Sag 11: Byudvikling på Godsbanen Vi går videre, sag nummer 11, byudvikling på Godsbanen. Kan vi klare den med de korte bemærkninger? Hele vejen rundt? Vi skal lige have Steen Stavnsbo ud fra Det Konservative Folkeparti. Tak for det. Vi starter med rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz. Værsgo. Kristian Würtz (S): Tak for det. Jeg har bedt om ordet, fordi der er ændringer i sagen i forhold til den indstilling, som blev behandlet i magistraten sidste mandag, det får mig til at fremsætte følgende ændringsforslag om optionsaftale om opførelse af ny arkitektskole. Som beskrevet i indstillingen er der pågået forhandlinger med bygningsstyrelsen om salg og areal til opførelse af en ny arkitektskole på Godsbanearealerne. Forhandlingerne er nu så fremskredne, at Teknik og Miljø vurderer, at der inden for meget kort tid vil kunne indgås aftale med bygningsstyrelsen på nærmere beskrevne vilkår. Bygningsstyrelsen har tilkendegivet, at da vi kunne foreligge en afklaring af en fremtidig placering af en ny arkitektskole primo 2016, det hed medio 2017 i indstillingen, hvorfor reservationen kan afgrænses tidsmæssigt. Denne tilkendegivelse fra bygningsstyrelsen er fremkommet i sidste uge og dermed efter fremsendelse af indstillingen. På baggrund af det så stiller Teknik og Miljø følgende ændringsforslag til indstillingen om byudvikling på Godsbanearealer i forhold til indstillingens ad 3, at der reserveres et areal af udviklingsplanen frem til 1. april 2016 til gennemførelse af konkurrence om placering af ny arkitektskole, som angivet under indstillingens afsnit 5, og med tilføjelsen ad 6 magistraten bemyndiges til at forhandle og indgå aftale med bygningsstyrelsen om tildeling af option på de beskrevne vilkår. I forhold til vilkår kan det siges, at for en endelig forhandling, der foreslås der at vi lægger til grund, at Teknik og Miljø bemyndiges til at forhandle en reduceret P-norm, hvis en konkret vurdering understøtter dette med et minimum på én parkeringsplads per 200 etagemeter. Den reducerede norm vil gælde så længe ejendommen anvendes til arkitektskole. Der tinglyses en deklaration om fremtidig anvendelse til arkitektskole, og den begrænses til ti år. Og endelig at magistraten bemyndiges til at indgå aftaler med øvrige forhold inden for rammerne af de i notatet beskrevne vilkår. Jeg vil videre anbefale byrådet, at tiltræde ændringsforslaget allerede i aften, da der er en ikke ubetydelig risiko for, at en udskrivelse af et folketingsvalg kan få afgørende konsekvenser for den tids profil, der her ligger. Camilla Fabricius, Socialdemokraterne. Camilla Fabricius (S): Bare lige forretningsordenen, går vi igennem indstillingen nu? Godt. Så er det altså nu, at man kan gå i gang med de lovende ord. Det man kan sige om den her indstilling Det er de korte bemærkninger.
Camilla Fabricius (S): Jeg skal lige være sikker, er vi ved sag nummer 11 om Godsbanen. Godt, så starter vi tiden nu. Godt. Det har på alle måder været en spændende dag i dag. Det jeg egentligt gerne vil sige fra Socialdemokraternes side, det er, at den her indstilling er utrolig interessant. Og det er den på flere forskellige niveauer. Både selvfølgelig fordi vi får startet lidt pudsigt, men også fordi det her er et helt nyt byudviklingsområde, som virkelig har formået at få skabt noget interessant. Det er en udviklingsplan med meget levende beskrivelser også sætter nogle klare rammer op for, hvordan vores nye bydel skal tegne sig. Det har også været utrolig interessant at høre, hvordan rådmanden har trukket linjer langt ud i fremtiden og peget på, hvordan vi skal arbejde med ny karrestruktur i Åbyhøj, og hvordan vi langsomt trækker os ind mod det centrale midtby, og forestiller os, hvordan at de ellers meget grusbelagte baneområder kan blive til ny bydel. Når vi har et ekstremt kreativt miljø, som er spændende, så er det også vigtigt, at vi på den måde får skabt en bydel, hvor vi fastholder det levende og det kreative. Tak. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja det er jo en indstilling, som måske krævede en lidt større og bredere gennemgang. Vi har drøftet her i dag med rådmanden, at vi også i Venstre vil støtte op om indstillingen. Det er selvfølgelig en uskik, at vi med så en stor og afgørende indstilling ikke får et bredere grundlag for at drøfte mulighederne fremadrettet. Derfor vil Venstre for at sikre, og det har vi forstået, at det er afgørende for, at vi ikke taber tid og momentum, siger ja til indstillingen her i aften med det at rådmanden har lavet af ændringsforslag. Det er ikke den måde vi ønsker at behandle store og brede sager for i Venstre fremadrettet. Vi gør en undtagelse her. Det at vi godt vil tage op i udvalget, ikke omkring sagen, for vi sender ikke den i udvalg, men omkring selve indstillingen, det er hele P-problematikken på det her nye byudviklingsområde, som vi overordnet set støtter og ser en masse muligheder i. Vi synes faktisk, at der gives mulighed for at udnytte et område, der har lagt hen i mange år, og det glæder vi os over. Vi glæder os i særdeleshed, at vi nu står over for at kunne lave en aftale med arkitektskolen, og det er også derfor, at vi kan sige ja til indstillingen i aften. Det der bekymrer Venstre, og det vil vi gerne drøfte i udvalget, det er at de her drømmeprojekter omkring hvor vi fører letbanen eksempelvis hen i den her by, de skal også stemme overens med det, der er realistisk. Nu kan jeg se, at tiden er gået, det er ærgerligt, at vi ikke kan nå at drøfte det her i en højere grad så vigtig en indstilling for byens udvikling fremadrettet. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne Peter Hegner Bonfils (EL): Ja det er fristende, at vi tager den på korte. For en god ordens skyld skal vi sige, at vi bakker op om ændringsforslaget til ad 3 og at vi dermed også tiltræder ad 3 i dag. Men der udover så ønsker vi sagen udvalgsbehandlet. Når vi gør det, så er det ikke fordi vi synes det er en skidt indstilling, vi synes overordnet set den er rigtig positiv og glædelig for vores by, men når vi gerne vil diskutere den, så er det også for at få sat ind i en sammenhæng, herunder i forhold til den byudvikling, der er annonceret, og som vi også har taget
hul på omkring Lokesvej ud langs Søren Frichs Vej. Det kunne også være interessant at se, hvordan det eventuelt kunne hænge sammen med en fremtidig afstikker af en letbaneetape, eller måske en hel letbaneetape. Så er det også vigtigt for os, at vi bliver måske lidt mere skarpe og konkrete på den del, der handler om at bevare det dna, der er skabt. Det der måske lidt klondyke-agtige område, Institut for (X) med flere, hvordan sikrer vi, at det byliv, den kreativitet, den bliver videreført uden at vi stivner tingene, men samtidig heller ikke pisker dem rundt i byen som nomader. Det var vist den korte version. Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Jamen jeg kan faktisk gøre det endnu kortere. Vi kan tilslutte os ændringsforslaget, og nu har Enhedslisten sendt resten af indstillingen i udvalg, og det støtter vi. Tak. Jan Ravn Christensen, Dansk Socialistisk Folkeparti. Jan Ravn Christensen (SF): Pyha, det blev godt nok varmt lige pludseligt, jeg tror også der var andre, der blev nervøse lige en kort overgang der. Vi er meget enige i det ændringsforslag, der er fremlagt fra rådmanden nu her og kan også godt tiltræde det med det samme. Det har været en af de ankepunkter, vi har haft mod indstillingen tidligere også, når vi er blevet præsenteret for den, det er, at det er lidt specielt, hvis vi skal have sådan et areal, som vi reserverede til nogen i rigtig, rigtig lang tid, og så kunne de så bestemme sig for, om de vil benytte sig af det eller ej. Så det er vi helt med på. Ellers så er det jo interessant, og vi skal ikke kun diskutere arkitektskolen, der er jo mange andre aktører, altså Gøglerskolen for eksempel, som holder dernede. Og det synes jeg er helt fantastisk, at der kommer gang i den, udover den dynamik der i forvejen er. Jeg vil sige, jeg er meget enige med de betragtninger, som Peter Bonfils havde. Og ellers vil jeg egentligt spørge rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse, om han ikke kunne sige lidt omkring hele den her dimension med en by for alle, altså hvordan området kan spille sammen med de ambitioner vi har i Aarhus Fortællingen om den del. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Når man ser på den økonomiske ansvarlighed for SF og DF på landsplan, så er forvekslingen til at forstå. Men det er jo ikke det, vi skal diskutere i dag. Det er lidt ærgerligt, at den her bliver hastet sådan lidt igennem. Vi kan selvfølgelig også tiltræde ændringsforslaget. Det er lidt ærgerligt, at det skal være på den her måde, men det er rigtig vigtigt, at vi får sat det her i system. Arkitektskolen bliver og skal være en rigtig, rigtig vigtig medspiller på udviklingen af det her areal. Vi håber selvfølgelig også, at vi på sigt får gang i Børnekulturhuset på området, så vi får den kreative bydel med uddannelsesinstitutioner, et stærkt
børnefokus og den producerende Godsbane, som måske godt kunne blive stærkere producerende end den er i dag. Det er et kulturpolitisk spørgsmål vi må tage på et andet tidspunkt. Samtidig ligger det jo også grund for en rigtig, rigtig spændende byudviklingsproces, og hvor vi måske skal tillade os at være mere kreative, end vi plejer at være. Hvor vi måske skal tillade os nogle flere grønne, skæve åndehuller, hvor Institut for (X) repræsenterer et miljø, der er interessant at bevare, velvidende at den slags miljø ikke kan trives i planlagte miljøer, uanset hvor uplanlagt vi gør det her. Og derfor vil Institut for (X) eller tilsvarende givetvis søge væk og finde andre græsgange. Det er også en naturlig del af en bys udvikling, men der ligger nogle værdier i området, som vi skal søge at fastholde, og det synes jeg helt klart også er muligt. Vi håber, at bygningsstyrelsen handler hurtigt, så vi kan komme videre med den her sag. Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad. Rabih Azad-Ahmad (R): I Det Radikale Venstre der bakker vi fuldt op om rådmandens ændringsforslag. Der er jo ingen tvivl om, at det for os er meget vigtigt, at der kommer gang i arkitektskolen og selvfølgelig skal vi få sat den i gang, så det bliver realiseret. En anden ting er jo også, jeg sidder bare lige og tænker på, at nogle år tilbage i forhold til hele Godsbaneområdet, og hvordan det var, og hvordan er det i dag, og hvad er der for nogle ambitioner for området i de kommende år. Det synes jeg egentligt er fantastisk at se den udvikling, der har været og er og kommer også på Godsbanen. Altså et område der nærmest har været passiv, der ikke var så meget liv i, i dag der sprudler den af aktiviteter, af kulturproduktion, af en Godsbane der er blevet gentænkt fra at være en godsbane til at være en succesfuld kultur- og produktionscenter. Det synes jeg er faktisk. Jeg glæder mig også til at se den udvikling, der også kommer, når alle de her uddannelsesdel også flytter ind, og vi kan få et børnekulturcenter. Jeg tror, vi kommer til at se en byudvikling, der kommer til at gøre det her område til et meget aktivt og livligt, og også den mangfoldighed der også kommer til det. Det vil være rigtig, rigtig spændende at følge i de kommende år. Camilla Fabricius, Socialdemokraterne. Camilla Fabricius (S): Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokraterne også godkender ændringsforslaget, og at vi ser rigtig meget frem til en udvalgsbehandling. Det her det er jo virkelig et interessant forhold, og det som ordføreren for Enhedslisten påpeger, nemlig hvordan er det, vi fastholde det kække og det kreative, samtidig med at vi byudvikler. Det kunne være rigtig interessant at få vendt noget mere. Hvordan er det, vi arkitektonisk får vendt byen om, sådan så at der, hvor vi går, der hvor vi cykler, bliver en levende bydel, så at vi i den grad oplever, at byen langsomt lever. Så vil jeg også bare sige, at for Socialdemokraterne er det også utrolig vigtigt, at det her bykvarter i virkeligheden kommer til at ligge utroligt tæt på skov og vand. Og som vi har behandlet tidligere på andre byrådsmøder for ikke ret lang tid siden, jamen så får vi faktisk en mulighed for at boligkvarter kan komme ud og bade om ikke så længe. Det er også en rigtig stærk vision, at vi på den måde får skabt boliger når rigtig fed, cool natur.
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Thomas Medom. Thomas Medom (SF): Byrådet har fra klokken 16 til 18 haft en temadrøftelse om planstrategien. Ét af de strategiske fokusområder det var, at Aarhus skulle være for alle. Det her det er et fremragende eksempel på et sted, hvor vi kan tage det hensyn. Der er nogle gode visioner i udviklingsplanen, men i de konkrete indstillingspunkter er det ikke tydeligt at se, at byrådet stadigvæk har ambitioner om, at Aarhus skal være for alle. Det er der rigelig tid til stadigvæk at tage højde for. Hvis jeg skal pege på det, jeg synes ville være oplagt for det område, så vil det først og fremmest være at bruge nogle af de grønne miljøer, der er dernede, til at få skabt et udendørs opholdsrum, som blandt andet nogle af de borgere, der kommer i Mølleparken, de får glæde af det område hernede. Der vil også være væsentligt længere til nærmeste nabo. Så handler det altså om boliger, selvfølgelig skal der også være boliger hernede til nogle af de grupper med nogle helt særlige behov, også selvom det er boliger, som måske ikke kan sælges til højest bydende. Og så ligger Håbets allé jo hernede, som er et på mange måder et alternativt og spændende miljø, hvor blandt andet unge hjemløse kommer i et frit misbrugsmiljø, og hvis det ikke er her, Håbets allé skal være efter 2017, og det kan sagtens være det er sådan, så synes jeg vi skal forholde os til, hvor Håbets allé så skal være. Jan Ravn Christensen, Socialistisk Folkeparti. Jan Ravn Christensen (SF): Jamen det er lidt i samme tråd som min partikollega, der er enkelt bemærkning i indstillingen, som falder mig lidt for brystet, og det er med lidt bæven i stemmen, jeg tager den op her. Det er den formulering der er, det forudsættes i øvrigt, at der påbegyndes en systematisk gennemgang af de eksisterende forhold og bygninger i området, som huser midlertidige bylivsaktiviteter med henblik på at sikre, at forholdene er i overensstemmelse med lovgivningskrav. Jeg er helt med på, at vi har en opgave i at sikre, at lovgivningen bliver overholdt, men det er altså et område, som er lidt, som Peter Bonfils siger, lidt klondyke-agtigt. Der er nogle eksistenser, som anvender det her areal, og som er lidt anderledes end de fleste, end vi andre er. Og derfor synes jeg, det er forkert, hvis vi skal ud og være de store kontrollører. Altså de fleste af os bor højst sandsynligt i et hjem, hvor elinstallationerne de er delvist ulovlige. Det er jo ikke sådan, at kommunen tager rundt med løftet pegefinger i alle vores hjem og kontrollerer, om elinstallationerne nu er i orden. Ah, der må vi måske slappe lidt af. Og det synes jeg faktisk, at vi måske skal have lidt mere afslappethed i forhold til det her område nede omkring Godsbanen, og sige jo selvfølgelig skal de sanitære forhold være i orden, folk skal ikke blive syge af at være der. Men der er grænser for, hvad vi skal gå op i som byrådsmedlemmer, og hvad skal vi sætte vores forvaltning til at overvågningsaktiviteter. Og der håber jeg i hvert fald at vi kan få en drøftelse i udvalget, og måske tager lidt mere afslappet på det, end man kan få en opfattelse af, når man læser byrådsindstillingen. Gert Bjerregaard, Venstre.
Gert Bjerregaard (V): Ja nogen kalder det jo Aarhus Christiania. Og i Venstre der kunne man jo fristes til at sige, jamen hvordan er det vi, at vi tilpasser det i en moderne by og i en moderne struktur. Vi er nu ret tilfredse med formuleringen, rådmanden har haft i forhold til udvikling på området. Det vi gerne ser, det er en større helhed, altså en helhedsplan for Aarhus K. Så det ikke alene er Godsbanen, at vi drøfter. Og derfor, når vi har udvalgsbehandlingen, da forstod jeg det var i forhold til det tidligere oplæg fra rådmanden, at det var hele indstillingen, vi sagde ja til i aften det er så kun det ændringsforslag omkring ad-punktet, at vi siger ja til. Godt for det, så får vi en god udvalgsbehandling, hvor vi også kan tænke det her ind i en helhedsplan for Aarhus K. Til det også vil vi gerne drøfte de p-pladser og de muligheder der er omkring arkitektskolen. Og så vil vi også godt drøfte de overordnede visioner for gennemførelse af de her tanker omkring letbanen ned forbi Godsbanen, og derfor også en helhed for Aarhus K. Er der penge nok til også komme ud med letbane til Brabrand, og en letbane til Favrskov? Derfor er det vigtigt at få afstemt, hvad er det, at vi slår op af store brød, kan vi bage dem, rådmand? Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz. Kristian Würtz (S): Jeg vil gerne takke for de positive tilkendegivelser fra ordførerne i forhold til ændringsforslaget. Og så sige, jeg er fuldstændig enig i, at den øvrige del af indstillingen skal henvises til en udvalgsbehandling det kræver en god diskussion. På en måde rimer det jo egentligt meget godt med de kvaliteter, vi gerne vil have i den her bydel, at processen er en smule uperfekt. Og det synes jeg også, at når vi hører de ønsker, som partierne har til, hvordan bydelen skal udvikle sig. At så har man sådan set holdt et ganske, et højt ambitionsniveau. Vi vil gerne have en bydel, som er viltert, og som er dynamisk, og som prøver nogle ting af, som ellers ikke får lov til at finde sted i vores by. Det synes jeg er ånden i den vision, der er foreslået, og det synes jeg også det skal være. At den konservative ordfører lige frem svinger sig op til at bruge Socialdemokraternes slogan og vi skal videre, det havde jeg næsten ikke drømt om, men det synes jeg fortjener stor, stor ros, at vi sådan kan bruge hendes kvaliteter. Så er det rigtigt, jeg har også været ude og sige omkring det samlede byomdannelses-område, eller de byomdannelses-områder, der ligger ud langs Carl Blochs Gade og Søren Frichs Vej mod vest, mod Åby, der synes jeg, at vi skal sørge for ikke at forhindre, at der en dag kan komme en letbane. Det er klart, det er ikke noget, der er penge på bordet til i dag, men jeg synes, det er det rigtige tidspunkt at have den her og præsentere den her slags visioner. Der er også andre ting i den her udviklingsplan, som den skitserer, som vi ikke har penge til i dag, for eksempel en multihal, men derfor synes jeg alligevel, det er rigtigt at rejse debatterne. Men lad os tage den videre herfra. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL):
Altså, vi studsede også en anelse omkring den her systematiske gennemgang vedrørende lovlighed. Altså da vi tænkte os sådan lidt nærmere om, så var det nok også vores fornemmelse, at mon ikke det der er dernede, det allerede er ganske lovligt i dag. Og at man så i øvrigt stille og roligt kan tage en snak med folk om tingene, og så får de den slags ting i orden. Vi synes i hvert fald ikke, vi har bemærket, at der skulle være nogen brandfælder eller forfærdelige installationer eller noget. Så vil vi i øvrigt gerne bakke op om rådmanden for Sociale Forholde og Beskæftigelses betragtninger omkring en by for alle. Måske lige med det aber dabei, at Håbets allé jo er en glimrende ting, men at det jo selvfølgelig også handler om, og vi hører heller ikke rådmanden siger noget andet, men at skabe en by, hvor hvis man måske er en lidt skæv eksistens, så er det også okay, at man hænger ud i Mølleparken eller hvor man nu gør, hvis man da i øvrigt opfører sig sådan nogenlunde ordentligt. Det vil sige måske højrøstet, måske beruset, men ikke chikanerende eller træls på den måde. Og så i øvrigt endnu engang rigtig mange gange tak til rådmand fra Teknik og Miljø for de positive tanker omkring letbanens fortsatte udvikling. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Jamen jeg må jo give mig selv en lille opsang, og der er jo kun det ene at sige til mig selv, det er, stop brugen af Socialdemokratiske kampagneslogans. Og hvis der ikke er flere, der har bemærkninger, og det glemte jeg at sige til at starte med, og det beklager jeg, men så er ændringsforslaget tiltrådt og hele indstillingen er sendt til behandling i udvalget.