\ r/ f / S \ n OF /- * k 3/s J
/ CENTRAL CRCULATON AND BOOKSTACKS The person borrowng ths materal s responsble for ts renewal or return before the Latest Date stamped belovv. You may be charged a mnmum fee of $75.00 for each non-returned or lost tem. Theft, mutlaton, or defacement of lbrary materals can be causes for student dscplnary acton. All materals owned by the Unversty of llnos Lbrary are the property of the State of llnos and are protected by Artcle 1 6B of llnos Crmnal Law and Procedure. TO RENEW, CALL (217) 333-8400. Unversty of llnos Lbrary at Urbana-Champagn A DEC 2 3 2005 N, * When renewng by phone, wrte new due date below prevous due date. L 62
HENRK BSEN SAMLEDE VÆRKER
VUnvv'vVAK*N^_.
HENRK BSEN SAMLEDE VÆRKER FØRSTE BND KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN) G R Æ R E S HO G TRYKK E R 1898
NDHOLD: Bblografske Oplysnnger ved J B. Halvorsen.. Sde. -V Catlna. Drama tre akter 3 Gldet på Solhaug. Skuespl tre akter 123 Fru nger tl Østråt. Skuespl fem akter 217
AJtL\jOL>aJLH/V\JL
\KSH\At VOV V.v v n\«<ou,\vj/v*fn v V-\tv - 'C* v» v rvwajvvjq-- Vj»«vV SJv\ MAtAV <c«/w Vx\, rwajcv/vx, \3«v>««., M\X.\jQL^h>- rv\ajtx\- VUO v\t\- AX.V.. vnlw o\. <yyccv/v\- ^-\.V WXjlAyv t ^^V ^ *9-X**\_A>v. (VVS CX«a.\v\.«j>a/\Aa4-N_G Q*X. Cl*.A.\'Vl>w\\l/\>-«- O.0.WV, t^ v» * - djvoklv Å./YW.. \\kvavcvnwcv.. - J^^v \\ ^> Wyv
BBLOGRAFSKE OPLYSXXGER VED J. B. HALVORSEN. Catlna er skrevet Grmstad Nattetmerne Lobet af nogle Maaneder om Vnteren 1848 49", medens Forf. under Forberedelserne tl Examen artum gjennemgk Sallusts Catlna" og Cceros Taler mod sdstnævnte. Afskrft blev Stykket under Forfatternavnet Brynjolf Bjarme" ndleveret tl Drektonen for Krstana Theater af hans Ven Student 0. K. Schulerud, som mdlertd fk Manuskrptet sendt tlbage med et høflgt, men bestemt Afslag, hvoretter han med kke større Held bod det frem tl Byens Boghandlere; den højstbydende af dsse forlangte saa og saa meget for at trykke Stykket uden Honorar. mdlertd var bsen Marts 1850 kommer tl Krstana for at gaa nd paa Heltbergs Studenterfabrk", og efter Tlskyndelse af Schulerud bestemte han sg nu tl at være sn egen Forlægger. Tryknngen blev for Penge, som Schulerud laante, udfort F. Steens Bogtrykker, og den 13. Aprl 1850 udkom saa Kommssjon hos [den danskfødte] P. F. Steensballe" og et Oplag af 250 Exemplarer, hvoraf der ved
bsen. 1 No 1 1 1 1 1.. Dra n. tre T. tre S91. Opgjørel del Følgend Ka\ va 205 Exemplarer lllnge, Henrk bsens (eldste dramatske Arbede: rer (Mllu. num tc %tttt n f &rt)tljlf ^jnmc. Colln. 1850 8. 125 2.. 9(. Efteral Dgteren var vendl tlbage tl Tyskland Fra sl Besøg Sommeren 1874, besluttede l. n tl sg al gje marbejde Stykket, som derefte uden Endrng med tl Hensyn deerm eslllndel heles Udvklngsgang, men nu!! fuldførl Skkkels med el F rd (S 5 hvor redegjøres for dets Tlblvelseshstore, udkom det Følgende Aar paa Gyldendalske Boghandels lag el plag af 3 Expl. a kter a Henrk [bsen. Anden og gennemarbejdel udgave. Kbhvn. L875. 8. l " - Catlna. akte r. A Henrk > ra m a Tredje e. udga\ Kbh. 8. 1 S. [ndeh. dg. Akten. S. 5 12 Fororde! tl 2. tlna. Drama n ''>. Autorsert bersetzung aus dem Norwegschen von ' n/. Pars, Lpz., MQnchen L896. 3. X\ L36 S. [ndeh. S. V.Wl tl tysk S., Overs. Forordet Org.'s 2. d < En ny tysk >versættelse vj blve trykl Bd.. af n Henrk bsens Såmtlche Werke n deutscher Sprache", Berln, S. Fscher, L898 Fg. Catalne Lst Act, translated l>\ A. Job n- stone [med el Referal af de to andre Akters Hand- 1 1 8. lng, er trykl n Translatons ^T^ lunn the S. 5 "' Morse, b) a B. S S." < rloucest r Pervaja Drama (Første Drama) {' russsk Overs, af Fororde! tl Catlna's J Udg., trykl S 329 333 [V. af n Sobrane soénenj Henrka bsena. [zdane. Jurovskago 5t. Peterb. 1896 en- G Brandes: Henrk bsen (Kbh. V-- S 101
H. Jæger: Henrk bsen (Kbh. 1888), S. 34-48; H. Jæger: bsen og hans værker (Kra. 1892), S. 7 fg. ; V. Vasenus: bsens dramatska dktnng dess forstå skede (Hfors 1879), S. 31-76; V. Vasenus: H. bsen, ett skaldeportrått (Sthlm. 1882), S. 9 36; L. Passarge: H. bsen (Lpz. 1883), S. 37 47; R. Woerner: bsens Jugenddramen (Munchen 1895), S. 5 30; Ad. von Hansten: bsen als dealst (Lpz. 1897), S. 7 13; E. Rech: bsens Dramen (Dresden u. Lpz. 1894), S. 11 fg.; H. H. Royesen: A Commentary on the Wrtngs of bsen (New York 1894), S. 18 22; A. Ehrbard: bsen et le Theatre eontemporan (Pars 1892), S. 16-28; Tds-Tavler V. (Kra. 1876), S. 172 76 af L. Kr. Daa; Dagbl. (Kra.) 1875, Nr. 67 af F. Rætzmann; Allg. Zet. 1897, Bel. Nr. 24, S. 4 fg. af Karl Werner; Berl. Tagebl. Aprl 1896 af Frtz Mauthner. Nya Teatern Stockholm 3 Decbr. 1881. Opførelse Gldet paa Solhaug blev skrevet Bergen Sommeren 1855, paa et Tdspunkt, da Dgteren beskjæftgede sg med ndgaaende at studere Landstads Samlng af Norske Folkevser", der var udkommet et Par Aar Forvejen (1853). Vnteren 1854 havde han skrevet Fru nger tl Østråt", og Beskjæftgelsen med dette Drama havde nødsaget ham tl ltterært og hstorsk at fordybe sg den senere Del af Norges Mddelalder; fra denne Perode gk han snart over tl Studet af Sagatden, men foreløbg kunde han dog den Gang kke for sne dgterske Øjemed gjøre nogen dramatsk Brug af Strdghederne mellem Konger og Høvdnger, mellem Parter og Flokke. Dermod fandt han de slandske Ættesagaer rgt Maal hvad han behøvede som menneskelg klædnng for de Stemnnger og Tanker, som den Gang opfyklte ham. Gjennem N. M. Petersens Oversættelse
1 1888.] dkasl rke Bd. V levede han sg sammen med hne.l-.lt ra Kvnder Mtcnd, og hans Tanke fremstod del første, raa, ll taagede Hærmændene paa Helgeland", uden al dog nogen hel saramenlængende Plan U<\ udkastet. mdlertd kom der adskllg! raellem, mesl " rkesl vel af personlg Natur, men M. nn Studum af de norske Folkevser. Dgte- - ; personlg tunngs ln «1< og Fordybelsen versformede Levnnger af Mddelalderens lttera Romantk bdrog begge hl al forvandle del formløst gjærende dkasl ll Trageden Hærmændene g tl del lyrske Drama, som, ndstuderel afdgteren selv, opførtes paa Bergens Theater -. Januar 1856 og derr udkom paa Chr. Tønsbergs Forlag med Ttlen: lbcl paa 2ollu(. 2fuc)l lc lfter nr enr!,\m"c. (' "lra. ls:,c,. s. ss 2. Glde! pf Solhaug. Skuespl tre akter. Anden udgave. Med en fortal* af forfatteren. Kbh. L883. 8. M\ S., 93 S. Fortalen [1 redegjør Forf. for Stykkets Tlblvelseshstore og dets afhængghed af enhver ydre Paavrknng eller nd«qydelse og for den norske æsthetske Krtka Mod- se a Stykke! ved dets Fremkomst.] Daa Fesl auf Solhaug. n «r Schauspel AufzOgen. Autorserte Obersetzung aus dem Norwegschen von Emma Klngenfeld. [Med en Dedkaton fra Oversætternden tl Dgterena 60-Aars Fødselsdag og en Fortale af Dr. Julus Elas.] Lpz. v 'l S.». m. T.: Reclama nv. Bbl. ( No. 2375.) Daa Fesl auf Solhaug S n hauspel dre Akten. Zwete Ausgabe. Ml ener Vorrede des Ver«fassers. Deutsch von Chrstan Morgen stern. [Trykl S. -> 215. af «Henrk bsens Sfl n 1 1 > l W n deutscher Sprad Berln L898. 8.]
Prazdnk v Solhauge. Drama v 3-ch déstvjach. Perevod N. Mrové. [Trykt S. 81-137 T.. af Sobrane socnenj Henrka bsena. zdane. Jurovskago." S. Peterb. 1896. 8.] G. Brandes: Henrk bsen (Kbh. 1898), S. 133 Kommen- 136, jfr. samme Forf.'s ndlednng tl bsens samt- tarer - lche Werke",. S. XV fg.; H. Jæger: Henrk bsen (Kbh. 1888), S. 102-111; V. Vasenus: bsens dram. dktnng (Hfors 1879), S. 76-112; V. Vasenus: Henrk bsen (Sthlm. 1882), S. 71-86; R. Woerner: bsens Jugenddramen (Mnchen 1895), S. 44 51; Ad. von Hansten: bsen als dealst (Lpz. 1897), S. 19 22); E. Rech: bsens Dramen (Dresden u. Lpz. 1894), S. 15 18; H. H. Boyesen: A Commentary on the Wrtngs of bsen (New York 1894), S. 26 fg.; A. Ehrhard: bsen et le Theatre contemporan (Pars 1892), S. 38 40; Morgenbladet 1856, No. 76, 90 og 125 af Bjørnstjerne Bjørnson; De Presse [Wen] 6. Decbr. 1891 af Eml Granchstaedten; Aftenposten 1897, No. 873 af T. Blanc. En Parod paa Stykket er den norske Studenterkomede Gldet paa Mærrahaug" [af Olaf Skavlan] 1857, 2. Udg. 1876. Bergens Theater 2. Jan. 1856 (Musk af F. G. Opførelser. Schedwy); Krstana Theater 13. Marts 1856 (Musk af Paolo Sperat) og ny ndstuderng 6. Decbr. 1897 (Musk af Lange-Mller) ; Kgl. Teatern Stockholm 4. Novbr. 1857; Casnotheatret Kbh. 6. Decbr. 1861 (Musk af Glaser); Dagmartheatret Kbh. 2. Novbr. 1886; Burgtheater Wen 22. Novbr. 1891; Deutsches Tbeater Mnchen Aprl 1897. Fru nger tl Østråt blev skrevet Bergen om Vnteren 1854 og opført første Gang paa Theatret der den 2. Januar 1855. Forøvrgt blev det foreløbg lggende Manuskrpt, ndtl Dgteren Begyn-
aver lono :; Bd. Boghandelen, v Nummerne samme denne... del orm rem fem \ desen af l ~>7 sendte del nd ll sn Ven P. 1 1«1 1. 1 1 - Flausen, som foreslos bsen al lade det, mod el ar.t' 200 Kroner, trykk* dgerede ^llustrere! l\" Nyhedsblad", del ll\ tr\k for 31. Ma,. Jun, 5. Jul,.t ham 26. Jul o Vugust. Bladets Ejer, Boktrykker H.J.Jensen, -<'n ved bsens Bosættelse Krstana om Sommeren s l ">/...hl enhver Td, naar Betalng skulde ske [af del omforenede Honorar], vst ude af Stand ll al opfylde sne Forplgt eser," al Forf. maatte lade -: nøje med l«l over del halve af Honoraret, havde af Satsen Nyhedsbl." lade! tåge nogle hundrede Særtryk tl Salg fo Regnng og udkom Septbr. 1857, Maaned som Bjørnstjerne Bjornsons Synnøve Solbakken", /vn tl Sget Ctmn». Vwlot n fem VlttT \} >>cnr. 3bfen. Kljra. 1857. 8. 148 2. Fru nger ll Østråt. Skuespl hand- lng» r af fenrk bsen. A ml e n ge d d m e s< re tede e. udga^ Kbh. 1874. S. s - l nger tl Østråt. Skuespl handlnger. Tredje udgave. Kbh. 1891. v v l Ov De llrr von Oestrot. Hstorsches Schausættelser n spel 5 Aufzfgen. Unter Mtvrkung von Emma Klngenfeld veranstaltete deutsche Orgnal-Ausgabe s der..1'r.n ngerd tl Oestrot". Mflnchen S. 1 revdere! Skkkelse nu 1 trykl S. 35. a Henrk bsens Sftmtlche W erke n deutscher Sprache". Berln l s '»^ Frau nger auf Ostrot. Schauspel n pqnf nv.-bbl. No. 28 Aufeugen. Deutsch von M. Borch. Lpz. 1891.] - 99 S. (0. m. T.: Reclams Lady nger of Ostråt Drama n fve Acts. Translated \-\ Charles Archer. [Trykl S. 124 Vol. H. af bsen's Pros< Dramas". Authorzed
V Wllam Archer. London Englsh Edton, ed. by 1890. 8.] nger z Ostrota. Drama v 5-t déstvjach. Perevod N. Mrové. [Trykt S. 139-252 T.. af..sobrane socnenj Henrka bsena. zdane. Jurovskago." S. Peterb. 1896. 8.] G. Brandes: Henrk bsen (Kbh. 1898), S. 44 47 Kommerog 136 142, jfr. samme Forf.'s ndlednng tl..bsens tarer, såmtlehe Werke n deutscher Sprache". S. X fg. ; H. Jæger: Henrk bsen (Kbh. 18S8), S. 90-102; H. Jæger: Henrk bsen og hans værker (Kra. 1892). S. 23 31; A. Schack: Utvklngsgangen H..'s Dgtnng (Kbh. 1897), S. 10 fg.; V. Vasenus: bsens dram. dktnng (Hfors 1879), S. 112 130; V. Vasenus: Henrk bsen (Sthlm. 1882), S. 46-70; R. Woerner: bsens Jngenddramen (Munchen 1895), S. 38 44; L. Passarge: Henrk bsen (Lpz. 1893), S. 48 51: Ad. von Hansten: bsen als dealst (Lpz. 1897). S. 14 19; E. Rech: bsens Dramen (Dresden u. Lpz. 1894), S. 13 15; H. H. Boyesen: A Commentary on the Wrtngs of bsen (New York 1894). S. 23 25: A. Ehrhard: bsen et le Theatre contemporan (Pars 1892), S. 34 38. Bergens Theater 2. Januar 1855; Theatret Opførelser. Trondhjem 1857; Det norske Theater Krstana 11. Aprl 1859; Krstana Theater (hvor Stykket blev forkastet, da det ndleveredes 1857) 20. Marts 1^75: Kgl. dram. Teatern Stockholm 27. Oktbr. 1>77: Helsngfors svenske Theater 1880; Dagrnartheatret Kjøbenhavn 22. Novbr. 1895; Natonaltheatret Berln 13. Decbr. 1878; Volkstheater Berln Novbr. 1888.
CATLNA.
FORORD TL ANDEN UDGAVE. _L/ramaet Catlna", det arbejde, hvormed jeg betrådte forfatterbanen, er skrea^et Vnteren 1848 49, altså mt enogtyvende år. Jeg befandt mg dengang Grmstad, henvst tl ved egne kræfter at erhverve det fornødne tl lvsophold og tl undervsnng for at kunne gå op tl student -examen. Tden var stærkt bevæget. Februar-revolutonen, opstandene Ungarn og andetsteds, den slesvgske krg, alt dette greb maegtgt og modnende nd mn udvklng, hvor ufærdg den end længe bagefter vedblev at være. Jeg skrev rungende opmuntrngsdgte tl Magyarerne om, tl fromme for frheden og menneskeheden, at holde ud den retfærdge kamp mod tyrannerne" ; jeg skrev en lang række sonetter tl kong Oskar, nærmest, såvdt jeg husker, ndeholdende en opfordrng om at sætte alle smålge hensyn tlsde og ufortøvet,
mn mg aogea have nsér spdsen for >m h rykke brodreue l bjtelp på Ses fderste grauser. Da yj nu for tden, rnodsstnng tl dengang, betvvler t mne vngede opråb vlde væsentl arernea ell ; ndnavernea stavne! \-. jeg del for hedgl al de forblev ndenfor manuskrptets halvprvate område. Vfholde mg kunde jeg dog kke fra ved mere løftede anlednnger al udtale hul: en med mne dgtnnger overensstemmende passon* retnng, hvlke! mdlertd kke, hverken fra venner - eller kke-venner, ndbragte mg andel end del tvvlsomme udbytte, af de første al hlses som an«lag! for del ufrvllg! morsomme, lena andre Gudl de! højeste made påfaldende a! el ung! menneske underordnede stllng kunde gv< sg af med al drøfte tng, som end kke de selv drstede tl sg at have nogen menng om. Jeg skylder sandheden turde påregne nogen tlvæksl af borg al al unn tlføje optraden, lorskellge forholde, heller kke berettgede tl synderlg! håb om al samfundel lge dyder, lgesom jeg også ved epgramme karrkaturtegnnger lagde hul' ud med Qerø, der havde fortjen! del bedre af mg, og hvs venskab jeg grunden satte - prs på. Overhovedet, medens en stor td stormede udenfor, befandl jeg mg på krgsfod med del llle samfund, hvor -" ndek Jt t af lvsvlkår og omstsndgheder. jeg Sålt lea var stllngen da jeg under forberede!*
serne tl examen gennemgk Sallusts Catlna" samt Cceros taler mod sdstnævnte. Jeg slugte dsse skrfter, og nogle måneder efter var mt drama færdgt. Som man af mn bog vl se, delte jeg kke dengang de to gamle romerske skrbenters opfatnng af Catlnas karakter og handlemåde, og jeg er endnu stort eller betydelgt ved en mand, med tlbøjelg tl at tro at der dog må have været adskllgt hvem majorteternes ufortrødne sagfører Ccero kke fandt det hensgtsmæssgt at gve sg kast, fornden tngene havde tåget en sådan vendng, at der kke længere var nogen fare forbunden med angrebet. Erndres bør det også, at der gves få hstorske personer, hvs ettermæle har været mere udelukkende modstandernes vold, end Catlnas. Mt drama blev skrevet nattetmerne. Fra mn gode og skkkelge men af sn bedrft helt og holdent optagne prncpal måtte jeg sågodtsom stjæle mg frtmer tl at studere, og fra dsse stjålne studetmer stjal jeg gen øjeblkke tl at dgte. Der blev således kke synderlg andet end natten at ty tl. Jeg tror, at dette er den ubevdste årsag tl at næsten hele stykkets handlng foregår ved nattetd. En for omgvelserne så uforståelg kendsgernng, som den, at jeg befattede mg med at skrve skuespl, måtte naturlgvs holdes hemmelg; men ganske uden medvdere kan en tyveårg dgter kke godt
stlhed forblve, og \<-\: betroede derfor to eevnaldrend venner, hvad der besksftedc hl:. \ re knyttede store Forventnnger tl,.<m1- Krstana, m." da del var bleven førdgt. Førsl og frems -kul del m renskrves for, under el opdgtel. forfatternavn, al ndleveres tl theatre! os derhos skulde del offentlggøres gennem trykken. Den ene a mne troende og trofaste påtog sg a! levere en smuk og tydelg kop al ml rå uretted udkast, el bverv, hvlke! ban udferte tl den grad samvttghedsfuldt, ;l han end k U «glemte en en< af de utallge tankestreger, som j< - produktonens hede bavde anbragl overalt, hvor de! rette udtryk kke øjeblkke! vlde falde mg nd. Den anden af nk' venner, hvs navn jeg her oaevner, da ban kkr mere er bland! de levende, daværende student, senere sagfører, Ole '. Schulerud, tl rejste Krstana med afskrften. Jeg husker endnu e! af hans bn hvor ban melder hul: al nu var Catlna" ndleverel tl theatret; al del snar! vlde komme tl opførelse, derom kunde der aaturlgvs kk. \ Dogen l\\l. såsom drektonen bestod af meget skønsomme maend; og lgesåldl kunde de! betvvlea a byens samtlge boghandlere med glsed< vlde betale t klækkelgl honorar for første oplag; hvad de! k"n.n på, mente ban, var kun a! udfnde den, der \ lde gøre de! højeste bud..t. t. lang og spændende ventetd begyndte
mdlertd nogle vanskelgheder at vse sg. Fra tlnaterdrektonen erholdt mn ven stykket tlbagesendt med et særdeles hoflgt men lgeså bestemt alslag. Han gk nu med manuskrptet fra boghandler tl boghandler; men alle som en udtalte de som theaterdrektonen. Den sg samme retnng højstbydende forlangte så og så meget for at trykke stykket uden honorar. Alt dette nedslog dog langtfra kke mn vens tro på sejren. Han tlskrev mg tvertmod. at det just var bedst således: jeg skulde selv optræde som forlægger af mt drama; med de fornødne penge vlde han forstrække mg; udbyttet skulde v dele. mod at han besørgede alt forretnngsmæssgt ved sagen undtagen korrekturlæsnng, hvlken han anså for overflødg, da man havde et så smukt og tydelgt manuskrpt at trykke efter. 1 et senere brev ytrede han, at han med dsse lovende fremtdsudsgter for øje tænkte på at opgve sne studernger for helt og holdent at kunne hellge sg tl udgvelsen af mne værker; to eller tre skuespl om året, mente han at jeg med lethed måtte kunne skrve, og følge en anstllet sandsynlghedsberegnng havde han udfundet at v for overskuddet måtte om kke lang td kunne foretage den mellem os oftere aftalte eller omtalte rejse gennem Europa og Orenten. Mn rejse ndskrænkede sg mdlertd foreløbg tl Krstana. Der ndtraf jeg begyndelsen af våren
studenterverdenen nder 1 \ - anerkendelse altd bar været mg k.» r de > 10 l^. og korl forvejen var Catlna u koramen lsyne hoghandelen. Stykket \.kt<- opsgl <>x nter- ; men k 1 1 1 k»-n dvælede 1 1 1 < ~- 1 ved de fejlfulde vers og Fandl forøvrge bogen umoden. En mere anerkendende dom ndtaltea kun fra el enkell hold; men denne udtalelse kom fra en mand, 1 vsegtfuld, og hvem jeg hergennem brnger mn Fornyede tak. Solgt ble> der nok kk< re m< af det llle oplag; mn ven havde en del af exemplarerne st værge, erndrer at en aften, da vor huslge fællesforfatnng syntes at optårne uoverstgelge vanskelgheder for os, ble^ denne bunke trykte sager ^r hl en bøker. \ ngen < > t ll makulatur og lykkelg afhændel nærmest påfølgende 'l.l r ' af lvets første fornødenheder. mt [ > 1 1 hjemmet afvgte manglede sommer, navnlg efter mn tlbagekomsl hertl, trådte de skftende blleder fra mt forfatterlg klarere og skarp frem for mg end nogensnde før. Blandt andel jeg også Catlna" for mg. Bogens ndhold del enkelte bavde jeg næsten glemt; men ved påny al gennemlæse den fandl jeg al den dog rummede en hel del, som jes endnu kunde vedkende mg, navnh- hvs man ser hen tl at den er ml begynderarbede. Mangl og meget, hvorom mn senere dgt- Dng har dreel sg, - modsgelsen mellem evn< hgen, mellem vlje og mulghed, menneskehedens
11 og ndvdets tragede og komede på engang, kommer allerede her frem tågede antydnnger, og jeg fattede derfor det forsæt, som et slags jubleumsskrft at foranstalte en ny udgave. et forsæt, hvortl mn forlægger med sædvanlg redebonhed gav sn bllgelse. Men det gk naturlgvs kke an uden vdere al genoptrykke den gamle orgnaludgave ; th denne er, som foran påpeget. ntet andet end et aftryk af mt ufærdge og urettede koncept eller af det allerførste rå udkast. Ved gennemlæsnngen mndedes jeg tydelgt, hvad der oprndelg havde foresvævet mg, og jeg sa tllge at formen sågodtsom ntetsteds afgav et fyldestgørende udtryk for, hvad jeg havde vllet. Jeg besluttede derfor at gennemarbejde denne mn ungdomsdgtnng, således, som jeg tror at jeg allerede dengang vlde kunne have gjort det, såfremt tden havde stået tl mn rådghed og omstændghederne havde været mg gunstgere. Ved deerne, forestllngerne og det heles udvklngsgang har jeg dermod kke rørt. Bogen er forbleven den oprndelge, kun at den nu fremtræder en fuldført skkkelse. Med foranstående for øje, beder jeg, at den må blve modtagen af mne venner Skandnaven og andetsteds; jeg beder at de vl modtage den som en hlsen fra mg ved afslutnngen af et tdsrum, der for mg har været vekselfuldt og rgt på modsætnnger. Meget af hvad jeg for femogtyve år sden
dremte, er bleven vrkelggjort, on kk.- pl den made eller sa snart, som jeg da båbede. Dog bror jeg nu a del var beds for mg således; jeg ønsker kke al ooge a del mellemlgg< nd< skulde h v.r.t uprevet og ser jeg tlbage på del rennenr levede som pa en belhed, da ger jeg del <l en tak for.lt og en tak tl alle. Dresden Februar t876 MK lll- V
PERSONERNE: lucus catlna, en adelg Romer. aurela, hans hustru. fura, en vestalnde. curus, Catlnas slægtnng. en ynglng. manlus, en gammel krger. LENTULUS. COEPARUS, GABNUS, unge adelge Romere. STATLU-. CETHEGUS, AMBORX, OLLOVCO. Allebrogernes udsendnger. EN OLDNG. prestnder og t.enere Vestas tempel GLADATORER Og KRGERE. ALLEBROGERNES LEDSAGERE. SULLAS GENFÆRD. Forste og anden akt foregår ved og Rom, tredje akt Etruren.
FØRSTE AKT. (Ved den flamnske landevej udenfor Rom. En trtebevokset bakke ved vejen. baggrunden fremrager stadens højder og mure Det er aften. (Catlna står oppe på bakken mellem buskerne, lænet tl en træstamme ) CATLNA. Jeg må! Jeg må; så byder mg en stemme sjælens dyb, og jeg vl følge den. Kraft ejer jeg, og mod tl noget bedre, tl noget højere, end dette lv. En række kun af tøjlesløse glæder! Nej. nej; de fyldestgør ej hjertets trang. Jeg sværmer vldt! Kun glemsel er mn hgen. Det er forb! Mt lv har ntet mål. (etter et ophold.) Hvad blev der vel af mne ungdomsdrømme? Som lette sommerskyer de forsvandt. Kun nag og skuffelse de lod tlbage; hvert modgt håb har skæbnen røvet mg. (slår sg for panden.) Foragt dg selv! Foragt dg, Du Catlna! føler ædle kræfter dt snd; og hvad er målet for dn hele stræben? Kun mættelse for sanselgt begær.
'"u. ml ml denne 16 - undora end, -"n nu en lenlg længsel ulmer brj st tme, \l. når jeg ser mod staden hst, del stolte, del den uselhed rge Roma, og < >lt del fordærv, hvortl del længsl er sunket, rremtraeder kl.nl som solen for ml syn, da råber hejl en stemme ndr< vagn, Catlna; vagn, og vord en mand! \k. del er gøglevasrk og nattens drømme, og ensomhedens åndefostre kun. Ved mndste lyd fra vrklghedens rge de flygter aed sjælens stumme dyb. (Allebrogeraes uda lnger, mbobs og ollovco, nne kommer aedovor laodeveje len t MBORX. hsl vor rejses mål! Se Romas mure! M"<l hml. står del heje Kaptol. OLLOVCO. Del Roma er? [talens herskernde, -n.t Germannens, lens og måské. UHBORX. Desværre, ja; så ter del engang vorde; og skånselløse er Romas herredom; den undertvungne tynger del tl Nu.1 1 v se, hvad lod vorl folk jorden. kan vente: «n her er væra n"<l kraenkelserne hjemme, ": fred og r-t for Ulebrogers kuul. le \ l os skasnl " "\. ".
17 AMBORX. Lad os la lc så; tl endnu véd v ngentng med vsshed. Du frygter. synes det? OLLOVCO. AMBORX. Med skellg grund. Ndkær var Roma stedse for sn magt. Og kom hug at dette stolte rge af høvdnger ej styres, som hos os. Derhjemme råder vsmand eller krger, kløgt den ypperste, strd den største; ham kårer v tl fører for vor stamme, tl dommer og tl hersker for vort folk. Men her CATLNA laber ned tl dem. ved lst og her råder vold og egennytte; rænker blr man hersker her! OLLOVCO. 0, ve os, brødre. han har os beluret! AMBORX (tl Catlna). Er så den ædelbårne Romers skk? Et kvndeværk er det vore dale. CATLNA stger ned på vejeo). Frygt kke; spejden er ej mn bedrft; tlfælclg kun jeg hørte eders tale. Fra Allebrogerlandet kommer? 1 Roma tror retfærd er at fnde? Vend om! Drag hjem! Her råder tyrann og uretfærd langt mer end nogensnde. HENRK BSENS SAMLEDE VÆlKK..
er trældoms - * l u. ' < lfala for e. gunsl epublk of n,\ ne er del \ el : dog, l\ er en bunden sla.1 det, og nfhængg 9on en af el sena! Forsvunden er den Fordums samfunds-ånd, del frsnd, Roma havde l«>r ee; lv, skkerhed, er.l senatets hånd en nåde, som med gud man mé opveje. Her gaelder magtsprog, ej retfærdghed ; den ''- står af vælden <>\ ersk) - \ M;l> > ; l \. Men sg, l\ o er da du, der!>r\ der ned den grund, hvorpå vor! hele hån var hygget? \ N \. En mand, der føler varm! for frheds 3ag; en Bende af uretfærdgl vælde; en ven af hver en undertrykt, hver svag, med lysl og den. al mægtge fælde. MBORX. Del stolte Romerfolk? Ah, Romer, svar; lu skkerl \l oa fremmede bedrage. r del mere. h\ ad del fordum var: ej tyranners skræk, beskytter for den svag \ N V 1 1 n> Ulebroger, hs! på højden truer,. S< med herskertrods, del stote Kaptel. 5e, rødlg aftenglans del luer or ved sdste blnke! fra vestens sol. flammer også Romas aftenrøde; dets frhed hylles nd nat Dog, pf dets hmmel snarl en sol skal gløde; for dens stråler -\ nder mulmel brat. (ha
19 (En sojlegang Rom.) (.entulus, statlus, COEPARUS og cthefus kommer nd vrg samtale. COEPARUS. Ja, du har ret; det vorder stedse værre. Hvad enden blver, véd jeg kke selv. CETHEGUS. Ej! Aldrg falder det mg nd at tænke på enden. Øjeblkket nyder jeg. Hver glædens skål jeg stkker ud og lader det hele gå sn egen skæve gang. LENTULUS. Vel den, der kan. Det mg forundtes kke så lgegyldgt at mødese den dag, da ntet mer v har tlovers, og ngen fordrng fyldestgøres kan. STATLUS. Og aldrg glmt af tl udsgt det bedre! Dog, det er sandt: en levevs, som vor 0, t med slgt! CETHEGUS. LENTULUS. Mt sdste arvestykke blev denne morgen mg for gæld berøvet. CETHEGUS. Nu væk med sorg og klager! Følg mg, venner! lystgt drkkelag v drukner dem! COEPARUS. Ja, ja; det vl v! Kom, glade brødre!
' orbandel : ul lende S Ol k > 1 1 Sullas hm 3. \ lull : hsl - n' Manlus ; jeg tænker han, -"n \. 1 1 1 1 _. M VM M - v ære «l - ;. tfærdghed de kender lumpne hunde! U mer. < 1 1 \ 1 Hvttd er pafærde? Hvorfor -.1 forbttret? STAT1L1LS. 1 1, r agerkarle plag også dg? 1 1,1 andet. [01! har jeg med hæder tjenl M VM -. vel alle ved, ha l. stykke agerland ble> mn belønnng. krgen \ ar lev» ' jeg»..l dette ; gods ll nød del mg ernæred. Nu er del tagel fra! mg le h< der skal statens ejendo drages nd, ll ll!«'ll r fordelng på enhver. er - rø\ er, og ntel andel! Kun egen Errskbed '!> ;t søger mastte. PAR S. skalter de med vore rettgheder! De 11 l'"' ø> l\ ad de v l. 1 n 1. 1 - Sl. nl 11. >k for Manlus! Dog, vaern 1.1t rammel mg, som nu jeg -k.l fortælle..1 nk eder kun. mn -mukk. elskernde, unn Lva, har troløs! me forladt,
21 just nu, da alt, hvad end mg var tlovers, for hendes skyld jeg havde ødslet bort. STATLUS. Dn overdåd tlskrves må dt uheld. CETHEGUS. Tlskrv det, hvad du vl; jeg gver ej på mne ønsker slp; dem vl jeg stlle tlfreds så længe, som jeg det formår. MANLUS. Og jeg, der tappert kæmped for den hæder, den magt, hvormed de stolte praler nu! Jeg skal -! Ah, var den gamle kække skare af mne våbenfæller endnu her! Men, nej; den største delen er jo død; og resten lever spredt alle lande. 0, hvad er, den unge slægt, mod hne? For magten højer jer dybt støvet; har ej mod at bryde eders lænker; bærer tålsomt dette trællelv! LENTULUS. Ved guderne, skønt krænkende han taler, er sandhed dog hvad han sagde der. CETHEGUS. 0, ja; ja vel; ret må v gve ham. Men hvordan grbe fat? Se, det er tngen. LENTULUS. Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte v undertrykkelsen. Nu er det td at kaste af de bånd, som uretfærd og herskesyge rundt om os har flettet.
1 1 " mangl 1 1.. 1 1 havde 1 1 \ 1 1 M N M 1 1. 1 1 1 1. ; - V -. tl v Al. jeg forstar dg, Lcntulus! ' -»l' l'lu>\ er ' k lflg leder 1 1»< - 1 -_ r t nok. Hvor lndes han? med mod og s. Jeg kender en, der nuegter os.l lede. hu mener Catlna? M \M -. N S. Neto p CETHEGUS.... Catlna; han var kanske manden. MA.MJ -. Jeg kender ham. Jeg var hans Faders ven, med hvem el slag jeg fægtcd sammen. Hans lll' -"N lk følge ham krgen. lun l<l.ll var drengen vld, ustyrlg; dog, sjeldne gaver var l"- ham al spore; lans snd var het, hans mod urokkelgt. LENTULUS. 1 Jeg al lnde ham re bered> llg. aftes mødte jeg ham «n 1 t forstemt. Han ruger over hemmelge anslo -l drstg) længsl sgte STATL1US.... konsulatel har han la?nge søgt.». vl ej - l\ kk< - ham th \ ; oldsoml har hans fender mod ham tall og tordn t
23 han var tlstede selv. og rasende forlod han rådet pønsende på lnevn. STATLUS. Da går han skkert på vort forslag nd. LENTULUS. Jeg håber det. Dog først v planen må enrum veje. Tden er os gunstg. (de går ( Vesta-templet Rom På et aller baggrunden brænder en lampe med den bellge ld.) (catlxa, fulgt af cumus, kommer lstende nd mellem sojlerne.) CURUS. Hvad, Catlna, hd du fører mg? Vestas tempel! Nu ja; CATLNA (leende). CURUS. som du ser! guder. hvlket letsnd! End dag har Ccero rådet tordnet mod dg; og dog du kan CATLNA. 0, lad det være glemt! CURUS. Du er fare, og forglemmer den ved blndt at styrte dg nd en anden.
o stort del > \ N \ \ 1 11 1 - «1 andrng e mn lyst. Jeg aldrg ejed en \ estalndes elskov. forbudm tn kom jeg ml.t frste lykk ns gunst. > l s. Hvad sger du? mulgt! >cl er - " \ N \. En spøg? Ja vsst, som hver mn kærlghed; men.l\ <>r er 'l":. h\ ad jeg n\ - d \ ed sdste skuespl _ sf j< ton et << * prestnderne festlg) optoj Tlfældgvs en af dem pf jeg saenked el øjekast, og med el Mk flygtgl hun mødte mt. Del trængte gennem sjælen. Al. dette udtryk pf sorte øje aldrg -.1 hos nogen k\ nde t 111 s. Del vj jeg tro. Men sg, - hvad fulgt* sden? templel har jeg vdsl al slppe tnd, har flere gange sel og tall med hende. 0, hvlken forske! mellem denne kvnde - Aurela. CURUS. >H elsker ". pf engang? Nej, del kan jeg ej fors! U1LLVA. lesynderlgt. Jeg fatter del ej >_ dog jeg elsker b - nn du Men hvor forskellg er ej denne elsko Aurela er øm 02 stemmer lnlf s< l\.
med blde ord mt snd tl ro og mldhed; hos Fura. Gå, gå; der kommer nogen. :>:» (de skjuler sg mellen sojlerne.) FURA (komer nl fru der anden sdel. Forhadte haller, vdner tl mn smerte, hjem for den kval, hvortl jeg er fordømt! Hvert herlgt håb, hver tanke, som jeg nærte, er slukt dette hjerte, gennemstrømt af febergysen snart, og snart af gløden, mer hed og brændende end flammen der. Ah, hvlken skæbne! Og hvad var vel brøden, som fængsled mg tl dette tempel her, som røved mg enhver mn ungdomsglæde, lvets varme vår hver skyldfr lyst? Dog ngen tåre skal mt øje væde; kun hævn og had belver dette bryst. CATLNA (trader frem). Og heller ej for mg en anden lue en mere bld du nærer, Fura? FURA. guder! Du, forvovne, her gen? Du frygter ej? CATLNA. Jeg kender kke frygt. Det stedse var mn lyst at trodse faren. FURA. 0, herlgt; herlgt! Så er og mn lyst; og dette tempel hader jeg desmere, ford jeg lever her stadg tryghed, og ngen fare bag dets mure bor.