KVALITETSRAPPORT Skåde Skole
INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 9 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND 10 FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 11 ORGANISERING 12 UNDERVISNINGSANDEL 12 PLANLAGTE TIMETAL 12 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 13 LINJEFAGSDÆKNING 14 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 16 RESSOURCER 17 DEMOGRAFIOPLYSNINGER 17 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 18 ELEVTAL 18 ELEV-LÆRER RATIO 20 ELEVVANDRING 20 ØKONOMI 21 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 22 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 23 FYSISKE RAMMER 24 2 KVALITETSRAPPORT
YDELSER 95 % MÅLSÆTNINGEN Målet i Aarhus Kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2013. Med 95% handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge (overhalingssporet). Dette kører parallelt med det lange seje træk, hvor de eksisterende indsatser forstærkes, så de bærende forudsætninger styrkes fra barnet er lille. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører, og der er brug for at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. Vi skal derfor hele vejen omkring børnene/de unge og deres forældre og sikre, at vores indsatser er helhedsorienterede og sammenhængende. Og vi skal sikre, at de rammer, vi som dagtilbud/skole/fu-område stiller til rådighed, er de rigtige. I 95% handleplanen er 23 konkrete initiativer beskrevet. Handlingsplanens initiativer skal følges op med forstærkede lokale indsatser, hvilket bl.a. udfoldes i indeværende afsnit. Hvilken konkret indsats på skolen i forhold til fravær er særligt betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Der udarbejdes handleplaner i samarbejde med forældre for alle elever med bekymrende fravær. Ved vedvarende bekymrende fravær afvikles endvidere netværksmøder med deltagelse af relevante parter. F. eks. Socialcenter Syd, PPR, UU, FU mm. Hvilke konkrete samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører er særligt betydningsfulde for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Samarbejdet omkring den enkelte unges påbegyndelse og gennemførsel af en ungdomsuddannelse sker primært med skolens UU-vejleder samt områdets Fritids- og ungdomscenter. I enkelte tilfælde har skolen samarbejdet med virksomheder med henblik på at etablere virksomhedspraktikker for unge med behov for et særligt undervisningstilbud. 3 KVALITETSRAPPORT
Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? De handleplaner der udarbejdes i forbindelse med bekymrende fravær og ikke mindst det efterfølgende opfølgende arbejde på disse. RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb? Initiativer som skolen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og eventuelle mistanker forsøger at leve op til en målsætning om et forældresamarbejde, hvor afsættet er en tidlig dialog på lavest mulige niveau. Dette betyder konkret, at der indkaldes til møder med forældrene, når det pædagogiske personale undrer sig eller får mistanke til adfærd, som opleves som bekymrende. Hvis første møde mellem forældre og personale viser, at der er tale om en fælles bekymring, kan næste skridt være afvikling af netværksmøde, hvor der deltager parter fra henholdsvis PPR og Socialcenter Syd. 4 KVALITETSRAPPORT
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21) er et af folkeskolens tre obligatoriske fag/emner i børnehaveklassen og på 1. 9. klassetrin. Disse fag/emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan seksualundervisningen foregår. Børn og ungebyrådet har i ønsket, at der sættes mere fokus på emnet og anbefaler bl.a., at der handles på det stigende og bekymrende sygdomsmønster i forhold til seksuelt overførte sygdomme. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tænkt ind i skolens undervisning og pædagogiske arbejde i fagrækken? Hvordan er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab organiseret på skolen? Undervisningen er organiseret med afsæt i elevernes alder og der differentieres derfor i både indhold og form. Største indsats lægges i skolens trivselsuge (uge 41) samt uge sex (uge 6). Hvilke fag er aktuelt involveret i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin Dansk, natur/teknik og idræt 4.-6. klassetrin Dansk, natur/teknik, idræt, matematik og hjemkundskab 7.-9. klassetrin Dansk, samfundsfag, matematik, hjemkundskab, idræt og biologi 5 KVALITETSRAPPORT
Hvilke emner prioriteres aktuelt i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin Venskaber og følelser i forbindelse med disse, konfliktløsning, psykisk og fysisk sundhed, kroppen. 4.-6. klassetrin Venskaber, konfliktløsning, psykisk- og fysisk sundhed, kost og motion, udvikling af krop og sind, identitet 7.-9. klassetrin Psykisk- og fysisk sundhed, kost og motion, seksualitet og identitet, fysisk og psykisk modenhed og husholdningsøkonomi VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER Det er i folkeskoleloven præciseret, at skolebestyrelsen ud over ordensregler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens ordensregler? Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens værdiregelsæt, herunder en overordnet antimobbestrategi? 6 KVALITETSRAPPORT
Hvordan omsættes ordensregler og værdiregelsæt i skolens praksis? s ordensregler og værdiregelsæt kaldes Det gode skoleliv. Afsættet for arbejdet er at arbejde målrettet efter den adfærd vi gerne vil opnå frem for en række af forbud. Ordensreglerne italesættes som sund fornuft for skolens elever, mens værdiregelsættet træder i kraft, når enkelte elever ikke efterlever skolens ordensregler. Det gode skoleliv er tilgængeligt på skolens hjemmeside. MILJØLEDELSE Styrket miljøbevidsthed og reduceret miljøbelastning er omdrejningspunkter for miljøarbejdet i Børn og Unge. Skoler der ved at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt det grønne håndtryk. En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og tekniske tiltag. Ja Nej Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år? Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i forhold til antal kvadratmeter og antal elever. Nøgletal for skolens forbrug 2009 2010 El (kwh / m2) 27 29 27 24,24 Varme (kwh / m2) 84 86 78 95,93 Vand (m3 / elever) 2 2 2 3,94 7 KVALITETSRAPPORT
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO På baggrund af en lovændring har Byrådet vedtaget Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af Mål og indholdsbeskrivelse påbegyndtes august 2010 og forventes at foregå over en periode på to år. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Ifølge byrådsindstillingen indgår de temaer, som skolerne lokalt arbejder med, løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2010/11? Tilbud om lektiehjælp på forældreniveau. Sproglige udtryksformer Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret /12? Idræt og bevægelse Barnets sociale, kulturelle og personlige udvikling 8 KVALITETSRAPPORT
INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER Aarhus Kommune har igangsat kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Projektet løber hen over skoleårene /12 og 2012/13 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset af et ønske om at ruste lærere og pædagoger på skolerne til bedst muligt at imødegå fremtidens udfordringer. Uddannelsen af inklusionsvejledere til udvikling og understøttelse af lokale inkluderende skolekulturer er et centralt element. Ja Nej Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Denne er under udarbejdelse og tager afsæt i kollegavejledning i forhold til den daglige undervisning. Ja Nej Har SFO en en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Denne er under udarbejdelse og tager afsæt i kollegavejledning i forhold til den daglige praksis som skolepædagog. 9 KVALITETSRAPPORT
DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Som det fremgår af Aarhus Kommunes Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der udbydes, for at styrke deres samlede trivsel, læring og udvikling. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning? Evt. bemærkning fra skolen: Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for klassens skema 5 % Note: Ved specialundervisning uden for klassens skema forstås specialundervisning, der ydes før eller efter klassens skemalagte undervisningstid. Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres i skolens støttecenter 60 % Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne, der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres som støtte i normalklassen 35 % 10 KVALITETSRAPPORT
s målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår uden for klassens skema Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår i skolens støttecenter Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen ydes som støtte i normalklassen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske indsats? Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de specialpædagogiske initiativer? FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER Ja Nej Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen? Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af individuelle elevplaner? 11 KVALITETSRAPPORT
ORGANISERING UNDERVISNINGSANDEL Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. 2009/10 2010/11 /12 /12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 33,2% 32,7% 33,0% 33,4% 2009/10 2010/11 /12 /12 Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer 639,2 628,1 635,6 642,0 PLANLAGTE TIMETAL Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv. Undervisningstimer /12 Klassetrin 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Antal planlagte undervisningstimer 660,0 720,0 810,0 750,0 780,0 780,0 840,0 940,0 915,0 0,0 Vejledende timetal 690,0 712,5 802,5 802,5 832,5 840,0 870,0 990,0 930,0 840,0 Minimumstimetal 2.150,0 2.290,0 2.520,0 12 KVALITETSRAPPORT
2009/10 2010/11 /12 /12 Difference i forhold til minimumstimetallet 595,0 565,0 235,0 156,8 Difference i forhold til det vejledende timetal 55,0 55,0-275,0-353,2 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolerne i november 2010 og november. Nedenstående tabel er opgjort på baggrund af det samlede antal planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning mv.). Gennemført og aflyst undervisning nov. 2010 nov. nov. Timer læst efter planen 89,8% 90,9% 88,9% Vikarundervisningstimer 9,5% 7,8% 9,9% Selvstændige undervisningstimer 0,0% 0,0% 0,2% Vikartimer uden undervisning 0,1% 0,0% 0,2% Aflyste timer 0,6% 1,3% 0,7% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C 13 KVALITETSRAPPORT
Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning nov. 2010 nov. nov. Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) 0,0% 54,5% 69,0% 0,0% 2,4% 2,6% Læreres efteruddannelse, kurser 0,0% 39,9% 20,8% Læreres afspadsering og ferie 42,0% 0,0% 4,0% Vakante stillinger 33,0% 0,0% 0,1% Andet 25,0% 3,2% 3,6% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C LINJEFAGSDÆKNING Lærere med linjefag i det pågældende fag er defineret som lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen eller efterfølgende gennemført linjefaget ved efteruddannelse. Lærere med kompetencer svarende til linjefag er defineret som lærere med efter videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Lærerne har fx en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. s leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Andel af klasserne hvor læreren har linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har andre kompetencer Dansk 83 % 17 % % Engelsk 100 % % % Fransk % % % Tysk 100 % % % Historie 47 % 27 % 26 % 14 KVALITETSRAPPORT
Kristendomskundskab 62 % % 38 % Samfundsfag 60 % % 40 % Matematik 78 % 22 % % Geografi % 67 % 33 % Natur/teknik 63 % 37 % % Fysik/kemi 100 % % % Biologi 100 % % % Idræt 100 % % % Sløjd 100 % % % Hjemkundskab 67 % 33 % % Musik 100 % % % Billedkunst 100 % % % Håndarbejde 100 % % % Dansk som 2. sprog 67 % 33 % % Evt. bemærkning fra skolen: Antal lærere der varetager specialundervisning 3 Andel af lærere der varetager specialundervisning, der har uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse i specialpædagogik 0 % 15 KVALITETSRAPPORT
ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene Når vi i SFO en organiserer arbejdet med øvrige børn med handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene 16 KVALITETSRAPPORT
RESSOURCER DEMOGRAFIOPLYSNINGER Skoledistriktet 2009/10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet 586 597 572 33.073 Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasser på egen distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasse på anden distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i specialklasser og modtagelsesklasser Andel af distriktets skolebørn indskrevet på andre undervisningsformer Andel af distriktets skolebørn indskrevet på privatskoler 76,6% 76,5% 76,0% 64,9% 7,0% 8,4% 7,7% 16,2% 1,2% 0,7% 0,9% 2,7% 6,0% 5,5% 6,6% 2,4% 9,2% 8,9% 8,7% 13,8% 2009/10 2010/11 /12 /12 Andel af skolens elever med bopæl i skoledistriktet 74,3% 75,2% 74,2% 79,6% Skoledistriktet 2009/10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk 1,5% 2,4% 2,6% 19,5% 17 KVALITETSRAPPORT
KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet. Skoledistriktet 2009 Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Procentandel sigtede 10-14 årige 0,0% 1,2% 0,0% 0,7% Procentandel sigtede 15-17 årige 0,0% 0,0% 1,7% 3,0% Skoledistriktet 2009 Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Antal sigtelser for 10-14 årige 0 6 0 181 Antal sigtelser for 15-17 årige 0 0 5 709 ELEVTAL Elever skolen Klasser skolen Kl.kvotient skolen Kl.kvotient kommunen Specialklasse 0 0 0,0 6,5 Modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,0 Bh. modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,7 Bh. Klasse 50 2 25,0 21,6 1. klasse 70 3 23,3 22,4 2. klasse 53 2 26,5 22,4 18 KVALITETSRAPPORT
3. klasse 59 3 19,7 21,9 4. klasse 48 2 24,0 22,1 5. klasse 72 3 24,0 21,4 6. klasse 68 3 22,7 22,2 7. klasse 70 3 23,3 22,7 8. klasse 56 3 18,7 21,1 9. klasse 40 2 20,0 20,8 10. klasse 0 0 0,0 23,0 I alt almindelige klasser (1. 9. kl.) 536 24 22,3 21,9 Alle klasser 586 26 22,5 20,3 2009/10 2010/11 /12 /12 Antal elever med dansk som andetsprog 51 59 49 5.627 Andel elever med dansk som andetsprog 8,4% 9,7% 8,4% 19,5% 2009/10 2010/11 /12 /12 Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse) 282 283 287 12.874 Andel elever indskrevet i SFO med anden herkomst end dansk 5,9% 6,9% 8,2% 14,9% Andel elever indskrevet i SFO med handicap 0,9% 0,9% 0,9% 5,5% 19 KVALITETSRAPPORT
2009/10 2010/11 /12 /12 Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO 87,7% 87,3% 93,3% 89,0% Andel elever i 1. klasse indskrevet i SFO 98,1% 96,4% 98,4% 95,6% Andel elever i 2. klasse indskrevet i SFO 95,2% 98,1% 98,2% 94,4% Andel elever i 3. klasse indskrevet i SFO 86,6% 88,7% 96,3% 89,1% Andel elever i 4. klasse indskrevet i SFO 83,8% 84,3% 95,0% 76,7% ELEV-LÆRER RATIO 2009/10 2010/11 /12 /12 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 12,15 11,91 13,59 11,95 ELEVVANDRING 2008/09 2009/10 2010/11 2010/11 Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret 97,7% 97,5% 97,2% 96,3% Frastrømning i alt 10 7 19 1.231 Tilstrømning i alt 17 20 13 1.109 20 KVALITETSRAPPORT
ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. 2009 2010 Undervisningsdelens samlede budget 28.783.460 28.749.899 27.528.181 1.710.096.356 SFO s samlede budget 8.594.394 8.897.992 8.695.550 473.390.404 2009 2010 Samlet budget pr elev i undervisningsdelen 47.471 47.468 46.976 59.577 Samlet budget pr elev i SFO 30.542 31.437 36.741 36.741 2009 2010 Undervisningsdelens regnskab -0,9% -2,5% 0,9% SFO s regnskab 5,3% 4,4% 2,3% 21 KVALITETSRAPPORT
2009 2010 Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo året 2,8% 0,3% 1,3% - SFO s akkumulerede status ultimo året 6,3% 7,6% 7,5% - Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud. SFO en Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt 557.899 54.034.990 Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap 182.401 44.309.752 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær. 2009 2010 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt 12,3 11,4 16,9 16,0 4,1 4,1 4,9 5,2 3,0 2,8 3,5 3,1 22 KVALITETSRAPPORT
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for undervisningspersonalet i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for pædagogisk personale i SFO i alt 7,1 8,9 15,8 12,7 2,3 3,3 5,6 4,3 3,1 2,7 2,8 3,0 11,6 15,0 19,0 19,7 3,7 5,7 5,1 5,4 3,2 2,6 3,7 3,6 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af... 2009... egen tilfredshed med jobbet som helhed 66 67 66... deres arbejdsplads som attraktiv 62 63 64... arbejdspladsens sociale kapital 66 66 Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) 23 KVALITETSRAPPORT
FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007 2009...de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 40,0% 40,2% 53,7% 43,7% 49,0% 51,5% 95,8% 63,0% Andelen af forældre til børn i SFO, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007 2009...de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil mv.) 68,0% 68,6% 69,0% 58,4%...de udendørs faciliteter og arealer 69,0% 78,4% 98,9% 73,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 24 KVALITETSRAPPORT