KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber og en enkelt renæssancebrønd.
Indhold Udgravningsrapport for KBM 2366 Vestergade 29-31... 4 Historisk og topografisk udredning... 5 Undersøgelsens Resultater... 6 Felt A... 6 Felt B, C, D... 9 Felt E... 9 Sammenfatning... 10 Litteratur:... 10
Udgravningsrapport for KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningen blev foretaget i perioden fra april til august 2001. Der var tale om en arkæologisk undersøgelser, der først kom i gang efter bygherren var påbegyndt sænkning af Kældergulv og andre jordarbejder i forbindelse med renovering og ombygning af ejendommen beliggende i Vestergade 29-31. Udgravningsleder var arkæolog Lene Høst-Madsen og derudover deltog flere forskellige personer i kortere eller længere tid: Hans Mikkelsen, middelalderarkæolog, og Varaporn Poorisrisak, Liselotte Uhrenholdt, Niels A. Møller, Jens T. Kristensen, Stine Damsbo, Michael Vennersdorf, Stine Wozniak, Vivi Andersen og Pia Mørch alle arkæologistuderende. Der var tale om en nødudgravning efter den gamle museumslov, hvilket betød at der var tale om en privatsag, hvor Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat stod for at dække udgifterne. Bygherre var: Arkitektfirmaet Hvidt og Mølgaard A/S, Snaregade 10, 1205 København K. Undersøgelsen fulgte anlægsarbejdet og registreringen foregik derfor også sideløbende med dette. Der blev gravet et felt i forbindelse med etablering af en elevatorskakt i området ud mod Vestergade. Dette felt blev kaldt for felt A. I baggården blev der udgravet tre felter i forbindelse med funderingsgravning for søjler til understøtning af overdækning. Disse tre felter blev benævnt felt B, C, D fra øst mod vest. Sidst blev der gravet en lang grøft i sidehuset fra Vestergade og ud mod baggården. Dette felt blev benævn felt E. Der blev tegnet 46 folietegninger af udgravningen. Alle felter blev indmålt af landmåler. Udgravningsplanerne er senere blevet rentegnet. Originaltegninger såvel som rentegninger forefindes på Københavns Museum sammen med landmålerplanerne. I forbindelse med rentegningerne blev de lange profiler fra felt E ligeledes sammentegnet, så der foreligger tre sammenhængende tegninger af henholdsvis Øst og vestprofil samt grøftens bund. De humane knogler blev efter udgravningens afslutning genbegravet på Assistens Kirkegård. Diverse lister forefindes i gravedagbogen på Københavns Museum.
Historisk og topografisk udredning København ligger nær havet i et område, som oprindeligt har været præget af strandenge og holme, og som har været attraktivt at bebo, og der er da også spor af menneskelig aktivitet helt tilbage til stenalderen. I begyndelsen af 1100-tallet anlægges byen Havn eller Købmandehavn som Saxo kalder den i sin Danmarkskrønnike. Den tidlige by havde en voldgrav, der løb i det område, som omkranses af Lavendelstræde i sydvest, langs Mikkel Bryggersgades vestside, tværs over Frederiksberggade, bøjende af langs Vestergades inderside mod øst, for til sidst at følge Gammel Torvs vestside under den bebyggelse, som ligger der i dag. Skt. Clemens kirke er byens ældste kirke, den omtales for første gang i kardinalpræst Cinthius s Stadsfæstelsesbrev fra sensommeren 1192. Skt. Clemens Kirke lå udenfor byens vold. Kirkebygningen er arkæologisk påvist flere gange på Strøget mellem Frederiksberggade 25, 27 og 36. Omkring kirken lå kirkegården. Der er fundet begravelser i forbindelse med kirken flere gange, men afgrænsningen af kirkegården kendes ikke. Kirken nedlægges ved reformationen i 1536, og bruges som stenbrud for Vor Frue Kirke. Figur 1. kort hvor Clementsstadens voldgrav er angivet med grå toner. De steder, som er farvet mørke er arkæologisk undersøgt. Clementskirken er markeret med grønt, og Vestergade 29 31 er markeret med rødt.
Som det fremgår af kortet har Bygningen Vestergade 29 31 en meget central placering i forhold til byens voldgrav og afgrænsningen af Clementskirkens kirkegård. Bymuseet var derfor straks interesserede da politiet henvendte sig i april 2001, fordi der var fundet skeletter ved udgravning til støttepiller i anden baggård. Ved besigtigelsen blev det hurtigt klart, at der var tale om kirkegårdsbegravelser og ikke en forbrydelse. Ligesom det kunne konstateres, at der blev opgravet middelalderlig kulturjord i elevatorskakten i forhuset. Der blev derfor knyttet et team af arkæologer til det videre udgravningsarbejde i kælderen. Samarbejdet med folkene på pladsen var noget nær optimalt, og en medvirkende årsag til at der kom mange væsentlige informationer frem ved undersøgelsen. Undersøgelsens Resultater Felt A I elevatorskakten i forhuset registreredes massive gødningslag med store mængder læder og en del dyreknogler. Læderet er meget uensartet fra grove stykker til fine stykker handskeskind. Der er ikke fundet læder fra gris, men fra ko og ged/får. Størsteparten er fraskær, men der er også dele af fodtøj. Der er tilsyneladende tale om affald fra en skomager. Der er udskilt 9 støvler baseret på såler og skafter. Skomoden i middelalderen var ligesom i dag skiftende og fodtøj er derfor godt at datere udfra. Fodtøjet fra Vestergade 29 31 kan dateres til slutningen af 1300-tallet eller begyndelsen af 1400- tallet, fordi det var i den periode at skaftstøvler med knapper og med parvise snøreslidser var moderne.
Figur 2. Kokranier fra udvokset kvæg af meget forskellig størrelse fra elevatorskakten (Foto Københavns Museum) Figur 3. Læderaffald fra elevatorskakten (Foto Københavns Museum)
Figur 4. En lille barneknapstøvle fra elevatorskakten (Foto Københavns Museum)
Felt B, C, D I anden baggård fremkom skeletter i alle tre udgravninger til støttepiller. Skeletterne lå i to til tre lag med hovedet i vest og benene i øst, armene lå bøjet op på brystet. Figur 5. Lag på lag af skeletter i anden baggård (foto Københavns Museum) Skeletterne blev fotograferet og tegnet. Der blev registreret skeletdele fra i alt 10 individer i baggården. Efter registreringen blev skeletterne taget op, så anlægsarbejdet kunne fortsætte i området. Felt E I den nordøstlige sidebygning blev der lagt en søgegrøft gennem bygningen fra Vestergade og næsten ud til baggården. Det primære formål var at undersøge, om der kunne erkendes en afgrænsning på Clemens kirkegården. I området ind mod baggården registreredes tre voksne og et barneskelet i søgegrøften. Her ligger skeletterne kun i et lag og nye begravelser respekterer ældre begravelser, hvilket peger i retning af, at vi er nået til udkanten af kirkegården, hvor det ikke var så prestigefyldt at blive gravlagt. Nord for begravelserne ligger en nedgravning med en dybde på ca.1,5 m. under oprindeligt niveau med affald og enkelte menneskeknogler, det kan være rester af en grøft omkring Clemenskirkegården. Lidt længere ud mod Vestergade ca. midt i bygningen registreredes en træbygget brønd. Det er uvist hvornår den er anlagt, men det er efter kirkegården er nedlagt, og den har tilsyneladende været i funktion indtil engang i 1600-tallet.
Længst ud mod Vestergade lå en meget dyb nedgravning, som sandsynligvis er gravet i midten af 1200-tallet. Dateringen er baseret på de fund, som er gjort i nedgravningen. Funktionen er uvis, men der kan være tale om en lertagningsgrube. Sammenfatning Udgravningen i Vestergade 29 31 tilføjer væsentligt nyt til det historiske billede af området nord for Clemenskirken. Den træbyggede brønd hører hjemme i en senere sammenhæng end kirken. Så den ses der bort fra her. I området ind mod kirken ligger begravelserne tæt, men efterhånden som man kommer længere bort ligger gravstederne mere spredt. Der er ikke fundet spor af kirkegårdsmur eller hegn. En nedgravning nord for begravelserne indikerer, at kirkegården afgrænses af en grøft. Området udenfor kirkegården er tilsyneladende også et område udenfor byen. Her har man sandsynligvis har gravet efter ler, og efterfølgende har man fyldt hullerne op med affald. Litteratur: Christophersen, Axel 1985: København og omegn gennem 6000 år. Københavns Bymuseum. Fabricius, Hanne 1999: Københavns topografiske udvikling indtil 1300. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1998. Lindberg, Kirsten 1996: Sirenernes Stad. Doktorafhandling Københavns Universitet. Skaarup, Bi 1999: Vestergade 7. Historiske meddelelser om København 1999. Skaarup, Bi 1993 : Storbyens rødder, Kronik i Skalk nr. 6, 1993. Lene Høst-Madsen september 2013