Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering OPUS- Klinik for unge med skizofreni er en specialfunktion og en del af Amb. P, Regionspsykiatrien Vest, og hovedkontoret er beliggende ved Hospitalsenheden Vest, Herning, Gammel Landevej 61. Telefon: 78474503. Man finder os ved Indgang P5, indkørsel fra Nørgårds Allé. Der er satellitkontorer i Ringkøbing, Tarm,, Skive og Viborg. Optageområdet er følgende kommuner i Region Midtjylland: Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing- Skjern, Struer, Lemvig,, Skive og Viborg. OPUS modtager patienter fra de 8 kommuner der tæller ca. 426.000 borgere OPUS-klinikken: OPUS-teamet er et tværfagligt ambulant team, som både kører ud til patienter og indkalder patienter til konsulterende samtaler på teamets kontorer. OPUS-teamet har sammen med psykoseteamet og E3 regionsfunktion for patienter med kompliceret skizofreni. Regionspsykiatrien Vest: Afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Vest udgøres af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Der er ansat læger, psykologer, afdelingssygeplejersker, udviklingssygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, funktionsledere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, serviceassistenter og portører. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Team OPUS består af 1 overlæge, 3 sygeplejerske, 3 psykologer, 2 ergoterapeuter, 1 socialrådgiver og derudover 1 sekretær. Teamet har et tæt tværfagligt samarbejde, hvor alle, undtagen sekretæren, har funktion som primærbehandler. Teamets overlæge har det overordnede behandlingsansvarlig. Pr. 01.01.2013 udgør teamets overlæge sammen med en afdelingssygeplejerske enhedsledelsen for følgende teams: OPUS-klinikken, Specialteam for ADHD, Specialteam for psykotiske lidelser og Team for misbrug og psykiatri. Vi samarbejder med: August 2014 Side 1 af 12
Pårørende. Internt er der samarbejde med de psykiatriske afdelinger og ambulante teams i Viborg, og Herning samt døgnhuset i Skive. Der er samarbejde med forskellige somatiske behandlings- og undersøgelsesafsnit. I primærsektor er der samarbejde med bostøtter/hjemmevejledere, sagsbehandlere, jobkonsulenter, hjemmesygeplejersker, bosteder, misbrugskonsulenter, sundhedsplejersker, familiebehandlere, praktiserende læger m.fl. Teamet samarbejder med OPUS-teams i Horsens og Risskov, Region Midtjylland og bliver superviseret af OPUS- teamet Risskov. Regionspsykiatrien Vest er uddannelsessted for medicinstuderende, psykologistuderende, ergoterapeutstuderende, social- og sundhedsassistentelever, socialrådgiverstuderende, falckredderelever, sekretærelever udover sygeplejestuderende. På afsnittet vil du kunne møde sygeplejestuderende fra andre moduler og skoler. Patientkategorier Henvisningskriterier: Patienter med nydiagnosticeret skizofreni i aldersgruppen 18-45 år. Diagnosen skal være stillet af speciallæge i psykiatri, og patienten må ikke have været i behandling med antipsykotika i antipsykotiske doser i mere end 12 uger før inklusion. Patienten må ikke være svært mentalt retarderet. I henhold til regionsfunktionen kan OPUS behandle patienter med skizofreni og misbrug, samt skizofreni og graviditet. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger og dataindsamling i forhold til: 1) Fysiologiske områder: Ernæring, medicininduceret overvægt, inaktivitet, nedsat funktionsniveau. KRAMS-faktorer generelt. 2) Psykosociale og eksistentielle områder: Ensomhed, angst, kriminalitet, suicidal adfærd, sekundære lidelser, krise, mestring, stigmatisering, selvmutilering, misbrug, pårørendesamarbejde, relationer. 3) Uddelegerede områder: Medicinering, test/screening, manglende sygdomsindsigt, udredning og diagnosticering. 4) Organisatoriske og administrative områder: Koordinering og planlægning af August 2014 Side 2 af 12
støtteforanstaltninger, dokumentation, tvangsforanstaltninger, opstart og afslutning af patientforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Afdelingens reference er funderet på et psykodynamisk forståelsesgrundlag, som står i samspil med biologiske, sociale og miljøterapeutiske behandlingsmetoder. De miljøterapeutiske principper centrerer sig om en tværfaglig og flerfaglig indsats, som har relationsbehandling, aktivitet, mestring og konflikthåndtering som vigtigste elementer. Vi tillægger de menneskelige relationer stor betydning, og vi anvender metoder, som støtter og udvikler patienternes og de pårørendes mestringsmuligheder overfor de problemer, som sygdommen giver dem. Kommunikation er omdrejningspunktet i den psykiatriske sygepleje. Sygeplejeopgaverne er disponeret ud fra sygeplejerskens fire virksomhedsområder: Udførende aspekt: Selvstændigt varetage individuel støttende kontakt på baggrund af en relationel og mestringsorienteret referenceramme. Selvstændigt indgå som kontaktperson for patienter med behov for langvarig støtte. Selvstændigt udføre sygepleje i overensstemmelse med bl.a. miljøterapeutiske, relationelle, psykodynamiske og kognitive behandlingsprincipper. Selvstændigt varetage sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske, religiøse og eksistentielle områder Selvstændigt deltage i målrettet samtalebehandling individuelt og i grupper. Selvstændigt støtte patienten i behandlingen. Selvstændigt vurdere patientens psykiske tilstand og behov for ændring i behandlingen. Selvstændigt vurdere patientens fysiske tilstand og behov for grundlæggende sygepleje. Selvstændigt støtte patienten i kontakten til andre professionelle behandlere og sociale myndigheder. Selvstændigt støtte patienten i at vedligeholde og opbygge netværk. August 2014 Side 3 af 12
Selvstændigt samarbejde med pårørende. Selvstændig varetagelse af medicinhåndtering. Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i udførelse af sygepleje Formidlende aspekt: Selvstændigt undervise og vejlede patienter og pårørende om symptomer, forløb og behandling. Selvstændigt undervise og vejlede patienter og pårørende med henblik på sundhedsfremme, mestring og forebyggelse. Fremme patientens forståelse for vigtigheden af egen indsats i behandlingen. At kende til kommunale og regionale tilbud til børn af sindslidende, og henvise hertil. At medvirke til støtte og vejledning til den sindslidende patient med børn. Ledende aspekt: At kunne varetage koordineringen af samarbejdet omkring patienten, således at alle relevante parter inddrages. På sikker, selvstændig vis videregive egne observationer mundtligt, samt skriftligt i EPJ med brug af et tydeligt fagsprog. Udvise overblik over komplekse problemstillinger og uddelegere opgaver til andet personale. Argumentere for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At være med til at sikre, at patientens sociale og juridiske rettigheder opretholdes. At kunne udarbejde handlingsplaner. Planlægge, udføre og evaluere, samt uddelegere opgaver i sygeplejen til udvalgte patienter. August 2014 Side 4 af 12
At kunne varetage funktionen som forløbsansvarlig sygeplejerske i samarbejde med denne, herunder opgaver som: stuegang, konference, samtaler m.v. Medvirke til et åbent og udviklende miljø i afdelingen. Udviklende aspekt: At bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje, bl.a. ved hjælp af supervision, refleksion og ved kontinuerligt at ajourføre egen viden. Medvirke til implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At kunne forholde sig kritisk og undrende til egen og andres udførte sygepleje. Argumentere for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Identificere og reflektere over fag etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Typiske patientforløb Teamet tilbyder et intensivt 2-årigt behandlingsforløb til unge, der har nydiagnosticeret skizofreni. Behandlingen bygger på forskningsresultater fra OPUSbehandling i Århus og København og tager sit afsæt i kognitiv terapi og principperne for opsøgende psykoseteam. Derudover er teorier om relationsbehandling og mestring et væsentligt omdrejningspunkt i behandlingen i Regionspsykiatrien Vest. Hver primærbehandler er behandler for 10 patienter. Behandlingen består af ugentlige samtaler, som kan foregå i patientens eget hjem, når det er hensigtsmæssigt. Der iværksættes hurtigst muligt også tæt samarbejde med pårørende. Behandlingen består af både medicinsk behandling og psyko-sociale interventioner. Udfra en individuel vurdering tilbydes patienter også gruppebehandling i form af psykoedukation, social færdighedstræning og kognitiv gruppe. Endelig er der tilbud om flerfamiliegruppe og psykoedukation for pårørende i gruppe. Det sidste halve år af behandlingsforløbet nedtrappes kontakthyppigheden, og der planlægges en hensigtsmæssig overgang til videre behandling i distriktspsykiatrien eller til forløb i socialpsykiatrien med opfølgning ved egen læge. Patienterne kan udover skizofrenidiagnosen have bidiagnoser fx: August 2014 Side 5 af 12
Misbrugsdiagnoser Depression Angstdiagnoser Personlighedsforstyrrelser ADHD Dom til behandling Metoder i klinisk praksis Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem/primær behandlerfunktion Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen Trygheds-/ utryghedsmodellen Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Bevar barndommen ADHD rating scale HoNOS SANS/SAPS BAI PSE Hamilton Ernæringsscreening Kognitive metoder Psykoedukation Tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok, Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Mestringstankegangen Telemedicin Relationsbehandling Medicinafstemning Behandlingsdom August 2014 Side 6 af 12
Den Danske Kvalitets Model, (DDKM) Patientsikkerhed. Utilsigtede hændelser Konflikt- og voldshåndtering KRAMS Udvikling af den elektroniske patientjournal Kognitiv behandling Arbejde med stemmehøring Fokus på arbejdsmiljø Psykoeducation Pårørende politik OPUS forskningsprojekt Livsstilsprojekt Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Regionspsykiatrien Vest, Herning, er der ansat tre kliniske vejledere til at varetage den kliniske vejledning af sygeplejestuderende, fordelt på 5 sengeafsnit og 5 ambulante enheder. Der sendes min. 14 dage før første dag i afdelingen, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Første dag er der fælles introduktion, ved de kliniske vejledere, til psykiatrisk afdeling. I løbet af første uge vil en sygeplejerske introducere sygeplejestuderende til teamet/afsnittet. Klinisk undervisning Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og/eller sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk og fagligt miljø. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes der selvstændigt med opgaver og vejledningen tilstræbes at være præget af kollegialt ligeværd. I hele perioden vil du have sparring med sygeplejersker med stigende aktiv deltagelse og selvstændighed. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. August 2014 Side 7 af 12
Der vil være planlægningssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring, fokus på personlige og faglige forudsætninger samt drøftelse af den individuelle kliniske studieplan udfærdiget i e-port. Det fælles elektroniske evalueringsskema præsenteres for den studerende. Der vil være ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e- port, samt støtte i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. De kliniske vejledere kan endvidere vejlede den studerende i praksis, hvor der tilstræbes før-, under- og eftervejledning. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer vil også ofte varetages af den daglige vejleder. Den daglige vejleder er endvidere rollemodel og ansvarlig for at inddrage den studerende i praksisfællesskabet. (Daglig vejleder kan være forskellig fra dag til dag, men den studerende skal optimalt vide, hvem de skal gå til den enkelte dag). Derudover tilstræbes det at afholde ugentlige gruppevejledninger ved kliniske vejledere. Dette kan dog kun lade sig gøre, når der er flere modul 12 studerende i huset på samme tid. Fokus for gruppevejledningerne er at øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Planlagt studieaktivitet: Seminar ( Bilag 2 i modulbeskrivelsen). Seminaret tager udgangspunkt i et autentisk patientforløb og finder sted på det kliniske undervisningssted i den midterste del af modulet. Formålet er, at den studerende gennem en kommunikativ aktivitet med kollegaer på det kliniske undervisningssted, opnår ny erkendelse og nye perspektiver på sygepleje til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og relevant viden knyttet til modulets fagområder. Rammer: Seminaret afvikles af den studerende og afholdes på det kliniske undervisningssted. Tidspunktet aftales mellem den studerende og den kliniske vejleder. Ved evt. sygdom aftaler den studerende og den kliniske vejleder nyt tidspunkt. Udover den studerende og den kliniske vejleder deltager fagpersonale fra det kliniske undervisningssted samt eventuelle medstuderende. Den studerende er i samarbejde med den kliniske vejleder ansvarlig for at fagpersonale og eventuelt medstuderende deltager. Studieaktiviteten består af et skriftligt individuelt udarbejdet oplæg som er afsæt for en refleksion/ diskussion med kollegaer. Forberedelse til seminaret Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maksimum 2 sider og distribuerer dette til de øvrige deltagere senest to hverdage før afvikling af seminaret. Det skriftlige materiale må ikke indeholde personfølsomme data (jf. Juridiske og etiske retningslinjer for anvendelse af patientoplysninger). Det skriftlige oplæg lægges endvidere som en fil i e-portfolio under August 2014 Side 8 af 12
præsentationsportfolio i mappen Præsentation af studieaktiviteter på modul 12. Samtidig adviseres den kliniske sygeplejelærer pr. email. Det skriftlige oplæg skal indeholde: Indledning, hvor det valgte emneområde bliver introduceret og illustreret med en konkret situationsbeskrivelse, hvor den studerende selv har været i interaktion med en patient. Udgangspunktet kan være en patientsituation, en gennemført aktivitet med en patient, en undren over en hændelse med en patient, et etisk dilemma eller anvendelse af en standard i forbindelse med instrumentel eller specifik sygepleje. Klinisk relevant problemformulering Kort redegørelse om litteratursøgning, samt præsentation af og begrundelse for de teorier, begreber samt udviklings- og forskningsresultater der er valgt til bearbejdning af problemformuleringen. Relevante fagområder fra modulet inddrages. Referenceliste Seminarafvikling I seminaret deltager den studerende, den kliniske vejleder, personalet og eventuelt medstuderende. Det forventes, at alle deltagere er velforberedte til seminariet. Alle er ansvarlige for at bidrage med kvalificerede input og aktivitet. Den studerende er ansvarlig for at diskussion og teoriforståelse tager udgangspunkt i problemformuleringen. Den kliniske vejleder er sparringspartner i forhold til at støtte op om dette. Seminaret inkl. evaluering har en varighed på 45 min. Den studerende afvikler et oplæg på 10 minutter, hvorefter han/hun leder den videre proces, hvor der reflekteres med inddragelse af de øvrige deltagere. Studieaktiviteten afsluttes med, at den studerende sammenfatter diskussionen i forhold til problemformuleringen. Herefter evaluerer den kliniske vejleder. Evaluering af studieaktiviteten Den kliniske vejleder giver en mundtlig tilbagemelding af studieaktiviteten. Evalueringen rettes mod den studerendes evne til dialog, faglig argumentation, dybde i teoriforståelsen, inddragelse af udviklings- og forskningsbaseret viden i dialektik med praksis og evne til at engagere tilhørerne under formidlingen. Udvikling af klinisk sygepleje ( Bilag 3 i modulbeskrivelsen). Teoretisk undervisning I skal læse det opgivne pensum fra modulet samt den generelle kliniske studieplan. Derudover forventes det, at den studerende har repeteret sit modul 8 pensum. Studiemiljø Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) August 2014 Side 9 af 12
Studie og vejledningsrum i huset. Fag og studielitteratur til opslag og kopiering. Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og afdelingen. Mulighed for relevante studiebesøg. Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom konferencer og supervisioner. Mulighed for samarbejde med øvrige studerende, bl.a. i gruppevejledning Studier i OPUS foregår primært i patientens eget hjem og er observerende, interagerende og i afgrænsede situationer på et mere selvstændigt niveau. Der kan foregå studier i gruppebehandlingstilbud, som psykoeduaktion og social færdighedstræning afhængig af behandlingsforløbene i aktuelle periode. De planlægges ud fra individuelle patientforløb. Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der er mulighed for før- og eftervejledning i forbindelse med patientkontakt. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Studietiden er fastlagt til teamets åbningstid mandag fredag i dagtid og tilrettelægges i samarbejde med sygeplejersken og den kliniske vejleder. Forventninger til den studerende Grundlæggende er holdningen, at praksis læres i praksis. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Dog er der 30 timers tilstedeværelsespligt ugentligt. Herudover skal der påregnes 12 timers selvstudie. Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur. Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler. Anvende og ajourføre eportfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Udarbejde cases til gruppevejledning og fastlagt studieaktivitet. Den studerende er selv ansvarlig for at synliggøre overfor afsnittet, hvad der er studiefokus samt hvad der er behov for støtte til. Den studerende skal her og generelt, være opsøgende i forhold til vejledning i afsnittet samt hos klinisk vejleder. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den August 2014 Side 10 af 12
kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De tre kliniske vejledere, Mogens Svane, Heidi Schmidt og Helle Steffen, har alle mange års erfaring indenfor psykiatrien, og har alle klinisk vejleder uddannelsen. Helle Steffen har endvidere specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, og Heidi Schmidt færdiggør diplomuddannelsen i foråret 2013. De kliniske vejledere har alle deltaget i mange kurser og temadage vedrørende læring og vejledning, psykiatrisk sygepleje og behandling. Vi har endvidere deltaget i Linda Kragelunds treårige forskningsprojekt om sygeplejestuderendes læringsmuligheder i psykiatrien. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-700 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. (Pensumlisten, udleveres i klinikken). Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstille den studerende til intern klinisk prøve, er der krav om: - deltagelse i diverse kliniske sygeplejeopgaver knyttet til plejen af patienter - udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan - gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminarer - gennemførelse af fastlagt studieaktivitet. - forberedelse og aktiv deltagelse i vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - dokumentation af selvvalgt litteratur i eportfolio - brug og opdatering af eportfolio. - Tilstedeværelsespligten skal være opfyldt Udarbejdet af kliniske vejledere: Heidi Schmidt, Helle Steffen og Mogens Svane Undervisningssted: Regionspsykiatrien Vest, Herning August 2014 Side 11 af 12
Dato: Juni 2014 Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Betina Funder. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen August 2014 Side 12 af 12