DABYFO Kreds Østjylland Referat af kredsmøde - Onsdag den 5. december 2012 Café Pakhuset Banegårdsgade 5, 8300 Odder Forud for mødet var der besøg og rundvisning i kvægstaldbyggeriet på Vejlskovgård, et projekt som er støttet af, og indgår i Realdanias kampagne, Fremtidens Landbrugsbyggeri. Dagsorden Velkomst 1. Velkomst Gitte Just, Odder Kommune, bød velkommen. 2. Valg af dirigent Kurt Sørensen, Syddjurs Kommune, blev valgt til dirigent. 3. Nyt fra DABYFO - Energistyrelsen har gennemført en netop afsluttet høring til en række foreslåede ændringer af Bygningsreglement 2010. Specielt forslaget om anmeldelsesfritagelse ved ombygninger (den nuværende bestemmelse i BR10, 1.5, stk. 1, nr. 5) har medført indsigelser i kommunernes høringssvar fremsendt til DABYFO. - Naturstyrelsen gennemfører pt. høring til et lovforslag om ændring af planloven, der bl.a. tilbagefører nogle af de regler, som blev indført ved den seneste ændring af planloven samt en delvis ændring af reglerne for lanzonetilladelse til beboelse. 4. Færdigmelding af kloak og vvs: kommunens sanktionsmuligheder ved manglende fremsendelse Der er generel praksis i kommuneren for at manglende fremsendelse af autorisationserklæringer for vvs- og kloakmestre registreres i bemærkningsfeltet i BBR for den omhandlede bygning. Flere kommuner beretter at have haft oplevelser, hvor den udførende har afvist at fremsende erklæringen til hverken kommunen eller ejendommen ejer, under henvisning til privatretlige tvister med bygherren. Det blev tilrådet at tage kontakt til den udførende mester, hvis denne er kendt og direkte rekvirere erklæringen. Hvis mesteren kan vedstå at lave udført arbejdet, men trods det afviser at fremsende erklæringen, foreslås det at underrette vedkommende om, at kommunen er sindet at indberette den pågældende til Sikkerhedsstyrelsen, såfremt denne fortsat tilbageholder autorisationserklæringen efter
en given dato. Favrskov og Aarhus Kommuner har i enkelte tilfælde indberettet de udførende til Sikkerhedsstyrelsen, hvilket har afstedkommet sanktioner overfor de involverede mestre. Erhvervs- og Byggestyrelsen har endvidere udsendt et notat om kommunens pligt til at påse anden lovgivning. 5. Erfaring med bøder i forbindelse med manglende indsendelse af tegnet byggeskadeforsikring Odder, Randers, Skanderborg, Silkeborg og Syddjurs Kommuner har alle indført en procedure for opkrævning af administrative tvangsbøder i medfør af byggelovens 25 D. Der er dog hidtil ingen eller meget begrænset erfaring med administrationen af tvangsbøderne. Randers Kommune har indtil nu blot anvendt sanktionsmuligheden (ugentligt tvangsbøde på kr. 7,000,- pr. boligenhed) i et enkelt tilfælde. Skanderborg Kommune har benyttet beføjelsen i et par tilfælde, og tilføjede at kommunen har en intern aftale, om at folkeregistret adviserer bygningsmyndigheden om indflytninger. I tilfælde af at boligen er taget i brug uden forudgående fremsendelse af den påkrævede dokumentation, fremsendes et rykker- /høringsbrev med 14 dages frist, hvorefter der iværksættes opkrævning af en ugentlig tvangsbøde indtil forholdet er bragt i orden. Det har i ingen af tilfældene været nødvendigt at opkræve tvangsbøder for mere end maksimalt to uger før boligerne blev dokumenteret forsikret. 6. Byggesager af interesse fra din kommune - Odder Kommune - Forespørgsel fra landinspektør om udstykning af ejendom i landzone: Kommunen har modtaget en henvendelse omhandlende et forsamlingshus i landzone. Bygningen er i dag indrettet med forsamlingslokale i stueetagen og en beboet bolig på 1. sal. Bygningen ønskes i første omgang omregistreret til rent erhverv, udstykket i ejerlejligheder, og boligen dernæst statusændret tilbage til selvstændig en (selvstændig) boligenhed. Det blev hertil bemærket, at manøvren synes at ligne et forsøg på at omgå ejerlejlighedsloven. Det blev desuden påpeget, at foruden behandlingen efter ejerlejlighedsloven, forudsættes også to byggetilladelser (én for hver statusændring, med gennemførelse af deraf fordrede ombygninger), tilladelse til nedlæggelse af boligen efter boligreguleringslovens 46, stk. 1 (hvilket ikke kan ske, så længe boligen er beboet), samt landzonetilladelse til den senere genopretning af en bolig. - Odder Kommune Fortælling om en kommunal skov: I forbindelse med en ansøgning i efteråret 2010 om opstilling af en 30 m høj antennemast i en mindre lund (6.500 m²) midt i Odder by opstod det problem at arealet, som i Ejendomsstamregistret var registreret som kommunalt, og som i mere end 50 år har været betragtet som kommunalt, ikke tilhørte kommunen der var ikke i tingbogen lyst adkomst i matriklen. Arealet, der er registreret som fælles sandgrav, kunne kommunen derfor hverken faktisk, retligt eller økonomisk disponere over, og kunne derfor heller ikke træffe beslutning om, at der skulle opstilles en mast mod betaling af leje til
kommunen. Kommunens Miljø- og Teknikudvalg havde ellers samme efterår besluttet, at man var sindet at meddele dispensation til opstilling af masten, bl.a. pga. henvendelser fra borgere, der klagede over dårlig indendørs mobildækning. I en efterfølgende partshøring udsendt til ca. 250 personer i området modtog forvaltningen 141 indsigelser/underskrifter mod masten. Ansøgningen blev sendt til Naturstyrelsen, for at høre styrelsens vurdering af sagen herunder tvivlsspørgsmålet om, at der ikke var noteret fredsskov på ejendommen. Formalia med den tinglyste adkomst, dvs. opmåling, ejendomsberigtigelse ved Kort & Matrikelstyrelsen og efterfølgende anmodning om begæring af ejendomsdom ved Tinglysningsretten blev forestået af en landinspektør. Efter deltagelse som vidne i Tinglysningsretten modtog forvaltningen rettens afgørelse om, at Odder Kommune er blevet noteret som ejere af lunden. Sagen er til høring ved Naturstyrelsen for en udtalelse vedr. registrering af fredsskovspligten, og i mellemtiden kunne man i den lokale presse læse forkvinden for Miljø- og Teknikudvalget udtale, at hun er glad for, at kommunen er blevet officiel ejer af arealet, og nu kan berolige naboerne med, at udvalget (med samme medlemmer som ved beslutningen ca. 2 år tidligere) ikke vil give tilladelse til opstilling af masten. - Favrskov Kommune Skal solcelleanlæg på terræn medregnes i bebyggelsesprocenten? (bilag I): Solcelleanlæg etableret på terræn medtages som udgangspunkt ikke ved udregning af en ejendoms bebyggelsesprocent jf. BR10, B.1.1.3. Der var dog enighed om, at et solcelle- eller -fangeranlæg skal beregnes jf. beregningsreglerne, såfremt anlægget etableres på en sådan måde, at det samtidig udnyttes til en bygningsmæssig anvendelse f.eks. i form af en åben overdækning eller udhus funktion. - Favrskov Kommune Skal kloakarbejde i bestående enfamiliehuse anmeldes til kommunen (bilag I): Nej, ikke ifølge bygningsreglementet (BR10, 1.6, stk. 1, nr. 1). I de tilfælde hvor kommunerne modtager teknisk dokumentation til godkendelsesfritagede byggearbejder, arkiveres (jf. byggelovens 16, stk. 2) materialet blot uden yderligere kontrol. Odder Kommune oplyste, at kommunen også kontrollerer autorisationserklæringer for godkendelsesfritagede byggearbejde i det omfang de modtages. 7. BR10 diskussion generel, herunder problemsager fra din kommune - Odder Kommune Afslag for byggeri bedømt ud fra en helhedsvurdering: Badeværelse indrettet uden tilladelse i en garagebygning lokaliseret 3,8 meter fra matrikelskel i et ikke lokalplanlagt sommerhusområde. Helhedsvurderingen er ikke til ansøger fordel - hvordan meddeles afslaget? Såfremt kommunens agter at meddele afslag, skal dette ske på baggrund af bygningsreglementets hovedregel om helhedsvurdering efter kriterierne fastsat i BR10, 2.1.1, altså et afslag efter helhedsvurdering. Det blev pointeret, at en overskridelse af byggeretten som er en betinget undtagelsesbestemmelse - ikke er dispensationssag, da dette forudsætter tilstedeværelsen af en fast regel, som der kan
dispenseres fra. Spørgsmålet ledte over i en drøftelse om opkrævning af byggesagsgebyr ved meddelelse af afslag (gebyr for realitetsbehandling), hvilket Syddjurs Kommune pt. er den eneste af de repræsenterede kommuner, der benytter sig af. Når kommunen er sindet at meddele afslag, kontaktes ansøgeren forudgående, og orienteres om dette og den deraf følgende gebyropkrævning, således vedkommende har mulighed for enten annullere sin ansøgning eller justere byggeriet. Hvis ansøgeren fastholder ansøgningen uændret udfærdiges et skriftligt afslag med klagevejledning og fremsendes gebyropkrævning. - Syddjurs Kommune Lovliggørelse med tinglysning af byggeretligt skel på tilstødende ejendom: Benyttes byggeretlige skel i de øvrige kommuner? Der blev hertil svaret ja, men kun rent undtagelsesvist, og som en betinget formidlende omstændighed. Et byggeretligt skel tilsidesætter dog ikke et eventuelt krav om godkendelse efter byggeloven. Det blev tilføjet at byggeretlige skel, af hensyn til den fremadrettede opretholdelse heraf, altid skal tinglyses med prioritet forud for al pantegæld. Syddjurs Kommune har haft forespurgt Energistyrelsen om anvendelsen af byggeretlige skel i afgørelser efter byggeloven. Energistyrelsen har i sin besvarelse dertil (bilag II) bl.a. anført, at lovliggørelse som overvejende udgangspunkt skal ske inde på den pågældende grund, hvor det ulovlig forhold er etableret, og ikke ved at opfinde et nyt byggeretligt skel der pålægges naboen, og reducerer dennes byggeret. Det blev dertil bemærket at tinglysning at et byggeretligt skel, med deraf følgende begrænsning af bebyggelsesmulighederne på den berørte ejendom, netop er et frivilligt privatretligt anlæggende, som kræver ejerens samtykke. - Silkeborg Kommune - Er der nogen som har bemærkninger til arbejdsgruppens rapport med anbefalinger til effektiv byggesagsbehandling?: Der var ingen af de deltagende kommuner, som endnu har nået at gennemgå og reflektere på rapportens konklusioner og anbefalinger. - Silkeborg Kommune Målsætning for digital byggesagsbehandling: Målsætningen for implementering er 2015. Alle repræsenterede kommuner deltager i projektet i samarbejde med Kombit, og der er nedsat arbejdsgrupper til formålet i de enkelte kommuner. Aarhus Kommune arbejder pt. som den eneste af deltagerkommunerne (delvist) med fuld digital byggesagsbehandling i kraft af kommunens deltagelse i pilotprojektet, Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling, som tidligere blev præsenteret på kredsmødet på Samsø i 2010.
- Silkeborg Kommune Byggesagsgebyr efter tidsforbrug: Anvender nogen af deltagerkommunerne debitering af tidsforbrug til afregning af byggesagsgebyrerne, og hvordan er erfaringerne i givet fald hermed? Ingen af kredsens kommuner anvender debitering af tilgået tid, eller har endsige aktuelle planer om at indføre det. Der er i arbejdsgruppens afrapportering med anbefalinger til effektiv byggesagsbehandling, kapitel 4, reflekteret over fem forskellige gebyrmodeller, herunder timedebitering. Ifølge rapporten opkræves gebyret efter tidsforbrug i dag i henholdsvis Billund, Faxe, Guldborgsund, Horsens, Nordfyns og Tønder Kommuner. Favrskov Kommune tilføjede, at Statsforvaltningen Hovedstaden har truffet afgørelse om, at der ved fastsættelsen af gebyrstørrelserne gerne må medtages udgifter forbundet med kommunes behandling af byggesager efter anden lovgivning (bilag III). - Silkeborg Kommune - Hvordan håndterer kommunerne lovliggørelser ved uoverensstemmelser mellem registrering i BBR og faktiske forhold?: I Syddjurs Kommune bliver ansøger/ejer anmodet om at redegøre for bebyggelsen, når der f.eks. i forbindelse med en byggesag konstateres (ofte ved sammenhold af BBR og ortofotos) misforhold eller decideret uregistrerede bygninger. Om nødvendigt opstartes ny lovliggørelsessag, alternativt udvides den aktuelle ansøgning til også at inkludere det omhandlede sagsforhold. Hvis en bygning er ulovligt opført, anmærkes dette i bygningens notatlinje i BBR. Syddjurs Kommune arbejder aktuel frem mod et BBR-projekt, med forventet opstart i 2013, forudsat at der er til politisk tilslutning dertil. Kommunens GIS-system er blevet kædet sammen med BBR, således der automatisk kan udpeges med adresser i kommunen, hvor der er åbenlys divergens mellem ejendommens registrering i BBR og de bebyggede arealer. Gennemførelse af projektet forudsætter, at der tilføres øgede ressourcer til byggesagsafdelingen, til håndtering af såvel registreringerne i BBR som et forventet og markant forøget antal lovliggørelsessager. 8. Fastsættelse af næstekredsmøde (Randers Kommune) Tid og sted aftales nærmere med sektionsleder, Martin Pedersen, Randers Kommune. 9. Dagsordensforslag til næste kredsmøde Der blev ikke fremsat nogen forslag. Ønsker til dagsordenen bedes fremsendt pr. e-mail til kredsbestyrelsen: 10. Eventuelt Aarhus Kommune berettede om en byggesag omhandlende en tilbygning lokaliseret i et lukket gårdrum omgivet af en 3,2 meter høj hegnsmur. Kommunen har vurderet, at naboen ikke var part primært idet der helt kunne udelukkes tilbygningen afstedkommer hverken skygge- eller indbliksgener på og til naboens ejendom, ligesom den omhandlede tilbygning end ikke kan ses fra hverken terræn, stueetage eller 1. sal i nabobebyggelsen. Byggetilladelsen blev derfor meddelt uden forudgående
partshøring. Statsforvaltningen Midtjylland har efter klage fra naboen ophævet afgørelsen grundet den manglende partshøring, da statsforvaltningen finder, at naboen er part i sagen allerede ud fra den omstændighed, at kommunen har foretaget en afvejning af, hvorvidt vedkommende er part i sagen. Det blev dertil bemærket, at en sådan fortolkning af forvaltningslovens partsbegreb er irrationel, og reelt vil afskære myndigheden for at foretage en afgrænsning af parter i enhver given byggesag, hvilket umuliggør gennemførelse af partshøringen. Statsforvaltningens sondering synes, som den blev refereret, at have karakter af skøn-under-regel, hvorfor Aahus Kommune blev opfordret til at anmode Folketingets Ombudsmand om at granske Statsforvaltningens hjemvisning. Ref. Anders Tjørnelunde Pedersen
Favrskov kommune: - Skal et solcelleanlæg på ca. 40 m 2, der placeres på terræn og som vurderes at være væsentlig i forhold til omgivelserne og de sikkerhedsmæssige forhold, jf. Energistyrelsens vejledning - beregnes med i bebyggelsesprocenten? Uddrag fra Styrelsens vejledning: Afgørende for, om solceller og solfangere er omfattet af byggelovens anvendelsesområde er således, om konstruktionerne er væsentlige under hensyn til omgivelserne i forhold til omfang, højde og afstand, jf. kap. 2, og under hensyn til at der opnås tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold, jf. herunder kap. 4. Det er styrelsens vurdering, at mindre solceller og solfangere, der opføres på terræn, og som på grund af sit ringe omfang ikke er væsentlig i forhold til omgivelser og sikkerhed, ikke er omfattet af byggelovens anvendelsesområde efter byggelovens 2. Der findes dog ikke en fast grænse for, hvornår solceller og solfangere skal betegnes som mindre eller større. Dette beror på kommunens konkrete vurdering. - Ombygning af eksempelvis et enfamilieshus indenfor eksist. rammer, hvor der udføres kloakarbejder omfattet af autorisationsreglerne og uanset om arbejdet tillige udføres udenfor bygningen, skal dette arbejde efterfølgende anmeldes til kommunen inkl. oplysning om kloakmesteren og kloaktegninger/ledningsplan? Hvis nej, har vi så opbevaringspligt, såfremt ejeren og eller kloakmesteren fremsender oplysninger om det udførte arbejde og hvor langt rækker pligten; skal vi påse, at kloakmesteren også er autoriseret?
Fra: Anne-Sofie Bang Lassesen [mailto:asbl@ens.dk] På vegne af Byggeri Sendt: 9. august 2012 13:11 Til: Kurt Sørensen Emne: SV: Retlig lovliggørelse - ENS's journalnr.: 2620/1739-3180 Kære Kurt Svaret på dit spørgsmål er nej. Det er ikke muligt at lovliggøre et ulovligt forhold ved at opfinde et nyt byggeretligt skel, der reducerer naboens byggeret for derved at kunne lovliggøre byggeriet retligt. Medmindre at naboen sælger en del af sin grund, og at begge matriklerne således ændres, og dette registreres ved henvendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen, der er myndighed på området. Forandring i matriklen skal ske efter udstykningslovens regler. Sker alt dette, vil grunden blive større, og afstanden til skel vil ændre sig. Naboen kan på ingen måde tvinges til at sælge sin grund eller på anden måde skulle gå med til, at skellet forandres, idet der i så fald vil være tale om ekspropriation. Ovenstående er i langt de fleste tilfælde ikke en mulighed, og det er det klare udgangspunkt, at opførelse af byggeri alene må vedrøre forhold, der befinder sig inde på den grund, hvorpå byggeriet skal opføres. Lovliggørelse skal derfor også som alt overvejende udgangspunkt ske inde på den pågældende grund. Lovliggørelse af ulovligt byggeri kan, som det fremgår af vores vejledning, ske på to måder. Enten kan det retligt lovliggøres. Det kan retligt lovliggøres, hvis byggeriet ville have fået en tilladelse eller en dispensation, inden det blev opført. I disse tilfælde udsteder kommunen byggetilladelsen (eller dispensationen efterfølgende). Hvis byggeriet ikke ville have fået tilladelse eller dispensation inden opførelsen, fx fordi kommunen ikke ville have givet tilladelse til, at bebyggelsen blev opført tættere på skel end reglerne i bygningsreglementets kap. 2, da skal byggeriet fysisk lovliggøres, hvilket betyder, at bygningen skal rives ned eller flyttes. Med venlig hilsen Anne-Sofie Bang Lassesen Student Byggeri og energieffektivisering Direkte tlf.: 3392 7232 E-post: asbl@ens.dk ----------------------------------------------------------------------------- Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K Tlf: 33926700, e-post: ens@ens.dk, hjemmeside: www.ens.dk ----------------------------------------------------------------------------- Fra: Kurt Sørensen [mailto:ksoe@syddjurs.dk] Sendt: 9. august 2012 11:47 Til: Byggeri Emne: SV: Retlig lovliggørelse - ENS's journalnr.: 2620/1739-3180 Kære Anne-Sofie Bang Lassesen Tak for hurtig tilbagemelding. Men mit spørgsmål relaterer sig til de tilfælde, hvor de bebyggelseregulerende forhold ikke er tilgodeset derved, at f.eks. mindsteafstand til naboskel på 2,5m for carport i sommerhusområde ikke er overholdt. Altså når carporten er bygget for tæt på skel, kan man så lovliggøre byggeriet ved etablering af et byggeretligt skel på nabogrunden, hvorved der i praksis sker en lovliggørelse. Dog med den konsekvens at naboens byggeret reduceres tilsvarende? - ellers er det jo kun fysisk lovliggørelse, der er mulig. Se vejledningsteksten: "Retlig lovliggørelse kan alene ske i de tilfælde, hvor det ulovlige forhold ville have været lovligt på opførelsestidspunktet, hvis der forud for opførelsen var ansøgt om tilladelse eller dispensation."
Med venlig hilsen Kurt Sørensen Arkitekt Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Tlf.: 8753 5278 Mail: ksoe@syddjurs.dk Fra: Anne-Sofie Bang Lassesen [mailto:asbl@ens.dk] På vegne af Byggeri Sendt: 9. august 2012 10:48 Til: Kurt Sørensen Emne: SV: Retlig lovliggørelse - ENS's journalnr.: 2620/1739-3180 Kære Kurt Sørensen Tak for din henvendelse til Energistyrelsen relateret til byggeloven og bygningsreglementet. Kommunen træffer afgørelse Det er den enkelte kommune, der i henhold til byggelovens 16 C er bygningsmyndighed, og som derfor træffer konkret afgørelse i hver enkelt byggesag. I henhold til forvaltningslovens 22 og 24 skal kommunen begrunde afgørelsen over for ansøgeren, ligesom kommunen i henhold til forvaltningslovens 25 skal give klagevejledning. Kommunernes afgørelser kan påklages til den relevante statsforvaltning, jf. byggelovens 23. Byggeloven og forvaltningsloven findes på www.retsinformation.dk. Energistyrelsens vejledende udtalelser Energistyrelsen kan udtale sig generelt om fortolkning af emner inden for byggelovgivningen. Energistyrelsens udtalelser er alene vejledende, idet den endelige fortolkning henhører under domstolene. Energistyrelsen kan således ikke træffe afgørelser i byggesager og besvarer derfor ikke spørgsmål om konkrete sager. Opmærksomheden henledes på www.bygningsreglementet.dk, der udover bygningsreglementets regler og en række spørgsmål-svar hertil også indeholder en række generelle vejledninger/udtalelser om fortolkning af emner inden for byggelovgivningen, f.eks. om lovliggørelse, byggetilladelsers gyldighedsperiode, byggesagsbehandling af solfangere, partshøring af naboer, midlertidige konstruktioner, byggesagsbehandling af legepladser, brandsikring mv. Styrelsen er ikke bekendt med betegnelsen byggeretligt skel, men hvis spørgsmålet angår, om der kan ske lovliggørelse ved at flytte skel til naboen, kan du finde information om dit spørgsmål i nedenstående vejledning: Vejledning om overskridelse af skel ved opførelse af bebyggelse Om byggetilladelse og anmeldelse Energistyrelsen kan vejledende oplyse følgende i relation til reglerne om byggetilladelse og anmeldelse: Som udgangspunkt skal der altid indhentes en byggetilladelse, inden byggearbejdet udføres, jf. BR10 kapitel 1.3. Undtaget er de bebyggelsestyper, der er omfattet af BR10 kap. 1.5. Bygningstyper nævnt i kapitel 1.5. kan opføres efter anmeldelse til kommunen.
Undtaget er også de bebyggelsestyper, der er omfattet af kapitel 1.6. Bygningstyper nævnt i kapitel 1.6. kan opføres uden hverken anmeldelse eller byggetilladelse. Når der søges om byggetilladelse efter bestemmelsen i kapitel 1.3, skal kommunen som udgangspunkt foretage en fuldstændig byggesagsbehandling. Det vil sige en byggesagsbehandling af både de bebyggelsesregulerende forhold i BR10 kapitel 2 (altså selve bygningens udformning og placering på grunden) samt alle de tekniske forhold, der fremgår af BR10 kapitlerne 3-8. Bebyggelse nævnt i kapitel 1.3.1 og kapitel 1.3.2 er dog undtaget fra kravet om fuldstændig byggesagsbehandling; Bebyggelsestyper nævnt i kapitel 1.3.1. skal alene byggesagsbehandles efter reglerne kapitel 2, mens bebyggelsestyper nævnt i kapitel 1.3.2. alene skal byggesagsbehandles efter reglerne kapitel 2 og kapitel 5. Skulle kommunen efter informationssøgning i ovenstående retskilder have behov for, at Energistyrelsen udtaler sig vejledende om et emne inden for byggelovgivningen, kan kommunen beskrive hvor i lovgivningen/vejledningerne, der er usikkerhed om reglernes generelle fortolkning, og sende beskrivelsen til byggeri@ens.dk. Med venlig hilsen Anne-Sofie Bang Lassesen Student Byggeri og energieffektivisering Direkte tlf.: 3392 7232 E-post: asbl@ens.dk ----------------------------------------------------------------------------- Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K Tlf: 33926700, e-post: ens@ens.dk, hjemmeside: www.ens.dk ----------------------------------------------------------------------------- Fra: Kurt Sørensen [mailto:ksoe@syddjurs.dk] Sendt: 7. august 2012 15:13 Til: Byggeri Emne: Retlig lovliggørelse Til Energistyrelsen Af styrelsens vejledning fremgår det at: "Retlig lovliggørelse kan alene ske i de tilfælde, hvor det ulovlige forhold ville have været lovligt på opførelsestidspunktet, hvis der forud for opførelsen var ansøgt om tilladelse eller dispensation." Et opført byggeri placeret for tæt på skel vil i så fald aldrig kunne lovliggøres ved etablering af et byggertligt skel på nabogrunden - stemmer det? Venligst uddyb ovenstående. Med venlig hilsen Kurt Sørensen Arkitekt Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Tlf.: 8753 5278 Mail: ksoe@syddjurs.dk