Nuancer af ADHD ADHD-foreningens konference 2016 D. 1.-2. september 2016, Hotel Comwell Kolding



Relaterede dokumenter
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER

Mit nydiagnosticerede barn med ADHD

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

P R O G R A M

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus)

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

Diagnosticerede unge

GENERATION MÅLRETTET?

PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015

Inklusion og stærke børnefællesskaber

EUROPAHALLEN Aalborg Kongres- og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. Lørdag den 13. september 2014 kl

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Invitation. CFPS sommerkonference Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,

PROGRAM Midtvendsyssels Lærerkreds. Fraktion 4. Slut på vinteren. Forår på Samsø. Farsø og Jenle. Julearrangement. Midtvendsyssels Lærerkreds

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

Gør ADHD til håb og handlekraft

En skole i særklasse

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, Scandic Kolding, foredrag & konferencer

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?

Fra fravær til fremmøde

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

PPR i spændingsfeltet mellem almenområdet og psykiatrien

Ledelse og anerkendelse

PROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Kurser

ADHD, depression og arbejdsevne

En tidlig og helhedsorienteret indsats

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Børns vækst, højde og vægt (København)

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Bæredygtig inklusion Brobygning mellem specialskoler og almenskolen

Elsin International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED)

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

Inklusion og forældresamarbejde

Elsin International læringskonference Building Learning Capacity for Life

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

IKH. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Børn i Familier med misbrug

Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus)

Refleksion. i praksis. Onsdag den 26. og torsdag den 27. maj 2010

Konference: Vand, stormflod og befolkning

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Niels Egelund (red.) Skolestart

Skolesport. Leg, Liv og Læring. Nye idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE SCANDIC KOLDING

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

Henrik Day Poulsen. Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau. Kategorier tilknyttet underviser:

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Transkript:

Nuancer af ADHD ADHD-foreningens konference 2016 D. 1.-2. september 2016, Hotel Comwell Kolding Kom med på årets konference om ADHD og se nærmere på nuancerne af ADHD. ADHD er en kompliceret diagnose, som dækker over en række variationer. Men i offentligheden tegnes der ofte et sort-hvid billede af, hvad det vil sige at have ADHD. For at forstå, hvad der er på spil for det enkelte menneske med ADHD, er vi nødt til at nuancere dette billede og se på den enkelte og på dennes personlige forhold også i relation til omgivelserne. For ofte spiller alt det omkring et menneskes ADHD en stor rolle for, hvilken rolle ADHD har, og for hvilke nuancer af ADHD, der træder frem. Så i år sætter vi for 20. år i træk fagfolk fra hele landet stævne til konference. Denne gang med overskriften Nuancer af ADHD. Over to dage har vi sammensat et stærkt program med et højt fagligt niveau. Vi har blandt andet sat temaer som kvinder, ADD, skoleindsatser, relationer og robusthed på programmet. På programmet finder du en række eksperter fra ind- og udland. På modstående side kan du se udvalgte dele af programmet. Læs mere på www.adhd.dk/konference hvor du også kan tilmelde dig. Gå ikke glip af årets konference og af muligheden for sammen med hundredvis af andre professionelle på ADHDområdet, at dykke ned i de forskellige nuancer af ADHD. Vi glæder os til at se dig Med venlig hilsen ADHD-foreningen

Program Torsdag den 1. september 9.00 10.00 Ankomst med registrering og kaffe med rundstykker 10.00 10.30 Velkomst med Åbningstale 10.30 11.30 Hovedoplæg 1: Kvinder med ADHD/ADD v/ Sari Solden 11.30 11.45 Pause og tid til at besøge standene 11.45 12.30 Hovedoplæg 2: ADHD: Ikke to børn er ens v/ Fintan O Regan 12.30 13.30 Frokost og tid til at besøge standene 13.30 14.45 Temablok (parallelle spor): Succesfuld undervisning og håndtering af børn og unge med ADHD Unge med ADHD ADHD, søskende og familieliv Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen 14.45 15.15 Pause med kaffe og kage og tid til at besøge standene 15.15 16.15 Hovedoplæg 3: Kvinder med ADHD/ADD, relationer til partnere og familie v/ Sari Solden 16.15 17.00 Hovedoplæg 4: Inklusionen i skolen, hvordan går det med den? v/ Camilla Brørup Dyssegaard og Niels Egelund 17.00 17.45 Reception i standområdet 17.45 19.00 Programpause gå en tur i skoven og få luftet dagens tanker 19.00 Middag 21.00 Baren er åben for de tørstige Fredag den 2. september 9.00 9.10 Godmorgen 9.10 10.30 Hovedoplæg 5: Kønsforskelle i forløbet for børn med ADHD og effekter af medicin v/ Søren Dalsgaard 10.30 10.45 Pause og tid til at besøge standene 10.45 12.00 Hovedoplæg 6: Robusthed v/ Poul Lundgaard Bak 12.00 13.00 Frokost og tid til at besøge standene 13.00 14.30 Ekspertpanel 14.30 14.50 Pause med kaffe og kage og tid til at besøge standene 14.50 15.00 Formanden siger farvel og tak 15.00 15.45 Hovedoplæg 7: Hvilken forskel gør det, at familien har et barn med handicap? v/ Steen Bengtsson 15.45 16.00 Kom godt hjem ADHD-foreningen tager forbehold for ændringer i programmet

Hovedoplæg Hovedoplæg 1: Kvinder med ADHD/ADD Psykoterapeut og forfatter Sari Solden (USA) Oplægget er på engelsk og bliver tolket Forstå kompleksiteten og værdset udfordringerne og styrkerne Dette oplæg fokuserer på opfattelsen af kvinder med ADHD/ADD, og søger at flytte denne opfattelse fra et en-dimensionelt til et multi-dimensionelt perspektiv et perspektiv, som tager de mange komplekse lag, der påvirker kvinder med ADHD/ADD på daglig basis, i betragtning. Kvinder bliver ofte diagnosticeret sent i livet, og mange oplever en forvrænget selvopfattelse, skam, negative forventninger og konstante udfordringer i forhold til humør, præstationer og sociale relationer. ADHD/ADD er en neuropsykiatrisk lidelse, der forårsager konstante problemer med opmærksomheden, ofte kombineret med kreativitet, kan resultere i en demoralisering, som resultat af ikke at kunne udtrykke sine evner og styrker ordentligt. I dette oplæg vil Sari Solden dele det perspektiv, som hun har udviklet gennem de sidste næsten 30 år som psykoterapeut for kvinder med ADHD/ADD. Sari Solden er psykoterapeut, og har over 25 års erfaring inden for arbejdet med mennesker med usynlige handicap. Solden er bedst kendt for sit banebrydende arbejde i forhold til kvinder med ADHD/ADD, og hendes bog Kvinder med ADHD var den første om emnet. Bogen blev og er utrolig populær blandt både fagprofessionelle og kvinder i hele verden, som for første gang oplevede, at der blev sat ord på de vanskeligheder, de lever med til daglig. Solden er desuden en fremtrædende foredragsholder, og har holdt oplæg på over 100 nationale og internationale konferencer om emner som ADHD, ADD, accept og kønsroller. Hovedoplæg 2: ADHD: Ikke to børn er ens Adfærds- og læringskonsulent Fin O Regan (England), Leicester Universitet og Helen Arkell Center Oplægget er på engelsk og bliver tolket Selvom der er nogle fælles træk blandt børn og unge med ADHD, har de alle hver deres læringsstil. Dette oplæg vil fokusere på SF3R-lærings- og adfærdsmodel, og hvorledes denne er frugtbar i arbejdet med børn og unge med ADHD. Struktur og fleksibilitet kombineret med gensidig forståelsesramme og bølgelængde, positive relationer og robusthed, vil føre til uafhængighed og succes både i hjemmet, i skolen og i samfundet. Fin O Regan er ledende lærings- og adfærdsekspert i Storbritannien. Han er tilknyttet en række nationale og internationale uddannelses- og erhvervsinstitutioner som lærings- og adfærdskonsulent, heriblandt Leicester University, the National Association of Special Needs, the Institute of Education og the Helen Arkell Dyslexia Centre. Han har tidligere været skoleinspektør på Centre Academy, som er Storbritanniens første specialskole for børn og unge med ADHD, ASD og ODD. O Regan er desuden næstformand for UK ADHD Network og har skrevet en række bøger og artikler om ADHD og adfærds- og læringsvanskeligheder.

Hovedoplæg 3: Kvinder med ADHD/ADD, relationer til partnere og familie Psykoterapeut og forfatter Sari Solden (USA) Oplægget er på engelsk og bliver tolket En verden til forskel Dette oplæg vil søge at give en forståelse af effekt og samspil mellem kultur, ADHD og alle slags personlige relationer, herunder partnere, familie og venner. Kvinder med udfordringer grundet ADHD/ADD har ofte haft negative oplevelser, som påvirker voksenlivet, og som kan resultere i en følelse af underlegenhed, skam, isolation og kommunikationsmæssige udfordringer, idet de kæmper for at matche de kulturelle idealer, som de sammenligner sig selv med. Selv i kulturer med en høj grad af ligestilling vil krav til kvinders eksekutive funktioner støde sammen med grundvilkårene for livet som partner eller forælder med ADHD/ADD. Kvinderne kæmper med at forklare deres oplevelse af at være anderledes for familie og venner, de kæmper med at få forståelse og støtte, og med at sætte grænser, når disse relationer bliver nedladende. I dette oplæg vil Sari Solden tage udgangspunkt i det perspektiv hun har udviklet som terapeut for både individer og par, hvor hun har guidet kvinder i at tage vare på sig selv, og samtidig få et stærkere forhold til de vigtige personer i deres liv. Sari Solden er psykoterapeut, og har over 25 års erfaring inden for arbejdet med mennesker med usynlige handicap. Solden er bedst kendt for sit banebrydende arbejde i forhold til kvinder med ADHD/ADD, og hendes bog Kvinder med ADHD var den første om emnet. Bogen blev og er utrolig populær blandt både fagprofessionelle og kvinder i hele verden, som for første gang oplevede, at der blev sat ord på de vanskeligheder, de lever med til daglig. Solden er desuden en fremtrædende foredragsholder, og har holdt oplæg på over 100 nationale og internationale konferencer om emner som ADHD, ADD, accept og kønsroller. Hovedoplæg 4: Inklusionen i skolen, hvordan går det med den? Lektor og psykolog Camilla Brørup Dyssegaard, leder af Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning på DPU, Aarhus Universitet og professor i specialpædagogik Niels Egelund, DPU, Aarhus Universitet Der har været megen debat om inklusionen i folkeskolen, både før inklusionslovens vedtagelse og efter dens implementering. Ikke mindst har vi i medierne kunne læse nogle meget negative historier, mens der stort set ikke har været nogle positive. Camilla Brørup Dyssegaard og Niels Egelund har fulgt inklusionsprocessen gennem to projekter, hvor det ene har fulgt 12 kommuner fra 2013 til 2015 og det andet har fulgt ca. 9.000 elever fra 2014 til 2016, og de vil fortælle om, hvad de har set og hørt gennem de i alt fire år.

Camilla Brørup Dyssegaard er lektor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet. Hun er uddannet lærer, Ph.d. og autoriseret psykolog. Hendes Ph.d.-afhandling handlede om at udvikle skoler i en inkluderende retning og hun har et unikt kendskab til folkeskolen både i forhold til praksis, aktuel pædagogisk forskning og ikke mindst inklusion. I en årrække har hun også været tilknyttet både det pædagogiske forskningsmiljø. Hun er medlem af tænketank om inklusion og er udpeget af Danmarks Lærerforening som ekspert inden for inklusionsforskningsfeltet. Niels Egelund er professor i specialpædagogik og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved DPU, Aarhus Universitet. Oprindeligt uddannet lærer og psykolog. Gennem årene leder af DLH s Institut for Psykologi og Specialpædagogik, af DPU s Institut for Pædagogisk Psykologi og af Center for Grundskoleforskning på DPU. Han har ledet den danske del af PISA-undersøgelsen og har ofte været kommentator og debattør om skoleforhold i medierne. Han har været medlem af Børnerådet, Globaliseringsrådet og Kvalitetsgruppen Kvalitetsreform, nedsat af regeringen. Han er derudover medlem af Skolerådets Formandskab. Hovedoplæg 5: Kønsforskelle i forløbet for børn med ADHD og effekter af medicin Overlæge, ph.d. og lektor, Søren Dalsgaard, Center for Registerforskning Aarhus universitet Ny dansk forskning har inden for de sidste par år har undersøgt om forløbet fra barn til ung og voksen er forskelligt for piger og drenge med ADHD. Ofte tænker vi at piger med ADHD ikke har så svær ADHD som drenge, at de har en slags "light-adhd", men det viser sig at piger, der diagnosticeres, har mindst ligeså stor funktionspåvirkning som drenge, og at de i nogle tilfælde faktisk har højere risiko end drengene for at få problemer, med f.eks. misbrug af rusmidler, udvikling af andre psykiatriske tilstande i voksenalderen og tidlig død. Søren Dalsgaard vil i sit oplæg gennemgå denne nye forskning, også se på studier, der har undersøgt effekt af medicin på disse problemer og desuden fortælle lidt om forskelle i forekomsten og diagnosticeringen af ADHD i Danmark og USA. Søren Dalsgaard, overlæge i børne- og ungepsykiatri, Ph.d., lektor ved Center for Registerforskning ved Aarhus universitet. Søren Dalsgaard har gennem årene beskæftiget sig med mange aspekter omkring både børn, unge og voksne med ADHD. Han har forsket en del i emnet og har udgivet flere artikler i både danske og udenlandske fagtidsskrifter.

Hovedoplæg 6: ROBUSTHED Overlæge Poul Lundgaard Bak, Komiteen for Sundhedsoplysning Poul Lundgaard Bak fortæller om robusthed og om videns- og inspirationsprogrammet Robusthed.dk Robusthed handler om at blive god til at klare udfordringer i livet, især når det er svært. Helt centralt er: Evnen til at tænke sig om og kunne sætte sig ind i andre menneskers situation. Omfattende forskning har understreget den afgørende betydning af denne evne og at det kan trænes. Robusthedsprogrammet indeholder inspiration, viden og værktøjer, gode historier og små spil om Omtanke og hvordan man kan træne det. Poul Lundgaard Bak er sundhedsfaglig projektleder i Komiteen for Sundhedsoplysning samt seniorforsker på forskningsprogrammet Mental Børnesundhed, med specielt fokus Robusthedsprogrammet, i Aarhus Kommune. Han har tidligere arbejdet som leder for sundhedsafdelingen i Børn og Unge Aarhus Kommune, og har desuden 25 års erfaring inden for sundhedsfremme og forebyggelse, metodeudvikling og implementering af videnskabelige forskningsresultater i den primære sundhedssektor. Hovedoplæg 7: Hvilken forskel gør det, at familien har et barn med handicap? Seniorforsker Steen Bengtsson, SFI Oplægget giver SFI s resultater af en sammenligning af familier med et barn på 11 med handicap, og et barn på 11, som ikke har handicap. Det suppleres med oplysninger fra undersøgelser af børn med bestemte handicap: blinde, døve, sjældne diagnoser. Steen Bengtsson er seniorforsker hos SFI i forskningsafdelingen for socialpolitik og marginalisering, og han har været en af de ledende kræfter i forskningen i dette felt det seneste årti. Han har tidligere været konsulent hos Danske Handicaporganisationer og lektor på RUC og er desuden medlem af en række bestyrelser og netværk for handicaporganisationer både nationalt og internationalt.

Temablok torsdag den 1. september Temaspor 1: Succesfuld undervisning og håndtering af børn og unge med ADHD Adfærds- og læringskonsulent Fin O Regan (England), Leicester Universitet og Helen Arkell Center Oplægget er på engelsk og bliver tolket Dette oplæg vil behandle en række strategier til succesfuld læring, adfærd og socialisering af børn med ADHD. Der vil bl.a. sættes fokus på den inkluderende skole, herunder betydningen af klare regler, rutiner og belønning af positiv adfærd, samt håndtering af udfordrende adfærd som distraktion, trods og aggression. Desuden vil der fokuseres på socialisering og venskaber, herunder mobning, på medicinens rolle i forhold til indlæring og adfærd, samt samarbejdet med forældre og omsorgspersoner. Temaspor 2: Unge med ADHD [beskrivelse mv er på vej] Temaspor 3: Søskende og familieliv Sygeplejeske Anne Mette Rasmussen og psykolog Søren Glistrup, ADHD i Familien Som fagprofessionel kan man møde søskende til børn med ADHD. På dette temaspor vil oplægsholderne komme ind på hvilke oplevelser og erfaringer søskende til børn med ADHD kan have. De vil beskrive forskellige forhold og signaler hos søskende, som det kan være godt for fagprofessionelle at være opmærksom på. Ligeledes vil de i oplægget komme med ideer til, hvordan man som fagprofessionel bedst hjælper søskende, samt hvordan deres behov kan tilgodeses inklusive samarbejdet med forældrene. Temaspor 4: Voksne med ADHD - at håndtere livet med diagnosen Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse. For mange voksne med ADHD er tiden op til udredning og diagnose udfordrende og problemfyldt. Når så diagnosen er stillet - hvad skal der så ske? Hvordan ændrer det på udfordringer og problemer, og hvordan kan diagnosen bruges konstruktivt til at komme godt videre i livet? For at lykkes med styringen af eget liv, er det vigtigt for os alle, at kende til "hvordan vi fungerer". Efter det er blevet en kendt, at ADHD er ensbetydende med eksekutive forstyrrelser, og dermed forstyrrelser på de funktioner, der er involveret i vores selvkontrol, har det åbnet andre og nye muligheder for at arbejde med de udfordringer diagnosen kan medføre. Dette temaspor vil uddybe og debattere denne forståelse. Og der vil være fokus på, hvordan man kan arbejde med selvforståelse, selvkontrol og livsduelighed ud fra en forståelse af de eksekutive udfordringer.

Praktiske oplysninger Hvor og hvornår Konferencen finder sted på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding. Hotellet kan kontaktes på tlf. 76341100 eller hotel.kolding@comwell.dk. Konferencen starter torsdag den 1. september kl. 9 og slutter fredag den 2. september kl. 16. Indkvartering Indkvartering på Comwell vil fortrinsvis ske på dobbeltværelser. Der er et begrænset ansat enkeltværelser. Ved mange overnattende konferencedeltagere vil andre hoteller i Kolding blive inddraget. Pris Prisen for konferencen er 4.525 kr. Prisen dækker alle dele af programmet og er inkl. forplejning, aftenprogram og konferencematerialer. Konferencen er fritaget fra moms. Ved indkvartering på enkeltværelse tillægges 975 kr. pr. person, på dobbeltværelse er tillægget 625 kr. pr. person. Mulighed for at vinde VIP-billetter Hvis du vil hjælpe ADHD-foreningen med fundraising har du mulighed for at være med i konkurrencen om at vinde VIP-billetter til eksempelvis konferencen. Læs mere på www.adhd.dk/fundraising/adhdudfordringen-2016/ Tilmelding Du tilmelder dig via ADHD-foreningens hjemmeside www.adhd.dk. Ved tilmelding skal du vælge det temaspor, du ønsker at deltage i torsdag eftermiddag. Afbud Tilmelding er bindende. Et evt. afbud skal meddeles skriftligt til Mette på mes@adhd.dk. Ved afbud før d. 1 august hæfter man for 50% af prisen, ved afbud efter d. 1 august hæfter man for det fulde beløb.