Referat 14/10-2010 NVF, Udvalg Broer og tunneler Ordinært medlemsmøde i Danmark Tid: Sted: 28. september kl.10:00 til ca.15:00 Kommandoposten, Otto Busses vej, København S Deltagere Henrik Elgaard Jensen Asger Knudsen Bo Brøndum Pedersen Christian Von Scholten Finn Berthelsen Henrik Rohde Nielsen Mette Glavind Ole Kristiansen Per Goltermann Peter Skov Uffe Wainø Vibeke Wegan Afbud Anne Marie Gejlager Claus Nødgaard Hansen Jens Kristian Tuxen Ole Sander COWI, Formand Rambøll Skandinavisk Spændbeton A/S Niras Grontmij Carl Bro ÅF Hansen & Henneberg A/S Teknologisk Institut MT-Højgaard A/S BYG-DTU NCC Danmark A/S Thing & Wainø Landskabsarkitekter aps Vejdirektoratet, Sekretær Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Københavns Kommune Kl. 10 12:00: Ordinært medlemsmøde Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde 3. Kort nyt 4. Nyt fra NVF 5. Nordisk NVF seminar i Oslo: Eksisterende broer 6. Nordisk NVF seminar i København 1. september 2011. 7. Dansk Bro- og tunnelpris 8. Arbejdsgrupper 9. Eventuelt 10. Næste møde Kl. 13 15: Tema vedrørende boer og tunneler ved baneprojekter. - Hovedistandsættelse af Nørreport station ved Steffen Moe - KØR-projektet (broer og tunneler på den nye bane syd om Vigerslev) ved Sonny Jensen. Side 1 af 7
1. Godkendelse af dagsordenen Henrik Elgaard bød velkommen til mødet, specielt til Mette der deltog for første gang. Mette præsenterede sig selv. Hun kommer fra Teknologisk institut, hvor hun er chef for betoncenteret. Her arbejdes med rådgivning, forskning og udvikling, og afdelingen har i fremtiden valgt at satse på infrastruktur. Mette har som et led i dette ønsket at komme med i udvalget. Resten af udvalget præsenterede herefter sig selv kort, hvorefter dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Kort nyt Kort nyt blev erstattet af en general orientering og diskussion om emnerne Vejregler, herunder CEN-standarder og Eurocodes. Vejregler: Ny udgave af AAB afsnit 10, Fugtisolering, der omhandler grundere, polymerbitumenplader og tynd isolation samt tilhørende afsnit i SAB-P, TAG-P, TBL og tilsynshåndbog er netop blevet revideret og sendt til Vejregelrådet for godkendelse på møde den 7. oktober. AAB er primært blevet revideret, da en europæisk standard gældende for polymerbitumenplader (EN 14695) forventes publiceret 1. oktober i år. Der er derfor indført krav til membranerne, således at den nye EN standard følges. Da der nu eksisterer en EN standard for membraner, er det ikke længere tilladt at kræve typegodkendelse af membranerne. Der er i stedet introduceret en Frivillig godkendelsesordning. AAB en indeholder derfor nu 3 niveauer af krav til test. 1: Krav til produktionen (FPC, factory production control, dikteret af den nye standard), 2: Krav i forbindelse med CE-mærkningen, der kun udføres en gang i produktets levetid (initial typetest, dikteret af den nye standards) og 3: Krav til systemtest, der skal eftervises for hvert bygværk eller ved en Frivillig godkendelsesordning. AAB-en er endvidere blevet revideret med præciseringer vedrørende krav til tynd isolation og krav til udførelsen af alle fugtisoleringssystemerne. Projekteringsreglerne for fugtisolering og brobelægning er ligeledes blevet revideret afledt af rettelserne i AAB en. Side 2 af 7
Eurocodes: Anvendelse af Eurocodes og tilhørende nationale annekser er nu et krav og de danske konstruktionsnormer er blevet trukket tilbage. Erfaringer vedrørende implementeringen blev diskuteret. Spændbeton har kunnet se, at der er blevet ændret på projekteringskravene. Disse krav er ikke altid entydige og der er set krav, der er modstridende i henholdsvis Eurocodes og AAB, hvor EN 10138 (EN standarden der er gældende for forspændt armering) er implementeret. Spændbeton har fremsendt kommentarer til arbejdsgruppe i Vejdirektoratet, der har ansvar for vejreglerne til betonbroer. Det blev diskuteret, om de nye Eurocodes har gjort projekterne billigere eller dyrere. Det er erfaringen, at der ikke anvendes mere spændarmering i bygværkerne på grund af den nye norm, det vil sige, broerne er ikke blevet dyrere af den grund. Modsat forventes det, at bygværkerne kan blive billigere for bygherren, da der er øget konkurrence. I projekteringsfasen skal der dog regnes mere på projekterne, hvorved der bruges flere rådgivertimere, hvorved projekterne bliver dyrere. Dette forventes dog at være et overgangsproblem, der mindskes med oparbejdelse af erfaring ved brug af Eurocodes. Der er endnu kun få projekter, hvor Eurocodes har været anvendt. Slagelses omfartsvej er dog udbudt efter den nye Eurocode. Her er det Carl Bros erfaring, at det har været mere besværligt at regne på bygværkerne. Asger Spørgsmålet om eksisterende broer skal regnes efter den nye Eurocode ved klassificering blev stillet. Asger Knudsen undersøger dette til næste gang. DTU kommer også til at undervise efter den nye Eurocode teksten der skal gennemgås i undervisningen er herved blevet fire gange større. I Eurocodes gives der mulighed for at regne efter flere forskellige metoder, i undervisningen vil der blive udvalgt nogle af de mulige beregningsmetoder, som der undervises efter. Arkitekterne har ikke direkte været påvirket af de nye Eurocodes, ej heller CE mærkning af materialer. I samarbejde med rådgiverne skal der selvfølgelig tages hensyn til de gældende standarder. Entreprenører, der beskæftiger sig med renovering af broer, mærker heller ikke direkte de nye krav, som Eurocodes har medført, da de som ofte er beskrevet i projektet og indbygget i udbuddet. Beregninger på stillads, der ophænges på kantbjælker, er eftervist efter stilladshåndbogen, og disse kan genbruges til de fleste projekter. Spørgsmålet om disse beregninger bliver påvirket af Eurocodes blev stillet. Side 3 af 7
Diskussionen blev herefter drejet over på elementbroer. Bo mente, at der burde være et marked for en større andel af elementbroer, sammenlignet med byggeriet eller med erfaringer fra andre lande. I Danmark er der dog erfaring for, at de kan give vedligeholdsmæssige problemer, specielt ved fuger. Indtrykket er ofte, at de er ringere. Arkitektonisk springer elementbroer ofte ud fra de andre broer, da de ikke ligner de andre på en given strækning. Ved afslutningen af dette punkt blev det aftalt, at på næste møde genoptages punktet Kort nyt fra alle deltagere. Herefter planlægges at skifte mellem at fokuseres på et eller flere emner og Kort nyt. 4. Nyt fra NVF Der var møde mellem de nordiske formænd og sekretærer i Finland i slutningen af maj. Det vigtigste emne ved dette møde var arrangement af det kommende seminar. 5. Nordisk NVF seminarer NVF, Brogruppen afholdt seminar den 1. til 2. september i Oslo med titlen: Eksisterende broer i samarbejde med Baltic Road Association. Seminaret havde ca. 50 deltagere fra de nordiske og baltiske lande. Første dag blev afholdt med indlæg fra foredragsholdere, medens dagen efter var arrangeret med en studietur. Programmet samt overhead fra seminarets deltagere kan ses på NVF s hjemmeside på følgende genvej: http://www.nvfnorden.org/lisalib/getfile.aspx?itemid=4099 Danmark havde tre indlæg; Probabilistic methods for materials/load capacit, ved Ib Enevoldsen, Rambøll, Special inspections of bridges ved Carsten Henriksen fra Vejdirektoratet og Challenges in bridge designs and maintenance for future problems ved Jens Sandager, Cowi. Tunnelgruppen afholder den 20. og 21. oktober et seminar om tunnelsikkerhed i Stockholm. Danmark har et indlæg vedrørende belysning ved Thim Nørgaard Andersen, Hansen & Henneberg. Side 4 af 7
6. Nordisk NVF seminar i København Danmark skal være vært ved det næste nordiske seminar vedrørende broer. Seminaret har arbejdstitlen: Nordisk kompetance på broer. Det afholdes første onsdag i september, det vil sige 7. og 8. september 2011. Brainstorming vedrørende mulige indlæg gav følgende resultater: Indlæg fra entreprenører efterspørges, de opfordres til at komme med indlæg Femer forbindelsen Undervisning, projektering, udførelse, udvikling. Sensorer Hvad kan vi bruge mere kompetance på? Udvidelse af eksisterende broer, hvordan gøres det Totalentreprise Udbudsformer Alle Forslag til emner og mulige foredragsholdere tages med til næste møde. Det erindres om, at NVF, Broer har vedtaget fremover at afholde seminar den første onsdag i september. Dagen kan således altid reserveres i forvejen. Dette er endvidere meddelt Tunnelgruppen for at der eventuelt kan afholdes fælles seminarer eller parallelle seminarer på samme location. 7. Dansk Bro- og Tunnelpris Dansk Bro- og Tunnelpris forventes som tidligere at blive overrakt på Dans Brodag. Alle Udvalget opfordres allerede nu til at kigge sig om efter kandidater til næste års pris. Der er udarbejdet en liste over de tidligere modtagere af prisen. Vibeke Wegan har sendt denne til arrangementgruppen for Dansk Brodag, således at den eventuelt kan lægges på Dans Brodags hjemmeside. 8. Arbejdsgrupper Der er fire aktive arbejdsgrupper i det nordiske NVF udvalg Broer: Selvkomprimerende beton; Gruppens arbejde fortsætter. Formand for denne gruppe er Synnøve Myren fra Norge og desuden er der en dansk deltager: Marianne Tange fra Cowi. Der er ingen nyheder fra gruppen. Side 5 af 7
Eurocodes; Heikki Lilja, fra Finnish Road Administration er formand. Der er intention om at udarbejde en fælles rapport med de nordiske valg i forbindelse med Eurocodes. John Bjerrum er indmeldt fra dansk side til at deltage i gruppen. Der er ingen nyheder fra gruppen. Nye teknologier, (Structural monitoring); Risto Kiviluoma fra WSP Finland Ltd er formand for denne gruppe. Ingen nyheder fra gruppen. Udbudsformer; Claus Nødgaard har udarbejdet en projektplan. Gruppen nedlægges evt. på grund af manglende deltager fra de andre lande. Fælles for alle arbejdsgrupperne er, at de skal kunne fremlægge resultater på den fælles nordiske konference i 2012 på Island i Reykjavik. 9. Eventuelt Henrik E Henrik Elgaard kontakter Otto Back Ulstrup fra Banedanmark for at undersøge muligheden for en deltager fra Banedanmark i gruppen. Aktioner ønskes fremhævet i referatet 10. Næste møde Mette Næste møde afholdes tirsdag den 25. januar 2011 på Teknologisk Institut i Tåstrup. Tema for eftermiddagens program planlægges senere.. Eftermiddagens program Ved eftermiddagens program blev to af Banedanmarks store reparationsprojekter gennemgået; Hovedistandsættelse af Nørreport station ved Steffen Moe og KØR-projektet (broer og tunneler på den nye bane syd om Vigerslev) ved Sonny Jensen. Hovedistansættelsen af Nørreport station indeholder tre projekter, der gennemføres fra 2011 til 2014. Dels skal fjerntogsperronen renoveres og luftkvaliteten blive bedre, dels skal de underjordiske betonkonstruktioner renoveres, og der skal skabes en ny plads i gadeplan. Stationen er etableret fra 1913 til 1917. Den er ca. 400 m lang med en bredde mellem 22 og 36 m. Den består af 22 sektioner af ca. 18 m. Dækket er udført med bjælker, væggene er massive betonvægge næsten uden armering og bundpladen er armeret beton. Stationen har ca. 1 m jorddække, tværfaldet er ca. 0,15 % og længdefaldet ca. 0,5 %. Alle ydersider er fugtisoleret. Side 6 af 7
Arbejdet indbefatter, at renovere ventilationskanaler, rense betonoverfladen indvendigt i hele stationsområdet, reparere betonoverflade på underside af konstruktionen, fjerne vej- og pladsbelægninger fra oversiden af stationen, reparere betonoverfladen, forbedre afvanding og omisolere hele overfladen. 12.500 m 2 dæk skal omisoleres med fugtisolering type IVa, 1.100 m fuge skal etableres og der skal udlægges 800 m dræn langs ydersider af vægge. KØR-projektet er en baneudvidelse med to nye spor mellem København H og Vigerslev over de arealer, der i dag udgør Københavns Godsbanegård. Dobbeltsporet bliver lagt på den nordlige side af Godsbanegårdsarealet ved Otto Bussesvej. Formålet med projektet er at skabe ekstra kapacitet for fjerntogene ind og ud af Københavns Hovedbanegård. Banen krydser Enghavevej ved den eksisterende bro ved Sydhavn Station. Broen skal udvides for at give plads til begge spor. Sporene løber videre til Sjælør Boulevard, hvor den eksisterende bro kan anvendes uden ændringer. Af hensyn til den forhøjede strækningshastighed til 120 km/t er det nødvendigt at lægge sporene i en kurve med øget radius ud for Strømmen (Københavns Kommunes vejplads), og der bygges her en spuns. Sporene passerer videre under den eksisterende jernbanebro på Ny Ellebjerg Station til broen ved Gl. Køge Landevej, der skal udskiftes og udvides mod syd. Sporene skal anlægges på eksisterende banearealer, og arbejdet kan forventes færdigt, så de kan tages i brug i slutningen af 2011. Foto fra besøget er samlet i bilag 2. Referent: Vibeke Wegan Side 7 af 7