Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat... 5 4. Delresultater... 6 4.1 Erindringer fra børnehaven... 6 4.2 Savn... 7 4.3 Forberedelse til skolen... 7 4.4 Det værste i skolen... 9 4.5 Det bedste i skolen... 9 4.6 Gode råd til nye børn... 10 2
1. Baggrund og metode I Bagterp distrikt i Hjørring Kommune blev det i 2015 besluttet at evaluere distriktets samarbejde om at skabe en god overgang fra børnehave til skole på baggrund af børnenes oplevelser og erfaringer. I distriktet har man tidligere gjort sig nogle erfaringer med at interviewe børnene via en spørgeguide, hvilket dog ikke resulterede i det ønskede resultat, idet de data der fremkom manglede kvalitativ dybde i forhold til at udvikle og kvalificere den aktuelle overgangspraksis. På denne baggrund blev det besluttet at gennemføre en evaluering baseret på børns fortællinger om overgang fra dagtilbud til skole udtrykt gennem billeder og små animationer og uddybet via interview med børnene i mindre grupper eller individuelt. Når denne metode er valgt, skyldes det ønsket om at se på distriktets overgangspraksis ud fra et reelt børneperspektiv. Med denne tilgang handler det ikke om at kigge 'på' barnet i overgangen, men at forsøge at se 'med' barnet. At se 'med' barnet stiller nogle særlige krav til evalueringsmetoden og den valgte fremgangsmåde synes at kunne opfylde disse metodologiske krav. Animationsworkshops og interview er gennemført i november 2015 i Multiverset i Hjørring. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen (Schoug Psykologi & Pædagogik) og filminstruktør Rikke Hallund(Perlefilm) har stået som de fagligt ansvarlige for processen bistået af personale og ledelse i distriktet. 2. Praktisk gennemførelse Der er gennemført 2 workshops med 7 børn i hver, dvs. i alt 14 børn har deltaget i evalueringen; 7 børn af hvert køn. Hver workshop har haft en varighed på ca. 3 timer, hvor børnene arbejdede med at producere billeder (collager) og efterfølgende små animationer af henholdsvis børnehave og skole. Billederne blev efterfølgende anvendt som udgangspunkt for interview. Alle de deltagende børn går i 0.klasse på Bagterp Skole og repræsenterer børnehaverne Bagterp, Vilesvej, Emilie og Møllehaven. Personale fra de nævnte institutioner har bistået i processen, hvor Rikke Hallund har været ansvarlig for billedproduktion og animation og Inge Schoug Larsen har været ansvarlig for interviews og udvælgelse af temaer til videre bearbejdning. Børnenes billeder, animationer og interview er efterfølgende bearbejdet og samlet i to produkter: 1) Filmen "Overgangsfortællinger", der formidler centrale temaer i børnenes oplevelser og erfaringer. 3
2) Nærværende rapport, der indeholder en uddybende analyse og fortolkning af de data, der er fremkommet under workshops og interview. For at få det fulde udbytte af evalueringen anbefales det både at se filmen og læse rapporten. 4
3. Hovedresultat Det generelle indtryk af børnenes fortællinger om overgangen fra børnehave til skole og den første tid i skolen er, at det har været en overvejende god og tryg proces for børnene. Selvom flere af børnene beskriver savn af andre børn og voksne i børnehaven, så ser savnet ikke umiddelbart ud til at veje tungt hos de deltagende børn. En oplagt forklaring herpå kan være, at der i overgangsprocessen og gennem de pædagogiske aktiviteter er sket en løbende afvikling af relationen til børnehaven. Således beskriver børnene oplevelser, hvor de tager afsked med børnehaven på forskellig vis og samtidig introduceres til skolen. I dette forløb etableres også relationer til børn fra andre børnehaver, som de skal gå i skole med, ligesom børnene fortæller, at de har lært de voksne i skolen at kende forud for skolestarten. Alt dette er med til at etablere en grundlæggende tryghed for børnene i overgangen til skolen. Generelt beskriver børnene overgangen til skolen som en positiv oplevelse og de kan godt lide at gå i skole. Især legene med ord og bogstaver beskrives af flere af børnene med engagement og glæde. Men børnene fortæller også, at det kan være svært at leve op til kravene i skolen. Både de sociale krav, der indebærer at man skal opføre sig på en bestemt måde over for hinanden, og de faglige krav. Flere af børnene fortæller, at de bliver trætte i timerne, at det er svært at koncentrere sig i så lang tid, som der kræves, og at det kan være svært ikke at forstyrre eller 'komme til' at drille hinanden. Enkelte af børnene fortæller, at de synes det er let at leve op til kravene i timerne, men at det sociale liv i skolen derimod kan være svært, og beskriver oplevelser af at blive drillet og slået. I børnenes optik er dette ikke altid noget de voksne i skolen ser eller hjælper med løsninger på. Det kan i denne sammenhæng se ud som om at gabet mellem dét, man i børnehaven får hjælp til af de voksne og dét, man i skolen får hjælp til, er stort for børnene. Et vigtigt spørgsmål i forbindelse med denne evaluering er, om gabet eventuelt er for stort og - i givet fald - om der kan arbejdes med dette i dialogen mellem børnehave og skole. Den største udfordring for børnene, der fremkommer i denne evaluering, er generelt mødet med skolens kultur og et strammere regelsæt end de kender fra børnehaven. Især for nogle af drengene fylder dette en del. Men såvel drengenes som pigernes fortællinger rummer oplevelser af, at skolens krav er væsentligt forskellige fra børnehavens og at dette indebærer en række udfordringer for børnene. Det skal derfor anbefales, at arbejde mod en øget sammenhæng og evt. en mere glidende overgang mellem børnehavens og skolens regelsæt og arbejdsformer, så børnene får (endnu) bedre forudsætninger for at 'træde kompetent ind i skolen'. 1. 1 Larsen, Inge Schoug: Samarbejde om det skolestartende barn. Akademisk Forlag 2014 5
4. Delresultater Evalueringens delresultater er delt op i temaerne: erindringer fra børnehaven, savn, forberedelse til skolen, det bedste i skolen, det værste i skolen og gode råd til nye børn i skolen. Denne tematisering er valgt dels på grundlag af børnenes fortællinger, men også på baggrund af en empirisk og forskningsmæssig viden om, hvad der almindeligvis fylder i børnenes oplevelser af overgangen fra børnehave til skole og hermed også, hvor de typiske udfordringer i overgangsprocessen ligger for børnene. 2 4.1 Erindringer fra børnehaven For alle børnene i denne evaluering gælder det at tiden i børnehaven opleves som noget, der ligger langt tilbage i erindringen. Børnene har på evalueringstidspunktet gået i skole i ca. 3,5 måneder og det kan være endnu længere tid siden, at de har forladt børnehaven pga. den mellemliggende sommerferie. Ikke desto mindre er det umiddelbart let for børnene at producere billeder af børnehaven. Derimod går der lidt længere tid, før de sproglige fortællinger om børnehaven dukker op. Børnenes billeder af børnehaven er på én gang meget konkrete: gynger, rutschebane, legeplads og stedet ved hegnet, hvor man møder de store børn i skolen (den pågældende børnehave er nabo til skolen) og samtidig vældig poetiske og fabulerende. Der er således mange lag i billederne. Det handler om stemninger, lyde, dufte og også fantasier, der vokser ud af billederne, som fx pigen, der fortæller om en nattehimmel i børnehaven. De fortællinger, der fremkommer, handler typisk om bestemte lege, venner og ting eller steder i børnehaven, som er knyttet til gode legeoplevelser. Børnene erindrer tydeligt, hvem 2 Ibid 6
de var bedste venner med, og hvad de legede. For nogle af børnene er disse oplevelser knyttet til et vist savn, mens andre 'bare' husker det som dejlige oplevelser. Sandsynligvis fordi børnene i stor udstrækning går i skole med deres venner fra børnehaven. Udviklingspsykologen Bronfenbrenner benævner relationer, der går på tværs af et institutionsskifte, som transkontekstuelle relationer og tilskriver dem stor positiv betydning for barnets overgangsproces. 3 Transkontekstuelle relationer kan være børn eller de professionelle voksne, der følger barnet på vej, men også forældre kan have denne rolle. I nogle af børnenes fortællinger er det yngre eller ældre søskende, der står som det forbindende led (yngre søskende forbinder tilbage til børnehaven og ældre forbinder til skolen). Det kunne derfor være en overvejelse værd, om forældre og søskende kunne tænkes mere ind i den pædagogiske overgangspraksis og dermed udnytte det potentiale for sammenhæng, der ligger her. 4.2 Savn Relationerne til jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børnene og det er et stort ønske at bevare kontakten til de venner, som de har mistet kontakten til i overgangen. En pige fortæller, at hun har skrevet et brev til to af sine bedste venner, som hun ikke længere går i skole med, fordi hun savner dem så meget. Om hun selv er kommet på denne ide eller det er foreslået af en voksen (forældre eller personale) fremkommer ikke i fortællingen, men selve handlingen illustrerer en fin måde at håndtere et savn på. En af pigerne mener også, at de yngre børn i børnehaven nok savner hende og de andre børn, som nu går i skole. Der er således en vis bekymring at spore hos børnene om, hvordan det går de børn, de ikke længere har daglig kontakt med. Enkelte udtrykker også savn af de voksne i børnehaven - og en overbevisning om, at de voksne i børnehaven også savner dem -, men det virker generelt som om at børnene har fundet sig til rette med skiftet i voksenrelationerne. Savnet er således ikke så udtalt for denne gruppe børn, hvilket vidner om, at der fra personalets og/eller forældrenes side tages godt hånd om afvikling af relationerne. 4.3 Forberedelse til skolen Når savnet til børnehaven generelt ikke fylder så meget hos børnene, kan det hænge sammen med de systematiske forberedelser til skolen, der har fundet sted i distriktets overgangspraksis og som på forskellig vis bidrager til en processuel afvikling af relationer og tilknytning. 3 Ibid 7
Børnenes fortællinger vidner om disse forberedelser og overgangsaktiviteter, der har fundet sted i distriktet. Børnene fortæller om besøg på skolen, om skovhytten og om et projekt, hvori der er indgået et ridderskjold, som alle børnenes navne står på, og som nu befinder sig på skolen. En af drengene fortæller, at han hver dag går over og ser sit navn på skjoldet. Han fortæller også hvordan skjoldet blev kørt fra børnehaven Emilie og overdraget til skolen under en højtidelig ceremoni. Fortællingerne dokumenterer således, at børnene er bevidste om, at de på forskellig vis har 'øvet sig' på at gå i skole gennem de pædagogiske overgangsaktiviteter. Men det er forskelligt, hvad de har oplevet at have øvet sig på - og hvad det frembringer af forventninger til skolen. For de fleste børn er det forventningen om nye kammerater og nye legemuligheder, der fortælles om. Relationerne til andre børn betyder generelt meget for børnene i overgangsprocessen og langt de fleste fremhæver mødet med nye børn, som det mest positive ved at starte i skole. Overgangsaktiviteter, der har til formål at børnene lærer hinanden at kende forud for skolestart, ser således ud til at have stor betydning og synes at blive godt varetaget i distriktet. Men tanke på de ting, der fremstår vanskeligt for børnene (se næste afsnit), kunne næste skridt i samarbejdet mellem børnehave og skole derfor være at styrke overgangsaktiviteter, der har til formål at introducere børnene til skolens arbejdsformer, regler og sociale rammer. 8
4.4 Det værste i skolen Således er der en del, der tyder på, at der kan være behov for øve sig mere på, hvordan det sociale samspil kan tage sig ud i en skolekontekst frem for i en børnehaveorienteret kontekst (som fx skovhytten). Særlig drengenes fortællinger rummer problemer med de sociale samspil i skolen. Enten i form af oplevelser, hvor de bliver drillet eller oplevelser, hvor de kommer på kant med reglerne i skolen og bliver irettesat eller skældt ud af de voksne. Både de børn, der selv oplever vanskeligheder med at finde sig tilrette og de børn, der oplever at andre børn får skæld ud, fortæller om dette som noget af 'det værste' ved at gå i skole. Et par af drengene fortæller om, hvordan de øver sig på 'ikke at drille, ikke at give en mavepuster og ikke at slå'. Man får fornemmelsen af, at det er et tema, der fylder en del i skolen, og som drengene har lidt svært ved at få styr på. Men også kravene i undervisningen kan være vanskelige at opfylde for nogle af børnene. De oplever det trættende at skulle arbejde med skriftlige opgaver i længere tid af gangen. En af pigerne fortæller om, hvordan hun bliver helt træt i hånden af at skulle skrive alle de bogstaver. På spørgsmålet om hun fortæller de voksne, at hun bliver træt i hånden, svarer hun nej. I stedet har hun udviklet sin egen pausestrategi, hvor hun går op og spidser sin blyant, mens hun hviler hånden. Hun har også prøvet at bruge den anden hånd i stedet, men, som hun fortæller, "så tegner man uden for stregerne". Historien vidner om, at børnene gør sig mange anstrengelser for at leve op til kravene i skolen, at det kan være svært, og at de ikke altid beder om hjælp, når der er behov for det. Men det fortæller også, at der (for nogle børn) er et stort gab mellem kravene i børnehaven og kravene i skolen, og at der kan være behov for fremadrettet at arbejde med dette, så børnene ikke starter med en oplevelse af, at de har svært ved at slå til i skolen. 4.5 Det bedste i skolen Mens nogle af børnene oplever bogstaver, tal og opgaver som kedeligt og lidt svært, er der andre børn, der elsker at lave opgaver - og gerne mange opgaver! De fortæller, at det er let at lave opgaver og de synes, at det er sjovt, når de skal tegne dyr og finde ord, der starter med et bestemt bogstav. På børnenes beskrivelser lyder det som børnehaveklasselederen gør sig umage med at finde undervisningsformer, der er appellerer til børnene og som på legende vis introducerer børnene for det faglige indhold. Selvom bogstaver og tal er højt yndet af en del af børnene, så er nye venner og oplevelsen af et nyt legeunivers dog det helt gennemgående bedste ved at starte i skolen. Alle børnene fortæller om glæden ved at møde nye venner og få nye legemuligheder. Børnene bruger generelt mange ressourcer i overgangen til skolen både på at fastholde relationer fra børnehaven og etablere nye relationer. Som forskning i skolestart viser, så beslaglægger dette en del energi og opmærksomhed hos det skolestartende barn, som 9
derved ikke kan fokusere i samme udstrækning på læring. 4 Derfor er det også af stor værdi, at der bruges tid og ressourcer på børnenes relationer i overgangen. Børnenes oplevelser af at det kan være svært at finde sig til rette i skolens sociale kontekst, peger på vigtigheden af at der er tilgængelig voksne eller andre hjælpere på udearealerne, hvor legene - og til tider konflikterne - især udspiller sig. I den sammenhæng fortæller én af drengene, at han ikke siger noget til de voksne, når han bliver sparket af de andre drenge. Også dette forhold kunne give anledning til nogle overvejelser ind i den eksisterende overgangspraksis. Fx kan brug af ældre elever som hjælpere i frikvartererne være en god ide. 5 4.6 Gode råd til nye børn På spørgsmålet om, hvad de nye børn, der skal starte i skolen til næste skal lære eller vide, har børnene fra den nuværende 0.klasse mange gode bud. Ud over at kunne hjælp nye børn, der skal starte i skole, fortæller de gode råd også om, hvor børnene selv oplever udfordringerne i overgangen til skolen. Rådene fra børnene er: At lære de andre børn at kende At vide hvilken klasse man skal gå i og hvor man skal sidde At lære læreren at kende At lære samværsreglerne At lære hvor tingene er - og hvor man finder toilettet At lære hvor man må gå til (udenfor) - at man kun må gå til 1. sti At man ikke må gå længere væk end man kan høre klokken ringe At vide hvad man må lege med At lære hvad man må gøre i skolen og hvad man skal At lære at høre efter, hvad de voksne siger Lære ikke at sige "Øv!" - men kun sige: "Det vil jeg gerne..." At man ikke må fjolle i timerne Rådene som børnene fremkommer med kan tjene som en slags tjekliste for drøftelserne i distriktet om, hvor den nuværende praksis synes at udfylde behovet og hvor der med fordel kan sættes ind i udviklingen og kvalificeringen af praksis. 4 Stanek, Anja: Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning. Ph.D. afhandling 2010 5 Se fx dette link til indlæg om ældre elever som heltefigurer (DCUM): http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/store-elever-som-heltefigurer-for-de-smaa-elever 10
December 2015 Inge Schoug Larsen 11