Kapitel 18 Verbets modus



Relaterede dokumenter
Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

La Gramática. Spansk grammatik

Silvia Becerra Bascuñán Sigrid Østergaard Julie Højgaard

Kapitel 19 Modus i hovedsætninger

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

Spansk 2 Begyndere/let øvet

Kapitel 17 Verbets tempus og aspekt

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Modalverbernes infinitiv

Kapitel 14 Konjunktioner Conjunciones

REGELMÆSSIGE VERBER: AR VERBER. 1. Glosestorm. Skriv 3 gloser til hvert verbum. Lær dem udenad!

Spansk A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl

Om grammatikken. 1. Grammatikkens opbygning

LEKTION 2 HILSEN OG PRÆSENTATION. Øv dig på disse ord og vendinger og lyt til cd en og gentag! Hej... Hola

Undervisningsbeskrivelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

bab.la Fraser: Personlig hilsen Spansk-Dansk

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

Håndtering af stof- og drikketrang

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undervisningsbeskrivelse

Kapitel 22 Modus i adverbielle bisætninger

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Kapitel 12 De indefinitte pronominer Los pronombres indefinidos

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Min morfar Min supermand

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

1. Arbejd to og to og spørge hinanden som i eksemplet. 2. Ordne billederne og fortæl historien:

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Gode råd til bloggere om skjult reklame

Undervisningsbeskrivelse for: 915e Sp 1308

MARTE MEO - VED EGEN KRAFT -

Hvordan underviser man børn i Salme 23

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

Undervisningsbeskrivelse

Adversativ feedback (modsvar) Til at afklare forståelsesproblemer. Til sikring af forståelsen. Overtagelse af taleretten. Overdragelse af taleretten

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Noter til forældre, som har mistet et barn

OPGAVE 1 Skriv de manglende endelser af verbet celebrar, comer og salir i nutid. Oversæt hele bøjningen til dansk.

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Test din viden om Verber

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: klase

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Interview med drengene

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Sproglige rettelser (udkast)

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Årsplan 2015/2016 Hold: 10.klasse Fag: Spansk 1. periode Lærer: Sarah Dalgaard

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Fattigdom og nøjsomhed

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

Rejse At Spise Ude. At Spise Ude - Ved Indgangen. At Spise Ude - At bestille mad

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Bøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen

Grammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Arbejdshæfte. Liselotte Vejborg. Sådan holder du hovedet koldt. en guide til dig, der venter på barn. Arbejdshæfte

VILLAR los hijos de Manuela forslag til opgaveløsning

Sprogtest til optagelsesprøven

Det svære liv i en sportstaske

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi Jakob Hannibal

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Transkript:

215 Kapitel 18 Verbets modus De spanske verbalformer inddeles traditionelt i tre grupper, tre modi: indikativ (fremsættende måde), konjunktiv (ønskemåde) og imperativ (bydemåde). Sidstnævnte, der kun findes i nutid og kun står i hovedsætninger, behandles i kap. 19.1.1. De to modi indikativ og konjunktiv beskriver lægger hver sit syn på handlingen, hvis betydning beskrives nedenfor. Se dog også nyere modusteori, 18.2. Brugen af konjunktiv og indikativ på spansk er et meget komplekst problem, som beskrives i detaljer i de følgende kapitler om henholdsvis hovedsætninger, kompletivsætninger, relativsætninger og adverbielle bisætninger. Nedenstående er kun en overordnet gennemgang af de to modis betydning og anvendelse. 18.1 Konjunktiv Konjunktiv findes kun meget begrænset på dansk. Det har overlevet i udtryk som brudeparret længe leve!, Gud forbyde det! og lignende, men ellers er konjunktiv blevet afløst af modalverberne, især skulle: Hans siger at du skal komme vs. Hans siger at du kommer i morgen. Det første udtrykkes på spansk med konjunktiv og uden hjælpeverbum (skal). Betydningen af konjunktiv er manglende kendskab til eller viden om handlingens fuldførelse, hvorfor det bruges efter udtryk for ordre, ønske og nødvendighed: quiero que regreses mañana jeg vil have at du skal komme tilbage i morgen es necesario que regreses mañana det er nødvendigt at du kommer tilbage i morgen Det er et ønske eller en nødvendighed at du kommer tilbage i morgen, men man kan ikke vide om det rent faktisk sker. Det samme er tilfældet i adverbielle tidsbisætninger der udtrykker noget fremtidigt: cuando regrese, te daré un regalo når jeg kommer tilbage, giver jeg dig en gave Selv om den talende måtte have en ide om hvornår han kommer tilbage, bruges konjunktiv, fordi man ikke kan have en sikker viden om fremtiden. I relativsætninger udtrykker konjunktiv et manglende kendskab til den person eller ting der refereres til med relativsætningen: quiero comprar un libro que sea bueno busco una secretaria que sepa inglés jeg vil købe en bog der er god jeg søger en sekretær der kan engelsk

216 OVERSIGT OVER MODUS INDIKATIV KONJUNKTIV Hovedsætninger Fremsættende (det normale): Javier está en casa; Inés vendrá mañana Sikkerhed: seguramente está enferma Bydemåde, benægtet og ved usted: no hagas eso; regrese Vd. mañana Ofte ved tvivl og usikkerhed: quizás esté enferma Kompletivsætninger (at-sætninger) Når der ikke er en specifik grund til at bruge konjunktiv, f.eks. udtryksog sanseverber m.m.: vio que llovía dijo que estaba cansada creía que llovía Ordre, ønske: mandó que lo hicieras; deseo que vengas Følelser: lamento que no te pueda ayudar Ofte efter benægtede verber: no creo / no digo que tenga dinero Relativsætninger (der/som-sætninger) Når referenten kan udpeges: el libro que está allí es mío Når referenten ikke kan udpeges: busco un libro que sea bueno Altid efter: nada / nadie que; cualquier... que Adverbielle bisætninger Tid: Fortidige og gentagne handlinger: cuando salí, llovía cada vez que vienes, llueve Årsag: se acostó porque estaba cansada Tid Fremtid og fortids fremtid: cuando él venga, yo me iré dijo que se iría cuando tu vinieses Benægtet årsag: no lo hago porq ue me guste, sino... Hensigt: te mand aré una carta para que no te olvides de mí Altid konjunktiv efter: sin que, para que, a fin de que, antes (de) que Datid konjunktiv efter: como si Aldrig konditionalis / futurum i tidsbisætninger og efter si. Jeg vil altså købe en eller anden bog - jeg ved ikke hvilken, og jeg søger en eller anden sekretær, som jeg heller ikke er i stand til at udpege. Modsat bruges indikativ når vi ved hvilken ting eller genstand det drejer sig om: tengo un libro que es bueno jeg har en bog der er god

Den bog jeg har, må jeg nødvendigvis kende og kunne udpege, derfor indikativ. Konjunktiv bruges også efter udtryk for følelser: me duele que te hayan robado jeg er ked af at du er blevet bestjålet me alegra que hayas podido ven ir det glæder mig at du kunne komme 217 og her udtrykker konjunktiven noget kendt, noget som man altså egentlig ikke behøver at oplyse igen, men udsagnet bliver mangelfuldt hvis vi undlader at nævne det kendte, altså at du er blevet bestjålet, at du kunne komme. Konjunktiven udtrykker her en overflødig information, og vi kan sige at den er ikke-informativ, idet den kun udtrykker det som såvel afsender af budskabet som modtager allerede vidste i forvejen. Konjunktiv kan været styret af et overordnet verbum eller en konjunktion, men ofte kan begge modi bruges, og det er betydningen der afgør hvad man vælger; man kunne tale om en syntaktisk styring versus en semantisk styring. Med hensyn til tid forholder konjunktivformerne sig ligesom de tilsvarende former i indikativ. 18.1.1 Modus i indirekte spørgebisætninger I interrogative bisætninger eller indirekte spørgebisætninger står der ikke konjunktiv, idet der spørges til en reel handling, noget den spørgende forestiller sig eksisterer: me preguntaba si iba a quedarme a cenar han spurgte mig om jeg ville blive og spise (Muñ 27) sin saber quién era ella (Sáb V) uden at vide hvem hun var 18.2 Nyere modusteori Traditionelt har man inddelt verbalformerne i ovenfor nævnte tre modi (inkl. imperativ, som vi herefter ikke regner med), men som vi har set i kapitlet om tempus og aspekt, falder indikativs former i to grupper; nemlig futurum og konditionalis over for de øvrige. Dette har allerede midt i det 19. århundrede givet anledning til diskussioner om hvor specielt konditionalis burde placeres, og i den nyeste udgave af det Spanske Akademis grammatik har futurum og konditionalis fået tildelt en modus for sig selv kaldet potencial, potentialis. Med potentialis udtrykker vi en potentiel handling, hvormed menes en handling hvis realisering vi ikke kan være sikre på, men som vi anser for sandsynlig. Som Storm p. udtrykte det, er det svært at spå, især om fremtiden, så vi kan altså ikke udtale os med sikkerhed om det fremtidige. Denne beskrivelse dækker også den brug af potentialis der udtrykker formodning: Jorge tendrá 30 años María tendría 30 años cuando lo conocí Jorge er sikkert 30 år Maria var sikkert 30 år da jeg lærte hende at kende

218 De tre modis betydning kan forklares på følgende måde: a) Indikativ er informativ og udtrykker at den talende anser indholdet for reelt; der udtrykkes vished. b) Potentialis er også informativ, men udtrykker det sandsynlige, det mulige, og dermed usikkerhed. c) Konjunktiv er ikke informativ, idet der enten ikke er en sikker viden om handlingens fuldbyrdelse, eller det er en viden som allerede er kendt. Indikativ Potentialis Konjunktiv Imperativ Imperfektivt Perfektivt Imperf. Imperf. Imperf. Nutid hablo hablé hablaré hable habla/hablad Datid hablaba & hablaría hablara/hablase & Forskellen mellem indikativ og potentialis kan illustreres med verbet llover. Det er som bekendt vanskeligt at forudsige vejret, og derfor vil man med dette verbum ikke bruge præsens til at udtrykke fremtid, (*mañana llueve), selv om der ikke er noget i vejen for at sige mañana regreso. Ens egne - eller andres - hensigter kan man bedre udtale sig om, selv om fremtiden aldrig kan forudsiges med sikkerhed. Futurum udtrykker denne mindre sikkerhed. 18.3 Optativ Brugen af konjunktiv kan på spansk deles i to betydningskategorier; nemlig udtryk for tvivl, mulighed og følelser på den ene side og ønske, nødvendighed og ordre på den anden. På græsk blev sidstnævnte udtrykt i en særlig modus kaldet optativ, og denne betegnelse er siden blevet overført til latin og spansk. En optativisk brug af konjunktiv betyder derfor at konjunktiven bruges til at udtrykke ordre eller ønske, som i nedenstående eksempler, men det dækker ikke imperativ: Nos rogaron que volviésemos (Gili 113) Me opondré a que hables (Gili 113) Era necesario que el Imperio Romano decayese (Gili 114) Que se diviertan! (Gili 115) Que entre! (Gili 115) De bønfaldt os om at komme tilbage Jeg modsætter mig at du taler Det var nødvendigt at det Romerske Imperium forfaldt De må more Dem! Kom ind!

219 18.4 De to imperfektum konjunktiv De to former der i dag betegnes imperfektum konjunktiv, har hver sin oprindelse. Amase stammer fra den latinske pluskvamperfektum konjunktiv (amavissem), mens amara kan føres tilbage til pluskvamperfektum indikativ (amaveram), og disse forskelle afspejles i en vis udstrækning i moderne spansk. De to former kan erstatte hinanden i alle tilfælde hvor der skal bruges en konjunktivform, hvilket viser at -ra formen i dag er fuldt integreret i konjunktiv. Formen på -se har bevaret sin funktion som konjunktiv og mens-ra formen i visse tilfælde kan erstatte konditionalis eller pluskvamperfektum indikativ, samt, i sjældnere tilfælde, indefinido, er -se formen altid konjunktiv. -ra formen erstatter konditionalis som markør af høflighed eller forsigtighed ved visse verber. Det findes især ved verberne deber, poder og querer samt hjælpeverbet haber. Det forekommer også ved andre verber, men det kan ikke anbefales at efterligne.: quisiera que me ayudes jeg ville gerne have at du hjælper mig I hypoteser: Si nosotros no hubiéramos cuidado esto, ya se hubiese maltratado todo (Mog 34) Hvis vi ikke havde passet på det her, så var det alt sammen blevet ødelagt Konditionalis erstattes til tider også af -se konjunktiven, men det anses for dårligt sprog: hubiese (=habría) sido muy sospechoso que yo me negase (M. Puig; cit. B&B 14.7.5) det havde været meget mistænkeligt at jeg afviste det Der udover erstatter -ra konjunktiven også - specielt i avissprog - pluskvamperfektum indikativ eller evt. indefinido i tidsbisætninger indledt af f.eks. después (de) que og i relativsætninger. Denne brug er sjælden i talesprog: Desde que se hiciera novio del Peón se había suavisado su carácter (Del 161) Las protestas y preocupaciones tuvieron alcance internacional luego que los participantes en..., conocieran con mayor detalle lo ocurrido en Canal 2 (Rep, 03.08.97, p. 4) Efter hun var blevet forlovet med Peón, havde hun ændret karakter Protesterne og bekymringerne nåede internationale højder, efter at deltagerne i [...], fik større kendskab til det der var sket på Kanal 2