Nyt om byggevaredirektivet

Nyt om byggevaredirektivet INDHOLD November 1999 Det indre byggemarked på vej 4 Side 1 og 20: By- og boligministeren: Det indre byggemarked på vej Side 2-6: Håb om hurtigere standardisering af byggevarer Dansk Standard: Rapport på rette spor By- og Boligministeriet: Nu skal der følges op Side 7: Styrkelse af arbejdet med Eurocodes Side 8-9: Teknologisk Institut satser på byggevaredirektivet Side 10-14: Brandklassifikationssystem med vitale danske interesser Reaktioner fra byggesektoren: Tilfredshed hos Danogips Plastindustrien: Behov for information Træ-optimisme Rockwool satser på europæisk ekspansion Side 15: Drikkevands-netværk Nye mandater og retningslinier Side 16-18: Byggevarer med fastlagt niveau for attestering i europæiske tekniske godkendelser Side 19: DS-direktør får ansvar for europæisk standardisering De første harmoniserede standarder er tæt på Søren Wesseltoft By- og boligminister Jytte Andersen Af by- og boligminister Jytte Andersen Opbygningen af EU s indre marked skaber nye muligheder for de sektorer og virksomheder, der er parat til løbende at udvikle sig, så de kan imødekomme nye behov hos borgere, virksomheder og myndigheder. Det danske erhvervsliv har længe demonstreret stor omstillingsparathed og fleksibilitet, og der er ingen tvivl om, at den danske byggeog anlægssektor vil få meget stor gavn af at kunne konkurrere på fair vilkår på ét stort fælles marked - uden at møde generende handelshindringer ved de nationale grænser. Hurtige standarder tak! Derfor har regeringen lagt pres på EU-Kommissionen og på de europæiske standardiseringsorganisationer for at få øget tempoet i standardiseringsarbejdet. Vi bakker fuldt op om den arbejdsgruppe, som Kommissionen har nedsat for at finde frem til årsagerne til de utilfredsstillende fremskridt. Det er f.eks. vigtigere, at vi for de enkelte byggevarer hurtigt får udsendt en standard, så fabrikanterne kan begynde at CE-mærke, end at standarden er perfekt i alle detaljer. En given standard kan altid senere revideres, så der er ingen grund til, at den skal virke som stopklods for en europæisk konkurrence på lige vilkår. Der kommer da heldigvis flere praktiske skridt frem mod det indre marked for byggevarer. Vi kan nu omsider se frem til at få de første harmoniserede standarder endeligt vedtaget. Et andet afgørende lyspunkt er vedtagelsen af et fælles europæisk klassifikationssystem for byggevarers reaktion på brand. Manglende enighed på dette område har virket bremsende på arbejdet med en lang række harmoniserede standarder og fælles tekniske godkendelser. Vedtagelsen af klassifikationssystemet er resultatet af et langt sejt træk for at få forskellige nationale traditioner inden for byggelovgivning til at mødes i ét fælles system. Dermed er klassifikationssystemet også et eksempel på, at det europæiske samarbejde kan føre til konkrete resultater. Den praktiske udformning af systemet viser, at det gennem et tæt samarbejde mellem virksomheder, organisationer og myndigheder er lykkedes os at sikre vitale danske interesser. fortsættes side 20 BYGGEVAREDIREKTIVET

November 1999 Håb om hurtigere standardisering af byggevarer Jens-Christian Bernhardt Siden årets begyndelse har en arbejdsgruppe kulegravet årsagerne til, at standardiseringen af byggevarer kun skrider langsomt fremad. Den danske deltager i gruppen fortæller her om arbejdet. Der er adskillige muligheder for at fremskynde færdiggørelsen af de længe savnede harmoniserede standarder under byggevaredirektivet. Sådan lyder den overordnede konklusion på den første rapport fra den Teit Hornbak arbejdsgruppe (EC-CEN Task Force), som siden begyndelsen af året har kulegravet problemstillingerne. Rapporten blev præsenteret for Det Stående Byggeudvalg i slutningen af juni 1999. Den har været udsendt til skriftlig høring i CEN og blev behandlet af CEN s tekniske bestyrelse i oktober 1999. Arbejdsgruppen blev nedsat i slutningen af 1998 på baggrund af det stadigt mere påtrængende behov for harmoniserede standarder på byggevareområdet. Arbejdsgruppen er et samarbejdsprojekt mellem EU-Kommissionen og den europæiske standardiseringsorganisation CEN. Kommissionen deltager aktivt i gruppens arbejde med to af de syv deltagere. Tre typer problemer Rapporten påpeger tre hovedtyper af problemer, der forsinker standarderne: Organisatoriske problemer Tekniske problemer Kulturforskelle mellem standardiseringsverdenen og byggevaredirektivet. Rapporten anviser samtidig et spektrum af løsninger i form af anbefalinger til Kommissionen, CEN, de nationale standardiseringsorganisationer og de tekniske komiteer. Og løsninger er der hårdt brug for, hvis det indre marked på byggeområdet skal blive reelt. De harmoniserede standarder er nemlig hovedvejen til at kunne CEmærke byggevarer i henhold til byggevaredirektivet. På de områder, hvor der bliver udarbejdet harmoniserede standarder og det er de fleste skal standarderne overholdes. På øvrige områder skal europæiske tekniske godkendelser, de såkaldte ETA er, ligge til grund for CE-mærkningen. Dansk indsats Civilingeniør Jens-Christian Bernhardt fra Rambøll deltager i arbejdsgruppen, idet han er tilknyttet CEN som såkaldt rapporteur det vil sige, at Jens-Christian Bernhardt står for den faglige koordinering af alle europæiske standardiseringsaktiviteter på byggeområdet. Han fortæller, at arbejdet i gruppen er både konstruktivt og frugtbart. Ikke mindst fordi gruppen i englænderen J. W. Turner har en meget kompetent og respekteret formand. - Vi besøgte standardiseringsorganisationerne i Frankrig, Belgien, Tyskland, England og Italien. Hvert sted mødtes vi med et antal tekniske komiteer, som blev bedt om uden forbehold at kommentere standardiseringsarbejdet. Det var en god måde at arbejde på. Der kom virkelig ting og sager på bordet, siger Jens-Christian Bernhardt. I alt blev det til møder med 37 tekniske komiteer. Det er hovedindtrykkene fra disse møder, der er samlet i gruppens første rapport. En mere detaljeret rapport forventes at foreligge i løbet af efteråret. Mange standarder på vej Det er Jens-Christian Bernhardts personlige mening, at CEN vil modtage rapporten positivt. - Det er min forventning, at CEN meget aktivt vil følge op på rapportens konklusioner. Det er vigtigt, at standarderne bliver færdige så hurtigt som muligt, siger han og fortsætter: 2

Det er min forventning, at CEN meget aktivt vil følge op på rapportens konklusioner Jens-Christian Bernhardt Niels Åge Skovbo/Fokus - Jeg tror, at vi vil se virkelig mange harmoniserede standarder på byggeområdet blive færdige i løbet af de næste par år. Et af budskaberne fra arbejdsgruppen er, at det er vigtigere, at der foreligger færdige standarder, end at standarderne er perfekte i enhver henseende. De tekniske komiteer opfordres til fleksibelt at overveje midlertidige løsninger, som så siden kan forbedres. - Jeg forestiller mig en løbende vedligeholdelse og tilpasning af standarderne til såvel udviklingen som lovgivningens krav i de næste fem til ti år, fastslår Jens-Christian Bernhardt, som til fulde erkender, at det er en meget vanskelig og kompleks opgave at udarbejde de harmoniserede standarder. CEN har lagt sekretariaterne for sine tekniske komiteer ud til standardiseringsorganisationer over hele Europa. Strukturen i arbejdet er kompliceret. Og hovedparten af indsatsen i de tekniske komiteer bliver udført af frivillig arbejdskraft. Hertil skal lægges, at byggevaredirektivet er betydeligt mere kompliceret end andre direktiver, som kun forholder sig til væsentlige krav om sikkerhed, sundhed og miljø. - Der er mange gode grunde til, at processen ikke er nået videre, end den er. Et grundlæggende element i arbejdet i arbejdsgruppen har derfor været at undgå mudderkastning og kritik for i stedet at se konstruktivt på fremtiden, understreger Jens- Christian Bernhardt. Og det synes jeg er lykkedes for os. jbn Deltagerne i arbejdsgruppen J. W. Turner, formand Jens-Christian Bernhardt, CEN-rapporteur på byggeområdet Amilcar da Costa, CEN s centralsekretariat, sekretær Luc Brocart, CEN-konsulent (indtil 1. april 1999) Julio Salazar-Mitchell, CEN-konsulent (fra 1. april 1999) Adam Pinney, CEN-konsulent V. Leoz Argüelles, Kommissionen Jean Marie Chaboussant, Kommissionen Rapporten i hovedtræk Rapporten fra arbejdsgruppen beskriver en række indsatsområder, der kan fremskynde færdiggørelsen af de harmoniserede standarder under byggevaredirektivet. Indsatsområderne er samlet under tre overskrifter: Organisation, tekniske problemstillinger og kulturelle forskelle. Organisation Ressourcer til ledelse og koordinering Mange af de tekniske komiteer påpeger et behov for flere ressourcer til såvel ledelse og koordinering af standardiseringsarbejdet som til oversættelse og teknisk redigering. Arbejdsgruppen vurderer, at disse behov i mange tilfælde er berettigede og opfordrer CEN til at se nærmere på, om der er afsat tilstrækkelige ressourcer. Også de enkelte landes standardiseringsorganisationer kan styrke indsatsen her. Information Mange tekniske komiteer giver udtryk for, at de modtager en lang række officielle dokumenter, fx lovstof og resolutioner, der skal indgå i arbejdet med at udarbejde de harmoniserede standarder. Det er imidlertid vanskeligt umiddelbart at anvende disse dokumenter i standardiseringsarbejdet. Arbejdsgruppen opfordrer derfor CEN til at udarbejde en samlet informationspakke, der på overskuelig vis præsenterer den information, som komiteerne har brug for. CEN s procedurer Procedurerne for oversættelse og høring fungerer ikke altid efter hensigten. Det er set, at den endelige vedtagelse af en harmoniseret standard er forsinket med 18 måneder eller mere. Arbejdsgruppen foreslår, at CEN så hurtigt som muligt undersøger mulighederne for at effektivisere oversættelsesprocessen yderligere og for at afkorte tidsforløbet fra standardforslaget foreligger fra den fortsættes næste side 3

November 1999 Rapporten i hovedtræk (fortsat) Teit Hornbak tekniske komite til det sendes til endelig afstemning. CEN-konsulenternes rolle CEN-konsulenterne har til formål at bistå de tekniske komiteer, så forslagene til harmoniserede standarder lever op til mandaterne og dermed byggevaredirektivets krav. Denne rolle misforstås nogle gange af de tekniske komiteer, og derfor er der brug for en tydeliggørelse. Arbejdsgruppen opfordrer de tekniske komiteer til at sikre sig, at CEN-konsulenterne kan løse deres opgaver. Bilag Z Der hersker uklarhed om anvendelsen af det såkaldte Bilag Z i nogle tekniske komiteer. Bilaget anvendes til at beskrive hvilke dele af indholdet i en standard, der er harmoniseret efter byggevaredirektivet, og hvilke dele det er frivilligt at leve op til, fordi disse dele rækker ud over byggevaredirektivets krav. Tekniske problemstillinger Fortolkning af mandater En række tekniske komiteer har brug for vejledningsnotater, de såkaldte guidance papers, om fx sikkerhedsniveauer, holdbarhed og standardernes sammenhæng med Eurocodes, før standardiseringsarbejdet kan afsluttes. Arbejdsgruppen opfordrer derfor Kommissionen til så hurtigt som muligt at udarbejde disse notater i en prioriteret rækkefølge. Kommissionen har allerede taget fat på denne opgave. Tekniske problemstillinger I en række tilfælde har de tekniske komiteer problemer med at nå frem til konsensus. Arbejdsgruppen foreslår, at der i disse tilfælde udarbejdes en rapport med oplysninger om problemet. Rapporten sendes til CEN-konsulenten, som sammen med CEN og eventuelt Kommissionen søger at nå frem til en midlertidig løsning, så standardiseringsarbejdet ikke forsinkes. I mange tilfælde drejer den tekniske uenighed sig om prøvningsmetoder. Her anbefaler arbejdsgruppen, at de tekniske komiteer overvejer, om prøvningen eventuelt kan erstattes af beregning, om eksisterende, nationale metoder kan anvendes, eller om det i en periode er hensigtsmæssigt at tillade mere end én prøvningsmetode. Kun hvor det er absolut nødvendigt, skal der udvikles nye testmetoder. Nogle af de tekniske komiteer anfører desuden eksempler på falske tekniske problemstillinger, der fremsættes for at bremse en uønsket standard. Arbejdsgruppen opfordrer til, at sekretariater/formandskaber i disse tilfælde udarbejder en indberetning til CEN. Kulturelle forskelle Arbejdsgruppen har bemærket, at mange af de tekniske komiteer har vanskeligt ved at acceptere hele - eller dele af - byggevaredirektivets koncept. Det gælder fx i forbindelse med CE-mærket, som dele af industrien gerne ser også skal være et kvalitetsmærke. Et andet eksempel er utilfredshed med de fastlagte niveauer for attestering af overensstemmelse. Arbejdsgruppen opfordrer sekretariaterne for de berørte tekniske komiteer til at identificere de problemer, der forsinker standardiseringen. Samtidig understreger arbejdsgruppen, at en række af disse forhold er fastlagt politisk og tiltrådt af alle EU-lande ligesom industrien som helhed har tilsluttet sig udarbejdelsen af harmoniserede standarder. jbn 4

Dansk Standard: Rapport på rette spor Teit Hornbak En udmærket rapport uden de helt store overraskelser, lyder det fra Dansk Standard om resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen. Sekretariatschef Jørgen Hagelund fra Dansk Standard (DS) kan i det store og hele tilslutte sig indholdet i rapporten fra arbejdsgruppen (EC- CEN Task Force). - Rapporten indeholder mange gode analyser og forslag, siger Jørgen Hagelund, som samtidig er medlem af CEN s tekniske bestyrelse. Dermed skal Jørgen Hagelund også være med til at behandle rapporten i den tekniske bestyrelse, hvor DS i forvejen arbejder for at effektivisere standardiseringen generelt. - Her vil rapporten give et godt input, selv om den ikke indeholder epokegørende nyt, der vil være overraskende for CEN. Nogle af emnerne har vi faktisk allerede taget fat på, fastslår Jørgen Hagelund. Sammenfald med danske holdninger Rapporten vil utvivlsomt også blive nærlæst i den såkaldte Dialoggruppe, der er nedsat af Erhvervsministeriet. Dialoggruppen arbejder med effektivisering af den europæiske standardisering generelt. Ud over ministeriet deltager DS, Dansk Industri, Håndværksrådet, Forbrugerrådet og flere andre organisationer i gruppen. - På en række områder er der sammenfald mellem rapportens anbefalinger og holdningen i Dialoggruppen. Det gælder fx effektivisering af oversættelsesarbejdet og forbedring af procedurerne i forbindelse med høring og endelig afstemning, siger Jørgen Hagelund. Grundlæggende er der brug for øget ansvarlighed Jørgen Hagelund Brug for øget ansvarlighed Jørgen Hagelund kan også tilslutte sig rapportens forslag om bedre ledelse af standardiseringsarbejdet og om styrkelse af CEN-konsulenterne. - Grundlæggende er der brug for øget ansvarlighed overfor den samlede opgave i arbejdet. Samtidig er det vigtigt, at de nationale standardiseringsorganer i højere grad end nu vedkender sig den europæiske opgave, slutter han. jbn Nu skal der følges op Både nationalt og på europæisk plan vil By- og Boligministeriet arbejde for at følge arbejdsgruppens rapport op. Det er naturligvis vigtigt at få fjernet eventuelle hindringer for udarbejdelsen af de harmoniserede standarder og retningslinierne for de europæiske tekniske godkendelser. Rapporten tager fat på en lang række relevante problemstillinger. Blandt de områder, hvor der især kan gøres en indsats på europæisk niveau, er færdiggørelsen af en række vejledninger. Disse henvender sig først og fremmest til de tekniske komiteer, der har til opgave at udmønte Kommissionens mandater i harmoniserede standarder og retningslinier for europæiske tekniske godkendelser. Et af de områder, der har skabt megen debat i standardiseringskredse, er klasser og niveauer i standarderne. Her har Det Stående Byggeudvalg netop færdiggjort en vejledning, der anviser, hvordan de tekniske komiteer skal håndtere spørgsmålet om klasser og niveauer i de harmoniserede standarder eller retningslinier for europæiske tekniske godkendelser. Vejledningen beskriver således, hvordan klasser og niveauer anvendes i forhold til de væsentlige krav i byggevaredirektivet, fortsættes næste side 5

November 1999 Nu skal der følges op (fortsat) Niels Åge Skovbo/Fokus og hvordan klasser og niveauer evt. kan anvendes i standarderne og godkendelserne, hvis det er nødvendigt for at tilgodese myndighedskravene i de enkelte medlemslande. Hidtil er brandområdet det eneste område, hvor der er benyttet klasser, bl.a. i forbindelse med reaktion på brand. Men vejledningen peger på, at der også på andre områder kan være behov for at operere med klasser for at kunne tilgodese rimelige nationale myndighedskrav. Brugen af klasser og niveauer må dog ikke udnyttes til at udelukke eksisterende produkter fra markedet eller til at skaffe enkelte producenter en særstilling. Vejledningen om klasser og niveauer har fået betegnelsen Guidance Paper E (Construct 99/337) og kan findes på Byog Boligministeriets hjemmeside www.bm.dk. Holdbarhed er også et emne, der skal behandles i alle standarder og godkendelser. Derfor har Det Stående Byggeudvalg netop afsluttet arbejdet med en vejledning herom. Vejledningen angiver, hvordan spørgsmålet om byggevarers holdbarhed skal vurderes og fastlægges i de harmoniserede standarder og retningslinier for europæiske tekniske godkendelser. Vejledningen præciserer, at standarden eller godkendelsen skal beskrive de væsentligste faktorer, der har betydning for byggevarens holdbarhed og anvise metoder til eftervisning heraf. Det understreges samtidig, at CEN og EOTA ved vurderingen af holdbarhed skal tage udgangspunkt i kendt viden om byggevarernes holdbarhedsegenskaber. Der kan derfor ikke i de enkelte standarder og godkendelser stilles krav om udvikling af nye metoder til vurdering af holdbarhed. Vejledningen om holdbarhed har betegnelsen Guidance Paper F (Construct 99/367) og kan ligeledes findes på By- og Boligministeriets hjemmeside. Håndtering af farlige stoffer i forbindelse med byggevarer har stor betydning for færdiggørelsen af mange harmoniserede standarder og retningslinier for europæiske tekniske godkendelser. Der er derfor udarbejdet en vejledning herom i 1995. Denne vejledning er nu ved at blive revideret og forventes klar i år 2000. Et særligt emne, som også har betydning, er fastlæggelse af overgangsperioder. Direktivet har ikke egentlige bestemmelser herom. Derfor søger landene at finde frem til en pragmatisk løsning på dette spørgsmål. En vejledning herom ventes ligeledes færdig i år 2000. På nogle områder er der tvivl om, i hvor stort omfang prøvningsorganer, inspektionsorganer og certificeringsorganer skal medvirke ved attestering af overensstemmelse. Der arbejdes også her med at opnå en fælles forståelse mellem medlemslandene og Kommissionen. Dette vil så danne grundlag for en revision af den vejledning om udpegning af notificerede organer, som medlemslandene bruger, når de fastlægger kravene til prøvningslaboratorier, inspektionsorganer og certificeringsorganer. Spørgsmålet om, hvordan der i de enkelte harmoniserede standarder og retningslinier for europæiske tekniske godkendelser henvises til beregningsregler i de foreløbige Eurocodes, er også rejst i rapporten som et udestående problem, som Det Stående Byggeudvalg skal drøfte i nær fremtid. Endelig forbereder Det Stående Byggeudvalg ligeledes løsningen af en række yderligere problemer, som har betydning i særlige situationer. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvordan enkeltstyksproduktion skal fortolkes, således at lempelige metoder for attestering af overensstemmelse kan benyttes. Hertil kommer konkrete problemer eller mangler i forhold til afgivne mandater m.m. By- og Boligministeriet påvirker aktivt Kommissionen i arbejdet med at få fjernet disse snublesten for færdiggørelsen af de harmoniserede standarder og retningslinier for europæiske tekniske godkendelser. jbn 6

Styrkelse af arbejdet med Eurocodes De europæiske konstruktionsnormer, de såkaldte Eurocodes, lader fortsat vente på sig, selvom arbejdet med at udarbejde dem efterhånden har været i gang i et kvart århundrede, heraf de seneste ca. 10 år i CEN-regi. Kommissionen har i hele forløbet støttet arbejdet. Det er sket, selvom konstruktionsnormerne ikke udgør en del af byggevaredirektivet eller andre direktiver, der skal sikre etableringen af det indre marked. Da Eurocodes ikke er omfattet af et direktiv, er medlemslandene heller ikke forpligtet til at anvende dem. Det har skabt en del af de vanskeligheder, der findes i forbindelse med færdiggørelsen. Kommissionen har derfor med tilslutning fra medlemslandene etableret en særlig arbejdsgruppe, som dels skal identificere de problemer, der forsinker arbejdet, dels skal fremsætte anbefalinger, der kan fremskynde processen. Arbejdsgruppen har et medlem fra hvert EU-land. Den danske deltager er civilingeniør Charlotte Micheelsen fra By- og Boligministeriet. Arbejdsgruppen kan principielt beskæftige sig med hele Eurocodeprocessen, herunder både politiske, tekniske og økonomiske aspekter. Gruppen skal samarbejde med den tekniske komité i den europæiske standardiseringsorganisation CEN, der står for udarbejdelsen af Eurocodes. Baggrunden for arbejdsgruppen er, at det er vanskeligt at etablere et effektivt indre marked på byggeområdet uden Eurocodes. Mange af de specifikke produktstandarder under byggevaredirektivet skal således kunne henvise til beregningsreglerne i Eurocodes. Deltagerne i arbejdsgruppen skal på nationalt plan indsamle oplysninger, der kan danne grundlag for nationale holdninger. Det kan fx ske ved møder med byggeindustrien og de tekniske eksperter, der er med til at udarbejde Eurocodes. De danske deltagere i Eurocodearbejdet ser positivt på Kommissionens planer, oplyser seniorkonsulent Erling R. Trudsø fra Dansk Standard. - Det er vigtigt for den danske byggeindustri, at vi så hurtigt som muligt får fælleseuropæiske normer at arbejde efter. Fra vores side er der derfor en positiv holdning til Kommissionens initiativ, der jo ikke mindst lægger et politisk pres på de lande, der ikke har så travlt med Eurocodes, siger Erling R. Trudsø. jbn I forbindelse med den faste forbindelse over Øresund er foreløbige udgaver af Eurocodes blevet anvendt med godt resultat. Foto: Øresundsforbindelsen A/S 7

November 1999 Teknologisk Institut satser på byggevaredirektivet Teit Hornbak Civilingeniør John Adelhøj fra Træteknik på Teknologisk Institut. John Adelhøj er næstformand i Den danske netværksgruppe for notificerede eller prænotificerede organer i henhold til det europæiske byggevaredirektiv. Der er udsigt til hård konkurrence på det europæiske marked for certificering, kontrol og prøvning i forbindelse med byggevaredirektivet. Det afskrækker imidlertid ikke Teknologisk Institut, som vil være med - og helst i første geled. Et blik på listen over de 14 danske prænotificerede organer på byggeområdet får Teknologisk Institut til at springe i øjnene. Syv af organerne på listen er knyttet til instituttet, som satser markant på at være langt fremme i det nye europæiske system for certificering, kontrol og prøvning af byggevarer. En drivkraft i denne satsning er civilingeniør John Adelhøj fra Træteknik på Teknologisk Institut. John Adelhøj er samtidig næstformand i Den danske netværksgruppe for notificerede eller prænotificerede organer i henhold til det europæiske byggevaredirektiv. I daglig tale blot Netværksgruppen eller Organnetværket. - Certificering, kontrolordninger og prøvning er aktiviteter, som Teknologisk Institut har udført i mange år. Alle tre opgavetyper indgår i udstedelse af certifikater og overensstemmelseserklæringer efter byggevaredirektivets regler. Derfor har vi valgt at lade alle relevante aktiviteter på instituttet blive prænotificerede og senere notificerede, selv om det er en ressourcekrævende omstilling i både penge og timer, siger John Adelhøj. Øget europæisk konkurrence Omstillingen sker også på baggrund af forventninger om en øget europæisk konkurrence på området. Når byggevaredirektivet bliver operationelt, skal byggevarer kun være afprøvet ét sted i Europa for at kunne CE-mærkes. Det har allerede sat et udskilningsløb i gang i de store lande, der typisk har adskillige kontrolordninger og laboratorier på et givet område. - Af hensyn til dansk erhvervsliv ønsker Teknologisk Institut at opretholde prøvningsaktiviteterne. Derfor er vi nødt til at ruste os til at kunne imødegå den stærke europæiske konkurrence. Hvis vi vil være med på dette område fremover, skal vi være blandt de bedste og største, siger John Adelhøj, som ikke mindst forventer betydelig konkurrence om opgaverne fra producenter uden for Europa. Disse producenter skal til sin tid vælge ét af de notificerede organer i Europa, hvis de vil have adgang til det europæiske marked. Samspil med normer og Bygningsreglementet For danske producenter bliver det nemmere at leve op til byggevaredirektivets krav, når de relevante notificerede organer findes i Danmark. Organerne bliver det tredje led i den kæde, der skal sikre samfundet pålidelige og sikre byggevarer. På europæisk plan koordineres de notificerede organers samarbejde 8

Niels Åge Skovbo/Fokus Af hensyn til dansk erhvervsliv ønsker Teknologisk Institut at opretholde godkendelsesaktiviteterne John Adelhøj overordnet gennem en rådgivende gruppe (Advisory Group), hvor de enkelte lande er repræsenteret i forhold til antallet af notificerede organer. Netværksgruppen fungerer som referencegruppe for den danske deltager i den rådgivende gruppe. Det er underdirektør Ejnar Danø fra Dansk Brandteknisk Institut. - Vi holder snart det fjerde møde i Netværksgruppen, og samarbejdet går godt, siger John Adelhøj. På 22 faglige områder samarbejder de notificerede organer også gennem europæiske sektorgrupper. Det gælder fx udarbejdelse af produktspecifikke procedurer og fortolkning af de harmoniserede standarder, så alle organer på et givet arbejdsområde optræder ensartet. Danmark med fremme Arbejdet i sektorgrupperne er lige begyndt. De fleste sektorgrupper har afholdt et enkelt møde eller står umiddelbart overfor det første. Men organernes interesse for at deltage aktivt i dette arbejde har indtil nu været moderat. - Til nogle møder har deltagelsen været endog meget beskeden. Det skyldes efter min mening, at budskabet i de øvrige lande ikke er nået så langt ud som i Danmark. Med By- og Boligministeriet som fødselshjælper har vi været hurtige til at etablere Netværksgruppen, der også fungerer som formidler af oplysninger til de danske prænotificerede organer. Det giver os et forspring, siger John Adelhøj. Træteknik på Teknologisk Institut har selv valgt en aktiv strategi overfor sektorgrupperne. Træteknik skal være vært for det første møde i sektorgruppen for træbaserede pladematerialer (wood based panels). - Vi søger den indflydelse, vi kan få, siger John Adelhøj, som også håber på at få et godt samarbejde med de øvrige nordiske lande om indflydelse i sektorgrupperne og den rådgivende gruppe. Forbindelserne til de nordiske kolleger er der, og de vil kunne udnyttes til nordisk samarbejde, ligesom det er velkendt indenfor europæisk og international standardisering. jbn Fakta om (præ)notifikation Notificerede organer spiller en central rolle i arbejdet med at få det indre marked for byggevarer til at virke. De notificerede organer skal udføre tredjepartsprøvning og certificering af de byggevarer, hvor det er krævet ifølge den relevante harmoniserede standard eller tekniske godkendelse. Sådanne byggevarer kan derfor kun CE-mærkes efter medvirken af et notificeret organ. Et organ kan først blive notificeret, når der foreligger en harmoniseret standard eller en retningslinie for europæisk teknisk godkendelse. Det gør der endnu ikke på de områder, hvor de danske organer arbejder. På nuværende tidspunkt er de danske organer derfor endnu kun prænotificerede. Et prænotificeret organ har fuld adgang til at deltage i det europæiske samarbejde mellem notificerede organer og dermed få indflydelse på de regler, der skal gælde for organernes virksomhed. Der er 14 prænotificerede organer i Danmark. Det er: BVQI Danmark A/S Dansk Beton Certificering, Teknologisk Institut Dansk Brandteknisk Institut Dansk Standard Dansk Vindues Certificering, Teknologisk Institut DELTA Akustik & Vibration Beton, Teknologisk Institut Komponentcentret, Teknologisk Institut Materialeprøvning, Teknologisk Institut Murværk, Teknologisk Institut Træteknik, Teknologisk Institut FORCE Instituttet Vejteknisk Institut Dansk Grus Certificering By- og Boligministeriet prænotificerer fortsat organer, der ansøger om det, og som lever op til kravene for prænotifikation. 9

November 1999 Brandklassifikationssystem med vitale danske interesser Det nye europæiske klassifikationssystem for byggevarers reaktion på brand, der blev vedtaget af Det Stående Byggeudvalg i foråret 1999, er et afgørende gennembrud i arbejdet med at virkeliggøre det indre marked for byggevarer. Omkring tre fjerdedele af alle byggevarer skal leve op til krav om reaktion på brand. Klassifikationssystemet er derfor en vigtig forudsætning for at få færdiggjort hovedparten af de harmoniserede europæiske standarder. Klassifikationssystemet er blevet forberedt af Fire Regulators Group, hvis danske medlem er civilingeniør Charlotte Micheelsen fra By- og Boligministeriet. Et Nationalt Netværk med 23 medlemmer sikrer, at byggesektoren og brandeksperter i Danmark løbende er blevet inddraget i behandlingen af aktuelle spørgsmål. Brandnetværket mødes forud for hvert møde i Fire Regulators Group. Den tætte kontakt i Brandnetværket har sammen med et intensivt samarbejde med de øvrige nordiske lande betydet, at klassifikationssystemet er blevet udformet med betydeligt hensyn til vitale danske og nordiske interesser. 7 hovedklasser Klassifikationssystemet er opdelt i et generelt system for bl.a. vægge og lofter og et særligt system til gulve. Det generelle system er opbygget med 7 hovedklasser, der indeholder krav til de tre parametre varmeafgivelse, flammespredning og antændelighed. Hertil kommer tillægsklasser for røgudvikling og brændende dråber. Materialernes egenskaber med hensyn til røg og brændende dråber kommer til at fremgå tydeligt af tillægsklassificeringen. Det giver et system med stor fleksibilitet, som samtidig giver forbrugerne god information, siger Charlotte Micheelsen. Med kombinationen af hovedklasser og tillægsklasser kan systemet principielt rumme op mod 40 forskellige klasser for byggeprodukter, men på nationalt niveau vil man formentlig nøjes med nogle få klasser: se skema 1. Det særlige system for gulve indeholder ligeledes 7 hovedklasser og en tillægsklasse for røgudvikling. Sådan som systemet er blevet udformet, passer det godt med de nordiske traditioner på brandområ- det. Vi får således et system, hvor vi kan genfinde vore nuværende klasser, dvs. at vi kan opretholde vort nuværende sikkerhedsniveau. Undervejs har der været ret omfattende diskussioner om opdelingen i klasser. De nordiske lande har været meget interesseret i at få indført en klasse D, hvor træ kan rangordnes, således at byggevarer af træ ikke kom i samme klasse som byggevarer med kraftig og farlig røgudvikling. Det er lykkedes, bl.a. fordi Finland kunne præsentere nogle meget overbevisende testresultater, tilføjer Charlotte Micheelsen. Klasse D FL i gulvsystemet betyder således, at træ forventes at kunne bruges som gulvbelægning ved flugtveje. Prøvningsstandarder Room Corner Testen, der er godt indarbejdet i de nordiske lande, har været brugt til at fastsætte grundlaget for grænsedragningen i klassifikationssystemet og er også brugt som reference for den nye test Single Burning Item (SBI), der er blevet udviklet specielt til det europæiske Skema 1: Euroklasser i bygningsreglementet Generelt system (vægge og lofter) Euroklasser Nuværende danske materialekrav A2-s1, d0 Ubrændbart B-s1, d0 A D-s2, d2 B Gulve Euroklasser A2 FL -s1 D FL -s1 Nuværende danske krav til gulvbelægninger Ubrændbart G A til D er hovedklasserne, s1-s2 angiver kravet til røgudvikling, d0-d2 angiver kravet til brændende dråber. Ovenstående er de klasser, som forventes anvendt i de danske bygningsreglementer. 10

Sådan som systemet er blevet udformet, passer det godt med de nordiske traditioner på brandområdet Charlotte Micheelsen klassifikationssystem. Begge disse prøvningsmetoder skal nu gøres til harmoniserede europæiske standarder af CEN. De tre EN ISO prøvningsmetoder er velkendte ISO-standarder. Tilslutningen til den nye SBI-test, der er et billigere alternativ til Room Corner-testen, er opnået, efter at 15 europæiske laboratorier under en Round Robin hver har testet 30 materialer tre gange. Herefter er udstyr og metoder blevet justeret, og på det grundlag er der tillid til, at SBI-testen er i stand til at placere de testede produkter i samme rangorden som Room Corner-testen. SBI-testen har vist, at den både er i stand til at gengive resultater, der svarer til Room Corner-testen, og har den krævede gentagelighed, dvs. evnen til at gengive de samme resultater under flere prøvninger. Efterfølgende nordiske forsøg har ifølge Dansk Brandteknisk Institut vist, at for væg- og loftsbeklædninger kan de nordiske klasser umiddelbart genfindes i det europæiske klassifikationssystem. Derimod var det ikke muligt at finde en helt så god sammenhæng for gulvbelægninger. Rangordningen af produkterne var dog stort set ens i de to klassifikationssystemer. Beklædningskrav Selv om klassifikationssystemet for reaktion på brand er vedtaget, og der er givet mandat til at færdiggøre prøvningsmetoderne som europæiske standarder til CEN, er der fortsat en række opgaver tilbage for Fire Regulators Group og Det Stående Byggeudvalg på brandområdet. Der er således fortsat diskussion om producenternes frihed til selv at vælge mellem at teste i referencescenariet og testmetoder i Euroklasse-systemet. I Danmark har producenterne traditionelt kunnet vælge mellem to storskalatests (Room Corner samt Rum og Køkken). By- og Boligministeriet ønsker, at danske producenter fortsat skal kunne bruge Room Corner-testen som alternativ til SBItesten. Dette spørgsmål er endnu ikke afklaret. Et andet udestående spørgsmål fra foråret er senere blevet løst. Det gælder de nordiske traditioner for test af væg- og loftsbeklædninger med NT Fire 003, som kontrollerer, at beklædningen er i stand til at beskytte bagvedliggende konstruktioner. En dansk klasse 1 beklædning er f.eks. en 9 mm tyk gipsplade, mens en klasse 2 beklædning kan være træ i 22 mm tykkelse. De nordiske lande havde oprindelig ønsket, at brandbeskyttelsestesten blev en del af mandatet for reaktion på brand, men efter nogen diskussion blev der generel tilslutning til, at testen skal standardiseres under brandmodstandsevne-mandatet. Endelig er der fortsat diskussion om, hvordan man skal teste de byggevarer, der er vanskelige at placere i en SBI-prøvestand. Det gælder f.eks. kabler og rør, hvor producenterne ønsker at fortsætte med deres egne prøvningsmetoder. EU-Kommissionen er derimod meget opsat på at bruge SBI-testen, evt. i en tilpasset udgave, hvor der stilles særlige krav til den måde, hvorpå kabler og rør fastgøres, og til det antal, der skal indgå i en brandtest. shj Room Corner testen spiller en central rolle som referencescenarie i klasssifikationssystemet. (Foto: Miklos Szabo) 11

November 1999 Tilfredshed hos Danogips - Set med vores øjne er det et fornuftigt system for brandklassificering af byggevarer, der nu er europæisk enighed om. Det meste er faktisk faldet ganske fornuftigt på plads, siger udviklingschef Torben Hansen fra den danske producent af gipsplader Danogips A/S. Der er dog et enkelt forhold, som Torben Hansen godt kunne ønske sig forbedret. Det hænger sammen med Single Burning Itemtesten (SBI-testen), der nu er valgt som den primære metode til prøvning af brandmodstandsevne. - SBI-testen er generelt udmærket, men den har også nogle svagheder. SBI-testen er således ikke lige hensigtsmæssig til alle byggevarer, siger Torben Hansen og fortsætter: - Derfor bliver der indført en appelmulighed, så nogle produkter efter ansøgning kan få lov til at anvende Room Corner-testen i stedet. Det bør imidlertid være den enkelte producent, der får denne mulighed. Men som det ser ud nu, kan dette valg kun ske for en hel gruppe af byggevarer, hvilket forudsætter stor europæisk enighed mellem producenterne, siger Torben Hansen. Bortset fra dette ankepunkt finder han det nye system enklere end det eksisterende. - Der er slet ingen tvivl om, at det nye system repræsenterer klare fordele for producenter af byggevarer, der fremover vil kunne nøjes med CE-mærkning, som accepteres i alle lande. Det gør det betydeligt nemmere at eksportere til andre europæiske lande, siger Torben Hansen, der nu ser frem til, at de manglende standarder bliver færdige, så Europa kan få et velfungerende indre marked for byggevarer. jbn Den enkelte producent vil formentlig ikke kunne fravælge SBI-testen (foto) til fordel for Room Corner testen Foto: DBI Plastindustrien: Behov for information Plastindustrien i Danmark ser positivt på vedtagelsen af systemet til brandklassificering af byggevarer efter deres reaktion på brand. - Systemet bringer det indre marked for byggevarer et skridt nærmere, og det er glædeligt. Vi ser frem til den endelige harmonisering af de europæiske regler, så producenterne kun skal efterleve ét regelsæt. - I dag skal virksomhederne forholde sig til cirka 30 nationale standarder og en række nationale regelsæt, siger konsulent Marianne Skovgaard fra Plastindustrien i Danmark. Men målet er ikke nået endnu. Og fremtiden byder fortsat på udfordringer, mener Plastindustrien. - Selvom de europæiske regler bliver implementeret i dansk lovgivning med den intention, at det nuværende kravniveau skal opretholdes, er der tale om nye prøvningsmetoder, så i praksis kan der godt ske ændringer af konkurrenceforholdet mellem nogle produkter, siger Marianne Skovgaard. - I dansk byggelovgivning anvendes der kun ganske få af de europæiske klasser, men alle byggevarer vil være mærket efter det nye klassifikationssystem, tilføjer hun. Plastindustrien ser derfor en stor udfordring i at informere rådgivende ingeniører, grossister og byggemarkeder om det nye klassifikationssystem, så de rigtige produkter bliver valgt, og så dårlige produkter ikke får mulighed for at tage markedsandele fra gode og sikre produkter. jbn 12

Træ-optimisme Der er stigende optimisme i træbranchen, og det er der flere grunde til. Først og fremmest er by- og boligminister Jytte Andersen gået i offensiven for at få flere danske bygherrer til at vælge træ som det primære byggemateriale, også for etagebyggeri. Et tillæg til bygningsreglementet, en eksempelsamling om europæiske træhuse og en brandteknisk vejledning skal således gøre det muligt og attraktivt at bruge træ til bærende konstruktioner i etagebyggeri. Disse nye regler modsvares af den hensigtsmæssige indplacering, som træ har fået i det europæiske klassifikationssystem for byggevarers reaktion på brand. Det vil i visse tilfælde være mulig at bruge træ både til vægge, lofter og gulve, og der er med placeringen i klasse D sendt et klart signal til europæiske bygherrer og andre forbrugere om, at træ er et byggemateriale, der klart adskiller sig fra materialer, der udvikler store mængder røg. Med nye danske regler, der flytter træ fra forsøgsområdet til generel anvendelse, også når det gælder bærende konstruktioner i etagebyggeri, vil træbranchen være godt rustet. Det er også en stor fordel, at leverandørerne ikke risikerer at blive udsat for krav om omfattende prøvninger i hvert land, men at man kan få adgang til hele det europæiske marked ved at få testet sit produkt én gang, mener direktør i Træbranchens Oplysningsråd (TOP), Bjarne Lund Johansen. Træbranchen satser nu på, at de klare nordiske signaler om træs velegnethed som byggemateriale vil smitte af længere sydpå i Europa. - Vi mærker stor nysgerrighed over for træs potentiale og betydelig interesse for de aktuelle nordiske lovgivningsinitiativer. Der er en strømning ikke mindst i de tysktalende lande bort fra den tunge arkitektur over mod lettere konstruktioner, og det styrker interessen for træhuse. Dertil kommer den voksende miljø- og sundhedsbevidsthed i disse lande, tilføjer Bjarne Lund Johansen. shj Foto: TOP 13

November 1999 Europæisk ekspansion Isoleringsproducenten Rockwool ser meget positivt på enigheden om det europæiske brandklassifikationssystem. Direktør i Rockwool International Preben Haar understreger, at når klassifikationssystemet er udmøntet i harmoniserede standarder, bliver det lettere for byggeriets beslutningstagere at få overblik over kvalitetsniveauet for forskellige alternativer, f.eks. inden for isoleringsprodukter. Med fælles testmetoder, der er udformet, så de giver samme indplacering af byggevarer som Room Corner-testen, der er velkendt i Norden, forventer Rockwool, at forskellen mellem stenuld og mere brandbare skumprodukter bliver klarere dokumenteret. Flere af de europæiske lande har hidtil testet isoleringsprodukter i småskalatests, der ifølge Preben Haar ikke har givet de bedste produkter fuld kredit for bedre brandegenskaber. - Med en mere troværdig dokumentation for forskellige isoleringsprodukters brandmæssige egenskaber forventer vi i endnu højere grad at kunne konkurrere på kvalitet og sikkerhed. Dermed får arkitekter og andre byggerådgivere bedre kort på hånden, når de skal overtale deres bygherrer til at vælge et alternativ, der nok kan være dyrere, men som samtidig har dokumenterede fortrin inden for brandsikkerhed, miljø, isoleringsevne m.v. i forhold til de billigste produkter, siger han. Rockwool håber, at skandinaviske traditioner inden for miljørigtigt og brandsikkert byggeri gradvis vil brede sig i Europa. Ifølge Preben Haar er det lykkedes By- og Boligministeriet at få betydelig indflydelse på det endelige resultat, og han mærker stor respekt i den europæiske byggesektor for niveauet i skandinavisk byggelovgivning og sikkerhedsregler. - På den baggrund regner vi med, at vi gradvis kan få et højere niveau for brandbeskyttelse. På store markeder som Tyskland og Storbritannien bliver det lettere at differentiere produkter med forskelligt sikkerhedsniveau, og det europæiske klassifikationssystem vil også kom- Rockwools forskningscenter er projekteret af Tegnestuen Vandkunsten og Erik K. Jørgensen A/S. Bygningen på 4.200 m2 får et ekstremt lavt energiforbrug (13-15 kwh pr. m2 om året), svarende til 30% af det niveau, der kræves i Bygningsreglementet. Centret, der indvies til næste sommer, bliver et udstillingsvindue for Rockwools egne stenulds-produkter, der udnyttes til at nedbringe varmetab, øge brandsikkerhed og forbedre indeklima. Med en byggesum på ca. 42 mio. kr. vil Rockwool også dokumentere, at det allerede nu kan betale sig at bruge fremtidens byggeteknologi. me til at præge de øst- og centraleuropæiske lande, der er ved at tilpasse lovgivning til EU-forhold. - Denne udvikling har været en del af grundlaget for vor beslutning om at satse mere ekspansivt i Europa. Vi er ved at bygge en ny fabrik i Spanien, vi udvider i Italien og styrker vor placering i lande som Rusland, Tjekkiet og Ungarn. Dertil kommer opbygningen af vort nye forskningscenter Byggeri 2000, der bliver et udstillingsvindue for fremtidens byggeteknologi. Dermed kan vi øge antallet af arbejdspladser både i Danmark og i udlandet, slutter Preben Haar. shj 14

Drikkevands-netværk Kommissionen har med bred tilslutning fra EU s medlemslande nedsat en arbejdsgruppe (Regulators Group for Building Products in contact with Drinking Water), der skal komme med konkrete forslag til en godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand. Det gælder således vandarmaturer, vandrør, ventiler, vandmålere, varmtvandsbeholdere og lign. Fremgangsmåden er inspireret af de positive erfaringer med den tilsvarende arbejdsgruppe på brandområdet. Arbejdsgruppen skal referere både til Det Stående Byggeudvalg og til det tilsvarende udvalg under drikkevandsdirektivet. I alt er fire af EU s generaldirektorater involveret i opgaven med at lave en fælles godkendelsesordning. Som optakt til arbejdet i den nye Regulators Group har fire lande - Frankrig, Tyskland, England og Holland, på Kommissionens initiativ drøftet mulighederne for en fælles godkendelsesordning. Resultatet af dette arbejde er samlet i et dokument RG-CPDW 001, der kan fås ved henvendelse til By- og Boligministeriet, 10. kontor. For at styrke den danske indflydelse i drikkevands-arbejdsgruppen har By- og Boligministeriet etableret et dansk netværk, hvor repræsentanter for industrien (bl.a. Damixa), vandværker, myndigheder, eksperter og standardiseringsorganisationer får mulighed for på forhånd at drøfte de spørgsmål, der skal behandles på møderne i arbejdsgruppen. Repræsentationen i det danske netværk udvides efter behov. Den danske repræsentant i drikkevands-arbejdsgruppen er civilingeniør Ove Nielsen fra By- og Boligministeriet, der også er formand for drikkevands-netværket. Akademiingeniør Susanne Rasmussen fra Miljøstyrelsens vandkontor deltager som dansk ekspert. Kommissionen regner med, at arbejdsgruppen kommer til at virke i op mod fem år, før de sidste detaljer i en fælles europæisk godkendelsesordning er afklaret. Der regnes med 3-4 årlige møder i arbejdsgruppen og et tilsvarende antal møder i det danske drikkevands-netværk. shj Nye mandater og retningslinier Kommissionen har på de seneste møder i Det Stående Byggeudvalg fået tilslutning til to nye mandater til Den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser (EOTA). De to mandater omhandler dels præfabrikerede, træbaserede, bærende stressed skin paneler og selvbærende, sammensatte letvægtspaneler, dels tredimensionale sømbeslag. På disse to områder vil EOTA nu på baggrund af mandaterne tage fat på at udarbejde retningslinier for teknisk godkendelse af byggevarerne. Mini-retningslinier Kommissionen og Det Stående Byggeudvalg har desuden givet grønt lys for udarbejdelse af 11 nye såkaldte mini-retningslinier for teknisk godkendelse af byggevarer i henhold til byggevaredirektivets artikel 9.2. Disse byggevarer produceres typisk kun af en enkelt eller ganske få producenter. Derfor er der begrænset europæisk interesse for at gå i gang med den mere omfattende proces, det er at udarbejde egentlige europæiske retningslinier for godkendelse. Beton og bygningsglas På standardiseringsområdet er det endnu ikke lykkedes at færdiggøre de to mandater til den europæiske standardiseringsorganisation CEN om henholdsvis færdigblandet beton og bygningsglas. Glasmandatet afventer nu Kommissionens beslutning, og Kommissionen har nedprioriteret betonmandatet til fordel for andre opgaver i resten af 1999. jbn 15

November 1999 Disse byggevarer har fået fastlagt niveau for attestering i fremtidige europæiske tekniske godkendelser En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt, når denne har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer overens med den relevante harmoniserede standard eller europæiske tekniske godkendelse. Byggevaredirektivet rummer i princippet 8 forskellige systemer for attestering af overensstemmelse, men indtil videre har Kommissionen især anvendt 5. For hver produktfamilie fastlægger en Kommissionsbeslutning efter vedtagelse i Det Stående Byggeudvalg, hvilket niveau for attestering af overensstemmelse der skal benyttes for en given byggevare. Kommissionsbeslutningen offentliggøres i EF-tidende og lægges derefter ind på By- og Boligministeriets hjemmeside www.bm.dk. Her kan man søge på de forskellige byggevarer og på den måde finde frem til, hvilket attesteringsniveau Kommissionen har fastlagt. I nyt om byggevaredirektivet nr. 3 findes en oversigt over attesteringsniveauer for byggevarer, som CEN skal udarbejde harmoniserede standarder for. I dette nummer er der tilsvarende oversigter over attesteringsniveauer for en række byggevarer, hvor organisationen EOTA skal udarbejde retningslinjer for europæiske tekniske godkendelser. I oversigten er byggevarerne opdelt efter attesteringsniveau. System 1+ System 1+ Certificering af selve varen + auditprøvning på fabrikken Et akkrediteret certificeringsorgan attesterer varens overensstemmelse på grundlag af a. fabrikkens egen produktionskontrol b. førstegangsprøvning af varen foretaget af et akkrediteret laboratorium c. fabrikantens supplerende afprøvning af prøver, der er udtaget på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan d. det akkrediterede certificeringsorgans forudgående kontrol af fabrikken og af dennes produktionskontrol e. det akkrediterede certificeringsorgans løbende overvågning, bedømmelse og godkendelse af fabrikkens produktionskontrol f. det akkrediterede certificeringsorgans afprøvning af stikprøver. Følgende byggevarer er omfattet af system 1+: Efterspændingssystemer til kabel/spændbeton System 1 System 1 Certificering af selve varen Et akkrediteret certificeringsorgan attesterer varens overensstemmelse på grundlag af: a. fabrikkens egen produktionskontrol b. førstegangsprøvning af varen foretaget af et akkrediteret laboratorium c. fabrikantens supplerende afprøvning af prøver, der er udtaget på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan d. det akkrediterede certificeringsorgans forudgående kontrol af fabrikken og af dennes produktionskontrol e. det akkrediterede certificeringsorgans løbende overvågning, bedømmelse og godkendelse af fabrikkens produktionskontrol. 16

Følgende byggevarer er omfattet af system 1: Glasfacade med kraftoverførende klæbning, type II og IV Metalankre til anvendelse i beton til fastgørelse af bærende bygningsdele af beton eller tunge elementer Injektionsankre af metal til anvendelse i murværk til fastgørelse af bærende bygningsdele eller tunge elementer Kompositsystemer/-sæt til udvendig varmeisolering med puds, hvor systemets reaktion på brand ændres under produktionsprocessen Ikke bærende blivende forskallingssystemer bestående enten af hule blokke eller paneler fremstillet af isoleringsmateriale, hvor systemets reaktion på brand påvirkes under produktionsprocessen Tagtætningssystemer, som anbringes i flydende form, hvor systemets egenskaber ved reaktion på brand ændrer sig under produktionsprocessen Selvbærende gennemskinnelige tagsystemer (ikke glas), hvor systemets reaktion på brand påvirkes under produktionsprocessen Lette træbaserede kompositbjælker og søjler Præfabrikerede trapper som sæt, hvor trappens egenskaber mht. reaktion på brand ændres under produktionsprocessen Brandtætnende og brandisolerende byggevarer, brandbeskyttende byggevarer, hvor byggevarenes egenskaber mht. reaktion på brand ændres under produktionsprocessen Præfabrikerede byggesystemer med træskelet- og tømmerkonstruktion Præfabrikerede, træbaserede, bærende stressed skin-paneler herunder også paneler, hvor panelernes reaktion på brand påvirkes under produktionsprocessen Det anvendte system for attestering af overensstemmelse afhænger dels af, om byggevarens reaktion på brand påvirkes under produktionen af byggevaren, dels af, om byggevaren klassificeres i en klasse for produkter, der ikke bidrager til brand, eller som et produkt der kan bidrage til en brand. System 2+ ( ) System 2+ Certificering af produktionskontrolsystemet Et akkrediteret certificeringsorgan udsteder godkendelsesattest (EF-typeattest) for produktionskontrolsystemet på grundlag af: a. fabrikkens egen produktionskontrol b. førstegangsprøvning af varen foretaget af fabrikanten c. fabrikantens eventuelle afprøvning af prøver udtaget på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan d. det akkrediterede certificeringsorgans forudgående kontrol af fabrikken og af dennes egen produktionskontrol e. det akkrediterede certificeringsorgans løbende overvågning, bedømmelse og godkendelse af fabrikkens produktionskontrol. Følgende byggevarer er omfattet af system 2+: Glasfacader med kraftoverførende klæbning type I og III Metalankre til anvendelse i beton med henblik på fastgørelse af lette bygningsdele Plastankre til anvendelse i beton og murværk Kompositsystemer/-sæt til udvendig varmeisolering med puds, hvor der er brandkrav til facaden, og hvor systemets egenskaber ikke ændres ved produktionen Kompositsystemer/-sæt til udvendig varmeisolering med puds, alle anvendelser Ikke bærende blivende forskallingssystemer bestående enten af hule blokke eller paneler fremstillet af isoleringsmateriale, hvor systemets reaktion på brand ikke påvirkes under produktionsprocessen Præfabrikerede trapper som sæt Systemer af mekanisk fæstnede, fleksible vandtætningsmembraner til tage fortsættes næste side 17

November 1999 fortsat fra forrige side System 3 System 3 Førstegangsprøvning foretaget af et akkrediteret laboratorium Består af fabrikkens egen produktionskontrol suppleret med førstegangsprøvning af varen foretaget af et akkrediteret laboratorium. Følgende byggevarer er omfattet af system 3: Tagtætningssystemer, som anbringes i flydende form, ved ydre brandkrav og reaktion på brand, hvor egenskaberne ikke ændres under produktionsprocessen Selvbærende gennemskinnelige tagsystemer (ikke glas), hvor systemets reaktion på brand ikke ændres under produktionsprocessen, hvor der er krav til udvendig brand samt for øvrige egenskaber System 4 System 4 Førstegangsprøvning på fabrikken og fabrikkens egen produktionskontrol Består af fabrikkens egen produktionskontrol suppleret af førstegangsprøvning af varen foretaget af fabrikanten. Følgende byggevarer er omfattet af system 4: Tagtætningssystemer,som anbringes i flydende form, til anvendelser, hvor der er krav til udvendig brandmæssig ydeevne og reaktion på brand Selvbærende, gennemskinnelige tagsystemer (undtagen glas), til anvendelser, hvor der er krav til udvendig brandmæssig ydeevne og reaktion på brand Præfabrikerede trapper som sæt, hvor trappens egenskaber mht. reaktion på brand ikke ændres under produktionsprocessen Brandtætnende og brandisolerende byggevarer samt brandbeskyttende byggevarer, hvor byggevarens egenskaber mht. reaktion på brand ikke ændres under produktionsprocessen Præfabrikerede, træbaserede, stressed skin-paneler og selvbærende sammensatte letvægtspaneler, hvor der er krav til reaktion ved brand og brandmodstandsevne Selvbærende sammensatte letvægtspaneler til anvendelser, der bidrager til afstivning af den bærende konstruktion, og anvendelser, der er undergivet regler om farlige stoffer Præfabrikerede trapper som sæt ved anvendelser, hvor der er krav om reaktion på brand Brandtætnende og brandisolerende byggevarer samt brandbeskyttende byggevarer (herunder belægninger) til anvendelser, hvor der er krav til reaktion ved brand Præfabrikerede, træbaserede, bærende stressed skin-paneler og selvbærende sammensatte letvægtspaneler til anvendelser, hvor der er krav til reaktion ved brand og udvendige brandmæssige egenskaber, samt andre anvendelser end nævnt ovenfor For de 5 byggevarer, nævnt under system 3 og 4, er systemet for attestering af overensstemmelse fastlagt på grundlag af, hvorledes byggevaren er klassificeret m.h.t. reaktion på brand. www.bm.dk Følg med på Internettet Boligministeriets hjemmeside på www.bm.dk indeholder en liste over de Kommissionsbeslutninger, som efter vedtagelse i Det Stående Byggeudvalg fastlægger niveauet for attestering af overensstemmelse for de byggevarer, der er omfattet af et mandat for harmoniserede europæiske standarder eller retningslinier for europæiske tekniske godkendelser (ETA). Ved at gå ind på www.bm.dk og søge på EU-Internationalt kan man finde et link til 2 oversigter over attesteringsniveauer for hhv. standarder og ETA er. Disse oversigter opdateres løbende i takt med nye Kommissionsbeslutninger. 18

DS-direktør får ansvar for europæisk standardisering De første harmoniserede standarder er tæt på Danmark får fra 1. januar 2000 øget indflydelse på det europæiske standardiseringsarbejde, idet adm. direktør i Dansk Standard, Jacob Holmblad, er blevet valgt til vicepræsident i den europæiske standardiseringsorganisation CEN. Som vicepræsident bliver Jacob Holmblad formand for CEN s tekniske bestyrelse og overtager dermed ledelsen af den tekniske udvikling i CEN med ansvar for gennemførelsen af standardiseringsarbejdet. I Dansk Standard betragtes valget som en cadeau til den danske regering, der har været meget aktiv i bestræbelserne på at få øget hastigheden i standardiseringsarbejdet til gavn for erhvervslivet. Jacob Holmblad henviser selv til et dansk regeringsinitiativ med konkrete forslag til at gøre standardiseringsarbejdet mere effektivt. De danske forslag blev først modtaget ret køligt i CEN-kredse, men i de seneste år er der opnået stadig større tilslutning til de danske synspunkter. Den CEN-Task Force, hvis arbejde er beskrevet og kommenteret på side 2-6, er kommet med flere konkrete forslag til en mere effektiv sagsgang. Men ifølge Jacob Holmblad er det muligt at gøre det endnu bedre, og han vil som vicepræsident fortsætte og forstærke indsatsen for at fremme udarbejdelsen af harmoniserede standarder. Foruden en hurtigere sagsgang lægger Jacob Holmblad vægt på at få miljøhensyn og forbrugerinteresser placeret stærkere i standardiseringsarbejdet. Det gælder f.eks. De første harmoniserede produktstandarder under byggevaredirektivet er nu så langt fremme, at standarderne forventes færdige ved udgangen af 1999. Det oplyser den europæiske standardiseringsorganisation CEN i et statusnotat for mandater og harmoniserede standarder på byggeområdet. Efter alt at dømme bliver cement og faste brandslukningssystemer baseret på pulver de første produkter, der kan CE-mærkes på baggrund af harmoniserede standarder. Disse standarder vil i løbet af efteråret blive sendt til endelig afstemning blandt CEN s medlemslande. Derefter følger en række formelle procedurer, hvorefter standarderne kan udsendes som harmoniserede. I begyndelsen af år 2000 vil yderligere et antal standarder for byggevarer nå frem til den endelige afstemning. Men der er et stykke tid til alle standarder er til rådighed for producenterne. Ifølge CEN vil en række standarder således først være færdige i slutningen af 2005. jbn Jacob Holmblad er foreløbig valgt for en etårig periode. spørgsmål om genanvendelse. På længere sigt vil det også være muligt at indarbejde hensyn til arbejdsmiljø og etiske forhold i standarderne. shj Nyt om byggevaredirektivet udgives af By- og Boligministeriet, Slotsholmsgade 1, 1216 København K. Tlf: 33 92 61 00, telefax: 33 92 61 64. Redaktion: Ella Blousgaard (ansv.), Pernille Engstrøm og Ejner Jerking (By- og Boligministeriet) Journalistiske medarbejdere: Steen Hartvig Jacobsen og Jan Broch Nielsen Illustrationer s.16-18: MONTAGEbureauet ApS Layout & montage: MONTAGEbureauet ApS Papir: 130 g Cyclus Print ISSN: 1397-8810 Oplag: 17.000 (inkl. indstik i Byggeindustrien) Tryk: Kailow Tryk A/S Redaktionen af nr. 4 er afsluttet 25. oktober 1999 541 134 Gengivelse af artikler m.v. er tilladt med tydelig kildeangivelse. Artikler i Nyt om byggevaredirektivet udtrykker ikke nødvendigvis By- og Boligministeriets holdning. Abonnement på Nyt om byggevaredirektivet er gratis og kan bestilles i By- og Boligministeriets 10. kontor tlf: 33 92 61 00, E-mail: hee@bm.dk. 19

November 1999 Det indre byggemarked på vej (fortsat fra forsiden) Byggeeksporten i fremgang Byggeriet har udviklet sig til en betydningsfuld eksportsektor med de europæiske lande som de vigtigste markeder. Selv om det vigtige tyske marked har tabt lidt af pusten, er det for byggematerialeproducenterne lykkedes at fastholde en positiv udvikling i eksporten, viser den foreløbige opgørelse over byggeeksporten i 1998. Den tyske tilbagegang opvejes af positiv fremgang bl.a. på det britiske marked og nok så spændende i Østeuropa. Foto: TOP De tre baltiske lande, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rusland spiller endnu en ret beskeden rolle i det samlede billede. Men på alle disse markeder har der været fremgang i den senere tid. Det er bemærkelsesværdigt og viser, at den danske indsats for at åbne disse markeder ser ud til at bære frugt. Det er også meget opmuntrende at følge, hvordan stærke og udviklingsorienterede danske virksomheder som Rockwool bl.a. med afsæt i de opnåede fremskridt for den europæiske byggestandardisering nu satser meget offensivt på det europæiske marked. Det sker i tillid til, at fælles prøvningsmetoder vil tydeliggøre kvalitetsforskellen på byggevarer og dermed anspore til yderligere kvalitetsløft. Med udsigt til et effektivt fungerende indre marked for byggevarer er det vigtigt at fremme byggeriets konkurrenceevne over for udlandet. Vi er i By- og Boligministeriet stærkt optaget af denne udfordring. Vægt på udvikling Regeringen har med sin byggepolitiske handlingsplan fra 1998 lagt en ramme for en række udviklingsorienterede tiltag. Byggesektoren tilskyndes til nye samarbejdsformer, der kan fremme produktiviteten. Vi skal blive bedre til at udnytte informationsteknologien i projektering og udførelse af byggeriet. Vi skal udvikle koncepter for et bæredygtigt byggeri gennem anvendelse af totaløkonomiske vurderinger. Den udførende del af byggesektoren skal blive lige så god til at forøge sin produktivitet som byggematerialeproducenterne har været. Dermed kan vi formentlig give også denne del af byggeeksporten et skub fremad. Også entreprenører og håndværkere skal være klar til at udnytte det indre marked, når vi efterhånden får ryddet alle formelle og praktiske forhindringer for den fair konkurrence i Europa af vejen. By- og Boligministeriet har derfor taget en lang række konkrete initiativer for at styrke byggeriets produktivitet, kvalitet, arkitektur og indeklima. Det gælder f.eks. det udviklingsprogram for Projekt Renovering, der har øget kompetencen i byggesektoren, også på eksportområdet gennem konkrete projekter i bl.a. Tyskland, Polen og Tjekkiet. Jeg kan også pege på bestræbelserne på at øge anvendelsen af færdigproducerede byggekomponenter, der lever op til vore mål om kvalitet, miljø, design og arkitektur. Senest har vi taget initiativ til at give træ en større udbredelse som byggemateriale. Denne satsning har fået ekstra perspektiv nu, da det er lykkedes for de nordiske lande i fællesskab at få indplaceret træ på en rimelig måde i EU s nye brandklassifikationssystem. På grundlag af nye regler for træbyggeri, brandteknisk vejledning og praktiske anvisninger vil vi demonstrere, at dette sunde og smukke byggemateriale også har en stor fremtid inden for etagebyggeriet. Jeg er overbevist om, at man rundt omkring i Europa vil følge den danske indsats med interesse. Gør en indsats Vi har i By- og Boligministeriet høje ambitioner på bygge- og anlægssektorens vegne. Jeg vil gerne gøre min del af arbejdet, men byggesektoren skal også gøre sin del. Hvis vi ikke gør det, sakker vi bagud i forhold til de andre europæiske lande, og det vil være ekstra ærgerligt på et tidspunkt, da national beskyttelse og diskriminering ser ud til at gå hårdere tider i møde. Vi vil - og skal - være på forkant med udviklingen. Det gælder ikke kun for den tekniske, organisatoriske og økonomiske udvikling af byggeriet. Det gælder også det praktiske arbejde i standardiseringsorganiationernes tekniske komiteer. Jeg er godt klar over, at det for mange entusiastiske komitemedlemmer har været dybt frustrerende at se arbejdet trække ud i det uendelige. Men det er i de næste få år, at vi skal få afsluttet den langvarige proces. Vi skylder hinanden at sætte en kraftfuld slutspurt ind i arbejdet med at få det indre byggemarked til at fungere. 20