Denne transskribering anvender vi med formålet om at få vores telefoniske interviews på skrift. Vi lægger ikke særlige overvejelser i toneleje, ej heller i pauser mellem spørgsmål og svar. Interviewet med Claus Skytte blev foretaget af Leander og Vladik, og vi vil fremover betegne vores navne efter forbogstav, ligeledes vil vi gøre med informanten Claus Skytte. Vores navne betegnes altså fremover som: Leander (L), Vladik (V) og Claus (C): (C) Ja, hallo det er Claus Skytte. (V) Ja hej Claus det er Vladik og Leander fra studiegruppen fra Roskilde Universitet. (C) Hej Vladik og Leander, jeg er klar lige om to sekunder, jeg skal lige sige farvel til en. (L) Hej igen. Ja vi har et par spørgsmål der først og fremmest drejer sig om Resecond, og så derefter også din holdning til deleøkonomi sådan generelt set. (C) Ja. (L) Vores første spørgsmål det er: Hvad var de bagvedliggende tanker for jer at starte Resecond? (C) I har læst bogen ikke? (V) Jo det har vi (C) Så der har du også svaret, men i har alligevel foreslået at lave et interview omkring det eller hvad? (V) Ja ja, det kan man sige ja. (C) Ja ja, for ellers så er det ikke godt nok. (C) De bagvedliggende tanker var om vi kunne ændre, hvad skal man sige.. den normale transaktionsmåde at handle på, hvor der var nogle penge i den ene ændre og varer i den anden ende, og se om man kunne vende det på hovedet, og få folk til at give før de tager. Så man melder sig ind i et fællesskab og i det her tilfælde et shared walk-in closet hvor man kunne gå ind og give noget og
i det her tilfælde kjoler og så få en anden kjole. Så simpelthen om det var muligt at lave verdens første bytte kjolebutik. (V) Ja, lige præcis. (C) Og det var et eksperiment vi ville lave for at se om det kunne lade sig gøre. (V) Ja, fornemt ja. Og som et andet spørgsmål: Tror du det er lettere at hvad skal man sige.. at starte op hvis det for eksempelvis var i USA, kontra Danmark? (C) Det kan jeg ikke svare på, jeg har aldrig prøvet at lave noget business i USA, det ved jeg ikke. (V) Nej okay. (C) Ingen anelse. Men hvis jeg skal sige noget, så er det at før deleøkonomi kan lade sig gøre, så er der fire parametre der skal være til stede. Det første er at der er enormt meget stor tillid til hinanden. Den anden er en community følelse, en slags foreningsdanmark og at der selvfølgelig er noget at bytte, og at der er nogen der vil være med. (V) Ja.. (C) Hvis vi tager USA så er der jo, i og med at der bor 400 millioner mennesker der, så er der jo 200 millioner kjoler og de har rigtig mange mennesker der gør det, og det har vi jo ikke i Danmark da vi ikke er så mange mennesker her. Omvendt så har vi verdens største tillid til hinanden og vi har også den her foreningsmentalitet. Så det der med at have tillid til, at hvis jeg går ind og afleverer min smukke kjole at jeg så senere også ville kunne få en der var ligeså smuk, det kræver noget tillid. Det har vi i Danmark mere end vi har i USA. Omvendt bor der ikke så mange i Danmark i København som for eksempel i New York, så det er et andet parameter. Så det at der er flere mennesker der bor tættere på hinanden vil gøre det lettere at løbe rundt i USA, men jeg har ikke drevet virksomhed i USA så jeg kan ikke svare, men jeg kan kun sige at der er de her parametre der hedder tillid, community, kapacitet og volumen, og der er Danmark rigtig dygtig til tillid og community og USA er dygtig til volumen og kapacitet. (V) Ja, fornemt.
(L) Du skriver også i din bog at der har været nogle udfordringer ved opstart af Resecond. Blandt andet skriver du at der har været nogle udfordringer ved opstart af dankort terminal som var lidt svært at kunne forklare over for nets og hvordan det skulle fungere. (C) Ja.. (L) Er der andre udfordringer i har haft ved Resecond fordi det var noget anderledes? (C) Ja.. Ja det hele. I og med at det hele var anderledes, var der ingen ting vi kunne tage for givet så alt har været udfordringer og vi har også hele tiden ændret, altså vi har lavet den der measure learn tanken, at i stedet for at sætte tingene fast fra dag ét, så har vi hele tiden løbende ved at spørge vores medlemmer, forsøgt at forbedre virksomheden, således at den passer bedst til dem. Der var den største udfordring måske i forhold til bytteøkonomi som vi kan kalde det her, at man ikke forventer at det er gratis. Det ligger sådan lidt i kortene at hvis vi bytter noget, jamen så bytter vi lige over. Og det var der ligesom mange der ikke rigtig kunne forstå, jamen jeg bytter jo min kjole for en anden kjole, hvorfor skal i så have profit på det? (L) Ja.. (C) Så det har været en stor udfordring, og det kræver ligesom at man ser et længere perspektiv i det, at man som medlem ikke tænker på at give og tage nu og her, men tænker på en længere periode. Så det har klart været en stor udfordring, også i det hele taget at finde den rigtige pris man skulle betale for det. Vi prøvet 600kr. for et halvt år, vi prøvede noget med et klippekort vi prøvede nogle forskellige priser per måned, vi prøvede med og uden vinding. Så landede vi så på 139 kr. om måneden som virker meget fornuftigt som gør at vores butik kan løbe rundt, men ikke at vi tjener noget på det. (L) Ja.. (C) Det går helt råt til at betale husleje og vores ansatte. (V) Okay, men som du selv siger... man kan godt få et indtryk af nemlig at Resecond, ja bare er en bytteordning, men hvordan mener du at det adskiller sig altså fra bytteøkonomi til at være deleøkonomi? Hvad er det afgørende? (C) Deleøkonomi er ligesom, der er forskel på deleøkonomi og deleøkonomi.. Der er nogle der går til deleøkonomi og siger, at det handler om at vi skal passe på klodens ressourcer og at vi derfor
skal dele i stedet for at eje. Der er nogle der siger at det er den tredje internetbølge der gør at man nu kan sælge, lease og leje rigtig smart med hinanden. Så jeg plejer at kaldet det deleteknologi, altså en teknologi der kan give os overblik over levekapacitet så vi kan tilføre det ved at købe, lease, leje, bytte eller bare dele eller bare forære det væk. (V) Ja.. (C) Og dermed der prøver vi altså at lave nogle forskellige undergrupperinger. Altså hvis du for eksempel kører Uberbil så er du, så laver du en form for tjanseøkonomi der er baseret på deleteknologi. Hvis du lejer din lejlighed ud gennem Airbnb jamen så er du inden i en lejeøkonomi, under paraplyen som bliver kaldt deleøkonomi. Hvis du laver et opslag på Facebook og siger ''Jeg har en sofa, kom og hent den gratis'', så er du ovre i en (..)økonomi. Hvis du er inden i Resecond så er du inden i fællesforbrug, som igen ligger under paraplyen deleteknologi, som bliver kaldt deleøkonomi. (V) Okay, ja også noget andet i forhold til noget som du nævner i din bog. Har Resecond en konkret forretningspolitik? Eksempelvis siger du, at folk er nogle tagere og at i gerne give mindst og få mindst muligt. Er der nogle faste rammer, regler måske, som Resecond har over for sine kunder? (C) Ja, altså vi har brugerbetingelser. Der kan du bare gå ind på hjemmesiden og downloade, eller ikke downloade, men bare trykke på knappen hvor der står brugerbetingelser, som man skal acceptere for at være med i klubben. Det er jo at man blndt andet kommer med noget tøj som er pænt og rent og kan tåle at blive byttet. Vi har også en liste med tøj og mærker som vi ikke kan tage ind som ikke kan tåle at blive byttet i stor til. Så der bliver produceret til kun at kunne bruges 1-5 gange før de går i stykker. (V) Okay.. (C) Så det kræver selvfølgelig en vis kvalitet af kjolerne for at de kan blive byttet op til 40 gange før de ikke kan mere. (L) Okay, fornemt ja. I forhold til at du også et par gange nævner Rachel Botsman i din bog og at i bliver inspireret lidt af hende. (C) Nej meget. (L) Ja lige præcis
(C) Utrolig meget. Det ændrede mit liv så jeg gik ud af (??)branchen og startede mit nye liv. Så det er meget understillet at sige vi blev inspireret. Det ændrede vores liv. (L) Og.. hvis man skulle være lidt råt ved det. Hvilken, altså hun har jo tre typologier. Noget med produkt-service systemer, og noget redistributionssytemer og samarbejdende livsstile. Hvor hen vil du placere Resecond i.. (C) Hun har så senere faktisk udbygget med endnu flere grupperinger. Det er trods alt 4½ år siden at hun skrev bogen der. Så jeg vil sige at vi er under det hun i øjeblikket kalder etisk deleøkonomi eller det som er den rene form for collaborative consumption. (L) Okay ja. (C) Og så prøv lige at stille mig spørgsmålet igen så jeg kan spole tiden tilbage og putte det under hendes. (L) Ja okay, det jeg spurgte om det var i den bog jeg har læst der har hun jo tre typologier, det var produkt service systemer, så var det redistributionssytemer og så var det samarbejdende livsstile. (C) Ja, det er den første (L) Det er den første? (C) Ja men der er sket meget siden da. Hun har været den første til overhovedet bare at prøve at undersøge det her. Hun er blevet meget dygtigere til at gruppere det. Det kan du finde på en side. Samtidig har det også udviklet sig så meget at der begynder at udvikle sig en hel underskov af måden som man kan bruge teknologien på ti l at dele. (L) Okay fornemt ja. (C) Det vil sige, i forhold til når jeg nu siger deleteknologi så er deleteknologien jo mindre vigtig end i forhold til da man jo kom ind analogt og tog og gik med en kjole. Så vi startede faktisk ikke med deleteknologien men med skal vi sige, en sådan rent fysisk deleøkonomi. (V) Også noget andet som jeg lige vil spørge dig. Det man siger med at folk er tagere, hvordan håndterede i det, i forhold til Resecond?
(C) Simpelthen ved at tage fat i dem. Tale til dem og få dem til at forstå at hvis alle gjorde som dem, så var der ikke lang tid til at der ikke var noget i butikken som nogle ville have. (V) Ja.. (C) Så vi var meget meget fra at vi først ikke tænkte hvordan skal vi gøre det, kan det løses ved at lave nogle regler? Ja det skal det selvfølgelig også, men simpelthen tage fat i folk og fortælle dem hvordan det hænger sammen. Det gør vi. (V) Ja okay, men kræver det ikke at man har en vis forstand på kjoler og stof. Nu ved vi jo at din kone har forstand på det, men i forhold til man skal jo vide hvad der er dårligt og hvad der er skidt, men var det meget let at se for jer? (C) Man kan jo sige at man skal aflevere noget som man selv gerne vil have. Så der kan man jo starte. Hvis der for eksempel kommer én ind med en eller anden lás, kunne du selv godt tænke dig den her? Nej okay, tror du måske der er andre der kunne tænke sig det? Så det er sådan meget håndholdt hvis man kan sige det. (V) Ja, fornemt ja. Og så også, du har faktisk været inden på det. Kan du komme med nogle konkrete eksempler hvor kunder har måske, sagt til jer at det her kan forbedres, eller det her burde i gøre, hvorefter i faktisk har implementeret det? (C) Ja, faktisk alt hvad de har sagt. Alt fra prispolitikken til åbningstider til kvalitetskrav. Altså vi har eksperimenteret med alle kjoler til kun nogle specielle kvalitetskjoler til at være inden, til specielle brands. Det har hele tiden været igennem vores Facebook side, altså facebook.com/resecond hvor vi har spurgt ud til, hvad skal vi gøre? Vi har introduceret lånekjoler hvor man skulle låne hinandens kjoler som man skulle aflevere tilbage igen, men det var der ikke interesse for, så det gjorde vi ikke. Så vi har selv anskaffet os nogle kjoler som vi har eksperimenteret med i Århus med fin succes. Men alt bliver gjort efter vi spørger vores medlemmer til råds enten i butikken eller på vores facebook side. (L) okay super ja. Vi vil prøve at vende blikket en smule mere mod deleøkonomi og hvad det er for dig. Nu har du jo selv en deleøkonomisk virksomhed kan man kalde det. Hvilke kriterier, succeskriterier er der for at man kan kalde sig en deleøkonomisk virksomhed, altså hvad er det der gør at man er en deleøkonomisk virksomhed ifølge dig?
(C) Lidt igen kommer det an på hvordan man definere deleøkonomi. Men man gør noget som man deles om og sparer på klodens ressourcer så at vi kan hjælpe mod klimaopvarmning eller at man bruger en deleøkonomisk deleteknologi til at komme i kontakt med noget kapacitet, altså nogle ting og sager, eller noget som folk kan og vil, som man ikke kunne før i tiden. (L) Okay! Ja nu vil vi også lige spørge dig, nu er det jo lidt kontroversielt i forhold til Uber, men nu mener du jo at Uber er en delevirksomhed? (C) Det er deleøkonomi ja. (L) Okay, fornemt. (C) Men igen, hvis du mener at deleøkonomi handler om at vi skal finde på nogle bedre måder at bruge vores ressourcer på for at reparere planeten så vil den slags mennesker sige at det ikke er deleøkonomi. Det er jo så fordi jeg mener at det ikke er deleøkonomi, men tjanseøkonomi, men at det hører under deleøkonomi, som paraplyen ikke? Andre vil også sige at deleøkonomi går helt tilbage til 1881, da vi fik det første folkelige parti. Vi har jo et Danmark hvor vi deler verdens højeste skattetryk, vi deler penge med nogen som vi slet ikke kender, vi deler vores skoler, vores veje, vores uddannelser og alle mulige ting, vores sygehuse med hinanden, så derfor er Danmark et deleøkonomisk land. Så så derfor har jeg haft behov for at sætte den her streg i sandet der hedder; det handler om teknologi og den tredje internetbølge som giver nogle muligheder som vi ikke havde før i tiden. Og så man kan endelig vurdere om man er af politisk overbevisning som vurdere om Uber er deleøkonomi eller ej. (V) Yes okay. (C) Men i min bog der er Uber deleøkonomi. (C) Ja forstået ja. Og lidt i forhold til det der med muligheder. Dem er der jo mange af med dele konomi Det kan de fleste jo godt blive enige om. Men er der nogle ulemper ved deleøkonomi? eksempelvis med at der er et stigende antal freelancerearbejdere, der er noget skattely og så videre og så videre. Er der nogle ulemper som du ser ved deleøkonomi, og kan påpege? (C) Jeg tror deleøkonomien kan komme til at blive hvad pengeøkonomien var for det 21. århundrede det vil sige skat, rettigheder, mindsteløn og alle parametre er i spil og derfor er der masser af ulemper men hvis man forstår at lave en plan fra kvartal til kvartal, så kan vi bruge
deleøkonomien til at ændre vores ressourcer mere effektivt og gøre livet lettere og billigere for forbrugeren. Men der er bestemt masser af ulemper og ting der skal undersøges, men jeg tror bare ikke at man skal starte med at gøre det hele forbudt eller regulere sig ud af det, eller bringe det tilbage til en tid hvor vi slet ikke er, men derimod se hvilke muligheder der er i det. Men der er masser af udfordringer, der er ikke andet end udfordringer, men der er lige så mange muligheder. (V) Ja ja, og det fører mig så lidt til.. Jeg kan høre lidt på dig, at du ser deleøkonomien, ikke så meget som et supplement til vores nuværende form, men til at være den styrende økonomiform. Er det rigtig forstået? (C) Nej, jeg tror at deleøkonomi bliver en tilbygning til den eksisterende økonomi fordi den kan opgøres i andet end penge. De har fået muligheden nu gennem deleteknologi i det hele tiden, at betale med data når vi er på facebook gratis, men at vi sælger vores data til reklamebureauer, når vi giver stjerner til folk, når vi bruger Uber eller Airbnb og vi kommer også til at se at vi kommer til at bruge time brands, at vi ikke betaler med penge men at vi betaler med tid. Under et hedder det simple financial technology og det giver simpelthen nogle flere muligheder end at betale end udelukkende med penge hvilket med som at automatiseringen vil resultere i at 30% af arbejdsstyrken.. så derfor er der behov for at man kan betale med andet end usle lommer. (V) Ja okay, det er selvføgelig også en mulighed ja. Men hvorfor tror du at hvis det er så stor en mulighed, hvorfor tror du så at befolkningen generelt, altså medier er jo også med til det, at skabe den store skepsis over for deleøkonomien når den er fortaler for så mange positive ting kan man sige? (C) Folk er ikke skeptiske overhovedet. Tværtimod for et år siden var der 3 procent af danskerne der brugte det og nu er det cirka 10% så det er en tredobling på en år og om tre år så er det 100 %. Så der er kun skepsis hos de virksomheder som bliver udfordret og bliver udkonkurreret. (V) okay ja, men man kan sige at er det så bare resultatet, at så må man bare acceptere resultatet af at som med Uber, at de undergraver den eksisterende taxabranche? Er det bare udviklingen så? (C) Jamen det er vel ikke mere end at taxabranchen udkonkurrerede heste transportbranchen, altså det er den nye teknologi der gør livet lettere og billigere for mennesker og forbrugerne har altid vundet. Grunden til at vi ikke kører rundt i damplokomotiver eller bruger vandmøller, hver eneste
gang der kommer en ny og bedre teknologi så bliver de gamle udkonkurreret hvis de gamle ikke kan gøre livet lettere og billigere. Det er naturligt, det sker altid. (V) Det tror jeg at der er mange der kan blive enige om,men det tror jeg så bare skal foregå på lige konkurrencevilkår. Er det ikke der de fleste er utilfredse? At det ikke gør det? (C) Jo det er jeg enig med dig i. Man er nødt til at finde ud af hvordan man gør det her på en ordentlig måde. Men jeg tror ikke at det er et spørgsmål om at lave flere reguleringer men jeg tror det er et spørgsmål om at fjerne nogle reguleringer, for dem som føler at de ikke konkurrere på lige vilkår. (V) Okay ja, så i dine øjne, så skal deleøkonomi måske, ja være mere legitimt, for at det rigtig kan opblomstre? (C) Nej nej nej, det skal nok gå. Det er lige så naturligt at man for 10 år siden at folk ikke vil købe noget som helst på nettet og sagde, at det der kommer aldrig til at ske, til at vi 10 år efter er i hård konkurrence til detailhandel. Alt hvad der gør livet lettere vinder altid, og det gør deleøkonomien også på længere sigt. (V) Jamen ved du hvad Claus, vi siger mange tak for det hele. Vi siger mange tak for interviewet og det har virkelig hjulpet os meget og kommer til at gøre det. (C) Og hvis i har flere spørgsmål så kontakter i mig bare igen. (L) Ja tak, det skal vi nok gøre, men tusinde tak for hjælpen! (C) Jamen det er iorden, i må have en god weekend. (V) Tak og i lige måde, hej!