UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

Protokollat med tilkendegivelse i afskedigelsesnævnssag FV Foreningen af Speciallæger som mandatar for A (advokat Arvid Andersen) mod

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - parts- og vidneforklaringer

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

DOM. afsagt den 6. juni 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Karen Foldager, Jens Hartig Danielsen og Teresa Lund Tøgern (kst.

afsagt den 5. juni 2018

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift ( ) CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

4. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [firma A] klaget over [indklagede], [bynavn].

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 7. oktober faglig voldgift: HK/Privat mod Malerforbundet i Danmark

Klager. Klager. J.nr aq. København, den 8. marts 2018 KENDELSE. mod. Lone Bøegh Henriksen A/S Søborg Hovedgade Søborg

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift ( ) 3F Offentlig Gruppe. mod. Moderniseringsstyrelsen. for. Banedanmark

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening].

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr samt overtagelse [ ]

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Opmandskendelse i faglig voldgift:

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand:

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift ( ) HK/Privat for A og B. mod. 3F Esbjerg 3F Varde-Billund og 3F Vejle

Tilkendegivelse. meddelt den 29. oktober i faglig voldgiftssag, FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth)

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

Protokollat af retsmøde 9. april 2018 i faglig voldgift FV : Lærernes Centralorganisation for A (advokat Steen Hellmann) mod

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 30. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

KENDELSE. Indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe.

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 12. februar 2018

Klager. J.nr UL/li. København, den 21. november 2017 KENDELSE. mod

[Indklagede] har nedlagt påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013, subsidiært formildelse.

OP M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. april 2018

Sagsfremstilling: Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er et datterselskab, der er 100 % ejet af det tyske selskab W.

Retten har ved kendelse af 9. juli 2015 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

DOM. HK/Danmark som mandatar for A (advokat Mette Østergård) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Karsten Holt)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 27. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

Tilkendegivelse meddelt mandag den 28. februar 2011 i faglig voldgiftssag Fødevareforbundet NNF for A (adv.fm. Kim Brandt Jensen/LO) mod

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 21. juni faglig voldgift (FV ): Farmakonomforeningen for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod

Kendelse i. Faglig voldgiftssag FV F for A (procedør Maria Muniz Auken) mod

K E N D E L S E. Ankesagen blev efter det oplyste hovedforhandlet den 7. maj 2014.

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

D O M. Nykøbing Falster Rets dom af 20. juni 2013 (BS /2011) er anket af Guldborgsund Kommune med påstand som for byretten om frifindelse.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede.

KENDELSE. faglig voldgiftssag FV Akademikerne. for. Dansk Magisterforening. Forbundet Arkitekter og Designere. (advokat Peter Breum) mod

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

afsagt den 29. marts 2017

Opmandskendelse. faglig voldgift (FV ) Dansk Metal. mod. Tokheim Scandinavia A/S. Afsagt den 5. maj 2011

D O M. afsagt den 27. september 2013 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Estrup og Michael Ellehauge) i ankesag

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade Roskilde

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over advokat Morten Riise-Knudsen, København K.

D O M. afsagt den 8. april 2016 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Eva Staal, Hanne Harritz Pedersen og Peter Juul Agergaard (kst.

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

Klagerne. J.nr aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej København S

=---- NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet KENDELSE

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

B Invest har endelig nedlagt påstand om, at advokat A skal betale ,02 kr. med procesrente af ,82 kr. fra den 23. juni 2010.

Klager. J.nr UL/bib. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Jørgen Klode Københavnsvej Roskilde

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

Klagerne. J.nr aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Michael Jacobsen) 20. december 2005

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og indgik derfor den 7. juni 2007 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr ,00 udover købesummen.

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 17. december faglig voldgiftssag (FV ): Fagligt Fælles Forbund. for. (advokat Evelyn Jørgensen) mod

København, den 21. november 2011 J.nr K E N D E L S E

Østre Landsrets dom afsagt den 12. december 2016 af 14. afdeling i ankesag nr. S

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj faglig voldgiftssag (FV ): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg. Udbudsprisen var på kr. Sælger var et dødsbo.

Klager. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Per Faurholt Nordre Strandvej 77B 8240 Risskov

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse

Transkript:

H0066001 - ASN UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 28. juli 2006 blev af retten i sagen H-66-05 WM-data Danmark A/S (Advokat Jacob Tøjner v/ advokat Claes Christensen) mod Neoprocess A/S (Advokat Ole Østergaard) afsagt sålydende D O M: Indledning og påstande Sagen vedrører spørgsmålet, om Neoprocess A/S (Neoprocess) ansættelse af IT-konsulenterne Niels Kodal og Kenneth Minck er en overtrædelse af et ansættelsesforbud aftalt mellem Neoprocess og WM-data Danmark A/S (WM-data), og om en eventuel overtrædelse af forbuddet skal udløse betaling af konventionalbod. WM-data har nedlagt påstand om, at Neoprocess betaler 1.500.000 kr. med tillæg af rente i henhold til renteloven fra 24. juli 2005, subsidiært med tillæg af procesrente fra den 16. august 2005.

- 2 - Neoprocess har påstået frifindelse. Sagens omstændigheder WM-data er en svenskejet, børsnoteret virksomhed med ca. 750 medarbejdere i Danmark. Virksomheden indgår i WM-koncernen, der tillige er repræsenteret i Sverige, Norge og Finland. Virksomheden beskæftiger sig med levering af ITkonsulentydelser, herunder softwareudvikling og tilpasning blandt andet inden for Microsoft Business Solutions økonomiprogram Axapta. Neoprocess er en dansk IT-konsulentvirksomhed, der leverer konsulentydelser inden for blandt andet Axapta. Virksomheden er beliggende i Odense og har 21 ansatte. Den 13. oktober 2004 indgik WM-data og Neoprocess en konsulentrammeaftale, som dækkede konsulentydelser leveret af WM-data til Neoprocess. Standard konsulentvilkårene til aftalen indeholdt en konkurrenceklausul, hvoraf blandt andet fremgår: 5.15. Konkurrenceklausul 5.15.1. Kunden [Neoprocess] forpligter sig til, ikke uden WM-datas samtykke, aktivt at ansætte eller på anden måde tilknytte WM-datas konsulenter. Nærværende bestemmelse gælder indtil 12 måneder efter en DelAftales ophør. I tilfælde af overtrædelse af nærværende bestemmelse, betaler Kunden WM-data en konventionalbod på kr. 750.000,- per gang. Sådan konventionalbod forfalder til umiddelbar betaling. Samme dag blev der indgået en delaftale om et konkret samarbejde mellem parterne om levering af IT-konsulentydelser vedrørende Microsoft-programmet Axapta til kunden Carefarm A/S i Odense. Af delaftalens punkt 3 fremgår blandt andet: 3. Eventuel beskrivelse af rammerne for leverancen Projektet omfatter leverance af Axapta projekt til Carefarm A/S, Odense. WM-data er underleverandør til Neoprocess A/S på dette projekt, som henholdsvis leverandør af konsulenter til udvalgte områder, samt hele udviklingsopgaven for så vidt disse foregår i Axapta.

- 3 - Fra WM-data varetages håndteringen af denne opgave af Mikkel Schausen som salgsansvarlig og Kim J. Nielsen som teamleder. Følgende konsulenter er tilknyttet projektet: Karsten Boelsmark Jensen Kim Nielsen Bo Jørgensen Følgende udviklere er tilknyttet projektet: Udpeges senere... Konkurrenceklausul: WM-data og Neoprocess forpligter sig til ikke at ansætte hinandens medarbejdere uden modpartens accept, i hele aftalens løbetid og herefter ikke indtil 12 måneder efter aftalens ophør. Den 3. maj 2005 blev der indgået en ny delaftale indeholdende mindre ændringer blandt andet vedrørende timeafregning og kørsel. Desuden blev det i aftalens punkt 3 tilføjet, at Kaspar Hasson var udpeget som udvikler. Der blev ikke foretaget ændringer vedrørende konkurrenceklausulen. Parterne er enige om, at hverken Niels Kodal eller Kenneth Minck arbejdede på Carefarm-projektet. I januar 2005 søgte Neoprocess gennem et rekrutteringsbureau nye medarbejdere. Lars Bøgebjerg, en medarbejder hos WM-data, reflekterede på annoncen. Da Neoprocess blev opmærksom på Lars Bøgebjergs ansættelsesforhold, kontaktede administrerende direktør i Neoprocess, Søren Skovbølling, salgschef Mikkel Schausen hos WM-data, for at få virksomhedens accept af, at man trods det aftalte ansættelsesforbud, kunne ansætte den pågældende. Mikkel Schausen henviste Søren Skovbølling til divisionsdirektør Anker Pallesen, der i en e-mail af 28. januar 2005 meddelte sit samtykke under nærmere angivne betingelser. Den 8. juni 2005 købte WM-data med virkning fra den 10. juni 2005 Axaptadivisionen i IT-virksomheden Munk IT A/S (Munk IT). Munk IT var beliggende i Odense. Af overdragelsesaftalen fremgår blandt andet, at aktiviteten omfatter 24 medarbejdere, hvis navne fremgår af et bilag til aftalen. Niels Kodal og Kenneth

- 4 - Minck var anført på dette bilag. Af aftalens pkt. 9 fremgår, at de i bilaget nævnte medarbejdere overtages af WM-data pr. overtagelsesdagen Den 9. juni 2005 blev der afholdt informationsmøde i Odense, hvor medarbejderne hos Munk IT blev orienteret om overdragelsen og dennes betydning for deres ansættelsesforhold. Det blev herunder oplyst, at medarbejderne i fremtiden skulle arbejde i Kolding. I et brev af 9. juni 2005 rettede Kenneth Minck henvendelse til Søren Skovbølling. Af brevet fremgår blandt andet : Ansøgning om ansættelse hos Neoprocess Hej Søren. I fortsættelse af vores tidligere samtaler omkring ansættelse hos Neoprocess vil jeg gerne henvise til det mundtlige tilbud I gav mig tilbage i april 2005 og som du bekræftede telefonisk i slutningen af maj. Som du sikkert er bekendt med, så har Munk IT solgt sin Axapta-division til WM Data. Det betyder for det første, at jeg fremover ville skulle arbejde i Kolding og for det andet vil jeg hellere arbejde i en mindre organisation, hvor jeg kan være med til at påvirke og udvikle virksomheden. Derfor vil jeg gerne ansøge om en stilling som Axapta-konsulent/-arkitekt hos Neoprocess.. Jeg har brug for en hurtig afklaring, da jeg skal melde tilbage til WM Data og Munk IT inden månedens udgang. Jeg har allerede aftalt møde med WM Data for at høre hvad de kan tilbyde og vil i den forbindelse gerne mødes med dig for at have det komplette overblik før jeg beslutter mig endegyldigt Den 10. juni afholdt administrationschef hos WM-data Ole Ulsøe et møde i Kolding med medarbejderne fra Munk IT. I brev af 12. juni 2005 skrev Niels Kodal følgende til Heine Krog Iversen, der var den anden direktør i og medejer af Neoprocess: Job hos NeoProcess Hej Heine. Da vi sidste gang afholdt pokeraften sagde du, at I stadig ville have brug for flere udvikler-ressourcer i den næste periode. Kan jeg komme i betragtning til et disse jobs?

- 5 - Vi har lige fået at vide i torsdags, at vi fra på onsdag i næste uge skal til at arbejde hos WM Data i Kolding. Munk IT har solgt hele vores division til WM og vi kommer til at høre til Kolding. Det har jeg ikke lyst til, så jeg vil meget gerne ansøge om en stilling som udvikler hos NeoProcess. Jeg vil meget gerne komme til en personlig samtale indenfor de nærmeste dage, da jeg har brug for at vide, hvor jeg står, da jeg gerne vil kunne meddele WM om jeg er med eller ej. Hvis vi kan blive enige om en aftale vil jeg meget gerne med på jeres stjernehold. I brev af 23. juni 2005 opsagde Niels Kodal sin stilling overfor WM-data. I enslydende breve modtaget hos WM-data den 24. juni 2005 og hos Munk IT den 27. juni 2005 opsagde Kenneth Minck sin stilling. Det er ikke oplyst, hvornår Niels Kodal og Kenneth Minck indgik endelig aftale med Neoprocess, men der er enighed om, at det skete efter den 12. juni 2005 og inden den 17. juni 2005. Forklaringer Anker Pallesen har forklaret, at han har været ansat i WM-data i 13 år, de seneste år som divisionsdirektør. Konsulentrammeaftalen er en standardaftale, der har været i brug de sidste 5 år. I hans division er der 300 samarbejdspartnere, som har skrevet under på en standardkontrakt indeholdende et ansættelsesforbud, som gælder samtlige medarbejdere i WM-data. Konventionalboden er ligeledes sædvanlig. Grunden til, at man har sådanne aftaler, er, at man ønsker at forhindre, at WM-datas samarbejdspartnere prikker deres medarbejdere. WM-data er en vidensvirksomhed, som kun er noget værd i kraft af sine medarbejdere. Udgifterne til rekruttering af en ny IT-konsulent udgør ca. 100.000 kr. Hertil kommer, at en nyansat sjældent har den fornødne viden, navnlig om kunderne, og derfor skal oplæres. I den første tid kan der derfor ikke kræves fuld betaling for konsulentens arbejde hos kunden. Den 8. juni 2005 købte WM-data Axapta-divisionen hos Munk IT. Han var med til at forhandle overdragelsesaftalen, og under forhandlingerne blev både Niels Kodal og Kenneth Minck nævnt, da de var nogle af de dygtigste og mest attraktive medarbejdere hos Munk IT. Samme dag havde han et møde med nogle Munk-

- 6 - medarbejdere, herunder Kenneth Minck, som skulle være ambassadører for WM-data i forbindelse med overtagelsen af Munk IT. Kenneth Minck gav da udtryk for, at han ville med. Den 9. juni 2005 blev der afholdt orienteringsmøde for medarbejderne, hvor de fik at vide, at hvis de ikke ønskede at komme med WM-data til Kolding, var det i orden. Der var ikke tale om, at man ville tvinge dem. Han ringede samme aften til Søren Skovbølling og fortalte om overtagelsen af Munk IT. Stemningen var god under samtalen. Han har samarbejdet med Søren Skovbølling længe. Søren Skovbølling sagde, at WM-data havde gjort en dårlig handel, og at Munk IT s kunder og medarbejdere ville forsvinde. Han gav ikke under samtalen overfor Søren Skovbølling udtryk for, at det ville være i orden, hvis Neoprocess ansatte medarbejdere omfattet af overdragelsen. Han kan have sagt, at det var indkalkuleret i prisen, at nogle medarbejdere ville forsvinde. Han kan ikke huske, at Søren Skovbølling skulle have sagt, at medarbejdere fra Munk IT var på vej over til Neoprocess. Den 10. juni blev der holdt et møde i Kolding med medarbejderne. De medarbejdere, der ikke ville med over, ville få deres sædvanlige opsigelse. I januar 2005 havde man accepteret, at Neoprocess ansatte Lars Bøgebjerg, der da var ansat hos WM-data. Søren Skovbølling var bekendt med, at accepten ikke var udtryk for en generel tilladelse til, at Neoprocess kunne ansætte WM-datamedarbejdere. På baggrund af forløbet i januar var Søren Skovbølling endvidere bekendt med, at henvendelse skulle ske til ham i lignende situationer. Søren Skovbølling har forklaret, at han stiftede Neoprocess sammen med Heine Krog Iversen i august 2004. Han ejer nu 100 % af aktierne, men Heine Krog Iversen var medejer i juni sidste år. Der har været kraftig vækst i virksomheden, og de har rekrutteret medarbejdere igennem hele perioden. I maj 2005 indgik de en ny delaftale vedrørende Carefarm-projektet. Baggrunden for den nye aftale var, at de medarbejdere, WM-data stillede til rådighed for projektet, ikke havde de fornødne kompetencer. Ansættelsesforbuddet i delaftalen er WM-datas standard. Inden indgåelse af aftalen sikrede de sig dog, at den også varetog Neoprocess interesser. Han mener, at ordlyden af den anden delaftale er den samme som af den første. Delaftalen vedrører efter hans opfattelse alene Carefarm-projektet.

- 7 - I januar 2005 søgte Neoprocess nye medarbejdere gennem et rekrutteringsfirma. De fik i den anledning en henvendelse fra Lars Bøgebjerg. I forbindelse med forhandlingen om ansættelsen med Anker Pallesen var det vigtigt for ham at understrege, at han ikke havde handlet aktivt i forhold til Lars Bøgebjerg, da man ikke rekrutterer hinandens medarbejdere på et projekt. Han ville sikre sig, at de kunne fortsætte det gode samarbejde med WM-data. Han undersøgte ikke i den forbindelse samarbejdsaftalen og tænkte ikke på ansættelsesforbuddet. Det var vigtigt for Anker Pallesen, at det ikke var en medarbejder fra Carefarmprojektet, som blev ansat af Neoprocess. Det er rigtigt, at Anker Pallesen fortalte ham om købet af Munk IT. Han mener, at han i den forbindelse fortalte Anker Pallesen, at der var medarbejdere og kunder på vej fra Munk IT til Neoprocess. Det er rigtigt, at han sagde, at købet vil smuldre, fordi kunder og medarbejdere allerede var på vej væk. Anker Pallesen svarede hertil, at det var inkluderet i prisen, og at han håbede, at Søren Skovbølling ville opføre sig pænt. I august 2004 var han i dialog med Kenneth Minck, hvor han tilbød ham ansættelse som konsulent hos Neoprocess. Kenneth Minck afslog, da han mente, at Neoproces var for lille en virksomhed. Kenneth Minck blev herefter ansat hos Munk IT. I april 2005 gav de på ny Kenneth Minck et mundtligt ansættelsestilbud. Kenneth Minck ringede til ham den 9. juni 2005 om aftenen, lige efter at han havde talt med Anker Pallesen, og ønskede tilbuddet om ansættelse bekræftet. De holdt på Kenneth Mincks foranledning møde samme aften. Kenneth Minck fortalte, at WM-data havde oplyst, at han havde frist til den 1. juli til at meddele, om han ville arbejde for WM-data. I så fald skulle der udarbejdes en ny ansættelseskontrakt. WM-data havde videre oplyst, at han kunne betragte sig som opsagt, hvis han ikke skrev under på en ny kontrakt inden 1. juli. De indgik ikke om aftenen aftale om ansættelse, men først den 17. juni. Han ved, at Kenneth Minck skulle til møde hos WM-data inden den 17. juni. Ole Ulsøe har forklaret, at han er administrationschef i WM-data. Personaleadministration hører under hans arbejdsområde. De ca. 800 ansatte i WM-data har alle en standardansættelseskontrakt, dog er der for enkelte foretaget mindre justeringer. Han har været med i ca. 10 virksomhedsoverdragelser. Den dag, WM-data købte Munk IT, blev der afholdt et informationsmøde. Han deltog på mødet og informerede blandt andet medarbejderne om standardansættelsesaftalerne i WM-data. Han oplyste endvidere, at der ville blive afholdt

- 8 - opfølgningsmøder for medarbejderne. På det efterfølgende opfølgningsmøde blev den enkelte medarbejders vilkår drøftet med en leder. Overtagelsen af Munk IT var speciel, fordi medarbejdernes arbejdssted blev ændret fra Odense til Kolding. De ville ikke tvinge nogen til at flytte med, og han gjorde derfor meget ud af at tydeliggøre for medarbejderne, at de, der ikke ønskede at tage til Kolding, kunne betragte sig som opsagt. Det blev gjort klart for medarbejderne, at de var ansat hos WM-data og ikke hos Munk IT. Kim Nielsen har forklaret, at han i 3 år har været team-chef i WM-data. Han har ansvaret for personale, ansættelser, løn og planlægning. Han var Niels Kodals chef. Han havde møde med Niels Kodal den 10. og 13. juni. På mødet den 13. juni drøftede de Niels Kodals kompetencer, opgaver, efteruddannelse, løn og praktiske forhold. Niels Kodal skulle blandt andet have kompensation for den øgede transporttid, som flytningen til Kolding ville medføre. Niels Kodal sagde ikke noget om, at han ikke ville fortsætte hos WM-data. De blev enige om de fremtidige ansættelsesvilkår. Der blev sendt en ny ansættelseskontrakt samme dag eller dagen efter. Niels Kodal ringede den 15. juni 2005 om morgenen, hvor han havde første arbejdsdag i Kolding. Han opsagde sin stilling, da han havde sagt ja til et job hos Neoprocess og ikke ønskede den daglige kørsel til Kolding. Han var overrasket over, at opsigelsen kom så hurtigt, men han var klar over, at alle medarbejderne hos Munk IT var utilfredse med den forøgede transporttid. Han ringede herefter til Heine Krog Iversen, fordi han ønskede, at Niels Kodal skulle starte så hurtigt som muligt hos Neoprocess, så WM-data ikke skulle bruge ressourcer på at integrere ham i virksomheden. Det var en kort samtale med Heine Krog Iversen, hvor de ikke drøftede ansættelsesforbuddet, som han var bekendt med. Han følte ikke, at han kunne forhindre, at Niels Kodal forlod WMdata. Han ved ikke, om han havde fuldmagt til at acceptere en overtrædelse af ansættelsesforbuddet. På mødet med Niels Kodal den 13. juni oplyste han ikke, overfor hvem Niels Kodal i givet fald skulle sige op. Mikkel Schausen har forklaret, at han er salgschef hos WM-data. Det er ham, der har udfærdiget og underskrevet aftalerne udarbejdet i forbindelse Carefarmprojektet. Neoprocess var løbende på jagt efter nye medarbejdere, og man hæftede derfor delaftalen på den oprindelige samarbejdsaftale for at beskytte WMdatas medarbejdere. De var enige om indsættelsen af ansættelsesforbuddet, hvis formulering blev drøftet med Søren Skovbølling og Heine Krog Iversen. Delaftalen var en præcisering af konsulentrammeaftalen. Den oprindelige aftale blev indgået den 13. oktober 2004, mens en ny delaftale blev indgået den 3. maj 2005, da behovet for konsulenter havde ændret sig. Med formuleringen hinandens medarbejdere i delaftalen, menes der alle medarbejdere, og ikke kun de,

- 9 - der arbejdede på det pågældende projekt. Delaftalen er en del af konsulentrammeaftalen, og retsvirkningen af overtrædelse af ansættelsesforbuddet fremgår derfor af konsulentrammeaftalen. I januar 2005 ringede Søren Skovbølling til ham og fortalte, at de via et rekrutteringsbureau var blevet sat i forbindelse med en ansøger fra WM-data, Lars Bøgebjerg. Den pågældende arbejdede ikke på Carefarm-projektet. Da han ikke havde personaleansvar, henviste han Søren Skovbølling til Anker Pallesen. Han gav i den forbindelse udtryk for, at han ikke kunne tage stilling til en sådan henvendelse. Heine Krog Iversen har forklaret, at han var medejer af Neoprocess i sommeren 2005. Han hørte om WM-datas overtagelse af Munk IT fra Søren Skovbølling, der havde oplysningerne fra Anker Pallesen. Han blev orienteret samme dag, som overdragelsen fandt sted, eller den næste. Han havde igennem lang tid haft kontakt til Niels Kodal, som han har arbejdet sammen med hos Munk IT. De mødtes blandt andet til pokeraftener. Da Niels Kodal er dygtig, havde han mange gange forsøgt at overtale ham til at lade sig ansætte hos Neoprocess. Niels Kodal ringede til ham kort tid efter, at han var blevet orienteret om salget af Munk IT, og sagde, at der efter salget var sket væsentlige ændringer i hans ansættelse. Han spurgte, om der var mulighed for, at han kunne begynde hos Neoprocess. De afholdt efterfølgende et møde, hvor de hurtigt blev enige om, at Niels Kodal skulle begynde hos dem den 1. august 2005. De underskrev en ansættelseskontrakt den samme uge, og det kan godt passe, at de blev enige den 13. juni. Han blev efterfølgende ringet op af Kim Nielsen, som han kendte i forvejen. Kim Nielsen sagde, at Neoprocess havde trukket det længste strå, og ville herefter høre, om de kunne tage Niels Kodal lidt før. De enedes om, at Niels Kodal skulle begynde den 1. juli 2005. Han regnede med, at Kim Nielsen, der var blevet præsenteret som chef for Kolding afdelingen, kunne ansætte og afskedige folk. De drøftede ikke samarbejdsaftalen. Niels Kodal fortalte ham, at de fået at vide, at hvis de ikke ønskede at flytte med til Kolding, var de at betragte som opsagt. Han mente derfor ikke, at der kunne opstå nogen konflikt med WM-data.

- 10 - De har ikke haft indflydelse på formuleringen af samarbejdsaftalen, da det var en standardaftale. Der blev efterfølgende lavet en præcisering af aftalen, hvor det hold, der arbejdede på Carefarm-projektet, blev låst fast, så man ikke rekrutterede hinandens medarbejdere. Det var endvidere et mål, at aftalen skulle gøres mere gensidig. Niels Kodal har forklaret, at han arbejder som seniorudvikler hos Neoprocess. Han arbejder hovedsageligt med Axapta-opgaver. Han har arbejdet hos Munk IT, siden han var i praktik der i 2003. Han havde kontakt med og kendte flere ansatte hos Neoprocess. Neoproces ville gerne ansætte ham, men han følte, at han havde en forpligtelse over for Munk IT til at blive. Han deltog i informationsmødet den 9. juni 2005 og fik der at vide, at hans arbejdsplads i fremtiden ville ligge i Kolding. Den 10. juni deltog han i et møde i Kolding, hvor de fik oplyst, at hvis medarbejderne ikke inden den 1. juli 2005 havde tilkendegivet, at de ville med til Kolding, så kunne de betragte sig som opsagt. Hans første tanke den 9. juni var, at han nu ville arbejde for Neoprocess. I løbet af weekenden skrev han en ansøgning, og om mandagen ringede han til Heine Krog Iversen. Heine Krog Iversen var interesseret, og de aftalte at mødes om mandagen eller tirsdagen. Dagen efter dette møde opsagde han mundtligt sin stilling over for Kim Nielsen. Samme dag, som han mødtes med Heine Krog Iversen, havde han også et møde med Kim Nielsen, hvor de afstemte forventningerne til en ansættelse hos WMdata, men de aftalte ikke noget, og han fik ikke noget udkast til ansættelseskontrakt. Han sagde til Kim Nielsen, at han overvejede at skifte til Neoprocess. Kim Nielsen blev skuffet over opsigelsen, og de enedes om, at han skulle skifte så hurtigt som muligt til Neoprocess. Han skiftede den 1. juli og skulle forinden afslutte sine opgaver. Han afsluttede opgaverne i Kolding eller ude hos kunderne. Han var forvirret over handlingsforløbet, hvor ingen vidste, om han var opsagt. Han sendte derfor enslydende opsigelser til Munk IT og WM-data. Han overvejede ikke at meddele WM-data, at han betragtede sig som opsagt.

- 11 - Der er ikke mange attraktive jobmuligheder for ham i Odense, da der udover Neoprocess kun er to små IT-huse. Han ville dog også kunne få job hos en kunde. Kenneth Minck har forklaret, at han er produktchef hos Neoprocess. I 2004 blev han ansat hos Munk IT, hvor han arbejdede med Axapta-opgaver. Han har kendt Søren Skovbølling og Heine Krog Iversen siden 2001. I maj 2005 talte han med Søren Skovbølling om ansættelse hos Neoprocess. På daværende tidspunkt ville han gerne blive hos Munk IT, men han afviste ikke et senere skifte. Han hørte om overdragelsen af Munk IT den 7. eller 8. juni, idet han deltog i et møde med bl.a. Anker Pallesen, Kim Nielsen og Helge Munk. Tanken var, at han skulle være frontløber for at motivere medarbejderne til ansættelse hos VMdata. Han skulle også udpege 2-3 ansatte, som ikke skulle med over. Den 9. juni var han med til mødet i Odense, hvor salget blev offentliggjort, og den 10. juni deltog han i endnu et møde i Kolding. På dette møde fik de oplyst, at de kunne betragte sig som opsagt, hvis ikke de ville med til Kolding. Den 9. juni kontaktede han Søren Skovbølling. På dette tidspunkt vidste han endnu ikke, hvad WM-data kunne tilbyde, og han sagde derfor til Søren Skovbølling, at han også gerne ville tale med WM-data. De aftalte et møde i den følgende uge, måske den 16. juni. Han deltog inden den 16. juni i et opfølgningsmøde med Kim Wolters fra WM-data, som han meddelte, at han også forhandlede med andre. Han blev ikke tilbudt nogen kompensation for rejsetid, og han fik ikke nogen ny ansættelseskontrakt. Herefter holdt han møde med Søren Skovbølling, og de blev enige om en ansættelsesaftale. Han ved ikke, om han har sagt til Søren Skovbølling, at han var opsagt. Han betragtede sig som værende i opsagt stilling. Umiddelbart efter samtalen ringede han til Helge Munk og herefter til Kim Wolters. Der var ingen, der fortalte ham, hvor han skulle sige op. Han opsagde ansættelsen mundtligt den 16. eller 17. juni over for Kim Wolters og Helge Munk. Han skrev to opsigelser, da han var i tvivl om, hvor han var ansat, og da Kim Wolters ikke havde kunnet fortælle ham, hvem der kunne modtage en opsigelse. Anker Pallesen ringede derefter til ham, og han var til et møde med Anker Pallesen, hvor han blev spurgt om, hvorfor han ikke ville med over i VM-data. Han svarede, at det handlede om afstand og manglende mulighed for kompetenceudvikling. Han blev tilbudt et pænt beløb, hvis han ville blive i VM-data, men han ville ikke føle sig købt. Han vurderede desuden Neoprocess som en mere attraktiv arbejdsplads. Anker Pallesen sagde, at han ville gøre alt for at få ham tilbage.

- 12 - Efter opsigelsen overvejede han, om han skulle arbejde for Munk og nægte at tage til Kolding. Efter råd fra sin organisation valgte han af loyalitetsgrunde at gøre arbejdet færdigt og arbejde i Kolding. Han arbejdede i VM-data regi indtil sommerferien. Der er ikke andre IT-virksomheder i Odense, hvor han ville kunne arbejde. end Neoprocess. Han ville dog kunne få job hos en kunde. Parternes argumenter WM-data har gjort gældende, at konsulentrammeaftalen indeholder et forbud mod, at Neoprocess uden WM-datas samtykke aktivt kunne ansætte eller på anden måde tilknytte WM-datas konsulenter. Dette forbud blev yderligere skærpet ved indgåelsen af delaftalerne af 14. oktober 2004 og 3. maj 2005. Ansættelsesforbuddet må, når man sammenholder konsulentrammeaftalen med delaftalerne, fortolkes som gældende alle medarbejdere i de to virksomheder. Aftalerne indeholder således en skærpet loyalitetspligt i kontraktforholdet. Det må afvises, at bestemmelsen om konventionalbod ikke finder anvendelse ved overtrædelse af delaftalens konkurrenceklausul. Det ville være ulogisk, hvis en overtrædelse ikke skulle være sanktioneret. Mikkel Schausen og Heine Iversebn har endvidere forklaret, at delaftalen alene var en præcisering af rammeaftalen. Bestemmelsen om konventionalbod finder derfor anvendelse på alle overtrædelser. Forbuddet i konsulentrammeaftalens bestemmelse gælder ikke kun rekruttering eller headhunting. Neoprocess var ikke bundet af de ansættelsestilbud, de tidligere havde givet Niels Kodal og Kenneth Minck. Det tilbud, som henholdsvis Søren Skovbølling og Heine Krog Iversen gav de to medarbejdere på møderne, var derfor udtryk for en aktiv handling omfattet af forbuddet i konsulentaftalen. De afgivne tilbud havde klar betydning for, at Niels Kodal og Kenneth Minck opsagde deres stilling hos sagsøger. Selvom det var vigtigt for dem at undgå den forøgede transporttid, ville de med stor sandsynlighed have fortsat deres ansættelse hos WM-data, hvis de ikke havde fået tilbudet fra Neoprocess. Søren Skovbølling og Heine Iversen var endvidere bekendt med VM-datas køb af Munk-IT, samt at Niels Kodal og Kenneth Minck ikke havde besluttet sig med hensyn til fortsat ansættelse hos VM-data. Virksomhedsoverdragelsesaftalen omfattede Niels Kodal og Kenneth Minck, hvilket understøttes af forklaringerne fra Ole Ulsøe og Anker Pallesen. Det må afvi-

- 13 - ses, at det var nødvendigt, at medarbejderne i Munk IT positivt skulle give tilsagn om, at de ønskede ansættelse hos WM-data. Udarbejdelsen af nye ansættelseskontrakter var alene udtryk for et ønske om at ensarte de ansattes kontrakter. Niels Kodals og Kenneth Mincks handlinger, blandt andet deres deltagelse i individuelle personalemøder og udførelse af arbejde i Kolding for WM-data, underbygger endvidere antagelsen om, at de var ansat hos WM-data. Medarbejderne skulle give meddelelse til WM-data, såfremt de ikke ønskede at flytte til Kolding, for at de kunne betragte sig som opsagt. Da Neoprocess ansatte Niels Kodal og Kenneth Minck, havde de to medarbejdere imidlertid ikke meddelt, at de ikke ville acceptere flytningen til Kolding, men var tværtimod indgået i drøftelser med WM-data om nye vilkår på individuelle møder. Ingen af dem sad derfor i opsagt stilling, da Neoprocess ansatte dem. Selv hvis det lægges til grund, at Niels Kodal og Kenneth Minck sad i opsagt stilling, da de blev ansat hos Neoprocess, er ansættelsesforbuddet alligevel overtrådt. Efter formålet med bestemmelsen er der ikke grundlag for at fortolke denne indskrænkende til kun at omfatte medarbejdere, der sad i uopsagt stilling. WM-data har endvidere ikke samtykket i ansættelserne. Efter de afgivne forklaringer er det ikke godtgjort, at Kim Nielsen gav afkald på at håndhæve ansættelsesforbuddet i telefonsamtalen med Heine Krog Iversen. Kim Nielsen tog alene stilling til de ansættelsesretlige forhold og havde ikke fuldmagt til at meddele et sådant afkald, hvilket Neoprocess var bekendt med på baggrund af hændelsesforløbet i januar 2005 omkring ansættelsen af Lars Bøgebjerg. Hvis der ikke skal betales konventionalbod, så skal der betales erstatning. Tabet er svært at gøre op. Neoprocess har imidlertid ved sin underskrift på rammeaftalen tiltrådt, at 750.000 kr. er en rimelig erstatning. Det bestrides, at aftalelovens 36 finder anvendelse, navnlig under henvisning til at der er tale om erfarne forretningsdrivende, og til at ansættelsesforbud med tilhørende konventionalbod er sædvanligt inden for branchen. Til støtte for rentepåstanden gøres det gældende, at boden forfalder til umiddelbar betaling, og at der er givet rentepåkrav, jf. rentelovens 3, stk. 2. Neoprocess har gjort gældende, at delaftalen kun vedrører Carefarm-projektet, og det dermed kun er medarbejdere, der var beskæftiget på dette projekt, der

- 14 - er omfattet af delaftalens ansættelsesforbud. Det er ubestridt, at hverken Niels Kodal eller Kenneth Minck arbejdede på Carefarm-projektet, og forholdet skal derfor afgøres efter rammeaftalens bestemmelser. En overtrædelse af delaftalens ansættelsesforbud vil i øvrigt ikke kunne begrunde et krav om betaling af konventionalbod, da delaftalen ikke selv indeholder bestemmelse om, at overtrædelse udløser en sådan bod, og da delaftalen ikke indeholder en henvisning til rammeaftalens bestemmelse om konventionalbod. Da det som anført er rammeaftalens bestemmelser, der regulerer forholdet, er det kun aktiv rekruttering, der indebærer en overtrædelse af forbuddet. Det er ikke godtgjort, at Neoprocess har handlet aktivt. Tværtimod må det efter forklaringerne og på baggrund af Niels Kodals og Kenneth Mincks skriftlige ansøgninger lægges til grund, at det var Niels Kodal og Kenneth Minck, der efter salget af Munk IT kontaktede Neoprocess. Det gøres videre gældende, at Niels Kodal og Kenneth Minck ikke var ansatte i WM-data og derfor af den grund heller ikke omfattet af konsulentrammeaftalen og delaftalerne. Virksomhedsoverdragelsesloven regulerer ikke det foreliggende problem, da formålet med loven alene er at regulere lønmodtagernes retsstilling. Anvendelsesområdet for virksomhedsoverdragelsesloven skal ikke udstrækkes til at forhindre medarbejdere i at tage ansættelse hos konkurrerende virksomheder. WM-datas påståede ret kan derfor ikke udledes af virksomhedsoverdragelsesloven. Niels Kodal og Kenneth Minck skulle positivt tilkendegive, at de var ansat hos WM-data for at blive omfattet af ansættelsesforbuddet. En sådan positiv tilkendegivelse foreligger ikke. Hvis det alligevel antages, at Niels Kodal og Kenneth Minck var ansat i WM-data som følge af virksomhedsoverdragelsen, må det lægges til grund, at de sad i opsagt stilling. På mødet den 10. juni fik de oplyst, at de ikke var forpligtet til at tåle, at deres arbejdssted blev ændret til Kolding, og at de derfor, med mindre de inden 1. juli 2005 accepterede ansættelse i VM-data, kunne betragte sig som opsagt. Niels Kodal og Kenneth Minck accepterede ikke, og de sad derfor den 10. juni i opsagt stilling. Da de ikke selv havde givet anledning til opsigelsen, følger det af princippet i aftalelovens 38, at ansættelsesforbuddet er uvirksomt. Det må endvidere antages, at WM-data har accepteret ansættelsen af Niels Kodal. Kim Nielsen var bekendt med parternes samarbejdsaftale, og ifølge Heine Krog Iversens forklaring sagde Kim Nielsen, at Neoprocess havde trukket det længste strå, hvilket må forstås som en accept af ansættelsen. Det er ikke godt-

- 15 - gjort, at Kim Nielsen ikke havde den fornødne fuldmagt til at meddele samtykke, tværtimod var han teamchef og havde været med til at udarbejde samarbejdsaftalen. WM-data har ikke dokumenteret at have lidt noget tab ved ansættelsen, hvorfor en eventuel erstatning ville skulle sættes til 0 kr. Hvis alternativet hertil er betaling af en konventionalbod på 750.000 kr. pr. overtrædelse, vil det medføre et urimeligt resultat, såfremt der gives WM-data medhold i påstanden. Aftalelovens 36 finder anvendelse i erhvervsforhold. En konventionalbod af den påståede størrelse er urimelig, navnlig set i lyset af, at de pågældende medarbejdere ikke arbejdede på det projekt, der var anledningen til, at man indgik delaftalen, at Neoprocess ikke havde foretaget sig noget aktivt for at ansætte de to, og at det for Neoprocess fremstod som tvivlsomt, om de var ansat hos WM-data. Rettens begrundelse og resultat Konkurrenceklausulen i konsulentrammeaftalen fastslår, at Kunden forpligter sig til ikke uden WM-datas samtykke, aktivt at ansætte eller på anden måde tilknytte WM-datas konsulenter. Af delaftalerne fremgår det af punkt 3 under overskriften eventuel beskrivelse af rammerne for leverancerne blandt andet at, Projektet omfatter leverance af Axapta projekt til Carefarm A/S, Odense Følgende konsulenter er tilknyttet projektet: Karsten Boelsmark Jensen, Kim Nielsen, Bo Jørgensen Delaftalerne vedrører efter deres ordlyd specifikt Carefarm-projektet og nævner med navn de medarbejdere hos WM-data, der var tilknyttet projektet. Læst i sammenhæng med konsulentrammeaftalen må det have formodningen imod sig, at man med delaftalerne har tilsigtet at udvide rammeaftalens forbud mod ansættelse af WM-datas konsulenter til at gælde samtlige medarbejdere i de to virksomheder, herunder 800 WM-medarbejdere, uanset deres arbejdsområde. Mikkel Schausens forklaring om, at ansættelsesforbuddet i delaftalerne skulle omfatte alle medarbejdere, er ikke tilstrækkelig til at afkræfte denne formodning. Retten er derfor enig med Neoprocess i, at delaftalernes ansættelsesforbud kun omfatter de medarbejdere, der arbejdede på Carefarm-projektet. Niels Kodal og Kenneth Minck arbejdede ikke på Carefarm-projektet. Om ansættelsen af dem kan udløse betaling af konventionalbod, skal derfor afgøres efter

- 16 - konsulentrammeaftalens konkurrenceklausul. Rammeaftalens ansættelsesforbud er derfor kun overtrådt, hvis Neoprocess aktivt har ansat Niels Kodal og Kenneth Minck. 2 dommere - Claus Jepsen og Claus Thorsgaard Larsen: Den omstændighed, at Neoprocess efter at være blevet bekendt med WM-datas overtagelse af medarbejderne hos Munk IT, indgik i forhandlinger med to medarbejdere herfra og fremsatte tilbud om ansættelse, udgør en aktiv ansættelse, også selvom forhandlingerne fandt sted på baggrund af en henvendelse fra medarbejderne. De pågældende medarbejdere var som følge af aftalen om virksomhedsoverdragelse ansat hos WM-data fra den 10. juni 2005, og det var ikke nødvendigt for at etablere et ansættelsesforhold, at medarbejderne positivt gav tilsagn om, at de ville arbejde for WM-data. Neoprocess var endvidere bekendt med, at de to medarbejdede samtidig forhandlede ansættelsesvilkår med VMdata og først kunne anse sig for opsagte, når de gav meddelelse om, at de ikke ønskede ansættelse hos VM-data. Neoprocess har således aktivt ansat Niels Kodal og Kenneth Minck. Under henvisning til behovet for en effektiv beskyttelse mod rekruttering af virksomhedens medarbejdere er der ikke er grundlag for en indskrænkende fortolkning af rammeaftalens ansættelsesforbud. Dette omfatter derfor også medarbejdere, der sad i opsagt stilling. Neoprocess var derfor afskåret fra at indgå ansættelsesaftale med Niels Kodal og Kenneth Minck til efter en opsigelsesperiodes udløb. Det kan ikke anses for godtgjort, at Kim Nielsen på WM-datas vegne har accepteret ansættelsen af Niels Kodal og dermed frafaldet at håndhæve ansættelsesforbudet. Neoprocess har derfor overtrådt ansættelsesforbudet ved ansættelsen af begge medarbejdere og skal betale konventionalbod. Under henvisning til at den aftalte konventionalbod er usædvanlig høj for branchen, findes den imidlertid at burde nedsættes til 250.000 kr. pr. overtrædelse i medfør af aftalelovens 36. Disse dommere stemmer derfor for at pålægge Neoprocess at betale 500.000 kr. med tillæg af renter fra den 24. juli 2005 En dommer - Mette Christensen: Neoprocess havde gennem en lang periode forud for VM-datas overtagelse af IT- Munk tilbudt Niels Kodal og Kenneth Minck ansættelse. Efter salget af Munk IT

- 17 - må det efter forklaringerne, der understøttes af de skriftlige ansøgninger, lægges til grund, at initiativet til de forhandlinger, der førte til ansættelsen af både Niels Kodal og Kenneth Minck, udgik fra de pågældende medarbejdere og ikke fra Neoprocess. Neoprocess var bekendt med salget af Munck IT, men også at medarbejderne kunne betragte sig som opsagt, såfremt de ikke ønskede ansættelse hos VM-data. Overdragelsen af Munk IT indebar også en væsentlig ændring af arbejdsstedet, hvilket Niels Kodal og Kenneth Minck ikke var pligtig at tåle, hvorfor de var berettiget til at hæve ansættelsesforholdet umiddelbart i forbindelse med overdragelsen. Det var da også tilkendegivet dem, at de kunne betragte sig som opsagte, hvis de ikke ønskede at flytte til Kolding. Det forhold, at begge medarbejdere af loyalitetsgrunde valgte at færdiggøre deres arbejde, findes ikke at kunne tillægges betydning. Under disse omstændigheder, hvor WM-data er årsag til, at ansættelsesforholdet kan bringes til ophør, findes Niles Kodal og Kenneth Mink, findes disse medarbejdere ikke at være omfattet af konkurrenceklausulen, ligesom Neoprocess ikke findes aktivt at have ansat dem, hvorfor sagsøgte frifindes. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Sagsomkostningerne 40.000 kr. er fastsat under hensyntagen til dommens resultat. Thi kendes for ret Neoprocess A/S skal inden 14 dage til WM-data Danmark A/S betale 500.000 kr. med tillæg af rente fra den 24. juli 2005 samt 40.000 kr. i sagsomkostninger og 12.520 kr. til dækning af retsafgift. Mette Christensen Claus Jepsen Claus Thorsgaard Larsen (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes P.j.v. Sø- og Handelsretten, den