Sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune Første del - sundhedspolitikken Indledning Frederiksberg Kommune arbejder til stadighed for at fremme sundheden blandt borgerne. Sundhedsfremme og forebyggelse handler om både livsstil og levevilkår, men det handler især om at styrke den enkeltes evne til at kunne håndtere sin livssituation og fremme det gode liv. For at kunne handle kræves viden, men viden i sig selv er ikke nok. Det er viden omsat til handling, der tæller. Sundhedspolitikken beskriver de sundhedsmæssige problemstillinger, kommunen står over for samt de mål, der er sat for sundhedstilstanden på Frederiksberg. Som noget meget centralt skal politikken være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at nå disse sundhedspolitiske mål, og der gives et bud på, hvilke tiltag der skal iværksættes. De sundhedsmæssige udfordringer Knap en femtedel af frederiksbergborgerne over 15 år lever op til alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ikke at ryge, drikke over genstandsgrænserne, være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen og spise sund kost. Modsat betyder det, at godt 65.000 borgere på Frederiksberg skal ændre adfærd inden for mindst én af de fire sundhedsfaktorer (KRAM). Der er således en stor udfordring i forhold til dette område, idet en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd kan medføre kroniske sygdomme, en sundhedstrussel, som er i stærk vækst. Over halvdelen af de voksne borgere (16+ år) i Region Hovedstaden har en eller flere kroniske sygdomme (herunder allergi). Da vi ved, at disse sygdomme langt hen ad vejen kan forebygges ved at leve sundere, er det vigtigt at sætte fokus på en sund livsstil. Mange af de sundhedsmæssige udfordringer, kommunen står over for, er knyttet til det begreb, man kalder social ulighed i sundhed. Begrebet dækker over det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det betyder, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, desto højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Nogle af de faktorer, som har betydning for den sociale ulighed i sundhed er uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. Ulighed i sundhed gør sig gældende på stort set alle sundhedsområder. Andelen af borgere, der spiser usundt, ryger, får aborter, dyrker for lidt motion, og får kroniske lidelse, stiger med faldende uddannelses- og indkomstniveau. Kun når det drejer sig om alkoholforbrug ser vi, at der også er flere blandt de velstillede, som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. Her har Frederiksberg Kommune en særlig udfordring, idet kommunen ligger over regionsgennemsnittet hvad angår alkoholforbrug. På baggrund af den sociale ulighed i sundhed er det vigtigt, at sundhedsindsatserne målrettes de borgere og byområder, der har det største behov. Det kan eksempelvis ske ved særlige indsatser i boligområder, ved at yde faglig konsulentbistand og gøre brug af bydelsmødrene som formidlere. Frederiksberg Kommune vil styrke arbejdet med mental sundhed, så derfor skal den mentale sundhed indgå i overvejelserne, når indsatser planlægges i forbindelse med de borger- og patientrettede forebyggelsestilbud. 1
Tilknytning til andre mennesker har betydning for helbredet. Sociale relationer kan fungere som støtte og hjælp i forbindelse med forebyggelse af sygdom, men også når sygdommen er opstået. Samtidig kan sociale relationer skabe et forum for udveksling af viden og kundskaber. På Frederiksberg er der flere med kroniske lidelser, der har begrænset kontakt til familie og naboer end regionsgennemsnittet. I den borger- og patientrettet forebyggelse vil Frederiksberg Kommune indtænke det sociale miljø, der hvor det findes relevant. Det kan ske ved at styrke samarbejde med patientforeninger og have sundhedsfremmende tiltag i nærområdet, f.eks. som den ugentlige gåtur på hjertestien. For kommunen er der imidlertid også behov for at give de indre linjer et servicetjek. En af de vigtigste forudsætninger for at få etableret nogle succesfulde tilbud er, at tilbuddene også benyttes af de borgere, der har det største behov. En af måderne, det kan gøres på, er at tænke sundhed ind de steder, hvor borgerne i forvejen har kontakt med kommunen. Det kan f.eks. være i kontakten mellem borger og medarbejder, men også ved at sundhedsområdet bliver bedre integreret med fx ældre- og arbejdsmarkedsområdet. Kommunen har en unik mulighed for at levere en helhedsorienteret rehabilitering af borgerne ved ikke kun at se på sundhed, men ved at se på hele borgerens livssituation. Den fordel skal udnyttes bedre end i dag, så kommunen både kan tilbyde borgerne forløb af høj kvalitet og samtidig skabe økonomisk bæredygtighed for sundhedsindsatserne. Sundhedspolitikkens værdigrundlag Sundhedspolitikken lægger sig op ad WHO s definition af sundhed som er: VÆRDIGRUNDLAG Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk, og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svaghed. Sundhed bør betragtes som en ressource i hverdagen, og ikke som målet for livet; det er et positiv begreb, der lægger vægt på sociale, personlige og fysiske ressourcer WHO 1986 Sundhedsbegrebet er bredt, fordi det handler om både livsstil og levevilkår og det er positivt, fordi det ikke kun handler om fravær af sygdom. Det betyder altså, at man godt kan have et indholdsrigt og godt liv, selv om man lider af en sygdom. Dette leder frem til tre visioner, som udgør grundlaget for sundhedspolitikken for Frederiksberg Kommune en sundhedspolitik, som løber over fire år. Sundhedspolitikkens visioner 1. Frederiksberg Kommune ønsker at skabe rammer, så borgerne nemt og naturligt kan foretage sunde valg uanset køn, alder, uddannelse, jobsituation, eller etnisk baggrund 2. Borgerne skal have kendskab til kommunens sundhedstilbud og sundhedsindsatserne skal integreres der, hvor borgerne i forvejen er i kontakt med kommunen 2
3. Sundhedskonsekvenser skal tænkes ind i både politiske og forvaltningsmæssige beslutninger samt i kontakten mellem borger og medarbejder Den første vision arbejder hen imod at give lige muligheder for alle. Det er op til den enkelte borger, hvordan han eller hun vil leve sit liv, men kommunen kan skabe rammer, så det bliver nemt at leve sundt. Frederiksberg Kommune vil arbejde for at reducere den sociale ulighed i sundhed. Den anden vision handler om samspillet mellem borgeren og det offentlige. Kommunen skal synliggøre de eksisterende sundhedstiltag, så de når ud til alle grupper i befolkningen, og samtidig skal borgeren motiveres til at benytte de mest relevante. Ligeledes skal sundhedsindsatserne tænkes ind der, hvor borgeren i forvejen færdes. Eksempelvis ved indretning af byrum og bygninger eller ved at have en mad og måltidspolitik i kommunens institutioner. Den tredje vision forpligter politikere og embedsmænd til at se på de sundhedsmæssige konsekvenser, når der træffes beslutninger eller indgås aftaler. Det vil sige, at man ser på, hvordan beslutningen vil påvirke befolkningen sundhedsmæssigt på langt sigt. Langt de fleste klarer dagligdagen selv og kan sagtens håndtere eventuelle sundhedsproblematikker, men der er nogen, som har brug for hjælp til at komme videre. Derfor skal medarbejderne også tænke sundhed ind i kontakten med borgeren, når det findes relevant. Prioritering af indsatserne Der er valgt otte fokusområder, som skal have særlig opmærksomhed. Områderne er valgt ud fra kendskab til den aktuelle sundhedstilstand blandt borgerne i Frederiksberg Kommune altså hvor giver det bedst mening at yde en særlig indsats. Ud over dette peger en lang række undersøgelser på, at i forhold til netop disse områder spiller livsstilen en afgørende rolle for borgernes sundhed, og at kommunen gennem lokale indsatser kan gøre en forskel. En løbende justering af fokusområder kan blive relevant i takt med ny viden. Områderne er: 1. Kost 2. Rygning 3. Alkohol 4. Motion 5. Miljø og sundhed 6. Seksuel sundhed 7. Kronisk syge 8. Mental og social sundhed For hvert fokusområde er der sat et eller flere langsigtede mål. Målene er fireårige, og det vil sige, at de skal være opnået ved udgangen af 2015. For at nå disse mål, er der udarbejdet handleplaner, hvori der indgår særligt målrettede indsatser. Handleplanerne evalueres og justeres en gang om året i forbindelse med udarbejdelse af sektorplaner (jf. også anden del om Baggrund for mål og handleplaner ). 3
Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune FAKTA OM KOST Omkring hvert 5. skolebarn på Frederiksberg er overvægtigt 70% af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne Børn på Frederiksbergs skoler spiser for lidt frugt og grønt 28% af de 17-årige drenge på Frederiksberg drikker sodavand dagligt (landsgennemsnit 15 %) Uddannelsesniveauet har stor betydning for borgernes kostvaner Ca. 60% af de ældre i hjemmeplejen eller på plejecentre på landsplan er undervægtige FOKUSOMRÅDE 1: KOST Andelen af borgere med meget usunde kostvaner skal nedbringes fra 8% i 2010 til højst 6% i 2015 Andelen af overvægtige børn i indskolingen skal nedbringes fra 16% til højst 13% i 2015 Andelen af overvægtige elever i udskolingen skal nedbringes fra 23% til højst 20% i 2015 Sunde kostvaner skal være en naturlig del af borgernes hverdag Nedbringe antallet af småtspisende +65-årige i Frederiksberg Kommune Nedbringe indtaget af sukkersødede drikke blandt børn og unge Tidlig indsats overfor overvægtige børn Kompetenceudvikling af medarbejdere der har kontakt med ældre med henblik på tidlig opsporing af småtspisende og rådgivning herom FAKTA OM RYGNING 14.000 dør årligt af rygning på landsplan 2000 dør som følge af passiv rygning på landsplan Tre fjerdedele af rygerne på Frederiksberg vil gerne stoppe halvdelen ønsker hjælp Stopraten på et rygestopkursus på Frederiksberg er på 49% (landsgennemsnittet 34%) Der er flere rygere blandt unge, som ikke er under uddannelse 10,5% af eleverne i 8. klasse på Frederiksberg ryger Andelen af rygere stiger markant med kort uddannelse og lav indkomst FOKUSOMRÅDE 2: RYGNING Andelen af rygere blandt elever i 8. klasse reduceres fra 10,5% i 2010 til højst 8% i 2015 Andelen af voksne dagligrygere skal reduceres fra 16% i 2010 til højst 14% i 2015 Den sociale ulighed på rygeområdet skal udlignes Indsatser på skoleområdet for at forebygge rygestart samt tilbud om rygestop Der skal udvikles og tilbydes hjælp til rygestop målrettet socialt udsatte Informere om, at rygeloven skal overholdes (f.eks. på skoler) 4
FAKTA OM ALKOHOL På Frederiksberg er alkoholforbruget højere end gennemsnittet på landsplan og i Region Hovedstaden 16% har et storforbrug af alkohol, og 21% er alkoholafhængige på Frederiksberg Over halvdelen af eleverne i 9. klasse på Frederiksberg har drukket sig fulde inden for den seneste måned. Ca. 1640 børn på Frederiksberg vokser op i familier med alkoholproblemer Risikabelt alkoholforbrug er hyppigst blandt borgere med lavt eller højt indkomstniveau FOKUSOMRÅDE 3: ALKOHOL Mål Andelen af borgere med et risikabelt alkoholforbrug falder fra 33% i 2010 til højst 28% i 2015 Nedbringe alkoholforbruget blandt unge, således at andelen af unge, der har drukket sig fulde i 8. klasse er faldet fra 45% til højst 40% i 2015 Ved offentlige arrangementer i Frederiksberg Kommunes regi serveres som hovedregel ikke alkohol (eks. velkomstmøderne) Medarbejdere i Frederiksberg Kommune taler rutinemæssigt og udramatisk med borgerne om deres alkoholforbrug, og oplyser om relevant rådgivning og behandling Frederiksberg Kommunes tilbud om alkoholrådgivning og behandling er synlige Frederiksberg Kommune har alkoholforebyggende indsatser rettet mod børn og unge i grundskolen, og skolerne gør rutinemæssigt brug af tilbuddet Børn i familier med alkoholproblemer bliver set, deres behov for støtte vurderes, og støtten sættes i værk FAKTA OM MOTION 22.500 borgere over 15 år på Frederiksberg lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet 75% af de inaktive borgere på Frederiksberg ønsker at ændre deres sundhedsadfærd indenfor området fysisk inaktivitet På Frederiksberg dyrker 32% af drengene i alderen 14-15 år motion dagligt, for pigernes vedkommende er det 9%. FOKUSOMRÅDE 4: MOTION Andelen af fysisk aktive voksne, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, skal øges fra 71% til mindst 75% i 2015 Andelen af 14-15-årige drenge der dyrker motion mindst en time om dagen skal øges fra 32% til mindst 40% i 2015 og for pigernes vedkommende fra 9% til mindst 18% Fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen Der skal igangsættes tiltag der retter sig imod borgere der bevæger sig mindre end en ½ time om dagen Igangsætte motionstilbud rettet specielt mod piger og drenge i alderen 14-15 år Fortsætte med at skabe gode og synlige adgangsforhold til områder og pladser, hvor man kan være fysisk aktiv 5
FAKTA OM MILJØ OG SUNDEHED 9800 voksne borgere i Frederiksberg Kommune lider af en kronisk lungesygdom På Frederiksberg vurderes trafikken at være den væsentligste årsag til luftforurening 1 ud af 11 danskere udvikler kræft i huden Blandt de 15 til 19-årige har over halvdelen været i solarium inden for det seneste år FOKUSOMRÅDE 5: Miljø og sundhed Luften skal være så ren, at borgernes sundhed ikke belastes Fremmer sunde solvaner blandt borgerne Udarbejde en strategi for reduktion af luftforurening i kommunen Gennemføre kampagner for miljøvenlig brug af brændeovne Undersøge mulighederne for at udvide den eksisterende miljøzone til også at omfatte varebiler Oplyse borgerne om god soladfærd Begrænse brugen af solarier FAKTA OM SEKSUEL SUNDHED 300 dødsfald i Danmark primært som følge af livmoderhalskræft, men også som følge af aids. 500 tilfælde af ufrivillig barnløshed som følge af ubehandlet Klamydia på landsplan Langt flere kvinder end mænd testes for klamydia (forhold 3,7:1) Det skønnes, at 1000 borgere i Frederiksberg Kommune er smittet med Klamydia uden at vide det I 2009 blev 487 borgere på Frederiksberg fundet klamydiapositive Abortkvotienten blandt de 15-19- årige var 25,4 på Frederiksberg mod 16,4 på landsplan i 2009 Frederiksberg har mange hivsmittede i forhold til indbyggertal FOKUSOMRÅDE 6: SEKSUEL SUNDHED Smitteraten for Klamydia blandt mænd skal nedbringes fra 10,7% til højst 7,5% i 2015 Abortkvotienten blandt 15 19-årige skal nedbringes fra 25,4 til højst 20 i 2015 Ved rådgivning af borgere skal seksualitet drøftes, når det er relevant Få flere unge på Frederiksberg til at lade sig teste for klamydia Iværksætte supplerende indsatser vedrørende præventionsbrug for at nedbringe antallet af teenagegraviditeter Uddanne lærere, sundhedsplejersker m.fl. til at kvalitetssikre seksualundervisningen Uddanne frontpersonale til at kunne drøfte seksualiteten i forbindelse med f.eks. pleje, rådgivning og genoptræning Særlig fokus på hiv-smitte i udsatte grupper 6
FOKUSOMRÅDE 7: KRONISKE SYGDOMME FAKTA OM KRONISKE SYGDOMME 57% af borgerne i Region Hovedstaden har en eller flere kroniske sygdomme Kroniske sygdomme er hyppigst blandt: kvinder, ældre over 65 år samt borgere med kort uddannelse og lav indkomst Forekomsten af hjertesygdomme i Frederiksberg Kommune er 6,5% 3,7% af borgerne på Frederiksberg har den kroniske lungesygdom (KOL) 2900 borgere på Frederiksberg, svarende til 3,7%, har diabetes Mål Mindst 50% af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, fastholder livsstilsændringer et år efter afsluttet forløb Mindst 80% af borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, oplever, at rehabiliteringsforløbet er sammenhængende Borgere med kroniske sygdomme skal motiveres til at udnytte og styrke egne ressourcer, så de kan træffe valg i forhold til det liv, de ønsker Borgere med kroniske sygdomme tilbydes sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne FAKTA OM MENTAL OG SOCIAL SUNDHED Er sjældent synlig i det forebyggende arbejde Kan være omkostningstung for kommunen 44% af pigerne og 39% af drengene i 8. klasse har oplevet alvorlige ting i deres liv Netværksdannelse kan være med til at styrke den mentale og sociale sundhed Flere på Frederiksberg med begrænset kontakt til familie og naboer FOKUSOMRÅDE 8: MENTAL OG SOCIAL SUNDHED Mål Mental og social sundhed indgår som et synligt element i de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser rettet mod socialt udsatte skal styrkes Handleplan Afdække indsatserne vedrørende mental sundhed i Frederiksberg Kommune Udvikle nye indsatser vedrørende social sundhed Styrke netværksdannelser Udvikle forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i boligområder med høj andel af beboere med kort uddannelse Styrke samarbejdet med patientorganisationer og frivillige 7
Anden del baggrund for mål og handleplaner I denne del beskrives baggrunden for mål og handleplaner på hvert af de otte fokusområder. Frederiksberg Kommune har i mange år prioriteret sundheden højt, og arbejder allerede systematisk med den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Borgerrettet forebyggelse er primært rettet mod den raske del af befolkningen og skal forebygge, at sygdom opstår eller udvikler sig, mens den patientrettede forebyggelse har borgere med erkendt sygdom som målgruppe. Den patientrettede forebyggelse vil derfor ofte have karakter af optimering af behandling og rehabilitering. Der findes allerede mange, gode sundhedstilbud, som borgerne kan benytte, og det er medarbejdernes opgave at motivere og hjælpe til med forandringer, som kan føre til en sundere livsstil. Mange sygdomme kan forebygges ved at ændre livsstil, og det er oftest op til den enkelte borger selv at gøre det, men det forudsætter, at man både har viden og handlekraft. Livsstilsændring kan f. eks. ske via støtte fra den nærmeste familie, fra vennerne fra deltagerne på et kursus, eller det kan ske ved at vælge et af kommunens mange tilbud. Levevilkårene er de omgivelser man lever i, og dem er den enkelte borger ikke altid selv i stand til at ændre på. Det gælder f.eks. boligsituationen, arbejdsforhold, miljø, trafik, byplanlægning eller andet. Nogle af disse levevilkår kan ændres via den kommunale planlægning, mens andre er underlagt landsdækkende forhold. En sundhedsproblematik kan sjældent løses et enkelt sted, så derfor er det vigtigt, at der både etableres et samarbejde på tværs af områderne i kommunen og et samarbejde med hospitaler, praktiserende læger m.fl. Dels for at trække på hinandens ekspertise, så borgeren får den bedste service og dels for at undgå dobbeltarbejde. Frederiksberg Kommunes målsætning om at reducere den sociale ulighed i sundhed handler både om at have forebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet befolkningen generelt og samtidig lave særlige indsatser rettet mod de mest udsatte grupper. Forebyggelses og sundhedsfremmende tilbud skal i højere grad indtænkes der, hvor borgerne i forvejen har kontakt med kommunen. Det gælder f.eks. borgere på sygedagpenge og på aktiveringsog væresteder for psykisk syge eksempelvis lade brugerne lave sund mad på værestederne og lægge motion ind i hverdagen i tilbuddene til de udviklingshæmmede. Det ønsker kommunen mere af i årene fremover, Fokus på reducering af social ulighed i sundhed er vigtig og skal derfor indarbejdes i de konkrete indsatser, der igangsættes for at nå de sundhedspolitiske mål. Fokusområde 1: Kost Antallet af borgere, med meget usunde kostvaner skal nedbringes fra 8% i 2010 til højst 6% i 2015 Antallet af overvægtige børn i indskolingen skal nedbringes fra 16% til højst 13% i 2015 Antallet af overvægtige elever i udskolingen skal nedbringes fra 23% til højst 20% i 2015 Sunde kostvaner skal være en naturlig del af borgernes hverdag Nedbringe antallet af småtspisende +65-årige i Frederiksberg Kommune 8
1. Nedbringe indtaget af sukkersødede drikke blandt børn og unge 2. Tidlig indsats overfor overvægtige børn 3. Kompetenceudvikling af medarbejdere der har kontakt med ældre med henblik på tidlig opsporing af småtspisende og rådgivning herom Baggrund: De otte kostråd samler den viden, der er på ernæringsområdet i dag efterleves kostrådene nedsættes risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, kræft samt overvægt. Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller krav til maden. 1 Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden 2010 viser, at voksne borgere på Frederiksberg i høj grad spiser sundt. På baggrund af dette, er der i første omgang ikke beskrevet mål på kostområdet rettet mod raske, voksne borgere på Frederiksberg. Derimod fokuseres der på følgende to målgrupper: Børn og unge + 65-årige Børn og unge Forekomsten af overvægt blandt børn og unge er steget gennem de sidste årtier, og i dag er hvert femte barn i Danmark overvægtigt. 2 Det skyldes bl.a. at mange børn spiser for lidt fisk, fuldkornsprodukter, samt frugt og grønt, mens de spiser og drikker for mange søde sager i forhold til anbefalingerne 3. Overvægt blandt børn og unge har sociale konsekvenser og medfører højere risiko for helbredskomplikationer senere i livet, da grundlaget for livsstilssygdomme allerede lægges i barndommen desuden fortsætter vægtproblemerne i voksenlivet, idet 70 % af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge max drikker ½ liter sodavand eller andre søde drikke om ugen, men børn og unge drikker i gennemsnit ½ liter søde drikke hver anden dag. Blandt de 17-årige drenge på Frederiksberg er forbruget af sodavand næsten dobbelt så stort som for deres jævnaldrende i resten af landet. 4 Erfaringer fra skoler viser, at adgang til friskt, koldt drikkevand nedbringer indtaget af sodavand blandt eleverne og øger indtaget af vand. Erfaringer viser også, at det ikke er godt nok at henvise til det kolde vand i hanerne på skolens toiletter og i idrætshallerne hvor temperaturerne ligger langt over det anbefalede 12 grader. Der kan med fordel opsættes koldtvandshaner når kommunens skoler, institutioner og idrætshaller renoveres eller ved nybygning. Det vil gøre det muligt for eleverne at fylde deres drikkedunke og dermed gøre det lettere og mere attraktivt for børn og unge at få sunde drikkevaner. 1 Fødevarestyrelsen, www.altomkost.dk 2 Sundhedsstyrelsen, www.enletterebarndom.dk 3 Fagt, S. et al, 2008, Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker. Fødevareinstituttet, DTU. 4 Frederiksberg Kommune, 2005, Børn og unges sundhed og trivsel i Frederiksberg Kommune. 9
Kommunen kan med fordel stiller ressourcer og kompetencer i form af ekspertise til rådighed for sportshaller, klubber, ungdomsuddannelser m.m. Det skal ske med henblik på at motivere til forebyggende initiativer, der hvor børn og unge færdes. Ligeledes kan der i forbindelse med fremtidige samarbejdsaftaler med forpagtere af kantiner/spisesteder mm. indskrives at udbuddet skal indeholde et varieret tilbud af frugt og grønt og et minimum af søde og fede produkter. Det er nødvendigt at fremme tilgængeligheden af den sunde mad, så det sunde valg bliver til det lette valg i hverdagen. + 65-årige En ofte overset gruppe er de småtspisende og underernærede ældre over 65 år. En naturlig forklaring på den dårlige ernæringstilstand er et utilstrækkeligt indtag af mad og drikke men dårlig ernæringstilstand er ikke en naturlig følge af at blive ældre. Dårlig ernæringstilstand og vægttab (uanset størrelsen) har alvorlige konsekvenser bl.a. træthed, depression, risiko for sygdom og komplikationer, nedsat fysisk aktivitetsniveau og funktionsevne, nedsat appetit, svækket hukommelse, samt dårligere livskvalitet og mindre livslyst. 5 Langt hovedparten af ældre danskere klarer sig godt i eget hjem. Modsat findes hyppigt forekomst af fejlernæring og eller undervægt hos den del af ældrebefolkningen, som på den ene eller anden måde modtager serviceydelser (hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejehjem m.fl.) fra kommunen. Frederiksberg Kommune har ca. 15.000 borgere over 65 år. 5000 af disse bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje og eller hjemmesygepleje. Undersøgelser på landsplan har vist, at ca. 60% af de ældre på plejecentre er undervægtige og ca. 15% er meget undervægtige 6. En undersøgelse fra Frederiksberg Hospital viser, at mere end halvdelen af de ældre patienter, der indlægges på akutafdelingen, er underernærede. En målrettet ernæringsindsats giver bedre livskvalitet og trivsel hos småtspisende og undervægtige ældre og vil være med til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og dermed mindre kommunal pleje og genoptræning. Alle Frederiksberg Kommunes virksomheder, der er i kontakt med ældre (fx plejehjem, ældrecentre, hjemmeplejen og Frederiksberg Sundhedscenter), kan med fordel deltage i denne proces. Fokusområde 2: Rygning Andelen af rygere blandt elever i 8. klasse reduceres fra 10,5% i 2010 til højst 8% i 2015 Andelen af voksne dagligrygere skal reduceres fra 16% i 2010 til højst 14% i 2015 Den sociale ulighed på rygeområdet skal udlignes 1. Indsatser på skoleområdet for at forebygge rygestart samt tilbud om rygestop 2. Der skal udvikles og tilbydes hjælp til rygestop målrettet socialt udsatte 3. Informere om, at rygeloven skal overholdes (f.eks. på skoler) 5 Ernæringsrådet, 2002, Ernæring og aldring. 6 Fødevareinstituttet, DTU, 2007, Forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne ved fokus på ældres ernæringstilstand og risikofaktorer 10
Baggrund Rygning er den enkeltfaktor, som truer folkesundheden mest, og det er den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. Der er en tydelig social gradient på området, idet andelen af rygere falder med stigende uddannelses- og indkomstniveau. Der er derfor behov for at rette fokus på indsatser, der er med til at udligne den sociale ulighed vedrørende rygning. Antallet af dagligdagsrygere er faldet i de senere år, men der er stadig mange, der ryger i Danmark sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Selv om antallet af rygere er faldet, så er salget af tobak ikke faldet tilsvarende. Det tyder på, at der er mange storrygere, der har svært ved at holde op med at ryge. Jo højere nikotinafhængighed, desto sværere er det at holde op med at ryge. Tidlig rygestart er en anden faktor, der gør det sværere at stoppe senere i livet. På skoler, hvor lærerne ikke ryger, har eleverne en senere rygedebut i forhold til elever på skoler, hvor lærerne ryger. I Region Hovedstaden er der mindre kontrol med rygning på skolerne end i resten af landet (Kræftens Bekæmpelse). Her forbyder kun hver 4. skole eleverne at ryge i skoletiden. Langt de fleste skoler tillader elever fra 7. kl. at færdes uden for området kun hver 3. skole fører kontrol med, om der ryges. Det betyder større risiko for nye rygere. Derfor er en opstramning af overholdelse af rygeloven på skolerne et vigtigt tiltag. Udbredelse af røgfri miljøer forebygger sundhedsskadelige påvirkninger fra passiv rygning og medvirker til, at ingen ufrivilligt bliver udsat for røg. Ingen kan tåle røg, men børn og gravide er særligt sårbare. Et rygeforbud sender et signal om, at det ikke er acceptabelt at udsætte andre for passiv rygning. Røgfri miljøer har en positiv virkning på både sundheden i befolkningen, rygedebut, rygestop og vedligeholdelse af et rygestop. Overholdelse af røgfri miljøer er en billig og effektiv måde at sikre borgerne en sundere hverdag. I forhold til befolkningen som helhed viser erfaringer, at jo nemmere adgangen er til rygestopkurser, desto flere borgere benytter sig af tilbuddet. Tilgængelighed er derfor vigtigt, men markedsføring er i stigende grad central, hvis kommunerne skal bidrage til at reducere antallet af storrygere, der ikke selv er opsøgende. At opleve, at det kan lade sig gøre at stoppe med at ryge, giver generelt øget selvværd og tro på, at man også kan klare andre udfordringer i livet. Lovgivning om rygning I Danmark skal man være 18 år for at købe tobaksvarer, og det er ikke tilladt at reklamere for disse. Den 15. august 2007 trådte loven om røgfri miljøer i kraft, hvilket indebærer, at det ikke længere er tilladt at ryge indendørs på arbejds-pladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder. Der er dog visse undtagelser hertil: Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for en person ad gangen og der kan oprettes rygerum/ rygekabiner, hvor rygningen kan finde sted. Rygning er endvidere tilladt på små værtshuse og udskænkningssteder, hvor der ikke serveres mad, og hvor serveringsarealet er under 40 m 2. 11
Fokusområde 3: Alkohol Mål Andelen af borgere med et risikabelt alkoholforbrug falder fra 33% i 2010 til højst 28% i 2015 Nedbringe alkoholforbruget blandt unge, således at andelen af unge, der har drukket sig fulde i 8. klasse er faldet fra 45% til højst 40% i 2015 1. Ved offentlige arrangementer i Frederiksberg Kommunes regi serveres som hovedregel ikke alkohol (eks. velkomstmøderne) 2. Medarbejdere i Frederiksberg Kommune taler rutinemæssigt og udramatisk med borgerne om deres alkoholforbrug, og oplyser om relevant rådgivning og behandling 3. Frederiksberg Kommunes tilbud om alkoholrådgivning og behandling er synlige 4. Frederiksberg Kommune har alkoholforebyggende indsatser rettet mod børn og unge i grundskolen, og skolerne gør rutinemæssigt brug af tilbuddet 5. Børn i familier med alkoholproblemer bliver set, deres behøv for støtte vurderes, og støtten sættes i værk. Baggrund Sammen med rygning er alkoholforbrug den enkeltstående livsstilsfaktor, som har størst indflydelse på folkesundheden. Alkohol er årsag til 5 pct. af alle dødsfald i Danmark. Personer, som drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere end gennemsnittet, og har ca. 4 år med nedsat livskvalitet sammenlignet med en personer, der overholder genstandsgrænserne. 7 Udover de omfattende menneskelige omkostninger af et for stort alkoholforbrug, har alkohol store samfundsøkonomiske omkostninger i form tabt arbejdsfortjeneste (i forbindelse med sygefravær, førtidspension og for tidlig død), sundhedsomkostninger til operationskomplikationer og genindlæggelser, sociale omkostninger, kriminalitet og færdselsulykker. Alkoholforbrug er knyttet til stadier i livet. Vi drikker for at blive fulde, når vi er unge. Vi drikker mindst i de år, hvor vi har små børn. Vi drikker meget, når børnene er blevet ældre, og holder fast i et stort alkoholforbrug senere i livet. Forkert eller for meget brug af alkohol er det eneste fokusområde i sundhedspolitikken, som ikke tydeligt vender den tunge ende nedad. Den sociale ulighed er til dels vendt på hovedet. Andelen af borgere, der har et storforbrug (dvs. drikker over genstandsgrænserne) eller viser tegn på alkoholafhængighed er højest blandt de, der tjener mere end 525.000 kr. om året, og lavest i den laveste indkomstgruppe. 8 Kultur og tilgængelighed har indflydelse på alkoholforbrug. Det peger mod et fokus på tilgængelighed af alkohol i det offentlige rum. Her har Frederiksberg Kommune mulighed for at påvirke kulturen og tilgængeligheden gennem fx retningslinjer for ansvarsfuld servering i forbindelse med alkoholbevillinger og ved at gøre de arrangementer, Kommunen er vært for, alkoholfrie. Hermed signalerer vi, at hygge og samvær ikke altid forudsætter alkohol. Under 1/3 af alkoholstorforbrugerne mener selv, at de har ufornuftige alkoholvaner. Omtrent lige så mange vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug eller har tidligere forsøgt at nedsætte det. Korte, 7 Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Forebyggelseskommissionen, april 2009 8 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden 2010 12
motiverende samtaler har effekt på alkoholstorforbrugere. Det peger mod et fokus på opsøgende arbejde, der sætter alkohol på dagsordenen i gråzonen mellem forebyggelse og behandling, og ikke mindst hvordan og i hvilke situationer, vi kan få alkoholstorforbrugere i tale. Frederiksberg Kommune har få borgere i alkoholbehandling sammenlignet med landsgennemsnittet (ca. 8 pr. 1000 borgere). På borgermødet gav deltagerne udtryk for ringe kendskab til kommunens tilbud, og danskerne har generelt ringe forståelse af sammenhængen mellem alkoholstorforbrug og helbredsskader. Det peger mod et fokus på at synliggøre tilbud om rådgivning og behandling. Danske unge drikker mere end unge i andre europæiske lande, de drikker både hyppigt og meget. Et stort forbrug af alkohol blandt unge har konsekvenser for præstationen i skolen, og hænger sammen med ulykker, eksperimenter med illegale rusmidler og et stort alkoholforbrug senere i livet. Det peger mod et fokus på den forebyggende indsats overfor børn og unges alkoholforbrug. Udover de store konsekvenser for vores fysiske sundhed, hænger alkoholstorforbrug også sammen med vores mentale sundhed. Et storforbrug af alkohol øger risikoen for at man bliver afhængig af alkohol, og et alkoholproblem øger risikoen for at man får andre psykiske lidelser, fx depression. 9 Et stort alkoholforbrug har alvorlige konsekvenser for andre end den person, der drikker. Ikke mindst for børnene. 43 pct. af alle børn, der er anbragt uden for hjemmet, har forældre med et misbrugsproblem. Der er tale om et alkoholproblem i en familie, når forbruget af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien, og når de følelsesmæssige bånd mellem familiens medlemmer belastes af brugen af alkohol. 10 Omsorgssvigt, uforudsigelighed, tabuisering og voldsomme belastninger følger ofte med alkoholproblemerne, og børnene kan tidligt få et større ansvar, end de kan magte. Halvdelen af de børn, der vokser op i en familie med et alkoholproblem, har psykiske eller psykosociale symptomer, som de ofte bærer med ind i voksenlivet. Det peger mod en øget indsats for at opspore og støtte familier med alkoholproblemer. Lovgivning om alkohol Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og for at tilbyde alkoholbehandling til borgerne. I detailhandlen må der ikke sælges alkohol (drikke med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover) til børn og unge under 16 år. Bopælskommunen kan udstede legitimationskort til unge, så det bliver nemmere at håndhæve lovgivningen for de ansatte i detailhandlen. I øjeblikket behandles et lovforslag, som hæver aldersgrænsen for køb af stærk alkohol til 18 år. I restaurationer og andre serveringssteder er det ikke tilladt at servere eller lade servere alkohol for børn og unge under 18 år. Bevillingshaveren har pligt til at opsætte et opslag om, at det er forbudt at servere stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år. 9 Flensborg-Madsen T, Mortensen EL, Knop J, Becker U, Sher L, Grønbæk M.: Comorbidity and temporal ordering of alcohol use disorders and other psychiatric disorders: results from a Danish register-based study. Compr Psychiatry. 2009 Jul-Aug;50(4):307-14. 10 Frid A. Hansen, Borgerstadklinikken, Norge 13
Fokusområde 4: Motion Andelen af fysisk aktive voksne der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal øges fra 71% til mindst 75% i 2015 Andelen af 14-15-årige drenge der dyrker motion mindst en time om dagen skal øges fra 32% til mindst 40% i 2015 og for pigernes vedkommende fra 9% til mindst 18% Fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen 1. Der skal igangsættes tiltag der retter sig imod borgere der bevæger sig mindre end en ½ time om dagen 2. Igangsætte motionstilbud rettet specielt mod piger og drenge i alderen 14-15 år 3. Fortsætte med at skabe gode og synlige adgangsforhold til områder og pladser, hvor man kan være fysisk aktiv Baggrund Mennesket er skabt til fysisk aktivitet, men samfundets udvikling har medført, at den inaktive livsform er blevet mere og mere udbredt både blandt voksne og børn. Det har negative konsekvenser for borgernes sundhed, livskvalitet og levetid. Samtidig er det videnskabeligt dokumenteret, at fysisk aktivitet og træning kan bruges effektivt i sygdomsforebyggelse og som behandling. Udover de kendte fysiologiske effekter medfører fysisk aktivitet også socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel og handlekompetencer. Der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter læring hos børn. Derfor kan fysisk aktivitet være med til at øge den mentale sundhed, ligesom den kan bruges, som middel til at indfri andre mål i livet, f.eks. det at få et arbejde. Der findes i dag ikke nyere tal, som kan fortælle os, hvor mange børn og unge på Frederiksberg, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. I stedet bruges de nyeste tal fra udskolingsundersøgelserne i skoleåret 2009/10, hvor de 14 15-årige elever oplyser hvor ofte, de dyrker motion. Tallene herfra bekræfter, at langt flere drenge end piger er fysisk aktive, hvilket indikerer, at der bør sættes mere fokus på pigerne. På landsplan ved vi, at flere drenge end piger er fysisk aktive, at de yngre er mere aktive end de ældre og at de socialt stærke er mere aktive end de socialt belastede. 11 Ifølge Sundhedsprofilen 2010 bevæger 29% af de voksne borgere på Frederiksberg sig mindre end de anbefalede 30 minutter om dagen. Det svarer til ca. 22.500 personer ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Størstedelen af de borgere er mellem 25 og 44 år, har en mellemlang og lang uddannelse og har en mellemstor indkomst. 12 De ønsker næsten alle sammen at blive mere fysisk aktive. Det skal dog præciseres, at der er inaktive borgere i alle aldersgrupper og i alle samfundslag og derfor bør de kommende indsatser i højere grad rette sig imod de rammer og strukturer, som omgiver borgerne og ikke kun fokusere på enkelte, udvalgte målgruppe. Kommunens institutioner, skoler og arbejdspladser er oplagte forebyggelsesarenaer for fremme af fysisk aktivitet, hvor alle borgere, uanset social status, uddannelsesniveau og andre bagvedliggende forhold, kan inddrages. 11 Nielsen, G og Ibsen, B. - 2008 12 Borgere i bevægelse hvordan? Speciale af Ulla Damsager og Poder 14
Erfaringer viser, at indretning af byens rum så der bliver let adgang for alle borgere til områder med mulighed for fysisk udfoldelse, leg og bevægelse, er en måde, hvorpå kommunen kan fremme fysisk aktivitet 13 For at øge andelen af borgere, som lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, kan kommunen med fordel arbejde på tværs af områder og samarbejde med relevante aktører så som forenings- kultur- og erhvervsliv, idet sundhedsområdet ikke alene kan løse opgaven. Fokusområde 5: Miljø og sundhed Luften skal være så ren, at borgernes sundhed ikke belastes Fremmer sunde solvaner blandt borgerne 1. Udarbejde en strategi for reduktion af luftforurening i kommunen 2. Gennemføre kampagner for miljøvenlig brug af brændeovne 3. Undersøge mulighederne for at udvide den eksisterende miljøzone til også at omfatte varebiler 4. Oplyse borgerne om god soladfærd 5. Begrænse brugen af solarier Baggrund. Miljøet indvirker på sundheden overalt, hvor vi befinder os. Både indendørs og udendørs, i boliger, institutioner, skoler, på arbejdspladser, i transportmidler mv. Frederiksberg Kommune har flere politikker og handleplaner på området. Blandt andet en cykelpolitik, indkøbspolitik, støjhandlingsplan, trafik- og miljøhandlingsplan, handleplan for bæredygtig udvikling m.m. Alt sammen tiltag, som skal bidrage til at gøre Frederiksberg Kommune til en sundere by at leve i. En sammentænkning af miljø og sundhed handler blandt andet om, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan tænkes ind i det miljømæssige arbejde. Mange miljø-faktorer har effekt på menneskers sundhed og trivsel, og ved at gribe ind overfor miljøfaktorer kan folkesundheden fremmes. Luftforurening Eftersom Frederiksberg Kommune er en byzone er partikulær luftforurening fra trafikken et særligt problem, et problem som har stor indflydelse på sundheden. Jo, højere partikelkoncentrationen er, desto mere går det ud over helbredet. Nyere målinger af luftens indhold af partikler i vinterhalvåret har vist, at der også kan opstå markant forhøjede partikelniveauer i områder med mange brændeovne. Korrekt afbrænding mindsker partikeludslippet. Sygdomme, der bl.a. skyldes partikulær luftforurening, er: 13 Det er tid til handling Forebyggelse er en politisk vindersag 15
Akutte og kroniske sygdomme i luftveje og lunger Akutte og kroniske sygdomme i hjerte og kredsløb Ældre, svækkede personer med kroniske lunge- eller hjerte- og kredsløbs-lidelser samt spædbørn er risikogrupper, ligesom børn i almindelighed anses for at være følsomme for partikel forurening. I forhold til gældende lovgivning kan kommunen indføre miljøzoner for at begrænse den mest forurenende trafik, et tiltag Frederiksberg Kommune allerede har iværksat. Også udbygning af den kollektive trafik og gode rammer for cyklister er initiativer, der er med til at nedsætte luftforurening fra trafikken. Et andet vigtigt tiltag er at sikre, at ejere af brændeovne opnår kendskab til kvalitet og korrekt installation af brændeovne og ikke mindst viden om korrekt fyring med brænde. En indsats for at nedbringe partikelforureningen vil med andre ord være en fordel både set fra et miljømæssigt og et sundhedsmæssigt perspektiv. Sol Danmark har en af verdens højeste forekomster af hudkræft, og langt de fleste tilfælde kan forebygges med en fornuftig soladfærd. Da sol er et af de områder, som har stor betydning for sundheden og samtidig noget, kommunen ikke tidligere har arbejdet målrettet med, er det blevet et indsatsområde i sundhedspolitikken. Stigningen i antal tilfælde af hudkræft skyldes i høj grad en ændring i livsstil. En ændring, der bevirker, at befolkningen bliver udsat for store mængder ultraviolet stråling fra solen. Børn og unge kræver særlig opmærksomhed, da de i ofte har risikoadfærd i forhold til ophold i solen, og desuden øges risikoen for uønskede langtidsvirkninger i takt med antallet af år med påvirkning. For at reducere risikoen for hudkræft, bør både børn og voksne begrænse ophold i solen. Dels for at undgå periodisk, intensiv sol og dels for at nedsætte den samlede ultraviolette stråling på huden gennem livet. Brug af solarier øger den samlede ultraviolette stråledosis, som en person modtager, og bidrager derfor til risikoen for langtidsskader af huden, herunder udviklingen af hudkræft. I juli 2008 blev det dokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem brug af solarium og risiko for at udvikle modermærkekræft. Modermærkekræft er den kræftform, der er i størst stigning i Danmark. Forebyggelse af kræft i huden handler om at påvirke de solvaner, som fører til solskoldninger og for store livstidsdoser af UV-stråling. Det kan f.eks. gøres ved at forbyde solarier i offentlige bygninger, sikre skyggepladser i parker og på legepladser samt gennemføre oplysningskampagner m.m. Fokusområde 6: Seksuel sundhed Smitteraten for Klamydia blandt mænd skal nedbringes fra 10,7% til højst 7,5% i 2015 Abortkvotienten blandt 15 19-årige skal nedbringes fra 25,4 til højst 20 i 2015 Ved rådgivning af borgere skal seksualitet drøftes, når det er relevant 16
1. Få flere unge på Frederiksberg til at lade sig teste for klamydia 2. Iværksætte supplerende indsatser vedrørende præventionsbrug for at nedbringe antallet af teenagegraviditeter 3. Uddanne lærere, sundhedsplejersker m.fl. til at kvalitetssikre seksualundervisningen 4. Uddanne frontpersonale til at kunne drøfte seksualiteten i forbindelse med f.eks. rådgivning og genoptræning 5. Særlig fokus på hiv-smitte i udsatte grupper Baggrund Seksuel sundhed har fysiske og biologiske såvel som følelsesmæssige og sociale dimensioner, som alle bør inddrages i en politik. Seksualiteten indtager forskellige positioner og indeholder forskellige betydninger for det enkelte menneske over et livsforløb, og hvordan seksualiteten anskues og opfattes er samfundsafhængig og ændrer sig over tid og sted. Seksualiteten findes i alle aldre og har betydning for såvel ung som gammel, hvorfor en politik om seksuel sundhed er vedkommende for alle. Det der adskiller seksuel sundhed fra andre sider af forebyggelses og sundhedsfremmefeltet er den indgang, den fagprofessionelle har til området. Ofte er det tabubelagt eller bliver ikke prioriteret. Set i forhold til seksualundervisningen bevirker den manglende prioritering, at de unge får en utilstrækkelig undervisning, hvilket kan medføre, at de ikke er i stand til at håndtere de risikosituationer, de løber ind i. Resultatet er mange sexsygdomme og uønskede graviditeter. Alvorlige hændelser i livet eller kronisk sygdom som f.eks. diabetes kan have indflydelse på seksuallivet. Derfor er det vigtigt, at rådgiveren kan og tør bringe emnet op i forbindelse med rådgivningen. Den sociale ulighed i sundhed gælder også på visse områder set i forhold til seksuel sundhed. Levekårsundersøgelser dokumenterer blandt andet, at udsatte socialgrupper, herunder visse etniske minoritetsgrupper, har en forhøjet risikoadfærd og en hyppigere frekvens af seksuelt overførte infektioner samt en forhøjet abortkvotient i forhold til befolkningen som helhed. Abortkvotienten blandt indvandrere og efterkommere er tydeligt højere end blandt etniske danskere, ca. 19 mod 11 aborter pr. 1.000 kvinder i den fertile alder Med hensyn til seksuelt overførbare infektioner (soi) i almindelighed er der ingen dokumentation for social ulighed, men der er visse grupper, som kommunen i særlig grad bør være opmærksom på, når det gælder hiv-smitte. I forbindelse med Frederiksberg Kommunes indsats for at reducere antallet af Klamydia smittede er der en særlig målsætning for mændene. Det skyldes, at næsten fire gange så mange kvinder som mænd bliver testet. Lovgivning om seksualitet Lovgivningen danner også rammen for kommunens arbejde med seksuel sundhed. Sundhedslovens formålsbestemmelse findes i 1 Denne paragraf suppleres og har relevans for kommunerne i 119 Stk. 2: Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. I henhold til folkeskolelovgivningen er faghæfter at betragte som bekendtgørelser og er derfor lovgrundlag. Set i forhold til seksuel sundhed er Faghæfte 21 Fælles mål særlig relevant. 17
Også serviceloven er relevant for arbejdet med seksuel sundhed, bl.a. indenfor handicap- og ældreområdet, ligesom lovgivning i forhold til fritidsområdet hvad angår ansvarspersoners adfærd, herunder kravene om registrering, børneattester mv. Endelig er lovgivningen vedrørende svangerskabsafbrydelse, den seksuelle lavalder på 15 år, prostitutionslavalderen på 18 år, lov om abort samt straffelovens 252, der handler om at påføre andre en livstruende og uhelbredelig sygdom, relevante. Fokusområde 7: Kronisk syge Mindst 50% af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, fastholder livsstilsændringer et år efter afsluttet forløb Mindst 80% af borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, oplever, at rehabiliteringsforløbet er sammenhængende 1. Borgere med kroniske sygdomme skal motiveres til at udnytte og styrke egne ressourcer, så de kan træffe valg i forhold til det liv, de ønsker 2. Borgere med kroniske sygdomme tilbydes sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne Baggrund En voksende ældrebefolkning og et deraf følgende stigende antal mennesker, der rammes af kroniske sygdomme vil, sammen med udvikling af stadig mere effektive og kostbare behandlingsmuligheder, føre til et voksende ressourceforbrug. Rehabiliteringens forebyggende og sundhedsfremmende effekt vil kunne nedsætte forbruget af regionale sundhedsydelser samt kommunale ydelser som sygedagpenge, hjemmehjælp mv. Mange borgere med kroniske sygdomme vil have glæde af rehabilitering og forskellige former for patientrettet forebyggelse. Det vil øge deres evne til at mestre deres sygdom og have indflydelse på deres livskvalitet. Ligeledes vil pårørende have glæde af redskaber til at håndtere hverdagen, både i rollen som støtteperson og i forhold til at håndtere egen livssituation. På nuværende tidspunkt har Region Hovedstaden udarbejdet forløbsprogram for type 2-diabetes og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Forløbsprogrammer er ideelle som arbejdsredskab og bør implementeres i takt med, at de udvikles. Kroniske sygdomme (med undtagelse af allergi) er hyppigst blandt borgere med kort uddannelse og lavt indkomstniveau. Flere kronisk syge borgere har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, og de er i mindre grad motiverede for at ændre vaner og adfærd 14 En sund livsstil med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion kan både have en positiv indflydelse på den kroniske sygdom samt på borgerens velvære og livskvalitet. Det er en udfordring, at få kontakt til den ressourcesvage gruppe af kronisk syge. De kontakter ikke de sundhedsprofessionelle af sig selv med henblik på vejledning om hensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til deres sygdom. Ved hjælp af synlighed og information i denne gruppe borgeres 14 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden 2010 18
nærområde kan de sundhedsprofessionelle komme i kontakt med den kronisk syge i lettere tilgængelige - og mere trygge omgivelser. Samarbejdet mellem de aktører, som i forvejen har kontakt til de svageste borgere med kroniske sygdomme, må styrkes. Det kan være i kommunens eget regi f.eks. jobcenteret, boligsociale medarbejdere, hjemmeplejen, aktiveringssteder og væresteder eller i regionalt regi som hospitalssektoren og praktiserende læger. Det er desuden en udfordring, at der er en stor del af de kronisk syge borgere, som har mere end én kronisk sygdom comorbiditet. Mange, der ændrer adfærd, falder tilbage til deres tidligere uhensigtsmæssige livsstil efter en årrække. Derfor er det vigtigt, at Frederiksberg kommune understøtter muligheden for, at borgerne kan deltage i aktiviteter, der skaber netværksdannelse og derigennem muligheden for fastholdelse af sund livsstil. Kommunen har en opgave i forhold til, at støtte op om frivillige foreninger, patientorganisationer, aftenskoler m.fl. Synlige tilbud i lokalområderne, vil støtte borgernes mulighed for at fastholde deres livsstilsændringer. Begrebsafklaring: Forløbsprogram: En beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. (Sundhedsstyrelsen) Rehabilitering: En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (kilde: Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliterringsbegrebet.2004) Rehabilitering kan fx bestå af patientundervisning, styrkelse af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, genoptræning, psykosocial omsorg samt efterbehandling. (kilde: Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelse) Genoptræning: En målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Mål og indhold for genoptræning fastsættes individuelt i et samarbejde mellem parterne. (kilde: Notat fra Indenrigs og Sundhedsministeriet, Præcisering af begreber,okt.2005) Kommunens ansvar i relation til den patientrettede forebyggelse Den patientrettede forebyggelse adskiller sig fra den borgerrettede forebyggelse ved, at der er indgået sundhedsaftaler, som blandt andet regulerer samarbejdet mellem kommune og region, herunder hvilke tilbud, der kan prioriteres. Den borgerrettede forebyggelse prioriterer kommunen derimod selv - med mindre der er aftalt andet i sundhedsaftalerne. 19