Kommuner i langsom bevægelse. Efterlyser øremærkede tilskudspuljer. Seksuelle pionerer på podiet. Flere penge til seksuel sundhed



Relaterede dokumenter
ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen

elever deltager i Uge Sex heraf fra Thisted Kommune

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Onsdag den 26. august 2015, 05:00

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for

Et kærligt hjem til alle børn

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER,

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Lobbyismen boomer i Danmark

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".

FAKTA OM RETTIGHEDER

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

Aftale om Forebyggelsesfonden

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Nyt fra Den Sikre Vej

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen på sundhedsområdet

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Lejer kan blive boende for evigt

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

Musiktalenter skal brande kommunen

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

1.OM AT TAGE STILLING

Byrådsmøde 21. januar Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Side 1 af 6. Teglværksgade København Ø. Tlf analyse@cevea.dk

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Indsamlerevaluering 2012

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Indledende bemærkninger

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Mariagerfjord Lungekor blæste godt mennesker omkuld

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

Følgende sager behandles på mødet

- VIGTIGERE END NOGENSINDE SEKSUEL TRIVSEL ØNSKEBØRN INGEN SEXSYGDOMME ÅRSBERETNING 2006

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Hvad er børnearbejde?

Gratis prævention norske erfaringer s. 6

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Nyt fra Christiansborg

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Det svære liv i en sportstaske

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Børnehave i Changzhou, Kina

Transkript:

September 2006 LEDER side 2 Giv kommunerne øremærkede penge til seksuel sundhed Lad kommunerne søge statslige puljemidler til at gennemføre programmer og aktiviteter, der skal forbedre den seksuelle sundhed. Ellers er der kun ringe udsigt til, at kommunerne vil prioritere området. TEMA: KOMMUNERNES NYE ANSVAR side 3 Kommuner i langsom bevægelse Sex & Samfunds nyhedsbrev tager temperaturen på kommunernes forberedelser til at overtage arbejdet med forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter. TEMA: KOMMUNERNES NYE ANSVAR side 5 Efterlyser øremærkede tilskudspuljer Hver af de 98 kommuner har i gennemsnit fået 2 millioner kroner til forebyggelse og sundhedsfremme. De penge vil primært blive brugt til arbejdet med de store folkesygdomme. Ikke til seksuel sundhed. TEMA: KOMMUNERNES NYE ANSVAR side 7 Håb forude for den supplerende seksualundervisning Mange steder i landet er der forsigtig optimisme for den supplerende seksualundervisnings fremtid. Men i sidste ende vil det stå og falde med, om kommunerne og skolerne vil åbne pengekassen. ERINDRINGSVÆRKSTED side 9 Seksuelle pionerer på podiet Trods styrtregn blev Café Teatret i København fyldt til bristepunktet, da Sex & Samfund indbød til seksualhistorisk erindringsværksted. FINANSLOV side 11 Flere penge til seksuel sundhed I Finansloven for 2007 lægger regeringen op til en markant styrkelse af bistanden til hiv/aids og til befolknings- og sundhedsprogrammer i udviklingslandene. NOTER side 12 Småt og godt Positiv vurdering af indsats mod abort. Ungegruppe på Roskilde Festival. Nye ansigter på sekretariatet. Indtryk fra Aids-konferencen på nettet. Usikker sex opgjort i kroner og øre. WHRAP-partnerskab går ind i ny fase. Pjece gør op med myter om mødom. Loven om den ny læreruddannelse vedtaget. Det er pengene fra Red Kvindeliv gået til. NYE UDGIVELSER side 16 Rettigheder? en antologi om kvinders virkelighed Et af antologiens kapitler handler om den katolske kirkes indflydelse i EU. Det drejer sig bl.a. om fri abort, selv om emnet ikke ligger inden for EU s kompetence. KALENDEREN side 17 Hertoft-eftermiddage Her kan du læse om de seks Hertoft-eftermiddage i denne sæson.

Lederen: Giv kommunerne øremærkede penge til seksuel sundhed For ganske kort tid siden kom det frem, at økonomien i selve sammenlægningsprocessen i mange af landets 98 fremtidige kommuner er løbet løbsk. Det er blot den seneste melding i rækken om, at kommunerne skal prioritere med hård hånd. Det vil også ske i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. De stærkt begrænsede midler, kommunerne har til forebyggelse og sundhedsfremme, vil først og fremmest blive brugt på de store folkesygdomme relateret til kost, rygning, alkohol og mangel på motion. Sådan har det hele tiden været regeringens mantra, at kommunerne skulle prioritere. KRAM er sagen. Sexsygdomme er ikke hot på samme måde. Sådan er det bare. At det er sådan, bliver til overflod dokumenteret i en rapport, som COWI udarbejdede for Sundhedsstyrelsen i forsommeren. Og tendensen bliver bekræftet i dette nummer af Nyhedsbrevet, hvor vi bringer en række artikler om kommunernes forberedelser til at overtage arbejdet med at forebygge sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter. Det område overtager de 1. januar 2007 som følge af kommunalreformen. Mange kommuner er end ikke kommet i nærheden af at have en indsatsplan klar på området. Samtidig viser det sig, at der de steder, hvor der er seriøse overvejelser i gang om eksempelvis at føre ordninger med supplerende seksualundervisning videre, stadig er alvorlig risiko for, at initiativerne strander på manglende kommunal økonomi. Vi kan komme hele vejen rundt i vores forebyggelsesindsats, hvis vi kan søge ekstern finansiering til det, er meldingen fra flere af de kommuner, Sex & Samfund har været i kontakt med i august. Derfor er vejen frem, at staten giver kommunerne mulighed for at søge midler, der er øremærket til seksuel sundhed. Noget sådant er efterhånden blevet almindelig praksis. Som dette nummer af Nyhedsbrevet beskriver, har flere ministerier i de seneste år oprettet særlige sundhedspuljer. Således har ikke færre end fire ministerier gjort det muligt for kommuner at søge midler til kost, overvægt, motion og fysisk aktivitet. Til de formål har Socialministeriet, Kulturministeriet, Integrationsministeriet og Familiestyrelsen under Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender afsat næsten en kvart milliard kroner frem til 2010. I det lys kan et langt mindre puljebeløb øremærket til seksuel sundhed vel næppe siges at være urimeligt! Bjarne B. Christensen Sekretariatschef, Sex & Samfund Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 2

Kommuner i langsom bevægelse Med udgangen af december 2006 nedlægges amterne, og deres hidtidige funktioner splittes op. På sundhedsområdet overtager regionerne ansvaret for blandt andet sygehusene og de praktiserende læger. Landets 98 kommuner skal videreføre arbejdet med den borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Hvordan går det netop nu med kommunernes forberedelse af den del af arbejdet, der handler om forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter? For at sige det kort: Det går langsomt, men det skrider fremad de fleste steder! I maj 2006 dokumenterede en undersøgelse, som COWI A/S har gennemført for Sundhedsstyrelsen, at der stadig er mange kommuner, der endnu ikke har besluttet, hvilke indsatsområder de vil fokusere på inden for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Da data blev samlet ind til undersøgelsen i foråret 2006, var det således kun cirka halvdelen af de 98 kommuner, der havde udvalgt indsatsområder. Disse kommuner oplyste, at de overvejende ville satse på fysisk aktivitet, rygestop og rygning, børnefedme og alkohol som indsatsområder de første år efter kommunalreformen. Seksuel sundhed vil man lede forgæves efter i listen over disse kommuners prioriteringer på trods af, at Sundhedsstyrelsen med konsulent i Kommunernes Landsforening Nina Gaths ord havde valgt at tage udgangspunkt i områderne rygeafvænning, alkoholrådgivning, overvægt, fysisk aktivitet og seksuel sundhed i relation til iværksættelse af tilbud til borgerne. Starter med kortlægningen En rundringning til et bredt udsnit af landets 98 fremtidige kommuner, som Sex & Samfunds nyhedsbrev netop har foretaget, viser, at kommunerne vil gå langsomt og forsigtigt frem, når det handler om seksuel sundhed. Det typiske mønster er, at langt størstedelen af de 98 kommuner først vil udarbejde en sundhedsprofil, der dokumenterer helbreds- og sundhedstilstanden for kommunens borgere. Når det handler om seksuel sundhed vil en sådan lokal sundhedsprofil kunne vise den lokale udbredelse af klamydia, hiv/aids og andre sexsygdomme samt f.eks. aborter blandt unge. Eller med andre ord klarlægge hvordan kommunen placerer sig i forhold til Sundhedsstyrelsens generelle beregning, der viser at der i en gennemsnitskommune på 50.000 indbyggere årligt vil være 500 tilfælde af klamydia, 23 aborter blandt unge (15-19 år) og 9 teenagefødsler (14-19 år). En del af kommunerne er på nuværende tidspunkt end ikke kommet så langt, at det er besluttet hvilke områder, en sådan sundhedsprofil skal kaste lys på. Således siger Camilla Meyer, der skal være sundhedschef i Ny Vordingborg Kommune, at arbejdet med at diskutere indikatorer for sundhedsprofilen knapt nok er gået i gang. På nuværende tidspunkt kan vi derfor ikke sige om seksuel sundhed overhovedet skal indgå i sundhedsprofilen, siger hun. Når kommunerne er sikre på, hvor skoen trykker rent helbredsmæssigt, skrider de til fase to i processen, nemlig at embedsmændene udarbejder et udkast til en lokal sundhedspolitik. Det er for nogle kommuners vedkommende allerede overstået og enkelte kommuner har endda også fået den vedtaget politisk. Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 3

I de kommuner, hvor embedsmænd er begyndt på processen med at udarbejde en lokal sundhedsprofil og omsætte den til et udkast til en lokal sundhedspolitik, der prioriterer de forskellige indsatsområder, vil tidsplanen typisk være: Udkastet skrives færdigt i september/oktober, hvorefter det vil blive behandlet politisk i det sene efterår. I de kommuner, der slet ikke er gået i gang, er det tvivlsomt om man når at blive færdig til 1. januar 2007. Hovedparten af kommunerne er i skrivende stund altså ikke kommet særlig langt, når det handler om en evt. indsats for at forebygge sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter. Derfor er det en meget repræsentativ melding, der kommer fra Helle Lindet, der skal være sundhedsdirektør i Ny Vordingborg Kommune. Hun oplyser, at kommunen er ved at få økonomien og organisationen på plads: Vi har fået overført omkring 2 millioner kroner til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, og vi har fået tilskud til et pilotprojekt med et lokalt sundhedscenter. Inden vi går i gang med at prioritere indsatsen i detaljer skal vi lave en sundhedsprofil, der viser hvad folk i vores område er mest belastet af. Vi tror ikke, at det er sexsygdomme, der fylder mest, men derimod kost, røg, alkohol og mangel på motion. Sundhedsprofilen vil være styrende for vores prioriteringer, siger hun. Samme niveau som hidtil Den konkrete planlægning og en egentlig prioritering af indsatsen er den nye Guldborgsund Kommune heller ikke nået til. Her siger den nye kommunes sundhedschef Majbritt Kuszon, at hun også med hensyn til seksuel sundhed lægger meget vægt på at videreføre de gode aktiviteter, amtet hidtil har haft. Vi arbejder på et ensartet tilbud til alle børn og unge i kommunen, herunder også tilbud om seksualundervisning til alle på et bestemt klassetrin. Vi har som minimum 2,5 millioner kroner at gøre godt med til hele forebyggelsesområdet og vi har indstillet til politikerne, at beløbet fordobles. Vi gør alt for at arbejdet med forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter i vores kommune ikke nedprioriteres i forhold til, hvad amtet hidtil har gjort, siger hun. Hendes ønske om at gøre noget for at højne den seksuelle sundhed deles af mange andre sundhedschefer, som Sex & Samfunds nyhedsbrev har været i kontakt med. Uden at de af den grund tør gætte på, hvor meget deres kommunes politikere vil satse på indsatsområdet, når det kommer til stykket. Det vil vise sig sidst på året! Eneste kommune, der decideret har meldt ud, at man overhovedet ikke vil sætte ekstra ind for at forebygge sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter, er Herlev Kommune lidt nord for København. Der er allerede obligatorisk seksualundervisning i skolerne, så vores vejledning må bero på det. I den kommende periode vil vi koncentrere os om overvægt, så vi laver i hvert fald ikke noget særligt initiativ på ekstra forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme de næste par år. Jeg vil ikke sige, at vi nedprioriterer forebyggelsen af sexsygdomme, men efter 1. januar 2007 gør vi ikke mere og andet end det, vi hidtil har gjort," fastslår udviklingskonsulent Malou Laursen fra Herlev Kommune. Det generelle mønster er, at kommunerne gerne vil bruge penge på sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne vil primært sætte massivt ind mod de store folkesygdomme. Sexsygdomme optræder slet ikke på listen over de højest prioriterede områder. Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 4

Efterlyser øremærkede tilskudspuljer I gennemsnit har hver af de 98 kommuner fået 2 millioner kroner at gøre godt med på forebyggelsesområdet. Dertil kommer, at enkelte kommuner har fået statslige penge fra særlige puljer til indsatsen mod f.eks. tobak og overvægt og for motion. Hvorfor ikke give kommunerne mulighed for at søge penge til målrettede aktiviteter for at forebygge sexsygdomme? Nyhedsbrevets kommunale rundringning viser, at nogle kommuner er tilbageholdende med at sætte aktiviteter i gang på andet end de store folkesygdommes område, medmindre der kan følge ekstra statslige midler med. Kommunerne føler sig generelt hårdt spændt for rent økonomisk. Og kommunerne vil følge regeringens parole om primært at sætte ind mod de store folkesygdomme. Det betyder, at sexsygdomme og uønskede graviditeter ikke er blandt de højest prioriterede områder, når kommunerne skal beslutte, hvor de vil bruge deres begrænsede midler til forebyggelse og sundhedsfremme. Det synes at være en politisk og økonomisk realitet, der ikke står til diskussion. Således lyder det fra Herlev Kommunes udviklingskonsulent Malou Laursen, at selv om hun mener, at forebyggelsen af sexsygdomme er vigtig, skal ingen forvente at kommunen vil yde en særlig indsats. De penge vi får til forebyggelse, kommer først og fremmest til at gå til de store folkesygdomme og til hjerte/kar-sygdomme i særdeleshed. Vi har et stort projekt, der er rettet mod overvægtige børn og unge. Det har vi kunnet få finansieret af en særlig statslig pulje. Så der er ikke udsigt til, at vi kan gøre noget specifikt mod sexsygdomme og uønskede graviditeter, siger hun. Nogenlunde samme budskab kommer fra direktøren for bl.a. Sundheds- og Forebyggelsesområdet i Ny Køge Kommune Mogens Pejtersen, der ikke lægger skjul på, at kommunen vil være overordentlig interesseret i hvad der måtte komme af nye tilskudspuljer på området: Prioritering af elementerne i vores forebyggende indsats sker i slutningen af året, hvor vi også regner med, at den politiske godkendelse sker. Målet er, at vi ved årsskiftet har en forebyggelsesstrategi klar, og at vi derefter kan gå i gang med at gøre godt med de omkring 2 millioner kroner, Ny Køge Kommune har fået til at gå i gang med det forebyggende arbejde. Det er ikke mange penge. Derfor er vi meget interesserede i alt hvad der måtte komme af nye puljer til specifikt forebyggelsesarbejde. Får vi penge fra sådanne puljer, kan vi gøre mere på forebyggelsesområdet og måske også komme ud i alle hjørner. Og samtidig nedbringe vores egenfinansiering. En af de puljer, vi vil søge, er Sundhedsstyrelsens tobakspulje, der har ansøgningsfrist i oktober, siger han. Øremærkede midler efterlyses også af direktør Charan Nelander fra Komiteen for Sundhedsoplysning, der vil bruge efteråret på at lede efter penge til at videreføre Ung Dialog-ordningen, der går ud på at lade gymnasieelever stå for supplerende seksualundervisning på skolerne. Det er en ordning, som Københavns Amt hidtil har drevet. Konsulent i Kommunernes Landsforening Nina Gath opfordrer kommunerne til at være opmærksomme på mulighederne for at søge støtte til aktiviteter på forebyggelsesområdet: Det er velkendt, at der ikke er overført mange midler til kommunerne til at løfte forebyggelsesopgaverne med kun i gennemsnit ca. to millioner kroner pr. kommune. Traditionelt har staten understøttet områdets udvikling med forskellige initiativer for eksempel i form af statslige puljer og der kan derfor være grund til, at kommunerne er opmærksomme på den eksterne finansiering, lyder det fra Nina Gath. Oversigt over puljer til sundhedsfremmende/forebyggende indsatser Kost/overvægt Puljen administreres af Familiestyrelsen og går til støtte til udvikling af god praksis i forhold til kost, ernæring og fysisk aktivitet i dagtilbud. Økonomisk ramme: 190 millioner kroner til og med 2009 Rygning Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen og er en del af Kræftplan II. Puljen skal anvendes til at styrke tobaksforebyggelsen i Kommunerne. Økonomisk ramme: 10 millioner kroner i 2006. Minimum 25 procents egenfinansiering. Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 5

Motion/fysisk aktivitet To puljer, der administreres af henholdsvis Kulturministeriet i samarbejde med Socialministeriet og Integrationsministeret. Den ene pulje kan søges af idrætsforeninger gerne i partnerskab med f.eks. kommuner. Den anden retter sig voksne med anden etnisk baggrund end dansk. Økonomisk ramme: Henholdsvis 40 millioner til og med 2008 og 6-7 millioner kroner til og med 2009. Social lighed i sundhed Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen og har til formål at udvikle metoder til at styrke socialt udsatte personers evne til og mulighed for aktivt at påvirke egen sundhed og helbred. Økonomisk ramme: 6 millioner kroner årligt frem til 2009. Folkesundhedspuljen Puljen administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og går til initiativer til forebyggelse af sygdom og ulykker samt sundhedsfremme. Økonomisk ramme: 13 millioner kroner årligt. Kilde: www.kl.dk Fire ministerier har stillet næsten 250 millioner kroner til rådighed for kommunerne til projekter og aktiviteter, der har med kost, overvægt, motion og fysisk aktivitet at gøre. Nu efterlyser Sex & Samfund et mindre puljebeløb til seksuel sundhed. Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 6

Håb forude for den supplerende seksualundervisning Når amterne nedlægges ved årsskiftet, forsvinder også deres tilbud til skolerne om supplerende seksualundervisning. For ganske få måneder siden var der ikke megen udsigt til, at tilbudene ville blive videreført. Nu ser det lysere ud de fleste steder i landet, selv om der stadig er mange uafklarede spørgsmål. Ligesom de fleste af landets amter har Københavns Amt indtil nu spillet rollen som organisatorisk og økonomisk ankermand for tilbud om undervisning, der skal supplere og ikke erstatte skolernes egen seksualundervisning. Amtets tilbud har båret navnet Ung dialog og går ud på, at gymnasieelever kommer ud på folkeskolerne og taler om sex, sexsygdomme og uønskede graviditeter. Det er trist, hvis vores supplerende seksualundervisning skulle falde på gulvet, blot fordi amtet nedlægges som administrativ enhed. Det ville være ærgerligt, fordi vi ved, at interessen er stor både fra folkeskolernes og undervisernes side, sagde amtets forebyggelseskonsulent Peter Ingvardsen til Sex & Samfunds nyhedsbrev i december 2005. I dag ser fremtiden ikke så lidt lysere ud. Der er stadig mange løse ender, men alt tyder på, at Komiteen for Sundhedsoplysning er parat til at bære den succesfulde ordning videre. Som direktøren for Komiteen Charan Nelander siger: Vores komité er sat i verden for at lukke huller i det sundhedsfaglige oplysningsarbejde, og vi har klart fornemmet, at der ville opstå et hul af alvorlige dimensioner, hvis der ikke var nogen, der ville føre Ung Dialog-ordningen videre. Den er så god og velfungerende, at vi som en neutral institution med kommunerne og amterne (fra 1. januar 2007 regionerne) i ryggen måtte strække os vidt for at sikre, at Ung Dialog kan fortsætte. Vi satser på at køre ordningen videre i hvert fald en overgangsperiode, indtil der evt. er en eller flere kommuner i området, der kan overtage den på mere permanent basis. For vores komité har ikke selv råd til at klare grundfinansieringen. Derfor søger vi lige for tiden tilskud fra private fonde og offentlige myndigheder. Vi er endnu kun i første stadie af en proces, der gerne skal ende med, at Ung Dialog fortsætter til gavn for skoleelever og lærere, siger han til Sex & Samfunds nyhedsbrev. Cheran Nelander siger, at Komiteen for Sundhedsoplysning vil satse på, at de kommuner, der rekvirerer supplerende seksualundervisning, selv skal bidrage økonomisk. Det kan ske efter mange modeller: Enten som et fast abonnement, hvor kommunerne betaler et fast beløb for at kunne trække på ordningen, samtidig med at skolerne betaler en pris pr. undervist time. Eller det kan ske ved en ren skolebetaling pr. time og så vil alle kommuner i princippet kunne være med. Det er ikke afklaret endnu, slår Charan Nelander fast. I Tåstrup Kommune siger Sundhedschef John Sørensen, at supplerende seksualundervisning på den ene eller anden måde vil indgå i kommunens prioriteringer på forebyggelsesområdet: Jeg er meget lettet over, at Ung Dialogs fremtid tilsyneladende vil blive sikret, og jeg har altid ment, at ordningen i givet fald skulle føres videre på et overkommunalt plan, siger han. Hvor mange penge Tåstrup Kommune vil have til at kunne trække på supplerende seksualundervisning, kan han ikke sige noget om endnu. Jysk optimisme Mange uafklarede spørgsmål er i spil de andre steder i landet, hvor der netop nu er seriøse overvejelser om organiseringen og finansieringen af fremtidens supplerende seksualundervisning. En rundringning, som Sex & Samfunds nyhedsbrev har foretaget, viser at man gennemgående er ret langt fremme i Jylland. Her er mønstret ret entydigt, at man regner med at få tingene klar til tiden. Embedsmænd i fire af de nye, store kommuner i det sydlige Jylland har sat sig sammen i løbet af sommeren. De har indstillet til politikerne i Ny Åbenrå, Ny Haderslev, Ny Tønder og Ny Sønderborg kommuner, at den hidtidige supplerende seksualundervisning videreføres med base i det nuværende Amtscenter for undervisning, der efter 1. januar 2007 får status som en institution under de selvejende CVU er (Center for Videregående Uddannelse). Vi er enige om at foreslå, at de fire kommuner i fællesskab betaler, hvad der svarer til de hidtidige driftsudgifter, siger Susanne Gyldenhoff, der efter 1. januar 2007 skal arbejde med forebyggelse i Ny Åbenrå Kommune. Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 7

Lidt længere nordpå i Jylland siger forebyggelseskonsulent Mona Holm i Vejle Amt, at hun nu for første gang kan se nogenlunde lyst på fremtiden for ordningen Let s talk about Sex. Her har lærerstuderende fra CVU-Jelling fået en særlig uddannelse i seksualundervisning og så har de efterfølgende været ude på skolerne i amtet for at undervise om bl.a. sikker sex. CVU som kraftcenter Mona Holms optimisme skyldes, at CVU-Jellings ledelse har besluttet at videreføre tilbuddet om supplerende seksualundervisning til skolerne og den bagvedliggende uddannelse af de lærerstuderende. Vi stiller undervisningstimer og sekretariat til rådighed for ordningen. Men den supplerende seksualundervisning ude på skolerne kan kun blive til noget, hvis kommunerne og/eller skolerne vil bidrage økonomisk. Til gengæld vil vi så ikke føle os forpligtet til at følge de gamle amtsgrænser, men vil rette vores tilbud til skoler, der ligger i bekvem rejseafstand. Det betyder, at også skoler på den vestlige del af Fyn vil kunne trække på ordningen; oplyser studielektor på CVU-Jelling, Jørgen Juhl. Mona Holm fortæller, at spørgsmålet om kommunernes økonomiske bidrag til ordningens videreførelse skal drøftes på et møde den 20. september. Herefter vil områdets kommuner i løbet af ganske få uger afklare, om og med hvor meget de vil kunne bidrage økonomisk. I det nordjyske er der små tegn på, at ordningen Sex er sundt bare du ved hvordan vil blive videreført i en eller anden form. Konsulent i Nordjyllands Amt Marlene Vejby fortæller, at amtet har holdt dialogmøder med alle områdets kommuner. Kommunerne har efter hendes vurdering været positive og velvillige, men dog lidt afventende på grund af deres uafklarede økonomi- og personalesituation. Kirsten Hald, der er leder af sundhedscentret i de fire kommuner, der skal fusioneres til Vesthimmerlands Kommune, siger at der fra kommunes side er stor opmærksomhed om betydningen af at videreføre de dele af amtets forebyggelsesindsats, der handler om sexsygdomme og uønskede graviditeter. Specielt må amtets korps af supplerende seksualundervisere ikke falde sammen. Derfor arbejdes der på overvejelser om at videreføre ordningen på fælleskommunalt niveau. Det snakker vi med amtet om og med områdets nye kommuner om. Hvad der kommer ud af det, ved vi ikke endnu. Vi regner med at strikke et projektforslag sammen i løbet af de næste uger og derefter starter den politiske proces. I bedste fald har vi derfor et færdigt projekt klar til iværksættelse i januar 2007, sådan at vi kan træde til med noget i samme øjeblik, amtet bliver nedlagt, siger hun. Ring igen i det nye år Ideen om at lade de snart hedengangne Amtscentre for Undervisning tage den overordnede koordinering af den supplerende seksualundervisning med over i CVU-regi er ikke fremmed for de nuværende forebyggelseskonsulenter på den store ikke-københavnske del af Sjælland. Det kan gøres på den måde, men indtil vi har budgetterne på plads, kan vi ikke sige, om det er den vej, vi går, lyder det igen og igen fra de nye sjællandske kommuner. Således er der endnu et godt stykke igen, inden der er kommet noget, der blot minder om fremskridt i afklaringen af hvad der skal ske med tilbuddet om supplerende seksualundervisning fra Klinik for Seksuel Sundhed i Frederiksborg Amt. Her har man formentlig den aktuelle danmarksrekord i mangel på afklaring af fremtiden for de to hidtidige tilbud om supplerende seksualundervisning. Det gælder for voksen-ung undervisningen, hvor en sygeplejerske eller andre med en seksualvejlederuddannelse er kommet ud i skolernes 7.-10. klasse og på efterskoler. Og for ordningen, der bærer navnet Sexpiloterne og som er en ung-til-ung formidling i ordets egentlige forstand. Ring til mig igen i starten af det nye år, så skal jeg fortælle dig, om vi overhovedet gør noget på det område, lyder det fra sundhedsdirektøren i én af områdets nye store kommuner. Det ser ud til at de fire nye store kommuner i Sønderjylland har fundet sammen i et fælles ønske om at bevare den supplerende seksualundervisning. Står det til embedsmændene i området, skal de fire kommuner dele udgifterne. Om det er en model, der bliver fulgt andre steder i landet, står hen i det uvisse. Mange steder arbejdes der på det. Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 8

Seksuelle pionerer på podiet Hvad lavede du egentlig selv i 1956? var et af de spørgsmål, som alle fire frontkæmpere i den seksuelle frigørelses korstog blev stillet, da Café Teatret i København en søndag eftermiddag i slutningen af august lagde lokaler til Lyslevende seksualhistorie. Arrangementet var en del af Sex & Samfunds 50-års jubilæum. Trods styrtregn var interessen så stor, at flere måtte gå forgæves. De fire inviterede frisindsarkitekter var Axel Axgil (redaktør og stifter af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske), Maria Marcus (psykoterapeut, forfatter og medstifter af SMil), Preben Hertoft (psykiater, klinisk sexolog og stifter af Rigshospitalets Sexologiske Klinik) og Sten Hegeler (psykolog, debattør og forfatter). Det var især Axel Axgil s svar på det indledende spørgsmål, der gav de næsten 175 fremmødte et indblik i datidens barske vilkår. I 1956 var jeg lige sluppet ud efter 13 måneder i Vestre Fængsel. Et par måneder senere løslod de min kæreste Eigil, fortalte han. Deres forbrydelse havde bestået i at fylde den slunkne pengekasse i Forbundet af 1948 (forgængeren til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske) op ved at producere og sælge nøgenfotos af mænd. Vi havde dannet Internationalt Model Foto Service efter pres fra homoseksuelle mænd i Danmark og ude i verden, der havde behov for billedporno. Det blev en enestående succes og en god forretning, sagde Axel Axgil og indkasserede eftermiddagens næststørste latterskrald. Det, vi gjorde, blev opfattet som spekulation i usædelighed, og det faldt ind under rufferiparagraffen, forklarede han. Svært i 1950 erne I det hele taget var 1950 erne en svær periode for homoseksuelle. Da Axel Axgil offentligt bekendte kulør og stod frem som talsmand for den spirende homo-bevægelse, svandt hans omgangskreds ind, han blev med omgående varsel smidt ud af sit pensionat, og hans politiske parti ville ikke kendes ved ham. Dagens største og bedste grin fik de mange tilhørere dog, da han fortalte, hvordan han som en usikker ung mand fornemmede, at han var mere til mænd end til kvinder. Og om hvordan han blev draget af Munkemosen det lokale modstykke til Ørstedsparken i København hvor en enlig herre spurgte ham: Er du bøsse? Nej, jeg er militærnægter røg det ud af den unge Axgil. For Axel Axgil endte historien som bekendt lykkeligt på det personlige plan. Axel fik sin kæreste siden 1949 Eigil s ja på Københavns Rådhus. Som det første lovformeligt registrerede bøssepar. Derefter blev de to foreviget af den samlede verdenspresse under deres karettur gennem København. Det skete i øvrigt i 1989, samme år som Berlinmuren faldt! Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 9

Frygtelige fantasier Næste lyslevende pionér på podiet var Maria Marcus, der bl.a. har gjort sig bemærket som masochist og medstifter af foreningen SMil. I 1956 det år, da forgængeren til Sex & Samfund blev stiftet var Maria Marcus lige blevet mor. Siden fandt hun ud af, at hun havde masochistiske fantasier og lyst til at leve dem helt ud. Det skrev hun om i bogen Den frygtelige sandhed, der udkom i 1979. Den reagerede kvindebevægelsen til hendes overraskelse positivt på. Maria Marcus blev også forundret over, at bogen kom til at virke som en kontaktannonce, som mænd i hobetal lagde billet ind på. Efter at have brugt mange år på masochismen, slog Maria Marcus sig på netdating: Det kræver udholdenhed, tid, kendskab til hvordan man gør, og så skal man alligevel være utrolig heldig. Maria Marcus brugte arrangementet i Café Teatret til at opfordre til mere forskning i kvinders orgasmer og samtidig være mere opmærksom på, at der er mange typer seksuel tilfredsstillelse: Det handler ikke kun om flere og kraftigere orgasmer, men om at finde ud af, hvad der er bedst i kvindernes sexliv, sagde hun. Forudsætningen for 1960 erne Dagens tredje frontkæmper var Preben Hertoft, Danmarks hidtil eneste professor i klinisk sexologi. I 1956 var jeg nygift og vi ventede vores første barn. Men var 1950 erne nu virkelig så slem en periode, som nogen gør den til?, spurgte han. Og svarede selv, at 1950 erne jo når alt kommer til alt var forudsætningen for 1960 erne, det årti, hvor alt jo skete, og som jo gik forud for 1970 erne, hvor vi indførte fri abort og nedsatte den homoseksuelle lavalder. Det var i den periode, hvor Preben Hertoft var med til de første spæde skridt, der i 1986 førte til oprettelsen af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Det forløb fortalte Preben Hertoft mange muntre anekdoter om. Fjerde og sidste pioner på podiet var Sten Hegeler, der allerede i 1948 skrev bogen Hvordan mor?. Det var en bog beregnet til børnehavebørn, og den blev senere fulgt op af Marianne og Peter i skolen. Enkelte forældre mødtes for at kaste bøgerne på bålet. Den første brede protest mødte Sten Hegeler dog først, da Cliff Richard nogle år senere fik over 30.000 englændere til at protestere mod en af hans film. Forbudt for voksne i Norge Så fulgte bogen Kærlighedens ABZ skrevet sammen med konen Inge, tiden som redaktør af en psykologisk samlivsbrevkasse i FEMINA og siden i Ekstra Bladet. Brevkassen i FEMINA blev Sten Hegeler fyret fra, fordi et par læsere opsagde deres abonnement og samlivet med Ekstra Bladet sluttede brat, da han kritiserede, at avisen overdrev risikoen for og konsekvenserne af elskovsbid. Pas på elskovsbid stod der på forsiden med de typer bogstaver, man ellers har reserveret til den dag, Jesus kommer tilbage på jorden. Filmen Kærlighedens sprog, som Sten Hegeler også stod bag, var en stor succes i mange lande. Men ikke i Norge, hvor den blev censureret. Det førte til, at vi viste den for pressen ved en lukket forevisning. Her satte vi vores børn på 6 og 10 år på første række, så de kunne se den film, som det voksne publikum i Norge ikke måtte se, fortalte Sten Hegeler. Det indkasserede dagens største spontane klapsalve. De fire frisindsarkitekter: Preben Hertoft, Maria Marcus, Axel Axgil og Sten Hegeler Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 10

Finansloven: Mere dansk ulandsbistand til seksuel sundhed Da forslaget til finanslov for 2007 så dagens lys, skulle det vise sig, om regeringen gør, hvad den lover. Nemlig at sætte turbo på bistanden til hiv/aids, befolknings- og sundhedsprogrammer i udviklingslandene. Finansloven lægger op til at udviklingsbistanden fortsat skal være på 0,8 procent af bruttonationalproduktet. Eftersom Danmarks samlede økonomiske situation er stærkt forbedret, er der også et større beløb, der skal tages 0,8 procent af. Derfor når regeringen frem til, at der skal afsættes yderligere 615 millioner kroner, så den samlede udviklingsbistand i 2007 bliver på 13,6 milliarder kroner. Står det til regeringen, vil bistanden til hiv/aids, befolknings- og sundhedsprogrammer stige fra 525 millioner i 2006 til 770 millioner i 2007. Hermed er første skridt taget på vej mod den fordobling frem mod 2010, som regeringspolitikere stillede i udsigt tidligere på året. Den hensigtserklæring gentages i anmærkningerne til Finansloven for 2007, så ingen kan være i tvivl om regeringens hensigter. Ingen stigning til IPPF Hidtil har Danmark årligt givet 40 millioner kroner til Sex & Samfunds globale paraplyorganisation International Planned Parenthood Federation (IPPF). Regeringen lægger op til at afgive et toårigt tilsagn til IPPF i 2007 på i alt 80 millioner kroner. Et sådant toårigt tilsagn skulle alt andet lige give IPPF bedre mulighed for langsigtet planlægning. Status quo bliver der også tale om i de danske pengestrømme til FN s befolkningsfond (UNFPA), som regeringen mener fortsat skal have 180 millioner kroner om året. 100 millioner ekstra Hvad der derimod ser ud til at have regeringens positive bevågenhed, er den udviklingsbistand, der gives til hiv/aids og øvrige befolkningsprogrammer gennem internationale organisationer og ngo er. Det område vil stige fra 85 millioner kroner i 2006 til 185 millioner kroner i 2007. Regeringen vil altså her afsætte 100 millioner kroner til innovative hiv/aids-indsatser med fokus på udsatte grupper. Den nærmere fordeling af disse midler vil blive baseret på en konkret vurdering i 2007 af gennem hvilke organisationer, der kan opnås størst mulig effekt af de danske udviklingsmidler. Smertegrænsen er 0,8 procent Om det på ulandsområdet ender sådan, som regeringen lægger op til, afhænger helt og holdent af udfaldet af det finanspolitiske spil, bolden nu er givet op til. Helt centralt bliver det, om det lykkes for regeringen at sørge for, at udviklingsbistanden ikke bliver et område, hvor der skal gives politiske indrømmelser til Dansk Folkeparti. Det har Dansk Folkeparti i lighed med tidligere år krævet. Lykkes det ikke for regeringen at frede området, kan det ikke udelukkes, at udviklingsbistanden kan komme ned under den grænse på 0,8 procent af bruttonationalproduktet, som Ulla Tørnæs flere gange har sagt er hendes smertegrænse. Hvor langt, vil der i givet fald så skulle forhandles benhårdt om. Det vil kunne få betydning for størrelsen af den fremtidige bistand til seksuel sundhed. Læs finansloven på: http://www.fm.dk/1024/visartikel.asp?artikelid=6227 Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 11

Småt og godt Positiv vurdering af indsats mod abort Alle Sex & Samfunds projekter, der finansieres af Aborthandlingsplanen, får positiv omtale i en evalueringsrapport fra Rambøll Management. Hvad der sker med indsatsen efter 1. januar 2008, når Aborthandlingsplanen udløber, står endnu hen i det uvisse. Sex & Samfunds projekter vurderes entydigt positivt - som effektivt bidragende til at nå Aborthandlingsplanens mål om at få aborttallet ned. Således står der om Sexlinien for Unge, at Rambøll Management vurderer, at Sexlinien på en professionel måde bidrager til at skabe viden om seksualitet og forebyggelse blandt danske unge. Om Abortnet.dk hedder det..at hjemmesiden har haft et relevant fokus i forhold til Aborthandlingsplanens mål. Tilsvarende bedømmelser gives til Sex & Samfunds erfaringsudvekslings-kurser for de forebyggelsesansvarlige i amterne og tværfaglige træningskurser for professionelle. Den nuværende Aborthandlingsplan udløber med udgangen af december 2007. Netop nu er det ikke afklaret, hvordan initiativer rettet mod at forebygge uønsket graviditet/abort herefter kan finansieres. Sikkert er det dog, at der fortsat vil være behov for en indsats på området. Med Rambøll s ord vil det fortsat være relevant at opretholde et varieret udbud af generel seksual- og præventionsoplysning til befolkningen herunder især de unge. Herudover kan oplysningsindsatsen over for særlige risikogrupper med fordel styrkes. Sådanne risikogrupper kunne f.eks. være alle kvinder, der lige har født samt etniske minoriteter. Fremtiden efter Aborthandlingsplanen er et tema, som Nyhedsbrevet vil tage op i takt med, at vi nærmer os skæringsdatoen 1. januar 2008. Læs mere om Aborthandlingsplanen på: http://www.abortnet.dk/default.asp?id=267 Usikker sex opgjort i kroner og øre 300 døde om året, 283 millioner kroner i årlige sygehusudgifter samt 10.000 hospitalsindlæggelser og 50.000 ambulante behandlinger om året. Det er konsekvenserne af usikker sex, opgjort i en rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark fra juni opregner, at usikker sex er årsag til et tab i danskernes middellevetid på to uger for kvinder og 1½ måned for mænd. Mænd, der dør på grund af usikker sex, mister mere end 30 års levetid, mens kvinder, der dør af at dyrke usikker sex, mister mere end 20 års levetid. Læs mere om rapporten, hvis kapitel 11 (fra side 209) handler om usikker sex: www.sifolkesundhed.dk/upload/risikofaktorer.pdf. Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 12

Indtryk fra Aids-konference på nettet Private danske udviklings- og aidsorganisationer deltog på konferencen om hiv og aids i Toronto i midten af august. Det gjorde også Aidsnet, som Sex & Samfund både lægger formandspost og sekretariat til. For at give den danske offentlighed et direkte indblik i, hvad der foregik, havde organisationerne lavet en såkaldt web-blog. Her kunne man løbende læse store og mindre nyheder fra konferencen. Adressen er: http://blog.aidsnet.dk Ungegruppen på Roskilde Festival Som en naturlig forlængelse af Sex & Samfund konference den 6. juni Nul Sex, Nul Sex, Nul Sex brugte ungegruppen i Sex & Samfund denne sommers Roskilde Festival til at sætte fokus på seksuel afholdenhed. Ungegruppens Roskilde-event bestod af to dele; Det ene var en nedlagt pølsevogn, hvorfra ungegruppen oplyste om konsekvenserne af amerikansk udenrigspolitik for den seksuelle og reproduktive sundhed i udviklingslandene. Den anden del var betydeligt mere spektakulær: Forklædt som politimænd, præst og politiker lavede ungegruppens medlemmer en ironisk omgang gadeteater, hvor de med en megafon i hånden løb rundt og promoverede seksuel afholdenhed. Hundrede meter bagude gik flere af ungegruppens medlemmer og forklarede, hvad meningen var med det hele. Nye ansigter på sekretariatet Maria Molde har netop afløst Tina Heegaard som international programassistent. Anne Sabroe har afløst Tilde Ballhausen som administrativ studentermedarbejder. Samtidig har Line Anne Roien på permanent basis afløst Nina Boelsgaard Christensen som faglig konsulent i National afdeling. International afdeling har fået tilknyttet to nye studentermedhjælpere. Det drejer sig om Mia Lund Sørensen, der er startet i en nyoprettet stilling som studentermedhjælper på projekterne, og Simon Feldbæk Kristensen, der skal aflaste i hele afdelingen. Mia og Simon afløser Cæcilie Bom Kahama, der i stedet bliver barselsvikar for International Projektmedarbejder Lotte Jensen. International afdeling har ansat en praktikant Laura Nielsen til at arbejde med hiv/aids-projektet i Uganda, der gennemføres i samarbejde med Family Planning Association of Uganda (FPAU). Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 13

Pjece gør op med myter om mødom Sex & Samfund har i samarbejde med Lysthuset i Århus og Børneafdelingen på Skejby Sygehus lavet en oplysningspjece om jomfruhinden. Pjecen tager udgangspunkt i de oftest stillede spørgsmål, som muslimske piger har haft om jomfruhinden. Pjecen gør op med flere myter, og man kan f.eks. få at vide, om en jomfruhinde virkeligt kan revne ved sport? Og om man reelt kan få lavet en ny jomfruhinde? Pjecen, der hedder "Myter om Mødom" kan rekvireres gratis på www.sexogsamfund.dk WHRAP-partnerskabet i Sydasien går ind i ny fase Sex & Samfunds partnerskab med seks græsrodsorganisationer i Bangladesh, Nepal, Indien og Pakistan og en regional organisation i Malaysia er netop gået ind i fase to. Dermed styrkes og konsolideres arbejdet for at forbedre den seksuelle og reproduktive sundhed for marginaliserede kvinder i de fire sydasiatiske lande. Med en bevilling på lige under 10 millioner kroner fra det danske Udenrigsministerium får partnerne i WHRAP-projektet ( Women s Health and Rights Advocacy Partnership ) mulighed for at videreføre og udvikle projektet, der har 3½ år på bagen. Ifølge en evaluering har projektet indtil nu levet op til sit formål om at forbedre fortalervirksomheden for sundhed og rettigheder i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel gennem et regionalt netværk og evidensbaseret fortalervirksomhed. Projektet, der strækker sig frem til sommeren 2010, har to mål: 1) At gøre marginaliserede kvinder i stand til at påberåbe sig deres rettigheder til seksuel og reproduktiv sundhed og få indflydelse på politiske og programmæssige beslutninger af betydning for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed. 2) At opbygge et stærkt partnerskab af civilsamfundsorganisationer, der kan advokere for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og stille regeringerne til regnskab for deres politiske tilsagn på området. På det overordnede plan ændres partnerskabets strategi ikke i projektets fase to. I evalueringen af projektets fase 1 konkluderede samtlige WHRAP-partnere, at den hidtidige strategi er banebrydende, nyskabende og effektiv til at opbygge partnerskaber i civilsamfundet, som kan holde beslutningstagere på lokalt og nationalt niveau i de fire sydasiatiske lande fast på at leve op til nationale politikker og internationale aftaler. Det betyder, at der fortsat vil blive satset på bl.a. følgende elementer: Styrkelse af civilsamfundet gennem oplysning om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, kapacitetsopbygning og styrkelse af partnerskaber. Indsamling og analyse af data, som civilsamfundsorganisationer vil anvende til at dokumentere overtrædelser af kvinders og unges rettigheder til seksuel og reproduktiv sundhed. Styrkelse og udvidelse af eksisterende partnerskaber og alliancer på lokalt, nationalt og regionalt plan for at udveksle erfaringer, styrke udviklingen af nye fora for fortalervirksomhed. Styrkelse af alliancer med medierne for at gøre fortalerarbejdet mere effektivt. Etablering og fastholdelse af dialog mellem målgruppen, regeringsrepræsentanter, beslutningstagere, sundhedspersonale og medierne for at holde regeringen fast på sine løfter og tilsagn om forbedret seksuel og reproduktiv sundhed for kvinder. Partnerne er dog enige om at ændre strategien med hensyn til målgruppen. Erfaringer fra det hidtidige arbejde viser, at det kræver forskellige strategier at drive fortalervirksomhed for henholdsvis kvinders og unges rettigheder til seksuel og reproduktiv sundhed. Derfor er partnerne enige om, at den primære målgruppe i fase to er kvinder, og at der er særligt behov for at fokusere på sikre og sunde graviditeter. Partnerne vil herunder arbejde med unge kvinder som målgruppe foraktiviteter, som tager sigte på at påvirke tidlig indgåelse af ægteskaber, tidlige graviditeter og dermed forebygge mødredødelighed. Læs mere på www.sexogsamfund.dk/whrap Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 14

Det gik pengene fra Red Kvindeliv til Over 10.000 danskere skrev under på en opfordring til Folketinget om, at Danmark skal gå forrest i kampen for at redde kvindeliv. Samtidig blev over 90.000 kroner samlet ind. Det er de to vigtigste resultater af kampagnen Red Kvindeliv, som Sex & Samfund gennemførte sammen med FNs Befolkningsfond (UNFPA) fra oktober 2004 til april 2005. Det indsamlede beløb blev delt ligeligt mellem de to organisationer, og Sex & Samfund valgte at støtte to af sine partnerorganisationer til at gennemføre små projekter, som på hver sin måde bidrog til at redde kvindeliv. Nu er der kommet en endelig afrapportering for, hvordan Sex & Samfunds andel er blevet anvendt. 17.500 kroner har gjort gavn hos Sex & Samfunds mangeårige partner i Indien (SAHAYOG), der ønskede at bidrage til at reducere den meget høje mødredødelighed i staten Uttar Pradesh gennem træning af lokale kvinder - såkaldte Traditional Birth Attendants (TBA er), der kan assistere ved fødsler. Langt størstedelen af kvinderne i området føder uden assistance fra trænet sundhedspersonale, og derfor spiller TBA erne en helt afgørende rolle for, hvorvidt en graviditet og fødsel ender med dødelig udgang for moderen og/eller barnet. Ud af de cirka 5 millioner årlige fødsler i delstaten dør omkring 40.000 kvinder af komplikationer i forbindelse med graviditet, fødsel og abort, og disse dødsfald kunne være blevet forebygget med kvalificeret assistance. Derfor har SAHAYOG valgt at træne en gruppe kvinder som TBA er, og etablere et samarbejde mellem TBA er og de lokale sygehuse for at sikre, at TBA erne kan henvise kvinder, som de ikke er i stand til at hjælpe. Sex & Samfunds partner i Uganda har også kunne gøre nytte med midlerne fra indsamlingen i Danmark. Family Planning Association of Uganda (FPAU) har for de indsamlede midler gennemført et projekt, der har haft til formål at få flere kvinder, der har aborteret, til at benytte sig af FPAUs sundhedstilbud. I Uganda er abort ulovlig, og antallet af usikre aborter ofte med dødelig udgang er relativt højt. For pengene er der blevet fremstillet og distribueret informationsmateriale til kvinder om behovet for at opsøge sundhedstilbud efter en usikker abort, om forebyggelse af uønskede graviditeter og om FPAUs tilbud. Læs mere om hvad de indsamlede midler går til på www.redkvindeliv.dk, der også indeholder oplysninger om kampagnens triste baggrund. Loven om den ny læreruddannelse vedtaget På en af Folketingets allersidste, hektiske arbejdsdage i juni blev loven om den nye læreruddannelse vedtaget af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. I lovens paragraf 7 fastlægges det, at lærerstuderende skal tilbydes et kursus inden for folkeskolens timeløse fag. Dette kursus skal bl.a. ruste de kommende lærere til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Efter vedtagelsen af loven skal Undervisningsministeriet udarbejde en bekendtgørelse, der fastlægger de nærmere detajler i den nye læreruddannelse. Det kan f.eks. dreje sig om mål- og indholdsangivelsen i det enkelte fag. Til at rådgive ministeriet herom er det nedsat en række arbejdsgrupper Sex & Samfunds sekretariatschef Bjarne B. Christensen er i dialog med formanden for den arbejdsgruppe, der er ansvarlig for udarbejdelse af mål for læreruddannelsens kursus om sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 15

Rettigheder? - en antologi om kvinders virkelighed Dansk Kvindesamfund, Kvindernes U-landsudvalg (KULU) og Kvinderådet har udgivet en antologi om kvinders situation herhjemme og i udviklingslandene. Et af kapitlerne er en frontlinieberetning om den katolske kirkes forsøg på at påvirke EU. Rettigheder? en antologi om kvinders virkelighed udkom 7. august, samme dag som FN s Komité for afskaffelse af diskrimination mod Kvinder (CEDAW) åbnede sin 36. samling. Her skulle komitéen blandt andet se på, hvordan Danmark lever op til intentionerne om ikke at diskriminere kvinder. Antologien består af kapitler, der handler om kvinder og prostitution, etniske minoritetskvinders rettigheder i Danmark, ligeløn, vold mod kvinder, æresdrab i Danmark og meget andet. Alt sammen med fælles fokus på kvinders virkelighed - noget som er i skærende kontrast til de flotte hensigter om at afskaffe alle former for diskrimination af kvinder. Af særlig interesse for læsere af Sex & Samfunds Nyhedsbrev må være afsnittet om seksuelle og reproduktive rettigheder, skrevet af det danske medlem af Europaparlamentet Britta Thomsen (S). Under overskriften EU kommer ikke uden om den katolske kirke beretter hun i en letforståelig og ligefrem stil om, at den katolske kirke, præsident George W. Bush og flere muslimske lande er fælles om at sætte fostrets rettigheder over retten til selvbestemmelse over egen krop. Som EU-parlamentariker er Britta Thomsens et særdeles godt, velplaceret og troværdigt øjenvidne til Pavestatens mere eller mindre succesfulde forsøg på at påvirke EU. Det arbejde er ikke af nyere dato, men Britta Thomsen skriver, at omfanget af det blev helt klart i forbindelse med valget til Europaparlamentet i 2004. Her udgav COMESE, som er de katolske biskoppers organisation, dokumentet En mulighed for at realisere vores værdier. Heri opremses 12 områder, som katolikker og andre vælgere skulle være opmærksomme på, når de satte deres kryds. Det vigtigste område var retten til liv. Vælgerne blev opfordret til at spørge kandidaterne om deres holdning til spørgsmålet, som rent faktisk falder uden for EU s kompetence. Britta Thomsen skriver, at COMESE sammen med Sammenslutningen af Europæiske Kirkesamfund holder møder med de europæiske formandskaber, hver gang der tiltræder et nyt. Den katolske kirkes lobbyarbejde varetages af en yderst veluddannet stab af medarbejdere, og EUkommissionens formand Jose Duraó Barrosso har en katolsk rådgiver i religiøse anliggender. Han har også udpeget fem katolikker til at sidde i EU s etiske råd, der vejleder Kommissionen om forskning og ny teknik, herunder stamcelleforskning, skriver hun. Bogen kan rekvireres hos udgiverne mod betaling af porto og ekspeditionsgebyr, så længe lager haves, eller downloades som pdf-fil fra de 3 organisationers hjemmesider: Dansk Kvindesamfund www.kvindesamfund.dk Kvindernes U-landsudvalg www.kulu.dk Kvinderådet www.kvinderaadet.dk Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 16

Kalenderen: Hertoft-eftermiddage Sted: Psykiatrisk auditorium (Rigshospitalet), Henrik Harpestrengs Vej, opgang 61a Tidsrum: Kl. 16-18 Målgruppe: Alle interesserede Arrangører: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund Kontakt: www.klinisksexologi.dk og www.sexogsamfund.dk Adgang: Gratis 28. september: Kenno Simonsen: Hulemand m/k Skal prostitution kriminaliseres? Er køb og salg af seksuelle ydelser et privat eller et offentligt anliggende? Og vil et forbud mod prostitution være til gavn for nogen? Med udgangspunkt i bogen Hulemand m/k diskuterer psykolog Kenno Simonsen, hvorvidt prostitution alene bygger på sociale konstruktioner, eller om der også er biologiske faktorer involveret. Prostitutionens funktion i samfundet bliver omtalt, og der rejses en kritik af de almindeligste forbudsargumenter. Endelig kommer oplægeholderen med forslag, som kan medvirke til at reducere erhvervets destruktive fastholdelsesmekanismer. 26. oktober: Allan Zeuthen: City Swingers rapport fra den danske swingerkultur Hvad får mennesker til søge seksuelt selskab med andre mennesker? Hvad sker der, når grænser overskrides og tabuer brydes? Hvad foregår der bag persiennerne i landets mange swingerklubber? Er alt tilladt? Hvordan passer man på sig selv og hinanden? Og hvem sætter den erotiske dagsorden? Stifteren af City Swingers i København fortæller om erfaringer og oplevelser fra en voksende og lyslevende dansk swingerkultur. 30. november: Steen Kristensen: Prinsessen, som ikke kunne komme om Sigmund Freud og Marie Bonaparte Prinsesse Marie Bonaparte (1882-1962) var rig, begavet, berejst og en af Freuds kæreste elever. Alligevel følte hun sig som en mislykket kvinde, fordi hun ikke fik orgasme ved almindeligt samleje. Hun forsøgte at kurere sig selv ved hjælp af utroskab, sexologisk forskning, psykoanalyse og klitoriskirurgi. Men alt var forgæves. Forklaringen ligger lige for, hævder Steen Kristensen, som i foråret udgav bogen Freud har sagt en tredobbelt biografi om prinsessen, hendes mand (prins Georg af Grækenland og Danmark) og Sigmund Freud. Sandheden var bare så grufuld, at ingen turde tænke den. 25. januar 2007: Anette Dina Sørensen & Niels Ulrik Sørensen: Unge, køn og pornografi i Norden I de senere år er pornografien blevet stadig mere synlig i nordiske medier. Fænomenet kaldes sædvanligvis pornoficering af det offentlige rum. Det har skabt heftig debat i hele Norden og ikke mindst bekymring blandt forældre og lærere for, hvilken indflydelse den øgede og ikke altid frivillige eksponering af pornografi har på børn og unge. Emnet er for nylig blevet behandlet i en toårig internordisk undersøgelse, hvor 13 forskere belyste forskellige aspekter af nordiske unges pornografiforbrug. Oplægsholderne er hhv. projektleder og deltagende forskere, og de vil præsentere undersøgelsernes nøglefund og lægge op til en debat om, hvilke overvejelser og tiltag resultaterne måtte give anledning til. 22. februar 2007: Jan Fouchard & Bent Hansen: Bøssepesten om dansk aids-politik før og nu Aids tog verden med storm og blev 1980 ernes mest samfundsrystende begivenhed. Smittens ankomst var derimod tavs og snigende, da hiv i al ubemærkethed bemægtigede sig unge mænds kroppe. Men det var ikke kun kroppene, der langsomt gik i opløsning. Også det etablerede behandlingssystem og lægernes selvforståelse gik under, ligesom den kultur og adfærd, der knyttede sig til seksuelt overførbare infektioner, forsvandt. Oplægsholderne er hhv. samfundsmediciner og sekretariatschef i Hiv-Danmark. 29. marts 2007: Finn Jensen: Frigørelsens tid Anaïs Nin og Henry Miller i 1930 ernes Paris Henry Millers og Anaïs Nins liv i 1930 ernes Paris er et stykke eksemplarisk avantgardisme-historie forstået på den måde, at den kulturelle frigørelse omfattede hele personligheden. Den var ikke blot noget, man skrev sig til, den var i høj grad noget, man levede. I det parisiske livsstilslaboratorium afsøgte de mulighederne for det fuldstændigt frigjorte menneske, og de betalte prisen. I oplægget fremlægger lektor Finn Jensen et par linier i deres projekter, som belyser sammenhængen mellem liv og kunst og de totale satsninger, der var tale om. Han forsøger også at trække linier op til efterkrigstiden og videre frem, hvor deres store betydning blev synlig. Nyhedsbrevet er udgivet af: Sex & Samfund, Rosenørns Allé 14, 1. sal, 1634 København V, Tlf.: 33 93 10 10 E-mail: info@sexogsamfund.dk, www.sexogsamfund.dk Giro nr. 5000 688 Nyhedsbrevet udgives 6 gange årligt. Ansvarshavende redaktør: Bjarne B. Christensen, sekretariatschef Redaktør: Henrik Beck, informationsmedarbejder Sex & Samfunds nyhedsbrev september 2006 17