Vindmøller ved Ejstrup

Vindmøller ved Ejstrup VVM-redegørelse og miljørapport August 2012

Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport har som formål at afdække og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af vindmøller i det udlagte vindmølleområde nr. 16, Ejstrup i Ringkøbing-Skjern Kommune. Opstilling af tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter udgør projektets hovedforslag, mens opstilling af tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 105 meter udgør projektets alternative forslag. Desuden vurderes konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ. Antallet af vindmøller og den ønskede totalhøjde betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmølleprojekter med møller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller for vindmøllegrupper, hvor der opstilles mere end tre møller. Formålet med VVM-redegørelsen er at påvise, beskrive og vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Projektets miljøkonsekvenser kan være af landskabelig og visuel karakter, ligesom der kan være nabopåvirkninger samt påvirkninger af natur og miljø. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport (miljøvurdering af lokalplan 286a og 286b og kommuneplantillæg 33a og 33b) og dermed samtidig opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Endvidere skal miljørapporten gøre rede for, hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Nærværende VVM-redegørelsen og Miljørapport for vindmøller ved Ejstrup indeholder miljørapportens ikke-tekniske resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Forslag til kommuneplantillæg a og b for henholdsvis hovedforslag og alternativt forslag med retningslinjer for projektet ledsages af Vindmøller ved Ejstrup. VVM-redegørelse og miljørapport. Samtidig er der udarbejdet forslag til lokalplan a og b. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Miljøvurdering (MV) Omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resumé Indledning 4 Vindressourcerne 4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 6 Sikkerhedsforhold 6 Miljøpåvirkninger ved reetablering 6 Miljømæssige forhold 6 Naturbeskyttelse 7 Landskabelige forhold 8 Naboforhold 10 Andre forhold 10 Overvågning og sundhed 11 Sammenligning af forslagene 13 Samlet vurdering 14 1. Indledning 1.1 Projektforslag 16 1.2 Væsentlige problemstillinger 17 1.3 Rapportens opbygning 17 1.4 Lovgivning og planlægning 18 1.5 Resultat af debatfasen 22 2. Projektbeskrivelse 2.1 Anlægget 26 2.2 Aktiviteter i anlægsfasen 30 2.3 Aktiviteter i driftsfasen 32 2.4 Sikkerhedsforhold 32 2.5 Retablering efter endt drift 33 3. Natur og miljø 3.1 Naturbeskyttelse 34 3.1.1 Internationale beskyttelsesinteresser 34 3.1.2 Nationale beskyttelsesinteresser 37 3.2 Miljømæssige forhold 41 4. Landskabelige forhold 4.1 Indledning og metode 44 4.2 Eksisterende forhold 44 4.2.1 Landskabets dannelse og terrænformer 44 4.2.2 Kulturgeografiske elementer 47 4.2.3 Samlet landskabsvurdering 54 4.3 Fremtidige forhold 56 4.3.1 Vindmøllernes synlighed i landskabet 56 4.3.2 Visualiseringer 58 4.3.3 Forskel på hovedforslag og alternativ 108 4.4 Vurdering af påvirkning af landskabet 118 5. Miljøkonsekvenser hos naboer 5.1 Afstand mellem vindmøller og boliger 121 5.2 Visuel påvirkning af naboboliger 123 5.3 Støjpåvirkning 126 5.4 Skyggekast 133 5.5 Samlet påvirkning af nabobeboelser 138 6. Andre forhold 6.1 0-alternativet 140 6.2 Udtaget areal af landbrugsdrift 140 6.3 Forhold til lufttrafik 140 6.4 Radiokæder 140 6.5 Ledningsanlæg 140 6.6 Socioøkonomiske forhold 140 6.7 Manglende viden 140 7. Sundhed og overvågning 7.1 Påvirkning af sundheden 141 7.2 Overvågning 142 8. Kildehenvisninger Kildehenvisninger 143 Kolofon 145 Vindmøller ved Ejstrup VVM-redegørelse og miljørapport August 2012 VVM-redegørelse og miljørapport 2012 3

Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre tre vindmøller ved Ejstrup, se kort 0.1. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som vindmølleområde. Forud for planlægningsprocessen har Ringkøbing-Skjern Kommune foretaget en indledende offentlig høring i perioden 28. juni - 29. juli 2011 samt 23. februar - 12. marts 2012. Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en VVM-redegørelse og Miljørapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er vurderet. Hovedforslag og alternativt forslag Hovedforslaget omfatter tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på ca. 80 meter og en rotordiameter på ca. 90 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et rørtårn. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand. Et alternativt forslag omfatter tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 105 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på ca. 65 meter og en rotordiameter på ca. 80 meter. Møllerækkens retning er lidt forskudt i forhold til hovedforslaget, se kort 0.2, men bortset fra størrelsen har møllerne et tilsvarende opstillingsmønster og design. 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og der opstilles ingen vindmøller i området. Kort 0.1. Placering af vindmølleområde nr. 16, Ejstrup samt øvrige rammeområder for vindmøller (rød) og eksisterende eller planlagte vindmøller (sort vindmøllesignatur) i forhold til nærzone og mellemzone omkring de ansøgte møller ved Ejstrup. Vindressourcerne Projektområdet ved Ejstrup har relativt gode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 6,8 meter pr. sekund i navhøjde 80 meter over terræn (hovedforslagets navhøjde) og 6,5 meter pr. sekund 4 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

i navhøjde 65 meter over terræn (alternativt forslags navhøjde). De to vindmølletyper V90-3,0-80 og V80-2,0-65 udgør kommercielle møllemodeller, som gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data og derved sikre miljørapporten den størst mulige nøjagtighed. Valget af mølletype er ikke endeligt fastlagt med denne miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Derfor er der - ud over beregninger for de beskrevne mølletyper - i tabel 0.1 sidst i det ikke-tekniske resumé indføjet intervaller for mulig variation. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset valg af mølletype. Produktionen fra de tre nye vindmøller ved Ejstrup er beregnet til cirka 17,9 millioner kwh årligt ved hovedforslaget og 12,7 millioner kwh årligt ved det alternative forslag. Mølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække godt 4.160 husstandes årlige elforbrug ved hovedforslaget og godt 2.960 husstandes årlige elforbrug ved det alternative forslag, når det antages, at det årlige elforbrug for en husstand er 4.300 kwh. De tre vindmøller ved Ejstrup vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 358 mio. kwh ved hovedforslaget (9,0 MW installeret) og 254 mio. kwh ved det alternative forslag (6,0 MW installeret). Alle beregninger er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, som er en simpel modellering inklusiv periodevise produktionstab og usikkerhed. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs. til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter. Arbejdsveje, pladser og fundamenter Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Skovvejen, se kort 0.2. Servicevejene bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt og forstærket ca. 2.000 meter vej, mens ca. 900 meter eksisterende privat Ansøger Egerisvej 36 Vindmølleområde Ejstrup grusvej vil blive fjernet og vejmaterialet genanvendt. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på 1.500 m 2 til opstilling af vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 800 m 2. Der etableres midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke Ansøger Skovvejen 3 0 500 meter Vestjyllands Svæveflyvecenter Mølleplacering hovedforslag Mølleplacering alternativ Vingeoverslag 45 m Vej Vej slettes Nettilslutning skitseret Arbejdsareal inkl. byggefelter Kommuneplanramme Beskyttede diger Skovbyggelinje Kort 0.2. Placering af vindmøller, adgangsveje og arbejdsarealer i hovedforslaget samt placering af vindmøller ved alternativt forslag. Desuden angivelse af mølleansøgernes beboelser på Egerisvej 36 og Skovvejen 3 samt afgrænsning af eksterende kommuneplanramme, rekreative arealer ved Vestjyllands Svæveflyvecenter, beskyttede diger og skovbyggelinje omkring Borris Plantage. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 5

bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Fundamenterne til de tre vindmøller bliver etableret cirka en måned før vindmøllerne stilles op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton, hvilket omfatter cirka 50-80 vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmølledele Opstilling af tre vindmøller ved Ejstrup omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 60 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Tilslutning til el-nettet For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning med et samlet areal på ca. 20 m 2. Miljøpåvirkninger i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par spektakulære havarier i 2008 er kravene til service på vindmøller blevet skærpet yderligere. På baggrund af ovenstående og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet at havari ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Service skal lovpligtigt indberettes til en central database af de certificerede servicefirmaer. Isnedfald Når vindmøllerne står stille i frostvejr, kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. De tre vindmøller er placeret på steder, hvor der normalt ikke færdes mennesker uden relation til markdriften, og isnedfald er derfor vurderet ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Brand Brand i vindmøller er meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. På baggrund af eksisterende erfaringer og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet, at brand ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Trafik I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Møllerne ligger i ca. 500 meters afstand fra offentlig vej, og det er vurderet, at møllerne ikke vil forstyrre trafikken på de omkringliggende veje. Miljøpåvirkninger ved reetablering Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. Miljømæssige forhold Energiproduktion og klimaforandring Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventionel 6 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

produktion af elektricitet. Det er på denne baggrund beregnet, at hovedforslaget i sin tekniske levetid på 20 år vil spare atmosfæren for udledning af ca. 272.000 tons CO 2 (kuldioxid), ca. 90 tons SO 2 (svovldioxid) og ca. 333 tons NO X (kvælstofoxider), se tabel 0.1. Desuden vil udledningen af ca. 11.000 tons slagger og flyveaske kunne spares. Ved det alternative forslag vil der tilsvarende kunne spares ca. 193.000 tons CO 2, ca. 64 tons SO 2 og ca. 236 NO X samt ca. 8.000 tons slagger og flyveaske. De tre planlagte vindmøller vil samlet reducere emissionen af CO 2 med cirka 10-13.000 ton pr. år, svarende til ca. 1 af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning til en række alvorlige klimaforandringer, og at disse forandringer vil komme vidt forskelligt til udtryk, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, både når det gælder ynglende arter og arter på træk. Projektet kan derfor på grund af sit bidrag til reduktion af CO 2 -udledningen, siges at bidrage positivt til at holde klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. Geologi og grundvand Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og det er vurderet, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre en forurening af jord og grundvand, idet der også udarbejdes en beredskabsplan. Naturbeskyttelse Internationale naturbeskyttelsesområder De nærmeste internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) ligger i en afstand af mindst 2,5 kilometer sydøst for opstillingsområdet (habitatområde) og 6,5 km syd for opstillingsområdet (fuglebeskyttelsesområde), hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger fra vindmøllerne ind i området. Der findes ingen indikationer på, at opstillingsområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af arter med tilknytning til Natura 2000 området. Beskyttede naturområder Projektforslaget forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arter, der er oplistet i Bilag IV til Habitatdirektivet, eller arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. På denne baggrund er det vurderet, at opstillingen af tre vindmøller ved Ejstrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. Skovbyggelinjen Vindmølleområdet har overlap med skovbyggelinjen til Borris Plantage, og opstillingen af de to østligste møller i både hovedforslaget og det alternative forslag forudsætter, at Ringkøbing-Skjern Kommune giver dispensation fra skovbyggelinjen. Det vurderes, at der vil kunne gives dispensation til opstillingen, idet møllerne på trods af opstillingen tæt på skoven ikke ødelægger natur- og landskabsoplevelsen af skoven og skovbrynet eller skovbrynet som levested. Bilag IV-arter Ingen af Habitatdirektivets bilag IV-arter er registreret i umiddelbar nærhed af projektområdet, og det er vurderet, at beskyttede arter ikke vil blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte møller. Projektområdet udgør ikke nogen oplagt ledelinje mellem vandløb, vandhuller og skovområder, som kunne være opholds- og fourageringssted for flagermus. Bevoksningen i Borris Plantage vurderes at være for ensartet og ung til at udgøre et velegnet sommerdagskjul, ligesom det åbne landbrugsland i opstillingsområdet ikke gør området særligt egnet som fouragerings- og rasteområde for damflagermus, vandflagermus eller andre flagermus. Markfirben er registreret i tilknytning til Nr. Vium Bæk, hvor forholdene i dele af de tidligere brunkulsgrave giver gode livsbetingelser. Det er usandsynligt, at markfirben vil befinde sig på landbrugsjorden, hvor møller og arbejdsarealer skal etableres. Odder lever i tilknytning til vådområder, og der er ingen åbne vandløb eller grøfter i opstillingsområdet. Det er samtidig vurderet, at der ikke forekommer padder eller insekter, der er opført på habitatdirektivets liste, da der ikke findes egnede biotoper på stedet. Fugle Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og på den baggrund, sammenholdt med vindmølleområdets registrerede fugleliv, er det vurderet, at mulige konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Der er næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra vindmøllerne, da risikoen for kollisioner er minimal og forholdsmæssigt helt uden betydning for fuglearterne på populationsniveau. Det er vurderet, at fuglefaunaen i selve mølleområdet er beskeden, både arts- og antalsmæssigt. Området er præget af opdyrkede marker og enkelte læhegn, og dermed VVM-redegørelse og miljørapport 2012 7

Selve projektområdet karakteriseres ved dyrkede marker med levende hegn, nærhed til nåletræsplantage og omkringliggende veje med spredt bebyggelse. Området opfattes som relativt højtliggende, åbent og jævnt, se visualisering 0.1, hvilket giver mulighed for relativt lange kig. Visualisering 0.1 Udsigt fra Horsmosen mod vindmølleområdet ved Ejstrup. Til venstre i billedet ses den naturbeskyttede mose foran landbrugsejendommen Egerisvej 36, og til højre i billedet ses det sydvendte skovbryn til Borris Plantage. er det ikke vindmølleområdet, som fuglene primært benytter til fouragering. Vindmøllerne placeres i over 6 kilometers afstand fra internationale fuglebeskyttelsesområder, og på den baggrund er det i VVMredegørelsen vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke fuglelivet i væsentlig grad. Andre dyr Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, bliver formodentlig skræmt væk i anlægsfasen, men i den efterfølgende driftsperiode formodes dyrene igen at bevæge sig frit rundt mellem de omgivende naturområder, læhegn, marker og plantager. Flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes enårige afgrøder og græs i omdrift. Der findes ingen vilde og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af vindmøllerne vurderes ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Landskabelige forhold Landskabets dannelse og terrænformer Projektområdet ved Ejstrup er beliggende i et storbakket morænelandskab på den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø, og oplevelsen af det omgivende landskab er præget af følgende overordnede landskabstræk: Den svagt bølgede moræneflade præget af landbrugsdrift, som findes i projektområdet og i nærog mellemzonen primært mod syd og vest Dalsænkningerne til Nr. Vium Bæk og Vorgod Å, som danner sammenhæng med blandede skov, hede- og moseområder, mindre skovområder samt nåletræsplantager, herunder Borris Plantage. Dalsænkningerne findes i nærzonen mod nord, øst og sydøst. Overgangslandskabet fra morænelandskab til slettelandskab i mellemzonen mod sydvest. Højdedrag i mellem- og fjernzonen mod nordvest og nordøst. Nr. Vium Bæk og Vorgod Å bugter sig gennem landskabet nord og øst for projektområdet. Vorgod Å har udløb i Skjern Å, og dens omgivelser er karakteriseret ved en nedskåret ådal, som afgrænser vandløbet fra det dyrkede landskab. Åen snor sig kraftigt, og bevoksningen langs dens bredder består af læhegn, småskove, heder og plantager i skiftende strukturer. Åens slyngninger skaber sammen med terrænvariation og bevoksning ofte mindre landskabsrum, som lukker sig om sig selv og kun giver mulighed for relativt korte kig. Ved færdsel i Borris Plantage og i skovbevoksningen ved Ejstrupsøerne mv. vil udsynet ligeledes være meget begrænset. Landskabet opfattes fra disse natur- og skovområder i varierende grad som mere eller mindre lukket. Vorgod Ådal er udpeget som bevaringsværdigt landskab, og etablering af tekniske anlæg, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Det er ovenfor vurderet, at ådalens komplekse landskab kan opdeles i mindre landskabsrum, som opleves visuelt lukkede om sig selv. Idet landskaberne i ådalen er så lukkede, og idet de ansøgte vindmøller rejses udenfor ådalens landskabsområde, vurderes ådalens landskabskarakter ikke at være sårbar overfor det ansøgte projekt. Overgangen fra morænelandskabet til slettelandskabet mod sydvest er præget af mange gravhøje på morænekanten og herefter faldende terrænhøjde. Slettelandkabet i Skjern Å-dalen danner sit eget landskabsrum, og der vil fra byer som Skjern og Borris ikke være væsentligt udsyn til vindmølleområdet mod 8 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

nord. Fra højdedragene på bakkeøen mod nordøst (Mombjerge) og nordvest (Dejbjerg og Omme Bakker) åbner landskabet sig og giver mulighed for betydeligt længere kig. Dette er dog i en afstand fra Ejstrup, der betegnes som fjernzone, og hvor møllerne er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og derfor ikke vil påvirke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Ovenstående forhold betyder samlet, at morænefladens landskabskarakter ikke vurderes at være sårbar overfor opstilling af de ansøgte møller, og at vindmølleområdet ved Ejstrup, trods mosaikken af dyrkede arealer, læhegn, ådale og plantager, opleves som overvejende fladt og åbent, så de tre møller fra alle vinkler og afstande vil fremstå som et samlet anlæg og enkeltstående landskabselement. Landskabets overordnede karakter er dermed af en skala, som vurderes at kunne rumme vindmøller af den ansøgte størrelse. Opstillingsmønstret med tre møller på en lige række vurderes at fremstå enkelt og letopfatteligt i forhold til det omgivende landskab. Den landskabelige påvirkning af det ansøgte vindmølleprojekt med tre mellemstore/store vindmøller er både højdemæssigt og horisontalt af relativt begrænset udstrækning sammenlignet med nogle af de større kendte vindmølleparker i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor vindmøllerne står i flere rækker. som er en mindre by. Umiddelbart nord for projektområdet findes klubhus, garager mv. tilhørende Vestjyllands Svæveflyveklub og et enkelt sommerhus. Øvrige vindmøller Omgivelserne til projektområdet har gennem de seneste 30 år været præget af vindmøller, primært i form af enkeltstående husstandsmøller. Et par mindre vindmøllegrupper i Borris Nørreland er nedtaget i 2009-10. Indenfor nærzonen findes endvidere enkelte nyere husstandsvindmøller. De nærmeste større eksisterende møller findes ved Fjelstrup (Slugthøj) ca. 7 km mod østnordøst og ved Assing (Pårup Huse) ca. 7 km mod øst. Sidstnævnte pt. er under udskiftning. Der er udlagt områder til store vindmøller ved Troldhede ca. 3,5 km mod øst, ved Assing ca. 7 km mod øst, ved Vorgod Østerby og Fjelstrup ca. 7 km mod nordøst og ved Faster-Astrup ca. 5 km mod vest, se kort 0.1. Der er planlagt for rejsning af møller i flere af de pågældende områder. I vindmølleområdet ved Troldhede blev der i foråret 2012 opstillet seks 150 meter høje møller, og ved Assing er der planlagt for udskiftning af tre eksisterende 75 meter høje møller med tre 125-135 meter høje møller. Ved Fjelstrup står tre 75 meter høje møller, som på sigt kan udskiftes med tre vindmøller med en maksimal totalhøjde på 79,9 meter. Ved Vorgod Østerby er det politisk besluttet ikke at rejse møller alligevel. afstand svarende til afstandsanbefalingen på 28 gange totalhøjden fra møllerne ved Ejstrup, mens øvrige store møller står eller vil blive placeret på større afstand. Det er vurderet, at opstillingsmønstret i både hovedforslaget og alternativet er letopfatterligt forhold til det omgivende landskab. Kulturhistoriske elementer Opstillingsområdet har ingen kulturhistoriske udpegninger, og de nærmeste beskyttede fortidsminder er klynger af gravhøje cirka 1 km fra møllerne. Ringkøbing-Skjern Museum vurderer, at der kan være ikke-registrerede fortidslevn under mulden indenfor anlægsområdet, og en arkæologisk forundersøgelse forud for anlægsarbejdet anbefales. Der ligger en kirke, Nr. Vium Kirke, på grænsen mellem nær- og mellemzonen i en afstand af ca. 3,5 km, se foto 0.1, og yderligere 5 kirker indenfor mellemzonen i en afstand af 5-8 km. Det vurderes, at oplevelsen af kulturlandskabet og områdets kirker med omgivende kirkeområder (kirkezoner m.v.) ikke vil blive væsentligt påvirket af projektet. I Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune er der udlagt et vindmølleområde ved Bebyggelse Ejstrup. Det ansøgte projekt ligger i dette område, og Langs vejene nord og vest for vindmølleområdet der er ingen ældre møller, der skal nedtages i forbindelse med projektet. Den vestligste vindmølle vil have ligger der spredte gårde og beboelser, men generelt er bebyggelsestætheden i området ikke særlig høj. vingeoverslag ud over det udlagte rammeområde Ejstrup, som er en samlet bebyggelse med ca. 12 (vindmølleområde Ejstrup), jf. kort 0.2, som derfor husstande, ligger godt 1 km vest for den vestligste skal tilrettes i kommuneplantillægget. mølle. Knap 4 km i vestlig retning ligger landsbyen Astrup, og knap 4 km i østlig retning ligger Troldhede, De planlagte vindmøller ved Troldhede vil stå i en Foto 0.1 Nr. Vium Kirke [4.3] VVM-redegørelse og miljørapport 2012 9

Nær vindmølleområdet er der registreret flere jorddiger som er beskyttet i henhold til Museumsloven. Det er ikke nødvendigt at gennembryde digerne for at give plads til etablering af vindmøllerne og serviceveje til møllerne. Udpegede værdifulde kulturmiljøer eller kulturarvsarealer i nærzonen har tilknytning til beskyttede fortidsminder, moser eller søer opstået i forbindelse med brunkulsgravning. Det er vurderet, at de ansøgte vindmøller ved Ejstrup ikke vil forringe eller have væsentlig negativ påvirkning af de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning Der er forskel på anlæggets fremtræden set fra forskellige retninger, idet terrænforhold og plantagebevoksning begrænser udsynet fra flere udsigtspunkter. Overordnet vurderes landskabet omkring Ejstrup som relativt åbent og velegnet til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter. Generelt er bebyggelsestætheden i området ikke særlig høj, og indenfor nærzonen er der ingen byer. Set fra Ejstrup er det vurderet, at de tre vindmøller vil fremstå markant og visuelt virke store og dominerende, mens møllerne set fra Nr. Vium, Fiskbæk, Astrup og Faster vil fremstå markant over den eksisterende bevoksning, uden at de fremstår visuelt dominerende i landskabet. Oplevelsen af Borris Plantage som et væsentligt lokalt element i landskabet er vurderet at blive påvirket, men det er samtidig vurderet, at vindmøllernes proportioner bliver modsvaret af landskabets og bevoksningens ensartethed og store skala. De nye vindmøller ved Troldhede ligger i ca. 3,5 km afstand og dermed på grænsen til mellemzonen for visuelle vurderinger i forhold til vindmølleområdet ved Ejstrup. De nye vindmøller ved Assing ligger i en afstand af ca. 7 km. Begge nye vindmølleanlæg er indarbejdet i VVM-redegørelsens visualiseringer. Det samlede visuelle udtryk fra planlagte vindmøller er vurderet ikke at have væsentlige negative visuelle konsekvenser. Det samlede udtryk påvirker ikke væsentlige eller sårbare elementer i landskabet. Den nærmeste kirke, Nr. Vium Kirke, ligger i en afstand, hvor møllerne ikke fremtræder visuelt dominerende, og det er vurderet, at vindmøllernes ikke vil virke visuelt forstyrrende på denne eller øvrige af områdets kirker. Det er vurderet, at de rekreative interesser ved Ejstrup Hede, Ejstrupsøerne og Hangaards Have vil blive påvirket af vindmøllerne, men at denne påvirkning ikke har væsentlige konsekvenser på grund af områdernes relativt lukkede landskabsrum. Hangaards Have er dog for tiden lukket for publikum og den fremtidige anvendelse af haven er ikke kendt af kommunen. Det er vurderet, at opstillingsmønstret med tre vindmøller på en ret linje fremstår klart og letopfatteligt i forhold til det omgivende landskab. Hovedforslaget vil på grund af møllestørrelsen have en større visuel påvirkning end det alternative forslag, men det er vurderet, at forskellene på møllernes størrelse, proportioner og placering ikke har væsentlig betydning for den overordnede visuelle landskabspåvirkning. Vindmøllerne vurderes at bryde landskabets skala i den inderste del af nærzonen, hvor vindmøllerne vil blive oplevet sammen med væsentligt lavere bevoksninger og bebyggelser, men at de ikke bryder landskabets skala set fra den yderste del af nærzonen eller fra mellem- og fjernzonen. Samlet set er vindmølleanlæggets landskabelige påvirkning dog forholdsvis lille på grund af det begrænsede antal vindmøller - set i forhold til større parker med flere møller på flere rækker og med større udstrækning. På baggrund af ovenstående er det samlet vurderet, at vindmøllerne på grund af deres størrelse påvirker landskabet og flere af landskabets enkeltelementer. Det er vurderingen, at vindmøllerne fremstår som et tydeligt teknisk anlæg, men at landskabets skala egner sig til opstilling af store vindmøller. Det er den samlede vurdering, at der trods en landskabelig påvirkning ikke er en væsentlig negativ påvirkning, og at området er egnet til opstilling af de tre ansøgte vindmøller Naboforhold Afstande til naboer Inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne finder man 18 boliger i det åbne land, og i en afstand af 1,3 km ligger den nærmeste samlede bebyggelse Ejstrup, der betragtes som et område til støjfølsom arealanvendelse. I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en mølle med en totalhøjde på 125 meter skal være 500 meter (hovedforslag) og for en mølle med en totalhøjde på 105 meter skal være 420 meter (alternativt forslag). Dette er opfyldt for alle naboboliger, mens en mølleansøgers (kommende mølleejers) egen bolig på Egerisvej 36 i hovedforslaget er undtaget fra afstandskravet. En medarbejderbolig beliggende Egerisvej 34 skal nedlægges som beboelse inden opstilling af møllerne. Nærmeste naboboliger i hovedforslaget er, bortset fra mølleejeres egne boliger, Egerisvej 38 og Skovvejen 5 i en afstand af henholdsvis 502 og 522 meter fra nærmeste mølle. I det alternative forslag er 10 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

Hovedforslag 8 m/s Almindelig støj Hovedforslag 8 m/s Lavfrekvent støj Ejers bolig/ bolig nednægges Ejers bolig/ bolig nednægges Alternativt forslag 8 m/s Almindelig støj Alternativt forslag 8 m/s Lavfrekvent støj Kort 0.3. Støjpåvirkningskurver ved 8 m/s af almindelig støj og lavfrekvent støj for hovedforslag og alternativ. De røde kurver viser støjafgrænsningen til naboboligers udendørs opholdsareal (ved almindelig støj ) eller indendørs (ved lavfrekvent støj). Det ses, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 11

nærmeste naboer Egerisvej 38 og Skovvejen 7 i en afstand af henholdsvis 459 og 463 meter fra nærmeste mølle. Visuel påvirkning De nye vindmøller vil udgøre en betydelig visuel påvirkning ved en række af de nærmeste nabobeboelser. En del naboer vil kunne se møllerne fra eller omkring deres private ejendom, selv om udhuse, driftsbygninger og beplantning i flere tilfælde afskærer eller reducerer udsynet til møllerne. Der vil udarbejdes individuelle visualiseringer for naboboliger i forbindelse med vurderinger efter VE-lovens værditabsordning. Det vurderes ud fra erfaring med eksisterende vindmøller, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være væsentligt generende. Lyset fra møllehatten kan sammenlignes med lyset fra en 9 W glødepære. Støjpåvirkning Støjberegninger for projektforslagene viser, at grænserne for det maksimalt tilladte støjniveau, herunder for lavfrekvent støj, er overholdt hos samtlige nabobeboelser, se kort 0.3. Den samlede bebyggelse Ejstrup indgår i beregningerne som et boligområde med støjfølsom anvendelse og er dermed beskyttet af et skærpet støjkrav. Mølleansøger (kommende ejer) på Egerisvej 36 er undtaget fra støjkravet. Beboelser på Skovvejen vil opleve den største samlede støjpåvirkning, som dog ligger under lovgivningens grænseværdi. Flere beboelser vil få en støjpåvirkning, der ligger tæt på grænseværdierne. Med hensyn til almindelig støj vil mølleansøgeres beboelser på Egerisvej 36 og Skovvejen 3 får nogle af de største støjpåvirkninger ved hovedforslaget. Den største nabopåvirkning får Skovvejen 5, 7 og 2, som også er de mest påvirkede beboelser ved det alternative forslag. Den største påvirkning med lavfrekvent støj ved hovedforslaget får mølleansøgers beboelse på Egerisvej 36 efterfulgt af nabobeboelser på Skovvejen 5 og 2 samt den anden mølleansøgers beboelse på Skovvejen 3. Den største påvirkning ved det alternative forslag får Skovvejen 5. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve en støjmåling, når vindmøllerne er idriftsat. Hvis støjmålingen viser, at støjbidraget ikke overholdes, skal vindmøllerne støjdæmpes. Støjen kan bl.a. dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk. Skyggekast Skyggekast fra roterende møllevinger kan ramme veje og boliger vest for opstillingsområdet i morgentimerne og øst for opstillingsområdet ved aftenstid. Møllernes placering umiddelbart vest for Borris Plantage bevirker, at der reelt ikke forventes at være naboer, som rammes af skyggekast ved aftenstid. Skyggekastberegninger for projektforslagene viser, at der teoretisk kan ske en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt ved en enkelt af nabobeboelserne foruden mølleansøger selv. Efter vedtagelse af projektet vil der foretages en mere detaljeret skyggekastberegning, som tager hensyn til afskærmende bevoksning og bygninger samt naboboligens konkrete placering af vinduer. Denne beregning vil mere præcist angive, om skyggekast overstiger 10 timer årligt. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel (beregnet) skyggekast om året. Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et væsentligt problem, fordi vingerne er antirefleksbehandlet og krumme. Andre forhold Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka 10.900 m 2 (1,09 ha) jord af landbrugsdrift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagede arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Forhold til lufttrafik Projektområdet ved Ejstrup ligger cirka 19 kilometer væk fra den nærmeste større flyveplads, Stauning Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Der stilles ingen skærpede krav som følge af nærhed til Forsvarets flyvezone. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9 W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men vurderes ikke at genere omgivelserne på jorden. Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. 12 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

Socioøkonomiske forhold I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Ejstrup ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr. 1392 af 27. december 2008. Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis ca. 792.000 kr ved hovedforslaget og 528.000 kr ved det alternative forslag igennem den grønne ordning. Overvågning og sundhed Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Ejstrup vil komme cirka hvert eller hvert andet sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil støjen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til hård vind. Lavfrekvent støj er et emne, der er kommet i fokus, og som er implementeret med en fast grænseværdi på 20 db i den reviderede vindmøllebekendtgørelse fra december 2011. Undersøgelser af menneskers oplevelse af forskellige grader af støjbelastning viser, at der optræder væsentlige støjulemper, hvis den lavfrekvente støj indendørs overstiger 20 db om aftenen og natten. Den oplevede gene fra lavfrekvent støj øges stærkt, når støjen kommer over 20 db. Forskningen gennem de seneste år fastslår, at kraftig lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. På den anden side er der fortsat ikke fagligt belæg for, at lavfrekvent støj har andre sundhedseffekter end almindelig støj, og hverken Miljøstyrelsens orientering eller den nyere forskning giver belæg for at sætte lavere grænser for lavfrekvent støj end 20 db. Grænsen på 20 db giver en god sikring af, at den lavfrekvente støj ikke opleves som generende. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsaeraler. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. På den baggrund er der i Kommuneplan 2009-2021 for Ringkøbing- Skjern Kommune indført retningslinjer for maksimalt 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke bringe dem til ophør. Der er ikke foretaget danske undersøgelser, der viser en evidens for øget stress og heller ikke for øget sygelighed ved beboelse i nærheden af vindmøller, så længe gældende afstands- og støjkrav er overholdt. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Det fremgår af VVM-redegørelsen og Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle nabobeboelser. Kommunen vil forlange at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder VVM-redegørelse og miljørapport 2012 13

miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er grundlag for klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge Tabel 0.1 Oversigt over projektets væsentligste data ved hovedforslag, alternativt forslat og 0-alternativ. Hovedforslag 3 stk. V90-3,0-80 Alternativ 3 stk. V80-2,0-65 0- alternativ Mulig variation Antal møller 3 3 0 op til 3 Samlet kapacitet (MW) 9,0 6,0 0 op til ca. 10 Rotordiameter (m) 90 80-70-100 Navhøjde (m) 80 65-60-85 Totalhøjde, maksimum (m) 125 105-100-125 Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 16,1 (8,6-18,4) 16,7 (10,8-19,1) - op til ca. 17 Produktion pr. år, cirka (millioner kwh)* 17,88 13,90 0 op til ca. 20 Samlet produktion over 20 år**, cirka (millioner kwh) 358 278 0 op til ca. 400 Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)) i det åbne land, maksimalt Støjpåvirkning ved nærmeste bolig i bebyggelsen Ejstrup ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maks. Påvirkning med lavfrekvent støj ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maksimalt Skyggekast ved naboer, indendørs og udendørs (timer:minutter) om året uden skyggestop, maks. Sparet udledning til miljøet over 20 år* (tons) 40,6 og 42,5*** 41,7 og 43,9 0 30,7 og 32,3 30,5 og 32,5 max. 42 v. 6 m/s og 44 v. 8 m/s max. 37 v. 6 m/s og 39 v. 8 m/s 13,3 og 19,1*** 14,6 og 17,6 0 max. 20 9:41 og 10:41*** 8:05 og 9:34 0 max. 10 - Kuldioxid, CO 2 (760 g/kwh) 272.000 193.000 0 ca 175-300.000 - Svovldioxid, SO 2 (0,25 g/kwh) 90 64 0 ca. 55-100 - Kvælstofoxider, NO x (0,93 g/kwh) 333 236 0 ca. 210-370 - Slagger og flyveaske (31,5 g/kwh) 11.000 8.000 0 ca. 7.200-12.500 * Produktionsestimater er baseret på beregnet produktion minus 10 procent. ** 20 år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. *** Undtaget vindmølleejers egen private bolig Egerisvej 36, der er undtaget fra afstandskrav, samt medarbejderbolig på Egerisvej 34, der nedlægges som beboelse ved realisering af hovedforslaget. ejerne at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllerne har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Sammenligning af projektforslagene I tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved hovedforslag og alternativt forslag samt 0-alternativet opsummeret. Tabellen viser, at der er forskel på projektforslagenes produktion, mens der ved 0-alternativet slet ikke produceres strøm fra vindmøller. Tilsvarende er der forskel på projektforslagenes effekt på klima og luftforurening, mens 0-alternativet slet ikke medfører nogen reduktion af luftforurenende emissioner. Der er ikke den store forskel på projektforslagenes nabopåvirkninger med støj og skyggekast, idet møllerne reguleres til størst mulig ydelse indenfor opstillingsområdets rammer, mens 0-alternativet slet ikke medfører nogen ændring af nabopåvirkninger. Fordele ved begge projektforslag 1. Der sker en fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. 2. Vindmøllerne opstilles i et enkelt opstillingsmønster på én lige række. 3. Vindmølleanlægget har en begrænset højde og horisontal udstrækning i forhold til større kendte vindmølleparker i Ringkøbing-Skjern Kommune, og vil derfor virke mindre dominerende. 4. Der er god afstand til samlede bebyggelser og områder med støjfølsom anvendelse. Ejstrup er, 14 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

med en afstand på 1,3 km, den nærmeste samlede bebyggelse. 5. Alle vindmøller overholder støjkravene. 6. Der er ingen konflikter med radiokæder. 7. Landskabet har en stor skala, der kan rumme vindmølleanlæg af den ansøgte størrelse. 8. Landskabet er ikke væsentligt præget af tekniske anlæg 9. Projektet påvirker ikke kystnære eller større uforstyrrede landskaber og har ikke væsentlig negativ påvirkning af bevaringsværdige landskaber. 10. Projektet påvirker ikke i væsentlig grad landskabsoplevelsen af rekreative og kulturhistoriske værdier, herunder særlige naturområder, fortidsminder og kirker. 11. Projektet er lokalt forankret. 12. Vindmøller, teknikbygninger og serviceveje etableres på projektansøgernes jord. Ulemper ved begge projektforslag 1. Landskabet vil blive mere præget af tekniske anlæg. 2. Fra visse lokaliteter, som fra Videbækvej ved Faster, vil de nye mølleanlæg ved Ejstrup, Troldhede og Assing samlet tilføre landskabet et øget teknisk præg, som kan virke forstyrrende på landskabsoplevelsen. 3. Vindmøllerne vil virke dominerende og påvirke landskabsoplevelsen i den inderste del af nærzonen, herunder fra flere nabobeboelser. 4. Naboer vil opleve støj og skyggekast, som ikke er en del af miljøpåvirkningen i dag. 5. To af møllerne skal støjreguleres. 6. Der forudsættes en dispensation fra skovbyggelinjen til Borris Plantage. Fordele ved hovedforslaget 1. Der er en stor effekt (9,0 MW) og dermed en stor produktion fra vindmøllerne. 2. Der er en høj reduktion af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. 3. Projektansøgerne er de nærmeste naboer til møllerne. Ulemper ved hovedforslaget 1. Støj og lavfrekvent støj er tæt på grænseværdien ved ansøger og enkelte naboer. 2. En beboelse skal nedlægges, og mølleansøgers bolig skal undtages for overholdelse af støj- og afstandskrav. Fordele ved alternativt forslag 1. Møllerne er mindre og har en mindre landskabelig påvirkning. 2. Møllerne overholder afstandskrav til alle nuværende beboelser. Ulemper ved alternativt forslag 1. Produktionen er 25-30% mindre end ved hovedforslaget (6,0 MW). 2. Reduktionen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer er 25-30% mindre end ved hovedforslaget. 3. Støj og lavfrekvent støj er tæt på grænseværdien ved ansøger og enkelte naboer. Fordele ved 0-alternativet 1. Landskabet bliver ikke (yderligere) påvirket af vindmøller. 2. Naboer vil ikke opleve vindmøllernes visuelle påvirkning, støj og skyggekast. Ulemper ved 0-alternativet 1. Der sker ingen udbygning af produktionen af vedvarende energi og ingen fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Samlet vurdering Det vurderes samlet, at tre nye møller med en totalhøjde på op til 125 meter kan opstilles og være i drift samt nedtages og området retableres under hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø og natur. Der er ingen væsentlig merpåvirkning fra hovedforslagets 125 meter høje møller i forhold til det alternative forslags op til 105 meter høje møller. Landskabeligt vurderes området som velegnet til opstilling af store møller, idet terrænforhold og øvrige landskabselementer har så stor en skala, at vindmøllerne ikke virker uforholdsmæssigt store. Vindmøllerne vil opleves som høje i forhold til andre kendte landskabselementer, men det visuelle samspil, herunder med andre vindmøller, vurderes ikke som betænkeligt. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se og/eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav til projektet er overholdt. Afstanden til naboboliger overholder vindmøllecirkulærets afstandskrav, og skyggekastpåvirkninger begrænses til maksimalt 10 timer beregnet årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Værditabsforhold håndteres efter VE-loven. Projektet vurderes ikke at tilsidesætte de hensyn, der skal varetages i forhold til beskyttelsen af miljø og natur. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 15

1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter ved Ejstrup, som er beliggende i Faster Sogn nordvest for Borris Plantage i kommunens østlige del. Opstillingsområdet er i kommunens Temaplan for vindmøller udlagt som vindmølleområde nr. 16, Ejstrup, se kort 1.1. Der har i perioden 28. juni - 29. juli 2011 været udsendt et debatoplæg og foretaget en scoping for vindmølleprojektet. Projektet er efterfølgende tilpasset til at omfatte to forslag, hhv. et nyt hovedforslag Kort 1.1 Placering af vindmølleområde nr. 16, Ejstrup i den østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Vindmølleområdet omkranses af Skovvejen og Egerisvej mod nord og vest og af Borris Plantage i sydlig og østlig retning. med større højde af møllerne og lidt ændret placering og et alternativt forslag svarende til det oprindelige projekt. Det tilpassede projekt har været i offentlig debatfase i perioden 23. februar - 12. marts 2012. Ringkøbing-Skjern Kommune har efterfølgende politisk besluttet at igangsætte og fortsætte planlægning for projektet. 1.1 Projektforslag Hovedforslag Hovedforslaget består af tre ens vindmøller med en kapacitet på hver 3,0 MW og en samlet kapacitet på 9,0 MW. Møllerne vil få en totalhøjde på op til 125 meter. Ved en navhøjde på 80 meter og en rotordiameter på 90 meter vil det relative forhold mellem navhøjde og rotordiameter, også kaldet harmoniforholdet, være 1:1,13, se figur 1.1. Harmoniforholdet ligger indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje fra nordvest til sydøst med en indbyrdes afstand mellem vindmøllerne på ca. 340 meter svarende til knap fire gange rotordiameterens længde. Opstillingen indebærer undtagelse af den ene mølleejers private bolig fra vindmøllecirkulærets afstandskrav på fire gange møllernes totalhøjde og vindmøllebekendtgørelsens støjkrav. Møllerne vil blive placeret på et terræn med en kotevariation på cirka 2,5 meter i niveauet 37,5 til 40 m.o.h. Det er generelt vurderet, at niveauforskelle på op til 5 meter for store møller ikke vil syne mærkbart i landskabet [1.2]. Der er ikke andre store vindmøller i umiddelbar nærhed af det udlagte vindmølleområde, og der skal ikke nedtages eksisterende møller i forbindelse med projektet. Hovedforslaget er valgt, fordi det vurderes at udnytte områdets vindenergipotentiale optimalt. Afstanden til naboboliger er større end i det alternative forslag, og der forventes ikke nogen væsentlig gene ved undtagelse af mølleansøgerens egen bolig fra afstandskravet. Alternativt forslag Der er udarbejdet et alternativt forslag, som udnytter lokaliseringsområdets vindenergipotentiale optimalt under forhold, hvor ingen bolig undtages fra vindmøllecirkulærets afstandskrav. Det alternative forslag udgøres af tre ens møller med en totalhøjde på op til 105 meter. Vindmøllerne vil have en kapacitet på hver 2,0 MW og en samlet kapacitet på 6,0 MW. Ved en navhøjde på 65 meter og en rotordiameter på 80 meter vil forholdet mellem navhøjde og rotordiameter være 1:1,23. Møllernes proportioner ligger dermed også indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Afstanden mellem møllerne bliver ca. 330 meter svarende til godt fire gange rotordiameterens længde. Det alternative forslag er valgt, fordi det vurderes at udnytte områdets vindenergipotentiale bedst muligt i en situation, hvor der ikke søges undtagelse fra afstandskrav. Den forventede årlige produktion er ca. 25% lavere end ved hovedforslaget. I projektforslagene redegøres for møller med en totalhøjde på op til hhv. 125 og 105 meter, idet de anvendte vurderinger og beregninger derved baserer sig på konkret tilgængelige mølletyper. Valget af møllemodel er dog ikke endeligt fastlagt, og redegørelsen dækker således et interval af møller med totalhøjde 120-125 meter ved hovedforslaget og 100-105 meter ved det alternative forslag. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil vindmøllegruppen ikke blive rejst. Der er i de enkelte kapitler redegjort for 16 Vindmøller ved Ejstrup - Indledning

situationen, hvor der ikke opstilles vindmøller i det udlagte vindmølleområde ved Ejstrup. Der er ingen eksisterende vindenergiproduktion, som vil blive påvirket, og 0-alternativet svarer derfor i nærværende projekt til ingen produktion. 1.2 Væsentlige problemstillinger De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektet udgøres af følgende: Påvirkning af landskabet Projektområdet ved Ejstrup er et svagt kuperet landbrugsområde, beliggende vest for Vorgod Å i den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø. Det udlagte vindmølleområde afgrænses mod nord og vest af marker ud til veje med spredt bebyggelse og mod syd og øst af nåletræsplantagen Borris Plantage. Det skal vurderes, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabet fra omgivende beboelsesområder og færdselsveje. Endvidere skal det vurderes, hvordan vindmøllerne påvirker landskabsoplevelsen af Vorgod Ådal (del af den tidligere foreslåede udpegning af Nationalpark Skjern Å) samt øvrige rekreative områder som Ejstrup Hede, Ejstrupsøerne og Hangaards Have. Oplevelsen fra nærmeste beboelsesområder og byer Indenfor en afstand af ca. 5 km fra vindmølleområdet ligger de samlede bebyggelser Ejstrup, Faster og Nr. Vium, landsbyen Astrup og byen Troldhede. Redegørelsen vurderer den visuelle påvirkning fra relevante beboelsesområder og tilkørselsvejene ved dem. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Der ligger en kirke, Nr. Vium Kirke, i en afstand af ca. 3,5 km fra vindmølleområdet, og yderligere 5 kirker indenfor en afstand af 5-8 km. Rapporten skal vurdere, hvordan vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af Nr. Vium, Faster, Troldhede, Herborg og Sædding kirker i kulturlandskabet. Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes kirkernes nærområder og aftalezoner bliver påvirket. Visuelt samspil med andre møller Lovgivningen kræver, at rapporten vurderer det visuelle samspil med eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 28 gange vindmøllernes totalhøjde. Det vil ved Ejstrup betyde en afstand på ca. 3,5 km ved hovedforslaget og 2,9 km ved alternativet. Rapporten vurderer, hvordan de nye vindmøller bliver oplevet sammen med eksisterende og planlagte vindmøller indenfor 3,9 km svarende til nærzonen. Der findes ældre og nyere enkeltstående husstandsvindmøller i området, men der er ikke andre store møller indenfor denne zone. Ved Troldhede godt 3,5 km øst for projektområdet og ved Assing ca. 7 km mod øst ligger de nærmeste lokalplanlagte områder til opstilling af store vindmøller. Rapporten vurderer, om den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. Der skal kunne redegøres for, at vindmøllergrupperne fremtræder harmoniske i landskabet, og at de samtidig opfattes som adskilte anlæg. Påvirkning ved naboer Indenfor en afstand af ca. 1 km fra de nye vindmøller ligger der 18 beboelser, og i en afstand af 1,3 km ligger Ejstrup, der betragtes som et boligområde med støjfølsom arealanvendelse. Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land samt boligområdet i Ejstrup bliver påvirket visuelt samt af støj, herunder lavfrekvent støj, og skyggekast fra vindmøllerne. Konsekvenser for natur og miljø Rapporten skal vurdere, hvordan vindmølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt naturen langs Nr. Vium Bæk og Vorgod Å samt fuglelivet og en række dyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben m.fl. Rapporten skal desuden vurdere vindmølleprojektets indvirken på skovbrynet til Borris Plantage. Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets betydning for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen. Rapporten vil redegøre for vindmølleprojektets klimapåvirkning i form af sparet udledning af CO 2. Møllens totalhøjde Rotordiameter Navhøjde Rotor Nacelle + nav Figur 1.1 Vindmøllernes opbygning og harmoniforhold. Harmoniforholdet beregnes som forholdet mellem navhøjde og rotordiameter og ligger for nye møller typisk mellem 1:1,10 og 1:1,35. På billedet ses mølletypen V90-3,0MW-80, som har et harmoniforhold 1:1,125. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 17

1.3 Rapportens opbygning Miljørapporten indeholder syv kapitler samt et indledende ikke-teknisk resumé. Kildehenvisninger findes bagest i rapporten, og henvisninger i teksten findes som tal indsat i en kantet parantes, f.eks. [1.1]. Kapitel 1: Det første kapitel beskriver kort projektforslag, de væsentlige problemstillinger, rapportens opbygning samt lovgivning og planlægning på området. Kapitel 2: Det andet kapitel redegør nærmere for projektet og de aktiviteter, der er forbundet med anlægsog driftsfasen og en senere nedtagning af møllerne. Kapitel 3: Det tredje kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, overfladevand, geologi samt forbrug af ressourcer. Kapitel 4: Det fjerde kapitel beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. I analyserne anvendes en række visualiseringer af møllerne set fra strategiske fotostandpunkter jævnt fordelt i det omkringliggende landskab. Kapitel 5: Det femte kapitel analyserer konsekvenserne ved de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer i form af visuel påvirkning, støj, herunder lavfrekvent støj, og skyggekast. Kapitel 6: Det sjette kapitel redegør for 0-alternativet samt for areal udtaget af landbrugsdrift, forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg, socioøkonomiske forhold og manglende viden Kapitel 7: Det syvende kapitel redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, driftsog nedtagningsfasen. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de forhold, der specifikt berører projektet ved Ejstrup, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Planloven og VVM-bekendtgørelsen Planlægning for at opstille vindmøller tager udgangspunkt i Lov om planlægning, Planloven, jf. Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24. september 2009). Derudover fastsætter Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 1510 af 15/12/2010), at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVMredegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der eksisterer og hvilke konsekvenser de har. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering, og offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning skal, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), være vurderet i en miljørapport. Da emnerne, der skal behandles i en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering (MV), stort set er identiske, suppleres VVM-redegørelsen af temaerne sundhed og overvågning af miljøkravene. Nærværende miljørapport indeholder på denne baggrund både en VVM og en MV. Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr. 9295 af 18 Vindmøller ved Ejstrup - Indledning

22/05/2009) fastsætter blandt andet, at kommunen kan udpege områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for opstillingen af vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Området ved Ejstrup er i kommuneplan 2009-2021 for Ringkøbing-Skjern Kommune udlagt som vindmølleområde nr. 16. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde (mølleejers private bolig undtaget), og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet samt vurdere den mulige sameksistens. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr. 9296 af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje. Møllerne kan som udgangspunkt placeres i en afstand af 1 gange totalhøjden fra vejen. I zonen 1-1,7 gange totalhøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse afklares af Vejdirektoratet, som specifikt begrunder behov for en øget afstand. Afstandskravet vil ikke overstige 1,7 gange totalhøjden. Vindmøllebekendtgørelsen Opstillingen af vindmøller er omfattet af Vindmøllebekendtgørelsen (BEK nr. 1284 af 15/12/2011), der indeholder en række grænseværdier for hørbar og lavfrekvent støj fra vindmøller. Ifølge Vindmøllebekendtgørelsen må den samlede støjbelastning fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s i det mest støjbelastede punkt på udendørs opholdsarealer ved nabobeboelse i det åbne land. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod møllerne. I områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhuscamping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet, må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på 45-50 db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, svarende til jævn til frisk vind. Den samlede bebyggelse Ejstrup vurderes som område til støjfølsom arealanvendelse. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Ovenstående grænseværdier gælder ikke for vindmølleejers egen beboelse. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftssættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen skal foretages ved vindhastighederne 5,5-6,5 m/s og 7,5-8,5 m/s. Ringkøbing-Skjern Kommune forventes ifølge sit notat om praksis vedrørende støjmålinger (af 8. juli 2010) at forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelsen. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Naturbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009) har til formål at værne om landets natur, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Loven fastlægger desuden beskyttelseszoner omkring eksempelvis skove, kirker, kysten samt søer og åer. Endvidere indeholder loven bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000 områder, der udgøres af Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. De internationale naturbeskyttelsesområder er endvidere omfattet af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i eller i nærheden af opstillingsområdet skal belyses i miljørapporten. Desuden skal nærværende rapport redegøre for vindmøllernes betydning for en række dyr, herunder flagermus og padder mv., jf. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 19

Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV. Omgivelserne til vindmølleområdet ved Ejstrup anvendes til landbrugs- og plantagedrift og indeholder ikke 3-beskyttet natur. I en afstand af 1-2 km findes et større sammenhængende naturområde, og i en afstand af ca. 2,5 km begynder et område med internationalt beskyttet natur. Folketinget vedtog i december 2011 Natura 2000-planerne, som inden udgangen af 2012 skal udmøntes i konkrete handleplaner for sikring af fremgangen i Danmarks vigtigste natur. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 17, stk. 1 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 meter fra skove (skovbyggelinjen). Ringkøbing-Skjern Kommune kan dog efter en konkret vurdering af møllernes påvirkning af skoven og skovbrynet i forhold til øvrige samfundsmæssige hensyn give en dispensation. Vindmølleprojektet ved Ejstrup forudsætter en dispensation til rejsning af to vindmøller indenfor skovbyggelinjen til Borris Plantage. Naturbeskyttelsesloven beskytter i 18 fredede kulturminder med beskyttelseslinjer. For gravhøje drejer det sig om en 100 meter beskyttelseslinje. Indenfor en afstand af 1-2 km fra projektområdet findes der flere beskyttede oldtidsgravhøje, men indenfor rammeområdet er der ingen registrerede fortidsminder. Naturbeskyttelsesloven beskytter i 19 omgivelserne omkring kirkebygninger i en afstand af 300 meter (kirkebyggelinjen). Udover dette er der indgået gensidige aftaler mellem Ringkjøbing Amt, de kirkelige myndigheder og kommunerne om at forbedre beskyttelsen af omgivelserne omkring mange kirker med henblik på at bevare miljøet omkring kirkerne og fastholde kirkernes landskabelige virkning. Beskyttelsen kaldes kirkezoner, kirkeaftalezoner eller Provst Exner fredninger og er en udvidet beskyttelse af kirkernes nærmeste omgivelser. Hensynene skal sikres gennem myndighedernes administration af diverse lovgivning. Området omkring en kirke er inddelt i tre zoner, kaldet kirkezone 1, 2 og 3, hvor 1 er zonen nærmest kirken, som det fremgår af kort 1.2 på næste side. Begrænsningerne indenfor kirkezoner fremgår af konkrete aftaler men kan være omkring beplantning, bebyggelse mv. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) har til hensigt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Herunder også at forebygge miljøpåvirkninger ved en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter. Museumsloven Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr. 1505 af 14/12/2006) beskytter blandt andet fortidsminder og indeholder retningslinjer for arkæologiske undersøgelser og fund. Hvis der fremkommer fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Ringkøbing-Skjern Museum, der vurderer, om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan, ifølge Museumsloven, forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til Museumsloven skal Ringkøbing-Skjern Museum foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag, såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Opstilling af en vindmølle på en landbrugsejendom kræver ikke Jordbrugskommissionens tilladelse, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m², og aftalen ikke gælder for en længere tidsperiode end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder, jf. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010). En lokalplan, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom, der fortsat skal kunne udnyttes til jordbrugsmæssige formål, bør normalt kun omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter og tilkørselsveje mv., jf. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr. 9174 af 19/04/2010). Skovloven Ifølge 6 og 11 i lov om Skove nr. 945 af 24. september 2009 må der ikke etableres anlæg på fredskovpligtige arealer, men miljøministeren kan dog, når særlige grunde taler for det, ophæve fredskovpligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål. Praksis for så vidt at give tilladelse til bygninger, anlæg mv., der ikke er nødvendige for skovdriften, er meget restriktiv. Vindmølleområde nr. 16 ved Ejstrup grænser op til fredskovpligtige arealer, men projektet indebærer ikke opstilling af møller på - eller vingeoverslag ind over - det fredskovpligtige areal. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 893 af 09/09/2009) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere 20 Vindmøller ved Ejstrup - Indledning

vilkår aftales med lodsejerne samt Ringkøbing-Skjern Kommune. Lov om luftfart Bekendtgørelse af lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) foreskriver, at vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Vindmøllerne må ikke opstilles, inden Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr. 1392 af 27/12/2008) har til hensigt, at forbedre vilkårene for opstillingen af vindmøller på land. VE-loven indeholder, udover tekniske og sikkerhedsmæssige krav samt pristillæg, i alt fire ordninger, der har til hensigt at højne lokalbefolkningens accept og engagement i opstillingen af vindmøller. De fire ordninger, der alle administreres af Energinet. dk, udgøres af en værditabsordning for naboer til nye vindmøller, en grøn ordning til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier, en køberetsordning med fortrin for den lokale befolkning samt en garantifond til støtte for lokale initiativgruppers forundersøgelser. Værditabsordning Opstilles nye vindmøller med en totalhøjde på 25 meter eller derover, som forårsager et værditab på fast ejendom, skal mølleopstilleren betale herfor, hvis tabet takseres til at udgøre mindst 1 procent af ejendomsværdien. Ejere, der mener at opstillingen af vindmøller vil påføre deres ejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til Energinet.dk. Ejere, hvis ejendom ligger helt eller delvis inden for 6 gange totalhøjden af nærmeste vindmølle betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav for værditab på ejendommen, mens alle andre skal betale et gebyr på 4.000 kroner pr. ejendom til Energinet.dk. Ansøger annoncerer en frist for anmeldelse af erstatningskrav. Grøn ordning I forbindelse med den grønne ordning ydes tilskud med et beløb, svarende til 0,4 øre pr. kwh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle, der opstilles og nettilsluttes. Det betyder, at eksempelvis opstillingen af en enkelt 3 MW vindmølle udløser et samlet tilskudsbeløb på 264.000 kroner, der kan anvendes til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Køberetsordning Opstilles nye vindmøller med en totalhøjde på 25 meter eller derover, skal mølleopstilleren, inden opstillingen påbegyndes, udbyde mindst 20 procent af ejerandelene heri til de personer over 18 år, der ifølge Folkeregisteret har fast bopæl i en afstand af højst 4,5 kilometer fra opstillingsområdet. Kan ikke samtlige mindst 20 procent af ejerandelene afhændes til personer med fast bopæl inden for 4,5 kilometer fra opstillingsområdet, skal personkredsen udvides til at omfatte hele kommunens borgere over 18 år. Garantifond En lokal initiativgruppe eller et vindmøllelaug kan søge Energinet.dk om garanti for optagelse af lån på maksimalt 500.000 kroner til udarbejdelsen af nødvendige forundersøgelser, herunder tekniske og økonomiske vurderinger af alternative placeringer eller teknisk bistand til ansøgninger til myndigheder og lignende. Har du spørgsmål til de fire ordninger, der administreres af Enerinet.dk, kan du tilmed rette henvendelse til Front Office El på telefon 70 20 13 53 eller pr. mail til fo@energinet.dk. Planer, rammer og planprocedure Planlægningen for opstillingen af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter er overgået til kommunerne den 1. januar 2007. Ringkøbing-Skjern Byråd har på denne baggrund vedtaget Kommuneplan 2009-2021, herunder mål og retningslinjer for udnyttelse af vindressourcerne i kommunen. Byrådet har med Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, vedtaget i april 2009, sat fokus på planlægningen af landbaserede vindmøller til dækning af kommunens behov for elektricitet. Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af detaljerede lokalplaner og for sagsbehandling efter planloven og en række sektorlove. Kommuneplanen er digitial. Kommuneplanen udgør den overordnede plan for kommunens udvikling og sætter fokus på, hvordan byer og det åbne land skal udvikles samt landskabet og naturen beskyttes og benyttes. I Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune er der udpeget 37 områder til opstillingen af vindmøller. Vindmølleområde nr. 16 ved Ejstrup danner udgangspunktet for nærværende projekt. Det er ved fastlæggelse af området vurderet, at der er plads til at opstille maksimalt tre vindmøller med 100-110 meter totalhøjde i området. En større totalhøjde er mulig ved undtagelse af mølleejerens bolig fra vindmøllecirkulærets afstandskrav. Ringkøbing-Skjern udarbejder en lokalplan samt et kommuneplantillæg med blandt andet krav til opstilling og udseende af vindmøllerne og udlægning af støjkonsekvensområde. Til planerne skal der udarbejdes en miljørapport og for projektet en VVM-redegørelse. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 21

Kort 1.2 Kommuneplan 2009-2021 for Ringkøbing-Skjern Kommune med vindmølletemaer, kirkebeskyttelsesområder og rammeområder i nærheden af Ejstrup. Rammeområdet ved Ejstrup er markeret med en rød firkant. Kilde http://rksk.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx Kort 1.2 viser de eksisterende kommuneplanrammer i området. Kommuneplantillæg og lokalplan På grund af projektets VVM-pligt skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Vedtagelse af kommuneplantillægget stiller krav om en forudgående miljøvurdering (MV), hvorfor nærværende rapport, som allerede beskrevet, både indeholder en VVM og MV. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet Forslag til Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2009-2021, der fastlægger afgrænsningen af det nye rammeområde samt fastlægger rammerne for lokalplanlægningen. Opstillingen af tre nye vindmøller ved Ejstrup vil derudover kræve en lokalplan for området, der tillader opførelse af tre stk. vindmøller. Opstillingen af nye møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet Forslag til Lokalplan nr. 286 Vindmøller ved Ejstrup, der angiver møllernes præcise placeringer og indeholder regler for størrelse og udseende mv. Offentlighedsfase Forslag til Tillæg nr. 33 med tilhørende VVMredegørelse og miljørapport samt Lokalplan nr. 286 Vindmøller ved Ejstrup offentliggøres på samme tid. I den otte ugers offentlighedsperiode er der mulighed for at komme med forslag, indsigelser og bemærkninger til projektet. Indsigelser skal være kommunen i hænde inden for denne periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endelig vedtaget af Byrådet. VVMtilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. 22 Vindmøller ved Ejstrup - Indledning

Tabel 1.1 Oversigt over høringssvar fra private Tema 1) Visuelle konsekvenser og visualiseringspunkter Vindmøllernes visuelle påvirkning af landskabet, bebyggelser, landsbyer, Borris Plantage og den tidligere foreslåede Nationalpark Skjern Å samt samspillet med planlagte og eksisterende vindmøller og vindmølleparker belyses i VVM-redegørelsen. Det er byrådets opfattelse at visualiseringer pt. er den bedste måde til at illustrere møllers visuelle påvirkning. Visualiseringer er kun vejledende og skal ses med det forbehold, at de ikke viser bevægelser og skyggekast. Møllerne kan derfor virke mere dominerende i virkeligheden. Kommunen har godkendt de punkter, hvorfra visualiseringer er foretaget. Kommunen har derved sikret, at de planlagte vindmøller er visualiseret dels fra repræsentative nabobeboelser, dels på afstand, i samspil med evt. eksisterende og planlagte møller, kirker og det omgivende landskab samt fra udvalgte steder, hvor der færdes mennesker. De modtagne forslag til visualiseringspunkter er inddraget i dette arbejde. 2) Støj herunder lavfrekvent støj Støjkrav jf. støjbekendtgørelsen skal overholdes for vindmøllerne. Ansøger har ved støjberegninger godtgjort, at støjkrav kan overholdes. Det er kommunens nuværende praksis, at kræve støjmåling tre måneder efter idriftsættelse af vindmøller. Såfremt støjkrav imod forventning ikke kan overholdes, har kommunen som myndighed pligt til at kræve forholdet lovliggjort. Kommunen henholder sig til Miljøstyrelsens vejledning vedrørende støj herunder, at det er støjen fra en vindmølle, der er afgørende og ikke møllens effekt. I december 2011 blev der vedtaget faste grænseværdier for lavfrekvent støj, og ansøger har ved konkrete beregninger godtgjort, at kravene kan overholdes. 3) Skyggekast Forholdet belyses i VVM-redegørelsen, herunder et evt. behov for montering af stop på møllerne ved skyggekast. Det er kommunens nuværende praksis, at der maksimalt må forekomme skyggekast i 10 timer pr. år ved beboelse beregnet som et gennemsnitsår. Generne vurderes i forhold til beboelse og udendørs opholdsarealer, som haver og terrasser mv. i umiddelbar tilknytning til beboelse. 4) Store vindmøller ønskes placeret på vand eller alternativ placering på land Både nationalt og internationalt opererer man med opstilling af vindmøller på havet såvel som på land bl.a. for at nå de mål, der er stillet for at mindske klimabelastningen. Vindmøller på havet giver relativt større produktion end på land, men er også forbundet med større udgifter til anlæg og vedligeholdelse. Derfor planlægges der stadig for vindmøller på land. Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt at satse på vindenergi, bl.a. fordi vindforholdene i kommunen er gunstige. Ringkøbing-Skjern Kommune bakker desuden op om arbejdet med opstilling af vindmøller på havet. De enkelte vindmølleområder i kommunen er vurderet i forbindelse med temaplanlægningen for vindmøller i 2009. Det er et politisk valg at udlægge vindmølleområder. Derfor undersøges det nu nærmere, om der kan realiseres et projekt i området ved Ejstrup. 5) Livskvalitet, forstyrrelse af roen på landet, ødelæggelse af nærrekreative områder, herlighedsværdi I det åbne land kan der opleves støj fra biler, landbrugsmaskiner, ventilationsanlæg med videre. Vindmøller er et forholdsvist nyt element, som ændrer oplevelsen af lydbilledet og landskabet og kan virke forstyrrende. Vindmøller kan være et irritationselement, som man ikke ønsker i sine næromgivelser. Det er klart et holdningsspørgsmål, om man ønsker at se på vindmøller i sit nærområde. 6) Værditab på ejendomme VE-Loven (Lov om fremme af vedvarende energi) fra 2008 åbner mulighed for kompensation af værditab på fast ejendom i forbindelse med opstilling af vindmøller. Bygherre skal informere om værditabsordningen på et offentligt møde. Erstatningen søges gennem Energinet.dk. Spørgsmål vedr. værditabsordningen henvises til hjemmesiden www.energinet.dk. Afgørelser om erstatning træffes af en af Klima- og Energiministeriet beskikket taksationsmyndighed og ikke af kommunen eller ved frivillig aftale om erstatning med opstilleren af vindmøllen. 7) Indsigelser, ændringsforslag, øvrige bemærkninger m.v. det konkrete projekt Indsigelser, ændringsforslag, synspunkter m.v. fra foroffentlighedsfasen vil indgå i grundlaget for den politiske beslutning om, hvorvidt planlægningsarbejdet for vindmøller ved Ejstrup skal fortsættes. Det er en politisk vurdering, hvorvidt forventede gener for naboer opvejes af hensynet til energiproduktionen fra det ansøgte projekt. Behandles i VVM-redegørelsen Behandles i kapitel 4 Landskabelige forhold Planlægningen for Nationalpark Skjern Å er d. 23/3 2012 sat i stå. Nationalparken behandles derfor ikke som et særskilt emne. Behandles i kapitel 5 Miljøkonsekvenser hos naboer Behandles i kapitel 5 Miljøkonsekvenser hos naboer Der henvises til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, april 2009 Forhold, som kan påvirke livskvaliteten behandles i kapitel 3, 4, 5 og 6. Der er givet en kortfattet introduktion til VE-loven i kapitel 1 Indledning - VVM-redegørelse og miljørapport 2012 23

Tabel 1.2 Oversigt over høringssvar fra myndigheder mv. Tema 1) Vestjyllands Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub ser ikke opstilling af vindmøllerne som en gene i forhold til den daglige flyvning men frygter, at Trafikstyrelsen efter opstilling af møllerne vil begrænse flyveklubbens muligheder for udvikling. Der er godt 1 km fra nærmeste ansøgte vindmølle til lokalplanområdet for svæveflyveklubben. Ringkøbing-Skjern Kommune har kontaktet Trafikstyrelsen om svæveflyveklubbens høringssvar. Trafikstyrelsen deler ikke umiddelbart klubbens bekymring men siger dog, at det kunne være problematisk, hvis svæveflyveklubben på et tidspunkt ønsker at ændre retningen på landingsbanen eller at flytte den nærmere på vindmøllerne. Trafikstyrelsen har ikke hjemmel til at sikre klubbens indflyvningsarealer, men skal godkende evt. fremtidig ansøgninger fra svæveflyveklubben om ændringer/udvidelser - blandt andet på baggrund en flyvesikkerhedsmæssig vurdering. Viser det sig i forbindelse med udarbejdelse af VVM- og miljørapport, at de to interesser konflikter, vil det være et politisk valg i kommunen, hvilke interesser man ønsker at beskytte eller fremme. 2) Provstiudvalget for Skjern Provsti ønsker, at det i VVM-redegørelsen bliver synliggjort, hvilken indflydelse møllerne vil få for kirkerne i Nr. Vium, Faster, Troldhede, Herborg og Sædding. Forholdene belyses i VVM-redegørelsen og miljørapporten 3) Ribe Stift ønsker særlig opmærksomhed på kirkernes nærområder og kirkelandskaber (i VVM-redegørelsen forstået som kirkeaftalezoner), primært for kirkerne i Nr. Vium, Faster og Troldhede. Forholdene belyses i VVM-redegørelsen og miljørapporten 4) Kulturavsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen har ingen bemærkninger ud over de i debatoplægget nævnte diger, gravhøje og kirker. 5) Ringkøbing-Skjern Museum Ringkøbing-Skjern Museum vurderer, at en forundersøgelse er nødvendig. Det anbefales at kontakte Ringkøbing-Skjern Museum inden anlægsarbejdets påbegyndelse. 6) Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen oplyser om regler for lysafmærkning, gør opmærksom på krav om anmeldelse og opfordrer til, at krav til luftfartsafmærkning afhandles med Trafikstyrelsen i forbindelse med VVM-undersøgelsen. 7) Flyvertaktisk Kommando Flyvertaktisk Kommando har bemærket, at placeringen ligger få kilometer nord for Restricted area 40, hvorfor møllerne ønskes afmærket jf. trafikstyrelsens anvisninger for 150 meter høje møller. Forsvaret har i forbindelse med anden for-offentlighedsfase tilbagetrukket ønsket om særlige belysningskrav. 8) BaneDanmark har ingen bemærkninger - 9) Herning Kommune Herning Kommune påpeger, at Herning Kommunes projektplanlægning for vindmøller ved Assing skal indgå ved udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljøvurdering for projektet ved Ejstrup og belyse den landskabelige påvirkning af projektet. Afstanden på godt 6 km mellem de to vindmølleområder er større end 28 gange totalhøjden på de planlagte møller, som er den vejledende minimumafstand mellem vindmøllegrupper, men de planlagte vindmøller ved Assing er indarbejdet i vurderingen af landskabelige forhold. 10) Holstebro Kommune mener ikke at være berørt myndighed. - 11) IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen gør opmærksom på, at de enkelte operatører af radiokæder i relation til lokalplaner har selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmøllerparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. Debatoplæg og scoping er også sendt til relevante operatører af radiokæder. 12) Stofa og Skyline har ingen indsigelser til projektet men ønsker information, såfremt der sker ændringer i møllernes placeringer. - Behandles i VVM-redegørelsen - Behandles i kapitel 4 Landskabelige forhold Behandles i kapitel 4 Landskabelige forhold Behandles i kapitel 4 Landskabelige forhold - Behandles i kapitel 3 og 4 - Behandles i kapitel 4 Landskabelige forhold - 24 Vindmøller ved Ejstrup - Indledning

1.5 Resultat af debatfasen Projektforslaget har i sin nuværende udformning været offentliggjort med debatoplæg samt høringsbrev i to uger i perioden 23. februar til 12. marts 2012. Projektet har tidligere været offentliggjort i fire uger i perioden 28. juni til 29. juli 2011. I begge for-offentlighedsfaser har alle borgere, interesseorganisationer, foreninger og andre myndigheder haft mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. Høringssvar fra begge for-offentlighedsfaser indgår i nedenstående oversigt og behandling, se tabel 1.1 og 1.2. I den første for-offentlighedsfase er der indkommet indsigelser fra 10 nabohusstande samt bemærkninger fra diverse myndigheder, foreninger mv., herunder Vestjyllands Svæveflyveklub. I den fornyede for-offentlighedsfase er der indkommet indsigelser fra yderligere 4 nabohusstande og 8 høringssvar fra diverse myndigheder. Høringssvar fra private Bemærkningerne/indsigelserne fra borgere har drejet sig om visuelle konsekvenser og ønske om visualiseringspunkter, støj - herunder lavfrekvent støj, skyggekast, afstand til nabobeboelse, placering i landskabet, konsekvens for sundhed, livskvalitet, forstyrrelse af roen på landet, værditab på ejendomme, betænkelighed ved dispensation fra skovbyggelinjen ved Borris Plantage, ødelæggelse af nærrekreative områder og herlighedsværdi, indtjening og profilering uden hensyn til berørte naboer, utilstrækkelig værditabserstatning samt et synspunkt om, at nogle få husstande betaler prisen. De to ansøgere til vindmølleprojektet er lodsejere i området og vil være blandt de nærmeste naboer til de planlagte møller. En del af de øvrige naboer, som ikke er ansøgere til projektet, har gjort indsigelse. Blandt indsigelserne er der en kritik af placeringen og muligheden for erstatning for værditab samt bekymring for nabohensyn. Emnerne i indsigelserne er behandlet i VVM-redegørelsen og miljørapporten, se tabel 1.1. Høringssvar fra myndigheder mv. Punkter i høringssvar samt henvisning til behandling i VVM-redegørelsen ses af tabel 1.2 til venstre herfor. Endelig vedtagelse I forbindelse med den endelige vedtagelse suppleres VVM-redegørelsen og miljørapporten med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives det, om projektet ændres som følge af indsigelser, og i givet fald på hvilke områder projektet ændres, samt en beskrivelse af begrundelserne for ændringerne. På samme måde beskrives, hvorfor eventuelle indsigelser ikke indarbejdes i projektet. Det ikke-tekniske resumé og den sammenfattende redegørelse samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en rapport, der vil være offentligt tilgængelig hos Ringkøbing-Skjern Kommune indtil møllerne nedtages og arealerne reetableres. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 25

2. Projektbeskrivelse I det følgende beskrives projektforslaget nærmere, og der redegøres for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen samt med en senere nedtagning af vindmøllerne. En oversigt over projektforslagenes væsentligste anlægsdata fremgår af tabel 2.1. 2.1 Anlægget Hovedforslag Hovedforslaget åbner mulighed for opstilling af tre vindmøller på en ret linje med samme afstand mellem møllerne. Møllerne opstilles i et område, hvor terrænet er svagt stigende mod nordvest med terrænkoter variererende fra ca. 37,5 til 40 meter. Terrænvariationen betyder, at der vil være en forskel på ca. 2,5 meter mellem den højest og lavest placerede mølle. Terrænvariationer på under 5 meter anses som ubetydelige i forhold til vindmøllernes visuelle fremtræden [1.2]. En nærmere beskrivelse af møllernes visuelle samspil med landskabet vurderes på baggrund af visualiseringerne i kapitel 4. Navhøjden på møllerne er 80 meter og rotordiameteren 90 meter, hvilket giver et harmoniforhold på 1:1,13, som ifølge vejledning til vindmøllecirkulæret opfattes som harmonisk. Ved projektforslaget er det ikke endeligt afklaret hvilken mølletype der vælges, men der bliver tale om en totalhøjde på op til 125 meter og et harmoniforhold indenfor det i vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefalede. Afstanden mellem vindmøllerne i hovedforslaget er ca. 340 meter, svarende til 3,8 gange rotordiameterens længde. Mølledesignet vil være traditionelt dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et konisk rørtårn. Tabel 2.1 Oversigt over projektforslagenes væsentligste data ved hovedforslag, alternativ, 0-alternativ og mulig variation. Hovedforslag 3 stk. V90-3,0-80 Alternativ 3 stk. V80-2,0-65 0-alternativ Variation Antal møller 3 3 0 op til 3 Teknikbygninger (koblingsstation og overvågning) 0-2 0-2 0 0-3 Samlet kapacitet (MW) 9,0 6,0 0 op til ca. 10 Rotordiameter (m) 90 80-70-100 Navhøjde (m) 80 65-60-85 Totalhøjde, maksimum (m) 125 105-100-125 Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 16,1 (8,6-18,4) 16,7 (10,8-19,1) - op til ca. 17 Årlig produktion, cirka (millioner kwh) 17,89 12,72 0 op til ca. 20 Samlet produktion over 20 år, cirka (millioner kwh) 358 254 0 op til ca. 400 Vindmøllerne V90-3,0-80 og V80-2,0-65 udgør kommercielle møllemodeller, der muliggør at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data, og herved sikre miljørapporten en så høj nøjagtighed som mulig. Valget af møllemodel er ikke endeligt fastlagt med denne miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Derfor er der i tabellen indføjet en mulig variation. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset valg af mølletype. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet, så de fremstår med en mat overflade, for derved at minimere refleksioner fra metalog glasfiberoverfladerne. I hovedforslaget er afstanden til naboboliger minimum fire gange møllehøjden, svarende til Vindmølleecirkulærets afstandskrav. Den vestligste af møllerne placeres i en afstand mindre end fire gange møllehøjden fra mølleejers egen private bolig og medarbejderbolig på Egerisvej 36 og 34. Egerisvej 34 (medarbejderbolig) nedlægges som beboelse ved opstilling af hovedforslagets møller. Vindmølleområdet afgrænses mod syd og øst af Borris Plantage, og de to østligste mølleplaceringer ligger ca. 75 og 240 meter fra skovbrynet og dermed indenfor skovbyggelinjen på 300 meter, se kort 2.1. Op til to teknikbygninger placeres umiddelbart nord for den midterste mølle, indenfor det angivne byggefelt. Opstilling af møller og teknikbygninger forudsætter, at Ringkøbing-Skjern Kommune dispenserer fra skovbyggelinjen til Borris Plantage. Projektets indvirkning på bl.a. skovbryn, fredede forhistoriske kulturspor og landskabelige forhold er nærmere beskrevet i kapitel 3 og 4. Alternativt forslag I alternativet vil møllerækken forskydes en smule, så de vestligste møller trækkes lidt mod nord og dermed længere væk fra mølleejers boliger på Egerisvej 34 og 36. Placeringen opfylder Vindmøllecirkulærets afstandskrav i forhold til alle boliger, dvs. Egerisvej 34 (medarbejderbolig) kan fortsat anvendes til beboelse. Navhøjden på møllerne er 65 meter og rotordiameteren 80 meter, hvilket giver en totalhøjde på 105 meter. Harmoniforholdet er 1:1,23, hvilket ifølge vejledning til vindmøllecirkulæret opfattes som harmonisk. Ligesom ved hovedforslaget er det ikke endeligt 26 Vindmøller ved Ejstrup - Beskrivelse af anlægget

Vestjyllands Svæveflyvecenter Ansøger Skovvejen 3 Mølleplacering hovedforslag Mølleplacering alternativ Vingeoverslag 45 m Vej Vej sløjfes slettes Vindmølleområde Ejstrup Nettilslutning skitseret Arbejdsareal inkl. byggefelter Ansøger Egerisvej 36 Kommuneplanramme Beskyttede diger 0 500 meter Skovbyggelinje Kort 2.1 Placering af vindmøller og adgangsveje ved hovedforslaget. Mølledele vil blive transporteret til opstillingsområdet fra Skovvejen nord for opstillingsområdet, hvor der etableres en adgangsvej til de to vestligste møller fra Skovejen 5 og en adgangsvej til den østligste mølle fra Skovvejen 3. En nuværende privat grusvej mellem Egerisvej 36 og Skovvejen 5 sløjfes, og vejmaterialet vil genanvendes til de nye veje. Ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal. Teknikbygninger - én til elselskabets koblingsstation og én til vindmølleleverandørens overvågningsudstyr - kan anbringes i umiddelbar nærhed af en af møllerne. Nettilslutningen er her skitseret med en linje fra koblingsstationen ved den midterste mølle i retning mod 60/10 kv-stationen ved Arla Foods Nr. Vium Mejeri, hvor møllerne forventes at skulle nettilsluttes. Det ses, at de to østligste møller samt evt. teknikbygninger vil placeres indenfor skovbyggelinjen til Borris Plantage, hvilket kræver en dispensation. Byggefelter og adgangsveje vil ikke berøre beskyttede diger. Det ses endvidere, at den vestligste mølle vil have vingeoverslag ud over det eksisterende kommuneplanrammeområde. Rammeområdet vil med et kommuneplantillæg blive ændret til at omfatte hele lokalplanområdet for de planlagte vindmøller, herunder også plads til vingeoverslag og de nye adgangsveje. Ansøgerne til vindmølleprojektet har bopæl på Egerisvej 36 og Skovvejen 3. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 27

Vestjyllands Svæveflyvecenter Ansøger Skovvejen 3 Mølleplacering hovedforslag Mølleplacering alternativ Vingeoverslag 40 m Vej Vej sløjfes slettes Vindmølleområde Ejstrup Nettilslutning skitseret Arbejdsareal inkl. byggefelter Ansøger Egerisvej 36 Kommuneplanramme Beskyttede diger 0 500 meter Skovbyggelinje Kort 2.2 Placering af vindmøller og adgangsveje ved alternativt forslag. Mølledele vil blive transporteret til opstillingsområdet fra Skovvejen, hvor der etableres en adgangsvej til de to vestligste møller fra Skovejen 5 og en adgangsvej til den østligste mølle fra Skovvejen 3. En nuværende privat grusvej mellem Egerisvej 36 og Skovvejen 5 sløjfes, og vejmaterialet vil genanvendes til de nye veje. Ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal. Teknikbygninger - én til elselskabets koblingsstation og én til vindmølleleverandørens overvågningsudstyr - kan anbringes i umiddelbar nærhed af en af møllerne. Nettilslutningen er her skitseret med en linje fra koblingsstationen ved den midterste mølle i retning mod 60/10 kv-stationen ved Arla Foods Nr. Vium Mejeri, hvor møllerne forventes at skulle nettilsluttes. Det ses, at de to østligste møller samt evt. teknikbygninger vil placeres indenfor skovbyggelinjen til Borris Plantage, hvilket kræver en dispensation. Byggefelter og adgangsveje vil ikke berøre beskyttede diger. Det ses endvidere, at den vestligste mølle vil have vingeoverslag ud over det eksisterende kommuneplanrammeområde. Rammeområdet vil med et kommuneplantillæg blive ændret til at omfatte hele lokalplanområdet for de planlagte vindmøller, herunder også plads til vingeoverslag og de nye adgangsveje. Ansøgerne til vindmølleprojektet har bopæl på Egerisvej 36 og Skovvejen 3. 28 Vindmøller ved Ejstrup - Beskrivelse af anlægget

afklaret hvilken mølletype der vælges, men der bliver tale om en totalhøjde på mellem 100 og 105 meter og et harmoniforhold indenfor det i vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefalede. Afstanden mellem vindmøllerne i det alternative forslag er ca. 330 meter, svarende til 4,1 gange rotordiameterens længde. Mølledesignet vil være traditionelt dansk svarende til hovedforslaget. Der vil være en terrænvariation på opstillingsarealet svarende til hovedforslaget. Afstanden til fredskov vil for de to østligste møller være ca. 70 og 270 meter, se kort 2.2, og det alternative forslag forudsætter dermed ligesom hovedforslaget, at Ringkøbing-Skjern Kommune dispenserer fra skovbyggelinjen til Borris Plantage. 0-alternativ Ved 0-alternativet rejses ingen VVM-pligtige vindmøller i vindmølleområde nr. 16, Ejstrup. Serviceveje, pladser og fundamenter I tilknytning til vindmøllerne bliver der anlagt veje med en bredde på ca. 5 meter. Ved hver vindmølle bliver der anlagt arbejds-, kran- og vendepladser med et areal på ca. 1500 m 2. Arealet bliver efter anlægsfasen reduceret til ca. 800 m 2 stort permanent areal, som benyttes til serviceeftersyn, udskiftning af større dele og lignende i møllernes levetid. Arbejdsveje og arbejds- og vendepladser får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Tilslutningsvej fra offentlig vej vil blive etableret som to stikveje fra Skovvejen. Ved begge projektforslag anlægges ca. 2 km nye adgangsveje og fjernes ca. 0,9 km eksisterende privat grusvej, jf. beskrivelsen til kort 2.1 og 2.2. De nærmere vilkår for transportveje og vejadgange skal aftales med relevante myndigheder som Politi, Vejdirektoratet og Ringkøbing- Skjern Kommune. Vejenes placering bliver fastlagt i Foto 2.1 Eksempel på en SCADA-bygning, Vestas [2.10]. lokalplanen. Fundamentets størrelse og udformning er afhængig af geotekniske forhold samt vindmøllens størrelse. Det vil sandsynligvis være et ankerbolt fundament på ca. 18-22 meter i diameter med underkant i 3-4 meters dybde. Efter endt anlægsarbejde vil de midlertidige arbejdsog vendepladser blive dækket med jord, så de fremstår som det øvrige nærområde og kan anvendes til landbrug. Det nuværende landbrugsareal vil permanent i møllernes levetid reduceres med ca. 800 m 2 pr mølle samt ca. 6500 m 2 til nye adgangsveje. Eventuel overskudsjord vil så vidt muligt blive genanvendt på stedet. Møllernes nettilslutning I bunden af hvert vindmølletårn er der installeret et koblingsudstyr og et skab til brug for håndterminal. Transformator eller effektdel er placeret i nacellen/ toppen. Der vil fremføres et telekabel til fjernovervågning og fjernstyring sammen med kabelføringen til strøm. Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning (RAH) tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. RAH har oplyst, at vindmøllerne skal tilsluttes 60/10 kvstationen ved Arla Foods Nr. Vium Mejeri ca. 3,5 km nord for projektområdet. RAH forventes at træffe de nødvendige aftaler med berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Nettilslutning af møllerne sker i henhold til gældende lovgivning. Ud over vindmøllerne kan der blive opstillet en mindre koblingsstation på maksimalt 5 m 2 og en teknikbygning til SCADA*-anlæg på maksimalt 15 m 2, se foto 2.1, i umiddelbar nærhed af møllerne. Disse bygninger vil maksimalt være 3 meter høje. Konkret forventes 0-2 teknikbygninger at blive opstillet tæt på den midterste mølle og ingen bygninger ved de øvrige møller. De konkret beskrevne projektforslag behøver sandsynligvis ingen SCADA-bygning og kun måske en koblingsstation, men det ønskes at holde muligheden åben. Der er ingen bygninger og anlæg ud over dette. * SCADA står for overvågning og dataindsamling (Supervisory VVM-redegørelse og miljørapport 2012 29

Control and Data Acquisition). Møllernes forventede produktion Vindressourcerne i området ved Ejstrup hører til blandt vindområder omkring middel i Danmark - vindenergien angives til 2773 kwh/m 2 for højden 65 meter over terræn [2.1]. En grafisk analyse af vindforholdene er givet i figur 2.1. Produktionen fra de tre vindmøller i hovedforslaget er beregnet for 125 meter høje vindmøller med rotordiameter på 90 meter og hver en kapacitet på op til 3,0 MW. Den samlede produktion fra vindmøllerne vil være omkring 17.890 MWh årligt. Det svarer til ca. 4.160 husstandes (fire personer i parcelhus) årlige elforbrug på hver 4,3 MWh (4.300 kwh) [2.2]. Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år således producere ca. 358.000 MWh. Produktionen fra de tre vindmøller i alternativet er beregnet for 105 meter høje vindmøller med rotordiameter på 80 meter og hver en kapacitet på op til 2,0 MW. Den samlede produktion fra vindmøllerne vil være omkring 12.720 MWh årligt. Det svarer til ca. 2.960 husstandes årlige elforbrug på hver 4,3 MWh. Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år således producere ca. 254.000 MWh. 2.2 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over 3-4 måneder, dvs. fra etablering af adgangsveje til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og klar til idrifttagning. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter: Figur 2.1 Vinddataanalyse for vindmøller med navhøjde på 65 meter ved Ejstrup [2.1]. Weibul fordelingen viser den procentvise fordeling af vindhastigheder, hvor 5-6 m/s er det hyppigst forekommende vindhastighed. Grafen Middel vindhastighed viser vindhastigheden ved forskellige vindretninger, hvor de vestlige vindretninger har den største hastighed. Energirosen viser vindens energiindhold i kwh pr. m 2 pr. år ved forskellige vindretninger - størstedelen af energiproduktionen skyldes vestsydvestenvind. Grafen nederst til højre viser fordelingen af vindretninger opgjort i procent - den hyppigste retning er vestsydvestenvind. Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være opmåling og afsætning af møllefundamenter og adgangsveje. Opmålingen forventes at tage 1-2 dage. 30 Vindmøller ved Ejstrup - Beskrivelse af anlægget

Jordbundsanalyser Der må påregnes udført geotekniske prøveboringer, hvor møllerne skal opstilles, med henblik på at undersøge jordbundens egenskaber. Boringerne foretages ved hjælp af borerig monteret på en terrængående lastbil og forventes at tage 1-2 dage. Møllefundamenter, arbejdspladser og veje Der vil være en del trafik forbundet med transport af materialer til møllerne i anlægsfasen. En del af denne transport vil være tung specialtransport med dele til fundamenterne og møllerne. Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før vindmøllerne bliver rejst, sluttet til elnettet og sat i drift. Det anslås, at der bruges omkring 700 m 3 armeret beton pr. mølle til fundamentet ved hovedforslaget og lidt mindre ved det alternative forslag. Det er estimeret, at der bliver brugt ca. 50-80 læs beton til støbning af et enkelt fundament, svarende til 150-240 læs beton for hovedforslaget i alt. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, før vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på 25-35 meter. Figur 2.2 Principtegning af ankerbolt fundament, som anvendes til nye møller. Kablet føres under fundamentet [2.9]. Foto 2.2 Rejsning af mølletårn ved Troldhede, april 2012. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne, se foto 2.2 og 2.3. Etablering af veje vil vare ca. 1 uge, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af støj, støv, rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og især af lastbiler. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store køretøjer kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Det stabile vejmateriale til adgangsveje og arbejdsarealer skønnes at udgøre ca. 3900 m 3 svarende til 220-300 lastvognlæs med grus. Udover arbejds- og vendepladser vil der blive etableret midlertidige pladser til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, vende-, arbejds- og lagerarealer og fundamenter bliver fordelt på den omkringliggende landbrugsjord. General Specification Transport og opstilling af vindmøllerne I anlægsfasen vil trafikbelastningen primært forekomme ved transport af materialer med en lang række forskellige lastbiler, herunder specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og vindmøller. Der vil ankomme op mod 20 større lastvogne eller specialtransporter med vindmølledele pr. mølle. En stor kran vil arbejde i fire til fem dage pr. vindmølle med opsætningen. Efter opsætningen forventes Foto 2.3 Illustration af arbejdsvej og pålægningsområde. Vestas [2.11]. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 31

yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Generelt stiller opstillingen af nye vindmøller store krav til adgangsforholdene, idet vejene skal kunne klare specialtransporter, der råder over en stor venderadius. Omkring vejkryds og skarpe sving på mindre småveje i lokalområdet kan det derfor være nødvendigt at udvide vejens bredde. Tilkørslen vil ske fra Skovvejen nord for opstillingsområdet. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Desuden vil den berørte vejmyndighed foreskrive specifikke transportruter. Støj i anlægsfasen I anlægsfasen vil støjen primært stamme fra lastbiltransporten. Anden støj kan stamme fra kraner og støbning. Støjbelastningen for området skønnes at være som for en mellemstor byggeplads. 2.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Det forventes, at Ringkøbing- Skjern Kommune vil forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelsen. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. 2.4 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne type-godkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed [2.3]. Service skal lovpligtigt indberettes til en central database af de certificerede servicefirmaer. Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer dog hyppigst i områder nærmere kysten, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Sandsynligheden for isnedfald, vurderes derfor ikke at være stor. Vindmøllerne har imidlertid sikkerhedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og som sikrer at vindmøllen stopper, hvis instrumenterne er overisede. Det er erfaringen, at vindmøllen stopper, før der er afsat is på møllevingerne, som kan give anledning til risiko for isnedfald. Genstart kan først ske, når instrumenterne ikke længere er overisede. Ved genstart ryster eventuel tilbagebleven is af vingerne, så snart de begynder at dreje sig ind i driftsstilling, og isen falder lodret ned. Isen vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende, men i teorien kan der være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under mølletoppen eller vingerne, mens møllen er stoppet på grund af overisning, eller når den genstarter. Alle møller er placeret i en afstand fra naboboliger på mindst fire gange møllehøjden. Med de givne afstande til beboede arealer og offentlig vej vurderes der ikke at være væsentlige risici i forhold til isnedfald, men vindmølleejeren bør i vinterhalvåret opsætte advarselsskilte mod at bevæge sig ind under møllen i perioder med risiko for overisning. Lynnedslag På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg og lynafleder på vingerne, som forhindrer, at dele af vindmøllen, særligt møllevingerne, beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gennem lynsikringsanlægget i jorden. Lynnedslag i vindmøller indebærer under normale omstændigheder ikke nogen risiko for mennesker [2.4]. Brand Opstår der brand i vindmøller, kan møllens glasfiberdele blive antændt. Som følge heraf kan store og lette dele af vindmøllen falde brændende til jorden [2.5]. På baggrund af de eksisterende erfaringer, servicekrav og i henhold til afstanden til de nærmeste boliger og offentlige veje vurderes brand ikke at udgøre nogen betydelig risiko. Trafik I driftsfasen vurderes tilkørslen ad landevejene ikke at udgøre nogen særlig risiko, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskiftning af større dele, vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. 32 Vindmøller ved Ejstrup - Beskrivelse af anlægget

Flytrafik Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre tekniske anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige manøvrer for at undgå en kollision. Med lysmarkering af vindmøller skabes der en visuel effekt, så sigtbarheden for piloter forbedres, hvilket hjælper piloten til at kunne afgøre møllens placering og omfang og undgå kollision. Trafikstyrelsen har efter høring med Forsvaret oplyst, at der kan forventes tilladelse til opstilling af vindmøllerne, såfremt en række vilkår om markering opfyldes. Vindmøller, der har en totalhøjde på 100 meter eller derover, skal forelægges Statens Luftfartsvæsen til godkendelse inden opførelse og skal som hovedregel afmærkes med lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 og max. 30 candela, svarende til henholdsvis en 9W og en 25W glødepære. Det lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne anført i Bilag 1 til Bestemmelser om Civil Luftfart, BL 3-10. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Lysmarkeringen skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kræver opsætning af 2 lamper på vindmøllen. Der vil etableres en underafdækning, som afskærmer lampernes synlighed under vandret. Elledninger Den nærmeste større højspændingsledning er en 60 kv ledning ved svæveflyvepladsen ca. 1 km nord for vindmølleområdet. Det er vurderet, at ledningerne ikke vil medføre problemer for driften af møllerne, idet de befinder sig i en tilstrækkelig afstand fra vindmølleområdet ved Ejstrup. Der eksisterer ingen andre ledningsanlæg i nærheden af projektområdet. Olieudslip Fra vindmøllerne kan der ske olieudslip, der kan føre til forurening af jorden omkring møllerne og af grundvandet, hvis der ikke sker en hurtig oprydning. I tilfælde af uheld skal Ringkøbing-Skjern Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllerne og fjernet olien m.v. Evt. vaskevand fra møllerne vil desuden skulle opsamles og håndteres som spildevand. Ved akut forurening skal kommunen kontaktes straks. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at der inden vindmøllerne tages i brug foreligger en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis uheldet er ude. Kommunen skal have mulighed for at udtale sig om planen og stille yderligere krav, hvis det vurderes at miljøet ikke er sikret tilstrækkeligt. Desuden skal der findes en relevant sikring mod uheld (opsamling, alarmer m.m.) [2.7]. 2.5 Retablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen fastsætter. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet for mølleprojektet om 20-30 år. Udviklingen inden for genbrugsområdet går hurtigt og det må forventes, at det også sker fremadrettet. Allerede på nuværende tidspunkt kan størstedelen, helt op mod 80% af vindmøllekomponenterne genbruges efter endt anvendelse. Der forskes i 100% genanvendelse af alle mølledelene. Det er bl.a. teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøllerne; men på nuværende tidspunkt bruges egentlig genanvendelse ikke. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Ved retablering af eksisterende forhold skal vindmøllerne, herunder fundamenter, tekniske anlæg og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Efter endt drift skal fundamenterne fjernes iht. miljømyndighedens krav. Hvis ejeren af den grund, hvorpå vindmøllen er opstillet ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet, tager stilling til om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamentet vil blive pålagt grundejeren. Det er således op til ejeren af den pågældende matrikel, at indgå en privatretslig aftale med bygherren om fjernelse af vindmøllen og fundamenter efter endt drift, f.eks. i form af en bankgaranti [2.8]. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der bl.a. forekommer mindre rystelser. Støjen fra nedbrydning af møllefundamenterne vil kunne berøre beboerne i området. Det forventes ikke at denne støj vil give store gener, idet der gennemgående er stor afstand til boligerne. Betonen bliver knust og armeringen separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og bortskaffet hos godkendt modtager med henblik på genanvendelse. Demonteringen skønnes at vare ca. to uger for hver af møllerne, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 33

3. Natur og miljø Det følgende kapitel har til hensigt at beskrive vindmøllernes påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, overfladevand, geologi samt ressourceforbrug. Møller ihovedforslag Vindmølleområde Ejstrup EF fuglebeskyttelsesområde EF habitatområde Ramsarområde Beskyttet natur Beskyttede vandløb 3.1 Naturbeskyttelse 3.1.1 Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000-områder Internationalt beskyttede naturområder, Natura 2000-områder, pålægger EU-medlemslandende, herunder Danmark, at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne. Heraf følger, at samtlige aktiviteter, der har en negativ indvirkning på 0 6000 meter Kort 3.1 Oversigt over internationale naturområder og 3-beskyttet natur og vandløb. Vindmølleområdet ved Ejstrup er markeret som en rød trekant. arter og naturtyper, som er udpeget, ikke kan tillades. Udtrykket gunstig bevaringsstatus indebærer, at naturtyperne skal være stabile eller i fremgang, mens det for beskyttede arter gælder, at såvel bestandene som levestederne skal være stabile eller i fremgang [3.1]. Vindmøllerne ved Ejstrup placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde, men påvirkningen af Natura 2000-områder skal belyses. Det nærmeste Natura 2000-område er EF-habitatområde nr. 61 Skjern Å, se grøn skravering på kort 3.1, som omfatter den sydlige del af Vorgod Ådal ca. 2,5 km sydøst for opstillingsområdet og er udpeget på grundlag af 12 naturtyper, 7 dyrearter og 1 planteart, se tabel 3.1. Skjern Å ligger i en ca. 8 km bred ådal og er Danmarks vandrigeste vandløb. Langs åen findes arealer med overdrevs-, hede- og rigkærsvegetation. Området er af stor betydning på grund af forekomsten af den nationalt sjældne og globalt truede planteart vandranke, Skjern Å-laksen samt forekomsten af odder og grøn kølleguldsmed [3.2]. De beskyttede arter og naturtyper er alle tilknyttet vandløb, ådale eller anden vandrig natur. EF-habitatområde nr. 60 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 37 Borris Hede er beliggende syd for Skjern Å ca. 6,5 km syd for opstillingsområdet. EF-habitatområde nr. 60 er udpeget på grundlag af 15 naturtyper og 4 dyrearter, mens EFfuglebeskyttelsesområde nr. 37 er udpeget på grundlag af 7 fuglearter, se tabel 3.1. Borris Hede indeholder landets største hedelandskab. De dominerende naturtyper er tør og våd hede, men der er også væsentlige forekomster af moser og kær. Det skovbevoksede areal i området dækker godt 12 % af det samlede udpegede areal. Skovene består helt overvejende af nåletræsbevoksninger, mens de få løvtræsbevoksninger domineres af eg og birk [3.3]. 34 Vindmøller ved Ejstrup - Natur og miljø

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 37 består af ynglefuglene rødrygget tornskade, rørdrum, rørhøg og blå kærhøg samt trækfuglene hjejle, tinksmed og mosehornugle [3.3]. Trækkende og rastende fugle flyver oftest langs kysterne, hvor især vestkysten med Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord m.fl. er attraktivt for mange arter. På grund af dette trækmønster og med den givne afstand fra projektområdet til Borris Hede er det ikke sandsynligt, at trækfugle eller ynglefugle opholder sig i projektområdet i væsentlig grad. Af de nævnte fuglearter er Blå kærhøg den eneste, der er registreret i DOF-basen i nærområdet af Vorgod Å, og den behandles nærmere i afsnittet om vindmøllernes påvirkning på fugle. I en afstand af ca. 18 km sydvest for opstillingsområdet findes Natura 2000-udpegningerne EF-habitatområde nr. 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Ringkøbing Fjord og Ramsarområde nr. 2 Ringkøbing Fjord. Projektet forventes på grund af den store afstand ikke at få nogen påvirkning af fugle eller andre dele af udpegningsgrundlagene i det område, og der vil derfor i denne sammenhæng ikke blive fokuseret på området. Vurdering af konsekvenser for Natura 2000-områder Afstanden til EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområder på mindst 2,5 km og 6,5 km bevirker, at der ikke forventes en direkte påvirkning af områdernes udpegningsgrundlag. Langt de fleste af de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 61, er snævert knyttet til vandløb og ådale. Projektområdet adskiller sig både natur- og landskabsmæssigt markant fra vandløbsnære arealer, og derfor er det usandsynligt, at vindmølleprojektet vil kunne påvirke de udpegede naturtyper og arter i habitatområdet. Det vurderes ligeledes, at afstanden på mere end 6,5 km til fuglebeskyttelsesområder er så stor, at møllerne ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget. I denne sammenhæng henvises til en mere indgående behandling Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 61 Skjern Å (2,5 km) Naturtyper: Søbred med småurter (3130) Arter (dyr): Art (plante): Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Hængesæk (7140) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Grøn kølleguldsmed (1037) Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Laks (1106) Damflagermus (1318) Odder (1355) Vandranke (1831) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 37 Borris Hede (6,5 km) Fugle: Rørdrum (A021) Rørhøg (A081) Blå kærhøg (A082) Hjejle (A140) af fugle og vindmøller i afsnittet Opstillingsområdets fugleliv, hvor også de enkelte relevante fuglearter i udpegningsgrundlaget og eventuelle påvirkninger heraf omtales og vurderes nærmere. Der vil med Habitatområde nr. 60 Borris Hede (6,5 km) Visse-indlandsklit (2310) Søbred med småurter (3130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Å-mudderbanke (3270) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Tidvis våd eng (6410) Hængesæk (7140) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Grøn Kølleguldsmed (1037) Bæklampret (1096) Laks (1106) Odder (1355) Tinksmed (A166) Mosehornugle (A222) Rødrygget tornskade (A338) Tabel 3.1 Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for natura 2000 områderne Skjern Å og Borris Hede. Tal i parentes henviser til talkoder i habitatdirektivets bilag 1 og 2. Reference [3.2] og [3.3] VVM-redegørelse og miljørapport 2012 35

vindmølleprojektet ikke ske opsplitning, ødelæggelse, forstyrrelse eller forringelse af yngle- eller rasteområder og forventes dermed ingen forringelse af områdernes bevaringsstatus. Bilag IV arter EU s habitatdirektiv forpligter medlemslandene på at beskytte en række dyr, som er oplistet på direktivets Vindmølleområde Ejstrup bilag IV. Beskyttelsen følger dyret uanset hvor det raster og yngler. Det skal vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på bilag IV arter, også udenfor de egentlige habitatområder. Dyrearter beskyttet af habitatdirektivet indeholder arter af flagermus, padder, mus, odder, snæbel, malermusling og enkelte insekter tilknyttet vandige miljøer. Vestjyllands Svæveflyvecenter Mølleplacering hovedforslag Mølleplacering alternativ Beskyttet natur 3 Beskyttede naturtyper : Eng Beskyttede naturtyper : Hede Beskyttede naturtyper : Mose Beskyttede naturtyper : Overdrev Beskyttede naturtyper : Strandeng Beskyttede naturtyper : Sø 0 1000 meter Kort 3.2 Oversigt over beskyttede naturområder og vandløb iflg. registreringer på Danmarks Miljøportal Arealinformation. Mølleplaceringerne i hovedforslag og alternativt forslag er skitseret indenfor vindmølleområdet. Det ses, at der ikke er beskyttet natur ved møllerne. De to registrerede søer umiddelbart nord for vindmølleområdet er vurderet at være fejludpeget, jf. afsnit Beskyttede naturtyper ( 3-områder), og nærmeste registrerede 3-natur er således Horsmosen mv. mod sydvest, Ejstrupsøerne mod vest og Ejstrup Hede mv. mod nordøst i afstande fra møllerne omkring 1 km.. Registreringer af arter fra bilag IV i perioden 1973-2005 er senest samlet i en faglig rapport fra DMU, 2007 [3.5], hvor tilstedeværelsen opgives indenfor UTM-kvadrater på 10 x10 km. Indenfor det kvadrat, hvor projektområdet ligger, giver rapporten oplysninger om, at der er mulighed for at træffe odder, damflagermus, vandflagermus, sydflagermus, markfirben og spidssnudet frø, hvis der er egnede biotoper. Markfirben er den eneste art, som er fundet i nærheden af vindmølleområdet ved Ejstrup. I tilknytning til Nr. Vium Bæk, ca 1,5 km nord for projektområdet, er der på en Novana overvågning i september 2010 fundet markfirben ved et skovbryn i en gammel råstofgrav [3.4]. Markfirben er afhængig af yngle- og rastesteder på sydvendte skråninger med veldrænet jord, og de bevæger sig meget lidt rundt i landskabet [3.5]. Spidssnudet frø er afhængig af vandhuller til yngel samt uforstyrrede og fugtige opholdssteder [3.5]. Den nærmeste fugtige lokalitet er Horsmosen, ca. 1 km sydvest for opstillingsområdet, som dog er noget tilgroet, se foto 3.2. Odder lever i tilknytning til vådområder og lever af fisk. Der er ingen åbne grøfter eller vandløb i projektområdet [3.5]. Damflagermus vil i sin foragering være tilknyttet søer eller vandløb og vil hovedsagelig flyve langs ledelinjer i landskabet som skovkanter, læhegn og vandløb [3.5]. Damflagermus er som den nærmeste lokalitet i forhold til projektområdet registreret i Skjern Ådal [3.4]. Vandflagermus og sydflagermus er de mest udbredte flagermusarter i Danmark. De to arter har forskellige behov for yngle-, raste- og fourageringsområder. Vandflagermus er i sommerperioden afhængig af hule træer og jager lavt over åbne vandløb og søer 36 Vindmøller ved Ejstrup - Natur og miljø

og kun sjældent langs skovkanter eller læhegn. Dog vil de oftest flyve langs ledelinier i landskabet, såsom læhegn, skovbryn, vandløb eller lignende. Om vinteren overvintrer de typisk i de jyske kalkgruber. Sydflagermus derimod opholder sig om sommeren og vinteren i huse, hvor det er muligt at finde varierende opholdssteder alt efter temperaturforholdene. De jager typisk i et mosaiklandskab med spredt bevoksning, åbne marker, levende hegn, parker og haver [3.5]. Vurdering af konsekvenser for Bilag IV arter Ingen af de nævnte bilag IV arter er registreret i umiddelbar nærhed af projektområdet, og det vurderes, at arterne ikke vil blive påvirket af aktiviteterne i anlægsfasen i væsentlig grad. Aktiviteterne i anlægsfasen - og tilsvarende i nedtagningsfasen - forløber over en kort afgrænset periode og skønnes ikke at påvirke arternes primære biotoper. I driftsfasen vil møllerne gennem en længere årrække kunne påvirke det omgivende miljø og landskab. Markfirben forventes at trives i hedeområdet ved de tidligere råstofgrave, som ikke vil forstyrres af møllerne. Omgivelserne nær af vindmøllerne er præget af landbrugsjord i omdrift, og det vil det være usandsynligt, at markfirben vil befinde sig der. Spidssnudet frø forventes ikke at befinde sig i selve projektområdet, da landbrugsjord i omdrift og uden nærliggende vandhuller ikke er et oplagt levested. Odder kan bevæge sig rundt via grøfter, men det er ikke sandsynligt, at den vil nærme sig og dermed blive påvirket af de nye møller, da der ikke er åbne grøfter i opstillingsområdet. Projektområdet udgør ikke nogen oplagt flyvelinje mellem områdets vandløb, vandhuller og skovområder, og dermed vurderes projektet ikke at være begrænsende for damflagermus, hvis den skulle indfinde sig. Vandflagermus og sydflagermus krydser typisk ikke store åbne marker, så de vurderes ikke at påvirkes af vindmøllerne i drift, hvis de skulle indfinde sig. Det vurderes, at træerne i Borris Plantage er for ensartede og unge til at udgøre et velegnet sommerdagskjul, ligesom det åbne landbrugsland i projektområdet ikke gør området særligt egnet som fouragerings- eller rasteområde for damflagermus, vandflagermus eller andre flagermus. Det vurderes derfor, at flagermus ikke påvirkes væsentligt af projektets vindmøller i drift. 3.1.2 Nationale beskyttelsesinteresser Rødlisten Den danske Rødliste er en liste, som indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra den danske natur. I nærområdet til vindmølleprojektet er der ikke kendskab til regelmæssige forekomster af arter opført som truede på Rødlisten. Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Opstillingsområdet udgøres af et relativt højtliggende og svagt kuperet landbrugsområde omkranset af dyrkede marker og nåletræsplantage. På markerne dyrkes fortrinsvis enårige afgrøder og græs i omdrift, hvilket betyder, at arealerne årligt behandles intensivt maskinelt i form af pløjning, harvning, såning, gødskning, sprøjtning og høst. Møllefundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje vil etableres på omdriftsarealer, som i forbindelse med møllerejsningen skal Tabel 3.2 Kategorisering af naturmålsætninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. A-målsætning B-målsætning C-målsætning udtages af landbrugsdrift. Der vil ikke ske væsentlige nye brud på markskel eller ledelinjer som læhegn m.m. i landskabet. I tilknytning til 3-beskyttede naturtyper må der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, der kan ændre områdernes tilstand, og der må dermed heller ikke udpumpes vand fra fundamentudgravningerne uden forudgående dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af de planlagte møller kommer til at få direkte berøring med de registrerede naturtyper, og projektet kræver derfor ingen dispensation fra 3. I en afstand af 1-2 km fra opstillingsområdet findes større sammenhængende hede-, eng- og moseområder samt søer i tilknytning til Nr. Vium Bæk og Vorgod Å mod nord, moseområder ved Horsmosen og Ejstrup mod sydvest og Ejstrupsøerne mod vest, som det fremgår af kort 3.2. De registrerede naturtyper er vurderet og opdelt i grupper med forskellige bevaringsmålsætninger. Den målsatte natur er opdelt i tre katagorier, hvor A har den højeste målsætning og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne, mens C har den laveste målsætning, og indsatsen er mindre fokuseret, se tabel 3.2. Tæt på opstillingsarealet findes Borris Plantage, som er fredskov. Plantagen er en relativt ensartet produktionsskov bestående af ca. 20 meter høje nåletræer og enkelte rækker af løvtræer i kanten, se foto 3.5. Projektets påvirkning af skovbrynet ved Områderne bevares med deres sjældne plante- og dyreliv intakt, og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. Der arbejdes aktivt for en gunstig bevaringsstatus for områdernes plante- og dyreliv. Der arbejdes for at bevare en god biologisk tilstand af de målsatte områder VVM-redegørelse og miljørapport 2012 37

Foto 3.2 Foto af vandspejl og bevoksning i Horsmosen (C-målsat) sydvest for opstillingsområdet, december 2011. Foto 3.3. Foto fra Ejstrup Hede (A-målsat) nordøst for opstillingsområdet. Udsigt i retning mod opstillingsområdet, december 2011. Foto 3.4. Foto af en af flere søer (brunkulsgrave) i naturområdet nordøst for opstillingsområdet, december 2011. Borris Plantage behandles særskilt i det efterfølgende afsnit. Indenfor en afstand af 1 km fra møllerne er der registreret to 3-beskyttede søer, som dog vurderes at være fejlregistrerede. Den mindste af søerne er et tilgroet vandhul beliggende syd for en skovbevoksning tilhørende Skovvejen 3, se foto 3.1 tv. Søen, bestående af en ø omgivet af en gravet rende, er kunstigt etableret omkring 1992 og siden overvokset med træer og uden vand. Den største af søerne udgøres af en have/park med blandet høj og lav bevoksning tilhørende Skovvejen 7, se foto 3.1 th. Haveanlægget er etableret omkring 2002 på en tidligere dyrket mark. Registreringen som sø er dermed ikke korrekt. Ingen af søerne findes på historiske kort. Der er således reelt ingen naturlige søer og heller ikke andre naturbeskyttede arealer indenfor ca. 1 km fra møllerne. I en afstand af ca. 1 km syd for møllerne findes Horsmosen, som er en tilgroet mose med tuegræs, lidt mos og en del porse i høj vækst. Mosen har kun et mindre åbent vandspejl, hvilket gør den mindre attraktiv for andefugle m.fl., se foto 3.2. Horsmosen og mose ved Ejstrup er iflg. kommuneplanen C-målsat. I en afstand af 1-2 km nord for møllerne findes et større sammenhængende naturområde med hede-, eng- og moseområder i tilknytning til Nr. Vium Bæk og Vorgod Å samt en række mindre søer, som er opstået i forbindelse med brunkulsgravning i midten af forrige århundrede. Hedeområdet, Ejstrup Hede, har typisk hedekarakter med hedelyng, revling og andre dværgbuske samt spredte dværgfyr, se foto 3.3. En stor del af det kuperede tidligere brunkulsområde og heden er præget af træbevoksninger, dels selvsåede og dels som plantede trækulturer. Det største hedeområde er iflg. kommuneplanen A-målsat, mens de øvrige omgivelser er A-målsat som potentiel natur. 0 10 m 1:1200 50 m 0 20 m 1:2500 Foto 3.1 Luftfoto af to registrerede søer ved Skovvejen indenfor 1 km fra opstillingsområdet. Søerne udgøres af træbevoksning og anlagt have på tidligere dyrket areal og vurderes dermed at være fejlregistreret. Søerne i området har stejle kanter, se foto 3.4, som gør dem mindre attraktive for fugleliv men oplagte raste- og yngleområder for eksempelvis markfirben. Der går en mindre besøgt, afmærket vandresti igennem området. 100 m Nr. Vium Bæk og Vorgod Å er beskyttede vandløb, som på strækningen sydøst for opstillingsområdet er udpeget som en del af EF-habitatområdet Skjern Å og flere steder anvendes til indsamling af naturdata, herunder besigtigelser, artsovervågning, kortlægning og dokumentation for områdets flora og fauna (DEVANO og NOVANA). Der er besigtiget naturtyperne mose og kær, ferskeng, overdrev, sø, hede og tør hede samt overvåget vandranke, markfirben og forskellige padder. Naturværdien af mose- og engområder langs Nr. Vium Bæk og Vorgod Å er generelt B-målsat, mens det større sammenhængende område med skov, hede og søer lige nord for Borris Plantage som nævnt er kategoriseret som A-målsat natur og potentiel natur. Disse områder ligger indenfor den tidligere foreslåede afgrænsning af Nationalpark Skjern Å. 38 Vindmøller ved Ejstrup - Natur og miljø

Ejstrupsøerne, som ligger ca. 1,5 km mod vest og Kulsø, som ligger ca. 3 km mod øst, er ligeledes gamle brunkulslejer omgivet af skov. Områderne er i dag udviklet til rekreativt område med afmærkede stier og mulighed for fiskeri, og naturværdien er iflg. kommuneplanen hhv. C- og B-målsat. Vurdering af påvirkningen af beskyttet natur De planlagte møller forventes på grund af afstanden ikke at få negativ effekt på den beskyttede natur og heller ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Opstilling og servicering af møllerne vil finde sted på nuværende landbrugsarealer og derfor ikke ændre påvirkningen af den beskyttede natur. Sammenhængende naturområder ved Nr. Vium Bæk og Vorgod Å er højt og middelhøjt målsat, mens øvrige naturområder, som ligger spredt i landskabet, er lavere målsat. Områderne i tilknytning til Nr. Vium Bæk og Vorgod Å ligger indenfor den tidligere foreslåede afgrænsning af Nationalpark Skjern Å. Borris Plantage Borris Plantage er en nåletræsplantage, som første gang blev tilplantet i første halvdel af 1900-tallet. Plantagen udgøres primært af nåletræer med enkelte rækker af løvtræer langs kanten. Plantagen er fredskov og derfor beskyttet af skovbyggelinjen. De to østligste møller samt evt. teknikbygninger ved den midterste mølle planlægges rejst indenfor skovbyggelinjen, og dette kræver en dispensation. Vindmølleprojektets betydning for skovbrynets planteog dyreliv skal denne sammenhæng vurderes. Vurdering af påvirkningen af skovbrynet til Borris Plantage Plantagebevoksningen er relativt ensartet, og skovbrynet afgrænses skarpt af intensivt dyrkede marker, se foto 3.5. Skovbrynet vurderes derfor ikke at udgøre nogen artsrig biotop. Markdriften og dermed påvirkningen af skovbrynets flora vil ikke ændres som følge af vindmølleprojektet. Dyreliv i skovbrynet er tæt knyttet til skovbrynets bevoksning, og idet vindmøller og evt. teknikhuse ikke kommer til at udgøre nogen barriere mellem skoven og det åbne land, samt idet vindmøllerne ikke har vingeoverslag over skoven, vurderes dyrelivet ikke påvirket af vindmølleprojektet i driftsfasen. I anlægsog driftsfasen kan forstyrrelser omkring arbejdsarealerne midlertidigt skræmme dyrene bort til tilstødende områder. Dyrene forventes at returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode. Opstillingsområdets fugleliv Fugle kan bevæge sig i samme luftrum som møllernes roterende vinger, og dette er begrundelsen for en særskilt vurdering af projektets påvirkninger af fugleliv. Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer, DOF-basen [3.11], er en samling af observationer, der er registreret af frivillige fugleobservatører. Databasen indeholder såvel enkeltobservationer af særlige fugle som registreringer af alle fugle observeret ved udvalgte observationsposter. Fugletællinger i DOF-basen er sted- og personafhængige, og observationer på sjældne og internationalt beskyttede fugle er i overtal. Det omfattende antal registreringer i DOF-basen kan dog benyttes til at udtrække informationer om, hvor der er særlige fugleinteresser, og om der evt. er observationer i nærheden af projektområdet, som giver en indikation af områdets fugleliv. Observationer af sjældne og internationalt beskyttede fugle kan give informationer om, hvor de sjældne arter oftest findes, og hvor de endnu ikke er observeret. Projektområdet ved Ejstrup er et udpræget Foto 3.5. Foto af mark ved skovbryn til Borris Plantage samt læhegn nær opstillingsområdet. Plantagen er fredskov med nåletræer og enkelte rækker af løvtræer i kanten, oktober 2011. landbrugsområde, som afgrænses af Borris Plantage. Området forventes at rumme almene rovfugle, spurvefugle, sangfugle og kragefugle, som er almindelige i det åbne landbrugsland samt i plantager. DOF-basen indeholder enkelte registeringer fra Borris Plantage, hvor musvåge, dugehøg, blå kærhøg, skovskade, hvid vipstjert og halemejse er observeret [3.11]. DOF-basen indeholder endvidere registreringer fra Ejstrupsøerne ca. 1,5 km mod vest samt Vorgod Å og Kulsø ca. 3 km øst for projektområdet. Ved Ejstrupsøerne er der kun en enkelt registrering af spurvehøg. Ved Kulsø er der observeret 113 arter, som igennem de seneste år er registreret næsten hver måned. Observationerne gælder især fugle, der er tilknyttet søen såsom diverse ænder, lappedykkere, blishøns, måger, mudderklire m.m., og derudover er der registreret en del rovfugle, hvor musvåge, spurvehøg og duehøg er hyppigst observeret. Fiskeørn er også registreret. Derudover er der registreret en del sangere og spurvefugle [3.11]. Fra observationspunkter langs Vorgod Å er der enkelte, tilsvarende registreringer. Knap 2 km nord for vindmølleområdet løber Nr. Vium VVM-redegørelse og miljørapport 2012 39

Foto 3.6. Flok af svaner nær vindmølleområdet ved Troldhede. Svanerne fouragerer tæt på maskiner i færd med udgravning til et møllefundament, december 2011. Bæk igennem et blandet naturområde med heder, enge, overdrev, beplantninger og småsøer. Det må forventes, at der ligeledes her er tilknyttet et betydeligt fugleliv på grund af de varierede naturelementer. Det nærmeste hedeområde ligger i en afstand af ca. 1,2 km fra projektområdet, mens bæk og søer ligger lidt længere væk. I DOF-basen er der registreret enkelte eksemplarer af blå kærhøg i både Borris Plantage, Fiskbæk, Kulsø og langs Vorgod Å i foråret 2008 og 2009 [3.11]. Blå kærhøg er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 37 Borris Hede. I udkast til Natura 2000-plan for fuglebeskyttelsesområdet vurderes prognosen for blå kærhøg ukendt, da forekomsten er meget tilfældig, og det vides ikke med sikkerhed, om arten har ynglet indenfor Natura 2000-området. Blå kærhøg er en almindelig trækfugl og til dels vintergæst men meget sjældent ynglende. Den fouragerer især i enge og moseområder, hvor den uforstyrret i lav højde kan jage efter gnavere, primært mus, samt småfugle [3.11]. Et oplagt fouragerings- og opholdsområde er engene, hederne og de andre åbne områder, som for eksempel findes i naturområderne omkring Nr. Vium Bæk og Vorgod Å. Der er i forbindelse med nærværende VVMredegørelse ikke foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Dette begrundes med projektområdets beliggenhed langt fra kysten, fra internationale fuglebeskyttelsesområder og fra andre store tekniske anlæg (samlinger af vindmøller, elmaster, høje skorstene og lignende), hvorfor området som udgangspunkt er vurderet ikke at udgøre nogen særlig vigtig eller udsat fuglelokalitet. Vurdering af påvirkning af fugle Vindmøllers påvirkning af fugle kan være ved direkte kollision med roterende møllevinger, ved fortrængning fra området på grund af forstyrrelser eller ved barrierer, som der må flyves udenom. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) vurderer, at den største gene for fuglelivet er vindmøllernes forstyrrende effekt [3.6], dog bygger nuværende erfaringerne mest på undersøgelser fra kystnære egne med mange vandfugle. DMU s opsamlingsrapport fra 1995 samt et stort tysk litteraturstudie med over 127 undersøgelser har ud fra tilgængelige data vurderet, at kollisionsriskoen mellem fugle og vindmøller er minimal, specielt set i forhold til andre tekniske anlæg som højspændingsledninger, radiomaster mv. [3.6]. Det er mest måger, rovfugle og til dels ænder og gæs, der er udsat for kollision [3.6 og 3.8]. Mange af studierne er baseret på undersøgelser fra møller nær kysten eller i bjergrige egne. De anbefalinger, der kan hentes fra litteraturstudier på baggrund af både danske og internationale feltundersøgelser [3.6 og 3.7] lyder, at det bør undgås at rejse store møller på internationalt vigtige fuglelokaliteter, i fugletætte områder samt i nærheden af væsentlige migrationsruter. Desuden bør det undgås at samle for mange tekniske anlæg, som kan virke som en større sammenhængende barriere for et vigtigt område. Projektområdet vurderes på baggrund af sit indhold af agerjord, læhegn og skov samt afstand til beskyttet natur at have et fugleliv bestående af almindelige spurvefugle, sangfugle og kragefugle, som er typiske for det åbne landbrugsland. På baggrund af DOFregistreringerne vurderes området ligeledes at være besøgt af rovfugle, hvor musvåge, duehøg og spurvehøg forventes at være dominerende. Blå kærhøg forventes, idet de nærliggende arealer ikke udgør dens typisk foretrukne forurageringsteder, at være en sjælden gæst i projektområdet. Rovfugle benytter sig af opdriftsvinde og kan ved flyvning i vindmølleområder blive overrasket af møllevingerne og ramt. Der vurderes at være en vis risiko for kollision. Kollisionsrisikoen vurderes dog ikke at have et omfang, som kan påvirke rovfuglepopulationerne. Musvågebestanden er gennem de seneste år vokset, hvorved arten er blevet meget udbredt i de åbne landskaber [3.11]. Projektområdets øvrige fugle forventes ikke at være påvirket af nogen større kollisionsrisiko. Det har vist sig, at vindmøllers forstyrrende effekt på fuglelivet er artsspecifik, og at arter af gæs og viber synes at være blandt de mest følsomme arter [3.8] og [3.10]. Selve vindmølleområdet vurderes ikke at være et udpræget fugleområde i forhold til arter af gæs, vandfugle og vadefugle. Vandfugle og vadefugle vil være tilknyttet områderne omkring Nr. Vium Bæk og Vorgod Å, der udgør korridorer i landskabet, hvor den udprægede forbindelse i landskabet går øst-vest ca. 2 km nord for projektområdet samt nord-syd ca. 2-3 km øst for projektområdet. Det nærmeste vandholdige naturområde, Horsmosen, er tilgroet med et meget lille åbent vandspejl, se foto 3.2. Mosen vurderes derfor ikke at tiltrække ænder og øvrige vandfugle i større antal. Anlægsfasen vil kunne virke forstyrrende på 40 Vindmøller ved Ejstrup - Natur og miljø

jordrugende fugle som agerhøns og lærker, og det anbefales at undgå forstyrrelser i deres ynglesæson fra ca. 1. april til 20. juni. Det kan ikke udelukkes, at vindmølleområdet af og til vil fungere som fouragerings- og rastområde for især svaner i træk- og overvintringstiden. Svaner kan i denne periode træffes på dyrkede arealer, hvor de fouragerer på især raps, græs eller vintersæd. Dog er det især marker med vinterraps og kartofler tæt på kysten, som i tidligere undersøgelser har vist sig at udgøre raste- og fourageringspladser for store flokke af svaner [3.9]. På en besigtigelsestur i december 2011 blev der observeret mange svaner nær vindmølleområdet ved Troldhede, hvor der samtidig blev arbejdet med udgravning til nye vindmøllefundamenter, se foto 3.6. Der er tegn på, at trækkende fugle ændrer den horisontale frem for den vertikale retning i deres trækrute, det vil sige flyver udenom eventuelle forhindringer. Der foreligger p.t. ingen studier, der viser, at vindmøllers totalhøjde har nogen betydning for trækkende fugle [3.6] og [3.8]. De tre planlagte møller vil ikke udgøre nogen større barriere i forhold til trækkende fugle, da der i landskabet ikke er nogen hindring for at trække udenom. Det vurderes, at der ved møllernes placering i projektområdet ved Ejstrup er taget højde for litteraturens generelle anbefalinger; at undgå placering indenfor vigtige fuglelokaliteter samt at undgå barrieredannende samlinger af tekniske anlæg. Det vurderes dermed, på baggrund af tilgængelig viden om fuglelivet i projektområdet, at de planlagte tre møller ikke vil få nogen negativ effekt på fuglearter, som er internationalt beskyttet, eller på almindelige fuglearter på populationsniveau. Opstillingsområdets øvrige dyreliv Møllerne bliver placeret i et stort, forholdsvis åbent landbrugsområde. Markerne er intensivt dyrket og bliver jævnligt behandlet maskinelt, gødsket og sprøjtet. Dyr i nærområdet vil fortrinsvis være at finde i diger, ved læhegn og i beskyttede 3-områder. Ved besigtigelse i Borris Plantage, Horsmosen og Ejstrup Hede i december 2011, se foto 3.2, 3.3, 3.4 og 3.5, blev der observeret spor af rådyr. Der vurderes at være rig mulighed for skjul og føde for rådyr i de nævnte områder. I Borris Plantage og Ejstrup Hede giver plantede nåletræer og lavbuske af især hedelyng gode forhold for blandt andet rådyr, ræv og mus. Harer er knyttet til det åbne agerland med diger og læhegn, hvor de kan finde skjul. Idet landbrugsarealerne er intensivt dyrket og med en høj andel vinterafgrøder, er kvaliteten af livsvilkår for harer dog begrænset. Vurdering af påvirkning af andre dyr Rådyr, ræv, hare og smådyr som færdes i projektområdet vil blive forstyrret i anlægsfasen, som dog kun vil strække sig over få måneder. I anlægsfasen forventes dyrene at blive fortrængt til tilstødende områder. Når anlægsfasen er overstået, vil niveauet af forstyrrelser på jordniveau ikke være højere end ved den nuværende drift. Dyrene forventes at returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode. Opstillingsområdets flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der p.t. dyrkes enårige afgrøder eller græs i omdrift. Der findes derfor ingen vilde og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Der er heller ikke i de nærmeste omgivelser fundet beskyttelseskrævende planter, og intet taler for, at sådanne skulle vokse i nærheden. Vorgod Ådal ca. 2,5 km sydøst for opstillingsområdet er udpeget som habitatområde bl.a. på grundlag af plantearten vandranke. Det er væsentligt for beskyttelsen af vandranke, at møllerne kan etableres uden fysisk beskadigelse af ådalens skrænter samt uden vedvarende påvirkning af vandføring eller næringsstoftilførsel til vandløbet. Det vurderes, at mølleopstillingen ikke vil medføre nogen fysisk eller næringsstofmæssig påvirkning af Vorgod Å. Derfor vurderes projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen at få nogen betydning for særlig beskyttet flora. 3.2 Miljømæssige forhold Okkerudledning I Vestjylland er okkerforurening af vandløb et væsentligt problem, idet opløst jern er giftigt for fisk og smådyr. Dertil kommer, at okkerpartiklerne kan udfældes på gruspartikler i vandløbets bund og på smådyr og fiskenes gæller. Fra projektområdet er der god afstand til arealer, hvor der er risiko for okkerudledning. Der er okkerklassificerede lavbundsarealer ved Vorgod Å knap 2 km mod nord og øst samt et lavbundsareal, som ikke er okkerklassificeret, beliggende i Borris Plantage i en afstand af ca. 400 meter. Nord for projektområdet er lavbundsarealet i Vorgod Ådal karakteriseret som et område, hvor der er høj risiko for okkerudledning (okkerklasse 1), mens lavbundsarealet øst for projektområdet i Vorgod Ådal er karakteriseret som et område, hvor der ikke er risiko for okkerudledning (okkerklasse 4). Lavningen i Borris Plantage afvander til sidstnævnte del af Vorgod Å. På baggrund af dette, samt af projektområdets relativt høje beliggenhed, er det vurderet, at der ikke er væsentlig risiko for okkerudledning. Der er derfor ikke foretaget konkrete undersøgelser af jordbundsforhold i forbindelse med denne VVM-redegørelse. Inden møllerne skal rejses, vil der dog blive foretaget jordbundsundersøgelser, som kan indgå i det fremtidige dokumentationsmateriale i Ringkøbing-Skjern VVM-redegørelse og miljørapport 2012 41

Kommune. Luftforurening I Danmark blev ca. 71 % af elektricitetsproduktionen genereret på grundlag af fossile brændsler i 2009, mens resten stammede fra vedvarende energianlæg, herunder vindmøller (ca. 20 %) og biomassebrændsler (ca. 9 %). På den baggrund kan den gennemsnitlige emission fra energiproduktionen baseret på el- og kraftvarmeværker (ca. 80 %) beregnes til 760 g CO 2, 0,25 g SO 2 og 0,93 g NO X pr. produceret kwh [3.12]. En større vindmøllekapacitet vil medvirke til yderligere at fortrænge fossile brændsler fra konventionelle kraftværker, og dermed bidrage til at Danmark kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale. I projektet ved Ejstrup opstilles tre nye vindmøller med en produktion på ca. 18 eller 13 millioner kwh om året (hovedforslag hhv. alternativt forslag). Ved hjælp af ovenstående værdier kan projektets indvirkning på emissionen af luftforurenende stoffer beregnes for en tidshorisont på 20 år, der udgør vindmøllers tekniske levetid. Samlet reducerer hovedforslaget med 3 stk. V90-3,0-80 emissionen af kuldioxid med ca. 13.600 tons pr. år og 272.000 tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 4,5 tons pr. år og 90 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 16,7 tons pr. år og 333 tons over møllernes levetid. Samlet reducerer det alternative forslag med 3 stk. V80-2,0-65 emissionen af kuldioxid med ca. 9.650 tons pr. år og 193.000 tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 3,2 tons pr. år og 64 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 11,8 tons pr. år og 236 tons over møllernes levetid. Ved udgangen af 2010 var der opstillet ca. 5.000 vindmøller i Danmark med en samlet effekt på næsten 3.800 MW. I et normalt vindår kan disse vindmøller dække cirka 20 % af elforbruget i Danmark, svarende til ca. 7 milliarder kwh. Denne energiproduktion fra vindmøller bidrager til den årlige reduktion af CO 2 med ca. 5,5 millioner tons. Den del af Danmarks CO 2 -udledning, der skyldes elproduktion, udgjorde i 2009, ifølge Energistyrelsens statistik 18,1 millioner tons. Uden vindkraften havde udledningen altså været 30% højere [3.13]. Geologi og grundvandsinteresser Hvis der spildes olie eller lignende under opsætning og drift af vindmøller, er der potentielt risiko for forurening af grund- og overfladevand, og risikoen afhænger af geologiske og topografiske forhold og nærhed til vådområder. Risikoen er bl.a. af betydning i forhold til drikkevandsinteresser. Opstillingsområdet er et lokalt højdepunkt, og boredata fra vandboringer langs de omkringliggende veje, Egerisvej og Skovvejen viser, at undergrunden ved opstillingsområdet hovedsageligt består af sand, og at grundvandspejlet findes ca. 13 meter under terræn. I nogle boringer er der registreret lag af ler, grus og sand med opblanding af brunkul. Mod nord, øst og syd skråner terrænet til lavbundsarealer med varierende risiko for okkerudledning (okkerklasse I, IV og ikke-okkerklassificeret lavbund). I godt 1 km radius af opstillingsområdet har Danmarks Geologiske Undersøgelser i 1940 erne foretaget et stort systematisk antal brunkulsboringer [3.14], og Ejstrupsøerne, Kulsø m.fl., som i dag er rekreative områder, vidner om brunkulsgravningen omkring første og anden verdenskrig. Det vurderes, at der i forbindelse med støbning af vindmøllefundamenter ikke vil være problemer med høj grundvandsstand og dermed behov for midlertidigt at sænke grundvandsstanden. Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal derfor tages særlige planmæssige hensyn i forhold til grundvandsbeskyttelsen i området. Området er ikke udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Opstilling og drift af vindmøller vurderes dog under alle omstændigheder ikke at påvirke nitratudvaskningen i området, da markdriften udover på det udtagne arbejdsareal omkring hver mølle ikke ændres. Det vurderes, at områdets sårbarhed over for oliespild fra maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder vil være beskeden. I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risikoen for nedtrængning af olieholdige produkter til grundvandet anses for minimal, og der kan ved eventuelt udslip hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af eksempelvis afgravning af de øverste jordlag. I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer med videre at være ubetydelig. Afhængig af gearkassetypen rummer de nye mølletyper typisk 280 360 liter olie. Olieudslip af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt i hovedlejer såvel som overskudsvæsker i hydraulik, 5 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllens hat og tårn. Der stilles særlige krav til produkter til rengøring efter olieudslip, ligesom der stilles krav til 42 Vindmøller ved Ejstrup - Natur og miljø

håndtering af vaske/spildevandet. Samlet set vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord og grundvand som følge af aktiviteter i forbindelse med anlægsfasen, drifts- og nedtagningsfasen. Inden vindmøllerne tages i brug skal der foreligge en beredskabsplan for, hvordan der reageres hvis uheldet er ude. Kommunen skal have mulighed for at udtale sig om planen og stille yderligere krav, hvis det vurderes at miljøet ikke er sikret tilstrækkeligt. Desuden skal der findes en relevant sikring mod uheld (opsamling, alarmer m.m.). Hvis der sker forurening, skal gældende lovgivning overholdes. Ressourcer og affald En moderne stor vindmølle vil i løbet af 4-6 måneder producere en energimængde, der svarer til den energimængde, der er brugt til dens produktion, opførelse, vedligeholdelse og nedtagning. Med en forventet levetid på ca. 20 år betyder det, at en mølle samlet vil producere ca. 35 gange mere energi, end der er brugt til produktionen. Af materialer indgår først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Glasfiberen brugt i vingerne kan genanvendes [3.15]. Efter at vindmøllerne er sat op og er i drift vil alt materiale, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Når vindmøllerne er sat ud af drift, vil de nedtages og størsteparten af de anvendte materialer kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes, så planteavl eventuelt vil kunne genoptages. Produktion af vindmøllestrøm vil ligeledes mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville have forekommet ved fremstilling af el på konventionelle kraftværker. På baggrund af fordelingen af produktionen af elektricitet på forskellige brændsler og vedvarende energikilder, kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med ca. 31,5 g pr. produceret kwh vindmøllestrøm [3.12]. Samlet sparer hovedforslaget med 3 stk. V90-3,0-80 således en produktion af slagger og flyveaske på ca. 550 tons pr. år eller 11.000 tons i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Det alternative forslag med 3 stk. V80-2,0-65 vil spare en produktion af slagger og flyveaske på ca. 400 tons pr. år eller 8.000 tons i vindmøllernes tekniske levetid Rekreative og andre miljømæssige forhold Projektområdet anvendes hovedsageligt til planteavl, og der foregår ligeledes en anvendelse af området til jagt i tilknytning til skoven. Derudover er der almindelig færdsel og ophold af naboer i og omkring projektområdet, herunder på natursti i Ejstrup Hede. Det vurderes, at projektforslaget ikke i væsentlig grad forringer jagt- eller andre naturmæssige interesser i eller omkring projektområdet. Vindmøllerne forventes at blive opstillet på et ankerbolt fundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at yderligere fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er ingen bygninger så tæt på opstillingsområdet, at de eventuelt ville kunne tage skade af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. Samlet vurdering for natur og miljø Projektets hovedforslag vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på ca. 272.000 ton CO 2, eller 13.600 ton CO 2 om året. Det svarer til omkring 1 promille af den mængde, som Danmark ifølge Kyotoaftalen har forpligtiget sig til årligt at spare inden år 2012. Det alternative forslag vil spare udledningen af ca. 193.000 ton CO 2 over en 20-årig periode. Set i et bredere perspektiv er projektets bidrag værdifuldt og uundværligt i forhold klimaindsatsen, da en markant reduktion af CO 2 -udledningen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Ved udgangen af 2010 bidrog vindmøller i Danmark med en reduktion på ca. 5,5 millioner ton CO 2. Uden vindkraft havde udledningen, der skyldes elproduktion, været 30% højere [3.13]. Miljøet bliver desuden sparet for en affaldsproduktion på ca. 500 tons slagger og flyveaske pr. år. Det vurderes, at risikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, driftsog nedtagningsfasen vil være minimal. Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og andet dyreliv i området, hverken i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen. Det gælder også for andre af habitatdirektivets bilag IV-arter. Der er ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter i området, hvor møllerne bliver placeret. I nærområdet er der ikke væsentlige biotoper, som antages at indeholde beskyttede dyrearter. Anlægsfasen bør i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugene fugles ynglesæson, som strækker sig fra ca. 1. april til 20. juni. Tages der i anlægsfasen de nødvendige hensyn, vurderes det, at projektet ikke vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes globalt set at være positiv i form af fortrængning af bl.a. CO 2 fra konventionelle kraftværker. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 43

4. Landskabelige forhold Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller. 4.1 Indledning og metode Arbejdsmetode Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og besigtigelser af landskabet omkring vindmølleområdet ved Ejstrup. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og en grundig afsøgning af mulige udsigtspunkter i landskabet. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, - herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund, om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra de planlagte vindmøller. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold såfremt mølleprojektet ved Ejstrup bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra de planlagte vindmøller vil være synlige og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Endvidere er vindmøllernes design og opstillingsmønster beskrevet, og det er vurderet, om vindmøllerne og opstillingsmønsteret fremtræder harmonisk i landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra de ansøgte vindmøller er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan de ansøgte vindmøller vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Påvirkningen af de udpegede fokusområder i kapitel 1 er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, hvor der også redegøres for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring vindmølleområdet. Afstandszoner For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold til vindmøllernes visuelle påvirkning, er omgivelserne til projektområdet ved Ejstrup inddelt i tre afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøllerne, en mellemzone og en fjernzone. Zoneinddelingen er anvendt til at udvælge særskilte elementer i landskabet i forhold til den visuelle påvirkning fra vindmøllerne. Zonernes udstrækning er fastlagt på baggrund af iagttagelser gjort af ansøgers konsulent og lignende undersøgelser af vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter [1.2]. De tre afstandszoner omkring projektområdet ved Ejstrup er vist på kort 4.1 og defineret som følger: Nærzonen 0 3,9 kilometer I nærzonen er vindmøllerne dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet er tydelig. Sigtbarheden har meget lille betydning. I nærzonen analyseres elementer, hvor oplevelsen kan blive ændret eller forstyrret af de store vindmøller. Det drejer sig om byer og landsbyer, kirker og særligt fremtrædende terrænformer. Mellemzonen 3,9-8,3 kilometer I mellemzonen virker vindmøllerne generelt mindre end i nærzonen og virker ikke dominerende, men kan være det fra enkelte punkter. Beskueren oplever samspillet med andre vindmøller og opfatter større forskelle i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om vindmøllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor rolle. I mellemzonen registreres større landskabselementer, hovedfærdselsårer, udsigtspunkter og eksisterende vindmøller, som evt. kan opleves sammen med de nye vindmøller. Fjernzonen over 8,3 kilometer I fjernzonen spiller terrænet og sigtbarheden en afgørende rolle. Vindmøllerne vil især være synlige fra kyster eller fra enkelte højdepunkter. I fjernzonen oplever man især samspillet med andre vindmøller. 4.2 Eksisterende forhold 4.2.1 Landskabets dannelse og terrænformer Ringkøbing-Skjern Kommune rummer dele af fire store naturgeografiske landskabstyper: bakkeø, hedeslette, det ungglaciale landskab samt klitter og indsander. Bakkeøer udgør arealmæssigt langt størstedelen af Ringkøbing-Skjern Kommune og er en af de ældste landskabstyper i Danmark. Den blev dannet i den næstsidste istid og har ligget isfri siden da. Landskabet er svagt bakket, men er dog stærkt nedslidt af jordflydning og vanderosioner. Skovbjerg Bakkeø er en af de to bakkeøer i Ringkøbing-Skjern Kommune og samtidig Danmarks største. Det var E.M. Dalgas, Hedeselskabets grundlægger, der navngav dette landskabselement bakkeø. I 1868 skrev Dalgas om Skovbjerg Bakkeø i skriftet Geographiske Billeder fra Heden : 44 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Kort 4.1 Terrænhøjdekort med angivelse af vigtige karaktergivende landskabselementer. Blå farve angiver lavestliggende arealer over havoverfladen, gul-rød farve angiver højstliggende arealer (op til ca. 80 m.o.h.) og grøn farve angiver arealer beliggende ca. 40 m.o.h. Beskyttede vandløb er optegnet for at tydeliggøre sænkninger i landskabet. Rammeområdet til vindmøller ved Ejstrup er angivet som en rød trekant med tre møller på. Rundt om vindmølleområdet ses afgrænsningen af nærzone (0-3,9 km), mellemzone (3,9-8,3 km) og fjernzone (over 8,3 km). Af kortet fremgår desuden andre rammeområder til nye vindmøller indenfor nær- og mellemzonen samt skov- og kirkebyggelinjer som en indikation af øvrige forhold, der er inddraget i landskabs- og synlighedsanalysen. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 45

Bakkeøerne tiltrækker sig altid Ens særlige Opmærksomhed, naar man bevæger sig paa Fladerne. Langt ude i den havlignende Lyngørken ser man en ophøjet Genstand omtrent som en omvendt Terrin på et stort Bord. Bordet selv er jo som oftest tomt for Retter, - mon Terrinen ikke skulde indeholde noget Aparte. Jo, det gør den visselig... Selv om landskabet i dag ikke er så åbent som da Projektområde Dalgas skrev dette om Skovbjerg Bakkeø, før hedens opdyrkning for alvor tog fat, gælder det stadig, at Skovbjerg Bakkeø kan erkendes på store afstande når man bevæger sig på store dele af hedesletterne øst for bakkeøen. Selv om bakkeøen på de store afstande minder om en flad omvendt Terrin, så har bakkeøerne den egenskab at de er langt mere varierede og kuperede når man færdes på dem. På bakkeøen findes bl.a. Vestjyllands to højeste Kort 4.2 Udsnit af Landskabskort over Danmark af Per Smed [4.2]. Projektområdets nærzone markeret med rød cirkel. punkter Tihøje (111 m.o.h.) og Trehøje (103 m.o.h.). Bakkeøen indeholder mange åer og vandløb, hvor Vorgod Å hører til de mere markante, som er med til at markere landskabet. Rundt om Skovbjerg Bakkeø, består landskabet primært af et hedeslettelandskab, skabt under den sidste istid [4.1]. Nærzonen Vindmølleområdet ved Ejstrup er beliggende i morænelandskabet vest for Vorgod Å i den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø (se kort 4.1 og 4.2). Vindmølleområdet ligger på et lokalt højdepunkt (omkring 40 m.o.h.) i et overordnet fladt område med begrænset terrænvariation. Terrænet er jævnt faldende mod nord og øst, mens det i sydlig retning er lidt mere kuperet med Rishøj (46 m.o.h.) syd for Borris Plantage som et højdepunkt. Landskabet gennemskæres i nærzonens østlige del af Vorgod Ådal med tilløb fra Nr. Vium Bæk og Horsmosen. I nærzonens sydlige del er terrænet svagt faldende mod tilløb til Skjern Å deltaet. Mellem- og fjernzonen Mellemzonen er karakteriseret ved morænelandskabet på bakkeøen, især mod nordvest, og den generelt faldende terrænhøjde mod Skjern Å deltaet i sydlig retning. Et markant træk for mellemzonen er Vorgod Ådal med tilløb, som gennemskærer landskabsfladen. Området omkring Vorgod Å med ådalen samt skov- og hedeområder er udpeget som landskabsområde i sammenhæng med den tidligere foreslåede udpegning af Nationalpark Skjern Å. I fjernzonen hæver terrænet sig på strækningen mellem Dejbjerg og Omme Bakker mod nordvest og mod Mombjerge mod nordøst, mens det falder yderligere til et niveau kun svagt hævet over havoverfladen mod syd og sydvest (se kort 4.1). De terrænmæssige højdepunkter er i overvejende grad tilplantet med skov på de punkter, der kunne give udsigt over 46 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

projektområdet, hvilket også fremgår af kort 4.1. Konklusion På baggrund af ovenstående analyse er det vurderet, at områdets store flader og enkle terrænformer giver landskabet en robusthed overfor høje anlæg som vindmøller. I miljørapporten til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune [4.1] beskrives og vurderes områdets egnethed til vindmøller set ud fra en landskabelig betragtning. Området, kaldet område S7, er et storformet landskab på svagt bølgede flader, der sænker sig mod vandløbene. Området er i middel til stor skala med en overordnet punktstruktur. De plane let faldende landskabsflader har kilometerlange kig, og det er vurderet, at landskabet kan rumme store vindmøller. 4.2.2 Kulturgeografiske elementer Kulturgeografiske elementer omfatter bevoksning og dyrkningsformer, bebyggelse, tekniske anlæg og infrastruktur, herunder eksisterende og planlagte vindmøller, samt kulturhistoriske elementer. Det er for hvert underafsnit vurderet, om de tilstedeværende elementer har relevans for oplevelsen af vindmøller i landskabet indenfor nær-, mellem- eller fjernzonen. Bevoksning og dyrkningsform I nærzonen påvirkes oplevelsen vindmøller i landskabet af strukturen af landbrugsarealer med levende hegn, naturarealer og mindre eller større tilplantede arealer. I mellem- og fjernzonen vil betydningen af terrænformer og større sammenhængende skovarealer overgå betydningen af lokale arealopdelinger og skel. oplevelsen af en stringent, lineær opdeling af landskabet, se luftfoto, kort 4.3. Den lineære oplevelse underbygges af, at markskel og læhegn over et større område går parallelt. Vindmølleområdet afgrænses mod syd og øst af Borris Plantage, som er tilplantet i første halvdel af 1900-tallet, hvor nåletræsbevoksning erstattede tidligere lyngklædte hedearealer. Plantagen er skarpt afgrænset i forhold til de omgivende marker, træhøjden er ensartet, og træerne står på lige rækker, hvilket tydeligt indikerer, at her er tale om en kontrolleret tilplantning. Plantagen udgør et landskabselement, der ligesom de øvrige kulturarealer er præget af menneskelig kontrol og ensartethed. Indenfor nærzonen er der flere mindre bevoksninger med skov, herunder omkring Ejstrupsøerne samt plantet og selvsået skovbevoksning i området omkring Ejstrup Hede og Nr. Vium Bæk. Disse mindre Nærzone 3,9 km Nærzonen Vindmølleområdet og de nærmeste omgivelser nord og vest for opstillingsarealet udgøres af store rektangulære marker med lange lige læhegn, som giver 0 1700 meter Kort 4.3 Luftfoto fra 2010 over den centrale del af projektområdets nærzone. Projektområdet er markeret med rød trekant og de nye møller med blåt/rødt for hhv. hovedforslag og alternativ. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 47

skovbevoksninger bryder de ensartede kulturlandskaber men forstyrrer ikke oplevelsen af vindmølleopstillingen ved Ejstrup som et lineært element. Modsat de kontrollerede lineære landskabsformer er området omkring Nr. Vium Bæk, som løber ca. 1 km nord for vindmølleområdet og har tilløb til Vorgod Å. Vorgod Å er karakteriseret ved en nedskåret ådal, som afgrænser åen fra det omgivende dyrkede landskab med tilløb fra flere vandløb og grøfter. Åen snor sig kraftigt, og langs dens bredder består bevoksningen af læhegn, småskove, heder og plantager i skiftende strukturer. Den varierede bevoksning omkring ådalen giver en oplevelse af større uro og små landskabsrum, der lukker sig om sig selv. Området er tydeligt adskilt fra vindmølleområdet, og ådalen udgør et landskabskarakterområde for sig. Mellem- og fjernzonen På bakkeøens højeste og mest sandede partier ligger en mosaik af plantager og heder, mens dalene er mere åbne og frodige med en del hegn. På grund af plantagerne er det ikke muligt at se vindmøllerne fra de højeste punkter på bakkeøen ved Dejbjerg og Omme Bakker mod nordvest og Mombjerge mod nordøst Konklusion Generelt har landskabet omkring vindmølleområdet en kontrolleret lineær struktur med store og ensartede linjer og flader. Landskabselementerne vurderes tilsammen at give landskabet en rumlig, åben og ensartet karakter, som visuelt harmonerer godt med store vindmøller. Plantagerne og de mere varierede naturarealer nordøst for vindmølleområdet bryder med den lineære landskabskarakter, men disse områder er af mindre skala og lukker sig om sig selv i mindre landskabsrum. Plantagebevoksninger på flere af mellem- og fjernzonens højdepunkter medfører, at vindmøllernes synlighed fra flere retninger er begrænset. Bevoksning omkring huse, samlede bebyggelser og byer er ligeledes begrænsende for møllernes synlighed. Den visuelle påvirkning fra møllerne er vurderet i afsnit 4.3. Skovbyggelinjen De to østligste møller samt teknikbygninger vil ligge indenfor skovbyggelinjen til Borris Plantage (se kort 2.1, 2.2 og 4.4). Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovens værdi som landskabselement samt opretholde skovbrynet som værdifuldt levested for plante- og dyrelivet og beskytte skoven mod blæst. Indenfor byggelinjen på 300 meter er der som udgangspunkt forbud mod at bygge. Opstilling af møllerne og teknikbygningerne nærmest skoven forudsætter derfor, at Ringkøbing-Skjern Kommune giver dispensation fra skovbyggelinjen. Det vurderes, at der vil kunne gives dispensation til opstillingen, idet skovbrynet stadig vil være synlig i en ubrudt linje, og idet møllerne og teknikbygningerne på trods af den skovnære placering ikke ødelægger landskabsoplevelsen af skoven og skovbrynet, og derfor ikke er i modstrid med denne del af formålet med skovbyggelinjen. Desuden vil møllerne og teknikbygningerne, som beskrevet i afsnit 3.1.2, ikke ødelægge skovbrynet som levested. Bebyggelse Der ligger ca. 18 boliger i en radius af 1 km rundt om de ansøgte møller. Heraf er 10 boliger knyttet til en landbrugs- eller plantageejendom. Boligerne og ejendommene ligger spredt, og generelt er bebyggelsestætheden i området ikke særlig høj. Ca. 1,3 km vest for den vestligste nye mølle ligger den nærmeste samlede bebyggelse, Ejstrup, som tæller ca. 12 boliger. Knap 4 km i nordvestlig retning ligger Lille Fiskbæk, som udgør en landsby i sammenhæng med Fiskbæk. Knap 4 km mod vest ligger den nærmeste landsby, Astrup, og knap 4 km mod øst ligger Troldhede, som er den nærmeste mindre by, se Kort 4.7. Der er ingen sommerhusområder i nærheden af projektområdet, men på Højbyvej 14, ca. 1,3 km fra nærmeste mølle, ligger en enkelt sommerbolig i forbindelse med de rekreative arealer ved Vestjyllands Svæveflyveklub. De mest markante bygninger i nærzonen er driftsbygninger til landbrugsproduktioner. Disse bygninger beskrives nærmere under afsnittet Tekniske anlæg - infrastruktur og industri. Borris, Faster, Bølling, Rækker Mølle, Herborg og Egeris er landsbyer i mellemzonen ca. 4-8 km fra de ansøgte møller, mens Vorgod og Videbæk ca. 8 km nord for møllerne foruden Troldhede er de nærmeste såkaldte centerbyer. I Nr. Vium, Troldhede og Faster (ca. 3-5 km) samt i Borris, Herborg og Sædding (ca. 6-7 km) ligger der kirker. Kirkerne beskrives nærmere under afsnittet Kulturhistoriske elementer. Konklusion Generelt er bebyggelsestætheden i området lav, og der er ingen bebyggelser af en størrelse svarende til landsby eller derover indenfor nærzonen. I afsnit 4.4 er det vurderet, om vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af byers, landsbyers og de mindre samlede bebyggelsers sammenhæng med det omgivende landskab. Tekniske anlæg - infrastruktur og industri Det er undersøgt, om infrastrukturelle anlæg i landskabet præger landskabets karakter og - for vejenes vedkommende - giver udsigt til vindmøllerne for mange færdende. Veje Hovedfærdelsårerne til området er Videbækvej/ 48 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Skjernvej (landevej 467), som løber mellem Skjern og Videbæk godt 3 km vest for vindmølleområdet og Arnborgvej (landevej 439), som løber mellem Skjern og Sdr. Felding godt 5 km syd for vindmølleområdet. Fra landevejene går færdsel til projektområdet ad mindre veje, primært via Fasterlundvej, Egerisvej og Skovvejen. Nærmeste hovedlandevej er Herningvej (rute 15), som løber mellem Ringkøbing og Herning knap 9 km nord for projektområdet, og nærmeste motorvej er Midtjyske Motorvej ved Herning, ca. 20 km mod øst. Vejene fremstår som langstrakte lige anlæg, der sammen med læhegn og marker giver landskabet en lineær struktur. Fra veje i nær-, mellem- og fjernzonen varierer udsigten til vindmøllerne afhængig af terræn og bevoksning. De nærmeste veje er mindre befærdede veje, og trafikretningen er typisk ikke direkte i retning mod møllerne. Ifølge Ringkøbing-Skjern Kommunes Temaplan for vindmøller skal der tages særlige hensyn til trafiksikkerheden, såfremt vindmøller placeres nærmere overordnede og vigtige veje end fire gange vindmøllens totalhøjde. I sådanne tilfælde skal det vurderes, om vindmøllerne står i sigtelinjen for vejen, og dermed om de skader trafiksikkerheden ved at aflede trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Overordnede og vigtige veje i Ringkøbing-Skjern Kommune er rute 11, 12, 15, 16, 28, 181, 423, 439, 467 og 471 [4.1]. Projektområdet ligger langt fra en afstand af fire gange møllernes totalhøjde fra disse veje. El-tracé Den nærmeste el-tracé er en 60 kv luftledning, som løber på tværs af marker og læhegn ca. 1 km nord for vindmølleområdet. El-tracéen bugter sig gennem landskabet, som på den nærmeste strækning udgør en linje nogenlunde parallelt med den ansøgte møllerække. Nord for den vestligste planlagte mølle drejer el-tracéen stik nord mod Nr. Vium Mejeri ved Sønderup, hvor vindmøllerne forventes at skulle nettilsluttes. Øst for Borris Plantage drejer el-tracéen mod sydøst i retning mod Troldhede. El-tracéen løber ikke langs boliger og offentlige veje, og efter Jernbanetracé Der er ca. 5 km fra vindmølleområdet til jernbanen mellem Borris og Troldhede. Jernbanen ligger dermed udenfor nærzonen hvor møllerne vil opleves markante, og der forventes på denne afstand ikke at være nogen væsentlig visuel konsekvens. Kort 4.4 Bygge- og beskyttelseslinjer i forhold til beskyttede diger, fredede fortidsminder, å- og søbeskyttelseslinjer samt skov- og kirkebyggelinjer. Vindmølleområdet ved Ejstrup er angivet som en rød trekant. Projektområdet ligger udenfor kystnærhedszone, kirkebyggelinje, strand-, sø- og åbeskyttelseslinje og fortidsmindebeskyttelseslinje men indenfor skovbyggelinje. Nærmeste områder med sammenhængende landskabsinteresser er landskabet langs Vorgod Å godt 1 km nordøst opstillingsområdet, og nærmeste område med værdifulde kulturmiljøer er Horsmosen knap 1 km mod syd. Nærmeste beskyttede fortidsminde er Fladhøj knap 1 km mod nord, og nærmeste fredede område er Nr. Vium Kirke ca. 3 km mod vest. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 49

besigtigelse er det vurderet, at luftledningens samspil med vindmøllerne ikke vil få nogen væsentlig visuel konsekvens. Luftledningen ses på visualisering nr. 4. I en afstand af 5 km løber en 150/400 kv ledning vest for Astrup. I nærheden af projektområdet findes kun mindre jordkabler langs boliger og veje, som ikke har nogen visuel konsekvens. Industriområder I nær- og mellemzonen ligger der flere større driftsbygninger, siloer og tankanlæg til landbrugsejendomme, som er områdets dominerende erhvervsbyggeri. Det nærmeste markante siloanlæg ligger på Egerisvej 36, ca. 0,3 km syd for vindmølleområdet, se figur 4.1. De store landbrugsanlæg præger landskaberne lokalt, men overordnet set er landskabet ikke domineret af disse tekniske anlæg, fordi afstanden mellem dem er forholdsvis stor. Nærmeste udlagte erhvervsområde ligger ved Højby, ca. 2 km syd for vindmølleområdet. Her er ingen bygninger, som markerer sig væsentligt i landskabet. På grænsen mellem nær- og mellemzonen, ca. 3,5 km nord for vindmølleområdet, ligger det markante Nr. Vium Mejeri. Afstanden til vindmølleområdet samt mellemliggende bevoksning og terrænvariation bevirker, at der ikke vurderes at være noget væsentligt visuelt samspil med de planlagte møller. Øvrige industriområder findes ved Troldhede, Borris, Astrup, og Videbæk, og dermed udenfor nærzonen til vindmøllerne ved Ejstrup. I alle tilfælde er det vurderet, at der ikke vil opleves noget forstyrrende samspil med de nye møller. Konklusion På baggrund af kortstudier og besigtigelse i området er det vurderet, at vindmølleområdets nær- og mellemzone ikke er domineret af større veje, luftledninger eller industrianlæg, som i sammenhæng med de planlagte vindmøller vil kunne påvirke den visuelle landskabsoplevelse i væsentlig grad. Eksisterende og planlagte vindmøller Nær- og mellemzonen Omgivelserne til projektområdet har de seneste 30 år været præget af vindmøller. Et par ældre, enkeltstående vindmøller nær Astrup er stadig i drift, mens to vindmøllegrupper i Borris Nørreland er nedtaget i 2009-2010. Indenfor nærzonen findes endvidere enkelte nyere husstandsvindmøller. De nærmeste større eksisterende møller (600-900 kw og ca. 75 meter høje) findes ved Fjelstrup (Slugthøj) ca. 7 km mod østnordøst og ved Assing (Pårup Huse) ca. 7 km mod øst. Sidstnævnte pt. er under udskiftning. Der er udlagt områder til store vindmøller ved Troldhede ca. 3,5 km mod øst, ved Assing ca. 7 km mod øst, ved Vorgod Østerby og Fjelstrup ca. 7 km mod nordøst og ved Faster-Astrup ca. 5 km mod vest, se kort 4.1, 4.6 og 4.7. Der er planlagt for rejsning af møller i flere af de pågældende områder. I vindmølleområdet ved Troldhede blev der i foråret 2012 opstillet seks 150 meter høje møller, og ved Assing er der planlagt for udskiftning af tre eksisterende 75 meter høje møller med tre 125-135 meter høje møller. Ved Fjelstrup står tre 75 meter høje møller, som på sigt kan udskiftes med tre vindmøller med en maksimal totalhøjde på 79,9 meter. Ved Vorgod Østerby er det politisk besluttet ikke at rejse møller alligevel. Fjernzonen I den nærmeste del af fjernzonen står vindmøller spredt og i parker. Møllekapaciteten er meget blandet med både husstandsmøller, møller på 500 til 750 kw og enkelte møller på op til 3 MW. De største møller står ved Arnborgvej mellem Skjern og Borris ca. 9 km sydvest for projektområdet (3 stk. 125 meter høje møller) samt ved Vester Barde 13 km nord for projektområdet (5 stk. 130 meter høje møller) og ved Bindesbøl 13 km syd for området (8 stk. 125 meter høje møller). Generelt er de ældre vindmøller under udskiftning, og inden for de nærmeste ti år vil de store parker med mindre møller sandsynligvis være udskiftet med parker med større møller, ligesom de øvrige enkeltstående møller vil være væk. Tilbage er sandsynligvis husstandsvindmøllerne samt møllerne på 100 meter i totalhøjde og de nye møller på 100-149,9 meter i totalhøjde. Konklusion Der er gang i en stor udvikling, idet der planlægges for flere grupper af store møller i mellemzoneafstand til vindmøllerne ved Ejstrup. Nærzonens små, enkeltstående husstandsvindmøller står ikke så tæt på de ansøgte møller ved Ejstrup, at der vil opleves et væsentligt visuelt samspil mellem møllerne. Husstands- og minivindmøller med en totalhøjde på op til 25 meter indgår desuden ikke i cirkulærets retningslinjer om redegørelse for samspil mellem eksisterende og planlagte møller. De planlagte vindmøller ved Troldhede vil stå i en afstand svarende til afstandsanbefalingen på 28 gange totalhøjden, mens møller ved Fjelstrup og Assing står længere ude. Ingen vindmøller har en direkte visuel konflikt med møllerne ved Ejstrup, men de planlagte møller ved Troldhede og Assing er medtaget på visualiseringer i afsnit 4.3, hvor det undersøges, om de kan opfattes som særskilte vindmølleanlæg. Den samlede påvirkning af landskabet er derfor vurderet i afsnit 4.3. Kulturhistoriske elementer I den vestjyske oldtid har bebyggelsen i området formentlig været forholdsvis udviklet og omfattende, især i forhold til kirkebyggeri, som primært 50 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

har udviklet sig langs handelsvejene og kyststrækningerne. Der findes mange kulturhistoriske spor fra oldtiden rundt om i landskabet. Middelalderen har til gengæld været præget af nedgangstider som følge af svenskekrigene, pest og generel økonomisk tilbagegang, og der er derfor kun sparsomme arkitektoniske spor efter denne tid. Åerne har generelt været af stor betydning for bebyggelsen på bakkeøerne, hvor der hovedsageligt har været bosætning langs åer som Skjern Å og Vorgod Å i den senere middelalder. Udnyttelsen af brunkul omkring første og anden verdenskrig sætter også sine tydelige spor i landskabet [4.1]. Registrering og analyse af de kulturhistoriske elementer ved Ejstrup omfatter fortidsminder, kulturhistoriske fund, kirkerne i mølleområdets nærzone samt beskyttede sten- og jorddiger. Fredede forhistoriske kulturspor I Ringkøbing-Skjern Kommune er der mange fredede forhistoriske kulturspor i form af gravhøje. Gravhøjene er ifølge naturbeskyttelsesloven (LBK 933 af 24/09/2009) beskyttet af 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinjen, som er en beskyttelseszone målt fra fortidsmindets kant. Der må i henhold til museumsloven ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet. Selve højene samt en bufferzone på 2 meter fra kanten af højene er fredede, jf. museumsloven (LBK 1505 af 14/12/2006). Det betyder bl.a., at der ikke må foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsmindet. Der er ingen arkæologiske fund eller registrerede fortidsminder indenfor vindmølleområdet ved Ejstrup, men i en afstand af 1-2 km fra vindmølleområdet ligger 8 beskyttede oldtidsgravhøje. Gravhøjene fordeler sig med Fladhøj nordvest for vindmølleområdet, Ejstruphøjene mod vest, Horsmose, Højby og Rishøj mod syd og Roderhøj mod nordøst. Nogle af gravhøjene er i tidens løb blevet beskadiget, mens andre stadig står forholdsvis urørte. Der er ikke registreret kulturhistoriske fund ved højene [4.5], og ingen af højene er visuelt markante i nærområdet. I sammenhæng med de beskyttede høje er der registreret et større antal ikke-fredede fortidsminder, som ikke er synlige i landskabet [4.5]. Ringkøbing-Skjern Museum vurderer på baggrund af de topografiske forhold, at der med stor sandsynlighed kunne findes en hidtil ukendt, overpløjet gravhøj nær opstillingsområdet for den østligste mølle, og derfor anbefales en arkæologisk forundersøgelse. Konklusion Møllerne vil ikke optræde i direkte sammenhæng med beskyttede fortidsminder, og det vurderes, at de kendte kulturhistoriske spor ikke vil blive generet af de nye vindmøller. Ringkøbing-Skjern Museum anbefaler dog, at der gennemføres en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Beskyttede sten- og jorddiger Der er flere jorddiger i projektområdets nærhed, som er beskyttet efter Museumslovens 29 a. Der er registreret et beskyttet dige langs skovbrynet til Borris Plantage samt langs et markskel på Skovvejen 3, som ligger indenfor det udpegede vindmølleområde. Ved indkørslen til servicevejen til den østligste mølle passerer Skovvejen et registreret dige. Det pågældende dige markerer sig ikke væsentligt. Det skal sikres, at beskyttede diger ikke beskadiges. Såvel vejanlæg og møllefundamenter som møllernes vingeoverslag vil dog ligge i minimum ca. 30 meters afstand til et beskyttet dige, og der vil ikke blive gravet eller på anden måde foretaget indgreb i umiddelbar nærhed af de beskyttede diger. Konklusion Der er ingen sten- eller jorddiger i mølleområdet, som fremstår som markante kulturhistoriske spor i landskabet, og projektet vurderes derfor ikke at påvirke beskyttede diger i nærområdet. Anlæg af serviceveje i forbindelse med vindmølleprojektet skal respektere de beskyttede diger, så de ikke bliver beskadiget. Kort 4.5 Kulturarvsarealer og kulturmiljøer (blå skravering) indenfor en radius af ca. 5 km fra vindmølleområdet ved Ejstrup (rød trekant). Desuden vises beskyttede naturtyper. Kilde: http://rksk.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx VVM-redegørelse og miljørapport 2012 51

Såfremt et jorddige alligevel bliver beskadiget under anlægsarbejdet, skal det reetableres straks efter anlægsarbejdet er afsluttet. Kulturarv og kulturmiljøer Ringkøbing-Skjern Kommune har som mål at bevare kulturarv og kulturmiljøer i byerne og på landet og at bruge disse værdier og kvaliteter som grundlag for kommunens videre udvikling. Kulturmiljøer og kulturarvsarealer indenfor en radius af ca. 5 km fra vindmølleområdet ved Ejstrup er vist på kort 4.5. Kommuneplanen foreskriver, at der ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre, der vil fremstå i synlig kontakt med de udpegede kulturmiljøer på kort 4.5, skal vises særlige hensyn overfor disse områders karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Kulturarvsarealerne i området har alle tilknytning til beskyttede fortidsminder, moser eller søer opstået i forbindelse med brunkulsgravning. Horsmosen sydvest for vindmølleområdet er besigtiget og visualiseret i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen, se foto 3.2 og visualisering 7. Ligeledes er Ejstrupsøerne mod vest, Kulsø mod øst og søer nord for vindmølleområdet besigtiget, se foto 3.4, og visualiseret, se visualisering 4 og 10. Syd for vindmølleområdet ligger en større klynge af gravhøje, bl.a. kaldet Mangehøje, som ligeledes er besigtiget. Det er vurderet, at højene ligger ved overgangslandskabet mellem bakkeøen og det lavereliggende slettelandskab ved Skjen Å, og at udsynet på grund af ændringer i terrænforholdene er begrænset i retning mod de nye møller. Konklusion Fra det åbne landskab ved Horsmosen vurderes vindmøllerne at fremstå visuelt store men i harmoni med landskabets og bevoksningens generelt store skala, se visualisering 7. Omkring søerne/brunkulsgravene er der kuperet terræn og høj bevoksning, som afgrænser udsynet til og fra kulturarvsarelerne. Vindmøllerne vurderes desuden på grund af afstanden ikke at fremstå dominerende, se visualisering 4 og 10. Ved Mangehøje sker der et skift i terrænhøjden, og udsynet vil være større mod syd end mod nord. Vindmøllerne vurderes at fremstå synlige men ikke dominerende i landskabet. De mest besøgte kulturarvsarealer i området er Kulsø og Ejstrupsøerne, som er udviklet til rekreative områder. Horsmosen vurderes pt. ikke at have nogen væsentlig oplevelsesværdi. Det vurderes samlet, at de ansøgte vindmøller ved Ejstrup ikke vil forringe eller have væsentlig negativ påvirkning af de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Kirker Omkring alle kirker er udlagt en byggelinje på 300 meter, se kort 4.1 og 4.4, som skal beskytte mod bebyggelse over 8,5 meter i højden, jf. Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009). Dette gælder dog kun, hvis kirken ikke ligger omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Desuden er der udlagt beskyttelsesområder (kirkeaftalezoner) omkring kirkerne, se kort 1.2 i afsnit 1.4, hvor indsigten til kirken beskyttes ved at friholde kirkens omgivelser for anlæg af en vis højde. Ifølge Temaplan for vindmøller i Ringkøbing- Skjern Kommune samt Regionplan 2005 for tidligere Ringkøbing Amt, skal det ved alle mølleprojekter vurderes, om kirker indenfor 3 km bliver påvirket af eventuelle vindmøller. Foto 4.1 Nr. Vium Kirke [4.3]. Foto 4.2 Troldhede Kirke [4.4]. Foto 4.3 Faster Kirke [4.3]. 52 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Der findes én kirke, Nr. Vium Kirke indenfor nærzonen til vindmølleområdet ved Ejstrup. I mellemzonen findes 7 kirker, hvoraf de nærmeste er Troldhede og Faster kirker beliggende indenfor ca 5 km afstand. Vindmølleområdet ved Ejstrup ligger i den østlige del af Faster Sogn. Ved scoping for VVM-redegørelsen indkom ønsker om en særlig vurdering af vindmøllernes påvirkning på kirkernes nærområder og kirkelandskaber for kirkerne i Nr. Vium, Troldhede, Faster, Sædding og Herborg. Se fotos af de omtalte kirker på foto 4.1-4.5. Se endvidere kort 4.4. Nr. Vium Kirke ligger ca. 3 km nordøst for mølleområdet. Kirken er en af områdets mange middelalderkirker, en lille kullet kirke. Kirken ligger ned til det lave engområde langs Vorgod Å. Fra kirkegården er der udsigt over åen og engene i retning mod Ejstrup igennem en relativt lav bevoksning langs kirkediget. Det vil være muligt at se de nye møller som illustreret på visualisering 12. Det vil formentlig kun være fra Troldhedevej/Lille Skærbæk, at der vil være mulighed for at se møllerne i sammenhæng med Nr. Vium Kirke i landskabet, men her vil terrænforhold og skovbevoksning bevirke, at kirken ikke fremtræder klart. Foto 4.4 Sædding Kirke [4.4]. Foto 4.5 Herborg Kirke [4.3]. Troldhede Kirke ligger ca. 5 km sydøst for mølleområdet. Kirken er en nyere kirke fra 1907. Kirken ligger forholdsvis lavt, midt i byen. Jernbanen løber umiddelbart foran kirken i ca. 1 meters højde og er omkranset af tæt bevoksning. Fra kirken er der ikke udsigt til mølleområdet, idet bevoksning, bebyggelse og bevoksningen langs jernbanen hindrer dette. Visualisering 14 viser, at vindmøllerne ved Ejstrup ikke er synlige i landskabet i sammenhæng med Troldhede Kirke. Faster Kirke ligger ca. 5 km sydvest for mølleområdet. Kirken menes at være bygget omkring år 1200, med våbenhus fra omkring år 1500 og tårnet bygget i 1926. Udsigten fra Faster i retning af Ejstrup rummer landbrugsarealer, der sænker sig mod Slumstrup Møllebæk, spredt bevoksning og spredt bebyggelse. Visualisering 19 illustrerer påvirkningen af landskabet fra et standpunkt umiddelbart nord for Faster. Fra Faster Kirke og kirkegård er udsynet mod Ejstrup begrænset af træer og bygninger. På grund af de faldende terrænforhold vest for Faster er det vurderet, at oplevelsen af Faster Kirke i landskabet ikke vil påvirkes væsentligt af de nye møller. Sædding Kirke ligger ca. 7 km vest for mølleområdet en lille kullet kirke fra 1100-tallet. Kirken ligger lavt og vil ikke få udsigt eller kunne ses i sammenhæng med de nye møller. Herborg Kirke ligger ca. 7 km nordvest for mølleområdet. Kirken er bygget i 1899. Udsigten til mølleområdet vil være begrænset af boligområdet i Herborg samt af mellemliggende terrænforhold og høj bevoksning. Set fra højdedraget længere mod nordvest vil Herborg Kirke, på grund af sin lavere beliggenhed, ikke kunne ses i sammenhæng med de nye møller. Visualisering 22 illustrerer udsigten til de nye møller set fra Herborg. Konklusion Kirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke dominerende i sammenhæng med vindmølleområdet ved Ejstrup. Ingen af kirkerne ligger nærmere end 3 km. Det er undersøgt og vurderet i afsnit 4.4, hvordan de planlagte vindmøller vil påvirke oplevelsen af kirkerne. Friluftsliv og rekreative forhold Knap 1 km nordvest for vindmølleområdet ligger Hangaards Have, som siden 1986 har været et udflugtsmål for haveinteresserede. Haven er pt. lukket for publikum, og de fremtidige planer er ikke kendt. Det er således primært på grund af ejerens høringssvar i foroffentlighedsfasen for vindmølleprojektet, at haven er medtaget i nærværende vurdering. Godt 1 km nordøst for opstillingsområdet ligger Vestjyllands Svæveflyvecenter med klubhus, garager og hytter med tilhørende anlæg. Det vurderes efter forespørgsel hos Trafikstyrelsen, at der ikke vil være nogen konflikt mellem svæveflyveklubbens nuværende aktiviteter og vindmøllernes drift. Hvis det på sigt ønskes at ændre retningen på landingsbanen eller at flytte den nærmere på vindmøllerne, kunne VVM-redegørelse og miljørapport 2012 53

dette dog være problematisk. Svæveflyveklubbens start- og landingsbane løber i dag parallelt med rækken af møller. Ved svæveflyvecentret ligger et sommerhus, som ikke udgør en del af noget samlet sommerhusområde. Der findes ikke andre arealudlæg til fritidsbebyggelser og -anlæg i eller i nærheden af mølleområdet, og fritidsinteresserne knytter sig hovedsageligt til natur- og friluftsoplevelser i tilknytning til naturområder ved Ejstrup Hede, Nr. Vium Bæk, Vorgod Å, Ejstrupsøerne og Kulsø, hvor der er vandrespor eller anlagte stier, som benyttes i varierende grad. Hertil kommer jagt i skov og på mark og eng i området. Fra svæveflyvepladsen går en afmærket vandresti kaldet Paradisstien ind over Ejstrup Hede, hvor man blandt andet kan nyde udsigten over søerne i de gamle brunkulslejer (se foto 3.3 og 3.4). De gamle brunkulslejer Ejstrupsøerne og Kulsø hhv. 1,5 km vest og 3 km øst for vindmølleområdet er rekreative områder med afmærkede vandre- og mountainbikestier, picnic-områder og mulighed for fiskeri. Den varierende bevoksning, det meget kuperede terræn og søerne gør områderne specielle og spændende af færdes i. Som beskrevet under afsnittet Bevoksning og dyrkningsform er landskabsafgrænsningen indenfor disse skov- og naturområder af mindre skala, hvor udsynet er begrænset, og områderne lukker sig om sig selv i mindre landskabsrum Det sammenhængende område ved Nr. Vium Bæk og Vorgod Å har været foreslået som en del af Nationalpark Skjern Å, som et værdifuldt naturområde med store rekreative værdier. Nationalparkforslaget omfattede ud over naturområderne omkring Vorgod Å også Skjern Ådal, Borris Sønderland, Dejbjerg og Lønborg heder. Disse naturområder vil, jf. afsnittet Bevoksning og dyrkningsform, opleves som relativt lukkede, særskilte landskabsrum eller i en afstand fra vindmølleområdet ved Ejstrup, hvor oplevelsen af vindmøllerne ikke vurderes at være markant. Nationalparkforslaget rummede ønske om fortsat udvikling i området, og der var fokus på forenelighed af natur med moderne intensivt dyrket land- og skovbrug og anden erhvervsaktivitet. Nationalparken skulle således kunne eksistere sammen med en fortsat udvikling af lokalområdet, hvor vindmøller indgår som et nødvendigt led i udviklingen af en bæredygtig fremtid [4.6]. Styregruppens forslag til afgrænsning af Nationalpark Skjern Å var i høring i foråret 2011, men på baggrund af høringssvarene kunne afgrænsningen af Nationalpark Skjern Å ikke fastlægges uden nye undersøgelser. I marts 2012 satte Forligskredsen bag Nationalparkloven et foreløbigt punktum for Nationalpark Skjern Å begrundet med lodsejermodstand i dele af området. Konklusion De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til friluftsliv og traveture i naturområderne omkring de tidligere brunkulslejer, svæveflyvning og evt. besøg i Hangaards Have. Processen omkring vedtagelse af Nationalpark Skjern Å er sat i stå, men en evt. senere vedtagelse af nationalparken skulle ikke modvirke muligheden fortsat udvikling af lokalområdet, herunder opstilling af vindmøller. Generelt vurderes det, at de rekreative interesser i området ikke vil påvirkes væsentligt af de nye møller. Det er undersøgt og vurderet nærmere i afsnit 4.3, om en realisering af det planlagte vindmølleprojekt ved Ejstrup vil påvirke disse rekreative værdier. 4.2.3 Samlet landskabsvurdering Landskabets karakter Landskabets karakter og visuelle udtryk er et resultat af landskabselementerne, som er beskrevet i de forudgående afsnit. Terrænforhold og kulturgeografiske elementer indgår i en samlet oplevelse af landskabets karakter. I området ved Ejstrup danner disse landskabselementer tilsammen to karakteristiske landskabstyper, nemlig det svagt kuperede morænelandskab og ådalene, hvor terrænet sænker sig mod vandløbene i Nr. Vium Bæk og Vorgod Å. Morænelandskabet er præget af store, gennemgående marker med læhegn, som giver landskabet en lineær struktur med store og ensartede linjer og flader. Bebyggelsen er relativt sparsom og spredt og derfor ikke dominerende. Plantagerne og de mere varierede naturarealer nordøst for vindmølleområdet bryder med den lineære landskabskarakter, men disse områder er af mindre skala og lukker sig om sig selv i mindre landskabsrum. Landskabselementerne vurderes overordnet set at give landskabet en rummelig, åben og ensartet karakter, som visuelt harmonerer godt med store vindmøller. Vorgod Å med tilløb snor sig gennem en tydeligt nedskåret ådal, afgrænset og isoleret fra det omgivende dyrkede landskab. Ådalen og de omkringliggende naturarealer adskiller sig terræn- og bevoksningsmæssigt fra morænelandskabet og opleves som meget sammensat og opdelt i mindre, relativt lukkede rum. Vorgod Ådal, som i sammenhæng med Skjern Å deltaet er udpeget som bevaringsværdigt landskab, vurderes på grund af de mange adskilte visuelle rum ikke at blive væsentligt påvirket af store vindmøller på morænefladen. Mellem Skjern og Borris strækker en erosionskant sig og giver en visuelt synlig overgang mellem morænelandskabet på bakkeøen og hedesletten mod syd. De lavtliggende områder ligger udenfor nærzonen og ligeledes udenfor områder, som vil blive væsentligt visuelt påvirket af de nye møller ved Ejstrup. 54 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Figur 4.1 Terrænprofil over en 5 km strækning gennem vindmølleområdet ved Ejstrup og Borris Plantage. Profilen passerer højdepunktet mellem Klokmose og Ejstrupsøerne mod vest og Borris Plantage mod øst, hvor terrænhøjden svarer til en kote ca. 40 meter over havoverfladen (moh). Højdebarometeret viser højden fra havoverfladen til Borris Plantage, til et typisk kirketårn på ca. 15 meter, til Ejstrup-møllerne med 125 meter totalhøjde og til Troldhede-møllerne med 150 meter totalhøjde (ca. 20-40 moh). Ejstrup-møllernes totalhøjde med øverste vingespids i top kan dermed nå op i en højde på 165 meter over havoverfladen.til sammenligning vil tårnhøjden på en typisk landsbykirke nå op i en højde på ca. 55 meter over havoverfladen. Højdeforholdene i figurens øverste del er overdrevet 10 gange for at tydeliggøre forholdene. Det betyder, at elementerne i vandret plan synes at stå tættere på hinanden, end de gør i virkeligheden. Skulle det vandrette plan have samme målestok som højden, ville figuren være ca. 2,3 meter bred. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 55

Figur 4.2 Illustration af V90-3,0 MW, ydre dimensioner. Hedeslettens karakter er derfor ikke beskrevet nærmere. Landskabets skala Landskabets skala er en afgørende faktor for en harmonisk indpasning af de planlagte vindmøller. Jo større skala, des bedre indpasning. Morænelandskabet ved Ejstrup har på grund af de svagt kuperede terrænflader, store marker og ensartede plantagebevoksninger en relativt stor skala. De lineære elementer som rektangulære marker, læhegn, plantager og veje er dominerende, mens de punktvise elementer som bebyggelser og øvrige bevoksninger er mindre og ligger spredt. Ådalens landskabsrum er på grund af dalens skarpe afgrænsning og snoede forløb af lille skala. De omkringliggende natur- og plantagearealer er sammensat af mange forskellige naturtyper og bevoksninger, som hver især udgør landskabselementer af lille skala. Samlet set udgøres ådalen derfor af mange små landskabsrum. Vindmøllerne vurderes ikke at bryde landskabets skala set fra mellem- og fjernzonen, men gør det derimod fra morænelandskabet i nærzonen, hvor vindmøllerne vil blive oplevet sammen med væsentligt lavere bevoksninger og bebyggelse. Landskabets sårbarhed Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets skala og mængden af synlige historiske, geologiske og naturmæssigt værdifulde elementer. På baggrund af registreringen og landskabsanalysen er det vurderet, at terrænforhold, dyrkningsform og bevoksningsstruktur giver morænelandskabet en lineær struktur med store og ensartede linjer og flader, som vurderes visuelt at harmonere godt med store vindmøller. Kulturhistoriske elementer som gravhøje og jorddiger er til stede men ikke visuelt fremtrædende i nærzonen. Den nærmeste kirke ligger i en afstand af ca. 3 km, og ingen af områdets kirker forventes at påvirkes markant. Det undersøges trods afstanden med visualiseringer i afsnit 4.3, hvorvidt vindmøllerne ved Ejstrup vil påvirke oplevelsen af områdets kirker. Landbrugsbygninger udgør områdets mest udbredte tekniske anlæg, men idet afstanden mellem disse er forholdsvis stor, vurderes landskabet overordnet set ikke at være præget af store tekniske anlæg. Ovenstående forhold betyder samlet, at morænefladens landskabskarakter ikke vurderes at være sårbar overfor opstilling af de planlagte nye møller. Vorgod Ådal er udpeget som bevaringsværdigt landskab, og etablering af tekniske anlæg, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Det er ovenfor vurderet, at ådalens komplekse landskab kan opdeles i mindre landskabsrum, som opleves visuelt lukkede om sig selv. Idet landskaberne i ådalen er så lukkede, og idet de ansøgte vindmøller rejses udenfor ådalens landskabsområde, vurderes ådalens landskabskarakter ikke at være sårbar overfor det ansøgte projekt. 4.3 Fremtidige forhold 4.3.1 Vindmøllernes synlighed i landskabet Synlighed af vindmøllerne Synlighedsvurderingen i dette afsnit bygger på en analyse af kort 4.6 og 4.7. Synligheden af vindmøllerne ved Ejstrup forventes generelt at være stor vest og nordvest for opstillingsområdet, herunder fra Videbækvej/Skjernvej (landevej 467) på grænsen mellem nær- og mellemzonen, hvor terrænet er jævnt, og der ikke er megen skov. Udsigten strækker sig ud i mellem- og fjernzonen, herunder i retning mod Herborg Kirke og Tolunding Høje. Ca. 12 km nordvest for opstillingsområdet findes højtligende udsigtspunkter, hvorfra møllerne visse steder vil kunne ses men ikke opleves som dominerende. Udsigten fra flere af disse højdepunkter begrænses imidlertid af terrænvariationer og omgivende skov i retning mod opstillingsområdet. I nordlig retning er terrænet jævnt og faldende mod vandløbene, så der er ikke væsentlig udsigt til møllerne udenfor nærzonen. Øst og nordøst for opstillingsområdet er synligheden af møllerne i nær- og mellemzonen begrænset af terrænforhold omkring ådalen samt af megen skov. Fra udsigtspunktet Store Momhøj ca. 12 km mod nordøst er der ikke udsigt pga. omgivende høj bevoksning 56 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

i opstillingsområdets retning. Til gengæld er der fra Fjelstervang og fra enkelte stræk på vejen mellem Kibæk og Vorgod i samme retning relativt uforstyrret kig til møllerne ved Ejstrup ind over de blandede skov- og naturområder ved Vorgod Å. Fra Pårup Huse og Assing-området 8-10 km øst for opstillingsområdet vil der være udsigt til møllerne ved Ejstrup ind over Vorgod Å og Bjørnslev Plantage. Denne udsigt vil endvidere omfatte de planlagte nye vindmøller ved Troldhede og Assing. Fra nærzonen i sydlig retning vil møllerne ved Ejstrup være synlige ind over trætoppene i Borris Plantage. I mellemzonen sker der en ændring af landskabskarakteren fra bakkeøens morænelandskab til ådalen på den lavereliggende hedeslette. Imellem bakkeø og ådal er der et overgangslandskab, hvor terrænniveauet ændres relativt hurtigt, og hvor lokale bygninger og bevoksninger, som er placeret terrænmæssigt lidt højere, derfor i mange tilfælde vil virke afskærmende for udsynet til vindmøllerne mod nord. Det betyder, at der i overgangslandskabet vil være mange punkter, hvor udsynet mod nord er begrænset, og som ikke vil påvirkes væsentligt af de ansøgte møller ved Ejstrup. Der vil også være punkter, hvor de nye møller er synlige, men møllerne eller møllevingerne vil på denne afstand i mellemzonen ikke fremstå særlig markante eller dominerende. Landskabet i fjernzonens sydlige retning er lavtliggende, og udsigten brydes endvidere af mellemliggende skov. På figur 4.1 vises højden på en række af de elementer, der er i landskabet. Tydeligst fremgår møllernes højde i forhold til nærliggende fodersilo og træerne i Borris Plantage, ligesom det beskrives, at omegnens kirketårne i sammenligning med vindmøllernes højde er små. Samspil med andre vindmøller Ifølge vindmøllecirkulæret skal VVM-redegørelsen vurdere de ansøgte vindmøllers visuelle samspil med eksisterende og planlagte vindmøller, der står nærmere projektområdet end 28 gange vindmøllernes totalhøjde. Såfremt der findes eller planlægges vindmøller indenfor denne afstand, skal det samlede udtryk fra vindmøllerne være ubetænkeligt. Indenfor en afstand af 28 gange totalhøjden, som ved 125 meter høje møller svarer til 3,5 km, er der ingen eksisterende møller, der giver et væsentligt visuelt samspil med de nye møller. De planlagte vindmøller ved Troldhede vil stå i en afstand svarende til afstandsanbefalingen på 28 gange totalhøjden. Disse møller samt de planlagte vindmøller ved Assing, ca. 7 km, vil dog blive inddraget i de landskabelige vurderinger. De øvrige planlagte møller fremgår af visualisering nr. 1, 9, 10, 13, 16, 17, 20 og 21. Vindmøllernes udseende Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller med en trevinget rotor på et rørtårn. Møllen vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden mod himlen. Den ca. 80-90 meter store rotor vil have relativt spinkle vinger, hvilket medfører, at vingespidserne ikke vil opleves ret tydelige, og rotoren vil ofte blive oplevet mindre, end den er. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil afhænge af valg af fabrikat og model. Navhøjden er i hovedforslaget ca. 80 meter og i det alternative forslag ca. 65 meter. Med rotorstørrelser på hhv. 90 og 80 meter vil forholdet mellem navhøjde og rotordiameter holde sig indenfor det anbefalede forhold på 1:1,10 til 1:1,35. De opstillede vindmøller vil være ens og have en omdrejningshastighed på cirka 9-18 omdrejninger pr. minut, afhængig af vindstyrken. Den stadig europa. større Det gælder i det tætbefolkede i England, Holland Nord- over og Nordrhein-Westfalen Tyskland, hvor der nu f.eks. er indført i delstaten vertaktisk for Statens Kommando, Lufthavnsvæsen som er de og ansvarlige myndigheder. Fly- gjort gler om, at der skal være mindst 1500 re- nabo det, så skynd dig ind og fortæl din De nye regler kræver, at der kun ikke om de nye regler for lys. Det kan meter Det til betyder den nærmeste et de facto bebyggelse. monteres et svagt, rødt lys, der ikke glade gå budskab. for hurtigt med at sprede det opsætning af nye møller i Tysklands stop for blinker, meter. Det på møller er virkelig mellem et godt 100 resultat og 150 største været mest delstat. polemik Et af de omkring emner, i der Tyskland, er har for lyset alle. på Med møllerne de nye være og langt mildere mindre krav vil standere lysafmærkningen. både herhjemme Og mod- synligt for naboerne, end det er nu. Vi Bjarne i Tyskland har kørt den og håber med til, naturligvis, at borgerne de ikke nye regler er bange vil for, være Direktør Lundager Jensen ene kampagne at store vindmøller vil genere dem. efter den Med politikerne de nye heller krav behøver ikke at frygte, kommunal- store møller skal stå som et blinkende at de lysshow desværre om natten, fejlagtigt sådan tror. som mange Foto 4.6. Vindmølle markeret med laventensivt fast rødt lys, der opfylder Luftfartsvæsenets specifikationer [4.8]. relativt lave omdrejningshastighed og matte overflade i forhold til ældre møller vil give et roligt indtryk og samtidig reducere de nye møllers synlighed og dominans i landskabet. Tæt på den midterste mølle placeres to mindre teknikbygninger. Teknikbygningerne er relativt små, fremstår i neutrale farver, jf. foto 2.1 i kapitel 2, og vil blive omkranset af bevoksning. Teknikbygningerne vurderes dermed ikke at få nogen væsentig visuel indvirkning på det omkringliggende landskab. Opstillingsmønster De tre vindmøller opstilles på en ret linje med lige stor afstand mellem møllerne. Navhøjderne vil praktisk taget blive oplevet i samme kote, idet møllerne følger det svagt bakkede terræn i mølleområdet. I alternativet vil møllerne ligeledes stå på en ret linje med en retning lidt drejet i forhold til hovedforslaget. Mølleopstillingen vil være med til at underbygge nærområdets lineære landskabsstruktur. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 57

Faktorer der har betydning for synligheden af vindmøllerne Udover afstanden til vindmøllerne er der andre elementer der har betydning for synligheden af vindmøllerne, så som vejret, rotation og belysning. Luftens sigtbarhed betyder også meget for vindmøllers synlighed i landskabet. På klare dage kan vindmøller være synlige på store afstande. De fleste dage af året er dog i større eller mindre grad påvirket af skydække, og møllerne vil derfor være væsentligt mindre synlige. Der kan ikke siges noget entydigt om, hvor langt der kan ses under forskellige sigtbarhedsforhold, men mange dage af året vil møllerne ikke være synlige på afstande længere end 12-14 km. Landskabets udformning betyder meget for vindmøllers synlighed. Terrænforhold og landskabselementer spiller her en stor rolle. Selv i nærområdet kan store Figur 4.3 Relativt små landskabselementer i de de nære omgivelser, som eksempelvis buske og træer, kan virke væsentligt afskærmende for synligheden af store vindmøller (ikkemålfast skitse). Generelt gælder det, at en bygning, et læhegn eller lignende på omkring 6 meters højde, placeret inden for en afstand af 17 meter, vil kunne skærme for udsynet til en vindmølle på ca. 125 meters højde på afstande over 500 meter fra vindmøllen, forudsat at vindmøllen og betragteren er placeret i samme terrænkote (øjenhøjde = 1,7 meter). møller være helt skjulte, hvis der for eksempel ligger bakkepartier i vejen, eller hvis der er læhegnsbeplantning eller meget skov, se figur 4.3. Omvendt kan åbent fladt terræn åbne muligheden for lange udsyn, og særligt over vandflader såsom store søer, fjorde eller hav, kan vindmøller være synlige på større afstande end over land. Som tidligere nævnt har vejret en betydning for synligheden, da solskin vil give en større belysning og dermed større synlighed af vindmøllerne end på en overskyet dag. Samtidig vil der på en dag med få skyer på himlen ofte kunne ske hurtige skift mellem at vindmøllerne er belyste og skyggede, og dette kan være så lokalt, at enkelte af møllerne kan virke mere synlige end andre alt efter om de er solbeskinnet eller en sky skygger for lyset på den enkelte vindmølle. Når møllerne er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er, særligt på længere afstande, mere iøjnefaldende i landskabet når de kører, end når de står stille. Størrelsen af rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre og mindre vindmølletyper roterer typisk meget hurtigt og kan i bevægelsen virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye og meget store vindmøller roterer derimod meget langsomt, og dette opleves som en rolig bevægelse, som generelt ikke virker forstyrrende i landskabsbilledet. De vurderede møller har en nominel omdrejningshastighed på ca. 16 omdrejninger pr. minut. På alle vindmøller over 100 meter totalhøjde bliver der af hensyn til flysikkerheden opsat lysmarkering på toppen af møllehuset efter krav fra Statens Luftfartsvæsen. Lyset vil være lavintensivt fast rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti og højst 30 candela. Ti candela svarer til en 9W pære, og 30 candela svarer til en 25W pære. Lysmarkeringen vil orientere sig mod flytrafikken og ikke ned mod jorden, se foto 4.6. Lyset vil ikke være synligt om dagen og om natten kun have begrænset synlighed under gunstige vejrforhold. Erfaringer viser at lyset fortrinsvis vil være synligt fra jorden indenfor en afstand af 1,5 km, og da mølleopstillerne monterer underafdækning, reduceres synligheden i nærområdet yderligere. Da der samtidig er tale om fast lys vurderes det, at vindmøllernes belysning kun vil have lille landskabelig betydning i nærzonen og ingen betydning i mellem- eller fjernzonen. 4.3.2 Visualiseringer For at vurdere den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er de visualiseret fra det omgivende landskab. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos af de eksisterende forhold, som er optaget fra flere forskellige fotostandpunkter i nær-, mellem- og fjernzonen. Valg af visualiseringspunkter Generelt er fotostandpunkterne til visualisering af vindmøllerne ved Ejstrup udvalgt, så de illustrerer vindmøllerne set fra strategiske punkter, fra forskellige afstande og fra forskellige verdenshjørner. Samlet set giver visualiseringerne herigennem et generelt billede af påvirkningen af landskabet. Visualiseringerne er som udgangspunkt foretaget fra punkter og områder i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes, fra samlede bebyggelser, transportveje og nærmeste naboer. Det kan dog også være relevant at belyse den visuelle sammenhæng med særligt markante landskabsområder og -elementer. Det kan for eksempel være i forbindelse med ind- og udsyn fra kirker eller særlige kulturmiljøer eller i forhold til eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg i området. 58 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Kort 4.6 Terræn- og synlighedsanalyse ved udvælgelse af visualiseringspunkter. Højtliggende punkter i landskabet er angivet med rødt, og lavtliggende punkter er anviget med blåt. Skovbyggelinjer indikerer høj bevoksning, der kan være udsigtsbegrænsende. Kirkebyggelinjer indikerer kirkernes placering i området. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 59

Der er visualiseret tre vindmøller på 80 meter i navhøjde og 90 meter i rotordiameter i hovedforslaget og tre vindmøller på 65 meter i navhøjde og 80 meter i rotordiameter i det alternative forslag. Møllerækkens placeringen i hovedforslaget er lidt forskudt i forhold til alternativet. De udvalgte standpunkter er markeret på kort 4.6, hvor de fremstår i sammenhæng med terræn- og synlighedsanalyse, og på Kort 4.7, hvor de fremstår i sammenhæng med afstandszoner, byer og veje. Enkelte visualiseringspunkter i nærzonen er valgt på baggrund af ønsker indkommet i foroffentlighedsfasen. Metode for visualisering og betragtningsafstand De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 16 x 24 mm kamera med optik, der svarer til 45 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst gengiver synsindtrykket på stedet. Det giver en ideel betragtningsafstand på 35 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt foretrukne læseafstand. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPSkoordinater. Fotografierne er taget i perioden fra oktober til december 2011 samt april 2012. Alle visualiseringer er udarbejdet i programmet WindPro version 2.7, hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Teknikken giver visualiseringerne realisme i forhold til at bedømme, hvordan møllernes størrelse og afstand fremtræder i landskabet. Visualiseringerne skal betragtes som en efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle forhold, der har indflydelse på vindmøllernes fremtræden på et givent sted. Typisk vil møllerne opleves lidt tydeligere, når man befinder sig på stedet, end når man betragter dem på et foto. Især på længere afstande kan møllerne forsvinde på visualiseringerne, selv om de reelt er synlige. Der er så vidt muligt angivet standardindstillinger for møllernes farve, skydække og belysning, men i visse tilfælde, særligt fra fotostandpunkter på længere afstande, er møllerne bevidst fremhævet med en farve i større kontrast til baggrunden, for at gøre dem tydeligere på visualiseringen. Det er gjort for bedre at kunne vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. Ofte vil vingerne være svære at skelne mod himlen, og vindmøllerne er i den situation optegnet enten mørkere eller lysere end de vil blive - eller med rød farve - for at kunne gengive dem tydeligt. Oversigt over visualiseringspunkter Nedenstående oversigt kategoriserer visualiseringspunkterne efter afstand og overordnet tema. Derfor forekommer der enkelte spring i nummerrækkefølgen. Nærzone 0-3,9 km Nærmeste veje og beboelsesområder 1. Fasterlundvej ved indkørslen til Hangaards Have, hvor der er frit udsyn til vindmølleområdet over spredt bevoksning. I baggrunden ses de planlagte vindmøller ved Assing og Troldhede. Repræsenterer nærmeste naboer vest-nordvest for møllerne. 2. Fladhøj ved Egerisvej, hvor der er udsigt til vindmølleområdet mod syd over åbent og let kuperet landskab med læhegn. 3. Skovvejen 5, som en af de nærmeste naboboliger og har terrasse og haveanlæg i retning af vindmølleområdet. Fra haven er der udsigt til vindmølleområdet mod syd. 5. Højbyvej ved skovbrynet til Borris Plantage, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet bag læhegn. 6. Krydset mellem Horsmosen og Højbyvej syd for Borris Plantage, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet bag læhegn og plantage. Repræsenterer nærmeste naboer mod syd. 7. Horsmosen syd for Borris Plantage, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet over klynger af bevoksning og Borris Plantage samt over landbrugsejendommen Skovly med staldanlæg og fodersiloer. Repræsenterer nærmeste naboer mod sydvest. 8. Ejstrupvej 10 syd for den samlede bebyggelse Ejstrup, hvor udsigten mod vindmølleområdet i væsentlig grad er begrænset af mellemliggende læhegn. 9. Egerisvej 32 nord for den samlede bebyggelse Ejstrup, hvor der er udsigt til vindmøllerne ved Ejstrup i samspil med planlagte vindmøller ved Troldhede over et relativt fladt og åbent landskab. Repræsenterer nærmeste naboer mod vest. 11. Lille Fiskbæk, hvor der er udsigt til vindmølleområdet mod sydøst over et let kuperet landskab med læhegn og spredt bebyggelse. Landskaber og rekreative områder 4. Vestjyllands Svæveflyveplads ved Ejstup Hede, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet bag højspændingsanlæg og læhegn. 10. Fasterlundvej ved tilkørselsvejen til Ejstrupsøerne, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet over et let kuperet landskab præget af læhegn og spredt bebyggelse. I baggrunden ses de planlagte vindmøller ved Troldhede. Kirker 12. Nr. Viumvej ved Nr. Vium Kirke, hvor møllernes påvirkning af kirkeomgivelser og kirkelandskaber skal vurderes. Området rummer varierede natur- og 60 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Kort 4.7 Afstandszoner og placering af de udvalgte visualiseringspunkter. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 61

skovarealer, og Vorgod Ådal skærer sig gennem landskabet. Mellemzone 3,9-8,3 km Byer, landsbyer og kirker 14. Assingvej sydøst for Troldhede, hvor møllernes påvirkning af kirkeomgivelser og kirkelandskab for Troldhede Kirke skal vurderes. 19. Videbækvej ved Faster Kirke, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet over et let kuperet landskab og lavningen langs Slumstrup Møllebæk. Billedet illustrer udsigten fra området nord for Faster. På grund af terrænforholdene vest for Faster er det vurderet, at landskabsoplevelsen af Faster Kirke ikke vil påvirkes væsentligt af de nye møller. 22. Skolevej ved Herborg Kirke, hvor møllernes påvirkning af kirkeomgivelser og kirkelandskaber skal vurderes. Det mellemliggende landskab er kuperet med et højdepunkt ca. 2 km sydøst for Herborg Kirke, som vil begrænse udsynet til de nye møller. På grund af terrænforholdene er det vurderet, at landskabsoplevelsen af Herborg Kirke fra højdedragene længere mod nordvest er begrænset på grund af kirkens lave beliggenhed. Færdselsårer 13. Vorgod Østerbyvej ved Vorgod Østerby, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet over et kuperet landskab, der gennemskæres af Vorgod Ådal. Den lavtliggende Nr. Vium Kirke ligger i mellemgrunden men er ikke synlig i landskabet. I forgrunden ses de planlagte vindmøller ved Troldhede. Fjernzone over 8,3 km Højdedrag mod vest 20. Lemvej ved Dejbjerg Hede. Udsigtspunktet ligger højt og illustrer udsigten fra bakkekammene vest for vindmølleområdet. Udsigten begrænses af bevoksning i plantage. 21. Rundkørslen på hovedlandevej 11 og 15 mellem Brejning og Finderup, som udgør et af de højeste punkter i landskabet nordvest for vindmølleområdet. Udsigten begrænses af højtliggende terrænforhold videre i vindmølleområdets retning. Højdedrag mod øst 15. Mombjerge, hvor udsigten fra markante højdepunkter som Store Momhøj, ca. 91 meter over havoverfladen og Momhøj Plantage, ca. 68 meter over havoverfladen er blevet undersøgt. 16. Vardevej nord for Assing, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet over Vonå og Vorgod Å. Der planlægges for rejsning af nye møller ved Assing og Troldhede. Lavere områder langs Skjern Å mod sydøst 17. Vardevej ved Overtarp mellem Assing og Sdr. Felding, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet over Vorgod Å. Af visualiseringen fremgår de planlagte møller ved Troldhede. 18. Skovbjergvej syd for Sdr. Felding, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet over et landskab gennemskåret af Skjern Å og Vorgod Å. Området er lavtliggende, og i forgrunden ses Skjern Å samt Sdr. Felding by og kirke. Visualiseringen illustrerer den forventede maksimale synlighed af vindmølleanlægget ved Ejstrup fra store dele af Skjern Å deltaet. Det er på baggrund af kortstudie samt visualisering 22 fra VVM for Vindmøller ved Troldhede vurderet, at møllerne ved Ejstrup ikke vil være synlige fra f.eks. Borris og andre områder ved Skjern Å længere mod vest. 62 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Visualiseringer: VVM-redegørelse og miljørapport 2012 63

2 1 3 1Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra indkørslen til Fasterlundvej 15, Hangaards Have. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod sydøst. Det mellemliggende landskab med læhegn og spredte ejendomme er relativt åbent og fladt. Der er ingen eksisterende større tekniske anlæg. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde, og idéel betragtningsafstand er 35 cm. 8 9 5 64 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Assing Troldhede Vindmøller ved Ejstrup OBS: Trafikspejl er bortraderet af grundbilledet for at give et uforstyrret udsyn til møllerne. 1 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Hangaards Have Afstanden til vindmøllerne ved Ejstrup er mellem 0,8 og 1,4 km. De tre vindmøller fremstår markant større end de øvrige elementer i landskabet, og det er vurderet, at vindmølleanlægget vil virke visuelt dominerende men dog med begrænset udstrækning på grund af det begrænsede antal møller fra dette standpunkt. Landskabets åbenhed og ensartede topografi giver mølleanlægget et skalamæssigt modspil, og derfor er det samtidig vurderet, at vindmøllerne harmonerer med landskabets skala og karakter, men dog tilfører møllerne landskabet et teknisk præg. Bag ejendommen til venstre i billedet anes de nye vindmøller ved Troldhede, ca. 5 km og ved Assing, ca. 8 km mod sydøst. Møllegrupperne ved Assing og Troldhede opleves som sammenfaldende, mens de tre møller ved Ejstrup opleves som et selvstændigt mølleanlæg. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 65

2 1 3 2Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Fladhøj ved Egerisvej. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod syd. Det mellemliggende landskab er åbent med læhegn og let kuperet. Der er ingen eksisterende større tekniske anlæg. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde, og idéel betragtningsafstand er 35 cm. 8 9 5 66 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

2 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Fladhøj Afstanden til vindmøllerne er mellem 1 og 1,2 km. De tre vindmøller fremstår markant større end de øvrige elementer i landskabet, og det er vurderet, at vindmølleanlægget vil virke visuelt dominerende over den eksisternde bevoksning. Landskabets åbenhed giver mølleanlægget et skalamæssigt modspil, og derfor er det samtidig vurderet, at vindmøllerne harmonerer med landskabets skala og karakter, men dog tilfører møllerne landskabet et teknisk præg. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 67

2 1 3 3Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra terrassen ved Skovvejen 5, som er en af de nærmeste naboboliger. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod syd. Syd for boligen er der et haveanlæg med blandet træbevoksning. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 8 9 5 68 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

3 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Skovvejen 5 Afstanden til vindmøllerne er mellem 0,5 og 0,6 km. De to vestligste møller fremstår højere end den eksisterende bevoksning, som på fotoet fremstår næsten uden løv. Den østligste mølle, som ligger udenfor dette fotos synsfelt, er fra terrassen delvist skjult af ejendommens vinkelbygning. Det vurderes, at mølleanlægget vil virke visuelt dominerende på grund af den korte afstand, og at møllevingernes rotation vil opleves markant over trætoppene. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 69

2 1 3 4 4Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Vestjyllands Svæveflyveplads ved Ejstup Hede. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod sydvest. I mellemgrunden er der læhegn og højspændingsmast med ledninger, som dominerer og bryder udsigten. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 5 70 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

4 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra flyveplads/ejstrup Hede Afstanden til vindmøllerne er fra 1,4 til 1,9 km. Vindmøllerne vil være synlige over læhegnet, men de vurderes ikke at virke visuelt dominerende, da læhegn og højspændingsanlæg i forvejen bryder udsigten. Afstandsforskellen til læhegn, højspændingsanlæg og vindmøller bevirker, at landskabselementerne skalamæssigt harmonerer med hinanden. Landskabet får tilføjet et yderligere teknisk præg, men vindmølleopstillingen og samspillet mellem eksisterende anlæg vurderes som harmonisk. Det er vurderet, at hedeområdets rekreative værdier ikke bliver påvirket i væsentlig grad. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 71

2 1 3 4 5 5Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Højbyvej ved skovbrynet til Borris Plantage. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet ved Ejstrup mod vest. Synsfeltet afgrænses i sydlig retning af skovbrynet, mens det øvrige landskab med læhegn er relativt åbent og fladt. Der er ingen eksisterende større tekniske anlæg. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 7 6 72 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

5 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Borris Plantage Afstanden til vindmøllerne er fra 0,6 til 1,3 km. Vindmøllerne vil være synlige i deres fulde højde og vurderes at opleves som dominerende, idet deres proportioner tydeligt overgår beplantning og andre elementer i landskabsbilledet. Landskabet giver dog med sin åbenhed og ensartede topografi et tilsvarende skalamæssigt modspil, og vindmølleopstillingen vurderes ikke at virke visuelt uharmonisk eller forstyrrende. De to nærmeste møller står indenfor skovbyggelinjen til Borris Plantage, men landskabspåvirkningen og påvirkningen af skovbrynet vurderes på grund af ovennævnte ikke som betænkelig. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 73

1 3 9 5 6Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra krydset mellem Horsmosen og Højbyvej syd for Borris Plantage. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod nordvest. Det mellemliggende landskab er trods læhegn og Borris Plantage relativt åbent og fladt. Der er ingen eksisterende større tekniske anlæg. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 7 6 74 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

6 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra Horsmosen/Højbyvej Afstanden til vindmøllerne er fra 1,4 til 1,8 km. Vindmøllerne vil være synlige over læhegn og trætoppe i Borris Plantage, hvor nederste del af mølletårnet vil være skjult bag plantagen. Afskæringen af mølletårnet påvirker oplevelsen af møllernes harmoniforhold (forhold mellem navhøjde og rotordiameter), men møllerne vurderes stadig at opleves som harmoniske, idet øjet kompenserer for den skjulte del af mølletårnet. Vindmøllerne vurderes at opleves som store men ikke dominerende, idet deres proportioner modsvares af landskabets og bevoksningens store og lineære skala. Dog tilfører møllerne landskabet et teknisk præg. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 75

1 3 9 5 8 7Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Horsmosen syd for Borris Plantage. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod nordøst. Det mellemliggende landskab er trods klynger af bevoksning og Borris Plantage relativt åbent og fladt. Der er udsigt til et større landbrugsbyggeri med staldanlæg og fodersiloer tilhørende den ene vindmølleejer. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 7 6 76 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

7 Nærzone. Visualisering af hovedforslag fra Horsmosen Afstanden til vindmøllerne er fra 1,3 til 1,4 km. Vindmøllerne vil være synlige over staldanlæg, læhegn og trætoppe i Borris Plantage, hvor nederste del af mølletårnet vil være skjult bag plantagen. Afskæringen af mølletårnet påvirker oplevelsen af møllernes harmoniforhold, men såvel møllerne som mølleopstillingen vurderes at opleves som harmonisk. Vindmøllerne virker højdemæssigt dominerende i forhold til det eksisterende staldanlæg og de øvrige landskabselementer, men overordnet set vurderes vindmøllernes proportioner at blive modsvaret af landskabets og bevoksningens generelt store skala. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 77

2 1 3 9 8Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Ejstrupvej 10, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod nordøst. Ejendommen er omgivet af læhegn, som i væsentlig grad begrænser udsynet i denne retning. Der er ingen eksisterende større tekniske anlæg. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 8 7 6 78 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Ny mølle ved Ejstrup Ny mølle ved Ejstrup Ny mølle ved Ejstrup 8 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set Ejstrupvej 10 Afstanden til vindmøllerne er fra 1,3 til 1,8 km. Vindmøllerne vil være stort set skjult bag læhegnet; rotordiameter og mølletårn er angivet som symbollag på visualiseringen (stor cirkel = hovedforslag og lille cirkel = alternativt forslag). Vingespidsen af den vestligste mølle anes over læhegnet bag foderhækken. Vindmølleopstillingen vurderes at virke harmonisk, og møllerne vurderes ikke at opleves som dominerende. Udsynet til møllerne vil være større om vinteren, når træerne ikke står med blade. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 79

2 1 3 9 9Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Egerisvej 32, hvor der er udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod øst. Det mellemliggende landskab med læhegn, halmstak og landbrugsejendommen Egerisvej 36 er relativt åbent og fladt. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 8 7 80 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

9 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Egerisvej 32 Afstanden til vindmøllerne er fra 1,1 til 1,7 km. Vindmøllerne vil være synlige i deres fulde højde og vurderes at virke dominerende - men i begrænset udstrækning - i forhold til læhegn, stald- og siloanlæg m.v. i landskabet. Landskabet giver med sin åbenhed og ensartede topografi et væsentligt skalamæssigt modspil, og det vurderes, at vindmølleanlægget harmonerer med landskabets skala og karakter. I baggrunden ses de seks planlagte møller ved Troldhede ca. 5 km mod øst. Det vurderes, at sammenfaldet mellem møllegrupperne og møllerækkernes retning ikke virker visuelt forstyrrende, idet begge vindmølleparker har omtrent samme rolige omdrejningshastighed, og idet de to vindmøllegrupper på grund af afstandsforskellen let kan adskilles som to selvstændige anlæg. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 81

2 10 9 1 3 5 4 10 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Fasterlundvej ved tilkørselsvejen til Ejstrupsøerne. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod sydøst. Det mellemliggende landskab er let kuperet og præget af læhegn og spredt bebyggelse. Ejendommen i forgrunden er Fasterlundvej 6. Der er ingen eksisterende større tekniske anlæg. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 8 7 6 82 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

10 Nærzone. Hovedforslag set fra Fasterlundvej v. Ejstrup Søerne Afstanden til vindmøllerne er fra 1,8 til 2,5 km. Vindmøllerækken ses på langs, hvor rotoren på møllerne rækker op over den nærmeste bevoksning. Vindmøllerne er tydelige men vurderes ikke at opleves som dominerende i forhold til områdets øvrige landskabselementer. De roterende møllevinger lapper ind over hinanden, men anlæggets udstrækning er lille set fra denne position. Til venstre i billedet ses den nordligste af de planlagte møller ved Troldhede. De øvrige fem møller ved Troldhede samt tre møller ved Assing er skjult bag den mellemliggende ejendom og bevoksning. Mølleanlægget ved Ejstrup vurderes at være tydeligt afgrænset og adskilt fra de øvrige mølleanlæg. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 83

11 11 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Lille Fiskbæk. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod sydøst. Det mellemliggende landskab er let kuperet og præget af læhegn og spredt bebyggelse. Ejendommen i forgrunden er Skjernvej 95. Der er ingen eksisterende større tekniske anlæg. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 10 9 8 1 7 2 3 6 5 84 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

11 Mellemzone. Hovedforslag set fra Lille Fiskbæk Afstanden til vindmøllerne er fra 4,2 til 4,9 km. De tre vindmøller er synlige, men på denne afstand er det vurderet, at de ikke virker visuelt dominerende. Møllernes tårn vil være delvist skjult bag den mellemliggende bevoksning. Det vurderes, at vindmøllegruppen opleves som et velafgrænset anlæg samt at vindmøllernes proportioner harmonerer med landskabets skala og karakter. Vindmøllerne er på visualiseringen tegnet op med rødt for synlighedens skyld. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 85

Ny mølle nr. 4 Ny mølle nr. 3, 2 og 1 12 2 12 Nærzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Nr. Viumvej ved Nr. Vium Kirke. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod sydvest. Det mellemliggende landskab rummer en del terrænvariation, hvor Vorgod Ådal skærer sig gennem morænelandskabet. Området rummer varierende natur- og skovarealer. Der er ingen eksisterende større tekniske anlæg. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 1 7 3 5 4 86 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

12 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Nr. Vium Kirke Afstanden til de planlagte vindmøller er fra 3,5 til 3,9 km. De tre vindmøller er synlige, men på denne afstand er det vurderet, at de ikke virker visuelt dominerende. Møllernes tårn vil være delvist skjult bag den mellemliggende skovbevoksning. Det er vurderet, at møllerne påvirker oplevelsen af engene og skovbrynet omkring Vorgod Å, samt at møllerne tilfører landskabet et teknisk præg, men at opstillingsmønstret er enkelt og anlæggets størrelse begrænset, så landskabsoplevelsen set fra Nr. Vium Kirke ikke vil blive væsentligt påvirket. Nr. Viumvej løber parallelt med vindmølleområdet ved Ejstrup, og det vurderes ikke, at indsigtslinjen og dermed oplevelsen af Nr. Vium Kirke i landskabet vil påvirkes væsentligt af de nye møller. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 87

22 13 12 13 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Vorgod Østerbyvej ved Vorgod Østerby. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod sydvest. Det mellemliggende landskab er kuperet med en nedsænkning omkring Vorgod Ådal. Der er ingen eksisterende større tekniske anlæg, og den lavtliggende Nr. Vium Kirke er ikke synlig i landskabet. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 10 9 8 1 7 2 3 6 5 4 14 88 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

13 Mellemzone. Visualisering af hovedforslag set fra Vorgod Østerby Afstanden til vindmøllerne er knap 8 km. Vindmøllerne kan ses over den eksisterende skovbevoksning vest for Vorgod Å, men set i forhold til de øvrige landskabselementer er det vurderet, at møllerne ikke fremstår markant eller dominerende. Til venstre i billedet ses en af de seks planlagte møller ved Troldhede. De to møllegrupper vurderes at være klart adskilte og opfattes som to selvstændige mølleanlæg. Set i forhold til landskabets karakter, er det vurderet, at vindmøllerne ved Ejstrup ikke påvirker nogen væsentlige elementer i landskabet. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 89

11 12 2 10 1 8 7 6 5 4 14 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Assingvej sydøst for Troldhede. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod nordvest. I forgrunden ses indkørslen til Troldhede by og Troldhede Kirke. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 14 17 90 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Tre møller ved Ejstrup 14 Mellemzone. Visualisering af hovedforslag set fra Troldhede Afstanden til vindmøllerne er fra 5,6 til 6,3 km. Vindmøllerne vil være fuldstændig skjult bag den mellemliggende bevoksning. Det vurderes, at der ikke vil være noget landskabeligt samspil mellem Troldhede Kirke og vindmøllerne ved Ejstrup. Vindmøllerne er på visualiseringen skitseret med rødt for at illustrere deres højde og placering. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 91

13 15 12 15 Fjernzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra et højtliggende punkt i Momhøj Plantage, ca. 68 meter over havoverfladen. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod sydvest. Det mellemliggende landskab er kuperet og med flere plantage- og skovbevoksninger. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 10 8 1 7 2 6 4 5 14 16 92 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Seks møller ved Troldhede Tre møller ved Ejstrup 15 Fjernzone. Visualisering af hovedforslag set fra Mombjerge Afstanden til vindmøllerne ved Ejstrup er ca. 12 km. Til venstre i billedet er visualiseret de planlagte vindmøller ved Troldhede, ca. 8 km i samme retning. Vindmøllerne ved Ejstrup vil ikke eller næsten ikke være synlige over den mellemliggende bevoksning. Udsigten er ligeledes undersøgt fra Store Momhøj, ca. 91 meter over havoverfladen, men herfra hindrer bevoksning al udsigt i opstillingsområdets retning. Vindmøllerne ved Troldhede er på visualiseringen skitseret med rødt for synlighedens skyld. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 93

13 15 12 16 Fjernzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Vardevej nord for Assing. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod vest. Det mellemliggende landskab gennemskæres af Vonå og Vorgod Å, og i dette område planlægges for rejsning af nye møller ved både Assing og Troldhede. Ved Pårupvej vest for Assing ses to eksisterende møller, som fjernes ved rejsning af nye møller. Foto er optaget med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 10 8 1 7 2 6 4 5 19 14 Nye vindmøller Eksisterende vindmøller 17 16 94 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Tre møller ved Assing eksisterende møller fjernes Seks møller ved Troldhede Tre møller ved Ejstrup 16 Fjernzone. Visualisering af hovedforslag set fra Assing Afstanden til vindmølleområdet ved Ejstrup er ca. 11 km. Vindmøllerne er fra dette punkt skjult bag en nærliggende træbevoksning men ville, såfremt der var frit udsyn, fremtræde langt mindre end de øvrige landskabselementer og ikke påvirke landskabsoplevelsen væsentligt. Til venstre i billedet ses de planlagte møller ved Assing ca. 4 km mod vest (eksisterende møller fjernes), og midt i billedet ses nogle af de planlagte møller ved Troldhede mellem 6,5 og 7,5 km mod vest. Det vurderes, at landskabet set fra Assing vil få et øget præg af vindmøller, men at mølleanlægget ved Ejstrup, der vil opleves sammenfaldende med mølleanlægget ved Troldhede, kun vil få underordnet betydning. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 95

Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 12 10 8 1 7 2 6 4 5 14 16 17 17 Fjernzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Vardevej ved Overtarp mellem Assing og Sdr. Felding. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod nordvest. Det mellemliggende landskab gennemskæres af Vorgod Å. Til venstre i billedet ses en eksisterende vindmølle i Nørrelandet. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 18 96 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Tre møller ved Ejstrup Møller ved Troldhede 17 Fjernzone. Visualisering af hovedforslag set fra Overtarp Afstanden til vindmøllerne ved Ejstrup er ca. 10 km. Vindmøllerne er fra dette punkt næsten skjult bag mellemliggende læhegn, og det vurderes, at møllerne ikke vil påvirke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Til højre i billedet ses visualisering af de sydligste af de planlagte vindmøller ved Troldhede. De to møllegrupper vurderes at være klart adskilte og opfattes som to selvstændige mølleanlæg. Vindmøllerne er på visualiseringen tegnet op med rødt for synlighedens skyld. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 97

12 19 10 8 1 7 2 6 4 5 14 18 Fjernzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Skovbjergvej syd for Sdr. Felding. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod nordvest. Det mellemliggende landskab gennemskæres af Skjern Å og Vorgod Å. I forgrunden løber Skjern Å, og bag denne ses Sdr. Felding by og kirke. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 18 17 98 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Tre møller ved Ejstrup Mølleområde ved Troldhede 18 Fjernzone. Visualisering af hovedforslag set fra Sdr. Felding Afstanden til vindmøllerne er ca. 11 km. Vindmøllerne er fra dette punkt næsten skjult bag Sdr. Felding by og bevoksning. Placeringen af planlagte møller ved Troldhede er ligeledes markeret. Vindmøllerne er på visualiseringen tegnet op med rødt for synlighedens skyld. Det er vurderet, at vindmøllerne ved Ejstrup ikke påvirker landskabsoplevelsen set fra Skjern Å og Sdr. Felding. Desuden er det på baggrund af denne visualisering, kortstudie samt visualisering 22 fra VVM for Troldhede vurderet, at møllerne ved Ejstrup ikke vil være synlige fra områder ved Skjern Å, f.eks. nær Borris, længere mod vest. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 99

Ny mølle nr. 2 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 12 10 9 8 1 7 2 3 6 5 4 19 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Videbækvej ved Faster. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod nordøst. Det mellemliggende landskab er let kuperet, og i mellemgrunden fornemmes lavningen og engen langs Slumstrup Møllebæk samt fodersiloer fra Antoniegården på Egerisvej. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 19 100 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Tre møller ved Ejstrup Mølleområde ved Troldhede Tre møller ved Assing 19 Mellemzone. Visualisering af hovedforslag set fra Faster Afstanden til vindmøllerne ved Ejstrup er mellem 5,3 og 5,8 km. Der er 9,5 km til vindmølleområdet ved Troldhede og 12 km til vindmølleområdet ved Assing. Vindmøllerne er på visualiseringen tegnet op med rødt for synlighedens skyld. Vindmølleanlægget ved Ejstrup fremstår markant over den eksisterende bevoksning, uden at dominere. Møllerne tilfører landskabet et yderligere teknisk præg. Det er vurderet, at mølleanlæggene kan virke forstyrrende på den samlede landskabsoplevelse fra dette punkt. Set i forhold til de planlagte møller ved Troldhede og Assing er det vurderet, at de tre vindmølleanlæg fremstår harmonisk som tre adskilte anlæg. På den baggrund er det vurderet, at det samlede visuelle indtryk er landskabeligt ubetænkeligt. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 101

21 22 20 10 2 1 8 7 6 5 20 Fjernzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Lemvej ved Dejbjerg Hede. Herfra er der udsigt mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod øst. Udsigtspunktet ligger højt på bakkekammen, men den mellemliggende plantage begrænser udsynet i retning mod Ejstrup. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 19 102 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Tre møller ved Ejstrup 20 Fjernzone. Visualisering af hovedforslag set fra Dejbjerg Hede Afstanden til vindmølleområdet ved Ejstrup er 13 km. Vindmøllerne fremtræder væsentligt mindre end de øvrige landskabselementer og er desuden næsten skjult bag trætoppene i den mellemliggende Løvstrup Plantage. På den baggrund er det vurderet, at møllerne ikke påvirker landskabsoplevelsen. Vindmøllerne er på visualiseringen tegnet op med rødt for synlighedens skyld. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 103

21 22 21 Fjernzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget nær rundkørslen på hovedlandevej 11 og 15 mellem Brejning og Finderup, som udgør et af de højeste punkter i landskabet nordvest for vindmølleområdet ved Ejstrup. Bakkekammen strækker sig videre i retning mod Ejstrup. På billedet ses hovedlandevej 11 i retning mod syd. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 20 19 10 8 1 7 2 6 4 5 104 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Mølleområde ved Troldhede (16 km) Tre møller ved Ejstrup Mølleområde ved Assing (19 km) 21 Fjernzone. Visualisering af hovedforslag fra højdedrag i nordvest Afstanden til vindmølleområdet ved Ejstrup er 12,5 km. Vindmøllerne fremtræder væsentligt mindre end de øvrige landskabselementer og er desuden delvist skjult bag højtliggende terræn umiddelbart sydøst for fotostandpunktet, øst for hovedlandevej 11. Ved færdsel ad hovedlandevej 11 i sydlig retning eller ad hovedlandevej 15 i østlig retning falder terrænhøjden og dermed muligheden for udsyn til mølleområdet. På den baggrund er det vurderet, at møllerne ikke påvirker landskabsoplevelsen. Set i forhold til de planlagte møller ved Troldhede og Assing er det vurderet, at der ikke vil være noget visuelt samspil. Vindmøllerne er på visualiseringen tegnet op med rødt for synlighedens skyld. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 105

22 22 Mellemzone. Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Skolevej ved Herborg Kirke i retning mod vindmølleområdet ved Ejstrup mod sydsydøst. Det mellemliggende landskab er kuperet, og terrænet hæver sig med ca. 15 meter omkring Skjernvej ca. 2 km i mølleområdets retning. Foto er optaget med digitalt 24x36 mm kamera med normaloptik, der svarer til 45 mm brændvidde. 10 9 8 1 7 2 3 6 5 4 12 106 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Vindmøller ved Ejstrup 22 Mellemzone. Visualisering af hovedforslag set fra Herborg Kirke Afstanden til de planlagte vindmøller er ca. 7 km. Vindmøllerne vil være stort set skjult bag den mellemliggende bakke. Møllevingerne på visualiseringen er optegnet med rødt for at gøre det muligt at skelne møllernes position. Møllerne vurderes ikke at påvirke landskabsoplevelsen set fra Herborg Kirke. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 107

Hovedforslag Alternativ 1a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set fra Hangaards Have Afstanden til vindmøllerne er 0,8-1,4 km. Forskellen på møllehøjde og mølleplacering erkendes fra denne position. I begge forslag vurderes møllerne at virke visuelt dominerende, men såvel møllernes egenharmoni (forhold mellem rotordiameter og navhøjde) som opstillingsmønster vurderes at harmonere med landskabets skala og karakter. 8 9 1 2 3 4.3.3 Betydning af forskellige møllestørrelser og forhold mellem rotor og tårn samt betydning af forskellig placering ved hovedforslag og alternativ Hovedforslag og alternativ Ved Ejstrup kan der blive tale om én af flere møllestørrelser. Der er generelt visualiseret med mølletypen V90-3,0-80 med rotordiameter 90 meter og navhøjde 80 meter (totalhøjde 125 meter), som udgør projektets hovedforslag og er den største mølletype, der kan blive realiseret. Den mindste mølle, der er ansøgt som alternativ, er V80-2,0-65 med rotordiameter 80 meter og navhøjde 65 meter (totalhøjde 105 meter). Den store mølle har et forhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1 til 1,13, mens den mindre vindmølle har et forhold på 1 til 1,12. Der er således ikke væsentlig forskel på møllernes proportioner, og i begge tilfælde ligger møllernes egenharmoni indenfor det interval, der af planlægningsudvalget for vindmøller på land betragtes som harmonisk. Møllerne placeres forskelligt ved hovedforslag i forhold til alternativ, som det fremgår af kort 2.1 i kapitel 2 samt er markeret på dette afsnits kortvignetter, hvor hovedforslagets mølleopstilling er optegnet med blåt, og alternativets mølleopstilling er optegnet med rødt. Til illustration af den visuelle forskel på hovedforslag og alternativ er de to forslag visualiseret fra alle 22 udvalgte visualiseringspunkter. I mellem- og fjernzonen er det svært at se detaljer af vindmøllernes placering og proportioner, hvorfor det i denne rapport kun er valgt at gengive sammenligning af punkter fra nærzonen. Et udvalg af punkter, hvor forskellen er tydelig, er vist på de kommende sider. Der er kun vist et udsnit af fotoene, da det er størrelsesforhold, placering og oplevelsen af dette, der er det væsentligste. 108 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Hovedforslag Alternativ 2 2a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set fra Fladhøj ved Egerisvej Afstanden til vindmøllerne er 1,0-1,2 km. I begge forslag vurderes møllerne at virke visuelt dominerende og tilføre landskabet et teknisk præg, men såvel møllernes egenharmoni som opstillingsmønster vurderes at harmonere med landskabets skala og karakter. 8 9 1 3 5 VVM-redegørelse og miljørapport 2012 109

Hovedforslag Alternativ 2 3a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set fra Skovvejen 5 Afstanden til vindmøllerne er 0,5-0,6 km. I begge forslag vurderes møllerne at virke visuelt dominerende på grund af den korte afstand. Det vurderes, at møllevingernes rotation ved begge projektforslag vil opleves markant over trætoppene. 8 9 1 3 5 110 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Hovedforslag Alternativ 2 4a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ fra flyveplads/ejstrup Hede Afstanden til vindmøllerne er 1,4-1,9 km. I begge forslag vurderes møllerne at virke markante og tilføje landskabet et yderligere teknisk præg, men såvel møllernes egenharmoni som opstillingsmønster vurderes at harmonere med landskabets skala og karakter. 1 3 5 4 VVM-redegørelse og miljørapport 2012 111

Hovedforslag Alternativ 2 5a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set fra Borris Plantage Afstanden til vindmøllerne er 0,6-1,3 km. I begge forslag vurderes møllerne at virke visuelt dominerende, men såvel møllernes egenharmoni som opstillingsmønster vurderes at harmonere med landskabets skala og karakter. 1 3 5 4 7 112 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Hovedforslag Alternativ 1 3 6a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ fra Horsmosen/Højbyvej Afstanden til vindmøllerne er 1,4-1,8 km. I begge forslag vurderes møllerne at virke visuelt markante, men såvel møllernes egenharmoni som opstillingsmønster vurderes at harmonere med landskabets skala og karakter. 9 7 6 5 VVM-redegørelse og miljørapport 2012 113

Hovedforslag Alternativ 1 3 7a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set fra Horsmosen Afstanden til vindmøllerne er 1,3-1,4 km. I begge forslag vurderes møllerne at virke visuelt dominerende, men såvel møllernes egenharmoni som opstillingsmønster vurderes at harmonere med landskabets skala og karakter. 8 9 7 6 5 114 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Hovedforslag Alternativ 2 9a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set fra Egerisvej 32 Afstanden til vindmøllerne er 1,1-1,7 km. I begge forslag vurderes møllerne at virke visuelt dominerende i en begrænset udstrækning. Møllerne er opstillet i et letopfatteligt mønster i forhold til de øvrige linjer i landskabet. Såvel møllernes egenharmoni som opstillingsmønster vurderes at harmonere med landskabets skala og karakter. I begge tilfælde vil der opleves sammenfald med vindmølleanlægget ved Troldhede. 8 9 1 7 3 VVM-redegørelse og miljørapport 2012 115

Hovedforslag Alternativ 2 10a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ fra Ejstrup Søerne Afstanden til vindmøllerne er 1,8-2,5 km. I begge forslag vurderes møllerne ikke at virke visuelt dominerende, men såvel møllernes egenharmoni som opstillingsmønster vurderes at harmonere med landskabets skala og karakter. 10 8 9 1 3 116 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

Hovedforslag Alternativ 12 12a Nærzone. Visualisering af hovedforslag og alternativ set Nr. Vium Kirke Afstanden til vindmøllerne er 3,5-3,9 km. Vindmøllerne vurderes at fremstå synlige men ikke dominerende. I begge forslag vurderes såvel møllernes harmoniforhold som opstillingsmønster at opleves som harmonisk. 2 3 5 4 VVM-redegørelse og miljørapport 2012 117

Konklusion på sammenligning af hovedforslag og alternativ Mølletyperne, der kan komme på tale, varierer fra 105 til 125 meter i totalhøjde, og de største møller vil alt andet lige give den største påvirkning af landskabet. Navhøjden varierer med 15 meter, og vingelængden varierer med 5 meter. Variationen i møllernes harmoniforhold er meget begrænset, hvorved møllerne på afstand vil syne næsten ens. Begge mølletyper vurderes at virke harmoniske i deres proportioner. I såvel hovedforslag som alternativ er mølleopstillingen tre møller med samme indbyrdes afstand og opstillet på en lige linje. Fra placeringer, hvor der indkig til møllerækken på langs (f.eks. visualisering 1 og 10) vil der være forskel på oplevelsen af mølleanlæggets udstrækning, men den overordnede forskel på den landskabelige påvirkning vurderes at være yderst begrænset, og opstillingsmønstret vurderes for begge mølletyper at fremstå letopfatteligt i forhold til det omgivende landskab. Landskabeligt vurderes der ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge det ene prokektforslag frem for det andet. 4.4 Vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet På baggrund af landskabsanalysen og visualiseringerne er det vurderet, hvordan de planlagte vindmøller ved Ejstrup vil påvirke det omkringliggende landskab. Vurderingen er foretaget tematisk i henhold til de fokusområder, som er beskrevet i kapitel 1. Nærmeste beboelsesområder og byer Det er undersøgt om vindmøllerne er synlige set fra beboelsesområder og byer, som ligger indenfor mølleområdets nær- og mellemzone. Generelt er bebyggelsestætheden i området ikke særlig høj, og indenfor nærzonen er der ingen byer. Generelt er det vurderet, at den eksisterende bevoksning og husene i samlede bebyggelser og byer mere eller mindre reducerer den visuelle påvirkning fra vindmølleanlægget, men i de områder af bebyggelserne, som ligger ud imod vindmølleområdet, vil de tre vindmøller i større omfang blive synlige og dermed medføre en visuel påvirkning. Set fra Ejstrup er det vurderet, at de tre vindmøller vil fremstå markant og visuelt virke store og dominerende i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Se visualisering nummer 9. Set fra Nr. Vium, Fiskbæk, Astrup og Faster er det vurderet, at møllerne fremstår markant over den eksisterende bevoksning, uden at de fremstår visuelt dominerende i landskabet. Se visualisering 11, 12 og 19. Fra Troldhede er store dele af vindmølleanlægget skjult bag eksisterende bevoksning og bebyggelse, og på den baggrund er det vurderet, at det ikke vil påvirke byen i væsentlig grad. Se visualisering nummer 14. Fra Borris og Skjern Å-området i mellemzonen mod syd vil vindmølleanlægget ligeledes fra mange positioner være skjult bag mellemliggende bevoksning og bebyggelse. Det skyldes terrænforholdene, hvor landskabet gennem et overgangslandskab nord for Borris hæver sig fra hedesletten til et højere niveau over havoverfladen på Skovbjerg Bakkeø. Set op ad bakken på det skrånende terræn kan mellemliggende bevoksning og bebyggelse opleves som højere end det er, og det kan, jf. figur 4.3 i afsnit 4.3, virke væsentligt afskærmende for synligheden af store møller. Der vil også være punkter, hvorfra de nye møller er synlige, men møllerne eller møllevingerne vil på denne afstand ikke fremstå særlig markante eller dominerende. Landskab I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om der er områder eller standpunkter på bakkeøens morænelandskaber, ådale eller lavereliggende hedeslette, som vil blive visuelt påvirket af det planlagte vind-mølleprojekt ved Ejstrup. Der er ikke registreret nogen markante terrænformer i nærzonen, som bliver visuelt påvirket af vindmøllerne, men ved opstillingsområdet fremstår skovbevoksningen i Borris Plantage som et karaktergivende element. På baggrund af visualisering nummer 5 og 7 er det vurderet, at vindmøllerne kan påvirke oplevelsen af skovbevoksningen som et væsentligt element i landskabet, men det er samtidig vurderet, at vindmøllernes proportioner i væsentlig grad bliver modsvaret af landskabets og bevoksningens ensartethed og store skala. På baggrund af visualisering nummer 13, 15, 16, 17, 19, 20 og 21, som udgør lokale højdepunkter, er det vurderet, at vindmølleanlægget kan påvirke oplevelsen af landskabet, men på de givne afstande i mellem- og fjernzonen ikke i væsentlig grad. Fra enkelte punkter, som ved Faster (visualisering 19), tilfører den samlede påvirkning af vindmølleanlæg landskabet et nyt teknisk præg, dog uden at møllerne fremstår visuelt dominerende. Mange højdepunkter i mellem- og fjernzonen er bevokset med skov, som i væsentlig grad begrænser udsynet til de nye møller. Vindmølleanlægget ved Ejstrup udgøres - i forhold til mange andre vindmølleanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune - af relativt få møller af begrænset højde og opstillet i et meget enkelt mønster. Dette bevirker, at anlægget helt generelt har en begrænset landskabspåvirkning i forhold til andre vindmølleanlæg, som findes i landskabet. På baggrund af visualisering nummer 14 og 18, som er mere lavtliggende visualiseringspunkter, er det 118 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

vurderet, at landskabsforhold og bevoksning begrænser udsynet, så landskabspåvirkningen er minimal. På baggrund af visualisering nummer 12 er det vurderet, at oplevelsen af landskabet i Vorgod Ådal visse steder kan blive påvirket. Påvirkningen vurderes dog ikke at være massiv, dels på grund af afstanden til møllerne, dels på grund af vindmølleparkens begrænsede udstrækning. I de mere snævre områder af ådalen vil omkringliggende skovbevoksning i væsentlig grad begrænse udsynet til de nye møller. Åens snoede forløb og omgivelsernes skiftende strukturer giver små lukkede landskabsrum, som ikke vil blive påvirket væsentligt. Øvrige vindmøller I henhold til vindmøllecirkulærets krav om at vindmøller, der står tættere end 28 gange totalhøjden skal vurderes i en visuel sammenhæng, er det undersøgt om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er betænkeligt. Der er ingen eksisterende eller planlagte vindmøller, som står tættere end 28 gange totalhøjden på det planlagte vindmølleområde ved Ejstrup, men det er valgt at inddrage de planlagte vindmøller ved Troldhede og Assing. Det samlede visuelle udtryk fra planlagte vindmøller er undersøgt med flere visualiseringer, og på den baggrund er det vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt ved Ejstrup fremstår som et særskilt anlæg, og at der ikke er nogen væsentligt negative visuelle konflikter i samspillet med andre vindmøller. Det samlede udtryk påvirker ikke væsentlige elementer i landskabet. Se visualisering nummer 1, 9, 10, 16, 17, 18 og 19. Kulturhistoriske elementer Ringkøbing-Skjern Museum har oplyst, at der ikke hidtil er registreret fortidsminder på de steder, hvor vindmøllerne er planlagt opstillet, men flere steder i den umiddelbare omegn af det planlagte vindmølleprojekt er der registreret oldtidsgravhøje. Der bør derfor udføres en afgravning af anlægsområdet (forundersøgelse) før anlægsarbejdet påbegyndes. Det er ligeledes undersøgt om de planlagte vindmøller ved Ejstrup respekterer de udlagte kirkeindsigtsområder og om de tre vindmøller vil forstyrre oplevelsen af kirker som kulturhistoriske elementer i landskabet. Den nærmeste kirke, Nr. Vium Kirke, ligger på grænsen mellem nær- og mellemzonen, hvor møllerne ikke fremtræder visuelt dominerende. På baggrund af visualisering nummer 12, 14, 19 og 22 er det vurderet, at vindmøllernes ikke vil virke visuelt dominerende og forstyrrende på områdets kirker. Nær vindmølleområdet er der registreret flere jorddiger som er beskyttet i henhold til Museumsloven. Det er ikke nødvendigt at gennembryde digerne for at give plads til etablering af vindmøllerne og serviceveje til møllerne. Det skal sikres, at beskyttede diger ikke beskadiges under arbejdet. Udpegede værdifulde kulturmiljøer eller kulturarvsarealer i området har tilknytning til beskyttede fortidsminder, moser eller søer opstået i forbindelse med brunkulsgravning. Det er vurderet, at de ansøgte vindmøller ved Ejstrup ikke vil forringe eller have væsentlig negativ påvirkning af de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Rekreative interesser - visuel påvirkning De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til friluftsliv, herunder jagt og traveture i naturområderne omkring de tidligere brunkulslejer, svæveflyvning og evt. besøg i Hangaards Have. Såvel området ved Ejstrup Hede, Ejstrupsøerne og Hangaards Have er udflugtsmål, som i sig selv udgør lukkede landskabsrum. På baggrund af visualisering nummer 1, 4 og 10 er det vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke de rekreative interesser i disse områder væsentligt. Konklusion Det er vurderet, at oplevelsen af de tre vindmøller ved Ejstrup vil påvirke landskabselementer og landskabelige sammenhænge, samt at vindmøllerne vil være synlige fra flere områder i både nærzonen og mellemzonen. Generelt er bebyggelsestætheden i området ikke særlig høj, og indenfor nærzonen er der ingen byer. Set fra den samlede bebyggelse Ejstrup er det vurderet, at de tre vindmøller vil fremstå markant og visuelt virke store og dominerende, mens de set fra Nr. Vium, Fiskbæk, Astrup og Faster vil fremstå markant over den eksisterende bevoksning, uden at de fremstår visuelt dominerende i landskabet. Fra Troldhede samt Borris og Skjern Å-området vil vindmølleanlægget fra mange positioner være skjult bag mellemliggende bevoksning og bebyggelse, idet terrænstigningen i overgangslandskabet mellem ådal/hedeslette og bakkeøen virker væsentligt afskærmende for synligheden af selv store møller. Der vil være punkter, hvorfra de nye møller er synlige, men møllerne eller møllevingerne vil på grund af afstanden ikke fremstå særlig markante eller dominerende. Oplevelsen af skovbevoksningen i Borris Plantage som et væsentligt lokalt element i landskabet er vurderet at blive påvirket, men det er samtidig vurderet, at vindmøllernes proportioner bliver modsvaret af landskabets og bevoksningens ensartethed og store skala. Det samlede visuelle udtryk fra ansøgte vindmøller er vurderet ikke at have nogen væsentlige negative visuelle konsekvenser. Det samlede udtryk påvirker ikke væsentlige elementer i landskabet. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 119

Dette konkluderes dels på grundlag af de udførte visualiseringer og synlighedsanalyser, dels med, at det ansøgte vindmølleanlæg i sig selv består af et begrænset antal møller med harmonisk forhold mellem rotordiameter og navhøjde opstillet på en enkelt række i et enkelt og letopfatteligt møster. Den nærmeste kirke, Nr. Vium Kirke, ligger i en afstand, hvor møllerne ikke fremtræder visuelt dominerende, og det er vurderet, at vindmøllernes ikke vil virke visuelt forstyrrende på områdets kirker. Det er vurderet, at de rekreative interesser ved Ejstrup Hede, Ejstrupsøerne og Hangaards Have ikke vil blive påvirket væsentligt af vindmøllerne. Det er vurderet, at opstillingsmønstret med tre vindmøller på en ret linje fremstår som et klart og letopfatteligt vindmølleanlæg i forhold til det omgivende landskab. Hovedforslaget vil på grund af møllestørrelsen have en større visuel påvirkning end det alternative forslag, men det er vurderet, at forskellene på møllernes størrelse, proportioner og placering ikke har væsentlig betydning for den overordnede visuelle landskabspåvirkning. På baggrund af ovenstående er det samlet vurderet, at vindmøllerne på grund af deres størrelse påvirker landskabet og flere af landskabets enkeltelementer samt naturområder. Det er samtidig vurderingen, at vindmøllerne fremstår som et tydeligt teknisk anlæg, og at landskabets skala kan rumme store vindmøller. Det er den samlede vurdering, at der trods en landskabelig påvirkning ikke er nogen væsentlig negativ påvirkning, og at området er egnet til opstilling af de tre ansøgte vindmøller. 120 Vindmøller ved Ejstrup - Landskabelige forhold

5. Miljøkonsekvenser hos naboer Det følgende kapitel har til hensigt at vurdere påvirkningen ved ejendomme, der vil blive naboer til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektforslaget. Herunder vil støj- og skyggekastforhold blive belyst på grundlag af beregninger, der viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabobebyggelse. Den visuelle påvirkning vurderes på baggrund af luftfotos og visualiseringer. Tabel 5.1 indeholder en oversigt over påvirkninger ved nabobeboelser Tabel 5.1 Oversigt over påvirkning af naboboliger. Afstand til nærmeste nabobolig, m Hovedforslag 502* (krav 500) 5.1 Afstand mellem vindmøller og boliger I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem en vindmølle og nabobeboelse, målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur, som minimum skal være fire gange vindmøllens totalhøjde. I hovedforslaget vil vindmøllerne have en totalhøjde på 125 meter. Det betyder, at afstanden til nabobeboelser skal være mindst 500 meter, og dette afstandskrav er opfyldt for alle naboboliger, se kort 5.1 og tabel 5.2. Vindmølleansøgers private bolig på Afstand eller antal Supplerende bemærkninger Alternativ 459 (krav 420) Nærmeste nabo er Egerisvej 38 *Egerisvej 34 og 36 (ejers boliger) ligger nærmere men nedlægges/er undtaget fra vindmøllecirkulærets afstandskrav Afstand til område med støjfølsom anvendelse, m 1296 1377 Egerisvej 25, samlet bebyggelse Ejstrup Antal boliger indenfor ca. 1 km radius 1 18 18 Naboboliger i det åbne land, der vil få støj over 44 db(a) v. 8 m/s vind Naboboliger i det åbne land, der vil få støj over 42 db(a) v. 6 m/s vind Boliger i Ejstrup, der vil få støj over 39 db(a) v. 8 m/s vind Boliger i Ejstrup, der vil få støj over 37 db(a) v. 6 m/s vind Naboboliger, der vil få lavfrekvent støj over 20 db ved 6 eller 8 m/s vind Naboboliger, der teoretisk kan få mere end 10 timers skyggekast pr. år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 (1) 0 Skovvejen, Egerisvej, Fasterlundvej, Horsmosen og Højbyvej Hovedforslaget giver størst påvirkning af Egerisvej 36 og Skovvejen 3 (ejeres boliger) efterfulgt af Skovvejen 5 og 7. Højeste nabopåvirkning er 1,5 db(a) under grænseværdien. Alternativt forslag giver størst påvirkning af Skovvejen 5, 7 og 2 efterfulgt af mølleejeres boliger. Højeste nabopåvirkning er 0,3 db(a) under grænseværdien. Hovedforslaget giver størst påvirkning af ejers bolig efterfulgt af Skovvejen 2 (0,9 db under grænseværdien) Alternativt forslag giver størst påvirkninger af Skovvejen 5 (2,4 db under grænseværdien. Egerisvej 34 og 36 (ejers boliger) samt Højbyvej 23 på udendørs opholdsareal. Egerisvej 36 er undtaget fra afstandskravet, mens medarbejderboligen på Egerisvej 34 nedlægges som beboelse ved opstilling af hovedforslagets møller. I det alternative forslag vil vindmøllerne have en totalhøjde på 105 meter, og afstandskravet til naboboliger på mindst 420 meter er opfyldt. Indenfor en afstand af 1 km fra møllerne ligger boliger på Skovvejen 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 9, Egerisvej 27, 29, 31, 34 (nedlægges som beboelse), 36 og 38, Fasterlundvej 8, 15 og 17, Horsmosen 3 og Højbyvej 23, svarende til 18 boliger i alt. De 18 boliger fordeler sig på 8 landbrug, 7 beboelser, 1 medarbejderbolig, 1 skov- og plantageejendom og 1 anden ejendom (Hangaards Have). Nærmeste samlede bebyggelse er Ejstrup, ca. 1,3 km sydvest for den vestligste ansøgte mølle. Der er ingen sommerhusområder i nærheden af projektområdet, men på Højbyvej 14, ca. 1,3 km nordøst for den østligste mølle, ligger en enkelt sommerbolig i forbindelse med Vestjyllands Svæveflyveklub. Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at samlede bebyggelser, herunder Ejstrup, er støjfølsom arealanvendelse. Kommunen har ikke vurderet, at svæveflyvepladsen eller det enkeltliggende sommerhus er støjfølsom arealanvendelse. Alle boliger indenfor en afstand af 1 km fra vindmøllerne behandles som nabobolig i dette kapitel, uafhængigt af, om boligen skulle være ejet eller beboet af personer med væsentlig andel i vindmølleprojektet. Der er foretaget støj- og skyggekastberegninger til naboboliger i det åbne land og til den samlede bebyggelse Ejstrup, der vurderes som et område med støjfølsom arealanvendelse. Påvirkninger med støj og skyggekast behandles i afsnit 5.3 og 5.4. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 121

8 27 Egerisvej 15 Samlet bebyggelse, < Ejstrup 0 200 m 1:16668 Fasterlundvej 29 17 36. 38 34 31 1000 m 1 9 3 Horsmosen Kort 5.1 Afstandskrav på fire gange møllehøjden for hovedforslag og alternativ samt angivelse af 1 km radius. Naboers udsyn til møllerne er markeret med en vinkel. Desuden er angivet 300-meter skovbyggelinjen til Borris Plantage. 7 2 4 5 Skovvejen 3 2 3 1 23 Sommerhus, Højbyvej 14 > Højbyvej Møllepositioner hovedforslag Mølle - vingeradius 45 meter Afstandskrav 500 meter Afstand 1000 m Møllepositioner alternativt forslag Mølle - vingeradius 40 meter Afstandskrav 420 meter Afstand 1000 m Naboers udsyn mod møller Skovbyggelinje Tabel 5.2 Afstande til nærmeste nabobeboelse Nabobolig Afstand i meter til nærmeste mølle (møllens nummer i parentes) Hovedforslag (krav 500 meter) Alternativ (krav 420 meter) Skovvejen 1 613 (3) 589 (3) Skovvejen 3 503 (3) 487 (3) Skovvejen 5 522 (2) 477 (2) Skovvejen 7 557 (1) 463 (1) Skovvejen 9 550 (1) 466 (1) Egerisvej 38 502 (1) 459 (1) Egerisvej 34 379 (1)* 471 (1) Egerisvej 29 553 (1) 579 (1) Egerisvej 27 669 (1) 723 (1) Skovvejen 2 557 (2) 539 (3) Skovvejen 4 804 (1) 713 (1) Egerisvej 31 720 (1) 655 (1) Egerisvej 25 1296 (1) 1377 (1) Fasterlundvej 17 988 (1) 939 (1) Fasterlundvej 15 874 (1) 860 (1) Fasterlundvej 8 947 (1) 980 (1) Horsmosen 3 879 (3) 916 (2) Højbyvej 23 648 (3) 624 (3) Egerisvej 36 405 (1)** 498 (1) * Medarbejderbolig, nedlægges som beboelse ** Ansøgers private bolig, undtages for afstandskrav 122 Vindmøller ved Ejstrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

5.2 Visuel påvirkning af naboboliger Området omkring Ejstrup er domineret af landbrugsdrift og plantage og rummer desuden beboelser fordelt på bebyggede landbrug, skov- og plantagebrug samt enkeltliggende beboelsesejendomme. Visualiseringer fra nærmeste veje og beboelsesområder ses samlet i kapitel 4, hvor visualisering 1-10 illustrerer den visuelle påvirkning af naboer. I nærværende afsnit vurderes møllernes visuelle påvirkning af nabobeboelserne på baggrund af et luftfoto, der giver en god indikation af boligernes udsigtsforhold i retning mod møllerne. For hver bolig er der indtegnet en vinkel, som afgrænser området mellem hovedforslagets østligste og vestligste mølle. Beskrivelsen af synlighed refererer til øjenhøjde for en persom på ca. 1,8 meter. I vurderingerne er der taget udgangspunkt i eksisterende forhold. For alle nabobeboelser, der kun har bevoksning mellem vindmøller og opholdsarealer er det klart, at nedskæring eller fjernelse af bevoksningen kan gøre vindmøllerne mere synlige. Ligeledes kan de være mere synlige i vinterhalvåret, men det er meget afhængigt af, hvor tæt og dyb den mellemliggende, løvfældende bevoksning er. Nedenstående beskrivelser sammenholdes med luftfotos på de kommende sider. Skovvejen 1 er et landbrug beliggende nord for opstillingsområdet, hvor bevoksning omkring haven, produktionsbygninger og læhegn i høj grad vil afskærme udsynet til møllerne fra gårdsplads, hus og have Skovvejen 3 (vindmølleansøger) er et landbrug beliggende nord for opstillingsområdet, hvor bevoksning i have og driftsbygninger i høj grad vil afskærme udsynet til møllerne fra gårdsplads, hus og have. Se visualisering 3. Skovvejen 2 er en beboelsesejendom beliggende nord for opstillingsområdet. Boligen er i retning mod møllerne afskærmet af træer, som i høj grad vil begrænse udsynet til møllerne. Skovvejen 5 er en beboelsesejendom beliggende nord for opstillingsområdet. Fra bolig og have vil der blive udsyn til alle tre møller over bevoksningen i den parklignende have. Se visualisering 3. Skovvejen 7 er en beboelsesejendom beliggende nord for opstillingsområdet. Fra bolig og have vil der blive udsyn til møllerne over havens bevoksning. Udsynet til den østligste mølle vil være begrænset af udhus og høj bevoksning i haven. Se visualisering 2. Skovvejen 9 er en beboelsesejendom beliggende nordvest for opstillingsområdet. Fra bolig og have vil der blive udsyn til møllerne over havens bevoksning, men husets facade vender ikke direkte mod mølleområdet. Se visualisering 2. Skovvejen 4 er en landbrugsejendom beliggende nord for opstillingsområdet. Fra bolig og have vil der blive udsyn til møllerne over havens bevoksning. Se visualisering 2. Egerisvej 31 er en beboelsesejendom beliggende nordvest for opstillingsområdet. Fra bolig og have vil der blive udsyn til møllerne over havens bevoksning. Egerisvej 38 er en beboelsesejendom beliggende nordvest for opstillingsområdet. Fra bolig og have vil der blive udsyn til møllerne over havens bevoksning, men husets facade vender ikke direkte mod mølleområdet. Fasterlundvej 17 er en beboelsesejendom beliggende nordvest for opstillingsområdet. Fra bolig og have vil der blive udsyn til møllerne over havens bevoksning. Fasterlundvej 15, Hangaards have, er beliggende nordvest for opstillingsområdet. Fra tilkørselsvej, bolig og åbne arealer i havens rum vil der blive udsyn til møllerne gennem læhegn og over havens bevoksning. Se visualisering 1 Fasterlundvej 8 er en beboelsesejendom beliggende vest for opstillingsområdet. Fra gårdsplads, husgavl og have vil der blive udsyn til møllerne igennem havens relativt kraftige bevoksning mod øst. Se visualisering 9. Egerisvej 29 er et landbrug beliggende vest for opstillingsområdet. Fra gårdsplads, husgavl og have vil der blive udsyn til møllerækken på langs. Se visualisering 9. Egerisvej 27 er en landbrugsejendom beliggende vest for opstillingsområdet. Fra gårdsplads, bolig og have vil der blive frit udsyn til møllerækken på langs. Se visualisering 9. Egerisvej 36 (vindmølleansøger) er et landbrug beliggende sydvest for opstillingsområdet. Boligen er relativt fritliggende og får udsyn til møllevingerne over ejendommens driftsbygninger og beplantning. Mølleejer har valgt at opstille den nærmeste mølle tættere på sin bolig end det generelle krav om 4 gange møllens højde. Egerisvej 34 (vindmølleansøger) er medarbejderbolig til ovennævnte landbrug beliggende sydvest for opstillingsområdet. Boligen ligger tæt på ejendommens driftsbygninger, som i høj grad vil afskærme udsynet til møllerne fra gårdsplads, hus og have. Boligen nedlægges som beboelse inden opstilling af de ansøgte vindmøller. Horsmosen 3 er et landbrug beliggende syd for opstillingsområdet, hvor driftsbygninger til dels vil afskærme udsynet til møllerne fra gårdsplads, hus og have. Møllevingerne vil være synlige over trætoppene i Borris Plantage. Se visualisering 7. Højbyvej 23 er skov- og plantageejendom VVM-redegørelse og miljørapport 2012 123

Skovvejen 1 Skovvejen 5 Skovvejen 4 Skovevejen 3 (mølleejer) Skovvejen 7 Egerisvej 31 Skovvejen 2 Skovvejen 9 Egerisvej 38 124 Vindmøller ved Ejstrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

Fasterlundvej 17 Egerisvej 29 Horsmosen 3 Fasterlundvej 15 (Hangaards Have) Egerisvej 27 Højbyvej 23 Fasterlundvej 8 Egerisvej 34 36 og 36 34 (mølleejer) Ovenstående luftfotos af naboejendomme indenfor 1 km fra opstillingsområdet viser nabobeboelsernes eksisterende omgivelser (anno 2010). Den orange vinkel viser afgrænsning af synsfeltet mod hovedforslagets østligste og vestligste mølle. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 125

beliggende i Borris Plantage øst for opstillingsområdet. Møllevingerne vil være mere eller mindre synlige over trætoppene alt efter beskuerens placering i forhold til høje træer. I Ejstrup ligger hovedparten af boligerne omgivet af relativt høj bevoksning. Boligerne har generelt ikke facade mod vindmølleområdet og ligger i over 1,3 km afstand fra nærmeste mølle. Den visuelle påvirkning af boligomgivelserne i Ejstrup vurderes ikke at blive væsentlig. Se visualisering 9. Samlet vurdering af visuel påvirkning I den inderste del af nærzonen vil vindmøllerne opleves store, markante og typisk dominerende fra de punkter, hvor de er synlige, bl.a. set fra flere af nabobeboelserne. Fra andre nabobeboelser vil vindmøllerne ikke virke dominerende, da bevoksning og bygninger dækker helt eller delvist for udsynet. Der vil blive udarbejdet individuelle visualiseringer for naboboliger i forbindelse med vurderinger efter VE-lovens værditabsordning. Vindmølleanlægget vurderes samlet set at fremstå som et letopfatteligt mønster med et begrænset omfang på grund af møllernes størrelse (ikke blandt de største) og det relativt begrænsede antal møller. Fra nabobeboelser vest for de ansøgte møller er det muligt at se møllerne ved Ejstrup i samspil med andre møllegrupper. Visualisering 1 og 10 viser udsynet til møllerne ved Ejstrup og Troldhede som to helt adskilte anlæg. Visualisering 9 er et eksempel, hvor mølleanlæggene ved Ejstrup og Troldhede opleves som sammenfaldende men dog klart adskilte på grund af afstandsforskellen og deraf en tydelig størrelsesforskel. Fra dette standpunkt vurderes sammenfaldet mellem møllegrupperne ikke at virke visuelt forstyrrende, idet begge vindmølleparker har omtrent samme rolige rotoromdrejningshastighed og ses i letopfattelige mønstre i forhold til de øvrige linjer i landskabet. I mellemzonen findes eksempler, hvor landskabet gennem udbygningen af vindmølleanlæg får tilføjet et yderligere teknisk præg. Det er for visualisering 19 ved Faster vurderet, at mølleanlæggene kan virke forstyrrende på den samlede landskabsoplevelse fra dette punkt, men at mølleanlæggene dog fremstår adskilte og på grund af afstanden ikke landskabeligt dominerende. 5.3 Støjpåvirkning Generelt om støj og støjkrav til vindmøller Lyd er ganske små svingninger i lufttrykket, op og ned omkring atmosfærens tryk. Lydens tonehøjde er bestemt af, hvor hurtige svingningerne er. Dybe toner har lave frekvenser (få Hertz, Hz), og høje toner har høje frekvenser (mange Hz). De fleste lyde ligger mellem 20 og 20.000 Hz. Lyd med frekvenser over 20.000 Hz kaldes ultralyd, og lyd med frekvenser fra ca. 2.000 Hz til 20.000 Hz kaldes højfrekvente lyde. Lavfrekvente lyde er bastoner eller dybe buldrende lyde med frekvenser fra 20 Hz til ca. 200 Hz. Vindmøllebekendtgørelsen definerer lavfrekvent støj fra 10 til 160 Hz. Lyd med frekvenser under 20 Hz kaldes infralyd. Imellem de højfrekvente og lavfrekvente lyde har man mellemtonerne, hvor almindelig tale blandt andet er placeret. Vindmøllebekendtgørelsen definerer det normale frekvensområde for støjmålinger fra 20 til 10.000 Hz. Opdelingen af frekvensområdet kan illustreres med nedenstående linje, idet 2 khz svarer til 2.000 Hz: Lydtrykket beskriver lydens fysiske styrke, altså om lyden er kraftig eller svag, og angives i decibel, db. En grafisk præsentation af forskellige støjtypers lydtrykniveau ( Støjbarometer ) for mellem- og lavfrekvent støj kan studeres nærmere på figur 5.1 og 5.2. Den menneskelige hørelse er ikke lige god til at opfange lyde med forskellige frekvenser. Lavfrekvente lyde skal generelt være kraftigere end mellem- og højfrekvente lyde, før de bliver hørbare. Høreevnen og dermed høretærskelen varierer fra person til person. Når man laver støjmålinger, vil man gerne have, at resultatet passer med, hvordan vi opfatter lyden. Det er derfor nødvendigt at tage højde for, at vi ikke hører alle toner lige godt. Den tekniske løsning på problemet er at indsætte et filter, et såkaldt A-vægtningsfilter, i måleinstrumentet. Når man indskyder A-vægtningsfilteret i måleinstrumentet, kalder man resultatet for det A-vægtede lydtryksniveau, og man angiver enheden som db(a). Langt de fleste støjmålinger laves med A-filteret [5.9]. En ændring af støjen på 3 db(a) betyder teknisk en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 10 db(a) som en halvering eller fordobling. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllen, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra store vindmøller stammer primært fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøller fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den 126 Vindmøller ved Ejstrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der ikke være rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra lejer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i vindmøllen, som ejeren skal udbedre. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Selv om støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er over 8 12 m/s. Ved vindhastigheder over 8 10 m/s stabiliseres eller falder støjpåvirkningen fra vindmøllerne i forhold til omgivelsernes støj. Støjgrænserne for vindmøller er med bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 15/12/2011 (vindmøllebekendtgørelsen) formuleret som tre forskellige vilkår: det A-vægtede støjniveau ( den almindelige støj ) ved 6 m/s og ved 8 m/s samt den lavfrekvente støj ved begge vindhastigheder. Støjgrænserne, der er fastlagt i bekendtgørelsen, gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Det betyder, at det ved anmeldelse om opstilling eller ændring af vindmøller skal dokumenteres, at støjen fra de nye eller ændrede vindmøller sammenlagt med støjen fra eksisterende vindmøller ikke overskrider bekendtgørelsens støjgrænser. De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er præsenteret i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøller ikke må støje mere end 42 db(a) ved 6 m/s og 44 db(a) ved 8 m/s på udendørs opholdsareal ved nabobeboelser i det åbne land. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på 45 50 db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til Figur 5.1. Støjbarometer med støjtypers lydtrykniveau Figur 5.2. Støjtypers lydtrykniveau, lavfrekvent støj. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 127

jævn til frisk vind. Den gennemsnitlige vindhastighed i Danmark er 5,8 m/s, og idet støjen fra vindmøller kan opleves mere generende ved svagere vind, er der også indført støjgrænser for vindmøllestøj ved vindhastigheden 6 m/s. Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet gælder boligområder og rekreative områder, må støjen fra vindmøller ikke overstige 37 db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Miljøstyrelsen har i en afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven fra 2004 vurderet, at seks boliger beliggende som parcelhuse på en side af en vej i landzone måtte betragtes som et område til støjfølsom arealanvendelse. Den samlede bebyggelse Ejstrup vurderes derfor også at være områder til støjfølsom arealanvendelse. Som en del af nærværende VVM-redegørelse er der udarbejdet beregninger af nabopåvirkninger med støj. Beregningsresultaterne fremgår af tabel 5.4. Undersøgelser og regulering af lavfrekvent støj En voksende bekymring i befolkningen for, om store vindmøller udsendte væsentligt mere lavfrekvent støj end de allerede opstillede møller, var i 2006 med til at få igangsat et projekt, EFP06-projektet, der blandt andet skulle afklare, om støjen fra moderne vindmøller har et væsentligt højere indhold af lave frekvenser og infralyd end de mindre vindmøller. Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet (AAU) og DELTA, med DELTA som projektleder. AAU er senere trådt ud af projektet, og den del lyttetests - som AAU skulle bidrage med, blev i stedet for udført af Salford Univesity i England. I 2008 afholdt DELTA en workshop, hvor projektets hidtidige resultater og konklusioner blev fremlagt og debatteret, og i sidste halvdel af november 2010 udkom den endelige rapport for projektet [5.1]-[5.5]. Siden den foreløbige rapport i 2008 er der opstillet adskillige større vindmøller i Danmark. Målinger fra 14 af disse er i den endelige rapport fra 2010 blevet sammenlignet med 33 ældre, små vindmøller. Konklusionerne, baseret på disse nye resultater, giver en bedre beskrivelse af udviklingen i lavfrekvent støj fra store vindmøller end de oprindelige målinger på fire prototypemøller, som blev beskrevet i 2006. Samtidig indeholder den endelige rapport en lyttetest, der er udarbejdet af Acoustics Research Centre, The University of Salford, England. Den endelige rapport fastslår, at det ikke er påvist, at store vindmøller udgør et specielt problem i forhold til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller. Lyttetesten konstaterede, at toner ved lave frekvenser ikke bliver opfattet som mere generende end toner ved højere frekvenser, når de har samme tydelighed. Beregningseksempler for beboelser i nærheden af vindmølleparker viser, at de generelle forskelle mellem små og store vindmøller er små. I situationer, hvor støjen ligger tæt på den gældende udendørs støjgrænse for totalstøj fra vindmøller, er der for begge møllestørrelser beregnet indendørs lavfrekvente støjniveauer, som ligger tæt på de vejledende grænser for lavfrekvent støj, der gælder for virksomheder. Den udsendte A-vægtede lydeffekt fra vindmøller (den samlede støj) stiger med vindmøllernes nominelle, elektriske effekt, men lydeffekten stiger mindre end den elektriske effekt. Med andre ord støjer store vindmøller mindre end små vindmøller pr. kw produceret elektrisk effekt. Den lavfrekvente del af den udsendte lydeffekt stiger også med vindmøllernes nominelle, elektriske effekt, og den stiger lidt mere end den elektriske effekt. Med andre ord øges andelen af lavfrekvente toner lidt med møllernes størrelse. Stigningen ligger i afstanden af fire gange vindmøllens totalhøjde med et niveau på cirka 1 til 2 db omkring frekvenserne 100 160 Hz. De konstaterede forskelle i støjudsendelse for både den totale støjudsendelse og den lavfrekvente støjudsendelse mellem små og store vindmøller er langt mindre end de forskelle, der er fundet mellem individuelle vindmølletyper, modeller og konfigurationer. Når minimumsafstanden på fire gange vindmøllens totalhøjde er overholdt i afstanden til naboboligerne, vil det lavfrekvente støjniveau indendørs hos naboer til vindmøllerne, ud fra EFP06-projektets generelle data for store vindmøller, ikke stige i forhold til små vindmøller. Imidlertid besluttede Miljøministeren i januar 2011, at der skulle indføres grænseværdier for lavfrekvent støj - også for vindmøller i Danmark. Det skete for at tilgodese et ønske fra borgere om klarere regler på området. En ny bekendtgørelse blev vedtaget 15. december 2011. Bekendtgørelsen strammer ikke støjreglerne men sætter nu specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så reglerne bliver klarere både for kommunerne, vindmøllefabrikanterne og borgerne. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Vindmøllerne ved Ejstrup er omfattet af de nye regler, og opstilleren skal dokumentere, at vilkårene for lavfrekvent støj kan overholdes. For at imødekomme de nye krav, er der gennemført konkrete beregninger af nabopåvirkningerne med lavfrekvent støj efter Miljøstyrelsens retningslinjer, se tabel 5.5. Infralyd Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd fra eksisterende vindmøller betragtes således 128 Vindmøller ved Ejstrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

ikke som et problem. Støjmåling og støjdæmpning Ved anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen) vil Ringkøbing-Skjern Kommune kræve en støjberegning på vindmøllerne for at sikre, at bekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker (stall-regulering), hvor støjen er kritisk, ændre vingernes vinkel til vinden (pitch-regulering) eller en kombination af begge dele [5.6]. Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 15/12/2011 og er udført i programmet WindPRO version 2.8. Der er anvendt kildestøjsforudsætninger for nye og eksisterende møller som angivet i tabel 5.3. I hovedforslaget er der 3 vindmøller af typen V90-3,0 med rotordiameter 90 meter og navhøjde 80 meter, svarende til en totalhøjde på 125 meter. Møllerne udsender i udgangspunktet ingen rentone og forventes at køre i henholdsvis Mode 2 (mølle 1). Mode 6 (mølle 2) samt Mode 0 (mølle 3). Møllerne antages efter denne støjreduktion at have en kildestøj på 105,0, 102,9 og 107,0 db(a) ved vindhastighed 8 m/s samt 104,1, 101,0 og 104,2 db(a) ved vindhastighed 6 m/s. I alternativet er der 3 vindmøller af typen V80-2,0 med rotordiameter 80 meter og navhøjde 65 meter, svarende til en totalhøjde på 105 meter. Møllerne udsender i udgangspunktet ingen rentone og forventes at køre i henholdsvis Mode Tabel 5.3 Oversigt over kildestøj i db(a) eller db, som er anvendt ved beregning af støjbelastningen hos naboer Hovedforslag 3 V90-3,0-80 Alternativ 3 V80-2,0-65 Mølle Regulering Kildestøj 6 m/s Kildestøj 8 m/s Kildestøj lavfrekvent 6 m/s Kildestøj lavfrekvent 8 m/s 1 Mode 2 104,1 105,0 88,7 92,9 2 Mode 6 101,0 102,9 89,9 91,9 3 Mode 0 104,2 107,0 90,8 95,4 1 Mode 2 101,3 102,6 88,0 90,9 2 Mode 0 102,7 105,2 91,9 95,2 3 Mode 0 102,7 105,2 91,9 95,2 2 (mølle 1) og Mode 0 (mølle 2 og 3). Møllerne antages at have en kildestøj på 102,6 og 105,2 db(a) ved vindhastighed 8 m/s og 101,3 og 102,7 db(a) ved vindhastighed 6 m/s. Desuden indregnes støj fra eksisterende møller i henhold til vindmøllebekendtgørelsens krav. Det er beregnet, at ingen eksisterende eller planlagte møller giver støjbidrag, der påvirker kravene til de nye møller ved Ejstrup. Støjbidrag fra øvrige vindmøller er så meget mindre end bidraget fra de nye møller ved Ejstrup, at de ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 2012 om støj fra vindmøller kan lades ude af betragtning ved vurderingen af de nye vindmøller. I støjberegningerne beregnes påvirkninger på naboejendommenes udendørs opholdsarealer, som kan ligge op til 15 meter fra boligen i møllernes retning. Støjberegningerne kan således operere med mindre afstande end de afstande, der er anført i tabel 5.2. Beregninger af lavfrekvent støj er ligeledes gennemført i henhold til Miljøministeriets retningslinjer (bekendtgørelse nr. 1284 af 15/12/2011), og kildestøjsforudsætningerne fremgår af tabel 5.3. Hovedforslagets møller antages at have en lavfrekvent kildestøj på 92,9/91,9/95,4 db ved vindhastigned 8 m/s og 88,7/89,9/90,8 db ved vindhastighed 6 m/s. Møllerne i det alternative forslag antages at have en lavfrekvent kildestøj på 90,9/95,2 db ved vindhastigned 8 m/s og 88,0/91,9 db ved vindhastighed 6 m/s. I støjberegningerne for lavfrekvent støj beregnes påvirkningen indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse, i afstande svarende til de afstande, der er anført i tabel 5.2. Beregnet støjpåvirkning fra vindmøller med almindelig og lavfrekvent støj Tabel 5.4 og kort 5.2 viser den beregnede støjpåvirkning og udbredelse af støjpåvirkningen ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s for 18 beboelser i det åbne land og for den samlede bebyggelse Ejstrup (støjfølsomt område) ved hovedforslag og alternativ. Tabel 5.5 og kort 5.3 viser tilsvarende den beregnede støjpåvirkning med lavfrekvent støj ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s i hovedforslag og alternativ. Beregningsresultaterne i tabel 5.4 og 5.5 viser, at vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for almindelig støj og lavfrekvent støj er overholdt ved alle naboboliger. Kort 5.2 og 5.3 illustrerer, hvor støjafgrænsningerne for den tilladte påvirkning går. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 129

Hovedforslag 6 m/s Støj Alternativt forslag 6 m/s Støj Hovedforslag 8 m/s Støj Alternativt forslag 8 m/s Støj Kort 5.2. Beregnet støjniveau for hovedforslag (til venstre) og alternativt forslag (til højre) ved 6 m/s og 8 m/s. Den røde kurve viser afstandskravet til udendørs opholdsareal for boliger i det åbne land (42/44 db(a)), og den orange kurve viser afstandskravet til udendørs opholdsareal for boliger i støjfølsomt område, dvs. Ejstrup (37/39 db(a)). Det ses, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. 130 Vindmøller ved Ejstrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

Hovedforslag 6 m/s Lavfrekvent støj Alternativt forslag 6 m/s Lavfrekvent støj Hovedforslag 8 m/s Lavfrekvent støj Alternativt forslag 8 m/s Lavfrekvent støj Kort 5.3. Beregnet støjniveau af lavfrekvent støj for hovedforslag (til venstre) og alternativt forslag (til højre) ved 6 m/s og 8 m/s. Den røde kurve (20 db) viser afstandskravet til indendørs område eller opholdsareal. Det ses, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 131

Støjpåvirkning almindelig støj Beregningerne viser, hvilke boliger omkring opstillingsområdet, der må forventes at få den største samlede påvirkning af vindmøllestøj. Mølleansøgers bolig på Egerisvej 36 får den største støjpåvirkning ved hovedforslaget. Den næststørste påvirkning får nabobolig på Skovvejen 5 og mølleansøger på Skovvejen 3. Ved det alternative forslag beregnes den største støjpåvirkning ved nabobeboelserne Skovejen 5, 7 og 2, mens mølleansøger på Skovvejen 3 påvirkes en smule mindre. I den samlede bebyggelse Ejstrup (støjfølsomt område) er beskyttelsesniveauet for støjpåvirkning større end for boliger i det åbne land, men støjkravet er overholdt med en betydelig margin. På baggrund af kort 5.2 og 5.3 kan det tilsvarende konkluderes, at sommerhuset på Højbyvej 14 (se kort 5.1) og det rekreative område omkring svæveflyvepladsen ikke påvirkes væsentligt, og at støjkrav også ville være overholdt, hvis der havde været tale om områder med støjfølsom arealanvendelse. Støjpåvirkningen fra vindmøllerne øges ved en vindhastighedsstigning fra 6 m/s til 8 m/s, men tilsvarende Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved naboers udendørs opholdsareal, op til 15 meter fra bolig i møllernes retning. Grænseværdierne for støjkrav er 42/44 db(a) i det åbne land ved vindhastighed henholdsvis 6 m/s og 8 m/s og 37/39 db(a) i støjfølsomme områder (Ejstrup) ved vindhastighed henholdsvis 6 m/s og 8 m/s. Adresse Skovvejen 1 Krav 42 db(a) Støj fra møller ved vindhastighed 6 Hovedforslag 3 stk. V90-3,0 m/s, db(a) Alternativ 3 stk. V80-2,0 37,8 38,5 Krav 44 db(a) Støj fra møller ved vindhastighed 8 Hovedforslag 3 stk. V90-3,0 m/s, db(a) Alternativ 3 stk. V80-2,0 40,4 40,9 Skovvejen 3 39,9 40,6 42,5 43,0 Skovvejen 5 40,6 41,7 42,5 43,9 Skovvejen 7 40,2 41,1 41,9 43,2 Skovvejen 9 39,5 40,0 41,0 42,0 Egerisvej 38 39,7 39,4 41,0 41,3 Egerisvej 34* - 40,6-42,6 Egerisvej 29 38,5 37,2 39,7 39,1 Egerisvej 27 36,8 35,5 38,1 37,5 Skovvejen 2 39,9 40,9 42,3 43,2 Skovvejen 4 36,4 37,1 38,2 39,3 Egerisvej 31 36,6 36,7 38,1 38,8 Egerisvej 25 (Ejstrup) Fasterlundvej 17 Krav 37 db(a) Krav 42 db(a) 30,7 30,5 33,2 33,4 Krav 39 db(a) Krav 44 db(a) 32,3 32,5 34,8 35,5 Fasterlundvej 15 34,2 33,9 35,6 35,9 Fasterlundvej 8 33,3 32,8 34,8 34,8 Horsmosen 3 36,0 36,0 38,0 38,2 Højbyvej 23 37,0 37,6 39,6 40,0 Egerisvej 36** (42,1) 40,0 43,4 42,0 * Medarbejderbolig, nedlægges som beboelse ved hovedforslag ** Mølleejers bolig, undtaget fra støjkrav Krav max. 20 db Tabel 5.5 Lavfrekvent støjpåvirkning af nabobeboelser indendørs i beboelse i det åbne land og indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse. Grænseværdien er 20 db ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s. Lavfrekvent støj fra møller ved 6 m/s, Hovedforslag 3 stk. V90-3,0 db(a) Alternativ 3 stk. V80-2,0 Lavfrekvent støj fra møller ved 8 m/s, Hovedforslag 3 stk. V90-3,0 db(a) Alternativ 3 stk. V80-2,0 11,1 11,9 17,3 15,0 12,9 13,8 19,0 16,9 13,3 14,6 19,1 17,6 12,7 13,9 18,6 16,9 11,8 12,9 17,9 15,8 11,5 12,2 17,9 15,1-13,5-16,4 10,6 10,4 16,9 13,4 9,2 9,1 15,6 12,0 12,9 14,0 18,9 17,1 9,7 10,6 15,7 13,6 9,4 10,1 15,6 13,1 4,9 5,0 10,9 7,9 6,9 7,5 13,1 10,4 7,5 7,8 13,7 10,8 6,8 6,9 13,0 9,8 9,5 9,7 15,5 12,8 10,4 11,1 16,7 14,2 13,6 12,9 19,8 15,9 132 Vindmøller ved Ejstrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

øges baggrundsstøjen, så vindmøllestøjen ikke nødvendigvis vil opleves mere dominerende. Støjpåvirkning lavfrekvent støj Den største påvirkning med lavfrekvent støj er for hovedforslaget beregnet ved mølleansøgers beboelse på Egerisvej 36 efterfulgt af nabobeboelserne Skovvejen 5 og 2 samt den anden mølleansøgers beboelse på Skovvejen 3. Ved det alternative forslag beregnes den største støjpåvirkning med lavfrekvent støj i nabobeboelserne Skovejen 5, 2 og 7, mens mølleansøger på Skovvejen 3 påvirkes en smule mindre. Ved vindhastigheden 6 m/s viser beregningerne en god margin i forhold til grænseværdien på 20 db for alle nabobeboelser. Ved vindhastigheden 8 m/s ses en stigning i støjudsendelsen, hvor påvirkningen i nogle beboelser nærmer sig grænseværdien. Konklusion på støjpåvirkninger ved Ejstrup Vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for almindelig støj og lavfrekvent støj er overholdt ved alle nabobeboelser i Ejstrup samt i det åbne land. Mølleansøgeres beboelser på Egerisvej 36 og Skovvejen 3 får nogle af de største støjpåvirkninger ved hovedforslaget. Den største nabopåvirkning får Skovvejen 5, 7 og 2, som også er de mest påvirkede beboelser ved det alternative forslag. Krav til støjniveau for lavfrekvent støj er ligeledes overholdt for alle beboelser. Den største påvirkning ved hovedforslaget får mølleansøgers beboelse på Egerisvej 36 efterfulgt af nabobeboelser på Skovvejen 5 og 2 samt den anden mølleansøgers beboelse på Skovvejen 3. Den største påvirkning ved det alternative forslag får Skovvejen 5. Ringkøbing-Skjern Kommune kan og vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. 5.4 Skyggekast Generelt om skyggekast og reflekser Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, hvor skyggekast opleves som lysblink, men den kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter [5.7], [5.8]. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og afvise smuds, kan der forekomme refleksblink fra vingerne. I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller bliver vingernes refleksforhold angivet. Typisk vil vingernes refleksvirkning blive halveret i løbet af vindmøllens første driftsår, og kommunerne kan i deres planlægning stille krav om antirefleks-behandling af vingerne. Normalt vil vingerne fra fabrikanten være overfladebehandlet for at opnå lavt glanstal. Oftest vil glanstallet ligge på under 30, hvilket regnes for tilstrækkeligt lavt til at reflekser fra vindmøllen ikke anses for et problem [7, 8]. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Det er på denne baggrund vurderet, at reflekser fra projektforslagets vindmøller ikke vil medføre væsentlige gener. Lovgivning Der er ikke indført danske regler for, hvor store gener Foto 5.1. Sensor til skyggestop monteret på toppen af en vindmølles nacelle. Siemens Shadow Control Description. fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboer ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Software-program mod gener ved skyggekast Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et software-program i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast hos naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, såfremt det er nødvendigt for at overholde en maksimal skyggepåvirkning af nabobeboelser på 10 timer årligt. Ringkøbing-Skjern Kommune vil ifølge gældende praksis i VVM-tilladelsen stille krav om, at programmet installeres i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel beregnet skyggekast om året. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 133

Beregningsmetode for skyggekast Beregningerne af skyggekast er foretaget for udendørs skyggekast for et opholdsareal på 20 gange 15 meter i retning ud mod møllerne. Indendørs skyggekast er beregnet gennem et vindue på 1 gange 1 meter, vendt mod vindmøllerne. Skyggekastet er beregnet i WindPRO version 2.8, som er baseret på følgende forudsætninger: end 3 grader, da skyggekast under 3 grader opfattes som uproblematisk. medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for, hvor meget skyggekast der opstår. Værdien for skyggekast er i værste tilfælde det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bagved møllernes rotor, uanset om det er overskyet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel. Dvs. vindretning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af solskinstimer. Møllernes driftstid er beregnet ud fra en effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken mølle, det kommer. Skyggekalendere, vist i en simpel grafisk Hovedforslag Skygge Alternativt forslag Skygge Kort 5.4. Isolinjer for hovedforslagets skyggekast (til venstre) og alternativets skyggekast (til højre) i timer pr. år. Den røde linje afgrænser det område, som teoretisk vil påvirkes med mere end 10 timers skyggekast skyggekast i et gennemsnitsår, reel værdi. Foruden mølleansøgeres boliger vil kun en enkelt nabobolig, Højbyvej 23, i et gennemsnitsår kunne rammes af mere end 10 timers skyggekast på udendørs opholdsareal. 134 Vindmøller ved Ejstrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

fremstilling, ses i figur 5.3. Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er tegnet kort med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet. Se kort 5.4. Af kortet kan det tilnærmelsesvist aflæses, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for i et gennemsnitsår. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og møllen, som reelt vil reducere skyggekastpåvirkningen. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. Skyggekastet kan dog også være væsentligt højere i år med specielle vejrforhold. Skyggekast fra vindmøllerne ved Ejstrup Der er i tekst, figur, tabel og på kort arbejdet med timer i reel værdi, da disse er vurderet som de væsentligste for naboers belastning. Tabel 5.4 giver de reelle værdier for udendørs og indendørs skyggekast i timer og minutter for naboboligerne. Kort 5.4 viser isolinjerne for skyggekastet. Figur 5.2 viser, hvornår skyggekastet rammer på året og på dagen. Kun mølleansøgernes egne boliger, Egerisvej 36 og Skovvejen 3 samt naboboligen Højbyvej 23, vil i et vejrmæssigt genenmsnitsår blive ramt af mere end 10 timers årligt skyggekast på indendørs og udendørs opholdsarealer. Øvrige naboboliger på Skovvejen og Højbyvej kan forvente en vis skyggepåvirkning, men vejledende krav er overholdt. Det beregnede antal skyggetimer forudsætter, at der er frit udsyn fra bolig til mølle. For skov- og plantageejendommen på Højbyvej vil skyggepåvirkningen blive væsentligt reduceret af de mellemliggende træer, og for flere ejendomme på Skovvejen vil driftsbygninger og mellemliggende bevoksning afskærme bolig og opholdsarealer fra skyggepåvirkning fra møllerne. Boliger vest for møllerne kan blive påvirket om morgenen, boliger nord for møllerne kan blive påvirket midt på dagen og boliger øst for møllerne kan blive påvirket ved aftenstid. Der er udviklet et program, som kan stoppe vindmøllerne én for én, når grænsen for tilladt skyggekast ved bestemte nabobeboelser nærmer sig at være nået. Programmet anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer ikke kan Tabel 5.4 Skyggekast hos naboer. Teoretisk skyggekast uden hensyn til evt. afskærmende bevoksning og bygninger mellem møller og opholdsareal, angivet i timer:minutter på udendørs og indendørs opholdsareal. Adresse Hovedforslag 3 stk. V90-3,0-80 overholdes ved alle nabobeboelser. Ringkøbing- Skjern Kommune vil stille krav om, at ingen naboer påvirkes mere end 10 timer beregnet årligt. Konklusion på skyggekast Mølletypen V90-3,0-80 giver som følge af sin større højde og rotordiameter en lidt længere periode med skyggekastpåvirkning af et givent indendørs eller udendørs opholdsareal end mølletypen V80-2,2-65. Kun en enkelt nabo påvirkes dog mere end de maksimalt anbefalede, beregnede 10 timer årligt i gennemsnitsår, som er Miljøministeriets generelle anbefaling og Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinje, ved Alternativ 3 stk. V80-2,0-65 Udendørs Indendørs Udendørs Indendørs Skovvejen 1 6:53 6:00 5:32 4:43 Skovvejen 3 10:41 9:13 9:34 8:05 Skovvejen 5 8:35 7:17 7:08 5:52 Skovvejen 7 8:16 7:00 7:21 6:03 Skovvejen 9 5:29 4:31 4:24 3:31 Egerisvej 38 6:33 5:40 6:00 5:06 Egerisvej 34 20:11 17:34 15:01 13:13 Egerisvej 29 5:02 4:24 3:34 3:04 Egerisvej 27 4:46 4:12 3:37 3:04 Skovvejen 2 8:29 7:15 6:55 5:48 Skovvejen 4 1:07 0:54 0:39 0:27 Egerisvej 31 1:31 1:16 1:01 0:49 Egerisvej 25 1:10 1:02 0:32 0:27 Fasterlundvej 17 0:43 0:34 0:27 0:21 Fasterlundvej 15 2:22 2:06 1:25 1:14 Fasterlundvej 8 1:22 1:11 0:58 0:50 Horsmosen 3 0:00 0:00 0:00 0:00 Højbyvej 23 10:15 9:41 6:55 6:42 Egerisvej 36 18:47 16:43 10:12 8:40 VVM-redegørelse og miljørapport 2012 135

Figur 5.3 Skyggegrafer som viser tid på året og tid på dagen, hvor naboboliger kan rammes af vindmøllernes skyggekast. Farven angiver, hvilken mølle skyggen vil komme fra (mølle 1: grøn, mølle 2: gul og mølle 3: blå). Illustrationen svarer til udendørs opholdsarealer ved projektets hovedforslag. A: A_SO - Skovvejen 1 - udendørs B: B_SO - Skovvejen 3 - udendørs G: G_SO - Egerisvej 34 - udendørs 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan C: C_SO - Skovvejen 5 - udendørs D: D_SO - Skovvejen 7 - udendørs I: I_SO - Egerisvej 27 - udendørs 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan E: E_SO - Skovvejen 9 - udendørs F: F_SO - Egerisvej 38 - udendørs K: K_SO - Skovvejen 4 - udendørs 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 Tid 14:00 Tid 14:00 12:00 12:00 12:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan 136 Vindmøller ved Ejstrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

H: H_SO - Egerisvej 29 - udendørs M: M_SO - Egerisvej 25 - udendørs N: N_SO - Fasterlundvej 17 - udendørs 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan J: J_SO - Skovvejen 2 - udendørs O: O_SO - Fasterlundvej 15 - udendørs P: P_SO - Fasterlundvej 8 - udendørs 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan L: L_SO - Egerisvej 31 - udendørs Q: Q_SO - Horsmosen 3 - udendørs R: R_SO - Højbyvej 23 - udendørs 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 Tid 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Måned Sep Okt Nov Dec Jan VVM-redegørelse og miljørapport 2012 137

gennemførelse af projektets hovedforslag, og ingen ved projektets alternativ. Møllernes placering vest for Borris Plantage bevirker, at der er relativt få naboer, som kan rammes af skyggekast ved aftenstid. Niveauet for påvirkningerne vil ikke overstige det anbefalede, og påvirkningen af såvel boliger som veje vurderes at være acceptabel. 5.5 Samlet påvirkning af nabobeboelser Afstand og visuel påvirkning Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer - i hovedforslaget med undtagelse af den kommende mølleejers egen private bolig og medarbejderbolig. Medarbejderboligen nedlægges som beboelse, inden møllerne opstilles. Vindmøllerne vil blive oplevet som markante og dominerende elementer i landskabet fra de omkringliggende veje; Skovvejen, Egerisvej, Fasterlundvej, Horsmosen og Højbyvej. Vindmøllerne vil ligeledes blive oplevet som markante og dominerende fra en del af naboboligerne. Det drejer sig især om Skovvejen 2, 4, 5, 7 og 9, Egerisvej 27, 29, 31 og 38 samt Fasterlundvej 15 og 17, hvor der ikke er mellemliggende bygninger, der afskærmer for udsynet. For de øvrige nærmeste boliger vil udsynet til mølerne være begrænset af udhuse, driftsbygninger eller boligens orientering i forhold til mølleområdet. Bevoksninger kan i større eller mindre grad virke afskærmende for udsynet fra nogle boliger og udendørs opholdsarealer, alt efter betragterens placering i forhold til møllerne. Alternativet vil ikke give en væsentligt anderledes visuel oplevelse, men vindmøllerne er lidt anderledes placeret og vil virke lidt mindre dominerende set fra de nærmeste nabobeboelser. Den samlede visuelle påvirkning fra Ejstrup-møllerne i samspil med andre store vindmøller vurderes at være ubetænkelig set fra nabobeboelser og beboelser imellem vindmøllegrupperne, dels på grund af den relativt store afstand mellem mølleparkerne og dels på grund af afskærmning af udsynet fra læhegn, plantager og andre samlede bevoksninger. Støjpåvirkning Kravene i vindmøllebekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og i den samlede bebyggelse Ejstrup, ved både hovedforslag og alternativ. Den største beregnede støjpåvirkning ved hovedforslaget modtager Egerisvej 36 (mølleansøgers egen bolig), efterfulgt af en række boliger på Skovvejen, primært Skovvejen 2, 3, 5 og 7, som ligger relativt tæt på flere møller og derfor modtager støjbidrag fra flere møller. Ved alternativet, hvor møllerne ligger tættere på nabobeboelser, er støjpåvirkningen størst på Skovvejen 2, 3, 5 og 7. Støjpåvirkningen i nærmste støjfølsomme område, Ejstrup, ligger væsentligt under grænseværdien i såvel hovedforslaget som det alternative forslag. Vindmøllerne overholder ved begge projektforslag ligeledes støjkrav for udsendelse af lavfrekvent støj, hvor den største påvirkning er for boliger på Skovvejen. Skyggekast Skyggekast fra roterende møllevinger kan ramme veje og boliger vest for opstillingsområdet i morgentimerne og øst for opstillingsområdet ved aftenstid. Møllernes placering umiddelbart vest for Borris Plantage bevirker, at der reelt ikke forventes at være naboer, som rammes af skyggekast ved aftenstid. Skyggekastberegninger for projektforslagene viser, at der teoretisk kan ske en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt ved en enkelt af nabobeboelserne foruden mølleansøger selv. Efter vedtagelse af projektet vil der foretages en mere detaljeret skyggekastberegning, som tager hensyn til afskærmende bevoksning og bygninger samt naboboligens konkrete placering af vinduer. Denne beregning vil mere præcist angive, om skyggekast overstiger 10 timer årligt. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel skyggekast om året (svarende til beregnet antal timer i et vejrmæssigt gennemsnitligsår). Samlet vurdering af miljøpåvirkningen Lovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger på nær ved (kommende) vindmølleejers egen private bolig og ved medarbejderbolig. Dette er muligt, fordi vindmølleejer selv har indflydelse til at regulere møllens drift. Medarbejderboligen nedlægges som beboelse, inden det ansøgte vindmølleprojekt realiseres. De nye vindmøller vil blive oplevet som markante og dominerende fra de nærmeste omkringliggende veje og opholdsarealer, herunder boliger, der har udsyn over opstillingsområdet. Indenfor en radius af 1 kilometer vurderes det, at ca. 10 naboer vil kunne opleve udsigten til møllerne som markant og i nogle tilfælde dominerende fra deres bolig eller nærmeste udendørs opholdsareal. Kravene i Vindmøllebekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og i samlet bebyggelse. Hovedforslaget giver en lidt lavere støjpåvirkning af andre naboer end mølleansøger selv pga. møllernes placering i større afstand til naboboliger 138 Vindmøller ved Ejstrup - Miljøkonsekvenser hos naboer

og en indarbejdet støjregulering af møllernes drift. Vindmøllerne overholder ligeledes krav for udsendelse af lavfrekvent støj. Ingen naboboliger ud over de to vindmølleansøgeres egne private boliger samt medarbejderboligen, som nedlægges får mere skyggekast end det anbefalede maksimum på 10 timer årligt. Alle krav i forhold til nabobeboelser er overholdt, men samlet set er nabobeboelsen Skovvejen 5 mest udsat i med hensyn til støj og visuel påvirkning VVM-redegørelse og miljørapport 2012 139

6. Andre forhold Det følgende kapitel redegør for 0-alternativet samt for areal udtaget af landbrugsdrift, forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg, socioøkonomiske forhold og manglende viden. 0-alternativet Ved 0-alternativet rejses ingen møller i vindmølleområde nr. 16, Ejstrup, og der vil ikke være nogen landskabelig, miljømæssig eller visuel påvirkning fra store vindmøller nærmere end møllerne ved Troldhede. Reduktionen af udledningen af luftforurenende stoffer og partikler udebliver. Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka 10.900 m 2 (1,09 ha) jord af landbrugsdrift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagede arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Forhold til lufttrafik Projektområdet ved Ejstrup ligger cirka 19 kilometer væk fra den nærmeste større flyveplads, Stauning Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Der stilles ingen skærpede krav som følge af nærhed til Forsvarets flyvezone. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 og max. 30 candela, der svarer til holdsvis en 9W og en 25W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men vurderes ikke at genere omgivelserne på jorden. Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Socioøkonomiske forhold I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Ejstrup ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr. 1392 af 27. december 2008. Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis ca. 792.000 kr ved hovedforslaget og 528.000 kr ved det alternative forslag igennem den grønne ordning. Manglende viden Der er ikke foretaget aktuelle optællinger eller målinger i forbindelse med VVM-arbejdet. Det vides ikke, om grundvandet ved den enkelte vindmøllelokalitet indeholder jern, eller om der er behov for en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundament. Det kan alene en konkret undersøgelse ved den givne placering vise. Derudover er der ikke kendskab til forhold, hvorom der er manglende viden. De økonomiske forhold vedrører ikke VVM-redegørelsen og miljørapporten. 140 Vindmøller ved Ejstrup - Sundhed og overvågning

7. Sundhed og overvågning Det følgende kapitel redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. 7.1 Påvirkning af sundheden Vindmøller påvirker menneskers sundhed på en række områder. Eksempelvis direkte gennem støj- og skyggekastpåvirkninger ved nabobeboelser samt indirekte gennem en reduktion i udledningen af luftforurenende stoffer fra konventionelle kraftværker. Støj Et støjniveau på maksimalt 44 db(a) ved nabobeboelser ligger under det niveau, der menes at påvirke menneskers sundhed. Lydniveauet svarer til, at der fra vindmøller må genereres en støj, svarende til sagte tale, se figur 5.1. Støjen vil dog optræde som et sus, der gentages hvert andet sekund - afhængigt af vindstyrken - hvorfor monotonien heri kan udgøre en del af problemet ved påvirkningen. Almindeligvis vil støjen dog ikke kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse ved vindhastigheder over 8-12 m/s, svarende til frisk til hård vind. Lavfrekvent støj Der eksisterer i dag en vis usikkerhed omkring genevirkningerne af den lavfrekvente støj, der udsendes fra vindmøller. Lavfrekvent støj lyder som de dybe bastoner i musik eller langsomt-gående motorer og kompressorer. Niveauet afhænger alment af vindmøllens størrelse, afstand og vindhastighed. Sundhedstyrelsen har i marts 2011 fremlagt en rapport, der undersøger sammenhængen mellem vindmøllestøj og henbredseffekter [7.6]. Rapporten er udarbejdet som en screening af den internationalt tilgængelige viden om vindmøllers helbredsvirkninger med reference til ca. 150 videnskabelige titler. Rapporten konkluderer: at hørbar infralyd ikke forekommer at der ikke er fundet pålidelige sammenhænge mellem møllestøj og kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk eller hjerte-karssygdomme at 10% af møllenaboer oplever vindmøllestøj som stærkt generende at søvnforstyrrelser kan forekomme ifølge enkelte naboers egne oplysninger at vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyndromet ikke er konstateret ved videnskabelige undersøgelser og derfor ikke anses for reelle problemer i forbindelse med vindmøller at lavfrekvent støj kan forekomme men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder I december 2011 blev en bindede græseværdi på 20 db lavfrekvent støj fastlagt i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, se figur 5.2. Skygge Skyggekast opstår når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsarealer. Det kan ikke udelukkes at enkelte individer bliver generet af skyggekast. Sundhedsstyrelsen konkluderer på baggrund af sit studie af vindmøllers helbredsvirkninger, at skygger fra roterende vinger ikke kan fremkalde epileptiske anfald [7.6]. Ringkøbing-Skjern Kommune stiller krav om at installere skygge-stop for at overholde de vejledende grænser på 10 timers skyggekast om året. Reduktion af emissioner Vindmøllers bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra konventionelle kraftværker vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Se tabel 0.1 og 7.1. Der er gennemført en række studier, der skulle afdække de samfundsøkonomiske omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger, ved forskellig energiproduktion. Det drejer sig om udgifter forbundet med drivhuseffekten (tørke, oversvømmelser, stormskader) samt luftforurening med svovl, kvælstof og partikler, der har en mere lokal skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger (syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader). Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt tidlig død [7.1]. EU har i forskningsprojektet ExternE - Externalities of Energy beregnet de eksterne omkostninger ved elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft i 2001 beregnet til 30-52 øre pr. kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr. kwh [7.1] og [7.2]. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i 2004 beregnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luftforurening påvirker sundheden, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen [7.3]. VVM-redegørelse og miljørapport 2012 141

DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler. Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr. kwh over 3,44 til 6,34 eurocent pr. kwh over årene 2003-05. Højst for Vestforbrændingen og lavest for Amagerværket. Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen og uden CO 2 -omkostningen [7.4]. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca. 7 øre pr. kwh ved en CO 2 -kvotepris på 150 kr pr. ton [7.5]. Rapporternes beregninger viser, at vindenergien således kan spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø. Efterhånden er der i videnskabelige kredse stor enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren vil give anledning til en række klimaforandringer. Dette vil ligeledes få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark, både når det drejer sig om ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt ophold. Projektet kan derfor på grund af sin CO 2 -fortrængning siges at bidrage positivt til at holde klimaændringerne i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. 7.2 Overvågning Ringkøbing-Skjern Kommunes miljøtilsyn vil sikre, at lovgivningsmæssige grænseværdier og vejledende grænser bliver overholdt indtil vindmøllerne demonteres. Ringkøbing-Skjern Kommune kan, som generelt led i miljøtilsynet eller på baggrund af mulige naboklager, kræve gennemførelsen af en konkret støjmåling ved idriftsættelse eller igangværende drift af møllerne. Ringkøbing-Skjern Kommune vil forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Vindmøllerne råder over indbyggede styre- og overvågningsprogrammer, der registrerer alle fejlfunktioner, og om fornødent stopper møllen. Vindmøllernes drift overvåges elektronisk af vindmølleproducenten, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Tabel 7.1 Mindsket udledning af drivhusgasser fra el- og kraftvarmeværker Mindsket emission, ton Mølletype Luftart Hvert år, gns. På 20 år 1 Kuldioxid, CO Hovedforslag 2 13.600 272.000 Svovldioxid, SO 2 4,5 90 3 stk. V90-3,0-80 Kvælstofoxider, NO x 16,7 333 Kuldioxid, CO Alternativt forslag 2 9.650 193.000 Svovldioxid, SO 2 3,2 64 3 stk. V80-2,0-65 Kvælstofoxider, NO x 11,8 236 1) Tyve år er defineret som vindmøllers tekniske levetid og bliver benyttet i sammenlignende beregninger for vindmøller 142 Vindmøller ved Ejstrup - Sundhed og overvågning

8. Kildehenvisninger [1.1] Kommuneplan 2009-2021 Ringkøbing-Skjern Kommune. http://rksk.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan. aspx [1.2] Store vindmøller i det åbne land en vurdering af de landskabelige konsekvenser, Miljøministeriet januar 2007, udarbejdet af Birk Nielsen Landskabsarkitekter, planlæggere m.a.a. [2.1] Vestas. PARK - vinddata analyse WindPRO version 2.8 [2.2] Ifølge Energistyrelsens årlige energistatistik, Energistatistik 2010, er gennemsnitsforbruget pr. husstand til apparater og lys 3.430 kwh i 2010. Det gennemsnitlige elforbrug er 4.000-4.500 kwh i parcelhuse uden elvarme og 2.000-2.500 kwh i lejligheder. I denne rapport er indregnet et gennemsnitsforbrug på 4,3 kwh pr. husstand. Se http://www.ens.dk/da-dk/ Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Aarsstatistik/ Documents/Energistatistik_2010.pdf og http://www. trefor.dk/default.aspx?m=4&i=726&pi=8&pr=0 [2.3] Energistyrelsen: Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller, 26. juni 2008 [2.4] LM Glasfiber A/S: LM lightning Protection, Taming the power of lightning. http://www.lmwindpower.com/upload/lmlightning2006_uk.pdf [2.5] Strange Skriver (19. november 2008): Notat om sikkerhedsafstande for vindmøller, Danmarks Vindmølleforening. [2.6] Vindformation nr. 40, november 2005. [2.7] Notat om rengøring af vindmøller og olieudslip. Ringkøbing-Skjern Kommune d. 28. juli 2010. [2.8] Notat om praksis vedr. håndtering af vindmøllefundamenter i vindmølleplanlægningen. Ringkøbing-Skjern Kommune d. 14. september 2010. [2.9] Description of Standard Gravity Anchor Foundation V80-V90-V100-V112, Vestas 2011 [2.10] SCADA Housing Solution, VestasOnline (R) Business 2010 [2.11] Road, Crane Pad and Hardstand Specifications for Vestas Turbines V80-V90-1.8/2.0MW, V82-1.65MW and V90-3.0MW, Vestas 2010 [3.1] Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Natura 2000. http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/ Natura2000/ [3.2] Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Skjern Å. Natura 2000-område nr. 68, Habitatområde H61 [3.3] Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67, Habitatområde H60, Fuglebeskyttelsesområde F37 [3.4] Danmarks Naturdata. http://www.naturdata.dk/ [3.5] Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. http:// www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf [3.6] Clausager, I. og H. Nøhr. 1995. Vindmøllers indvirkning på fugle. Status og viden og perspektiver. Faglig rapport fra DMU, nr. 147. [3.7] Everaert, J. og E. Kuijken, 2007. Wind turbines and birds in Flanders (Belgium). Preliminary summary of the mortality research results. Research Institute for Nature and Forest (INBO). [3.8] Hötker, H., K. Thomsen, H. Köster 2004. Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse - Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an die Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. Naturschutzbund Deutschland, Nabu. [3.9] Larsen, J. K. og P. Clausen (1998). Effekten på sangsvaner ved etablering af en vindmøllepark ved Overgård Gods. Faglig rapport fra DMU, nr. 235 [3.10] Voigt, S. 2008. Gæs vænner sig til vindmøller. DMU nyt nr. 12, 2008. [3.11] www.dofbasen.dk [3.12] Miljørapport 2010 fra Energinet.dk [3.13] Faktablad M2. Vindmøller og drivhuseffekten. Danmarks Vindmølleforening 2011 [3.14] Danmarks Arealinformation. Boringsdata fra GEUS JUPITER database. http://kort.arealinfo.dk/ [3.15] Faktablad T4. Vindmøllers energibalance. Danmarks Vindmølleforening 2010. [3.16] Vestas aktionærinformation 1/2008 [3.17] Faktablad M2. Vindmøller og drivhuseffekten. Danmarks Vindmølleforening 2011 [4.1] Ringkøbing-Skjern Kommune: Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, bilag 1. 2009 [4.2] Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 2 Midtjylland. 1981 [4.3] Foto Dennis Nielsen, Byggeri og Teknik I/S [4.4] Foto Kristen Kousgaard, www.panoramio.com [4.5] Kulturarvsstyrelsen. http://www.kulturarv.dk/ fundogfortidsminder [4.6] Skjern Å Formidlerforum. http://www.skjernaa. info/om-np-skjern-a/mal-for-nationalparken [4.7] Store vindmøller i det åbne land en vurdering VVM-redegørelse og miljørapport 2012 143

af de landskabelige konsekvenser, Miljøministeriet januar 2007, udarbejdet af Birk Nielsen Landskabsarkitekter, planlæggere m.a.a. [4.8] Vindformation nr. 40, november 2005 [5.1] Vejledende støjgrænser, se http://www.mst.dk/ Virksomhed_og_myndighed/Stoej/stoejgraenser/ [5.2] DELTA (Madsen, K.D. og Pedersen, T.H). EFP- 06 Project. Low Frequency Noise from Large Wind Turbines. Final Report, AV 1272/10. D. 21. november 2010 [5.3] Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen: Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Sektion for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer, Aalberog Universitet, 2010 [5.4] DELTA. Project Report. EFP-06 Project. Low Frequency Noise from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on measurements and methods, 30. april 2008. [5.5] Perception of Low Frequency Noise from Large Wind Turbines (EFP-06). Af Sabine von Hünerbein, Andrew King, Jonathan Hargreaves, Andrew Moorhouse og Chris Plack. Acoustics Research Centre. The University of Salford, Salford, Greater Manchester, United Kingdom. Oktober 2010. [5.6] Faktablad T1: Sådan fungerer en vindmølle, Danmarks Vindmølleforening, april 2002. [5.7] Faktablad P8: Skygger og blink fra vindmøller, Danmarks vindmølleforening, 2009. [5.8] Vindmøller i Danmark, Energistyrelsen nov. 2009, http://www.ens.dk/documents/ Netboghandel%20-%20publikationer/Vedvarende%20 energi/2009/html/vindm%c3%b8ller%20i%20 Danmark/html/kap03.htm [5.9] Fakta om lyd. http://acoustics.aau.dk/research/lf/ soundfacts.html [7.1] Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1. Vindmøllernes samfundsøkonomiske værdi, juli 2007. [7.2] ExternE - externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of Externe Figures of the National Implementation phase. EU-kommissionen, juli 2001. www.externe.info [7.3] Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004. [7.4] Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening www.dmu.dk. [7.5] www.energistyrelsen.dk [7.6] Sundhedsstyrelsen: Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapport af 9. marts 2011. 144 Vindmøller ved Ejstrup - Sundhed og overvågning

Vindmøller ved Ejstrup Miljørapport med VVM og Miljøvurdering August 2012 Ansvarshavende redaktion: Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Lemvigegnens Landboforening Industrivej 53 7620 Lemvig Fotos og visualiseringer: Byggeri og Teknik I/S Birk Centerpark 24 7400 Herning Kort: copyright Blom copyright COWI copyright KMS Bearbejdet af Lemvigegnens Landboforening Teknisk beskrivelse samt beregning af produktion og nabopåvirkninger: Vestas Northern Europe A/S Herningvej 5-7 6920 Videbæk Matrikulære forhold: Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær Industrivej 53 7620 Lemvig Tryk: Grafisk Tryk, Lemvig Oplag 40 stk. Layout: Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Lemvigegnens Landboforening Industrivej 53 7620 Lemvig Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Telefon: 9974 2424 E-mail: land.by.kultur@rksk.dk Forside: Visualisering af vindmølleprojektets hovedforslag set fra Fasterlundvej Bagside: Visualisering af vindmølleprojektets hovedforslag set fra Nr. Viumvej VVM-redegørelse og miljørapport 2012 145

Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm