I blev udvalgt tl et liv i frihed!

Prædiken tl konfrmaton, Krist Himmelfarts Dag, den 5. maj 2016 I blev udvalgt tl et liv i frihed! Læsninger: Gal. 5,13 26 og Luk. 24,46-52 Således skriver apostlen Paulus i brevet tl galaterne. Kære brødre, I blev udvalgt tl et liv i frihed. Men I må ikke bruge friheden som påskud for at leve som det passer jer. I stedet skal I tjene og hjælpe hinanden i kærlighed. Hele Loven kan jo sammenfates i ét bud: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvis I snerrer og bider ad hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt. Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke bare følge kroppens lyst... Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, gavmildhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Og det vil sige: vi skal ikke være selvhævdende, provokerende og misundelige på hinanden. Gal. 5,13-26 Kære konfrmander og forældre, familier og venner Det er en ganske særlig dag i dag. Fremfor alt en festdag for konfrmanderne og deres familier. Det er derfor solen skinner. Men derudover er det den 5. maj i dag. Dagen for Danmarks befrielse for 71 år siden. Da jeg nævnte det for jer konfrmander, sagde I: jamen er det ikke den 4. maj man fejrer befrielsen. Og det er selvfølgelig rigtgt: Den 4. maj om afenen var det at frihedsbudskabet under radioens skraten blev meddelt af den danske speaker fra London, og en frihedsfest uden lige begyndte efer fem års ufrihed og besætelse. Men den 5. maj, i dag, er altså den ofcielle frihedsdag. Og så er det jo i år også Krist Himmelfarts Dag. Den dag hvor Jesus for sidste gang samler disciplene for at sende dem ud i verden med Guds velsignelse i ryggen. Mens han selv løfes op i

himlen. Han forlader denne synlige verden, for at være i det skjulte, hos Gud. Nu kan disciplene ikke mere se hen på ham som en guru de kan spørge tl råds. Nu skal de selv fnde ud af det alt sammen, selv fnde vej i dete svimlende, store, vidunderlige og svære liv. De er frie tl at leve, altng er åbent, de glæder sig, men mon der ikke også i glæden er en vis uro og ængstelse. Sådan som I konfrmander nu også kan se frem imod et liv som ligger helt åbent. I fået en enorm frihed tl at fnde ud af hvad det liv skal bruges tl. I har så meget foran jer, I med tden skal opleve og lære og forstå. Jeg er sikker på at I glæder jer. Og jeg håber virkelig at I har den undrende nysgerrighed i jer, som skal tl for at tlværelsen åbner sig og bliver levende og stor. Men i glæden, i forventningen, er der selvfølgelig også en ængstelse eller bekymring. For hvad kommer I ud for? Hvad får I at kæmpe med? Forhåbentlig og formodentlig bliver jeres liv ikke så farefuldt som disciplenes. I er jo vokset op i et af de mest trygge og frie samfund verdenshistorien har set. Men i ethvert liv er der så meget på spil. Så meget som kalder på det bedste i jer. Kærlighed, åbenhed, mod og tro. Og derfor skal I også have det allerbedste med jer. Derfor velsignes I, ligesom disciplene, i Guds kærlighed. Og I siger selv ja tl at styrkes og bekræfes i den kristne tro. Og derfor er dagen i dag også helt særlig. Jeres konfrmatonsdag, hvor jeres familie holder fest for jer, og hvor I frie og velsignede bliver sendt ud i en stor, åben, vidunderlig men også krævende og voldsom verden. Jeg ved godt at I ikke rejser hjemmefra i morgen. Men det er det som er perspektvet og udsigten i dag, at I nu med tden skal fnde jeres vej i det smukke og uoverskuelige liv. Så Befrielsen den 5. maj, Krist Himmelfart hvor disciplenes overdrages at føre det videre Jesus har begyndt, og jeres konfrmaton. Det handler alt sammen om en frihed vi får givet. En frihed vi skal tage vare på og forvalte. Frihed er et af de helt centrale ord, når vi skal forstå hvad der ligger i den kristne tro.

Alligevel kan det godt være svært lige at sige hvad frihed er for noget. Fordi frihed er blevet plusord vi bruger i alle mulige sammenhænge. Følelsen af frihed så jeg engang der stod som overskrif på en shampoo-reklame. Eller man ser for sig en mennesketom sandstrand på en stllehavs-ø med palmer og sol Hvornår har du sidst følt dig fri?, står der. Her er frihed blevet det samme som at slippe for hverdagen med alle dens bekymringer og forpligtelser. Her er friheden et liv uden modstand, et sted hvor ingen kan nå os. Ligesom frihed er blevet det samme som bekvemmelighed og luksus. Jeg vil sige at hvis det er den frihed I drømmer om, så kan I ligeså godt blive boende hjemme og lade nurse af jeres far og mor. Apostlen Paulus, som vi hørte nogle ord af i den første læsning i dag, ville sige at sådan en drøm om frihed er det samme som at ville blive ved med at være barn, for så er man bare en selvoptaget fange af sin egen lyst, af sig selv. I blev ganske vist udvalgt tl et liv i frihed, siger han. Men det betyder ikke at I bare skal leve som det passer jer og udfolde jer selv. I skal tværtmod tjene hinanden i kærlighed. Give plads tl hinanden. Det er det som livet drejer sig om. Frihed det er altså ifølge Paulus at være forpligtet på sit medmenneske og optaget af noget som er større end os selv. Det er frihedens gave: at leve for et liv som er større end os. Men det er ikke altd sådan vi tænker det. Ofest tænker vi at frihed det er at kunne vælge frit. Det er at kunne zappe ikke bare mellem kanalerne på fernsynet, men mellem alle de muligheder tlværelsen byder på. Frihed det ikke at forpligte sig mere end at alle døre holdes åbne. Der er gennem årene holdt mange frihedstaler tl unge mennesker, tl konfrmander lige som jer. Jeg har selv holdt en del af dem og mange gange sagt: Nu har I alle muligheder foran jer. Nu skal I ikke bare lyte efer hvad andre siger, men lyt tl jer selv, vær jer selv, fnd jeres egen vej!

Men jeg tror i dag at det er vigtgt at sige noget mere. Jeg tror der er noget som er vigtgere end at være sig selv. Og jeg tror at den form for frihed hvor jeg alene står med hele livet, kan ende med at blive en byrde. For så er det jo op tl enkelte om livet lykkes eller ikke. Det er alt for stor en belastning og har ikke noget at gøre med den frihed, kristendommen handler om. Frihed er snarere at du har fået noget dyrebart med dig. Noget det er værd at holde fast i og kæmpe for. Alle, næsten alle, har fået noget værdifuldt med sig. Fra forældre, bedsteforældre, de som har været der i jeres liv. Kærlighed, nærvær, humor, en rummelighed, en følelse af frihed, og dermed også en bevidsthed om at livet er vigtgt, det skal ikke bare spildes med hvad som helst. I sådan en atmosfære af kærlighed og frihed kan man på én gang være sig selv, være den man er, samtdig med man at man bringer noget med sig som andre mennesker skal kunne være med i. I har fået del i noget I skal give videre. På jeres egen måde naturligvis. Og på samme måde er det med alt det I har fået givet af Gud. Gud som fra den første begyndelse har været der og elsket jer sådan som I er. Gud som kender jer indefra, på en måde som I ikke engang kender jer selv. Gud som ved om mørket i os, om vores sårbarhed, om alt det vi ikke kan. Det nyter selvfølgelig ikke noget at please Gud og gøre de rigtge tng. Det tæller ikke. For Gud holder tværtmod af os og holder fast ved os som de uperfekte mennesker vi selvfølgelig er. Det giver en frihed. Det gør at man kan stå, fordi livet allerede har fået en retning. Når Gud omgiver os med sådan en atmosfære af kærlighed, behøver vi ikke hele tden at skulle anerkendes af andre. Og vi behøver ikke hele tden at kikke os over skulderen for at se hvad de andre mener om det vi siger. Men vi ved at vi har fået betroet noget dyrebart et liv som vi også skal inddrage andre mennesker i. Vi ved at den frihed og kærlighed og åbenhed og gavmildhed som sidder i os, skal vi

også turde vise dem vi møder i vores liv. Hvis vi bare tænker: Det her er for mig, det er kun mit liv det drejer sig om, er vi jo slet ikke frie, men tværtmod indfanget i os selv. Frihed er altså at få lov tl at fortsæte noget som andre har begyndt. Og når I konfrmander i dag siger: Ja, jeg vil gerne konfrmeres i den kristne tro. Så træder I ind i en lang, lang række af mennesker, som på samme måde har sagt ja tl at leve i tro og håb og kærlighed. Nogle af dem kender I: Jeres faddere, forældre og bedsteforældre. Mennesker som har haf en helt særlig betydning for jer. Nogle er her ikke mere: Jeres oldeforældre og tpoldeforældre. Og langt tlbage i rækken står også mennesker som med deres ord og liv har vist mange af os hvad frihed og tro og kristendom er. Grundtvig f.eks. som vi synger en fantastsk fot salme af om lidt, eller Martn Luther som reformerede kirken og bl.a. skrev om et kristent menneskes frihed og liv. Ja rækken af døbte som har sagt ja tl at leve i den kristne tro, går helt tlbage tl de første kristne, tl disciplene. Som stod tlbage med et stort og uoverskueligt liv foran sig da Jesus lod sig løfe op i Guds himmel. Friheden for dem var ikke at de nu kunne gøre alt muligt, som de nu havde lyst tl, eller at de kunne isolere sig og leve i fred. Friheden var at få lov tl at gå videre ad de veje Jesus havde vist dem. Friheden var at vide at hans kærlighed var stærkere end alt andet. At det ikke var dem selv eller deres egen overlevelse det handlede om. Men det liv som er større end os. Troen og håbet og kærligheden som kalder på os alle. Disciplene var bestemt ikke nogen supermennesker med særlige kompetencer eller evner. Tværtmod: De svigtede når det gjaldt, de tvivlede og hidsede sig op og tænkte ind i mellem også mest på sig selv ligesom vi gør det. Men Jesus kunne bruge dem nu var det deres opgave at invitere mennesker ind i en atmosfære af frihed og kærlighed. Nu var det deres opgave at rejse andre mennesker op. Og vise at der er nyt liv for den som ikke mere har noget håb.

De gjorde deres bedste, de knoklede for det deres hjerte brændte for. Men de måte også lære om sig selv, at de ikke var som guder eller småguder, men skrøbelige menneske. Kære konfrmander. I træder nu ud på veje som mange før jer har betrådt. I skal ikke begynde forfra og opfnde hver jeres unikke liv. I skal i det liv I får, fnde veje og muligheder for tro og håb og kærlighed. Vær kun glade for at det ikke kun er jer og jeres liv og velbefndende og karriere det handler om. Det giver en frihed at der er noget vi skal. Det giver en styrke at Gud kan bruge os selv vi ikke er perfekte, og der er så meget vi ikke kan. Det giver os en ubekymrethed og en lethed at Gud altd følger os og omsluter os med en kærlighed som aldrig hører op. Vi er med i en historie som er uden ende, Guds historie. Når du ved det, at Gud er med dig alle dine dage, så kan du vandre frit Til lykke med det alt sammen. Med friheden, troen, håbet, kærligheden, alt det I nu siger ja tl at tage med jer og leve i. Amen. Salmer: 749 260 370 // 192 121 15 Konfrmandernes bøn 2016 Kære Gud, vær hos mig, når jeg nu skal ud i mit nye voksne liv og klare mig selv. Hjælp mig tl at træfe de rigtge valg, som vil være tl glæde for andre. Lær mig at livet går videre, selv om jeg begår fejl. Hjælp mig med at fnde ny veje, når livet er svært og føles som en stor sten på vejen. Gud, led mig på min vej. Hjælp mig med at se tro, når der er tvivl, kærlighed, når der er had, håb, når der er fortvivlelse. Gud, jeg ved at du er med mig i mine mørkeste øjeblikke, for du kæmper ved min side og forlader mig ikke.

Gud, lær os at tro på dig, ligesom du tror på os. Så længe jeg tror, vil jeg altd være en del af noget større. Gud, vær lyset inde i mig. Giv mig håb og glæde og overskud tl at gøre andre glade. Gud, jeg ved du altd lyter tl mig og forstår mine tanker. Hos dig er der fred. Lær mig at vise storsind i stedet for at gå op i småtng, og hjælp mig med at elske og være åben for min næste. Lær mig at det vigtgste i livet er at kunne tlgive og selv tage imod tlgivelse fra andre. Selv om det er svært, vil jeg gerne kunne blive ved med at kæmpe og ikke give op. Giv mig din hjælpende hånd, når jeg har brug for det. Lad selv den svageste famme brænde, beskyt den mod vinden og hjælp den når det kniber med gejsten. En dag vil vinden stlne af og fammen blusse op på ny. Gud, hjælp mig med at blive et godt menneske. Gud, tak for min familie og al den kærlighed den har vist mig. Den giver mig tryghed og mod på at tage livets udfordringer op. Gud, pas på min familie og alle dem jeg holder af. Lad dem leve et godt liv.