Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed. Og al er faring viser, at det er en investering, der vil kunne betale sig. For seks år siden blev hele misbrugsafdelingen i Odense Kommune udsat for en gennemgribende organisationsudvikling, der skulle rette op på en problematisk situation. Afdelingen var på hælene, og der var dårligt klima, højt sygefravær og stort gennemtræk. Ved at introducere nye anerkendende metoder på arbejdspladsen lykkedes det i løbet af ni måneder at rette skuden op, og den nye organisationskultur smittede af hele vejen ud i yderste led. Helt ud til de hjemløse misbrugere på mødestederne. De rapporterede tilbage, at de pludselig følte sig mere som mennesker end som misbrugere. En af konsulenterne bag den vellykkede aktion i Odense, ledelses- og organisationskonsulent Carsten Hornstrup, fra konsulentvirksomheden MacMann Berg, har den seks år gamle opgave i forholdsvis frisk erindring. For denne sommer dukkede der pludselig en mail op fra en af de berørte misbrugere. Tænk. Der kom en mail med tak. Forestil dig, at der er nogen, som sætter sig for at sende en mail til en konsulent. Det gør mig sgu glad, når nogen af de allersvageste borgere også får noget ud af sådan en proces, siger Carsten
Der er mindre afstand mellem folk i et miljø, der er anerkendende, end i et miljø, der er kritisk. (Carsten Hornstrup, MacMann Berg) Han var den første, der introducerede den anerkendende metode på det danske bogmarked, og det anerkendende som metode dukkede op i hans professionelle liv, mens han arbejdede som organisationskonsulent i Århus amt i 90 erne. Når man først en gang oplevet, at det virker, når man går efter ressourcerne frem for efter fejl og mangler for at komme videre, så er det helt fantastisk, og jeg tænkte bare wauw. Det må jeg skrive en bog om, husker Carsten Anerkendelse Det er små 30 år siden amerikanerne opfandt begrebet Appreciative Inquiry. Ti år senere begynder begrebet at dukke op i dansk kontekst, og for ti år siden blev det introduceret i bogform på dansk af ledelses- og organisationskonsulent Carsten AI kan oversættes til anerkendende eller værdsættende samtale eller anerkendende eller værdsættende nysgerrighed, men i almindelighed taler man om anerkendende metoder. Herhjemme er metoden først slået igennem på socialpædagogiske arbejdspladser, og derfra har den bevæget sig opad i organisationerne og ind på HR- og ledelseskontorerne. og samtaleformer. 2
300 kursister i København Den anerkendende metode spiller i dag en stor rolle i mange ledelses- og organisationsudviklingsprojekter, og Carsten Hornstrup har senest arbejdet med daginstitutions- og skoleledere i Vejle, Odense og Københavns Kommuner. Eksempelvis har Københavns Kommune foreløbig haft 300 ledere igennem et kursusforløb i systemisk anerkendende ledelse. Det er et forløb på syv gange to dage, som ender med eksamen på diplomniveau. Baggrunden for projektet var en undersøgelse fra 2007, der viste, at mange medarbejdere ikke oplevede sig set af ledelsen. De savnede feed back og klarhed. En af styrkerne ved systemisk anerkendende ledelse er grundlæggende det humanistiske menneskesyn, der respekterer det enkelte individ og synes, det er interessant. Det giver i det hele taget en hel del kommunikationsredskaber og skaber andre måder at tale sammen på, siger HR-chef i børne- og ungdomsforvaltningen, Stig Scheirmer. Han har set mange ledelsesteorier poppe op og ned, men anser den anerkendende tilgang for at være langtidsholdbar. I forhold til forholdsvis store personalegrupper kan man få resultater, som jeg ikke kan forestille mig, at man kan få på mange andre måder. Her kan man styre, at alle får sagt det, de mener, og alle føler sig respekteret i situationer, hvor der ellers let kan blive mudderkastning, siger HR-chefen. Grundtvigsk Konsulent Carsten Hornstrup har også en fornemmelse af, at den anerkendende metode vokser sig stærkere og stærkere. I øjeblikket er Danmark det sted, hvor de anerkendende teorier er mest udbredte. 3
Jeg har lige holdt oplæg for 350 ledere på det socialpædagogiske område, og for dem var den anerkendende sprogbrug en hjemmebane. Omvendt har jeg også lige holdt oplæg for 30 HR-chefer i Sverige, og der var kun to, der havde hørt om den anerkendende tilgang. Det kan hænge sammen med, at hierarkierne i Sverige er meget stærkere, end de er hos os, siger han. Når det anerkendende har haft så god gennemslagskraft i Danmark, så skyldes det, ifølge Carsten Hornstrup, først og fremmest, at det virker. Hvor vil du helst være? Et sted, hvor du bliver anerkendt. Eller et sted, hvor du bliver kritiseret, spørger han. Og det er ifølge Hornstrup ingen tilfældighed, at Danmark har verdensrekord i brugen af den anerkendende metode. Det passer godt til os og vores kulturtræk, som er jovialt, handlingsorienteret. Som jeg ser det, hænger det også godt sammen med N. F. S. Grundtvig, som har spillet en stor rolle for dansk kultur. Det handler om at finde ud af tingene og gøre det med respekt for forskellighed, siger han. Carsten Hornstrup kan se, at den anerkendende tilgang kommer på prøve i kritiske situationer, hvor mange typisk vil reagere på rygmarven og bliver kritiske. Hvis der laves fejl på én ud af 1500 institutioner, så går der kun få minutter, førend man foreslår, at der strammes op og indføres nye retningslinjer. Det er rygmarvsreaktionen, og det er noget, vi har lært. Men man kunne i stedet gå anerkendende nysgerrigt til værks og som forvaltningschef tage telefonen og ringe rundt til de decentrale ledere og høre, om de har nogle ideer til at forebygge gentagelser. Hvad mon lige giver mest følelse af anerkendelse? En ny retningslinje eller et telefonopkald fra chefen? 4
Den anerkendende teori kommer fra USA. Den blev udformet på baggrund af en undersøgelse af en stor hotelkæde, hvor nogle hoteller fungerede dårligt og andre fungerede godt. Undersøgelsen afslørede en forskel i omgangstonen, og de gode hoteller havde en mere respektfuld og anerkendende form. 5