Resultater fra en rundspørge

En analyse af Resultater fra en rundspørge Bilag 1 De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud Juni 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Fremgangsmåde... 3 1.3 Afgrænsning... 3 2 Spørgsmål og resultater... 4 2.1 Respondenter... 4 2.2 Spørgsmål og resultater... 4 2.2.1 Omfang af tilbudsgivning... 4 2.2.2 Digitalt udbudsmateriale og udbudsportaler... 7 2.2.3 Tilbudslister og udbudsmængder... 8 2.2.4 Bygningsmodeller i 3D... 10 3 Konklusion... 11 Side 2 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 1 Indledning En rundspørge blandt en mindre, men repræsentativ virksomhedsgruppe fra Dansk Byggeris med- lemskreds er gennemført. Rundspørgens spørgsmål er relateret til de emner, der er behandlet i rap- portens øvrige bilag. 1.1 Formål Formålet med rundspørgen er at få en indikation af, hvor udbredt digitalt udbud er i forhold til udfø- rende virksomheders tilbudsarbejde, herunder hvor udbredt digitalt udbudsmateriale, bygningsmodeller i 3D, udbudsmængder og udbudsportaler i praksis er. Endvidere er det formålet at tydeliggøre, hvor stort potentialet der er, for at tilbudsprocessen tilrettelægges bedre for de udførende. 1.2 Fremgangsmåde Der er fremsendt 11 spørgsmål til en repræsentativ gruppe af Dansk Byggeris medlemmer. Gruppen udgøres af udførende virksomheder, som primært har byggeri som deres forretningsområde. Enkelte har også aktiviteter inden for anlægsområdet. Spørgsmålene omfatter følgende emner: 1) Omfang af tilbudsgivning 2) Digitalt udbudsmateriale og udbudsportaler 3) Tilbudslister og udbudsmængder 4) Bygningsmodeller i 3D Resultaterne fra de adspurgte virksomheder er opdelt i 4 grupper for derigennem, at kunne skelne de indkomne svar fra de små, mellemstore og de helt store virksomheder. Opdelingen er: 10-20 medarbejdere 20-75 medarbejdere 75-200 medarbejdere 200 og flere medarbejdere 1.3 Afgrænsning Rundspørgens resultater skal ikke betragtes som en fyldestgørende dokumentation for hele den danske byggebranche, idet der hverken er udarbejdet kontrolspørgsmål eller andre spørgetekniske og statiske foranstaltninger. Rundspørgen er udelukkende udført med det formål at få en indikation af, hvor udbredt digitalt udbud er i forhold til udførende virksomheders tilbudsarbejde. Side 3 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 2 Spørgsmål og resultater 2.1 Respondenter Spørgsmålene er udsendt til en mindre gruppe af Dansk Byggeris medlemmer, hvis forretningsområ- de primært er inden for byggeri, men enkelte har også aktiviteter inden for anlægsområdet. Der er indkommet 27 tilbagemeldinger og resultaterne er inddelt i forhold til antallet af ansatte: Antal respondenter 10-20 ansatte 8 20-75 ansatte 8 75-200 ansatte 8 Mere end 200 ansatte 3 I alt 27 2.2 Spørgsmål og resultater De 11 fremsendte spørgsmål er i de følgende afsnit angivet i kursiv. Resultaterne (svarene) er angivet i diagrammerne. Resultaterne for gennemsnittet er ikke et vægtet gennemsnit i forhold til antallet af respondenter i hver gruppe, men udgør alene et total gennemsnit af alle respondenters svar. 2.2.1 Omfang af tilbudsgivning 1) Hvor stor en procentdel af din virksomheds omsætning anvendes på tilbudsgivning? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave Side 4 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 2) Hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed afgiver, resulterer i en ordre? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave Af resultaterne fra spørgsmål 1 og 2 kan det beregnes, hvor stor en del af omsætningen, som går til udarbejdelse af tilbud, der ikke resulterer i ordrer. Respondenter Spørgsmål 1) Spørgsmål 2) % af oms. der ikke resulterer i ordrer 10-20 ansatte 8 9,3 25,5 6,9 20-75 ansatte 8 4,5 20,3 3,6 75-200 ansatte 8 3,1 24,3 2,3 Mere end 200 ansatte 3 3,3 13,3 2,9 Gennemsnit 5,4 22,2 4,2 Kommentar til spørgsmål 1 til 2 Af resultaterne fra spørgsmål 1 og 2 kan man tydelig se, hvor omfattende og omkostningstungt tilbudsarbejdet er hos de adspurgte virksomheder. 5,4 % af de adspurgte virksomheders omsætning anvendes på tilbudsgivning, hvoraf kun 22,2 % resulterer i en ordre. Det ses også, at de helt store virksomheder har en væsentlig lavere score på deres tilbud end de små og mellemstore virksomheder. Man kan af de disse resultater udlede at 4,2 % af de udførende virksomheders omsætning ikke medfører nogen ordre. Før man sætter disse tal op i forhold til byggeriets årlige produktionsværdi i Danmark på godt 112 1 mia. kr. for nybyggeri, renovering og vedligeholdelse, løber omkostningerne ved tilbudsgivning for de danske udførende virksomheder op på godt 6 mia. kr. årligt (5,4 % af 112 mia. kr.). Tilbudsarbejde, der ikke medfører ordrer, udgør derved næsten 4,7 mia. kr. årligt (4,2 % af 112 mia. kr.). 1 Dansk Byggeri skønner at byggeriets produktionsværdi i Danmark være på 112 mia. kr. i 2012. Da vi i øjeblik- ket er i en lavkonjunktur, er aktiviteten i branchen lav. Til sammenligning var tallet 154 mia. i 2007. Side 5 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 Dette regnestykke skal selvfølgelig tages med mange forbehold, og det kan med rette diskuteres om de udførendes forhold kan gøres gældende for alle de parter, der bidrager til hele byggeriets produk- tionsværdi. Men tallene indikerer uomtvisteligt, at de udførende virksomheders tilbudsaktiviteter er omfattende set i forhold til deres omsætning og byggeriets årlige produktionsværdi. Hvis man kan effektivisere denne tilbudsproces, vil det få en betydelig effekt både på de enkelte udførende virksomheders produktivitet og hos bygherrerne og samfundet som helhed, idet man på sigt vil få billige- re byggeri. 3) Hvor mange antal tilbud beregner og afgiver din virksomhed årligt? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave 0 100 200 300 400 500 600 700 Af ovenstående tabel kan det beregnes at antallet af tilbud, der udarbejdes pr. ansat er: Tilbud pr ansat pr. år 10-20 ansatte 16 20-75 ansatte 12 75-200 ansatte 5 Mere end 200 ansatte 2 4) Hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed afgiver, er underentrepriser? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave Side 6 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 Kommentar til spørgsmål 3 til 4 Af spørgsmål 3 kan man se, at de mindste virksomheder udarbejder relativt mange flere tilbud pr. ansat end de større virksomheder, hvilket i spørgsmål 1 også understøttes af, at de mindste virksomheder bruger en væsentlig større andel af deres omsætning (9,3 %) på at udregne tilbud end de store virksomheder gør (3.1 % til 4,5 %). Samtidig er næsten halvdelen af de mindre virksomheders tilbud til underentrepriser, hvormed noget kan tyde på, at mange af omkostninger ved tilbudsgivning ved udbud af byggeprojekter havner hos de mindste virksomheder. 2.2.2 Digitalt udbudsmateriale og udbudsportaler 5) I hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har udbudsmaterialet været digitalt? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave 6) Hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har været afgivet via en digital udbudsportal (fx byggeweb)? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave Side 7 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 Kommentar til spørgsmål 5 og 6 Spørgsmål 5 og 6 viser, at jo mindre de udførende virksomheder er, jo mindre digitalt udbudsmateriale modtages og igen, jo mindre tilbudsmateriale afleveres digitalt på en udbudsportal. At 30,3 % af udbudsmaterialet er udleveret digitalt tyder dog på, at mange bygherrer finder det fordelagtigt at udlevere udbudsmaterialet digitalt og, at mange af de udførende virksomheder også er i stand til at modtage det digitale udbudsmateriale og afgive tilbud på grundlag heraf. Det er dog nævneværdigt, at de helt store virksomheder afleverer markant flere tilbud digitalt via en digital udbudsportal end de mindre virksomheder gør, hvilket tyder på, at tilbudsgivning gennem udbudsportaler primært foregår mellem de tilbudsgivende virksomheder og bygherren og ikke mellem de tilbudsgivende virksomheder og underentreprenører. 2.2.3 Tilbudslister og udbudsmængder 7) I hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har udbudsmaterialets digitale tilbudsliste været redigerbar med henblik på indtastning af tilbudspriser? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave Kommentar til spørgsmål 7 Spørgsmål 7 viser, at selv om udbudsmaterialet har været udleveret digitalt, så er det kun en forholdsvis lille andel på 22,1 % af udbuddene, hvor udbudsmaterialets tilbudsliste er redigerbar. Dette indikerer, at selv om tilbudsmaterialet udleveres digitalt, leveres udbudsmaterialet ikke i et format, der kan anvendes og viderebearbejdes digitalt af de udførende virksomheder i deres tilbudsarbejde. Dette kan indikere, at den digitale tilbudsproces har flyttet omkostningerne for udskrivning (print) af udbudsmaterialet fra bygherren over til de bydende entreprenører. Side 8 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 8) I hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har udbudsmaterialet indeholdt opmålte udbudsmængder? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave 9) Hvis udbudsmaterialet indeholder opmålte udbudsmængder, med hvor stor en procentdel ville det lette tilbudsarbejdet? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave Kommentar til spørgsmål 8 og 9 Spørgsmål 8 og 9 viser, at udbudsmaterialet i 2011 indeholdt 14,4 % udbudsmængder, og at ud- budsmængderne kan lette de udførende virksomheders tilbudsarbejde med 41,7 %. Som det også ses, så er alle af de adspurgte stort set enige om, at udbudsmængder vil effektivere deres tilbudsarbejde markant. Sættes de 41,7 % i effektivisering i forhold til tilbudsomkostningerne på 5,4 % af de udførendes om- sætning, vil udbudsmængder kunne reducere de udførende virksomheders omkostninger svarende til 2,2 % af deres omsætning. Og sættes dette tal i forhold til byggeriets årlige produktionsværdi i Danmark på godt 112 mia. kr., vil det medføre en produktivitetsgevinst hos de udførende på næsten 2,5 mia. kr. Dette er et betydeligt tal som selvfølgelig igen skal tages med forbehold. Men disse høje tal indikerer, at udbudsmængder medfører en betydelig reduktion af de udførende virksomheders tilbudsomkost- ninger. Side 9 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 2.2.4 Bygningsmodeller i 3D 10) I hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har udbudsmaterialet indeholdt digitale bygningsmodeller i 3D? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave 11) I hvor stor en procentdel af tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har udbudsmaterialets digitale bygningsmodeller i 3D været gavnlig for tilbudsgivningen? Gennemsnit Mere end 200 ansave 75-200 ansave 20-75 ansave 10-20 ansave Kommentar til spørgsmål 10 og 11 Spørgsmål 10 og 11 viser, at der kun er 3,4 % af udbud i 2011, som de adspurgte har afgivet tilbud på, hvor udbudsmaterialet har indeholdt digitale bygningsmodeller i 3D. 3,4 % er meget lavt set i forhold til at i 30,3 % af alle udbud er udbudsmaterialet digitalt og især set i forhold til, at så mange af de adspurgte, der gennem erfaringer fra 2011 finder de digitale bygningsmodeller gavnlige i deres tilbudsproces. Når man sammenholder disse tal med udbredelsen af bru- gen af digitale bygningsmodeller i rådgiverbranchen, indikerer disse tal, at bygherrens rådgivere ikke leverer de digitale bygningsmodeller med i udbudsmaterialet med det resultat, at de udførende hel- ler ikke får mulighed for den effektiviserings- og kvalitetsgevinst, det vil give. Side 10 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 3 Konklusion Denne rundspørge har med tydelighed vist, hvor omfattende og omkostningstungt tilbudsarbejdet er hos de 27 adspurgte virksomheder. 5,4 % af de adspurgte virksomheders omsætning anvendes på tilbudsgivning, hvoraf kun 22,2 % af tilbuddene resulterede i en ordre. Hermed kan man udlede, at 4,2 % af deres omsætning ikke resulterer i ordre. Sættes disse tal op i forhold til byggeriets årlige produktionsværdi i Danmark på godt 112 mia. kr. for nybyggeri, renovering og vedligeholdelse, løber omkostningerne ved tilbudsgivning for de danske udførende virksomheder op på godt 6 mia. kr. årligt, hvoraf tilbudsarbejdet, der ikke medfører ordre, udgør godt 4,7 mia. kr. årligt. Dette regnestykke skal selvfølgelig tages med mange forbehold, og det kan med rette diskuteres, om de udførendes forhold kan gøres gældende for alle de parter, der bidrager til hele byggeriets produktionsværdi. Men tallene indikerer uomtvisteligt, at de udførende virksomheders tilbudsaktiviteter er omfattende set i forhold til deres omsætning og byggeriets årlige produktionsværdi. Endvidere udarbejder de mindre virksomheder relativt mange flere tilbud pr. ansat end de større virksomheder, og de mindre virksomheder bruger en væsentligt større andel af deres omsætning på at udregne tilbud, end de store virksomheder gør. Samtidig går næsten halvdelen af de mindre virksomheders tilbud til underentrepriser, hvilket kan indikere, at en stor del af tilbudsomkostningerne ved udbud af byggeprojekter betales af mindste udførende virksomheder i byggebranchen. At 30,3 % af udbudsmaterialet 2011 leveres digitalt tyder på, at forholdsvis mange bygherrer finder det fordelagtigt at udlevere udbudsmateriale digitalt, og at mange af udførende virksomheder også er i stand til at modtage og anvende det digitale udbudsmateriale i deres tilbudsarbejde. Men selv om udbudsmaterialet udleveres digitalt, så tyder det på, at udbudsmaterialet ikke leveres i et digitalt format, der kan anvendes og viderebearbejdes af de udførende virksomheder i deres tilbudsarbejde. Noget tyder på, at digitaliseringen i udbudsprocessen blot har flyttet omkostningerne for udskrivning (print) af udbudsmaterialet fra bygherren over til de bydende entreprenører. Der indgår udbudsmængder i 14,4 % af de udbud, de adspurgte har givet tilbud på, og de adspurgte svarer næsten sammenstemmende, at udbudsmængder effektiviserer tilbudsarbejdet med hele 41,7 %. Sættes de 41,7 % i forhold til de udførendes tilbudsomkostningerne på 5,4 % af deres omsætning, vil udbudsmængder på alle udbud alene kunne bevirke, at de udførende virksomheder kan reducere omkostninger med 2,2 % af deres omsætning. Tør man sætte de 2,2 % i forhold til byggeriets årlige produktionsværdi i Danmark på godt 112 mia. kr., vil anvendelsen af udbudsmængder medføre en produktivitetsgevinst hos de udførende på næsten 2,5 mia. kr. årligt. Dette er markante tal, som selvfølgelig igen skal tages med mange forbehold, men de høje tal indikerer uomtvisteligt, at ud- budsmængder medfører en betydelig reduktion af de udførende virksomheders tilbudsomkostnin- ger. De indkomne resultater viser også med tydelighed, at digitale bygningsmodeller i 3D vil gavne tilbudsarbejdet for de udførende virksomheder, men at rådgivernes digitale bygningsmodeller ikke i særlig høj grad medleveres i udbudsmaterialet. Side 11 af 12

Resultater fra en rundspørge Bilag 1 Resultaterne fra denne rundspørges indikerer helt klart, at der ligger et enormt produktivitets potentiale i de udførendes tilbudsproces, ved blot at sikre at digitaliseringen og standardiseringen af udbudsprocessen understøtter de udførendes digitale tilbudsproces. Side 12 af 12

En analyse af Den digitale tilbudsproces Bilag 2 De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud Juni 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 Indhold 1 Indledning... 5 1.1 Formål... 5 1.2 Mål... 6 1.3 Begreber... 6 2 Eksisterende forhold og udfordringer... 8 2.1 Byggeprocessen... 8 2.2 Tilbudsprocessen overordnet... 8 2.3 Hvordan er priser opbygget?... 10 2.4 Anmodning/opfordring til at deltage i prækvalifikation eller tilbudsafgivelse og rekvirering af materiale... 12 2.4.1 Processen i dag... 12 2.4.2 Udfordringer... 13 2.4.3 Digitaliseringsmuligheder... 13 2.5 Prækvalifikation... 13 2.5.1 Processen i dag... 13 2.5.2 Udfordringer... 14 2.5.3 Digitaliseringsmuligheder... 14 2.6 Tilbudsstrategi... 15 2.6.1 Processen i dag... 15 2.6.2 Udfordringer... 16 2.6.3 Digitaliseringsmuligheder... 16 2.7 Gennemlæse og udsendelse af materiale til UE/st. leverandører... 17 2.7.1 Processen i dag... 17 2.7.2 Udfordringer... 17 2.7.3 Digitaliseringsmuligheder... 17 2.8 Gennemlæse beskrivelser EP... 18 2.8.1 Processen i dag... 18 2.8.2 Udfordringer... 19 2.8.3 Digitaliseringsmuligheder... 19 2.9 Opmåling EP:... 20 Side 2 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 2.9.1 Processen i dag... 20 2.9.2 Opmålingsprincipper... 20 2.9.3 Udfordringer... 23 2.9.4 Digitaliseringsmuligheder... 24 2.10 Rekvirere materialepriser til EP... 24 2.10.1 Processen i dag... 24 2.10.2 Udfordringer... 25 2.10.3 Digitaliseringsmuligheder... 25 2.11 Prissætning EP (egen produktion)... 25 2.11.1 Processen i dag... 25 2.11.2 Udfordringer... 26 2.11.3 Digitaliseringsmuligheder... 26 2.12 Vurdering og prissætning af indkomne EU- tilbud/st. leverancer... 26 2.12.1 Processen i dag... 26 2.12.2 Udfordringer... 27 2.12.3 Digitaliseringsmuligheder... 27 2.13 Prisfastsættelse af DB mv. samt strategiske overvejelser... 27 2.13.1 Processen i dag... 27 2.13.2 Udfordringer... 28 2.13.3 Digitaliseringsmuligheder... 28 2.14 Udfærdige tilbudsmateriale og afgive tilbud... 29 2.14.1 Processen i dag... 29 2.14.2 Aflevering af øvrigt kvalifikationsmateriale... 29 2.14.3 Udfordringer... 29 2.14.4 Digitaliseringsmuligheder... 29 2.15 Evaluere tilbuddet (tabt eller vundet)... 30 2.15.1 Processen i dag... 30 2.15.2 Udfordringer... 30 2.15.3 Digitaliseringsmuligheder... 31 2.16 Udfyldelse af tilbudslister... 31 2.16.1 udfordringer.... 32 Side 3 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 2.16.2 Digitaliseringsmuligheder... 32 3 Forslag til ny fremgangsmåde... 34 3.1 Anbefalinger... 34 3.1.1 Prækvalifikationsportal... 34 3.1.2 Opmålingsregler... 34 3.1.3 Tilbudslistegenerator... 34 3.1.4 Mængde- tjekker... 34 4 Konklusion... 35 4.1 Udfordringer i hele processen... 35 4.2 Digitaliseringsmuligheder i hele processen... 36 Alle illustrationer er af Flemming Grangaard med mindre andet er angivet. Side 4 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 1 Indledning Siden 2007 har det gennem IKT- bekendtgørelsen 1 været et krav, at Statens bygherrer skulle anvende beskrivende mængdefortegnelser, dog med den forsinkelse, at opmålingsreglerne var udskudt til 2008. De blev fremlagt i efteråret 2008, hvor byggeriets organisationer efter fremlæggelsen af opmå- lingsreglerne, var enige om at se fremad og konstruktivt på anvendelsen af opmålingsreglerne, på trods af den store skepsis, og store indvendinger i mod brugbarheden af opmålingsreglerne i den fremlagte udgave, specielt med hensyn til detaljeringsgraden. Tiden frem til nu har vist, at den skepsis var berettiget. Beskrivende mængdefortegnelse også kaldet tilbudsliste med mængder, er stort set kun brugt i enkeltstående tilfælde, idet de fleste udførende entreprenører ikke er stødt på tilbudslister med mængder. Følgende virksomheder har bidraget ved sparring eller ved levering af udbudsmateriale til løbende tjek af fagligheden: Kaj Bech A/S, Holstebro, Per Lauridsen Peter Borberg, Øens Murerfirma, København HHM A/S, Hillerød, Lau Johansen Elindco A/S, Jyllinge, Frank Nilaus Nielsen, Hans Jørgensen & Søn A/S, Odense, Brian Pedersen S. Guldfeldt Nielsen A/S, Odense, Jens Ibsen A/S Botica Entreprise, Ballerup, Erik Nimb, Enggaard A/S, Aalborg, Hans Christensen Lund & Staun A/S, Aalborg, Rene Boyé Leverandørerne af kalkulationssystemer er beskrevet I bilag 5. 1.1 Formål Formålet med dette bilag er at: 1) Anskueliggøre de muligheder og udfordringer der er ved at anvende digitale værktøjer i gennem hele tilbudsfasen, fra udbudsportaler, prækvalifikationen til den digitale tilbudsliste med mæng- der sammen med de øvrige digitale krav om anvendelse af digitale relevante 3D bygningsmodel- 1 IKT- bekendtgørelsen er i dette bilag betegnelsen for den gældende bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri, nr. 1381 af 13-12- 2010 med hjemmel i lov om offentlig byggevirksomhed (Lov nr. 623 af 1. juli 2011). Side 5 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 ler, hvor målet fra start var større gennemskuelighed og entydighed i udbudsmaterialet til gavn for alle efterfølgende faser i byggeprocessen. 2) Foreslå metoder, standarder og fremgangsmåder til, hvor der kan effektiviseres og opnås pro- duktivitetsforbedringer ved optimeringer i tilbudsfasen, ved anvendelse af digitale værktøjer, og evt. på afledte effekter i de efterfølgende faser af byggeprocessen. 1.2 Mål Målet er at kunne opstille retningslinjer for, hvordan de digitale værktøjer kan anvendes i hele tilbudsfasen fra opfordringen til tilbud til evaluering af tilbudsafgivelsen, for dermed at opnå en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse i de udførende virksomheder. 1.3 Begreber I dette bilag anvendes en række overordnede begreber og forkortelser, som her er defineret som: De udførende, som en fælles betegnelse for de entreprenører, under- og fagentreprenører, der typisk giver tilbud på udførelsen af byggeprojektet uanset entrepriseform. De projekterende, som en fælles betegnelse for bygherrens rådgivere, der projekterer et byggeri og udarbejder udbudsmaterialet til opførelsen. Leverandører, er en fælles betegnelse for trælasthandlere, grossister og andre, som leverer materialer til indbygning på byggepladsen. Kalkulationssystemer eller kalkulationssoftware som betegnelse for det program, som man kan anvende til kalkulering af entrepriser indenfor alle fag. Det er almindeligvis en færdig program- pakke til bestemte fag, til forskel fra en egenudviklet Excel- model. Bygningsmodeller anvendes som den gennemgående betegnelse for 3D- dimensionale digitale bygningsmodeller. Bygningsdele anvendes som gennemgående betegnelse for de byggeobjekter, der er udarbejdet i bygningsmodellen. Bygningsdele er iht. til ISO 12006-2:2001, defineret som en del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen. Enhedspriser er pris for en bestemt aktivitet, som indgår i en bygningsdel Egen produktion (EP) er den del af arbejdet/fagentrepriserne som virksomheden selv udfører med både løn- materiale og maskin/materielomkostninger. Underentrepriser (UE) er de fagentrepriser, som man ikke selv udfører og derfor køber ind som en samlet pris for entreprisen. Side 6 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 St. leverancer (ST.LEV.) er de leverancer, som indkøbes specifikt til den konkrete sag, og som typisk ikke kan bruges til andre sager. Eksempelvis betonelementer, vinduer, spær leverancer m. fl. Side 7 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 2 Eksisterende forhold og udfordringer 2.1 Byggeprocessen Figur 1 viser hele byggeprocessen, men bilaget her omfatter kun tilbudsfasen 2.2 Tilbudsprocessen overordnet Den eksisterende analoge tilbudsproces foregår almindeligvis på denne måde. Anmodning om tilbud/ prækvalifikation Prækvalifikation Tilbudsstrategi Gennemlæse beskrivelser EP Gennemlæse og udsende til UE/ ST.LEV. Opmåling EP Rekvirerer materialepriser EP Prissætning EP (kostpris) Evaluerer indkomne tilbud UE/ST.LEV. Fastsætter DB og strategi Udfærdiger tilbudsmateriale Evaluer tilbudet Figur 2 Tilbudsprocessen vist i diagram, efterfølgende vil den aktuelle proces være markeret i det enkelte afsnit. 1. Virksomheden anmoder om at komme i betragtning til at afgive tilbud eller at kvalificere sig til at være med i deltagerkredsen af tilbudsgivere på det endelige projekt. 2. Deltager i en eventuel prækvalifikationsrunde 3. Fastlægger den overordnede tilbudsstrategi for projektet/entreprisen 4. Udsender materiale til UE/Fagentreprenører og leverandører af større leverancer 5. Gennemlæser beskrivelser for EP 6. Opmåler arbejdet 7. Rekvirerer materialepriser til EP 8. Prissætter arbejdet(kostpris) EP Side 8 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 9. Evaluerer de indkomne UE og St. leverancer 10. Fastsætter dækningsbidraget og fastlægger strategien 11. Udfærdiger tilbudsmaterialet 12. Evaluerer tilbuddet, tabt eller vundet Side 9 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 2.3 Hvordan er priser opbygget? ERFA- TAL m 2 pr. type byggeri Afsluttede kalkulationer og entrepriser m 2 pr. fagentreprise Bygningsdele KALKULATIONS- DATABASE Lønandel/ akkordpris Enhedspriser Materiale - andel Maskin- andel BASISPRISER Priskuranter Murer Tømrer/ snedker Den lille grønne Vejledende tider SID (murer) Tag- dækning Lokal- aftaler Figur 3 Illustration 2 som viser detaljeringsgraden i enhver prisopbygning inden for bygge- og anlægsarbejde 1. Øverste lag viser, at man kan operere på et meget overordnet niveau, hvor man prissætter på karakteren/typen af byggeriet, her vist ved m² af typen af byggeri. 2. På dette 2. øverste niveau kan man anvende m²prisen pr. fag, til angivelse af prisen pr. type byggeri. 2 Illustrationen er efter ide og forlæg af Flemming Grangaard og optegnet af Lone Høgholm Biehl i forbindelse med en konkret konsulentopgave. Side 10 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 3. På dette 3. niveau fra oven anvendes bygningsdele pr. fag, som den valgte detaljeringsgrad af byggeriet, man regner på. 4. På dette 4. niveau anvender man en enhedspris for aktiviteter pr. fag som den valgte detaljeringsgrad af byggeriet. En enhedspris er den typiske betegnelse i byggebranchen, i andre bran- cher anvender man betegnelsen en stykliste eller en recept; men uanset betegnelsen er det et udtryk for en del med nogle underdele, som indgår i opskriften for udførelsen af bygningsdelen. 5. Det femte lag viser de ingredienser, som indgår i den pågældende ydelse. Alt arbejde består af en lønandel, en materialeandel og en maskin/materielandel. Fordelingen er fagspecifikt, nogle fag er maskintunge, andre er løn- eller materialetunge. 6. I nederste 6. lag vises, at lønandelen er en sammensat pris af mange poster i priskuranterne. Eksempelvis vil en lønandel for isætning af en dør bestå af mange små priser, boring af huller for karmskruer, isætning af skruer, isætning af karm, indfatninger, besætning osv. 7. Noten med afsluttede kalkulationer og entrepriser viser, på hvilke niveauer man med fordel, kan gøre en indsats for erfaringsopsamling til senere sammenligninger og intelligenstjek i tilbudsfasen, uanset om man kalkulerer på dette høje niveau uden detaljeringsgrad. Hvis man regner overslagspræget, hvad man typisk gør i forbindelse med prissætning af totalentre- priser, ser man oppe fra og ned igennem pyramiden til den ønskede detaljeringsgrad. Tilsvarende for funktionsudbud på hele eller dele af projektet, eksempelvis på ventilation eller installationer. I så- danne tilfælde vælges forskellig detaljeringsgrad pr. fag. På traditionelle udbud af hoved- og fagentrepriser som baserer sig på et mere detaljeret projekt- grundlag, vil de fleste kalkulere på et mere detaljeret grundlag, i nogle tilfælde en ren søm- og skrue- kalkulation, hvor alt er regnet til mindste detalje, og hvor man stort set kan bestille materia- lerne efter kalkulationen, dvs. man arbejder fra neden af og op i pyramiden. Entreprise- Totalentreprise form/niveau 1 m²- pris Bruges som den første indikation af beløbsstørrel- se på den samlede pris på et overslagsniveau 2 m² pr. fag Kan anvendes som indikation af, hvad det kan koste pr. fag på et overslagsniveau 3 bygningsdel Særdeles anvendeligt til kalkulation på et projekt, hvor der ikke ligger detailprojekt 4 aktivitet Dette niveau kan først anvendes, når der foreligget Hovedentreprise /storentreprise Som nøgletal til intelligenstjek inden afgivelse af tilbud Som nøgletal til intelligenstjek inden afgivelse af tilbud Ved større entrepriser anvendes dette niveau f. eks. gipsvægge alt inkl. eller lbm. fundament Mest almindelige niveau for egenproduktion, man kan Fagentreprise Som nøgletal til intelligenstjek inden afgivelse af tilbud Ved større entrepriser anvendes dette niveau f. eks. gipsvægge alt inkl. eller lbm. fundament Mest almindelige niveau for egenproduktion, man kan Side 11 af 40

Den digitale tilbudsproces Bilag 2 Entreprise- form/niveau Totalentreprise Hovedentreprise /storentreprise detailprojekt, typisk efter naturligvis kun regne egne kontrahering af selve total- fag med denne detalje- entreprisen ringsgrad 5 basispriser Som 4. Dette niveau bliver automatisk brugt af kalkulation- sprogrammerne inden for hvert fagspeciale. Regner man i f. Excel anvender man egne erfaringspriser for løn, materialer og ma- skiner 6 priskuranter Anvendes som automatisk opslag i kalkulationsprog- rammerne Fagentreprise naturligvis kun regne egne fag med denne detaljeringsgrad Dette niveau bliver automatisk brugt af kalkulation- sprogrammerne inden for hvert fagspeciale. Regner man i f. Excel anvender man egne erfaringspriser for løn, materialer og ma- skiner Anvendes som automatisk opslag i kalkulationsprog- rammerne Figur 4 Skemaet viser den mest almindelig anvendelse af detaljeringsgraden i kalkulationerne i forhold til entreprisefor- men 2.4 Anmodning/opfordring til at deltage i prækvalifikation eller tilbudsafgivelse og rekvirering af materiale Anmodning om tilbud/ prækvalifikation Prækvalifikation Tilbudsstrategi Gennemlæse beskrivelser EP Gennemlæse og udsende til UE/ ST.LEV. Opmåling EP Rekvirerer materialepriser EP Prissætning EP (kostpris) Evaluerer indkomne tilbud UE/ST.LEV. Fastsætter DB og strategi Udfærdiger tilbudsmateriale Evaluer tilbudet Figur 5 Anmodning om tilbud/prækvalifikation 2.4.1 Processen i dag Opsøgningen kan være baseret på en salgsindsats på forhånd, hvor man prøver at gøre bygherren interesseret i at vælge de pågældende som bydende. Det kan være en anmodning om tilbudsafgivelse på basis af en annonce i Licitationen eller på en por- tal, hvor man tilkendegiver sin interesse ved at udfylde en side med relevante oplysninger. Såfremt der er tale om, at skulle levere en større mængde af oplysninger, beskrives det under punktet præ- kvalifikation. Det kan være en direkte opfordring fra bygherre eller rådgiver fra en samtale eller, hvordan man nu er mødtes. Eventuelt pr. brev eller mail. Side 12 af 40