Retningslinjer for udførelse af tilsyn med plejeboliger i Horsens Kommune



Relaterede dokumenter
Retningslinjer for udførelse af tilsyn med plejeboliger i Horsens Kommune

Retningslinjer for udførelse af tilsyn med tilbud til voksne med vedvarende handicap.

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud

Fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Tilsyn på Region Syddanmarks sociale og socialpsykiatriske tilbud

#BREVFLET# Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens administrationsgrundlag for det driftsorienterede tilsyn med tilbud til borgere med særlige behov

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Tjørneparken ApS Blindestræde Holbæk Att.: Grete Mikkelsen og Margit Beuchert. Afgørelse om re-godkendelse af Tjørneparken ApS

Indholdsfortegnelse. Id Dokumentnavn Sagsnummer Hændelse #0 Ankestyrelsens afgørelse om 107 i almene boliger A

Procedure for Kommunale tilsyn i Plejeboliger

Kløverengen Kløverengen Vallensbæk Att.: Anette Harbers Van Bijlevelt Rix Helle Pernille Madsen

Guide for Tilsyn Socialafdelingen Januar 2010

Kommunale tilsyn i Plejeboliger 2016

Retningslinjer for tilsyn med godkendte private opholdssteder og private botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning

Det er med stor fornøjelse, at Socialtilsyn Midt præsenterer dets tilkøbsmuligheder for 2016.

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave

Tilsynspolitik. Side 1 af 8

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen

TILSYNSRAPPORT. Tilbud: Botilbuddet Kommandanthøjen Tilbuddets fysiske standard: Indhold i tilsyn Tilsynets kommentar: Anbefalinger

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Bofællesskabet Hvidovregade

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn Socialcentret

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Katalog Tilkøbsydelser

STANDARDVEDTÆGTER FOR BRUGERBESTYRELSELSER VED TILBUD FOR VOKSNE I SOCIAL- & HANDICAP DRIFT. Brugerbestyrelsens formål

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

Tilbagemelding til kommuner og region på fællesmødet 12. juni 2014 om socialtilsyn

Notat vedr. overflytning af opgaver fra Haderslev Kommune til Socialtilsynet i Region Syddanmark.

Social- og Sundhedssekretariatet Bornholms Regionskommune

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Orientering om ændring af bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Notat. Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området. Udvalget for Sundhed og Omsorg. Kopi: til: Århus Kommune. Den 5.

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle Måløv

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

STUBBEN. Tilsynsrapport Tilsynsenheden

Uanmeldt tilsyn på Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej 20 og Bofællesskabet Pallesvej Københavns Kommune

Tilsynskoncept for tilsynet på det specialiserede børne- unge og voksenområde i Slagelse Kommune i

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service

Notat. Århus Kommune. Til. Socialforvaltningen. oktober 2010

Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a

Uanmeldt tilsyn. Dato: Rehabiliteringscenter Tilbud: Herning. Brændgaardvej 20, Adresse: Herning. Leder: Lone Bulow Friis

Undervisernoter: Tilsyn

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje.

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Januar 2013 Bilag 2. Retningslinier for det driftsorienterede tilsyn med kommunale og private dag- og døgntilbud inden for det specialiserede

En nødvendig reform med de rigtige hovedelementer

Plejehjemmet Birkebo. Helsingør Kommune

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde.

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Uanmeldt tilsyn. Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Boligerne på Skovstien 8-12

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Driftsaftale Socialområdet

Center for ophold, botilbud, familiepleje

Indholdsfortegnelse Indledning Formål Tilsynsformer og overordnede principper Tilsynsplan... 6

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave

Kvalitetsstandard. Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma. Beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud. Lov om Social Service 103 og 104

Botilbud 107 og

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85

Årsrapport Kommunalt Tilsyn Sundhed og Ældre

Årsrapport Tilsyn med tilbud til voksne med betydelige funktionsnedsættelser Horsens Kommune, 2018

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Tilsynspolitik 2014 Personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice efter Servicelovens 83

Hjemmepleje - Privat leverandør

Internt notat. Behandling Socialudvalget, den 10. oktober Årsberetning for tilsyn på pleje- og sundhedsområdet 2012

Årlig redegørelse For de Kommunale Uanmeldte tilsyn med Sociale botilbud Fredensborg Kommune

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

1. Formål Tilbud omfattet af forretningsgangen... 2

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilkøbsmuligheder. Tilsyn, undtaget fra tilsynsreformen. Katalog. Socialtilsyn Øst

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsstandard: Skærmede boliger

Transkript:

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Dan Bundgaard Dato: 24.november 2014 Sagsid. 27.12.16-A26-1-14 Retningslinjer for udførelse af tilsyn med plejeboliger i Horsens Kommune Horsens Kommune har pligt til at føre tilsyn med plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Definitioner... 2 3. Andre tilsynsmyndigheder... 2 4. Formålet med tilsynet... 2 5. Overordnede principper for varetagelse af tilsynsfunktionen i Horsens Kommune 2 6. Varetagelse af tilsynsforpligtelsen... 3 7. Indholdsmæssige krav til tilsynsrapporten... 4 8. Organisering af tilsynsfunktionen... 5 9. Afrapportering til udvalget... 5 10. Offentliggørelse af tilsynsrapporter... 6 11. Rammer for samarbejde mellem tilsynskonsulent og leder... 6 12. Tilsynsmetode... 6 Bilag 1. Lovgrundlag... 7 1. Indledning De generelle bestemmelser om tilsyn i lov om retssikkerhed på det sociale område pålægger kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses og reglerne er på enkelte områder suppleret af særlige bestemmelser i lov om social service, herunder bekendtgørelse om tilbudsportalen. Se bilag 1. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Pligten til at føre tilsyn gælder for opgaver, der udføres af kommunens eget personale og for opgaver udført af andre (fx selvejende institutioner, frivillige organisationer o.l.). Horsens Kommune indberetter og opretter de enkelte tilbud på Tilbudsportalen efter en godkendelse af de indberettede oplysninger. Kommunens tilsynsforpligtelse kan opdeles i hovedgrupperne: 1. Tilsyn med plejehjem og plejeboliger 2. Tilsyn med øvrige kommunale tilbud 3. Tilsyn efter Tilbudsportalbekendtgørelsen 4. Tilsyn med magtanvendelse For så vidt angår tilbud på det sociale område for voksne, udøves dette tilsyn af Velfærds- og Sundhedsstaben i overensstemmelse med gældende regler på området. Der er udarbejdet særskilte retningslinjer herom, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Nærværende retningslinjer omhandler herefter udøvelse af tilsyn med plejehjem og plejeboliger samt tilsyn med magtanvendelsesreglerne. Tilsynet omfatter både plejehjem og plejeboliger, som kommunen selv driver og friplejeboliger. Kommunen har ansvaret for at føre tilsyn, uanset hvem der udfører opgaven.

I Horsens Kommune er der pt. ikke beliggende plejehjem eller friplejeboliger. 2. Definitioner Det generelle tilsyn Det generelle tilsyn (jfr. SEL 151) er et tilsyn på baggrund af de lovregler, mål, kvalitetsstandarder, retningslinjer, der er fastsat politisk for de enkelte områder, herunder pædagogiske og behandlingsmæssige tilbud, målgruppe, fysiske rammer, personaleforhold, økonomiske forhold mv. Det generelle tilsyn er kendetegnet ved at være formaliseret, standardiseret og struktureret. Det individuelle tilsyn Det individuelle tilsyn (SEL 148) er det konkrete tilsyn med den enkelte bruger, som er visiteret til hjælp og støtte efter Servicelovens bestemmelser. Handicap, Ældre, Rådgivning og Visitation har ansvaret for at træffe afgørelse om tildeling af hjælp og støtte og dermed for at den enkelte borger får den rette hjælp. Tilsyn efter bekendtgørelse om Tilbudsportalen Velfærds- og Sundhedsstaben indberetter og opretter de enkelte tilbud på Tilbudsportalen og godkender inden offentliggørelsen de indberettede oplysninger for en række tilbudstyper. Velfærds- og Sundhedsstaben skal påse, at de offentliggjorte oplysninger om det enkelte tilbud er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det almindelige løbende tilsyn. Herved forstås det tilsyn, som kommunens medarbejdere til stadighed fører gennem kontakten med både tilbud og borgere og med deres kendskab til forholdene på de enkelte områder. 3. Andre tilsynsmyndigheder En række andre tilsynsmyndigheder har konkret definerede tilsynsopgaver I forhold til kommunens sociale område. Blandt disse, skal især nævnes: - Embedslægen - Kommunale bygge- og brandmyndigheder - Arbejdstilsynet - Fødevaredirektoratet - Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold - Socialtilsyn Midt - Ankestyrelsen - Folketingets Ombudsmand - Folketingets 71-udvalg 4. Formålet med tilsynet Formålet med den kommunale tilsynsforpligtelse beskrives i vejledningen til retssikkerhedsloven således: at påse, at borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at myndighederne har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til tilsynets konkrete planlægning og udførelse. Det er ikke et krav, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen personligt udfører tilsynsvirksomhed, og typisk vil væsentlige dele af tilsynsvirksomheden blive udført af den kommunale administration, der ved rapporter informerer det politiske niveau i kommunen. Det fremgår af vejledning til retssikkerhedsloven, at når tilsynsvirksomheden prioriteres og planlægges, har det stor betydning, at kommunalbestyrelsen er særligt opmærksom på former for hjælp, der er rettet til personer, som ikke, eller kun meget vanskeligt, selv kan reagere overfor urimelige forhold. Det kan dreje sig om psykisk handicappede eller om stærkt fysisk handicappede, som kan være i et sådant afhængighedsforhold il personalet, at en mulig kritik kan have vanskeligt ved at komme frem. 2

5. Overordnede principper for varetagelse af tilsynet i Horsens Kommune I Horsens Kommune har Udvalget for Velfærd og Sundhed besluttet, at tilsynsfunktionen skal baseres på følgende overordnede principper: Kontrolaspektet der skal sikre, at plejehjemmet eller plejeboligerne mht. målgruppe, indsats, ledelse og økonomi er i overensstemmelse med det grundlag byrådet har vedtaget. Kvalitetssikringsaspektet der skal sikre gode standarder i plejehjemmets eller plejeboligernes ydelser og opgaveløsning. Udviklingsaspektet der skal bidrage til løbende udvikling af plejehjemmets eller plejeboligernes rammer og ydelser i takt med brugernes behov, herunder sikre metode-, personale- og organisationsudvikling. Heri ligger en tilkendegivelse af, at såvel kontrolaspektet som udviklingsaspektet indgår som elementer i tilsynsopgaven. Det vil sige, at kontrol og vurdering af i hvilken grad leverede ydelser og faktisk indsats lever op til gældende lov, mål og retningslinjer udgør et væsentligt element i tilsynsopgaven. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling med henblik på at fastholde eller forbedre en given indsats indgår samtidig som et vigtigt aspekt i forbindelse med varetagelse af tilsynsfunktionen. 6. Varetagelse af tilsynsforpligtelsen I Horsens Kommune er der fastlagt systematiske procedurer, som skal sikre, at kommunen opfylder sin tilsynsforpligtelse på det sociale område. Disse systematiske procedurer suppleres af et løbende tilsyn, og i særlige tilfælde kan der benyttes skærpet tilsyn. 6.1. Systematisk tilsynsprocedure I varetagelsen af det almindelige tilsyn anvendes uanmeldte besøg. Anmeldte tilsyn indgår ikke i den systematiske tilsynsprocedure. For kommunens plejeboliger (evt. plejehjem og friplejeboliger) skal der som minimum foretages et årligt uanmeldt tilsyn. Der skal udarbejdes en kortfattet rapport efter hvert tilsynsbesøg. Udvalget for Velfærd og Sundhed skal en gang årligt have en oversigt over tilsynsvirksomheden, herunder evt. bemærkninger og mangler, som måtte være fremkommet under tilsynsbesøgene. Forud for fremlæggelse i Udvalget for Velfærd og Sundhed vil oplægget til udvalget blive forelagt Ældrerådet til høring. Udvalget for Velfærd og Sundhed skal orienteres hurtigst muligt i sager om kritisable forhold. Formålet med disse procedurer er at kunne dokumentere, at forholdene på de kommunale plejehjem og plejeboliger er tilfredsstillende og hvis dette ikke er tilfældet at sikre, at der gribes ind hurtigst muligt. Et væsentligt aspekt er derfor også, at procedurerne skal medvirke til, at kommunen er opsøgende overfor eventuelle problemer. De systematiske procedurer bidrager derfor til at realisere den høje prioritering, tilsynet med plejeboliger har i Horsens Kommune. 6.2. Skærpet tilsyn Ud over det almindelige tilsyn kan forvaltningen anvende skærpet tilsyn. Skærpet tilsyn anvendes, hvis forvaltningen vurderer, at der er behov for at foretage et særligt intensivt tilsyn fx hvis tilsynet gentagne gange observerer kritisable forhold. Et skærpet tilsyn vil sige, at forvaltningen for en angivet periode foretager et særligt intensivt tilsyn, som består af et til flere uanmeldte tilsynsbesøg. Forvaltningen træffer beslutning om anvendelse af skærpet tilsyn. Udvalget for Velfærd og Sundhed orienteres om baggrunden for beslutningen om skærpet tilsyn på førstkommende udvalgsmøde. 6.3. Løbende tilsyn De systematiske tilsynsprocedurer suppleres af et løbende tilsyn. Herved forstås det tilsyn, som kommunens medarbejdere til stadighed fører gennem kontakten med plejeboliger og borgere og med deres kendskab til forholdene på de enkelte områder. 6.3.1 Indberetning om magtanvendelse Indberetninger af anvendelse af magt efter servicelovens bestemmelser sker til Forvaltningen, der løbende følger op på de konkrete indberetninger fra de enkelte steder. 3

6.3.2. Ledelses- og planlægningsværktøjer Der findes en række ledelses- og planlægningsværktøjer, der bidrager til at skabe synlighed om kommunens plejeboliger. Kommunens plejeboliger giver i forbindelse med indberetning til Tilbudsportalen en beskrivelse af de tilbud og ydelser, der leveres på de enkelte steder. Plejeboligerne udarbejder endvidere en virksomhedsplan. Der er udarbejdet en skabelon for, hvad virksomhedsplaner skal indeholde. Virksomhedsplanen beskriver dels mål for stedet, hvordan der er arbejdet med at gennemføre disse mål, og hvad resultatet af arbejdet er. Virksomhedsplanen beskriver endvidere driftsmæssige forhold vedr. stedet og hvilke væsentlige tendenser eller begivenheder, der har været i det forløbende år. Virksomhedsplanen indeholder desuden en fremadrettet del, som beskriver kommende udfordringer og forventninger til den fremtidige indsats. Virksomhedsplanerne vil indgå i grundlaget for varetagelse af tilsynsfunktionen. Såvel servicedeklarationer som virksomhedsplaner er administrative planlægningsværktøjer. Ligesom for samarbejdsformerne gælder, at der findes en selvstændig begrundelse for og et selvstændigt formål med disse værktøjer, men de bidrager endvidere til at synliggøre forholdene på de enkelte plejehjem og plejeboliger. Derved kan værktøjerne anvendes som led i det løbende tilsyn. De kan desuden ses som udtryk for en forebyggende tilsynsvirksomhed, idet administrationen med disse værktøjer har et godt indblik i, om opgaverne løses i overensstemmelse med gældende lov og mål. Det giver også administrationen et godt kendskab til de pædagogiske og behandlingsmæssige overvejelser og metoder, der anvendes i forbindelse med tilvejebringelsen af plejeboliger. Alt sammen en viden der kan anvendes, således at administrationen og lederen om nødvendigt kan justere kursen og korrigere forventningerne, allerede før eventuelle problemer udvikler sig. Endelig gennemføres der udviklingssamtaler med lederne af plejeboligerne. Udover det særlige og selvstændige formål udviklingssamtaler har, bidrager udviklingssamtalerne til, at ledelsen har et kendskab til lederne og deres holdning til og måde at håndtere ledelsesmæssige, driftsmæssige og faglige/pædagogiske opgaver på. Et vidensbidrag som selvfølgelig også indgår i varetagelsen af den løbende tilsynsforpligtelse. 7. Indholdsmæssige krav til tilsynsrapporten Tilsynsrapporten udgør en central rolle i de fastlagte og systematiske procedurer, som skal sikre, at Horsens Kommune varetager sin tilsynsforpligtelse. Indholdet af tilsynsrapporten er lovbestemt, og skal indeholde en beskrivelse af følgende områder. 1. Beboernes oplevelse af boligforhold, de fysiske rammer for hverdagen, den personlige og praktiske hjælp, deres sociale trivsel, forplejning, kultur og socialt miljø - herunder dialogen med personalet samt aktiviteter. 2. Beboersammensætning og forholdene for beboerne med særlige behov, herunder demens og handicap. 3. Værdiggrundlag, forhold til de pårørende, brugerindflydelse/trivsel, magtanvendelse, medicinhåndtering, klager over tilbuddet mv.. 4. Personale og arbejdsmiljø. Dvs. personale udvikling, sygefravær, introduktion og fastholdelse af personale, MED-udvalg m.v. 5. Ledelse, organisation og udvikling Tilsynsrapporten bidrager til, at administrationen regelmæssigt opsamler og bearbejder viden og information på en række centralt udvalgte områder, om de enkelte plejeboliger. Dermed kan administrationen på systematisk vis vurdere indholdet af tilbudene og den måde opgaverne løses på samt forholde sig til denne information i forhold til gældende lovgivning og mål for området. De udvalgte fokusområder indebærer, at tilsynsrapporten dækker både pædagogiske/faglige, ledelsesmæssige og driftsmæssige forhold på de enkelte plejeboliger. I nogle tilfælde kan der være grundlag for, at tilsynsrapporten fokuserer på særlige områder. Der kan f.x. være behov for at føre tilsyn med gennemførelse af særlige mål, eller der kan på baggrund af tidligere tilsynsrapporter være behov for at følge op vedr. specifikke problemstillinger eller emner. Af tilsynsrapporten skal det fremgå, hvilke typer af kilder der ligger til grund for rapporten. Tilsynsrapporten afsluttes med en sammenfattende konklusion. 4

8. Organisering af tilsynsfunktionen Ansvaret for og kompetencen til at føre tilsyn med de kommunale plejehjem og plejeboliger er i Horsens Kommune placeret i Velfærds- og Sundhedsstaben. Medlemmer af Ældrerådet deltager i tilsynsbesøgene. Som udgangspunkt er det lederens ansvar, at forholdene i plejeboligerne er tilfredsstillende og i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Forvaltningens opgave er at føre tilsyn og sikre, at lederne lever op til deres ansvar. Det sker ved varetagelse af de systematiske fastlagte tilsynsprocedurer. Som led i det løbende tilsyn har forvaltningen ansvaret for at reagere overfor forhold på plejehjemmet eller i plejeboligerne, som er i åbenlys modstrid med gældende regler og retningsliner. Tilsynets hyppighed vil altid afhænge af en konkret vurdering af behovet i de pågældende plejeboliger. Der kan således i nogle situationer være behov for flere tilsyn end minimumskravet. Varetagelse af tilsynsfunktionen udøves også som led i den løbende konsulentbetjening, idet tilsynsførende i forbindelse med varetagelse af deres funktion vil få viden og information, som de enten skal reagere på med det samme, eller som kan ligge til grund for tilsynsrapporterne. 9. Afrapportering til Udvalget for Velfærd og Sundhed Forvaltningen skal med baggrund i tilsynsrapporterne foretage en årlig afrapportering til Udvalget for Velfærd og Sundhed vedrørende tilstanden på de pågældende plejehjem og plejeboliger. På baggrund af tilsynsrapporterne orienteres om den generelle tilstand eller problemstillinger på området, herunder anvendelse af magt efter servicelovens bestemmelser. Endvidere er det forudsat, at Udvalget for Velfærd og Sundhed orienteres hurtigst muligt i sager om kritisable forhold. 10. Offentliggørelse af tilsynsrapporter. Tilsynsrapporter er som udgangspunkt offentligt tilgængelige og offentliggøres løbende på kommunens hjemmeside for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i tilsynet. Stedet, den enkelte tilsynsrapport vedrører, gør tilsynsrapporten tilgængelig for offentligheden på Tilbudsportalen og Horsens Kommunes hjemmeside. 11. Rammer for samarbejde mellem tilsynsførende og leder i forbindelse med varetagelse af tilsynsfunktionen Det forhold, at den systematisk tilrettelagte tilsynsvirksomhed indgår i tilsynsførendes almene betragtning af plejeboligerne ændrer ikke ved kompetencefordelingen mellem leder og tilsynsførende. Det forventes, at lederen samarbejder med tilsynsførende om tilrettelæggelse af tilsynet, således at formålet med tilsynet overholdes, samt de af Udvalget for Velfærd og Sundhed fastlagte principper og vurderingsområder indgår i grundlaget for vurdering af forholdene. Tilsynsrapporten skal udarbejdes hurtigst muligt efter tilsynet, og målet er, at den tilsendes lederen senest 2 3 uger efter tilsynet. Tilsynsrapporten sendes til høring hos lederen med en 14 dages høringsfrist, inden rapporten færdiggøres. Lederens eventuelle bemærkninger indgår i den endelige rapport. Den endelige rapport sendes til lederen samt chefen Velfærds- og Sundhedsstaben. Når tilsynsrapporten er færdig, laves der evt. aftale om opfølgning. I forvaltningen aftales formen for opfølgning mellem afdelingerne og lederne. Formålet med opfølgningen er at sikre, at tilsynet anvendes som grundlag for udvikling og forbedring og at sikre, at lederen får en tilbagemelding vedrørende det gennemførte tilsyn. Herved sikres endvidere, at der laves aftale, om hvad der skal følges op, og hvordan det skal ske, hvem der gør det, og hvornår det sker. Det er lederens ansvar at vurdere, hvordan tilsynsrapporten skal anvendes. Tilsynsrapporten kan endvidere give anledning til yderligere undersøgelse, enten i forhold til et konkret plejehjem eller plejeboliger eller i forhold til generelle og tværgående problemstillinger. 12. Tilsynsmetode Tilsynet udføres som et uanmeldt tilsynsbesøg. 5

Et uanmeldt tilsynsbesøg annonceres ikke på forhånd. Den tilsynsførende henvender sig til tilbuddets ledelse ved begyndelsen af besøget og opsøger herefter i samråd med ledelsen selv personer, som kan have oplysninger til tilsynet. I forbindelse med tilsynet er observation og samtale afgørende elementer i tilsynsmetoden. Observationen sker ved, at den tilsynsførende ser, lytter og fornemmer, hvordan hverdagen fungerer på plejehjemmet eller plejeboligen. Ligesom observation af de fysiske rammer medvirker til at danne det samlede indtryk af stedet. Tilsynet omfatter også medicinhåndtering og hygiejne. Tilsynet bør tilrettelægges således, at tilsynsførende kommer på forskellige tidspunkter og går rundt i afdelingerne. Derudover det vigtigt, at tilsynsførende løbende taler med både ledere, forskelligt personale og brugere. På baggrund af observationen og samtalerne kan der skabets overblik over, hvordan relationerne og kommunikationen er mellem bruger, ledere og medarbejdere og i det hele taget hvordan indsatsen er på stedet. Tilsynet afsluttes som hovedregel med en samtale med lederen. 6

Bilag 1 Lovgrundlag for det kommunale tilsyn Plejehjem og plejeboliger Lovgivningsmæssige krav Serviceloven 151. Den stedlige kommune har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. 139. Stk.2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. Stk.3. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter stk. 1 og 2 gælder ikke tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. 4 i lov om socialtilsyn. Andre kommunale tilbud samt private tilbud Lovgivningsmæssige krav Serviceloven 148. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. 148 a og lov om socialtilsyn. Stk.2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Stk.3. Hvis den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter 2 i lov om socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet. 148 a. Kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som ikke er omfattet af 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi. Stk.2. Tilsynet efter stk. 1 omfatter dog ikke tilbud, hvor en anden kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn. Stk.3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. 66, stk. 1, nr. 1 og 2, der er godkendt som konkret egnede efter 66 a, stk. 1, nr. 2, eller netværksplejefamilier, jf. 66, stk. 1, nr. 3, og egne værelser m.v., jf. 66, stk. 1, nr. 4. Stk.4. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet, jf. 3, stk. 1, nr. 2, i lov om socialtilsyn. 7

Stk.5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om det driftsorienterede tilsyn. Bekendtgørelse 2013-12-19 nr. 1558 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud 3, Stk. 2. Tilbudsportalen indeholder også oplysninger om: 1) Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter 141 i sundhedsloven. 2) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 3) Plejehjem efter 192 i lov om social service. 4) Almene plejeboliger, der er omfattet af 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 5) Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger. 7. De oplysninger, kommunalbestyrelser og regionsråd skal indberette, skal omfatte følgende, jf. dog 9 om plejefamilier: 1) Organisatoriske forhold. a) Tilbuddets målgruppe. b) Tilbuddets juridiske grundlag. c) Tilbuddets navn og adresse. d) Etableringsår. e) Ejerform. f) Vedtægter eller lignende. g) Indberettende myndighed. 2) Antal pladser og almene ældreboliger i tilbuddet specificeret på pladstype og målgruppe. 3) Ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag. a) Hovedydelse og delydelser i tilbuddet og ydelsernes lovgrundlag. b) Behandlingsmetoder og pædagogik m.v. c) Værdigrundlag. 4) Takst for tilbuddet angivet på hovedydelse og delydelser. 5) Personaleforhold. a) Leder af tilbuddet. b) Antal ansatte. c) Lederens og de ansattes uddannelsesbaggrund og nuværende kompetencer. d) Antal frivillige. 6) Fysiske forhold. a) Beliggenhed, fysiske rammer m.v. b) Handicaptilgængelighed. c) Handicapindretning. d) Faciliteter til medfølgende børn. 7) Sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende- eller forældreråd. 8) Antal medlemmer i afdelingsbestyrelsen ved almene ældreboliger, og hvem medlemmerne repræsenterer. 9) Brugerbetaling (husleje og serviceydelser). 10) Samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer. 11) Evalueringer af tilbuddet. 8

12) Særlig specialrådgivningsenhed beliggende i tilknytning til tilbuddet, herunder om der er indgået kontrakt med VISO. Stk.2. For friplejeboliger efter lov om friplejeboliger, plejehjem efter 192 i lov om social service, almene plejeboliger, der er omfattet af 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap skal tillige indberettes oplysninger om: 1) Mad og spiseforhold. 2) Aktiviteter for beboerne. 10. Den samlede takst for hvert tilbud og ydelse, bortset fra vederlag til plejefamilier, skal fremgå af Tilbudsportalen. Stk.2. Den enkelte takst for kommunernes køb af pladser og for eventuelle individuelle ydelser i tilknytning hertil skal være fordelt på følgende omkostninger: 1) De samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører det enkelte tilbud eller til leverancen af den enkelte ydelse i alt, heraf til: a) Løn, der kan henføres til det pågældende tilbud eller den pågældende ydelse. b) Udvikling, herunder uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud m.v. c) Administration (ledelse, administration, kontorudgifter, edb m.v.). d) Andel af central ledelse og administration. e) Tilsyn. f) Ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse, afskrivning m.v.). For almene ældreboliger, skal ejendoms- og kapitalomkostninger kun oplyses for servicearealets vedkommende. 2) Regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud eller overskud). Stk.3. For hvert tilbud skal den uudnyttede kapacitet, i form af hvilken belægningsprocent taksten er beregnet på grundlag af, oplyses. Retssikkerhedsloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på. Stk.2. Driftsorienteret tilsyn med visse sociale tilbud, jf. 4 i lov om socialtilsyn, udføres dog af socialtilsynet. Magtanvendelse Lovgivningsmæssige krav Serviceloven Registrering, indberetning og handleplaner 136. Optagelse i botilbud efter 129 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter 125-128, skal registreres og indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. 148 a i denne lov eller 2 i lov om socialtilsyn. Har den borger, som indberetningen vedrører, ophold i et regionalt eller et kommunalt botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen. Stk.2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med 141 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1. 9

Bemyndigelser m.v. 137. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af handleplaner, jf. 125-131 og 136. Stk.2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter 127 og 129, og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. 132. 10