Planforhold og lovgrundlag, landskab, rekreative interesser Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008
3 Planforhold og lovgrundlag, Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold og lovgrundlag, landskab og rekreative interesser for Nybygningsløsningen mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.
5 Planforhold og lovgrundlag, Indhold Indhold Indledning 5 Ikke-teknisk resumé 7 Planforhold 7 Landskab og jordbund 8 Rekreative interesser 8 Planforhold og lovgrundlag 8 Metode for undersøgelserne 8 International lovgivning 8 National lovgivning 8 Regionplaner/landsplandirektiver 8 Kileplanen - Den Grønne Kiles forlængelse 8 Kommuneplaner 8 Lokalplaner 8 Landskab 8 Metode for undersøgelserne 8 Eksisterende forhold 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 8 Rekreative interesser 8 Metode for undersøgelserne 8 Eksisterende forhold 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 8 0-alternativet 8 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 8 Referencer 8 Bilag 8
5 Planforhold og lovgrundlag, Indledning Indledning Dette fagnotat indeholder en kortlægning af de gældende plan-, landskabelige og rekreative forhold samt en vurdering af, hvordan de kan blive påvirket ved nybygning af en jernbane mellem København og Ringsted for strækningen Avedøre Havnevej- Baldersbæk. Udover konsekvensvurderingen er der givet forslag til afværgeforanstaltninger, som kan mindske jernbanens påvirkninger. På denne strækning er følgende mulige løsningsmuligheder vurderet: Grundløsningen Vest for Brøndbyøstervej krydser banen under Holbækmotorvejen og krydser derefter gennem Vestvolden og voldgraven på en lav bro. Motorring 3 passeres syd for rampeanlæggene, og banen passerer igennem den nordlige ende af Brøndby Haveby. Banen lægges på en dæmning syd om Vallensbæk sø og dykker frem mod Motorring 4, hvor skæringen sker i en ny tunnel under motorvejen. Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden Efter krydsning under Holbækmotorvejen forbliver banen tæt langs motorvejens sydside og krydser Vestvolden og Motorring 3 i samme tracé som Holbækmotorvejen. Løsningsmulighed Tunnel under Vestvolden Den horisontale linjeføring forløber som Grundløsningen, men passagen af Vestvolden/Motorring 3 sker i en cut-and-cover tunnel. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby Efter krydsning under Motorring 3 syd for rampeanlæggene føres banen i kraftig kurve tilbage mod Holbækmotorvejen og forbliver tæt langs dennes sydside forbi Kolonihaveområderne i Brøndby, hvorved haverne kan bevares. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk sø Efter krydsning under Søndre Ringvej føres banen mod Holbækmotorvejen, så den følger dennes sydside frem til sammenfletningen med Køge Bugt motorvejen/motorring 4. Banen ligger på dæmning gennem den nordligste del af Vallensbæk sø. Motorring 4 krydses på en lang bro. Løsningsmulighedernes forløb kan ses på bilag 1. Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de øvrige fagnotater for strækningen.
7 Planforhold og lovgrundlag, Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé På strækningen mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk er fem løsningsmuligheder vurderet. Grundløsningen, Tunnel under Vestvolden, Tæt på motorvejen ved Vestvolden, Nord om kolonihaverne i Brøndby og Nord om Vallensbæk Sø. Grundløsningen krydser Vestvolden syd for rampeanlæggene til Motorring 3 og passere gennem den nordlige ende af Brøndby Havebyer. Herefter anlægges den på en dæmning syd om Vallensbæk Sø og føres under Motorring 4. Løsningsmulighed Tunnel under Vestvolden adskiller sig fra Grundløsningen, ved at banen føres under Vestvolden i en tunnel, således at Vestvolden kan retableres efter anlæg. Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden adskiller sig fra Grundløsningen, ved at banen føres forbi Vestvolden helt tæt på motorvejen. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby adskiller sig fra Grundløsningen, ved at banen føres nord om kolonihaverne og dermed tættere på motorvejen. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø adskiller sig fra Grundløsningen, ved at banen føres gennem nordenden af Vallensbæk Sø på en dæmning og over Motorring 4. Løsningsmulighederne ligger alle i Den Grønne Kile, som er et bælte af åbent land mellem tæt bymæssig bebyggelse i den vestlige udkant af København. Kilen er domineret af motorveje, da den også er udlagt som transportkorridor, og herudover af rekreativ udnyttelse af de åbne arealer. Planforhold Der er en række planmæssige forhold i henhold til både international (EU) lovgivning, national lovgivning og regional planlægning, der bliver påvirket af anlæg af en jernbane på strækningen. Strækningen forløber igennem Den Grønne Kile tæt på København, og forholdene knytter sig især til interesserne omkring Vestvolden og Store Vejleådal. Desuden er der fokus på, om tilstedeværelsen af truede arter, der er beskyttet af EU lovgivning, dvs. arter der er opført på bilag IV i Habitatdirektivet, kan blive påvirket. International lovgivning Der ligger ingen internationale beskyttelsesområder indenfor undersøgelseskorridoren på denne strækning, ligesom der heller ikke findes områder i nærheden, der vil kunne blive påvirket. Inden for undersøgelseskorridoren forekommer arter, der er beskyttet af EU lovgivning (Habitatdirektivet), Det drejer sig om flere arter af flagermus, som bl.a. forekommer ved Tueholm Sø og Avedøre Ridecenter. Ifølge direktivet må arternes yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Der er derfor indarbejdet en række foranstaltninger for at undgå, mindske eller kompensere for anlæggets virkning på disse dyrearter og deres levesteder. National lovgivning Flere områder med fredskov langs linjeføringen berøres, bl.a. skove øst og vest for Brøndby Havebyer, en skov øst for Vallensbæk Sø og fredskov ved Tranegilde Mark. Hvilke skove, der berøres, varierer mellem de forskellige løsningsmuligheder. Der findes flere fredede områder i undersøgelseskorridoren. Avedøresletten og Vestvolden, omgivelserne til Vallensbæk Kirke og Store Vejleådal. Særligt fredningen af Avedøresletten og Vestvolden vil blive påvirket af en ny jernbane ved valg af Grundløsningen, og der vil formentlig skulle rejses ny fredningssag. Der må ikke foretages tilstandsændringer i de fredede områder uden dispensation eller ny fredningssag. Alternativt skal anlægsloven indeholde bestemmelser om fredningen.
8 Planforhold og lovgrundlag, Ikke-teknisk resumé En række områder, som er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven vil blive påvirket af jernbanen. Hvilke områder der påvirkes, og hvor omfattende påvirkningen er, varierer mellem løsningsmulighederne. De områder, der påvirkes, er Fæstningskanalen (alle løsningsmuligheder), Vallensbæk Sø (ved løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø), vandløbene Bækrenden (ved Grundløsningen) og Store Vejleå (ved Grundløsningen), Vallensbæk Mose (ved Grundløsningen) samt flere mindre søer. Vilkår for mindskelse af påvirkningerne indarbejdes i anlægsloven. Regionale planforhold Der er en række områder med udpegninger i henhold til Regionplan 2005, som bliver påvirket af anlæg af jernbanen. Vestvolden og Store Vejleådal er udpeget som biologiske kerneområder og spredningskorridorer. Begge områder krydses uanset valg af løsningsmulighed, men fragmenteringen vurderes at være størst i Grundløsningen. Ved alle jernbanens passager af spredningskorridorerne vil der blive etableret faunapassager. Herudover findes i undersøgelseskorridoren områder med landskabelige værdier (Avedøresletten), det rekreative landskab i Den Grønne Kile, regionale stier, kolonihaver (Brøndby Havebyer) og områder med kulturhistoriske interesser. I kommuneplanerne for de kommuner, der ligger inden for undersøgelseskorridoren, er der i vid udstrækning lavet arealreservation til jernbanen. Landskab og jordbund Landskabet i undersøgelseskorridoren blev formet under sidste istid og er relativt fladt og gennemskåret af flere ådale. Landskabet bærer i dag et meget kraftigt præg af de menneskeskabte landskabspåvirkninger. Området er omfattet af Fingerplanen fra 1947, og det åbne land er en del af Den Grønne Kile mellem fingrene. Den Grønne Kile er i dag stærkt påvirket af infrastruktur i form af motorveje og højspændingsledninger. Landskabet i Den Grønne Kile rummer stadig landskabelige værdier. Særlige fokusområder er Avedøresletten med Vestvolden og Store Vejleådal, hvor landskabet er udpeget som værdifuldt i Regionplan 2005. Avedøresletten er flad og tillader langt udsyn. Fra motorvejen er en del af udsynet dog blokeret af nybyggede støjvolde. I Grundløsningen påvirkes landskabet af jernbanen, og en del af det udpegede område isoleres mellem jernbanen og den eksisterende motorvej, hvorved det mister sin landskabelige værdi. Ved Løsningsmulighed Tunnel under Vestvolden isoleres et areal på Avedøresletten ligeledes, men da banen anlægges i et dybt trug, påvirkes landskabet i mindre omfang. Ved Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden undgås det at isolere et areal mellem jernbanen og motorvejen, og landskabet påvirkes derfor kun i meget begrænset omfang. Ved krydsningen af Store Vejleådal påvirkes landskabet i Grundløsningen, da jernbanen vil syne kraftigt i landskabet fra den flade Vallensbæk Mose. Ved Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø undgås det at påvirke Vallensbæk Mose, og da jernbanen anlægges umiddelbart syd for den eksisterende motorvej, mindskes landskabspåvirkningen. På den øvrige del af strækningen er de landskabelige påvirkninger mindre og ikke af væsentlig interesse ud fra et landskabeligt synspunkt.
9 Planforhold og lovgrundlag, Ikke-teknisk resumé Rekreative interesser Der er store rekreative værdier i de grønne områder, der ligger i Den Grønne Kile tæt på København. Værdierne findes i området Vestvolden med Avedøresletten, området mellem Vestvolden og Store Vejleådal, hvor der findes kolonihaver, golfbane og ridecenter, og Store Vejleådal med Vallensbæk Sø og Vallensbæk Mose. Områderne har stor værdi for gående, cyklister, ryttere og vandskiløbere. De rekreative interesser påvirkes i Grundløsningen, ved at tilgængeligheden i området mindskes. Dette afværges gennem etablering af stipassager på tværs af banen, hvor eksisterende stier krydses. Påvirkningen er mindre ved de alternative løsningsmuligheder, hvor jernbanen anlægges tæt på den eksisterende motorvej. Der er taget højde for alle eksisterende passager af motorvejen, enten ved at de opretholdes eller sammenlægges. I Grundløsningen vil et antal fodboldbaner, en agilitybane, Brøndby Havebyer og Vallensbæk Ridecenter blive påvirket. De alternative løsningsmuligheder anlægges tæt på motorvejen, og herved undgås påvirkning af hhv. fodboldbaner og agilitybane (Tæt på motorvejen ved Vestvolden), Brøndby Havebyer (Nord om kolonihaverne i Brøndby) og Vallensbæk Ridecenter (Nord om Vallensbæk Sø).
11 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Planforhold og lovgrundlag For at give et overblik over de planforhold, der findes indenfor undersøgelseskorridoren, og som vil blive påvirket af jernbanen, er disse sammenfattet i Tabel 1. Det er vist, hvilke forhold: der ikke påvirkes - der påvirkes i større (XX) eller mindre (X) grad der behandles nærmere i relevant fagnotat * der ikke er relevant for Løsningsmulighed (gråtonet) Påvirkningen er dels beskrevet for Grundløsningen og dels for løsningsmulighederne: Tunnel under Vestvolden Tæt på motorvejen ved Vestvolden Nord om kolonihaverne i Brøndby Nord om Vallensbæk Sø Tabel 1 er en opsummering af påvirkningerne, som er beskrevet i dette afsnit. For en præcisering af hvordan påvirkningerne sker, samt hvordan disse mindskes og forhindres gennem afværgeforanstaltninger, henvises til de relevante afsnit. For Løsningsmulighed Tunnel under Vestvolden er med signaturen (X) angivet, at forholdene påvirkes i anlægsfasen. Tabel 1. Sammenfatning af de gældende planforhold som bliver påvirket af jernbanen i driftsfasen for Grundløsningen og de fire løsningsmuligheder. Det er angivet hvilke forhold der ikke påvirkes (-), der påvirkes i større (xx) eller mindre (x) grad ved forskellige løsninger samt hvilke, der er irrelevante for de enkelte løsningsmuligheder (gråtoning). Påvirkningerne er mindsket gennem indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. Lovgivning Forhold Område/art Grundløsningen Tunnel under Vestvolden Tæt på motorvejen ved Vestvolden Nord om kolonihaverne i Brøndby Nord om Vallensbæk Sø International lov Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet Ingen - - - - - Bilag IV-arter Flagermus og padder * * * * * National lov Fredning Vestvolden XX (X) X Vallensbæk Kirke - - Store Vejleå - - Naturbeskyttelsesloven 3 Fæstningskanalen XX (X) X Bækrenden - XX - - Vallensbæk Sø - X Store Vejleå X - Vallensbæk Mose X - Mindre søer * * * * * 16 Fæstningskanalen XX (X) X Store Vejleå X -
12 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Lovgivning Forhold Område/art Grundløsningen Tunnel under Vestvolden Tæt på motorvejen ved Vestvolden Nord om kolonihaverne i Brøndby Nord om Vallensbæk Sø 18 Vestvolden XX (X) X 19 Vallensbæk Kirke X - Museumsloven 29a Jorddige ved Stavnsbjerggård Jorddige på Avedøresletten - - - - - - 29e Vestvolden XX (X) X Skovloven Fredskov Brøndbyskoven - - - Regionplan 2005 Kerneområder og spredningskorridorer Skov Ø for Brøndby Havebyer Skov NV for Brøndby Havebyer Skov N for Vallensbæk Landsby Skov ved Tranegilde Mark Vestvolden og Avedøresletten XX XX X X - X - - - X X - XX (X) X Store Vejleådal XX X Værdifuldt landskab Vestvolden og Avedøresletten XX - X Store Vejleådal XX X Landbrugsområder Tranegilde Mark X X Skovrejsning Brøndbyskoven X X X X X Ishøj X X X X X Friluftsliv Den Grønne Kile XX X X X X Rekreative stier Mange * * * * * Kolonihaver Brøndby Havebyer XX XX X Nyttehaver V for Brøndby Havebyer XX X Lavbundsarealer Øst og vest for Vallens- X X bæk Sø Syd for Vallensbæk Sø X - Målsatte vandløb Store Vejleå X X Bækrenden X X - - Målsatte søer Fæstningskanalen X (X) X Tueholm Sø - - Vallensbæk Sø - X
13 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Lovgivning Forhold Område/art Grundløsningen Tunnel under Vestvolden Tæt på motorvejen ved Vestvolden Nord om kolonihaverne i Brøndby Nord om Vallensbæk Sø Drikkevandsinteresser Kulturhistoriske værdier Vestvolden og Avedøresletten * * * * * XX X X Vallensbæk Mose og arealer vest for XX X Kulturmiljø Vestvolden og Avedøresletten XX X X Særlig landsby Vallensbæk Landsby - - Kirkeomgivelser Vallensbæk Kirke X - Kulturarvsareal Vallensbæk Mose X - Ishøj Landsby X X Metode for undersøgelserne Miljøvurderingen har forholdt sig til de internationale, nationale, regionale og lokale planlægnings- og lovgivningsmæssige bindinger, der er i en ca. 500 m undersøgelseskorridor omkring en mulig fremtidig jernbane. Der er indsamlet oplysninger om internationale beskyttelsesområder og nationale, gældende planforhold fra Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, det tidligere Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) samt Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Høje- Taastrup og Ishøj kommuner. Endelig er der indhentet oplysninger fra Det Kulturhistoriske Centralregister. De indhentede oplysninger vedrører områder, der er omfattet af: Internationale natur- og miljøbeskyttelseskonventioner f.eks. områder, arter og naturtyper, der er beskyttede af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet Naturbeskyttelsesloven, f.eks. fredninger og beskyttede naturtyper Anden national lovgivning, f.eks. reglerne vedrørende fredskovspligt i henhold til skovloven og reglerne vedrørende beskyttelse af jord- og stendiger og fortidsminder i henhold til museumsloven Regionplaner, f.eks. udpegninger, der har til formål at beskytte naturområder, landskaber, kulturmiljø, friluftsliv, recipienter, drikkevandsområder samt rammer for kommunalplanlægningen, f.eks. byudvikling Kommuneplaner og lokalplaner, f.eks. lokalplanlagte områder til fritidsformål, skovrejsning, planer om naturgenopretning mv. Normalt kræves der dispensation og tilladelse i henhold til den gældende lovgivning, for at der kan anlægges f.eks. en jernbane gennem områder, der er beskyttet/omfattet af love. Jernbanen København-Ringsted bliver imidlertid vedtaget ved en såkaldt anlægslov, hvor bestemmelser efter anden lovgivning bliver fastsat i detaljer. I forarbejdet til anlægsloven, bl.a. gennem VVM-undersøgelsen, bliver al gældende lovgivning nævnt, og konsekvenserne af anlæg belyst. Der foretages desuden en afklaring med relevante myndigheder vedrørende de dele af anlægget, der indebærer afværgeforanstaltninger for at begrænse konsekvenserne i forhold til omgivelserne, herunder afværgeforanstaltninger i forhold til naturområder, kulturhistoriske interesser, grundvand, visuelle forhold, støj, håndtering af forurenet jord m.m. Der skal derfor ikke dispenseres fra de gældende love, da forholdene afklares i anlægsloven.
14 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Ovenstående gælder formentlig ikke for arealfredninger, der stadig kræver dispensation/ny fredningssag. International lovgivning Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 254 habitatområder samt 113 fuglebeskyttelsesområder som følge af implementeringen af to EU direktiver. Habitatdirektivet /ref. 26/ har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Dette sker dels i de udpegede beskyttelsesområder, dels ved en generel og restriktiv beskyttelse af bestande af arter, der er optaget på bilag IV, hvor de end findes. Fuglebeskyttelsesdirektivet /ref. 27/ forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle. Alle områder, der er udpeget i henhold til den ældre Ramsarkonvention /ref. 14/, der har til hensigt at beskytte levesteder for vandfugle, indgår i de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne, fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne udgør de internationale beskyttelsesområder. Hvert enkelt område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. - alle løsningsmuligheder Der findes ingen udpegede internationale beskyttelsesområder, som bliver direkte påvirket af jernbanen. Ligeledes er der ingen områder i nærheden, som evt. ville kunne blive påvirket indirekte. Dette gælder for både Grundløsningen og løsningsmulighederne. Bilag IV arter Habitatdirektivet forpligter Danmark til at forholde sig til, om anlæggelse af jernbanen kan påvirke væsentlige levesteder (figur 1) for arter, som er opført på direktivets bilag IV og dermed særligt beskyttede.
15 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Figur 1. Ved Copenhagen Golfcenter i Vallensbæk Ved Copenhagen Golf Center i Vallensbæk vokser dette træ, der er velegnet som hvilested for flagermus Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse, forstyrrelse og ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder, så arterne kan opnå gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at den økologiske funktionalitet af den lokale bestands yngle- og rasteområder skal opretholdes ved gennemførelsen af et projekt, typisk igennem krav om kompenserende foranstaltninger. De arter, som kan være relevante for området, fremgår af Tabel 2. Tabel 2. Bilag IV-arter, der kan forekomme i området /ref. 29/ Natura 2000 bilag IV art Vandflagermus Dværgflagermus Sydflagermus Langøret flagermus Skimmelflagermus Brunflagermus Troldflagermus Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Grønbroget tudse Grøn Mosaikguldsmed Bevaringsstatus Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Usikker Usikker Usikker Usikker Usikker Kendte forekomster af disse arter indenfor undersøgelseskorridoren er beskrevet i fagnotatet Natur og overfladevand /ref. 31/. Både tidligere fund fra litteraturen og nye fund gjort i forbindelse med feltbesigtigelserne forud for udarbejdelsen af denne rapport er medtaget.
16 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag - alle løsningsmuligheder Påvirkninger af yngle- og rasteområder for arter, der er opført på bilag IV i Habitatdirektivet, er beskrevet i fagnotatet Natur og overfladevand /ref. 31/ både for Grundløsningen og løsningsmulighederne. Ved gennemførelse af de foreslåede afværgeforanstaltninger vil arterne ikke blive påvirkede af anlæggelse af jernbanen. National lovgivning Fredninger I undersøgelseskorridoren ligger de fredede områder Vestvolden /ref. 23/ og Store Vejleådal /ref. 24/. Der er derudover en såkaldt Provst Exner fredning (kirkeomgivelsesfredning) omkring Vallensbæk Kirke. For fredninger gælder generelt, at der kan dispenseres ved indgreb, som ikke strider mod fredningens formål, mens videregående indgreb kræver en ny fredningssag. De fredede områders udstrækning kan ses på Bilag 2. Vestvolden Arealfredningen af Vestvolden fra 1996 har jf. fredningsbekendtgørelsen til formål at: Beskytte fæstningsanlægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget Bevare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstningsanlægget passende omgivelser og øge områdets funktion som spredningskorridor for plante- og dyreliv Fastholde og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i øvrigt. Derudover er selve voldanlægget fredet fortidsminde (se under Museumsloven), og fortidsmindet kaster en 100 m fortidsmindebeskyttelse (se under Naturbeskyttelsesloven). - Grundløsningen Ved Grundløsningen skal der laves et nyt brud gennem Vestvolden. Dette vil være i strid med den nuværende fredning /ref. 23/, da der ifølge 2 ikke må foretages ændringer i den nuværende tilstand i fredningsområdet. På grund af den væsentlige tilstandsændring et brud er, vil der formodentlig skulle rejses en ny fredningssag, hvis denne løsningsmulighed vælges. Alternativt kan ændringen i fredningen gennemføres direkte via anlægsloven. Avedøre Sletten øst for Vestvolden er også omfattet af fredningen af Vestvolden. Tilstandsændring i dette område vil være væsentlig og derfor stride imod fredningen. Genopførelse af Stavnsbjerggård (Naturcenter Quark) på et areal syd for jernbanen forventes ikke at stride mod fredningen. - Tunnel under Vestvolden Ved anlæg af en Tunnel under Vestvolden kan Vestvolden retableres efter anlæg. I anlægsfasen vil der dog være en kraftig påvirkning, og volden vil skulle graves væk. Dette vil være i strid med den nuværende fredning /ref. 23/, da der ifølge 2 ikke må foretages ændringer i den nuværende tilstand i fredningsområdet. På grund af den væsentlige tilstandsændring et brud er, vil der formodentlig skulle rejses en ny fredningssag, hvis denne løsningsmulighed vælges. - Tæt på motorvejen ved Vestvolden Ved Tæt på motorvejen ved Vestvolden vil jernbanen blive anlagt så tæt ved Holbækmotorvejen, at den kan føres gennem det eksisterende brud i Vestvolden. Selvom der ikke skal laves et nyt brud i Vestvolden, vil jernbanen forløbe gennem det fredede område. Anlæg af en jernbane strider imod 2 i fredningskendelsen /ref. 23/, som be-
17 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag skytter mod tilstandsændringer. Derfor skal der enten dispenseres fra fredningen eller eventuelt rejses en ny fredningssag. I fredningen for Vestvolden /ref. 23/ er der følgende undtagelse: "Uanset forbuddet i 2 må der etableres forsynings- og trafikanlæg i den på fredningskortet viste transportkorridor, når regionplanens retningslinjer herfor overholdes." Etablering af jernbanen kan imidlertid ikke holdes inden for denne korridor, som ligger meget tæt omkring Holbækmotorvejen. Det fredede område vil derfor blive påvirket, omend marginalt, og en dispensationsansøgning må derfor være minimum. Indgrebet i det fredede område er betydeligt mindre omfattende end ved valg af Grundløsningen. Ovenstående gælder ligeledes for Avedøre Sletten øst for Vestvolden, der også er omfattet af arealfredningen af Vestvolden. Store Vejleådal Dele af Store Vejleådal blev fredet i 1955. Fredningen er en såkaldt status quofredning, hvor tilstanden af de fredede arealer ikke må forandres, men hvor igangværende aktiviteter og hidtidig udnyttelse må fortsættes, eksempelvis landbrugsaktiviteter. Kun en lille del af det fredede område ligger inden for undersøgelseskorridoren (et hjørne af Tueholm Sø med omkringliggende arealer og en mose beliggende i motorvejsudfletningen), og selve jernbanetraceet ligger ikke i det fredede område (Bilag 2). Anlæg af jernbanen vil ikke påvirke det areal, der er omfattet af fredningen. Dette gælder både Grundløsningen og løsningsmulighederne. Vallensbæk Kirke Omkring Vallensbæk Kirke er et areal mod nord og øst indtil 40 m fra kirken fredet. Fredningen er en Provst Exner fredning (Kirkeomgivelsesfredning) og har til formål at sikre det frie indkig til kirken. Denne type fredning findes om mange danske kirker, der er beliggende i det åbne land. Anlæg af jernbanen vil ikke påvirke det areal, der er omfattet af fredningen. Dette gælder både Grundløsningen og løsningsmulighederne. Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven En række områder er beskyttet imod tilstandsændringer efter Naturbeskyttelsesloven /ref. 19/. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i 16 og 19, mens der kun må gives dispensation fra 3 og 18 i særlige tilfælde. Beskyttede naturtyper ( 3) Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over 2.500m², alle vandløb som er udpeget i regionplanen samt søer over 100m², er beskyttet mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Undersøgelseskorridoren rummer en række 3-områder (Bilag 2). Det drejer sig primært om vandløb og søer. 3-områderne er: Fæstningskanalen
18 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Bækrenden Vallensbæk Sø Store Vejleå Vallensbæk Mose. Hvilke områder, der bliver berørt, afhænger af, om Grundløsningen eller en af løsningsmulighederne vælges, samt hvor stort et areal omkring linjeføringen, der påvirkes af anlægsarbejder. Nogle mindre søer/vandhuller kan således også blive berørt. Påvirkningerne af især de mange 3 beskyttede vandløb, der passeres, er nærmere beskrevet i fagnotatet Natur og overfladevand /ref. 31/. Beskyttelse omkring søer og åer ( 16) Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Inden for undersøgelseskorridoren er Fæstningskanalen langs Vestvolden registreret med en sø-beskyttelseslinje, mens Store Vejleå har å-beskyttelseslinje. Sø-beskyttelseslinjen omkring Fæstningskanalen bliver påvirket. Å-beskyttelseslinjen ved Store Vejleå bliver påvirket i Grundløsningen, men ikke ved Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø. Beskyttelse omkring fortidsminder ( 18) Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Inden for undersøgelseskorridoren findes en beskyttelseslinje omkring fortidsmindet Vestvolden (Bilag 5). På det areal, hvor der udover 100 m linjen findes en arealfredning, vil fredningsnævnet være myndighed for dispensation eller ny fredningssag. Uden for arealfredningen men inden for beskyttelseslinjen vil vilkår blive fastlagt i en anlægslov. Beskyttelse omkring kirker ( 19) Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
19 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Figur 2. Vallensbæk kirke Inden for undersøgelseskorridoren findes Vallensbæk Kirke (figur 2) i Vallensbæk Landsby med en tilhørende 300 m beskyttelseszone (Bilag 5). I Grundløsningen forløber jernbanen på en dæmning ca. 5 m over terræn indenfor beskyttelseszonen. Ved Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø anlægges jernbanen udenfor beskyttelseszonen. Påvirkninger af miljøet omkring kirken er nærmere beskrevet i fagnotatet Kulturhistoriske interesser /ref. 34/. Områder omfattet af museumsloven Beskyttede sten- og jorddiger ( 29a) Ifølge museumsloven /ref. 22/ må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen. I undersøgelseskorridoren findes to beskyttede sten- eller jorddiger i det fredede område øst for Vestvolden ved Stavnsbjerggård /ref. 4/. (Bilag 5). Jorddigerne påvirkes ikke direkte af anlæg af jernbanen. Beskyttede fortidsminder ( 29e) Ifølge museumsloven må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen. Inden for korridoren findes fortidsmindet Vestvolden (Bilag 5). Da fortidsmindet ligger inden for arealfredningen, går denne forud, og der skal der formentlig søges dispensation fra fredningen eller rejses ny fredningssag (se under denne). Tilstandsændringen er størst i Grundløsningen, hvor der skal laves et nyt brud i Vestvolden, mens jernbanen formentlig kan føres igennem det eksisterende brud langs Holbækmotorvejen ved Tæt på motorvejen ved Vestvolden. Ved Løsningsmulighed
20 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Tunnel under Vestvolden sker der en tilstandsændring i anlægsfasen, men Vestvolden vil efterfølgende kunne retableres. Påvirkninger af fortidsmindet Vestvolden er nærmere beskrevet i fagnotatet Kulturhistoriske interesser /ref. 34/. Områder omfattet af skovloven (fredskovspligt) En række skovbevoksede arealer beliggende inden for undersøgelseskorridoren er fredskovspligtige. Dermed er de omfattet af skovloven /ref. 20/ og reserverede til skovdrift. Fældning i de pågældende områder kræver (normalt) en dispensation fra fredskovspligten, og der vil blive stillet krav om rejsning af erstatningsskov. Erstatningsskoven skal som udgangspunkt være mindst 110 % og højst 200 % af det areal, den skal erstatte. Inden for disse grænser er det op til skovlovsmyndighedens skøn at fastsætte størrelsen på erstatningsskoven. I dette tilfælde vil vilkårene blive indarbejdet i anlægslov for banen, og der skal således ikke søges dispensation. Figur 3. Brødbyskoven Brøndbyskoven er fredskov De fredskovspligtige arealer er Brøndbyskoven (figur 3), skoven øst for Brøndby Havebyer, skoven NV for Brøndby Havebyer, skoven op mod Holbækmotorvejen nord for Vallensbæk Landsby og skoven ved Tranegilde Mark (Bilag 2). I Grundløsningen friholdes Brøndbyskoven og skoven op mod Holbækmotorvejen nord for Vallensbæk Landsby. Der skal fældes træer i skoven øst for Brøndby Havebyer, i skoven NV for Brøndby Havebyer og i skoven ved Tranegilde Mark, for at give plads til en ny bane. I forhold til Grundløsningen fældes der ved Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby færre træer i skoven øst for Brøndby Havebyer.
21 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Ved Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø friholdes, i forhold til Grundløsningen, skoven nordvest for Brøndby Havebyer og formentlig skoven ved Tranegilde Mark, mens der fældes i skoven op mod Holbækmotorvejen nord for Vallensbæk Landsby. I henhold til Skovloven udpeges der i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen arealer hvor der kan rejses erstatningsskov. Regionplaner/landsplandirektiver Til beskrivelse af de regionale planforhold indenfor undersøgelseskorridoren er Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen /ref. 6/ og Fingerplan 2007 (Landsplandirektiv med virkning fra 1. august 2007, som erstatter dele af Regionplan 2005) /ref. 21/ benyttet. Efter kommunalreformen er Regionplan 2005 gældende med virkning som et landsplandirektiv, indtil der bliver vedtaget nye kommunalplaner i 2009. I afsnittet er nævnt retningslinjerne for de enkelte udpegninger og efterfølgende de områder, der har den givne udpegning i henhold til Regionplan 2005 og Fingerplan 2007. Regionplan 2005 og Fingerplan 2007 Kerneområder og spredningskorridorer Inden for de udpegede områder må der ikke gennemføres byudvikling eller bygges rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer eksisterende naturområder og levesteder. Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og spredningskorridorer, vil normalt have stor effekt på plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, f.eks. faunapassager og erstatningsbiotoper. Ved indgreb skal der med udgangspunkt i regionplanens retningslinjer og de lovgivningsmæssige krav foretages en konkret vurdering af, hvilke naturtyper der berøres, om nødvendigt også af deres tilstand og konsekvenserne for de berørte arter og naturtyper. Målsætningen er at bevare og forbedre de områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for vilde dyr og planter samt at sikre stor artsrigdom og bevare sjældne og truede arter. Herudover har Trafikstyrelsen en overordnet målsætning om ikke at forringe de nuværende spredningsveje for faunaen. På lokaliteter, der indgår som del af udlagte spredningskorridorer, hvor eksisterende vandløbsunderføringer berøres, eller hvor en fremtidig fjernelse af eksisterende barrierer er en mulighed, vil nye bygværker blive anlagt med udgangspunkt i anbefalingerne i publikationen Fauna- og menneskepassager. En vejledning /ref. 40/. To biologiske kerneområder og spredningskorridorer er beliggende indenfor undersøgelseskorridoren (se Bilag 2). Vestvolden med Avedøresletten og Brøndbyskoven Store Vejleådal.
22 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Figur 4. Vallensbæk Mose Grågæs i Vallensbæk Mose Ved begge spredningskorridorer vil der ved anlæg af jernbanen blive etableret faunapassager, som sikrer spredningsmuligheder for de dyr, der lever i området, bl.a. i Vallensbæk Mose (figur 4). Omfanget af påvirkningen samt foreslåede afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i fagnotatet Natur og overfladevand /ref. 31/. Områder med landskabelige værdier Inden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier. En analyse ud fra de særlige og karakteristiske landskabstræk, terrænforhold, udsigtsforhold, markante natur- og dyrkningsarealer og bebyggelser bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg mv., der ikke må virke dominerende eller fremmede i landskabet. Inden for undersøgelseskorridoren er der udpeget en række områder med landskabelige værdier. Det drejer sig om Avedøresletten (inklusive Vestvolden), og hele Store Vejleådal, med undtagelse af motorvejsudfletningen (Bilag 4). De udpegede arealer med værdifuldt landskab gennemskæres af jernbanen. Banens påvirkning af landskabsopfattelsen er beskrevet i kapitlet om Landskab. Særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) Inden for SFL-områder søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertilhørende tilskudsordning til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Der ligger ofte sårbare grundvandsinteresser bag udpegningen af SFL-områder. Vallensbæk Mose er udpeget som SFL-område (Bilag 6), mens landbrugsarealet ved Tranegilde Mark, vest for Vallensbækgrenen, er et særligt værdifuldt landbrugsområde.
23 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Jernbanen krydser en del af SFL-områderne, men anlæg af en jernbane vurderes ikke at være i konflikt med målsætningen for områderne, idet områderne tages ud af drift, og eventuelle sårbare grundvandsressourcer sikres ved en afvanding af banelegemet og en opsamling af overfladevandet. For en nærmere beskrivelse henvises til fagnotatet Natur og overfladevand /ref. 31/. Skovrejsningsområder Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt ønskes fremmet. Udpegning af skovrejsningsområderne har betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning. Skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovbrug. Ønske om at inddrage disse arealer til anden anvendelse skal ske ud fra en afvejning af interesserne, herunder jordbrugs- og skovbrugshensyn. Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne), er det vurderet, at arealerne skal bruges til andre formål end skov. Skovrejsning på landbrugsejendomme er her ikke tilladt. Kommunen kan undtagelsesvis efter ansøgning give en konkret dispensation til skovrejsning. Øvrige områder (neutralområderne) opstår som en rest af udpegningen af positiv- og negativ-områder. Inden for disse områder er skovrejsning mulig. Staten yder også tilskud til skovrejsning her, men projekter i disse områder har laveste prioritet, hvilket har betydning, når de afsatte bevillinger ikke kan dække efterspørgslen. I store dele af undersøgelseskorridoren er skovrejsning uønsket. Arealer vest for Brøndbyskoven og ved Ishøj er udpeget til skovrejsning (Bilag 6). Anlæg af en jernbane er ikke i konflikt med målsætningerne om uønsket skovrejsning. Uanset løsning vil dele af skovrejsningsområderne vest for Brøndbyskoven og ved Ishøj ikke kunne anvendes til skovrejsning. Efter anlæg af jernbanen vil der kunne plantes skov på arealerne omkring den. Friluftsområder De regionale friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration af regionplanens retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative funktion. De regionale friluftsområder skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. Inden for undersøgelseskorridoren er der udpeget regionale friluftsområder (se Bilag 4) i de båndlagte områder i forbindelse med kileforlængelsen nævnt nedenfor under Kileplan i Den Grønne Kile (Brøndbyøster/Avedøre-Tranegilde Mark) langs Vestvolden i Store Vejleådal. Hele strækningen fra Avedøre Havnevej til Tranegilde Mark er udpeget som friluftsområde (bl.a. Store Vejleådal, figur 5), og friluftsinteresserne vil blive påvirket af anlæg-
24 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag gelsen af jernbanen. De forskellige løsningers præcise påvirkninger behandles i afsnittet om Rekreative interesser. Figur 5. Sti mellem Ridecenteret ved Vallensbæk og Vallensbæk Mose Overordnede regionale rekreative stier Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses. Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning, ifølge Regionplan 2005, indarbejde de overordnede regionale rekreative stier med sikret skæring af nye statsanlæg. Kommunerne skal sikre sammenhæng mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet. Jernbanen vil skære overordnede regionale, rekreative gang- og cykelstier ved Vestvolden, vest for Vallensbæk Sø i Store Vejleådal (Vejleåstien) og ved Tranegilde Mark (Brentedalen) (se Bilag 4). Ved alle skæringer med overordnede regionale rekreative stier bliver der en sikret passage, således at stiforløbet bibeholdes efter anlæg. I anlægsfasen kan der dog forekomme korte perioder, hvor trafikken omlægges ad alternative stiruter. Gennemgang af de stipassager, der skæres ved Grundløsningen og løsningsmulighederne, behandles nærmere i afsnittet om Rekreative interesser og i fagnotatet Trafikale gener i anlægsfasen /ref. 37/. Kolonihaver Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Kommunerne skal gennem kommune- og lokalplanlægningen sikre udlægning af bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. I Regionplan 2005 er det en målsætning at fastholde og forøge antallet af kolonihaver.
25 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Kolonihaverne i Brøndby Havebyer ligger inden for undersøgelseskorridoren. Vest for havebyerne ligger et område med nyttehaver. Påvirkningen af kolonihaverne i Brøndby Havebyer varierer alt efter, hvilken løsning der vælges. I Grundløsningen skal de tre nordligste havecirkler nedlægges og vil blive genopført på et andet areal. Ved løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby anlægges jernbanen umiddelbart nord for havebyerne og berører dermed ikke disse direkte. Nyttehaverne gennemskæres uanset løsning. Påvirkningen af kolonihaverne er nærmere beskrevet i afsnittet om Rekreative interesser. Lavbundsarealer Alle lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift. I områder, der skal kunne genoprettes som vådområder, kan der ikke gives tilladelse til bygge- eller anlægsarbejder, der kan hindre en senere genopretning af vådområdet. Der er udpeget lavbundsarealer på det åbne areal i Brøndbyøster, syd for Bakkegård og i Store Vejleådal (Bilag 3). Jernbanen vil i Grundløsningen blive anlagt gennem lavbundsarealet syd for Vallensbæk Sø, mens lavbundsarealer øst og vest for Vallensbæk Sø bliver påvirket ved valg af Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø. Påvirkningen af lavbundsarealer er nærmere beskrevet i fagnotatet Natur og overfladevand /ref. 31 / Målsatte vandløb I vandløb, der er skærpet eller generelt målsat, skal bygværker, rørlægninger og andre tekniske anlæg, der hindrer den fri passage for vandløbsfaunaen og landlevende dyr med tilknytning til vandløb, så vidt muligt fjernes eller gøres passable for faunaen. Påvirkninger af en vandløbsstrækning må ikke være til hindring for opfyldelsen af målsætningen opstrøms eller nedstrøms for den pågældende strækning. Vandløb, der ikke er specifikt målsat i regionplanen, skal som udgangspunkt opfylde de kvalitetskrav, der er fastsat for generelt målsatte vandløb af samme type. Kun 25 % af vandløbsstationerne i det tidligere HUR opfylder ifølge Regionplan 2005 deres målsætning. De vandløb, som krydses af jernbanen (Bilag 3), har følgende målsætninger. B3: Store Vejleå C: Bækrenden. Herudover krydses også nogle ikke målsatte vandløb, eks. Baldersbæk. B-vandløb har en generel målsætning, hvor B3 er karpefiskevand. C-vandløb har en lempet målsætning og er påvirket af vandafledning. Påvirkninger i relation til vandløbenes målsætning er nærmere beskrevet i fagnotatet Natur og overfladevand /ref. 31/. Målsatte søer Søer, der er specifikt målsatte i regionplanen, skal opfylde kvalitetskravene. Tueholm Sø, Vallensbæk Sø og Fæstningskanalen ved Vestvolden /ref. 16/ er generelt målsatte (B).
26 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag B: Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. Søer, hvor udledning af forurenende stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger ikke eller kun svagt påvirker det naturlige plante- og dyreliv. Hvorvidt Tueholm Sø og Fæstningskanalen opfylder målsætningen, er ukendt, mens årsagen til, at Vallensbæk Sø ikke gør det, er regnbetingede udledninger. Påvirkninger i relation til søernes målsætning er nærmere beskrevet i fagnotatet Natur og overfladevand /ref. 31/. Drikkevandsinteresser I kildepladszoner må der som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening. I områder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet ved placering af aktiviteter eller anlæg. Der må ikke etableres særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg, med mindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør placeringen. I givet fald må en sådan etablering følges op med krav til indretning, overvågning og drift, som sikrer mod forurening. Nye grundvandstruende aktiviteter og anlæg på eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. kan kun etableres på skærpede vilkår. Det skal endvidere tilstræbes at minimere forureningsrisikoen ved eksisterende aktiviteter og anlæg. I områder med drikkevandsinteresser skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource. Særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg kan kun etableres på skærpede vilkår. På strækningen mellem Avedøresletten og Brøndby Havebyer samt nord for Vallensbæk Landsby er der indenfor undersøgelseskorridoren udpeget kildepladszoner (Bilag 7). På strækningen gennem Ishøj Kommune er der særlige drikkevandinteresser, mens den nordlige del af strækningen er udpeget som havende drikkevandsinteresser. De forskellige løsningers påvirkning af drikkevand og grundvand er beskrevet i fagnotatet Grundvand og drikkevand /ref. 33/. Kulturhistoriske interesser Regionplanens retningslinjer gælder for områder med kulturhistoriske interesser af regional betydning beliggende i det åbne land. Interesserne omfatter: Områder med kulturhistoriske værdier Kulturmiljøer Særlige landsbyer og Øvrige landsbyer Kirkeomgivelser. Inden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, hvis det ikke forringer, men derimod harmonerer med de særlige kulturværdier. En analyse ud fra de særlige og karakteristiske kulturhistoriske træk, f.eks. bevaringsværdig bebyggelse, bebyggelsesmønster og byggetradition, ejendomsstruktur og egnstypisk beplantning, bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg mv., der ikke må virke dominerende og bryde helheden af landskabs- og naturtyper og kulturhistoriske elementer.
27 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Herudover har Kulturarvsstyrelsen udpeget kulturarvsarealer, som også er beskrevet. For en gennemgang og uddybning af påvirkningerne af de kulturhistoriske interesser henvises til fagnotatet Kulturhistoriske interesser /ref. 34/. Områder med kulturhistoriske værdier Der er kulturhistoriske værdier i to områder indenfor undersøgelseskorridoren (Bilag 5). Vestvolden med Avedøresletten og Brøndbyskoven Vallensbæk Mose og det åbne land vest herfor, indtil Tranegilde Mark. I Grundløsningen fragmenteres arealet på Avedøresletten og Vestvolden ligesom det sker for arealet vest for Vallensbæk Sø. Ved Tæt på motorvejen ved Vestvolden påvirkes arealet ved Vestvolden og Avedøresletten, men påvirkningen er mindre, og en fragmentering undgås. Ved Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø påvirkes arealet i Vallensbæk Mose ikke, og en fragmentering af arealet vest for Vallensbæk Sø undgås. Kulturmiljø Kulturmiljøer er afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem flere kulturspor og naturressourcerne, f.eks. en landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som det kan ses med levende hegn, sten eller jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer. Der er et udpeget kulturmiljø ved Vestvolden med Avedøresletten og Brøndbyskoven. I Grundløsningen fragmenteres/gennemskæres arealet på Avedøresletten og Vestvolden. Ved Tæt på motorvejen ved Vestvolden påvirkes arealet ved Vestvolden og Avedøresletten, men påvirkningen er mindre, og en fragmentering undgås. Særlige landsbyer I de udpegede Særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Inden for undersøgelseskorridoren findes Vallensbæk Landsby, som er udpeget som Særlig landsby. Vallensbæk Landsby påvirkes ikke direkte, uanset løsningsmulighed. I Grundløsningen kan der dog være en indirekte påvirkning gennem støj. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø betyder, at jernbanen anlægges så langt fra Vallensbæk Landsby, at der ikke forventes nogen påvirkninger. Kirkeomgivelse Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser må byggeri, anlæg og skovtilplantning kun gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.
28 Planforhold og lovgrundlag, Planforhold og lovgrundlag Der er udpeget kirkeomgivelser omkring Vallensbæk Kirke. I Grundløsningen anlægges jernbanen indenfor de udpegede kirkeomgivelser. Ved Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø anlægges jernbanen i den nordlige udkant af det udpegede areal (se bilag 5). Kulturarvsareal Kulturarvsarealer er bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter fra oldtiden eller middelalderen. På kulturarvsarealer er der gjort værdifulde fund, og der er sandsynlighed for, at der gemmer sig flere. Kulturarvsarealerne er ikke fredede, men der bør tages hensyn til dem, fordi de har national betydning, og de kan være relativt omfattende at undersøge grundet deres store forskningspotentiale. Størsteparten af kulturarvsværdierne ligger skjult under jordoverfladen. Her gemmer der sig spor af huse, gravpladser, handelspladser, hellige offermoser og meget mere. Udpegningen er foretaget på kort, som er udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen. Arealerne angiver, hvor man mener, at man vil støde på særligt betydningsfulde fortidsminder, hvis man begynder at grave. Der er udpeget kulturarvsareal i og omkring Vallensbæk Mose og omkring Ishøj Landsby (Bilag 5). I Grundløsningen anlægges jernbanen gennem nordenden af det udpegede kulturarvsareal i Vallensbæk Mose og gennem den sydøstlige del af det udpegede kulturarvsareal omkring Ishøj Landsby. Ved Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø undgås påvirkning af kulturarvsarealet i Vallensbæk Mose. Større tekniske anlæg Syd for motorvejen mellem Vestvolden og Tranegilde Mark ligger en hovedtransmissionsledning for naturgas. Ved Tranegilde Mark ligger et 400 kv jordkabel. Ved Baldersbæk krydses en 132 kv luftledning, der løber langs den nordvestlige side af motorvejen. Hovedtransmissionsledningen bliver krydset flere gange, afhængigt af hvilken løsningsmulighed, der vælges. Omlægninger kan blive nødvendige. Dette er beskrevet i fagnotatet Anlægsbeskrivelse /ref. 36/. Naturforvaltningsplaner Det nu nedlagte Københavns Amt har udarbejdet detaljerede naturforvaltningsplaner /ref. 15/, som er målrettet mod udvalgte områder. Formålet med planerne er at opnå størst mulig effekt ved en helhedsorienteret indsats, som på samme tid tilgodeser vandmiljø, natur, geologi, landskab, kulturmiljø, friluftsliv og offentlig adgang gennem konkrete projekter. Planen omfatter også de bebyggede områder, da disse rummer mindre naturområder, som af befolkningen opfattes som meget værdifulde. Inden for de udpegede områder må der ikke påbegyndes projekter, som hindrer eller besværliggør de målsætninger, der er sat op for området. Regionplanen henstiller, at også foranstaltninger uden for beskyttelsesområderne respekterer planernes projektforslag. Et af delområderne er Sydvestegnens friluftslandskab, gennem hvilket jernbanen skal forløbe. Målsætningen for dette område er: