FAMILIELIV OG REPRODUKTION FORLØB 0.-3. KLASSE

FAMILIELIV OG REPRODUKTION FORLØB 0.-3. KLASSE

INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5 2. ØVELSER............................................................................6 Familier i Danmark. Film................................................................7 Familiefotos. Klassesamtale.............................................................8 Mig og min familie. Individuel øvelse.......................................................11 Mine cirkler. Individuel øvelse............................................................14 Adoptivfamilier. Film..................................................................16 Hvor kommer børnene fra? Klassesamtale.................................................17 3. Litteratur om familieliv og reproduktion til 0.- 3. klasse.........................20 Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr. 978-87-93406-45-2 Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos og illustrationer: Lars Nybøll, Piotr Bromblik, Marianne Larsen, Anton Vinther, Frydenlund og Politikens Forlag Layout: Studio Rabies og Westring KBH Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 2

1. INTRODUKTION Dette forløb handler om familieliv og reproduktion. I forløbet sættes fokus på den mangfoldighed af familieformer, der findes samt basal viden om menneskets reproduktion, og hvordan man kan få børn på forskellige måder. Børn i Danmark vokser op i familier, der er sammensat på mange forskellige måder. Nogle børn har én forælder, andre har flere. For nogle børn er virkeligheden, at deres forældre er skilt, og de reelt har to familier og måske nye søskende, som de bor hos på skift. Andre børn bor hos deres forældre, enten som enebarn eller sammen med deres søstre eller brødre. Nogle børn er adopterede fra udlandet og har både biologiske forældre i et andet land og deres adoptivforældre, som de bor hos. I nogle familier har forældrene samme køn, i andre familier har de forskellige køn. Gennem arbejdet med emnets øvelser kan eleverne tilegne sig viden om denne mangfoldighed af familieformer, og hvordan familieliv kan tage sig ud på mange forskellige måder. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop og relationer for at styrke den enkeltes muligheder for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe diskrimination. Læs mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk Formålet med forløbet er at udvikle elevernes anerkendelse af mangfoldighed i forhold til familieliv og give eleverne mulighed for at udtrykke og udvikle deres egne tanker og forestillinger om det gode familieliv. Forløbet er udviklet som et grundforløb til Uge Sex i indskolingen. Sammen med temaforløbet Grænser og de øvrige grundforløb til Uge Sex i indskolingen, afspejler dette materiale den faglige bredde i sundheds- og seksualundervisningen på 0.- 3. klassetrin. De øvrige grundforløb er Et trygt rum i undervisningen, Følelser og Normer og idealer. Alle materialerne findes på Underviserportal.dk. I øvelserne er der angivet, hvilket klassetrin de enkelte øvelser er udviklet til. Disse angivelser er vejledende. Det er op til den enkelte underviser at vurdere, hvorvidt øvelsen passer til ens konkrete klasse, eller om der er behov for tilpasninger. Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 3

Brug Kroppelop.dk Brug også undervisningsmaterialet Kroppelop.dk i sundheds- og seksualundervisningen på 0.- 3. klassetrin. Siden er særligt udviklet til aldersgruppen og indeholder film, spil og andre undervisningsideer, der kan bruges i sammenhæng med øvelserne i dette materiale. Se mere på www.kroppelop.dk Dr.dk/familieliv På DR Skole kan du finde et tema om Familieliv, der kan bruges i 0.- 3. klasse i undervisningen om familier. I temaet findes en række tv- og radioklip samt billeder, korte tekster og opgaver. DR Skole er et website til de danske grundskoler, baseret på indholdet i DR s arkiver. Alle lærere og elever med UNI Login har adgang til DR Skole. Se mere på www.dr.dk/familieliv Fag og tværfag Forløbet om familier og reproduktion kan benyttes som et selvstændigt læringsforløb med afsæt i Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Forløbet eller udvalgte øvelser kan endvidere indgå i et tværfagligt forløb på tværs af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og en række af skolens øvrige fag og emner. I tilknytning til hver øvelse er der angivet vejledende forslag til, hvilke fag og emner, det er relevant at lade den enkelte øvelse indgå i. I det afsluttende afsnit Litteratur om familieliv og reproduktion findes inspiration til litteratur, der kan inddrages som en del af et danskfagligt arbejde. Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 4

Fælles mål Forløbet om Familieliv og reproduktion til 0.- 3. klasse tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: kompetenceområder kompetencemål færdigheds- og vidensområde færdigheds- og vidensmål Eleven kan sammenligne familieformer. Familieliv Eleven har viden om familieformer. Køn, krop og seksualitet Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv. Reproduktion Eleven kan forklare, hvordan man får børn. Eleven har viden om reproduktion. Normer og idealer Eleven kan samtale om kønsroller og mangfoldighed. Eleven har viden om kønsroller. Følelser Eleven kan beskrive følelsesmæssige reaktioner Eleven har viden om følelser. Sundhed og trivsel Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv. Rettigheder Eleven kan samtale om børns rettigheder i relation til familie og skole. Eleven har viden om børns grundlæggende rettigheder. Eleven kan samtale om egen sundhed og trivsel. Sundhedsfremme Eleven har viden om enkle sundheds- og trivselsfaktorer. Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 5

2. øvelser Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 6

Familier i Danmark Film Målgruppe 0.-3. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan samtale om familier og familieformer ved at give eksempler fra filmens fortælling. Eleverne kan give eksempler på, hvad de synes er godt at lave i en familie. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Familieliv, normer og idealer, rettigheder, sundhedsfremme Tid og materialer Tid 30 minutter Materialer Filmen: Familier i Danmark: William på Kroppelop.dk Smartboard Beskrivelse Eleverne sidder i en rundkreds på gulvet eller på stole sammen med underviseren. Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal se en film om et barn og barnets familie. Herefter vises den korte dokumentarfilm Familier i Danmark: William, der findes på www.kroppelop.dk. Filmen afspilles via internettet og vises på smartboard. I filmen følger man et barn, der byder indenfor hos sin egen familie og blandt andet fortæller forskellige historier om familiens hverdag. Barnet selv er i indskolingsalderen; ligesom eleverne i klassen. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt. Underviseren kan for eksempel benytte spørgsmålene herunder i samtale med eleverne: Hvem handlede filmen om? Hvilke forskellige personer hørte vi om i filmen? Hvordan var personerne i familie med hinanden? Hvad fik vi ellers at vide om familien? Hvad, synes I, lød godt, rart, trygt eller sjovt ved familien? Var der noget ved familien, som overraskede jer? Var der noget ved familien, som minder om andre familier, I kender, for eksempel jeres egen? Hvilke eksempler på, hvad man kan lave med sin familie, blev der fortalt om i filmen? Hvad, tænker I, er godt at lave sammen i en familie? Tips til underviseren Dokumentarfilmen er en del af et forløb om familier, der blev udviklet til Uge Sex 2013. Filmen er målrettet elever i indskolingen. Der findes andre lignende film, som er særligt målrettet elever på mellemtrinnet (på www.migogminkrop.dk) og udskolingen (på www.sexfordig.dk). Her præsenteres andre familieformer, og man møder andre hovedpersoner. Som underviser kan det være en god forberedelse at se alle tre korte film i sammenhæng. Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 7

Familiefotos Klassesamtale Målgruppe 1. -3. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan samtale om familieliv og mangfoldighed. Eleverne kan give eksempler på, hvad de synes er et godt familieliv. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Familieliv, reproduktion, normer og idealer, sundhedsfremme, rettigheder, følelser Tid og materialer Tid 1 lektion Materialer Arbejdsarkene til øvelsen Smartboard Beskrivelse På smartboard vises billederne af de otte forskellige familier, der er på arbejdsarkene. Eleverne får også udleveret billederne i kopi, således at de kan se på dem to og to. Underviseren fortæller, at familierne selv har bestemt, hvordan de gerne ville fotograferes. Herefter skal eleverne arbejde sammen to og to om ét eller flere af billederne. De skal tale om spørgsmålene: Hvad laver familien på billedet? Hvad synes I er rart ved at være en del af denne familie? Når grupperne er færdige, samles eleverne i en cirkel på gulvet eller på stole. Billederne gennemgås, og der tales om elevernes tanker om familierne. Her kan underviseren for eksempel spørge: Hvad kom I til at tænke på, da I så billedet af familien? Hvem tror I, det er, vi ser på billederne? Hvor mange forskellige måder at være en familie på viser billederne? Kender I andre måder at være familie på, som I ikke kan se her på billedet? Hvad er et godt familieliv? Hvad tror I, familierne på billederne synes er godt ved deres familieliv? Hvad fortæller billederne om, hvad der er godt at lave i en familie? Er der noget ved nogle af familierne, som får jer til at tænke på jeres egen familie? Hvad kunne det være? Hvis I skulle bestemme, hvordan jeres familie skulle fotograferes, hvad skulle billedet så vise? Efter den fælles samtale kan klassen arbejde videre på følgende måder (eleverne kan arbejde med forskellige eller ens opgaver): 1. Eleverne arbejder individuelt og laver en tegning af en familie, der gør noget rart sammen. 2. Eleverne arbejder individuelt og finder på tre ord, de synes er gode til at beskrive et godt familieliv med. 3. Eleverne arbejder individuelt eller parvis og vælger ét af billederne. De skal lave en lille histo- Tips til underviseren Eleverne kan eventuelt medbringe egne familiefotos, som kan hænges op i klassen og bruges til at fortælle eller skrive om deres egne familier. rie om familien, som de skriver ned eller fortæller til de andre i klassen (eventuelt til en mindre gruppe). Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 8

Arbejdsark Familiefotos 1 2 3 4 Fortsættes næste side Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 9

Arbejdsark Familiefotos Fortsat fra forrige side 5 6 7 8 Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 10

Mig og min familie Individuel øvelse Målgruppe 0.-3. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan fortælle om, hvad de godt kan lide ved deres egen familie Eleverne kan give eksempler på, hvordan familier kan være ens og forskellige. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, billedkunst Færdigheds- og vidensområder Familieliv, normer og idealer, sundhedsfremme, følelser Tid og materialer Tid 45 minutter Materialer Arbejdsarket til øvelsen Sakse og lim Papir eller karton i forskellige farver Beskrivelse Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller på stole. Underviseren sidder sammen med eleverne og fortæller, at de i dag skal tale om familier, og hvilken betydning familier har for, hvordan man har det. I forbindelse med introduktionen kan underviseren spørge: Kan I give eksempler på, hvad der gør jer glade i jeres familier? Sker det nogen gange, at man kan være ked af det på grund af noget, der sker i ens familie? Hvornår kunne det for eksempel være? Herefter får eleverne at vide, at de nu skal lave et billede, der viser deres familie. Familier kan se ud på mange forskellige måder: Nogen børn bor sammen med én forælder, nogen med to. Nogen bor skiftevis hos den ene og den anden forælder og så videre. Eleverne skal klippe de figurer ud, som findes på arbejdsarket, og som de har brug for, når de skal vise, hvem der er deres familie. Figurerne limes på et stykke papir eller karton, hvor eleverne også skal skrive, hvem de forskellige personer er. Det er vigtigt, at elevernes individuelle familier anerkendes, så de må lave præcis den illustration af deres familie, som de finder rigtig. Hvis de gerne vil have en bedsteforælder eller en bonus-far med, også selv om de ikke bor i samme hus som denne person, så skal de have lov til det. Når eleverne er færdige med at lave billedet med deres familie, kan øvelsen fortsætte på flere måder, alt efter hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: 1. Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra det billede, de har lavet. Hvem er personerne på billedet? Eleverne kan eventuelt fortælle lidt om hver person: Hvad kan de gode lide at lave? Hvad arbejder de eventuelt med? Hvad laver de i deres fritid? Og så videre. 2. Eleverne skal fortælle en historie til én eller flere af eleverne i klassen. Historien skal handle om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. Tips til underviseren Samtalen om elevernes familier kan være sårbar, særligt hvis der er børn i klassen, der skiller sig ud på grund af deres familie, eller som har det svært i familien. Det er omvendt væsentligt, at man ikke er berøringsangst i forhold til dette, da de konkrete børn måske netop har brug for, at emnet tages op i klassen for at forebygge for eksempel drillerier eller udelukkelse. Hvis man som underviser skønner det relevant, kan man imidlertid tilpasse øvelsen, så den sidste del, hvor man fortæller om sin familie, laves individuelt. Denne øvelse kan eventuelt laves i samarbejde med billedkunst, hvor der lægges vægt på elevernes fremstilling af billedet af deres familie ud fra relevante faglige krav. Fortsættes næste side Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 11

Fortsat fra forrige side 3. Eleverne skal skrive en historie, hvor de fortæller om en dag, hvor der skete noget i deres familie, der gjorde dem glad. Kravene til dette skriftlige arbejde kan afhænge af den konkrete elevs skrivefærdigheder. Efter denne del af øvelsen hænges elevernes billeder op i klassen. Eleverne opfordres til at gå rundt og se på, hvordan deres familier ser forskellige ud. Herefter samles eleverne igen i en cirkel på gulvet eller på stole, og underviseren kan tale med eleverne om følgende spørgsmål: Hvordan var det at lave billedet af jeres familie? Hvordan var det at høre om de andres familier? Lærte I noget nyt om hinandens familier? På hvilke måder er jeres familier ens her i klassen? På hvilke måder er jeres familier forskellige her i klassen? Tror I, at der findes andre slags familier, end dem vi har her i klassen? Hvad synes I er godt ved at have en familie? Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 12

Arbejdsark Mig og min familie Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 13

Mine cirkler Individuel øvelse Målgruppe 1.- 3. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på nære familiemedlemmer og relationer i deres eget liv. Eleverne kan samtale om betydningen af nære sociale relationer. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, billedkunst, it og medier Færdigheds- og vidensområder Familieliv, normer og idealer, rettigheder, sundhedsfremme, følelser Tid og materialer Tid 30-45 minutter Materialer Elementet Mine cirkler på Kroppelop.dk Computere/tablets med internetforbindelse Beskrivelse Mine cirkler er et element, der kan bruges i arbejdet med elevernes relationer og sociale netværk. Her kan eleverne for eksempel arbejde individuelt med at lave en illustration af deres familiecirkler : Hvem er jeg i familie med? Hvordan er vi i familie med hinanden? De kan også arbejde med deres egne netværk af venner og andre personer, der betyder noget for dem. Eleverne sidder ved en computer hver, og underviseren instruerer eleverne i brugen af Mine cirkler, eventuelt ved at bede eleverne klikke på ikonet med Kroppeloppen for selv at høre instruktionen. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard/projektor. Underviseren har på forhånd udvalgt det tema, som eleverne skal arbejde med ud fra overvejelser om det forløb, som øvelsen skal indgå i. I det følgende beskrives det, hvordan elevernes arbejde kan foregå med udgangspunkt i temaet Familie. Alle elever sidder ved deres computer, når øvelsen introduceres. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med at vise, hvem de er i familie med. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard. Det er vigtigt, at underviseren i instruktionen lægger vægt på at tydeliggøre en bred forståelse af familiebegrebet for eleverne: Familier kan både være dem, man er biologisk forbundet med, men kan også være bonusforældre, -bedsteforældre eller -søskende. Familier kan også være plejefamilier eller adoptivfamilier eller familiemedlemmer, der bor i andre lande. Helt konkret skal eleverne udarbejde en illustration, der viser deres familie. Dette gør de ved at trække cirkler i forskellig størrelse ind på midten af siden. I cirklerne placerer de skilte med familiemedlemmernes navne. Først trækkes skiltet ind i cirklen. Herefter klikkes der på skiltet, hvorefter der kan skrives i dette. Der kan godt være flere navne i samme cirkel, ligesom cirklerne kan overlappe Tips til underviseren Det anbefales, at eleverne arbejder individuelt med øvelsen, da øvelsens indhold lægger op til individuel refleksion, ligesom øvelsens indhold kan være sårbart at tale om for nogle elever. Såfremt klassen ikke har adgang til nok computere/tablets med internetforbindelse til, at alle elever kan arbejde med øvelsen på samme tid, kan de eventuelt inddeles i hold. Da eleverne skal arbejde individuelt og ud fra en subjektiv oplevelse af deres familie, skal man som underviser anerkende elevernes forskelligartede bud, (også selv om man umiddelbart ikke selv tænker det som familie) inklusive familiens hund eller andet. Fortsættes næste side Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 14

Fortsat fra forrige side hinanden. Eleverne kan selv lege med betydningen af størrelserne på cirklerne eller cirklernes placering i forhold til hinanden. Eleverne udarbejder herefter deres familiecirkler, og når de er færdige, gemmer og printer de det. Når eleverne er færdige, kan øvelsen fortsætte på flere måder alt efter, hvad underviseren synes passer bedst til den konkrete klasse: 1. Der laves en fælles opsamling, hvor der tales generelt om familier, deres forskelligartede sammensætninger og hvad familier kan betyde for én som barn. Underviseren kan eventuelt have forberedt forskellige eksempler på mere generelle familiecirkler med fiktive personer, som man tager udgangspunkt i. Disse kan vise eksempler på familier, hvor forældrene bor sammen, hvor forældrene er skilt, hvor familien består af to mødre eller to fædre, hvor man har dele af familien, der bor i andre lande med videre. Underviseren bør overveje i hvilket omfang, det er meningsfuldt og rart for eleverne at inddrage deres egne erfaringer med familier i denne opsamling. Vær varsom for ikke at komme til at udstille eller fremhæve enkelte elever frem for andre. 2. Eleverne bliver bedt om at sætte sig sammen to og to og fortælle om deres familie ud fra deres illustration. Eleverne skal sammensættes parvis ud fra overvejelser om, hvem de vil være trygge ved at arbejde sammen med. 3. Eleverne arbejder individuelt med at skrive en lille historie om deres familie. Kravene til den enkelte elev kan tilpasses dennes individuelle skriftlige niveau. Tips til underviseren Hvis klassen arbejder med portfolio som evalueringsmetode i seksualundervisningen eller dansk, kan elevernes familiecirkler og eventuelle skriftlige historier gemmes i denne. Mine cirkler er en tidssvarende version af arbejdet med stamtræer, men tager udgangspunkt i elevernes virkelighed, hvor familier er mangfoldige, ikke nødvendigvis forbundet biologiske, og hvor man kan have flere familier på samme tid, som fylder lige meget i barnets hverdag. Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 15

Adoptivfamilier Film Målgruppe 2.- 3. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan undersøge og beskrive forskellige familieformer herunder at kunne forklare, hvad en adoptivfamilie er. Eleverne kan give eksempler på, hvordan familier kan være ens og forskellige. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, billedkunst Færdigheds- og vidensområder Familieliv, normer og idealer, rettigheder Tid og materialer Tid 30 minutter Materialer Klippet Storfamilien en adoptivfamilie på dr.dk/skole Computer/tablets med i nternetforbindelse Smartboard Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal se et tv-klip, der handler om en familie. Eleverne får at vide, at de skal lægge særligt mærke til, hvem familien består af. De skal også lægge mærke til, hvordan familien ligner deres egen familie, og hvordan familien er forskellig fra deres egen familie. Underviseren afspiller klippet Storfamilien en adoptivfamilie der findes på www.dr.dk/familieliv under fanebladet Familieformer. (NB: Der skal anvendes UNI Login på dr.dk/skole) Klippet består af interviews med voksne og børn i en familie, hvor nogle af børnene er adopterede fra Etiopien. Når klippet er færdigt, inddeles eleverne i grupper à 2-3 personer. Hver gruppe får udleveret et stykke papir, hvorpå de skal lave en tegning, der viser alle de personer, der er med i den familie, de har hørt om i klippet. Herefter faciliterer underviseren en fælles samtale med klassen, hvor der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvem består familien af? Hvad betyder det, at forældrene har adopteret nogle børn fra et andet land? Hvorfor tror I, det kan være, at børnene ikke skulle bo i Somalia mere? Hvordan ligner familien i filmen jeres familier? Hvordan er den forskellig? Kender I selv nogen børn eller voksne, der er adopterede? Hvor er de født henne? I klippet hører I om en adoptivfamilie. Hvilke andre slags familier kender I? På tavlen skriver underviseren alle de forskellige familieformer, som eleverne kan komme i tanke om. Underviseren kan eventuelt supplere med familieformer, der ikke nævnes, så listen bliver så grundig som mulig. Øvelsen afsluttes med, at underviseren fordeler de forskellige familieformer blandt de grupper, der også arbejdede sammen om i den indledende øvelse. Grupperne tegner en tegning af den pågældende familieform, og tegningerne hænges op i klassen under overskriften Den mangfoldige familie. Tips til underviseren Denne øvelse sætter fokus på adoptivfamilien som en familieform og giver et perspektiv på familier, som er relevant for mange børn og unge i Danmark. Ca. 500 børn adopteres hvert år til Danmark fra andre lande. På Adoption & Samfunds hjemmeside, www.adoption.dk, kan du læse mere om adoption og finde en litteraturliste med forslag til børnebøger om emnet. Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 16

Hvor kommer børnene fra? Klassesamtale Målgruppe 0.- 1. klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan redegøre for, hvordan man kan få børn på forskellige måder. Eleverne kan samtale om befrugtning, graviditet og fødsel. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, natur/teknologi Færdigheds- og vidensområder Familieliv, reproduktion, normer og idealer Tid og materialer Tid 45-60 minutter Materialer Arbejdsark til øvelsen Smartboard Beskrivelse Denne øvelse handler om de forskellige måder, man kan få børn på. Det er vigtigt, at underviseren i samtalen omkring det at få børn er opmærksom på at være inkluderende over for alle børn også dem, der kan være adopterede, i plejefamilie, dem som er skabt ved hjælp af kunstig befrugtning, herunder børn fra familier med forældre af samme køn (to mødre eller to fædre) og børn af familier med kun én forælder. At være inkluderende betyder i denne sammenhæng at inddrage alle børns forskellige historier som lige værdifulde og herigennem anerkende de forskelle såvel som ligheder, der kan være. Dette inkluderende perspektiv er udgangspunktet for den følgende beskrivelse af øvelsen. Eleverne sidder på stole i en halvcirkel. Eleverne introduceres til øvelsen ved, at underviseren fortæller, at de skal tale om, hvad der sker, når et barn bliver til. Underviseren viser eleverne illustrationerne fra arbejdsarket til øvelsen. Eleverne får udleveret en kopi hver. Hvis det er muligt, vises arbejdsarket også i stort format på smartboard. Med udgangspunkt i illustrationerne på arbejdsarkene fortæller underviseren følgende: For at lave et barn har man brug for et æg fra en kvinde og en sædcelle fra en mand. Når ægget og sædcellen møder hinanden, kan de smelte sammen og derefter vokse og blive til et barn. Ægget og sædcellen er bittesmå. Æg og sædcelle kan mødes på to måder: 1) Når en mand og en kvinde har sex med hinanden, (kaldes også går i seng med hinanden, boller, har samleje, elsker ), og mandens tissemand kommer ind i kvindens tissekone. Sædcellen kommer ud af tissemanden og mødes med ægget inden i kvindens underliv. Ægget og sædcellen smelter sammen til én og vokser sig stor inde i kvindens livmoder. 2) Med hjælp fra en læge kan man tage et æg ud af en kvindes krop og en sædcelle ud af en mands krop og så kan man få ægget og sædcellen til at smelte sammen i et slags glas. Bagefter putter man det ind i kvindens underliv, og så vokser barnet sig stort inde i livmoderen. Det tager 9 måneder, fra ægget og sædcellen smelter sammen, til barnet er stort nok til at komme ud. Al den tid har barnet ligget i kvindens livmoder og har vokset sig større og større. Tips til underviseren Tal fra Sundhedsstyrelsen (2015) viser, at ca. 13 % af børnene på i en årgang er undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning. Du kan læse mere om kunstig befrugtning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk. Du kan også finde korte forklaringer på www.sexlinien.dk eller på www.sexfordig.dk (i Sexikon ). Der findes en række billedbøger, der kan inddrages i undervisningen om dette emne. Spørg på skolens bibliotek/pædagogiske servicecenter eller det lokale Center for Undervisningsmidler (det anbefales at være opmærksom på, at ikke alle bøger er lige gode til at forholde sig mangfoldigt til emnet). Fortsættes næste side Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 17

Fortsat fra forrige side Når barnet er klar til at blive født, så er der nogle muskler rundt om livmoderen, som begynder at strække sig, så der bliver plads nok til, at barnet kan presses ud gennem kvindens tissekone, (ikke gennem det hul, man tisser med, eller det man laver afføring med, men gennem et særligt hul). Nogle gange kan barnet ikke komme ud af sig selv, og så må en læge skære en lille åbning i kvindens mave, som barnet kan komme ud af det hedder et kejsersnit. Åbningen sys sammen igen og efterlader et lille ar. I samtalen med eleverne kan underviseren også inddrage: Hvilke grunde der kan være til, at man har brug for hjælp af en læge til at få et barn dvs. kunstig befrugtning : Hvis man vil have et barn, men man er 1) en kvinde uden en partner, 2) to kvinder eller to mænd der er par, 3) hvis kvindens æg eller mandens sædceller er syge, mangler eller der ikke er så mange af dem. Hvorfor der nogle gange kommer tvillinger eller trillinger. Hvordan barnet udvikler sig i de 9 måneder, det ligger i livmoderen, og hvad det spiser og drikker. Hvordan kvindens kønsdele ser ud, og hvilket hul barnet kommer ud af. At der nogle gange (men sjældent) sker det, at babyen dør inden i moderen, før den bliver født. Det kan for eksempel være fordi, at den har en sygdom, der gør, at den ikke kan klare sig selv. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at stille alle de spørgsmål undervejs, som de måtte have til forklaringerne. Underviseren svarer så godt som muligt på disse gerne med hjælp fra eleverne selv. Hvis der stilles spørgsmål, som ingen kan svare på, er dette en oplagt mulighed til, at underviseren med hjælp fra eleverne sammen prøver at finde svar (hjemme, på biblioteket, på nettet). Det anbefales, at elevernes erfaringer fra deres egne familier inddrages, hvis eleverne selv inviterer til det. De historier, som eleverne eventuelt er blevet fortalt hjemme, men som ikke harmonerer med det, som underviseren har fortalt dem her, kan også inddrages (for eksempel at barnet kommer med storken eller kommer ud af navlen ). I denne sammenhæng kan man tale om, at der altid har været forskellige forklaringer, som voksne har fortalt til deres børn om dette emne. Børnene kan eventuelt forsøge at svare på, hvorfor de tror, at voksne nogle gange har brug for at komme med den type af forklaringer. Samtalen afsluttes med, at eleverne med deres egne ord skal formidle, hvordan børn bliver skabt. Eleverne får at vide, at de får et kvarter til at tegne det, de synes er mest spændende ved det, de har lært i dag om, hvad der sker, når et barn bliver skabt. Eleverne kan altså selv bestemme, om de vil tegne, hvordan ægget og sædcellen smelter sammen, om de vil tegne barnet, der ligger inde i kvindens mave, når fosteret lige er begyndt at vokse, eller om de vil tegne barnet i kvindens krop, lige når det er klar til at komme ud. Når tiden er gået, mødes eleverne igen i halvcirklen, og hver elev præsenterer sin tegning sammen med én sætning om, hvad eleven har fundet mest interessant. Tips til underviseren Eleverne kan arbejde med at undersøge og fortælle deres egen historie ved at lave plakater med fotos og informationer. De kan for eksempel finde ud af: Hvor og hvornår blev de født (og ved adoption: hvornår kom de til Danmark/ til deres forældre)? Hvor de boede henne, da de var babyer, og hvordan der så ud? En sjov historie fra da de lå i maven/deres fødsel/adoption og så videre. Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 18

Arbejdsark Hvor kommer børnene fra? Befrugtning kunstig Befrugtning graviditet Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 19

2. Litteratur Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 20

Om litteraturforslagene Som inspiration til et tværfagligt samarbejde mellem dansk- og sundheds- og seksualundervisningen præsenteres her en række litteraturforslag, der kan anvendes i et forløb om familieliv og reproduktion i indskolingen. Teksterne kan anvendes til såvel højtlæsning som elevernes egen læsning og kan danne udgangspunkt for dialog i klassen om, hvordan man får børn, og hvordan der findes mange forskellige familieformer og måder at være familie på. Teksterne er udvalgt på baggrund af overvejelser om relevans i forhold til såvel danskfaglige mål som mål for sundheds- og seksualundervisningen, deres egnethed for målgruppen af elever og teksternes litterære kvaliteter. Udvælgelsen er foretaget af Sanne Paustian Billesbølle, cand.pæd. med speciale inden for børnelitteratur. Litteratur om familieliv og reproduktion til 0.-3. klasse Hele familien! Alexandra Maxeiner Klematis 2011 Mangfoldig billedbog der præsenterer forskellige måder at være familie på. Handler om enebørn, delebørn, donorbørn, regnbuebørn, adoptivbørn og patchworkfamilier. Men fortællingen behandler også familien som tema i forhold til følelser, forskelle, kulturer og familielivet generelt. Billedbogen er velegnet som udgangspunkt for samtale om stort set alle familierelaterede emner. Det kan være både som højtlæsning eller som emnearbejde med enkelte tekstuddrag. Bogen indeholder kopisider, hvor eleven kan arbejde med at beskrive sin egen familie. Min familie Oscar K. og Dorte Karrebæk Alma 2004 Et satirisk familieportræt af en broget hundefamilie fortalt på godt og ondt med et mangetydigt samspil mellem tekst og billeder. I billedbogen præsenteres onkler, paponkler, elskerinder, mødre og bedsteforældre, som alle indgår i nogle mere eller mindre funktionelle relationer. Arbejdet med tekstfortolkningen kan danne udgangspunkt for refleksioner omkring, hvornår og hvordan man føler sig som en del af en familie. Billedbogen lægger desuden op til samtale omkring, hvordan og hvorfor man er sammen som familie. Hvad er betydningsfuldt? Hvordan skal man opføre sig? Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 21

Tigre og tatoveringer Karla von Bengtsson og Anne Marie Donslund Copenhagen Bombay: Carlsen 2010 Billedbog om den forældreløse pige Maj der bor sammen med sin elskede onkel Sonny. Maj drager ud i verden for at finde en rigtig familie, som hun har set i reklamerne. Efter vilde eventyr lykkedes det til slut Maj at finde sin helt rigtige familie nemlig onkel Sonny. Nogle gange er det, man leder efter, lige i baglommen. Bogen kan skabe afsæt for samtale om, hvad der definerer en rigtig familie. Er det følelser eller normer? Handler det om at have en far og en mor og at spise sundt, eller handler det om at have nogen, der elsker én? Bogen findes også som film. Huset Naja Marie Aidt Branner og Koch 2008 Huset består af seks fortællinger om seks forskellige familier, der bor i samme bygning. De seks fortællinger kan læses i tilfældig rækkefølge. Hver enkelt fortælling viser med enkle narrative virkemidler, hvordan familier lever forskelligt, og at der er mange måder at være familie på. Huset er befolket af forskellige kulturer og forskellige familieformer. Bogen kan oplagt bruges som afsæt til, at eleven kan skabe sin egen personlige familiefortælling, og klassen kan bygge sit eget hus. Vitello vil have en far/vitello skal have en papfar Kim Fupz Aakeson Gyldendal 2008/2010 Vitello bor sammen med sin mor og har aldrig haft kontakt med sin biologiske far. I disse to fortællinger fra den populære serie tematiseres det på humoristisk vis, hvordan det føles at vokse op med én forælder, samt hvordan det føles, når der pludselig er en ny mand inde i billedet. Bøgerne er gode som oplæsningsbøger og kan danne udgangspunkt for samtaler om nutidige familieformer. Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 22

174 mm 8 mm 174 mm ISBN 978-87-400-0106-8 O_Virker verden KROP.indd 1 15/08/11 14.15 Det kilder! Janne Hejgaard Frydenlund 2010 Gennem de to børn Johanne og Williams oplevelser formidles viden om køn, krop, sex og følelser i et sprog og et univers, der appellerer til de yngste skolebørn. Bogen kan med sin umiddelbarhed give svar på de spørgsmål, som børn i målgruppen undrer sig over, og den er velegnet som oplæg til samtale om kroppen og følelser knyttet til det kropslige. Sådan virker verden. Sandheden om nyset, numsen og resten af din krop Iben Maria Zeuthen og Huxi Bach Politikens Forlag 2011 Med humor og fantasi gennemgås hele kroppen og formålet med kroppens forskellige funktioner. Men historierne er både løgnagtige og overdrevne. Det usandfærdige som virkemiddel kan i undervisningen skabe afsæt for arbejdet med, hvordan kroppen rent faktisk hænger sammen og dermed udfordre elevernes viden. Eleverne kan for eksempel digte deres egne historier om, hvordan babyer kommer ind i morens mave, eller hvad vi egentlig bruger numsen til. VIDSTE DU, at gamle mennesker har rynker, så man kan tælle, hvor gamle de er? VIDSTE DU, at damer har bryster, så de bedre kan flyde uden redningsvest? VIDSTE DU, at du nyser, fordi der bor to gamle mænd i din næse, som er kommet op at skændes? Sådan virker verden, når Iben Maria Zeuthen og Huxi Bach fortæller dig den fantastiske sandhed om nyset, numsen og resten af din krop. LÆS OGSÅ DEN ANDEN BOG I SERIEN: SÅDAN VIRKER VERDEN SANDHEDEN OM SKYERNE, STJERNERNE OG RESTEN AF NATUREN IBEN MARIA ZEUTHEN & HUXI BACH SÅDAN VIRKER VERDEN SANDHEDEN OM NYSET, NUMSEN OG RESTEN AF DIN KROP I B E N M A R I A Z E U T H E N & H U X I B A C H 251 mm SANDHEDEN OM NYSET, NUMSEN OG RESTEN AF DIN KROP Uge Sex - Familieliv og reproduktion - 0.-3. klasse 23