Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen
Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder og økonomien i den enkelte kommune er blevet mere kompleks. Der er derfor behov for nogle pejlemærker, som den enkelte kommunalbestyrelse kan styre efter, når kommunens økonomi skal vurderes. Samtidig bliver der i stigende grad indført omkostningsprincipper, nu i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og muligvis i forbindelse med budgettet i fremtiden. Det skaber behov for nøgletal, der kan beskrive udviklingen i den enkelte kommune, også med inddragelse af omkostningstankegangen. Denne pjece beskriver 13 konkrete nøgletal, som giver det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem mulighed for at få et overblik over, hvor sund kommunens økonomi er. Nøgletallene giver samtidig den enkelte kommune bedre muligheder for at sammenligne sig med andre, da de skaber en fælles referenceramme. Pjecen er produktet af en arbejdsgruppe bestående af økonomiansvarlige i kommunerne samt medarbejdere fra KL s Økonomiske Sekretariat. KL, december 2008. 2
Indledning Kompleksiteten af den kommunale økonomi betyder blandt andet, at der skal tilgodeses flere hensyn, når måleinstrumenterne de økonomiske styringsnøgletal - defineres. Især gennemførelsen af omkostningsreformen på regnskabssiden samt en evt. kommende indførelse af omkostningsbaserede bevillinger understreger behovet for, at kommende styringsnøgletal inddrager yderligere elementer, foruden de rent udgifts- og finansieringsmæssige betragtninger. En overgang til et omkostningsbaseret regime indebærer, at nøgletal skal tage højde for, hvornår en ressource forbruges og ikke hvornår ressourcen anskaffes/betales. Dette sker konkret ved at anskaffelser og afskrivninger inddrages frem for de regnskabsførte udgifter. I den nuværende situation, hvor der er indført omkostningsbaserede regnskaber, men ikke omkostningsbaserede bevillinger, er der behov for to sæt nøgletal, både til beskrivelse af den udgiftsbaserede og den omkostningsbaserede verden. Dette tages der højde for i de valgte nøgletal. Herudover er der både nøgletal der giver mulighed for at styre på kort såvel som på lang sigt. Sund økonomi Nøgletallene giver mulighed for at vurdere om kommunens økonomi er sund eller ej. En kommune vil typisk have som målsætning, at driften skal give et vist overskud, med henblik på at skabe rum for afholdelse af anlægsudgifter, evt. gældsafvikling mv. Størrelsen af 3
et passende overskud er imidlertid afhængigt af, om der f.eks. er tale om en vækstkommune eller ej. Hvorvidt en kommunes økonomi er sund eller ej skal i den sammenhæng ses sammen med kommunens økonomiske udgangspunkt og den økonomiske politik, som kommunen har formuleret. Nøgletallene har som hovedformål at give intuitiv mening samt være administrativt enkle at håndtere. Tallene er derfor relativt enkle at beregne, hvilket sikrer, at det ikke kun er en snæver kreds der kan opgøre og fortolke dem. Nøgletallene i denne pjece fokuserer på den enkelte kommunes styringsudfordring mht. balancen mellem indtægter og udgifter samt passende likviditet på kort og på lang sigt. Den enkelte kommune har herudover en styringsudfordring som en del af den kommunale sektor, der samlet via aftalesystemet indgår i den løbende finanspolitiske styring. Løsningen af denne udfordring forudsætter også brug af nøgletal, men det er imidlertid ikke formålet med de her valgte nøgletal. Nøgletallene på de følgende sider er delt op i generelle og supplerende nøgletal. De generelle nøgletal kan bruges til en overordnet vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen, mens de supplerende kan bidrage til en dybere forståelse af de generelle nøgletal samt bidrage til kommunens behov for også at kunne foretage en mere nuanceret vurdering af kommunens økonomiske udvikling. 4
De generelle nøgletal De generelle nøgletal giver en overordnet vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen. Nedenfor beskrives de enkelte nøgletal og hvilke formål de er velegnet til. Udgiftsbaserede nøgletal Skattefinansieret driftsresultat Det skattefinansierede driftsresultat fokuserer alene på kommunens driftsside (anlæg udelades). Resultatet kan derfor sige noget om kommunens råderum til fx anlægsudgifter, gældsafvikling mm. Samtidig kan resultatet indgå i vurderingen af, hvorvidt kommunens skal justere i skatten eller forbruge/opbygge kassebeholdningen. Nøgletallet kan anvendes både i budget- og regnskabssituationen. Resultat af det skattefinansierede område Resultatet af det skattefinansierede område udtrykker forskellen mellem kommunens skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter på den ene side og indtægterne på den anden side. Et overskud vil indebære, at kommunen har råderum til f.eks. afdrag på gæld. Målsætningen for resultatets størrelse hænger således nøje sammen med kommunens økonomiske politik, herunder vurdering af gældsafdragsprofil mm. Nøgletallet kan anvendes både i budget- og regnskabssituationen. Finansiel egenkapital pr. indbygger Den finansielle egenkapital pr. indbygger udtrykker i det udgiftsbaserede regnskab kommunens formue. Der gælder således den sammenhæng mellem kommunens finansielle egenkapital og resultatet af det skattefinansierede område, at et 5
positivt resultat vil opbygge den finansielle egenkapital tilsvarende. Nøgletallet kan derfor bruges som et mål for økonomiens sundhedstilstand set over hele budgetperioden. Omkostningsbaserede nøgletal Omkostningsbaseret resultat af det skattefinansierede område Det omkostningsbaserede resultat giver et tilsvarende overblik som det udgiftsbaserede nøgletal ovenfor, blot vil kommunens forbrug af fysisk kapital samt fremtidige forpligtelser til tjenestemandspensioner mm. også indgå. Nøgletallet kan på nuværende tidspunkt alene opgøres i regnskabssituationen, men vil kunne opgøres i budgetsituationen, såfremt der indføres omkostningsbaserede bevillinger. Egenkapital pr. indbygger Egenkapitalen pr. indbygger opgøres som forskellen mellem kommunens aktiver og forpligtelser og udtrykker derfor kommunens formue. Der gælder samtidig den relation mellem resultatet af det skattefinansierede område og egenkapitalen, at et overskud/underskud på det skattefinansierede område vil øge/reducere kommunens egenkapital. På den måde kan egenkapitalen sagtens være uændret over en 4-årig periode selvom årets resultat både har været positivt og negativt. Nøgletallet kan på nuværende tidspunkt alene opgøres i regnskabssituationen, men vil kunne opgøres i budgetsituationen, såfremt der indføres omkostningsbaserede bevillinger 6
Investeringskvoten Investeringskvoten er kommunens investeringer sat i forhold til afskrivningerne. Den umiddelbare fortolkning af investeringskvoten er, at såfremt den er større end 1 vil det være et udtryk for, at kommunen opbygger fysisk kapital, mens et tal mindre end 1 vil være udtryk for, at den fysiske kapital formindskes. Kravet til investeringskvoten er forskelligt fra kommune til kommune. Vækstkommuner vil f.eks. have behov for at sigte mod en højere investeringskvote end kommuner med befolkningstilbagegang. Investeringskvoten kan derfor ikke uden videre sammenlignes mellem kommuner, men kan bruges som et pejlemærke i den enkelte kommunes budgetlægning. Nøgletallet kan på nuværende tidspunkt alene opgøres i regnskabssituationen, men vil kunne opgøres i budgetsituationen, såfremt der indføres omkostningsbaserede bevillinger. Soliditetsgrad Soliditetsgraden udtrykker egenkapitalens andel af den samlede aktiv- eller passivmasse. Nøgletallet er mest velegnet til anvendelse internt i den enkelte kommune, hvor det kan tjene som en strømpil for kommunens evne til at bære tab, uden behov for at ændre skatteprocent, brugerbetalinger mv. Nøgletallet er dog ikke umiddelbart velegnet til sammenligninger mellem kommuner, da det kan have det problem, at lånefinansieret aktivanskaffelse kan sænke soliditetsgraden. Såfremt en kommune låner penge og placerer dem i kommunekassen, vil passivmassen stige med det lånte beløb, mens egenkapitalen vil forblive uændret. Således kan soliditetsgraden påvirkes af den adfærd som den enkelte kommune udviser i forhold til aktiv/passivsammensætningen. 7
Soliditetsgraden kan på nuværende tidspunkt alene opgøres i regnskabssituationen, men vil kunne opgøres i budgetsituationen, såfremt der indføres omkostningsbaserede bevillinger 8
Nøgletal til vurdering af kommunens kassebeholdning Nettoværdi af kortfristet formue/gæld Dette nøgletal siger noget om, hvorvidt kommunen på kort sigt kan indfri sine kortsigtede forpligtelser for de kortfristede tilgodehavender, som kommunen har. På den måde tjener nøgletallet det formål at give et øjebliksbillede over kommunens likvide stilling. Nøgletallet kan derfor indikere den kassebeholdning, som kommunen nødvendigvis skal have således, at den til enhver tid kan betale de kortfristede forpligtelser, såfremt de forfalder (og under forudsætning af at kommunen samtidig kan realisere de kortfristede tilgodehavender). Det kan således være en målsætning for kommunen, at den kortfristede formue skal være større end gælden, således at der både skabes en stødpude til pludselige ændringer i løbet af budgetåret samtidig med, at der skabes sikkerhed for kommunens handlefrihed på lang sigt. Såfremt kommunen vil bruge nøgletallet til sammenligninger med andre kommuner, kan det med fordel opgøres pr. indbygger for at give et mere retvisende sammenligningsgrundlag. Nøgletallet kan opgøres i både budget- og regnskabssituationen. Gennemsnitlig kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning skal understøtte kommunens behov for løbende at kunne vurdere kommunens likvide situation, bl.a. i forhold til Velfærdsministeriets kasse- 9
kreditregel. Den indebærer, at den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter over 12 måneder, ikke må overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne 9.01-9.11 Likvide aktiver. Hvor nettoværdien af den kortfristede formue/gæld giver et øjebliksbillede over kommunens likvide situation, beskriver den gennemsnitlige kassebeholdning i højere grad kommunens likvide situation ud fra en gennemsnitsbetragtning over en længere periode. 10
Supplerende nøgletal Ud over de generelle nøgletal, kan der være behov for en række supplerende nøgletal, for at give et mere klart billede af den enkelte kommunes økonomi. Der er fortsat fokuseret på, at nøgletallene er nemme at forstå og bidrager til vurdering af kommunens generelle økonomiske sundhedstilstand. Fysisk aktivmasse pr. indbygger Værdien af kommunens fysiske aktivmasse er medtaget, fordi der i de seneste år har været meget fokus på de kommunale bygninger og deres vedligeholdelsesbehov. Nøgletallet kan især give kommunen en pejling på, om det fysiske kapitalapparat opbygges eller reduceres. Dette nøgletal hænger sammen med resultatet af det skattefinansierede område, idet et faldende kapitalapparat kan lægge pres på, at der skal skabes et større overskud på det skattefinansierede område end det ellers ville være tilfældet. Skattefinansierede udgifter pr. indbygger Nøgletallet svarer til den ene halvdel af det generelle nøgletal Resultat af skattefinansieret område. Årsagen til at arbejdsgruppen har vurderet det væsentligt at medtage dette nøgletal som et supplerende nøgletal er, at kommunen på baggrund af det overordnede resultat ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt kommunens udgiftsniveau generelt ligger højt eller lavt i forhold til andre kommuner. Af denne årsag er nøgletallet også normeret med kommunens indbyggertal. Et ønske fra kommunalbestyrelsen om et resultat på et givent niveau, kan således både opnås via justeringer på udgifts- og indtægtssiden, hvorfor det kan være relevant for kommunen at vide, hvordan kommunens udgiftsniveau ser ud i forhold til andre kommuner. 11
Skattefinansierede indtægter pr. indbygger Nøgletallet Skattefinansierede indtægter pr. indbygger svarer til den anden halvdel af det generelle nøgletal resultat af det skattefinansierede område. Årsagen til, at arbejdsgruppen har vurderet det væsentligt at medtage dette nøgletal som et supplerende nøgletal er, at kommunen på baggrund af det overordnede resultat ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt kommunens indtægtsniveau generelt ligger højt eller lavt i forhold til andre kommuner. Af denne årsag er nøgletallet også normeret med kommunens indbyggertal. Et ønske fra kommunalbestyrelsen om et resultat på et givent niveau, kan således både opnås via justeringer på udgifts- og indtægtssiden, hvorfor det kan være relevant for kommunen at vide, hvordan kommunens indtægtsniveau ser ud i forhold til andre kommuner opgjort på baggrund af den autoriserede kontoplan. Overførte driftsbevillingers andel af samlet driftsbudget De overførte driftsbevillingers andel af det samlede driftsbudget kan ikke opgøres på baggrund af oplysninger i Danmarks Statistik. Imidlertid er det væsentligt for kommunen at kende omfanget af de overførte beløb på de decentrale områder. Det er væsentligt at kende størrelsen dels i forhold til kommunens muligheder for generelt at foretage prioriteringer, og i særdeleshed i forhold til kommunens muligheder for at foretage større investeringer. Nøgletallet udtrykker derfor, hvor stor en del af kommunens driftsøkonomi, som reelt er bundet i de decentrale institutioner og øvrige overførte beløb. 12
Denne information kan være relevant for de øvrige nøgletal. Særligt kan budgetteret overskud og likviditet i nogen grad blive påvirket, hvis andelen af overførte bevillinger ændrer sig markant fra år til år. 13
Nøgletal til vurdering af sund økonomi Generelle nøgletal Anvendelse Resultatopgørelse Balance Udgiftsbaserede Skattefinansieret driftsresultat Resultat af skattefinansieret område Omkostningsbaserede Omkostningsbaseret resultat af skattefinansieret område Kassebeholdning Investeringskvoten Finansiel egenkapital pr. indbygger Egenkapital pr. indbygger Soliditetsgraden Nettoværdi af kortfristet formue/gæld Gennemsnitlig kassebeholdning Supplerende nøgletal Udgiftsbaserede Skattefinansierede udgifter pr. indbygger Skattefinansierede udgifter pr. indbygger Overførte driftsbevillingers andel af samlet driftsbudget Fysisk aktivmasse pr. indbygger
Mere information Som bilag til denne pjece er udarbejdet et notat med de tekniske definitioner på de enkelte nøgletal, som giver den enkelte økonomiforvaltning de nødvendige informationer om beregningen af nøgletallene.