Formandens beretning DGU s generalforsamling lørdag den 21. juni 2016 på Hotel Svendborg



Relaterede dokumenter
Formandens beretning DGU s generalforsamling søndag den 2. juni 2013 på Ledernes KonferenceCenter, Odense

Formandens beretning DGU s generalforsamling søndag den 25. juni 2014 på Hotel Svendbog, Svendborg

Formandens beretning. DGU s generalforsamling lørdag den 20. maj 2017 på Hotel Comwell, Korsør VELKOMMEN

Beretning Formandens beretning DGU s generalforsamling søndag den 17. maj 2009 på Hotel Haraldskær, Vejle

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Husk Mini-arbejdsdag, lørdag den 26. oktober. Vi vil bl.a. gerne have hjælp til, at lave materialer til udeskoleundervisning. Plan kommer senere.

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Beretning generalforsamlingen 2013

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Generalforsamling GF Digterparken 2014

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Vi ønsker at leve for og af tilfredse kunder ... SEO / AdWords Website / Webshop Klippekort Hosting / Support Tekstforfatter Sociale medier

FORMANDENS BERETNING VED 8. Marts 2014 GRUNDEJERFORENINGEN PILEGAARDENS GENERALFORSAMLING TORSDAG 27. MARTS 2014.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/ ) Lars Krull 05/

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

VELKOMMEN HOS OS! EN ARBEJDSPLADS MED ET PLUS FOR GODT ARBEJDSMILJØ

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune.

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

Ryslinge Lokalråds generalforsamling 2016.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Grundejerforeningen i Lodshaven

Jeg vil gerne indlede med at byde velkommen til generalforsamling i Danske Guldsmede og Urmagere her i smukke Svendborg.

Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016

Formandsberetning i HBH 2014.

Formandens beretning DGU s generalforsamling søndag den 10. juni 2012 på Sinatur Skarrildshus, Herning

Beretning Antenneforeningens 40. beretning.

Årsberetning for året 2008.

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Iværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb

ASE ANALYSE November 2012

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

Der blev torsdag den 28. februar 2013 afholdt generalforsamling i Digterparken. Der var 17 fremmødte samt bestyrelsen (dog var formanden sygemeldt)

God Løsladelse. Infopakke september udgave

Repræsentantskabsmøde 3. maj 2011

Referat. fra årsmødet i HK Områdeklubben på KU. Mandag den 25. marts 2008 kl i HK København, Artillerivej 30, 2300 København S, Rund mødesal

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE

Tid og sted: Fredag den 28. juni

Er du klædt på til et bedre miljø?

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Nyt fra Den Sikre Vej

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 23. november 2015 kl

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010

PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21.

Indledning. Privatiseringsprocessen

Telefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Smykkerne og urene færdigproduceres i Danmark, men de fleste af materialerne købes i udlandet.

Note til pkt. 5 i dagsordenen ved bestyrelsesmødet den 11. oktober 2012 Fremtidigt samarbejde med Kommunikation og Sprog

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Business Academy. Modul II: Grundlæggende Salg af Finansielle ydelser

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen

Vi arbejder for din fremtid

De unge fravælger bandelivet i Greve Nord - De vil hellere uddannes og i job

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Referat af ordinær generalforsamling Tirsdag den 23. april 2013 på Terslev Skole

DDGUs generalforsamling d. 14. marts 2015 kl blev afholdt på følgende adresse:

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!

Agility udvalget i kreds 6

BERETNING GENERALFORSAMLING 28. januar 2016 ANTENNEFORENINGEN ALBERTSLUND VEST AFD. 1

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Årsager til e-handel Trusler og muligheder Fremtiden for e-handel Det kommende marked Optimering af varegrupper Målgrupper og handlinger

Nyhedsbrev Favrskov Idrætssamvirke

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Web udgave VITAL HORSENS

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

2. Beretning Præsentation af bestyrelsen: Den består af Hanne Johansen (kasserer), Lars Elsgaard (webmaster), Peter Eg og Jan Nielsen (sekretær).

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Handlekraft og sammenhold

Formandsberetning i HBH 2015.

33. årgang - Januar Godt Nytår til Alle jer fra alle os

Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv.

Transkript:

Formandens beretning DGU s generalforsamling lørdag den 21. juni 2016 på Hotel Svendborg VELKOMMEN Jeg vil gerne indlede med at byde alle hjertelig velkommen til generalforsamling i Danske Guldsmede og Urmagere. På de interne linjer har vi i det forgangne år fortsat med at arbejde på at få et konstruktivt samarbejde med Leverandørforeningen til glæde for hele branchen. Vi har således fortsat med at afholde formandsmøder 2-3 gange om året. I praksis betyder dette, at formand og næstformand - på mandat fra begge foreningers bestyrelser - samt de to direktører mødes og løbende diskuterer konkrete udfordringer og muligheder som berører hele branchen. Dette har bl.a. medført fælles aktiviteter som fx Nytårskurene, hvor vi satte fokus på fremtidens detailhandel, Shop Safari i London og etablering af samarbejdsaftaler til gavn for medlemmer på tværs af foreningerne. -. Et par eksempler er bl.a. aftalen med GLS, Danica Pension og en ny forbedret aftale med HDI-Danmark, Nokas Teknik og JSA Sikring, som tilsammen giver en 360 graders rådgivning om sikring og forsikring. Også festen i aften er et fælles initiativ. Samtidigt har vi selvfølgelig løbende fokus på budgettet, og disse forskellige samarbejder med Leverandørforeningen medfører en økonomisk besparelse for begge foreninger, bl.a. pga. fælles markedsføring, men også ved, at vi i fællesskab kan opnå bedre aftaler med samarbejdspartnerne da vi tilsammen udgør et større kundepotentiale. I DGU har vi herudover indgået samarbejdsaftaler med Ekspres Bank omkring rentefri finansiering, firmaet Watch-Matters omkring registrering af ure og så arbejder vi lige nu med udarbejdelse af en ny brancheaftale med tilbud om krisepsykolog. Den 1. juni rykker vi endnu tættere sammen i branchen, idet Uhrmagerlauget i København flytter ind på Kongevejen. Dette er kommet i stand efter en henvendelse fra oldermand Niels Eriksen og vi har efterfølgende fundet en praktisk løsning til gavn for begge parter. Vi glæder os meget til på denne måde at samle fagene i et Branchens Hus og ser frem til et tæt og konstruktivt samarbejde. Der er i det hele taget sket meget i urmagerfaget i det forgangne år. Blandt andet er det lykkedes at få taget hul på forhandlingerne om nedsættelse af urmagersvendenes høje lønninger. Resultatet er nedsættelse af lønnen til et niveau som kan få stor betydning for lysten til at tage elever i praktik og efterfølgende fastansættelse, hvilket er til glæde for hele faget. I min beretning sidste år gav jeg udtryk for en forsigtig tro på, at økonomien i 2015 ville være bedre end de tidligere år. Denne forsigtige optimisme viste sig heldigvis at blive indfriet, idet 2015 endte med bedre omsætningstal end de fem tidligere år. En pæn stigning på 6 procent i forhold til 2014 viser for første gang siden krisens begyndelse i 2008, at vi er godt på vej. Derfor har vi med stor spænding fuldt tallene for de første måneder i 2016 og på nuværende tidspunkt viser første kvartal en Side 1 af 5

fremgang - på trods af et lidt skiftende omsætningstal pr. måned sammenlignet med første kvartal sidste år. De seneste års økonomiske afmatning er dog ikke overstået helt endnu, selvom optimismen synes at være stigende hos forbrugerne. Vi har desværre oplevet butikslukninger i branchen igen i år, og det kan stadig være hårdt arbejde at finde en ny ejer til at overtage forretningen i forbindelse med salg. Dog oplever sekretariatet i øjeblikket en stigning i henvendelser fra interesserede købere og vil altid gerne høre fra medlemmer som overvejer salg af butik. Antallet af medlemsbutikker og filialer var 352 pr. 1. januar 2016 og 360 pr. 1. januar 2015 altså et fald på 8 butikker - som primært skyldes lukning af forretninger. Medlemssammensætningen afspejler en lille stigning i filialmedlemskaber, idet vi nu har 83 filialer mod 81 sidste år. Vi fortsætter med initiativer til at få flere medlemmer i foreningen, idet størrelse er vigtig i den politiske interessevaretagelse. Jeg vil derfor gerne opfordre jer alle til at anbefale medlemskab til de af jeres kolleger som ikke allerede er medlem. Blandt andet er foreningens bytteservice og gavekort jo et godt argument for at melde sig ind i foreningen. Branchens bytteserviceordning, hvor kunderne kan bytte deres varer overalt, er fortsat en succes mere end 250 butikker er med i ordningen og kunderne oplever det som en fantastisk god service at kunne bytte over hele landet. Bestyrelsen drøfter dog løbende bytteservice og er lydhøre overfor forslag til ændringer på baggrund af jeres erfaringer. På baggrund heraf iværksatte sekretariatet en spørgeskemaundersøgelse hos alle de medlemmer, som er med i bytteserviceordningen. Konklusionen på undersøgelsen var, at flertallet ønsker bevarelse af status quo, men nogle af de stillede spørgsmål lå meget tæt. Under punktet eventuelt vil Trine gennemgå undersøgelsen. Sammenholdet i branchen er af største betydning, og jo bedre vi kender hinanden, jo bedre kan vi møde de nye skærpede krav fra omverdenen. Vi fortsætter derfor til efteråret med de 5 eksisterende netværksgrupper, som vi sætter stor pris på. Mere end 85 forretninger har valgt at deltage, og jeg kan kun opfordre til, at endnu flere deltager i disse grupper og videndeler med kolleger. Er du interesseret i at høre mere om disse netværk så kontakt endelig sekretariatet. En større fortrolighed og et større sammenhold i branchen er efter min mening altafgørende for at overleve den stigende konkurrence fra verdenen omkring os. Som jeg har nævnt tidligere er en af de store udfordringer for vores branche nu og i de kommende år, stadig den nye forbrugeradfærd, hvor kunderne bl.a. bruger nettet som en aktiv del af deres indkøbsproces. Som fysisk butik skal vi finde vores plads i denne nye dagsorden. Vi skal bevare troen på den fysiske butik, som også fremover er en vigtig del af gadebilledet, men det er uundgåeligt, at vi også tager den nye forbrugeradfærd alvorligt og tilpasser os herefter. De nye handelsmønstre giver således både udfordringer og fantastiske muligheder at arbejde videre med. På baggrund af denne virkelighed har vi i foreningen i det seneste år netop sat fokus på denne udfordring og indhentet eksperters bud på FRENTIDENS DETAILHANDEL. I efteråret gennemførte vi blandt andet en medlemstur til London under overskriften Shop Safari, hvor den internationale ekspert i detailhandelsmønstre Matthew Brown, guidede os gennem Londons fantastiske butiksliv. Her fortalte han om de seneste Side 2 af 5

trends indenfor handel og forbrugsmønstre. En lignende tur arrangerer vi til Amsterdam til oktober. Lige nu arbejder sekretariatet på datoerne den 10-12- oktober 2016. Ligeledes var temaet på nytårskuren i år et indlæg fra direktør i PEJ-Gruppen Louise Bygholm om fremtidens detailhandel. Jeg kan kun anbefale, at alle tager sig tid til at få inspiration om vores fælles fremtid fra disse eksperter. Det er meget givende. På Handelsfagskolen i Skåde har vi i det forgangne år brugt vores bestyrelsesplads til at sætte fokus på nogle af de udfordringer som I har gjort os opmærksom på: blandt andet har vi hørt fra flere kolleger, at man på skolen har haft svært ved at håndtere det stigende antal elever som har problemer med ord- og talblindhed. Dette har vi rejst overfor skolens ledelse og de har nu sat ressourcer ind på at forbedre det. I det hele taget har skolens ledelse sat meget fokus på uddannelsen inden for vores branche og har blandt andet sat nye og flere lærerkræfter ind på salgsdelen, som trængte til en opgradering. I 2015 blev der indgået i alt 56 uddannelsesaftaler mod 43 i 2014. I det seneste år har vi lagt et stort arbejde i den politiske interessevaretagelse som vi finder vigtig i forhold til foreningens mulighed for at forblive attraktiv som brancheorganisation. Indbrud, tyverier og røverier giver fortsat store problemer for vores branche og selvfølgelig især for de forretninger, som bliver ramt. Desværre synes voldsomheden af især røverierne at være blevet værre, hvilket vi har set nogle slemme eksempler på. Vi arbejder fortsat meget fokuseret på denne problemstilling både i forhold til presse, politi og politikere. Sidste år gik vores mangeårige kontaktperson i Rigspolitiet på pension og hans afløser har vi haft et møde med i efteråret, hvor vi fremlagde vores holdning til politisamarbejdet. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi længe har ønsket os et mere driftigt og effektivt samarbejde med politiet, hvilket vi på en pæn måde gjorde opmærksom på. Dette synes at have haft en virkning, da vi i hvert indtil videre har fået mere fokus på nogle af vores problemområder, såsom politiets kontrol af kosterbøgerne samt ønske om en lokal kontaktperson i de enkelte politikredse til brug for en hurtigere indsats og større tilgængelighed. Røverier har politiet altid stor fokus på, men vi vil gerne som branche ind i det mere præventive arbejde så vi kan forsøge at forhindre disse forfærdelige situationer inden de opstår. Vi afventer nu en tilbagemelding fra politiet på denne forespørgsel. Betalingskortproblematikken fortsætter ufortrødent og udvikler sig i hastigt tempo. DGU er med i Dansk Erhvervs Dankortudvalg, hvor detailhandlen gør fælles front mod bankernes pres for at indføre nye betalingsmetoder. Dankortet er stadig danskernes foretrukne betalingskort, og samfundsøkonomisk det billigste betalingsmiddel på markedet. Derfor er det vigtigt for os at sikre, at Dankortet fortsat eksisterer og udvikles, så det svarer til forbrugernes og vores medlemmers ønsker og behov. Presset på dankortet fra ny teknologi øges dog løbende og vi følger udviklingen tæt sammen med de øvrige brancheorganisationer. Det ser dog endelig ud til at vores opråb mod ID-tyveri i forbindelse med stjålne dankort er blevet hørt. For få uger siden udsendte Social- og indenrigsminister Karen Ellemann en pressemeddelelse om at svindlere ikke skal kunne misbruge andres identitet til at købe varer på kredit. Der arbejdes nu på en løsning, hvor borgere kan oprette en kreditbeskyttelse i CPR og med initiativet får butikker og borgere et redskab som kan være med til at forebygge identitetstyveri. Side 3 af 5

Forslaget skal fremsættes som lovforslag i Folketinget, men ministeren håber på, at en løsning er klar primo 2017. Dette vil vi følge tæt i den kommende tid. Også forbrugerområdet har vi været meget involveret i. Vores plads i Forbrugerklagenævnet har givet gode erfaringer til foreningens arbejde på forbrugerområdet. Vi er på denne måde meget tæt på præmisserne for de enkelte afgørelser, og kan bruge erfaringerne herfra i vores rådgivning. Vi kan derfor kun opfordre til, at man kontakter sekretariatet så tidligt i forløbet som muligt og gerne inden kunden klager til styrelsen. En sådan dialog om sagens mulige udfald er ofte en god investering. Et eksempel på, at det i nogle tilfælde kan betale sig at holde fast på sin ret, er sagen fra vores kollega Guldsmed Helbo i Aalborg. De vandt i år en vigtig sejr, idet retten underkendte afgørelsen i Forbrugerklagenævnet. Forbrugerklagenævnet havde i en afgørelse givet en forbruger ret til at få pengene tilbage for købet af et ur, selvom forbrugeren havde forladt butikken med uret på armen. Forbrugerklagenævnet begrundede afgørelsen med, at forbrugeren havde overholdt de tidsmæssige betingelser for at fortryde købet, ligesom uret hverken var eller fremstod som brugt. Butikken havde på bonen oplyst, at de gav otte dages fuld returret mod fremvisning af bon forudsat, at varen ikke var tilpasset, brugt eller bestilt hjem i en bestemt størrelse. Retten i Aalborg slog fast, at uret var taget i brug og forbrugeren derfor ikke havde ret til at fortryde sit køb. Det var i den sammenhæng uden betydning, at uret fremtrådte som nyt og ubrugt. Dermed underkendte retten Forbrugerklagenævnets afgørelse. Afgørelsen er vigtig, idet retten var meget klar i sin afgørelse og derfor kan bruges som henvisning. Men det skal selvfølgelig understreges, at det er en konkret afgørelse. Senest har vi arbejdet på problematikken omkring indførsel af kopivarer til Danmark i luksussegmentet. I juni har vi møde med Dansk Erhverv om udfordringerne på markedet for luksusure, hvor vi skal drøfte en fælles strategi for at få sat politisk fokus på denne problematik. På nordisk plan har vi som nævnt sidste år genoptaget tidligere tiders samarbejde og har aftalt, at vi skal mødes fast en til to gange om året med vores nordiske søsterorganisationer, hvor alle fælles interesser kan drøftes. Finland er netop kommet med i samarbejdet også, og det seneste møde blev holdt i Helsinki i oktober. Her drøftede vi blandt andet holdninger til sikkerhed og kvaliteten af branchens uddannelse på tværs af de nordiske lande. Disse møder har også medført større tilgængelighed til de andre landes organisationer og der skrives hyppigt spørgsmål til hinanden mellem møderne om stort og småt. Dette samarbejde kan være en stor gevinst på længere sigt især i tilfælde af, at vi som nordisk region skal afstemme holdninger i det internationale samarbejde. Et stærkt sammenhold mellem butikkerne skaber større mulighed for og gennemslagskraft i en forhandling med seriøse og interesserede leverandører. Jeg vil derfor endnu engang opfordre til, at netværke og videndele på tværs af geografi og netop få bekræftet, at vi ikke står alene med de daglige udfordringer. Dette var en komprimeret status over de ting som vi har arbejdet med i det seneste år og nu til det mere personlige: Side 4 af 5

Dette er, som mange ved, min sidste beretning som formand for Danske Guldsmede og Urmagere. Jeg synes ikke nødvendigvis at folk skal blive hængende i et job i en forening - en forening har brug for nye ideer, at blive revitaliseret - så det var aldrig min plan at være DGU-formand i 25 år, det er sagen simpelthen for god til. Jeg synes der skal ske en form for fornyelse af bestyrelser fra tid til anden; det er min personlige holdning. Det er sundt at forny ting. Nye tanker, nye ideer - også til hele branchen. Der skal altid være nogen til at sparke nye ting i gang. Erfaring er også godt, men man skal ikke blive alt for rodfæstet. Hvis man skal se på min tid som formand med de store briller - samarbejdet i branchen har i en periode ikke været konstruktivt nok. Det gode gamle samarbejde i Guldsmedefagets Fællesråd har ikke afspejlet samfundets forandringer; nye forbrugermønstre, nedbrydelse af gamle skel mellem leverandører og detaillister, webshops ankomst - branchen er jo blevet rystet godt og grundigt i løbet af de seneste 10 år. Jeg vil gerne have at mit formandskab skal huskes for genskabelsen af det gode forhold mellem DGU og GL. Jeg har forsøgt at være med til at genopfinde Fællesrådet med et nyt samarbejde mellem DGU og GL på de præmisser, der er ude i samfundet i dag. Leverandørerne er nødt til at finde deres fodfæste og acceptere, at guldsmede selv importerer varer og rejser til Hong Kong - men DGU'ere må jo også acceptere at leverandører selv etablerer deres egne webshops og butikker og sælger direkte til forbrugerne. Man er nødt til at agere under de nye markedsvilkår, og finde fred med det. Tingene er kommet for at blive. I DGU har vi forsøgt at sikre, at detailguldsmedene finder deres fodfæste i den nye struktur. I aften skal vi feste og hygge os. Men vi skal også give os selv et skulderklap internt i branchen, og gøre dette til starten på at synliggøre branchen eksternt i forhold til kunder og presse. Vi skal for anden gang uddele flotte priser til vinderne af Årets Butik og Årets Innovator samt en ny pris til Årets Ildsjæl. Det glæder jeg mig meget til. Det er selvsagt både med vemod og glæde at jeg giver stafetten videre og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til sekretariatets medarbejdere og til bestyrelsen for et godt samarbejde igennem årene. Det har været en spændende opgave at være med til. Og sidst, men ikke mindst et stort tak til alle medlemmer for samarbejdet. Uden jer eksisterede foreningen jo slet ikke! TAK Side 5 af 5