Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme
Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17 2.5 Slidgigt... 20 2.6 Rygsygdom... 22 2.7 Demens... 25 3 Generelt helbred... 28 3.1 Selvvurderet helbred og stress... 28 3.2 Fysisk og mentalt helbred... 29 4 Sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer... 32 4.1 Rygning og alkohol... 32 4.2 Mad og bevægelse... 33 4.3 Overvægt... 36 4.4 Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol... 38 2
1 Baggrund Uddrag af Sundhedsprofilen 2013 Kronisk Sygdom for Københavns Kommune er et kommunalt supplement til Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom. Sidstnævnte bidrager med detaljeret information om forekomst og udvikling af en række kroniske sygdomme, forbrug og omkostninger ved brug af sundhedsydelser, samt en opgørelse over det generelle helbredsniveau og forekomst og udvikling i de biologiske risikofaktorer. Alle disse informationer opgøres for alle regionens 29 kommuner. Formålet med dette uddrag er at give et overblik over forekomsten og udviklingen af en række kroniske sygdomme og udviklingen i de biologiske risikofaktorer. Dette vil både være for Københavns Kommune som helhed, men også for kommunens bydele. De udvalgte sygdomme, som behandles i dette uddrag, er: diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, slidgigt, rygsygdom og demens. Disse sygdomme vil, for så vidt det er muligt, blive præsenteret ift. borgerens køn, alder og uddannelsesniveau. I de tilfælde hvor der er for få besvarelser til at kategorisere besvarelserne i forhold til fx køn og alder, vises resultatet ikke, men markeres i stedet med - i tabellen. I kapitel 2 præsenteres forekomsten af en række kroniske sygdomme. Hver sygdom opgøres på byniveau i forhold til køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervstilknytning, samlivsstatus og etnisk baggrund. Sygdommene er ligeledes opgjort på bydelsniveau i separate tabeller for hver sygdom. Bydelene vil i disse tabeller være rangeret efter samme princip, som i Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom, tabeller 1. Det vil sige, at bydelene i Københavns Kommune er inddelt i forskellige kommunesocialgrupper. Bydelene Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Nørrebro, Valby og Vesterbro/Kongens Enghave tilhører alle kommunesocialgruppe 4, som vil være anført øverst i tabellerne, Bydelene Amager Vest og Amager Øst, samt hele Københavns Kommune tilhører kommunesocialgruppe 3, og vil blive anført under kommunesocialgruppe 4. De tre sidste bydele, Indre by, Vanløse og Østerbro tilhører kommunesocialgruppe 2, og vil være at finde nederst i tabellerne. Inddelingen af bydele i kommunesocialgrupper er lavet på baggrund af andelen af borgere med en kort uddannelse, andelen af borgere i den erhvervsaktive alder udenfor arbejdsmarkedet, og den gennemsnitlige bruttoindkomst. Således at borgerne fra bydelene i kommunesocialgruppe 1, i gennemsnit er socialt bedre stillet end borgerne i kommunesocialgrupperne 2, 3 og 4. Forskellen mellem bydelene i tabellerne er vist i andele og i Odds Ratios (OR) justeret for køn og alder. For yderligere beskrivelse af kommunesocialgrupper, fortolkning af Odds Ratios mm. henvises til Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom side 30. I kapitel 3 og kapitel 4 belyses, hvordan forekomsten af kronisk sygdom fordeler sig blandt borgere, som er i forskellige risikogrupper fx borgere som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Disse opgørelser er tilgængelige for Københavns Kommune som helhed. Foruden disse analyser 1 https://www.regionh.dk/fcfs/sundhedsfremme-og-forebyggelse/sider/sundhedsprofil-2013-%e2%80%93-kronisksygdom,-tabeller.aspx 3
er der i kapitel 4 også opgørelser for antallet af borgere i bydelene, som er enten moderat eller svært overvægtige eller har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. Her ses også udviklingen fra 2007 til 2013. De udvalgte sygdomme i denne rapport er primært belyst ved brug af data fra centrale registre samt data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2013. Registeroplysningerne er baseret på de senest tilgængelige oplysninger, og danner grundlag for beskrivelsen af køn, alder, uddannelsesniveau, kroniske sygdomme m.m. Spørgeskemaet blev udsendt til 95.150 tilfældige borgere i Region Hovedstaden, som var ældre end 16 år, og blev besvaret af 43 % af borgerne. Uddraget er udarbejdet af Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, med inspiration fra og på baggrund af data indsamlet og forberedt af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS), der har udarbejdet Sundhedsprofilen 2013 Kronisk sygdom. 4
2 Kroniske sygdomme Den samlede andel af borgere med kroniske sygdomme er stigende i Danmark. Stigningen skyldes blandt andet, at vi bliver ældre og at flere og flere lever længere med deres kroniske sygdom på grund af en forbedret behandling og rehabilitering. Mange kroniske sygdomme er ikke livstruende, men kan medføre begrænsninger i hverdagen. Borgere med kroniske sygdomme er en patientgruppe, som optager mange ressourcer i sundhedsvæsnet. De nationale registre indeholder ikke direkte information om, hvorvidt en borger har en kronisk sygdom eller ej. I denne rapport identificeres borgere med en kronisk sygdom derfor, ud fra oplysninger om diagnoser ved kontakter til hospitalssektoren, køb af medicin på recept, samt for enkelte sygdomme, ud fra sygdomsspecifikke ydelser i almen praksis. For hver sygdom defineres det samlede tilfælde af sygdommen (prævalens) pr. 1. januar i hvert af årene 2007, 2010, 2012 og 2013. Nye sygdomstilfælde (incidens) opgøres i løbet af årene 2007, 2010 og 2012. For de sygdomme, der defineres ud fra spørgeskemadata, er et ikke muligt at definere incidens, da der ikke er spurgt om hvornår sygdommen er opstået. Københavns Kommune har en relativt ung befolkningssammensætning sammenlignet med hele regionen. For at sammenligne forekomsten af kronisk sygdom blandt borgere i Københavns Kommune med borgere i Region Hovedstaden, er det derfor nødvendigt at lave en køns- og aldersstandardisering. Nedenfor ses en tabel, som viser forekomsten af kronisk sygdom blandt borgere i Københavns Kommune sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden før og efter, at der justeres for køns- og alderssammensætning. Det skal nævnes, at antallet af borgere over 15 år i Københavns Kommune udgjorde 33 % af det samlede antal borgere over 15 år i Region Hovedstaden den 1. januar 2013. Dette betyder, at hvis København var blevet køns- og aldersstandardiseret ind i resten af Region Hovedstadens befolkning (uden Københavns befolkning), ville forskellene i den højre kolonne i tabel 2.0 være endnu mere markante. Tabel 2.0 Andel af borgere i Københavns Kommune med den pågældende kroniske sygdom sammenlignet med andelen i Region Hovedstaden Før køns- og aldersstandardisering Efter køns- og aldersstandardisering Diabetes Signifikant mindre Signifikant større Hjertesygdom Signifikant mindre Signifikant større KOL Signifikant mindre Signifikant større Kræft Signifikant mindre Større Slidgigt Signifikant mindre Større Rygsygdom Signifikant mindre Mindre Demens Signifikant større Signifikant større Resultaterne for demens er opgjort for borgere over 65 år 5
2.1 Diabetes Diabetes kan opdeles i type 1, som er insulinkrævende (ca. 10 % af tilfældene), og type 2, som ikke er insulinkrævende (ca. 90 % af tilfældene). Begge typer kan medføre alvorlige konsekvenser i øjne, hjerte og nyrer, og forebyggelse; behandling og rehabilitering er derfor af stor vigtighed. I denne rapport er borgere med diabetes identificeret gennem Det Nationale Diabetesregister, som baserer sig på information om diagnoser i Landspatientregistret, brug af relevant medicin, laboratorieydelser og fodterapeutydelser. Der er ikke mulighed for at skelne mellem type 1 og type 2 diabetes i registret. Diabetes Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 6 % af borgerne diabetes, svarende til 85.000 personer (tabel 2.1). Andelen af diabetes er stort set uændret siden 2010. En lidt større andel af mænd har diabetes eller har fået konstateret diabetes i løbet af 2012, sammenlignet med kvinder. Andelen af borgere med diabetes er stigende med alderen, således at hver sjette borger over 65 år har diabetes, mens det er mindre end én ud af 100 blandt borgere under 35 år. En tilsvarende tendens ses for borgere, som har fået konstateret diabetes i løbet af 2012. Der er en social gradient i forekomsten af diabetes. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har diabetes. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse er andelen af borgere med diabetes dobbelt så stor blandt langtidssyge og fem gange større blandt førtidspensionister og pensionister. Tilsvarende tendenser på tværs af uddannelse og erhvervstilknytning ses også for borgere, som har fået konstateret diabetes i løbet af 2012. Andelen af borgere med diabetes er lidt større blandt enlige sammenlignet med samlevende, men der er ikke forskel mellem enlige og samlevende i andelen, som har fået konstateret diabetes i 2012. Både andelen af borgere med diabetes og andelen af nye tilfælde er størst blandt borgere med ikkevestlig baggrund og mindst blandt borgere med anden vestlig baggrund. 6
Tabel 2.1 Borgere med diabetes 1. januar 2013, og borgere som har fået konstateret diabetes i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre Diabetes Udviklingen i bydelene Det samlede antal borgere med diabetes i Københavns Kommune er steget med 2.400 siden 2010, således at der den 1. januar 2013 var 21.400 borgere i København med diabetes (tabel 2.2). Der er en 7
signifikant mindre andel af borgerne i Københavns Kommune, som har diabetes, sammenlignet med hele regionen, men når man justerer for køn og alder er dette ikke gældende. Andelen af borgere med diabetes varierer på tværs af bydelene, fra 3,2 % i Indre by til 6,6 % i Brønshøj-Husum. I alle bydele på nær Brønshøj-Husum er andelen af borgere med diabetes signifikant mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden, men når man justerer for køn og alder er det kun bydelene Indre by og Østerbro, som har en mindre andel end regionen. Når der justeres for køn og alder har bydelene Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Nørrebro, Valby, Vesterbro/Kgs. Enghave og Amager Øst en signifikant større andel end regionen. Tabel 2.2 Borgere i bydelene, med diabetes d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 blev 1.800 nye borgere i København diagnosticeret med diabetes, svarende til en stigning på 140 sammenlignet med 2010 (tabel 2.3). Andelen af nye tilfælde i København er signifikant mindre end andelen for Region Hovedstaden, men når der justeres for køn og alder, er andelen af nye tilfælde af diabetes signifikant større for København sammenlignet med hele regionen. 8
Tabel 2.3 Borgere i bydelene, som har fået konstateret diabetes i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.2 Hjertesygdom Hjertesygdom er en samlet betegnelse for sygdomme i hjertet. Årsagerne til hjertesygdom er mange, hvoraf de vigtigste er rygning, fysisk inaktivitet, forhøjet blodtryk og diabetes. I dette afsnit beskrives forekomsten af iskæmisk hjertesygdom/hjertesvigt, herefter kaldet hjertesygdom. Forekomsten af hjertesygdom er i denne rapport identificeret via Landspatientregistret og Lægemiddeldatabasen. Der anvendes to forskellige definitioner af hjertesygdom: En bred definition på baggrund af diagnosekoder og udlevering af medicin, og en smallere definition med færre diagnosekoder, som svarer til definitionen i Region Hovedstadens forløbsprogram for hjerte-karsygdomme (i Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom kaldet hjertesygdom (F)). I denne udgave er det kun hjertesygdom defineret ud fra den brede betegnelse, som belyses. Hjertesygdom Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 4,2 % af borgerne hjertesygdom, svarende til 59.700 borgere. (tabel 2.4). Andelen af borgere med hjertesygdom er uændret siden 2010. En lidt større andel af mænd har hjertesygdom eller har fået konstateret hjertesygdom i løbet af 2012 sammenlignet med kvinder. Andelen med hjertesygdom stiger med alderen, især blandt borgere over 45 år. Således at hver ottende borger mellem 65 og 79 år og hver fjerde borger over 80 år har hjertesygdom, mens det er mindre end én ud af 100 blandt borgere under 44 år, som har hjertesygdom. En tilsvarende tendens ses for borgere, som har fået konstateret hjertesygdom i løbet af 2012. Der er en social gradient i forekomsten af hjertesygdom. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har hjertesygdom. Andelen af borgere med hjertesygdom er to til tre gange større blandt borge- 9
re med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med en videregående uddannelse. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse, arbejdsløse og langtidssyge, er andelen af borgere med hjertesygdom tre til fire gange større blandt førtidspensionister. Andelen af borgere med hjertesygdom er dog størst for pensionister. En tilsvarende tendens på tværs af uddannelse og erhvervstilknytning ses for borgere, som har fået konstateret hjertesygdom i løbet af 2012. Andelen af borgere med hjertesygdom, samt andelen der har fået konstateret hjertesygdom i 2012, er lidt større blandt enlige sammenlignet med samboende. Andelen af borgere med hjertesygdom, samt andelen som har fået konstateret hjertesygdom i 2012, er større blandt borgere med dansk baggrund sammenlignet med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 10
Tabel 2.4 Borgere med hjertesygdom 1. januar 2013, og borgere som har fået konstateret hjertesygdom i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 11
Hjertesygdom Udviklingen i bydelene I 2013 var antallet af borgere med hjertesygdom i Københavns Kommune 14.300, svarende til 3,0 % af borgerne (tabel 2.5). Der er en signifikant mindre andel af befolkningen, som har hjertesygdom i København, sammenlignet med hele regionen, hvor 4,2 % af befolkningen er diagnosticeret med hjertesygdom. Men når der justeres for køn og alder er der en signifikant større andel af borgere i København, som har hjertesygdom sammenlignet med Region Hovedstaden. Når der justeres for køn og alder er det kun bydelen Indre by, som har en mindre andel af borgere med hjertesygdom end regionen. Andelen af borgere med hjertesygdom, varierer på tværs af bydelene, fra 2,4 % i Vesterbro/Kgs. Enghave til 4,7 % i Brønshøj-Husum. Tabel 2.5 Borgere i bydelene, med hjertesygdom d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 fik 2.300 nye borgere i København konstateret hjertesygdom, svarende til et fald på 190 sammenlignet med 2010 (tabel 2.6). Andelen af nye tilfælde er signifikant mindre i København sammenlignet med hele Region Hovedstaden, men når der justeres for køn og alder er andelen af nye tilfælde signifikant større i København. 12
Tabel 2.6 Borgere i bydelene, som har fået konstateret hjertesygdom i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.3 KOL KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en kronisk uhelbredelig sygdom i luftvejene og lungerne, hvor lungevævet langsomt nedbrydes. Som sygdommen skrider frem tiltager vejrtrækningsproblemerne. KOL skyldes i langt de fleste tilfælde tobaksrygning, og der ses en del borgere med KOL, som også har astma. Forekomsten af KOL er i denne rapport identificeret via Landspatientregistret, Lægemiddeldatabasen og Sygesikringsregistret. Misklassifikation er ofte et problem ved opgørelser af KOL, siden en del af borgerne identificeres udelukkende på baggrund af medicinforbrug. Da typen af medicin er den samme som anvendes i behandlingen af astma, vil en del af disse borgere ikke have KOL, men astma. Der er således en tendens til, at man overestimerer forekomsten af KOL. KOL Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 2,8 % af borgerne KOL, svarende til 39.500 personer (tabel 2.10). Andelen af borgere med KOL er uændret siden 2010. En større andel af kvinder har KOL sammenlignet med mænd, mens der ikke er nogen kønsforskel i andelen, som har fået konstateret KOL i løbet af 2012. Andelen af KOL er stigende med alderen, således at næsten hver tiende borger over 65 år har KOL, mens det er mindre end én ud af 100 af borgere under 45 år, som har KOL. Denne tendens ses også i andelen af borgere, som har fået konstateret KOL i løbet af 2012. Der er en social gradient i forekomsten af KOL. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har KOL. Andelen af borgere med KOL er tre til fire gange større blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse er andelen af borgere med KOL ni gange større blandt 13
førtidspensionister og pensionister. En tilsvarende tendens på tværs af uddannelse og erhvervstilknytning ses for borgere, som har fået konstateret KOL i løbet af 2012. Andelen af borgere med KOL samt andelen, som har fået konstateret KOL i løbet af 2012 er større blandt enlige sammenlignet med samlevende. Andelen af borgere med KOL samt andelen, som har fået konstateret KOL i løbet af 2012 er størst hos borgere med en dansk baggrund og mindst blandt borgere med en ikke-vestlig baggrund. 14
Tabel 2.10 Borgere med KOL 1. januar 2013, og borgere som har fået konstateret KOL i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 15
KOL Udviklingen i bydelene Antallet af borgere med KOL i Københavns Kommune var i 2013, 10.200 svarende til 2,2 % af borgerne (tabel 2.11). Der er en signifikant mindre andel af befolkningen, som har KOL i København, sammenlignet med hele regionen, hvor 2,8 % af befolkningen har KOL. Men når der justeres for køn og alder, er andelen af borgere med KOL større i København end i hele regionen. Andelen af borgere med KOL varierer på tværs af bydelene, fra 1,6 % i Indre by til 3,3 % i Brønshøj-Husum. Tabel 2.11 Borgere i bydelene, med KOL d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 fik 3.500 borgere i København konstateret KOL, svarende til et fald på 30 sammenlignet med 2010 (tabel 2.12). Andelen af nye tilfælde er signifikant mindre i København sammenlignet med hele Region Hovedstaden, men når der justeres for køn og alder, er andelen af nye tilfælde signifikant større i København. 16
Tabel 2.12 Borgere i bydelene, som har fået konstateret KOL i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.4 Kræft Kræft er en samlet betegnelse for mange forskellige sygdomme, som alle er kendetegnet ved uhæmmet cellevækst. Nogle af de dokumenterede forebyggelige årsager er rygning, alkohol, manglende fysisk aktivitet og UV-stråling fra solen. I Danmark dør der årligt 15-16.000 borgere på grund af kræft, og dødeligheden har de seneste 20 år været nogenlunde konstant. Forekomsten af kræft er i denne rapport identificeret via Landspatientregistret. Der skelnes ikke mellem forskellige typer af kræft i beskrivelsen af samlede og nye tilfælde. Kræft Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 3,2 % af borgerne kræft, svarende til 45.500 personer (tabel 2.13). Andelen af borgere med kræft er uændret siden 2010. En større andel af kvinder er diagnosticeret med kræft sammenlignet med mænd, mens der ikke er nogen kønsforskel i andelen, som har fået konstateret kræft i løbet af 2012. Andelen af kræft stiger med alderen, således at hver tiende borger over 65 år har kræft, mens det er mindre end én ud af 100 blandt borgere under 35 år. En tilsvarende tendens ses for borgere, som har fået konstateret kræft i løbet af 2012. Der ses ingen tydelig social gradient i forekomsten af kræft, men andelen er dog lavest blandt borgere med lang videregående uddannelse. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse, arbejdsløse og langtidssyge, er andelen af borgere med kræft to til fem gange større blandt førtidspensionister og pensionister. Tilsvarende tendens for uddannelse og erhvervstilknytning ses for andelen af borgere, som har fået konstateret kræft i løbet af 2012. 17
Andelen af borgere med kræft samt andelen af borgere, som har fået konstateret kræft i løbet af 2012 er stort set den samme mellem enlige og samlevende. Andelen af borgere med kræft samt andelen af borgere, som har fået konstateret kræft i løbet af 2012 er størst blandt borgere med dansk baggrund og mindst blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Tabel 2.13 Borgere med kræft 1. januar 2013, og borgere som har fået konstateret kræft i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 18
Kræft Udviklingen i bydelene Antallet af borgere diagnosticeret med kræft var i 2013 10.900, svarende til 2,3 % af borgerne i Københavns Kommune (tabel 2.14). I alle kommunens bydele er der en signifikant mindre andel af befolkningen, som er diagnosticeret med kræft, sammenlignet med hele regionen, hvor 3,2 % af befolkningen har kræft. Andelen af borgere med kræft, varierer på tværs af bydelene, fra 1,8 % i bydelene Nørrebro og Vesterbro/Kgs. Enghave til 3,0 % i Brønshøj-Husum. Tabel 2.14 Borgere i bydelene, med kræft d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 fik 2.300 nye borgere i København konstateret kræft, svarende til en stigning på 20 personer sammenlignet med 2010 (tabel 2.15). Andelen af nye tilfælde i løbet af 2012 var signifikant mindre i København sammenlignet med Region Hovedstaden. 19
Tabel 2.15 Borgere i bydelene, som har fået konstateret kræft i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.5 Slidgigt Slidgigt er en kronisk ledsygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Slidgigt skyldes en uhensigtsmæssig balance mellem belastning af kroppens led og leddenes evne til at modstå belastninger. Slidgigt kan ramme alle led, men ses hyppigst i knæ, hofter, fingerled, storetåen og rygsøjlen. Da de fleste borgere med slidgigt diagnosticeres og behandles i almen praksis og da den medicinske behandling, som de eventuelt modtager, ikke udelukkende anvendes til slidgigt, kan man ikke anvende registerdata. I denne rapport identificeres forekomsten af slidgigt derfor via spørgeskemadata. Da vi ikke har oplysninger for hvornår sygdommen er opstået, er det kun muligt at opgøre tal for prævalens. Slidgigt Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 17 % af borgerne slidgigt svarende til 233.000 personer (tabel 2.16). Andelen af borgere med slidgigt er stort set uændret siden 2010. En større andel af kvinder end mænd har slidgigt, således at hver femte kvinde har slidgigt og hver syvende mand. Andelen af slidgigt stiger med alderen, især blandt borgere over 44 år. Således har fire ud af ti borgere på 65-79 år og halvdelen af borgere på 80 år og derover slidgigt, mens det forekommer hos mindre end én ud af 20 blandt borgere under 35 år. Der er en social gradient i forekomsten af slidgigt. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har slidgigt. Andelen af borgere med slidgigt er mere end dobbelt så stor blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Sammenlignet med borgere i beskæftigelse, er andelen af borgere med slidgigt, dobbelt så stor blandt langtidssyge og fire gange større blandt førtidspensionister og pensionister. Andelen af borgere med slidgigt er større blandt enlige sammenlignet med samlevende. 20
Andelen af borgere med slidgigt er størst blandt borgere med dansk baggrund sammenlignet med borgere med anden vestlig eller ikke-vestlig baggrund. Tabel 2.16 Borgere med slidgigt 1. januar 2013 Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema 21
Slidgigt Udviklingen i bydelene I 2013 var antallet af borgere med slidgigt i Københavns Kommune 58.400, svarende til 13 % af borgerne (tabel 2.17). Sammenlignet med 2010 er dette 200 færre. Andelen af borgere med slidgigt i København er signifikant mindre end andelen af borgere med slidgigt i hele regionen. Andelen af borgere med slidgigt, varierer på tværs af bydelene, fra 11 % i bydelen Vesterbro/Kgs. Enghave til 17 % i Brønshøj-Husum. Tabel 2.17 Borgere i bydelene med slidgigt d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.6 Rygsygdom Rygsygdom omfatter diagnoser som diskusprolaps, hold i ryggen, skæv ryg og andre typer af rygsmerter. Der er ofte mange årsager til rygsmerter, men de forekommer særlig hyppigt i forbindelse med mange års tungt løftearbejde og ensformige arbejdsstillinger. Da de fleste borgere med rygsygdom diagnosticeres og behandles i almen praksis og da den medicinske behandling, som de eventuelt modtager, ikke udelukkende anvendes til rygsygdom, kan man ikke anvende registerdata. I denne rapport identificeres forekomsten af rygsygdom derfor via spørgeskemadata. Da vi ikke har oplysninger for hvornår sygdommen er opstået, er det kun muligt at opgøre tal for prævalens. Rygsygdom Udvikling i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden har 12 % af borgerne rygsygdom, svarende til 164.500 personer (tabel 2.18). Andelen af borgere med rygsygdom er stort set uændret siden 2010. Der er ingen forskel mellem køn i andelen, som har rygsygdom. Andelen stiger med alderen indtil 54 års alderen, hvorefter forekomsten er stort set konstant. 22
Der ses en social gradient i forekomsten af rygsygdom. Jo kortere uddannelse, jo større andel af borgerne har rygsygdom. Andelen af borgere med rygsygdom er dobbelt så stor blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Andelen af borgere med rygsygdom er dobbelt så stor blandt langtidssyge og tre gange større blandt førtidspensionister sammenlignet med borgere i beskæftigelse. Antallet af borgere med rygsygdom er dog størst blandt borgere i beskæftigelse. Der er stort set ingen forskel i andelen af borgere med rygsygdom mellem enlige og samlevende. Ligeledes er der stort set heller ikke forskel i andelen mellem borgere med dansk, anden vestlig eller ikkevestlig baggrund. 23
Tabel 2.18 Borgere med rygsygdom 1. januar 2013 Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema Rygsygdom Udviklingen i bydelene I 2013 var antallet af borgere med rygsygdom i Københavns Kommune 47.100, svarende til 11 % af borgerne (tabel 2.19). Sammenlignet med 2010 er dette 800 færre. Andelen af borgere med rygsygdom i København er signifikant mindre end andelen af borgere med slidgigt i hele regionen. Andelen af borgere med rygsygdom, varierer på tværs af bydelene, fra 9 % i bydelene Vesterbro/Kgs. Enghave og Østerbro til 14 % i Brønshøj-Husum. 24
Tabel 2.19 Borgere i bydelene med rygsygdom d. 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 2.7 Demens Demens er en tilstand, som opstår, når de mentale færdigheder svækkes af sygdom. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom. De første symptomer på demens er ofte glemsomhed og hukommelsesbesvær, men andre mentale færdigheder påvirkes også. Kost, rygning, alkohol og motion er alle faktorer, der har betydning for udviklingen af demens. Demens forekommer meget sjældent blandt yngre borgere, og i denne rapport opgøres demens derfor kun for borgere over 65 år. I denne rapport er borgere med demens identificeret via Landspatientregistret, Landspatientregistret - Psykiatri og Lægemiddeldatabasen. Mange borgere med demens er fortsat ikke diagnosticeret, hvorfor tallene i de følgende tabeller muligvis undervurderer den reelle situation. Demens Udvikling i Region Hovedstaden I 2013 havde 3,6 % af borgerne over 65 år i Region Hovedstaden demens, svarende til 10.100 personer (tabel 2.20). Dette er 400 færre end i 2010, hvor 9.700 borgere havde demens. I Region Hovedstaden har lidt flere kvinder end mænd demens, eller fået konstateret demens i løbet af 2012. Andelen af borgere med demens er 6 gange større blandt borgere på 80 år og derover, sammenlignet med de 65-79-årige. Som det også ses i tabel 2.20 nedenfor, er der en social gradient i forekomsten af demens. Jo kortere uddannelse, des større andel borgere har demens. Andelen af borgere med demens er tre gange større blandt de enlige, sammenlignet med de samlevende, og ligeledes ses det, at en større andel af de enlige har fået konstateret demens i løbet af 2012. Andelen af borgere med demens er størst blandt borgere med dansk eller anden vestlig baggrund. 25
Tabel 2.20 Borgere på 65 år og derover med demens 1. januar 2013, og borgere på 65 år og derover, som har fået konstateret demens i løbet af 2012 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre Demens Udvikling i bydelene I 2013 havde 4,4 % af borgerne over 65 år i Københavns Kommune demens, svarende til 2.500 borgere (tabel 2.21). Dette er en signifikant større andel end for hele regionen. I bydelen Nørrebro har 7,5 % af borgerne over 65 år demens, mens kun 2,6 % i Indre by har demens. 26
Tabel 2.21 Borgere på 65 år og derover i bydelene, som har demens 1. januar 2013 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre I løbet af 2012 fik 600 nye borgere i København konstateret demens, svarende til et fald på 170 sammenlignet med 2010 (tabel 2.22). Andelen af nye tilfælde er signifikant større i København sammenlignet med hele Region Hovedstaden. Tabel 2.22 Borgere på 65 år og derover i bydelene, som har fået konstateret demens i løbet af 2012 * Signifikant forskellig for regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre 27
3 Generelt helbred Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger oplever og vurderer sit eget helbred samt sit fysiske og mentale velbefindende. I dette kapitel beskrives det generelle helbred blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Der opgøres tal i forhold til selvvurderet helbred, stress, fysisk og mentalt helbred. 3.1 Selvvurderet helbred og stress I dette afsnit beskrives borgerens generelle helbredstilstand. Der fokuseres på mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og højt stressniveau blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Borgerens egen vurdering af helbredet er et værdifuldt redskab, når man skal beskrive befolkningens sundhedstilstand. En styrke ved selvvurderet helbred som mål for helbredet er desuden, at den omfatter den positive og negative ende af sundhedsspektret og ikke blot fravær eller forekomst af sygdom. Stress kan betegnes som kroppens reaktion på fysisk eller psykisk påvirkning eller belastning, som borgeren kan have vanskeligt ved at håndtere. Længerevarende stress kan medføre øget risiko for en række sygdomme som hjertesygdom og depression. I Københavns Kommune har 13 % af borgerne et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, svarende til 59.000 personer, og 23 % af borgerne har et højt stressniveau svarende til 103.400 personer (tabel 3.1). I hele Region Hovedstaden har 13 % af borgerne et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, og 21 % af borgerne har et højt stressniveau. Som det fremgår af tabellen er mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og højt stressniveau langt mere udbredt blandt borgere med alle typer af kronisk sygdom sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er særligt udbredt blandt borgere med hjertesygdom, KOL og svær psykisk lidelse her er det mindst halvdelen af borgerne, der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Et højt stressniveau er særlig udbredt blandt borgere med psykiske lidelser, for eksempel har mere end hver anden borger, som er i langvarig behandling med antidepressiv medicin eller som har svær psykisk lidelse, et højt stressniveau. 28
Tabel 3.1 Borgere som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, eller som har et højt stressniveau Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Multisygdom: Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller højt stressniveau stiger jo større antallet af kroniske sygdomme er hos den enkelte borger. Således er andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred tre gange så stor blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere med kun en kronisk sygdom. Andelen med højt stressniveau er dobbelt så stort blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere med kun en kronisk sygdom. Biologiske risikofaktorer: Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller højt stressniveau er større for de svært overvægtige borgere sammenlignet med de moderat overvægtige. Således er andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred halvt så stor for de borgere som er moderat overvægtige, sammenlignet med de borgere, der er svært overvægtige. 29
3.2 Fysisk og mentalt helbred Borgernes fysiske og mentale sundhed er et mål i sig selv og kan tillægges mange forskellige betydninger, og borgerens sundhed kan derfor beskrives på mange måder. I det følgende afsnit beskrives dårligt fysisk helbred og dårligt mentalt helbred blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. I Københavns Kommune har 8 % af borgerne et dårligt fysisk helbred, svarende til 32.800 personer, og 13 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred, svarende til 57.400 personer (tabel 3.2). I Region Hovedstaden har 9 % af borgerne et dårligt fysisk helbred, og 12 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred. Som det fremgår af tabellen er dårligt fysisk helbred og dårligt mentalt helbred langt mere udbredt blandt borgere med alle typer af kronisk sygdom sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. Dårligt fysisk helbred er særlig udbredt blandt borgere med hjertesygdom og KOL her er det omkring hver anden borger som har et dårligt fysisk helbred. Dårligt mentalt helbred er særlig udbredt blandt borgere med psykiske lidelser her er det omkring hver anden borger med svær psykisk lidelse og to ud af fem borgere som er i langvarig behandling med antidepressiv medicin, der har et dårligt mentalt helbred. 30
Tabel 3.2 Borgere som har et dårligt fysisk eller dårligt mentalt helbred Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Multisygdom: Andelen af borgere med dårligt fysisk eller dårligt mentalt helbred stiger jo større antallet af kroniske sygdomme er hos den enkelte borger. Således er andelen med dårligt fysisk helbred mere end dobbelt så stor blandt borgere med to kroniske sygdomme og seks gange så stor blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere der har en kronisk sygdom. Andelen med dårligt mentalt helbred er mere end dobbelt så stor blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere, som kun har en kronisk sygdom. Biologiske risikofaktorer: Andelen af borgere med dårligt fysisk helbred eller dårligt mentalt helbred er større for de svært overvægtige borgere sammenlignet med de moderat overvægtige. Således er andelen med dårligt fysisk helbred halvt så stor for de borgere, som er moderat overvægtige, sammenlignet med de borgere der er svært overvægtige. 31
4 Sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er årsag til mange af de kroniske sygdomme, som ses i dag. Borgere med kronisk sygdom har generelt en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. I dette kapitel fokuseres på uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Udviklingen i de biologiske risikofaktorer for alle borgere i Københavns Kommune og i de enkelte bydele belyses også. 4.1 Rygning og alkohol I dette afsnit beskrives rygning på daglig basis og storforbrug af alkohol blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Et storforbrug af alkohol svarer til et ugentligt forbrug, som overskrider Sundhedsstyrelsens højrisiko genstandsgrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd såsom daglig rygning og storforbrug af alkohol er væsentlige risikofaktorer for udvikling af en række kroniske sygdomme. Blandt borgere som lever efter disse forhold, vil en ændring i sundhedsadfærden ofte betyde lindring af symptomer og forbedring af borgerens livskvalitet. I Københavns Kommune ryger 17 % af borgerne dagligt, svarende til 79.700 personer og 11 % har et storforbrug af alkohol, svarende til 50.200 personer (tabel 4.1). I hele Region Hovedstaden ryger 15 % af borgerne dagligt, og 10 % af borgerne har et storforbrug af alkohol. Sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom er der blandt borgere med kronisk sygdom en større andel, som ryger dagligt, mens andelen af borgere med et storforbrug af alkohol er den samme blandt borgere med og uden kronisk sygdom. Rygning på daglig basis er særligt udbredt blandt borgere med svær psykisk lidelse og borgere med KOL i Københavns Kommune er det hver tredje borger med KOL, som ryger dagligt. Blandt borgere med svær psykisk lidelse har 16 % et storforbrug af alkohol. 32
Tabel 4.1 Borgere som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Multisygdom: Andelen af borgere som ryger dagligt, stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger, dette ses dog ikke for borgere med et storforbrug af alkohol. Biologiske risikofaktorer: Hver femte borger, som er enten moderat eller svært overvægtig ryger dagligt, og hver fjerde borger, som har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterolniveau ryger dagligt. Andelene som har et storforbrug af alkohol er mindre, således at 15 % af borgerne, som har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterolniveau, har et storforbrug af alkohol. 4.2 Mad og bevægelse I dette afsnit beskrives meget usunde madvaner og fysisk inaktivitet blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Meget usunde madvaner defineres som usunde madvaner på alle områder, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt højt indtag af fedt (særligt mættet fedt). Fysisk inaktive borgere er dem, som ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters daglig moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden. 33
Sunde madvaner og fysisk aktivitet har stor betydning for borgernes sundhed og trivsel, og spiller en vigtig rolle i opretholdelsen og fremme af et godt helbred. Ligeledes er sunde madvaner og fysisk aktivitet vigtig i forebyggelsen af overvægt, underernæring og en række kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer og knogleskørhed. Blandt borgere med kronisk sygdom, som har meget usunde madvaner og/eller er fysisk inaktive, vil en ændring i sundhedsadfærden til det bedre, ofte have betydning for sygdommens udvikling og prognose, samt borgerens livskvalitet. I Københavns Kommune har hver tiende borger (10 %) meget usunde madvaner, svarende til 44.600 personer og mere end hver fjerde borger (28 %) lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet i fritiden, svarende til 121.000 personer (tabel 4.2). I hele Region Hovedstaden har 10 % af borgerne meget usunde madvaner, og 32 % lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet i fritiden. Sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom er der blandt borgere med kronisk sygdom en større andel, som har henholdsvis meget usunde madvaner eller som ikke er fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt. Meget usunde madvaner er især udbredt blandt borgere med apopleksi, KOL og hjertesygdom. Fysisk inaktivitet er herudover særligt udbred blandt borgere med svær psykisk lidelse. 34
Tabel 4.2 Borgere som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til mad og bevægelse Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema Multisygdom: Andelen af borgere, der har meget usunde madvaner og andelen af borgere, som er fysisk inaktive stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Således er andelen af borgere med meget usunde madvaner og andelen af fysisk inaktive borgere knap dobbelt så stor for borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere, som har en kronisk sygdom. Biologiske risikofaktorer: Andelen af borgere, der har meget usunde madvaner og andelen af borgere, som er fysisk inaktive er større for de borgere, som er svært overvægtige, sammenlignet med de borgere som er moderat overvægtige. Halvdelen af borgerne som har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol er fysisk inaktive. 35
4.3 Overvægt I dette afsnit beskrives forekomsten af moderat og svær overvægt blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom og udviklingen i forekomsten af moderat og svær overvægt blandt alle borgere fordelt på bydelsniveau. Overvægt vurderes på baggrund af borgerens BMI, der beregnes ud fra en persons vægt og højde. I sundhedsprofilen inddeles BMI i fire vægtklasser baseret på WHO s definition: Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt: BMI 18,5 24,9 Moderat overvægt: BMI 25 29,9 Svær overvægt: BMI 30 Overvægt som følge af manglende bevægelse og højt kalorieindtag i maden, er en vigtig risikofaktor for sundhed og trivsel, både direkte og indirekte. Direkte fordi overvægt belaster hjerte og lunger, og indirekte fordi overvægt øger risikoen for at udvikle kronisk sygdom som diabetes, hjertekarsygdom og visse kræftformer. Blandt overvægtige borgere med kronisk sygdom, kan et tilsigtet vægttab have en gavnlig effekt på sygdommens udvikling og prognose, samt en lindrende effekt af smerter i leddene, og dermed forbedre livskvalitet, selvtillid og selvværd. I Københavns Kommune er omkring hver fjerde borger (26 %) moderat overvægtig, svarende til 116.400 personer, og hver tiende borger (10 %) er svært overvægtig, svarende til 45.800 personer (tabel 4.3). I hele Region Hovedstaden er 30 % af borgerne moderat overvægtige og 11 % af borgerne er svært overvægtige. Sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom, er der blandt borgere med kronisk sygdom en større andel, som er henholdsvis moderat eller svært overvægtige. Moderat overvægt er særlig udbredt blandt borgere med diabetes, hjertesygdom, inflammatorisk ledsygdom og kræft, her er mere end hver tredje borger moderat overvægtig. Svær overvægt er særligt udbred blandt borgere med diabetes, hvor mere end hver tredje borger er svært overvægtig. 36
Tabel 4.3 Borgere som er moderat eller svært overvægtige Resultaterne for slidgigt, rygsygdom, hovedpine, moderat og svær overvægt er baseret på oplysninger fra spørgeskema. Øvrige resultater er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema Multisygdom: Andelen af borgere, der er moderat eller svært overvægtige stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Dette er særligt udtalt for svær overvægt, hvor andelen er mere end dobbelt så stor blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med borgere, der kun har en kronisk sygdom. Biologiske risikofaktorer: Moderat overvægt ses hos omkring 40 % af borgerne, som har enten forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. Mere end hver fjerde borger med forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol er svært overvægtige. Overvægt fordelt på bydelsniveau: Andelen af borgere i Københavns Kommune, som er moderat overvægtige har ikke ændret sig siden 2010 og udgør derfor stadig 26 % af borgerne, svarende til 116.400 personer i 2013. Siden 2007 har hver tiende borger i Københavns Kommune været svært overvægtig, svarende til 45.800 personer i 2013 (tabel 4.4). Andelen af moderat og svært overvægtige borgere var i 2013 størst i bydelen Brønshøj-Husum, hvor 35 % af borgerne var moderat overvægtige, svarende til 11.000 personer og 15 % var svært overvæg- 37
tige, svarende til 4.600 borgere. Andelen af borgere, som var moderat overvægtige var mindst i bydelen Nørrebro hvor 22 %, svarende til 13.200 borgere var moderat overvægtige. Andelen af svært overvægtige var i 2013 mindst i bydelen Indre by, hvor 6 %, svarende til 2.700 borgere var svært overvægtige. Andelen af moderat overvægtige borgere er faldet mest i bydelen Østerbro, hvor der i 2007 var 29 % og i 2013 var 23 % moderat overvægtige borgere. Den eneste bydel, hvor andelen af moderat overvægtige er større i 2013 sammenlignet med 2007 er i Brønshøj-Husum. Andelen af svært overvægtige er fra 2007 til 2013 vokset mest i bydelen Brønshøj-Husum (10 % - 15 %), og mindst i bydelen Nørrebro, hvor andelen er faldet fra 10 % til 7 %. Tabel 4.4 Forekomsten af borgere med moderat og svær overvægt, fordelt på bydelene Moderat overvægt Svær overvægt 2007 2010 2013 2007 2010 2013 % Personer % Personer % Personer % Personer % Personer % Personer Københavns 30 98.100 26 113.200 26 116.400 10 32.700 10 43.300 10 45.800 Kommune Bispebjerg 32 9.800 25 10.100 28 11.900 12 3.500 11 4.700 11 4.600 Valby 31 9.100 27 10.300 29 11.400 14 4.100 11 4.100 14 5.500 Brønshøj- 34 7.900 31 9.100 35 11.000 10 2.300 15 4.500 15 4.600 Husum Nørrebro 27 12.200 21 12.900 22 13.200 10 4.600 10 6.200 7 4.400 Vesterbro/Kgs. 27 9.700 27 12.500 24 11.500 9 3.100 8 3.500 10 4.600 Enghave Amager Vest 29 10.100 26 12.200 27 13.400 10 3.600 11 5.100 12 5.800 Amager Øst 30 9.600 31 12.700 27 11.700 11 3.700 11 4.700 12 5.000 Indre by 27 8.900 25 10.000 24 10.100 7 2.200 7 2.600 6 2.700 Vanløse 33 7.700 29 8.600 28 8.800 10 2.400 11 3.100 10 3.100 Østerbro 29 13.200 26 14.900 23 13.300 7 3.100 9 4.800 9 5.400 Resultaterne er baseret på oplysninger for de 16+ årige og indsamlet via spørgeskema 4.4 Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol I dette afsnit beskrives forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol blandt borgere i Københavns Kommune med kronisk sygdom. Opgørelserne for forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol er baseret på registerdata og defineret ud fra relevante diagnosekoder og ATC-koder (se Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom, kapitel 1). Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol er risikofaktorer for en række kroniske sygdomme. Højt blodtryk er risikofaktor for hjertekarsygdomme, apopleksi og tidlig død, mens forhøjet kolesterol er risikofaktor for diabetes og hjertekarsygdomme. Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan forsøges behandlet med livsstilsændringer såsom vægttab, kostomlægning og øget motion. Livsstilsændringerne kan nedsætte risikoen for kronisk sygdom og patienter med kronisk sygdomme kan nedsætte risikoen for progression i sygdommen. 38