Lønmagasin 2013. for ansatte i stat, kommuner og regioner

Lønmagasin 2013 for ansatte i stat, kommuner og regioner Læs bl.a. også om arbejdstid, barselsvilkår, ferierettigheder, personalegoder og pensionsaftaler. Bibliotekarforbundet [ 01 ]

Indhold Forord...3 1 De offentlige overenskomster og aftaler...4 1.1 Hvem forhandler min løn?...4 1.2 Hvad kan du selv gøre?...4 1.3 Hvordan kan BF hjælpe?...5 1.4 Ansat på overenskomst...6 1.5 Ansat som tjenestemand...6 1.6 Dit ansættelsesbrev...7 1.7 Lønsystemer i det offentlige...7 1.8 Specialkonsulent/chefkonsulent...9 1.9 Trinforløb i din basisløn/grundløn...9 1.10 Hvordan beregnes min lønanciennitet?...9 1.11 Tillæg og den lokale forhandling...9 1.12 Centralt forhandlede tillæg...10 1.13 Ulempegodtgørelse til statslige tjenestemænd...11 1.14 Din arbejdstid...12 1.15 Dine barsel- og omsorgsvilkår...14 1.16 Dine ferievilkår...16 1.17 Personalegoder...17 1.18 Seniormuligheder...18 1.19 Om folkepension...21 1.20 Din pensionsaftale...22 Satser for arbejde, dagpenge og kilometerpenge gældende i 2013...26 Honorering af arbejde satser...26 Satser for dagpenge...27 Refusion af merudgifter til transport...27

Forord Bibliotekarforbundets Lønmagasin for det offentlige ansættelsesområde udsendes også denne gang som elektronisk dokument. Samtidigt er Lønstatistikken fortsat udskilt i et særskilt dokument, således at du nu hurtigere og lettere kan finde frem til det, der netop interesserer dig. I Lønmagasinet ønsker Bibliotekarforbundet at præsentere dig for nogle af de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for forbundets offentligt ansatte medlemmer i 2013. Vi har bestræbt os på at skitsere de gældende regler så enkelt som overhovedet muligt, både når det drejer sig om løn og lønforhandlinger samt øvrige ansættelsesvilkår. Som offentligt ansat er din basisløn fastlagt i overens komster og aftaler. Alt efter uddannelse, stillingstype og relevant erfaring indplaceres du på et bestemt trin/lønniveau. I maga sinet giver vi dig et overblik over, hvilke regler der gælder for såvel overenskomstansatte som for tjenestemandsansatte. Ud over basislønnen består de offentlige lønsystemer også af en variabel del i form af tillæg, der forhandles lokalt på arbejdspladsen, primært de såkaldte funktions- og kvalifikationstillæg, men også af resultatløn m.v. Såvel stilling, ansvar, udbud som efterspørgsel på bestemte kvalifikationer er med til at definere størrelsen på disse tillæg. I 2013 skal der atter forhandles overenskomst og også her er kravet fra bl.a. Bibliotekarforbundets side, at så mange midler som overhovedet muligt skal anvendes til generelle lønstigninger. Bibliotekarforbundet ønsker dog at understrege, at der fortsat også skal ske lokale lønforhandlinger en gang årligt også selv om vi lever i en verden med massive nedskæringer i den offentlige sektor. Midler til de lokale forhandlinger skal findes lokalt, bl.a. i de tilbagefaldsmidler, der bliver frigjort, når ældre medarbejdere fratræder og erstattes af en nyansat, der traditionelt starter lønmæssigt laverer end den fratrådte medarbejder. Bibliotekarforbundet uddanner løbende vores tillidsrepræsentanter i, hvordan lønforhandlinger gennemføres lokalt. Giver Lønmagasinet anledning til yderligere spørgsmål, er du velkommen til at søge yderligere information på Bibliotekarforbundets website www.bf.dk og du er også altid velkommen til at kontakte bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling på tlf. 38 88 22 33. Du er også velkommen til at sende en mail til bf@bf.dk med dit spørgsmål, så kontakter forbundets konsulenter dig hurtigst muligt. Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev alle de til rådig hed værende økonomiske midler anvendt til de generelle lønstigninger, der er kommet til udbetaling i 2012. Med venlig hilsen Pernille Drost Formand for Bibliotekarforbundet Bibliotekarforbundet [ 03 ]

01 De offentlige overenskomster og aftaler Overenskomsterne fastlægger udover basislønnen regler for lokale lønforhandlinger. Disse forhandlinger vedrørende funktions- og/eller kvalifikationstillæg føres mellem de lokale parter, dvs. kommunen, regionen eller den statslige institution på den ene side og organisationen (BF) på den anden side. Lønforbedringer kan som udgangspunkt forhandles årligt samt ved nyansættelser og ved væsentlige stillingsændringer. 1.1. Hvem forhandler min løn? Løn- og ansættelsesvilkår herunder lokale forhandlingsforhold for overenskomstansatte i kommuner og regioner aftales ved forhandling mellem henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danske regioner/regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) på den ene side og AC/KTO på den anden side. For statsansatte indgås aftaler ved forhandling mellem Finansministeriet og AC/CFU. Vilkår for tjenestemænd aftales ved forhandling mellem samme arbejdsgiverparter som anført ovenfor og Bibliotekarforbundet/CFU/KTO. BF: Bibliotekarforbundet (forhandler krav, der specielt vedrører bibliotekarer, cand.scient.bibl.er) BF har uddelegeret forhandlingsretten til vores lokale tillidsrepræsentanter (TR) således, at det som hovedreglen er TR, der forhandler løn for BF s medlemmer. Hermed sikres, at forhandlingerne for det enkelte medlem kommer så tæt på medlemmet som overhovedet muligt. BF forhandler, hvis der ikke er ansatte nok til at vælge en lokal tillidsrepræsentant. I denne situation kan forhandlingsretten også uddelegeres til en tillidsrepræsentant fra en anden AC-organisation. Lønforhandlinger for bibliotekschefer samt visse andre chefer varetages dog altid af BF centralt. Læs om BF s forhandlingsorganisation på www.bf.dk. 1.2. Hvad kan du selv gøre? Den, der forhandler din løn, har brug for oplysninger fra dig. Det er derfor altid en god idé, hvis du løbende registrerer ændringer i ansvar, kvalifikationer og/eller funktioner og opnåede resultater. Hermed kan du give din tillidsrepræsentant et godt udgangspunkt, når din løn skal forhandles. AC: Akademikernes Centralorganisation (forhandler krav, der specielt vedrører akademikere i stat, kommuner og regioner) KTO: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (forhandler for samtlige ansatte i kommuner og regioner). Sundhedskartellet er ikke medlem af KTO CFU: Centralorganisationernes Fællesudvalg (forhandler for samtlige ansatte i staten) 1.3. Hvordan kan BF hjælpe? Spørg din tillidsrepræsentant (TR) BF uddanner løbende vores TR er i løn- og ansættelsesforhold. Har du et spørgsmål til dine vilkår så tag en snak med din lokale tillidsrepræsentant, som er uddannet i at besvare mange forskellige løn- og ansættelsesspørgsmål. Kender din TR ikke umiddelbart svaret på et konkret spørgsmål, vil han/ hun kontakte en anden TR fra sit netværk eller ringe til BF. [ 04 ] Bibliotekarforbundet

Vejledning i forbindelse med løn- og ansættelsesvilkår generelt BF s sekretariat yder rådgivning om løn- og ansættelsesvilkår samt alle andre arbejdsrelaterede vilkår. Du kan altid få fat på en konsulent i sekretariatet på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00. Ring på telefon 38 88 22 33 eller send en mail til bf@bf.dk. Lønstatistik og løndatabase BF indsamler årligt lønstatistik, som både offentliggøres i dette magasin og årligt lægges ind i vores interaktive løndatabase, som du kan finde via www.bf.dk. Her kan du lave dine egne udtræk og eksempelvis holde øje med din markedsværdi. På www.bf.dk kan du også finde en række af tabellerne fra lønstatistikken. Information Du kan rekvirere eller downloade en række pjecer, gode råd m.v. fra BF. Alle pjecerne finder du på www.bf.dk. Karriererådgivning BF har en karriererådgiver, som kan give dig en personlig rådgivning. Karriererådgiveren holder også jobsøgningskurser og giver individuel tilbagemelding på jobansøgninger. På www.bf.dk kan du desuden finde råd og vejledning om jobsøgning m.v. 1.4. Ansat på overenskomst Ansættelse i den offentlige sektor sker i dag kun på overenskomstvilkår. Akademikernes Centralorganisation (AC) og dermed Bibliotekarforbundet har overenskomst med de kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere. Overenskomsten fastlægger i hovedtræk vilkårene med hensyn til løn, lønregulering, pension, arbejdstid, barsel, ferie m.v. Kontakt BF s karriererådgiver på telefon 38 88 22 33. I Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv kan du i hvert nummer finde stof af særlig relevans for dig på siderne kaldet Job og Karriere. BF s egen jobformidling: BF s jobformidling omfatter flere led: BF s JobMail: Et nyhedsbrev som giver dig oversigt over relevante akademiske stillingsopslag, direkte i din mailboks. Tilmeld dig på www.bf.dk/nyhedsbreve. BF s VikariatMail: Et nyhedsbrev, hvor vi annoncerer vikariater og projektansættelser. Tilmeld dig på www.bf.dk/ nyhedsbreve. Bibliotekarjob: Bibiliotekarforbundets jobdatabase på www.bibliotekarjob.dk. Her kan du oprette en jobagent og løbende få tilsendt e-mails med de job, der passer netop dig. Stillingsopslag indsendt af arbejdsgivere finder du dels i Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv samt i Bibliotekarforbundets Nyhedsbreve. Herudover er de tilgængelige på Bibliotekarjob.dk, som en del af Profiljob.dk. Bibliotekarforbundet [ 05 ]

1.5. Ansat som tjenestemand Omkring 20 procent af Bibliotekarforbundets medlemmer på det offentlige område er i 2012 ansat som tjenestemænd. De generelle vilkår for tjenestemænd i kommuner og regioner er fastsat igennem BF s tjenestemandsaftaler med henholdsvis KL og Danske Regioner og i tjenestemandsregulativet. For tjenestemænd i staten er vilkårene fastlagt i henhold til Tjenestemandsloven. Der ansættes i dag ikke længere tjenestemænd. Ved stillingsskift gælder dog, at hvis du kommer fra en tjenestemandsansættelse, kan du opretholde denne ansættelsesform ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for samme ansættelsesområde. Løn- og ansættelsesvilkår m.v. for kommunalt/regionalt tjenestemandsansatte aftales ved forhandling mellem KL og Danske Regioner på den ene side og Bibliotekarforbundet og KTO på den anden side. For statsansatte er det en forhandling/aftale mellem Finansministeriet og Bibliotekarforbundet/ CFU, der fastlægger løn- og ansættelsesvilkår. Der ansættes i dag ikke længere tjenestemænd. Ved stillingsskift gælder dog, at hvis du kommer fra en tjenestemandsansættelse, kan du opretholde denne ansættelsesform ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for samme ansættelsesområde, dvs. henholdsvis det kommunale, regionale eller statslige område, såfremt din arbejdsgiver accepterer det. Ved skift imellem ansættelsesområder eksempelvis fra stat til kommune taber du typisk retten til fortsat tjenestemandsansættelse. Tjenestemandslignende ansættelse er en ansættelsesform, som kun anvendes i staten, og som dækker over flere varianter, hvis fællestræk er, at aflønning (men ikke nødvendigvis pension) er som for tjenestemænd. I øvrigt beror den ansattes rettigheder og forpligtelser på indholdet af vedkommendes ansættelseskontrakt. Der vil ikke i fremtiden blive ansat bibliotekarer på tjenestemandslignende vilkår. 1.6. Dit ansættelsesbrev Din arbejdsgiver har pligt til skriftligt at underrette dig om vilkårene for dit ansættelsesforhold i form af et ansættelsesbrev, hvis varigheden af dit ansættelsesforhold er på en måned og derover, og hvis din gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid er på mindst 8 timer (i staten dog mere end 8 timer). Du skal have dit ansættelsebrev hurtigst muligt og senest en måned efter, at dit ansættelsesforhold er begyndt. [ 06 ] Bibliotekarforbundet

Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for ansættelse, herunder gældende overenskomst, oplysninger om løn, ansættelsessted, stillingsbetegnelse, begyndelsestidspunkt, ferierettigheder, opsigelsesvarsler samt timetal. Ved midlertidig ansættelse endvidere forventet varighed af ansættelsen. Basisløn Kommuner og regioner Staten Årlig basisløn Årlig basisløninterval (1.10.12-niveau) (1.4.12-niveau) Specialkonsulent 458.307 kr. 456.789-478.592 kr. Chefkonsulent 492.918 kr. 491.674-517.839 kr. 1.7. Lønsystemer i det offentlige I dag eksisterer der for overenskomstansatte i kommuner/ regioner og stat to sideløbende lønsystemer: et nyt og et gammelt. For tjenestemænd er dette kun tilfældet i staten. Alle kommunale/regionale tjenestemænd er på Ny Løn. Der nyansættes kun medarbejdere på de nye lønsystemer i dag. Det nye lønsystem omfatter endvidere ansatte, der har valgt at overgå fra det gamle til det nye lønsystem. De offentlige lønsystemer består af to elementer: en centralt aftalt basisløn og en tillægsdel. Basislønnen er anciennitetsbaseret og indeholder et basislønforløb. Basisløn kaldes for kommunale tjenestemænds vedkommende grundløn ligesom funktions- og kvalifikationstillæg kaldes funktions- og kvalifikationsløn. Lønnen reguleres almindeligvis hvert år en eller flere gange med en procentsats (kaldet procentreguleringen), som bliver aftalt ved overenskomstforhandlingerne. Derudover kan basislønnen reguleres ekstraordinært for at kompensere for et evt. efterslæb i forhold til lønstigningen på det private arbejdsmarked (kaldet reguleringsordningen). Tillæg aftales som enten varige tillæg, midlertidige tillæg eller som engangsbeløb. Hertil kommer muligheden for at forhandle resultatløn. 1.8. Specialkonsulent/chefkonsulent I såvel kommuner, regioner og stat er der mulighed for, at din arbejdsgiver kan oprette special- og/eller chefkonsulentstillinger. Disse stillinger ligger på et højere aflønningsniveau end almindelige akademiske stillinger. Lønnen består af en basisløn, og en tillægsdel, der forhandles lokalt. I staten sker indplaceringen af basislønnen inden for et løninterval. 1.9. Trinforløb i din basisløn/grundløn 1.9.1 Trinforløb for dig som er overenskomstansat På det gamle lønsystem er trinforløbet 1 12 for bibliotekar DB er og 1 14 for kandidater. På nyt lønsystem fremgår trinforløbet af skemaet nedenfor: Bachelor Bibliotekar DB Kandidat 1 2, 4 (2-årigt), 5 1 2, 4 (2-årigt), 5, 7 4 (2-årigt), 5, 6, 8 Alle trin på nye lønsystemer bortset fra trin 4, er et-årige. Du kan altid finde de aktuelle lønninger på www.bf.dk. 1.9.2 Trinforløb og vilkår for dig som er ansat som tjenestemand i en kommune/region Alle tjenestemandsansatte bibliotekarer i kommuner/regioner er i dag overgået til nyt lønsystem. Overgangen til Ny Løn ændrede ikke ved dine generelle tjenestemandsrettigheder. En evt. løndifference mellem gammelt lønniveau og nyt grundlønsniveau ved indplaceringen i 2000 blev udmøntet som henholdsvis funktionsløn og/eller kvalifikationsløn. Tjenestemænd er pr. 1.1.2012 indplaceret på følgende grundlønstrin, som følge af OK11: Bibliotekarer i basisstillinger: ændres fra grundlønstrin 24 + kr. 3.100 (31.3.00-niveau) til grundlønstrin 25 Bibliotekarer i basisstillinger i Frederiksberg kommune: ændres fra grundlønstrin 27 kr. + 3.100 (31.3.00-niveau) til grundlønstrin 28 Specialister: ændres fra grundlønstrin 34 + kr. 3.100 (31.3.00-niveau) til grundlønstrin 35 Specialister: grundlønstrin 42 + 3.100 (31.3.00-niveau) Mellemledere: grundlønstrin 36, 42 eller 46 + kr. 3.100 (31.3.00-niveau) Bibliotekarforbundet [ 07 ]

[ 08 ] Bibliotekarforbundet Hvis du har eller har haft mere end en deltidsansættelse på samme tid, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Biblioteksledere: grundlønstrin 46 eller 50 + kr. 3.100 (31.3.00-niveau) Forhøjelsen af visse grundlønstrin indebærer, at det årlige kronetillæg på kr. 3.100 (31.3.00-niveau) bortfalder for disse grundlønstrin. 1.10.1 Anciennitetsregler for deltidsbeskæftigede i kommuner/regioner Ved ansættelse i kommuner/regioner på deltid med mindre end 8 arbejdstimer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid. Ved ansættelse med mindst 8 timer pr. uge optjenes fuld anciennitet. 1.9.3 Trinforløb og vilkår for dig som er ansat som tjenestemand/tjenestemandslignende i staten Gammelt lønsystem Er du eller har du været på gammelt lønsystem i staten, blev du ansat efter et skalatrinsforløb bestående af skalatrinene: 20-24, 27, 30, 32 og 36, hvor alle trin er to-årige. Nyt lønsystem Pr. 1.10.2000 indgik Bibliotekarforbundet og Finansministeriet en aftale om frivillig overgang til et nyt lønsystem. Den nye basisløn består af trin 1-4. Alle BF s tjenestemandsansatte bibliotekarer er i dag på ny løn og aflønnet på lønsystemets sidste løntrin: trin 4. Du kan finde den aktuelle sats i kroner for trin 4 på www.bf.dk. 1.10. Hvordan beregnes min lønanciennitet? Din lønanciennitet beregnes efter det antal år og måneder, du har været beskæftiget med bibliotekarisk eller andet akademisk arbejde, uanset om det er på en offentlig eller en privat arbejdsplads. Anciennitet beregnes tidligst fra udgangen af den måned, hvor du har afsluttet din eksamen. Lønanciennitet regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Såfremt du ansættes uden for det traditionelle biblioteksvæsen, er det vigtigt, at du får indføjet i ansættelsesbrevet, at der er tale om bibliotekarisk/akademisk arbejde. Det kan være med til at lette en senere godkendelse af anciennitet hos en ny offentlig arbejdsgiver. Hvis du har eller har haft mere end en deltidsansættelse på samme tid, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten. 1.10.2 Anciennitetsregler for deltidsbeskæftigede i staten Du optjener fuld lønanciennitet i staten ved mindst 15 timers beskæftigelse i gennemsnit. Er din beskæftigelsesgrad mindre, optjener du halv lønanciennitet. 1.11. Tillæg og den lokale forhandling Et andet element i de offentlige lønsystemer er tillægsdelen. Der sondres mellem tillægstype og varighed af tillæg. Derudover har tjenestemænd i en kommune eller region fortsat mulighed for at få forhandlet tillæg i form af løntrin, hvilket også giver en varig pensionsforbedring. Tillæg kan som udgangspunkt forhandles årligt, ved nyansættelser samt ved væsentlige stillingsændringer. Tillæg er pensionsgivende, bortset fra engangsvederlag i staten, hvor det konkret skal aftales. 1.11.1 Hvilke typer tillæg kan forhandles? Tillæg gives som funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangstillæg og resultatløn. Er du tjenestemand i kommunen, kaldes tillæg for funktions- og/eller kvalifikationsløn. Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til din stilling. Tillægget oppebæres, så længe du har funktionen. Funktionstillæg aftales på baggrund af lokalt aftalte kriterier f.eks. for: Leder- eller stedfortræderfunktioner Konsulent-/specialistfunktion Undervisningsansvar Bibliotekarforbundet [ 09 ]

Ansvar for udvikling Webredaktør Projektarbejde/projektledelse TR-arbejde Arbejdsmiljørepræsentant-arbejde Kvalifikationstillæg er baseret på dine kvalifikationer. Ved forhandling af kvalifikationstillæg kan der tages hensyn til faglige og/eller personlige kvalifikationer, kvalitet i opgavevaretagelsen, balance i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller hensyn til fastholdelse og rekruttering. Eksempler på kvalifikationstillæg: Efter-/videreuddannelse Erfaring i arbejdet eller på arbejdsstedet Erfaring uden for faget Specialviden Fleksibilitet Specielt for dig som er tjenestemand: Til kommunalt og regionalt ansatte tjenestemænd kan der dels ydes tillæg som kronetillæg, dels som løntrin. Ydes funktionsløn og kvalifikationsløn som tillæg, indbetales der pension til en supplerende pensionsordning med samme procentsats som for overenskomstansatte, p.t. 17,5 procent. Ydes tillæg i form af løntrin, opnår du automatisk pension fra dette højere løntrin. Tillæg til statsligt ansatte tjenestemænd kan kun ydes som kronetillæg. Der indbetales samtidig pension til en supplerende pensionsordning med det samme beløb som for overenskomstansatte, p.t. 17,1 procent. For tillæg, som medfører at lønnen bliver højere end den pensionsgivende løn efter tjenestemandsskalatrinet, indbetales dog 18 procent til en supplerende pensionsordning. Resultatløn for såvel overenskomstansatte som tjenestemænd forhandles og ydes på baggrund af en række på forhånd definerede kvalitative og/eller kvantitative resultatmål. Forudsætningen for et velfungerende resultatlønsystem er, at din arbejdsplads formulerer resultatmål, som kan dokumenteres. Kvantitative resultatmål kan umiddelbart måles med tal. Kvalitative resultatmål vurderes på en anden måde, nemlig ud fra kvaliteten i udførelsen omkring det pågældende opsatte mål, hvilket naturligvis straks er vanskeligere at dokumentere. Resultatløn kan udbetales som engangsbeløb eller som midlertidige tillæg (i staten dog kun som engangsbeløb). Det kan aftales, at resultatlønnen er pensionsgivende. I kommuner/ regioner er det ikke længere en forudsætning, at den indsats, der honoreres på forhånd, er målsat. Resultatløn kan f.eks. også gives i form af en individuel eller kollektiv bonuslignende ordning. Vil du vide mere, kan du finde en vejledning om resultatløn på www.bf.dk. 1.12. Centralt forhandlede tillæg 1.12.1 Vagttillæg i kommuner For alle bibliotekarer (bortset fra visse biblioteksledere), som er tillagt funktionen med aften-, lørdags-, søndags- eller bogbustjenester, skal der, som resultat af OK08, lokalt indgås aftale om funktionstillæg/-løn. Beløbets størrelse fastsættes lokalt. Aftalen omfatter også cand.scient.bibl.er og cand. mag.er. På mange arbejdspladser indgås der en lokal kollektiv aftale om vagttillæg. Der skal derudover for hver times tjeneste på søndage ydes en halv times frihed, der afspadseres. Er det ikke muligt at afspadsere, ydes i stedet en godtgørelse svarende til 50 procent af 1/1924-del af nettoårslønnen. Søndagsarbejde kan for hver enkelt medarbejder ikke tilrettelægges mere end hver 4. weekend, medmindre der indgås lokal aftale herom. Har du som følge af den tidligere overenskomst (OK05) et funktionstillæg, som er et resultat den tidligere tilbagefaldsregel om et årligt beløb på 5000 kr. (31.3.00-niveau), så beholder du tillægget som en personlig ordning, med mindre andet aftales. 1.12.2 Rådighedstillæg I staten kan du få et rådighedstillæg, såfremt du ansættes i en administrativ fuldmægtigstilling, som sagsbehandler eller lignende. Rådighedstillægget følger et anciennitetsbaseret [ 10 ] Bibliotekarforbundet

trinsystem, hvor skalaen med OK08 er gjort kortere. Der indbetales pensionsbidrag af tillægget med 9 procent. Med rådighedstillægget følger en rådighedsforpligtigelse på 20 timer pr. kvartal. I kommuner/regioner er der ved OK11 aftalt, at alle akademikere, inkl. bachelorer og Bibliotekar DB ere kan oppebære rådighedstillæg såfremt de ansættes i en administrativ stilling og påtager sig rådighedsforpligtelse. Rådighedstillæg er pensionsgivende med 17,5 procent. Med rådighedstillægget følger en rådighedsforpligtigelse på 35 timer pr. kvartal. For allerede ansatte kan der optages drøftelser omkring et eventuelt rådighedstillæg. 1.13. Ulempegodtgørelse til statslige tjenestemænd For tjenestemænd gælder, at man lokalt kan indgå aftale om enten et tillæg eller afspadsering og natpenge. Hvis man er omfattet af aftalen om tillæg, ydes 25 procent af nettotimelønnen for arbejde fra kl. 17.00 til kl. 06.00 på hverdage samt weekender, søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12.00 og juleaftensdag efter kl. 14.00. Derudover ydes weekendgodtgørelse (ydes ud over ulempegodtgørelsen) som afspadsering eller timeløn (begge med 50 procent) i weekender og på søgnehelligdage. For alle bibliotekarer (bortset fra visse biblioteksledere), som er tillagt funktionen med aften-, lørdags-, søndagseller bogbustjenester, skal der, som resultat af OK08, lokalt indgås aftale om funktionstillæg/-løn. Hvis man er omfattet af aftalen om afspadsering og natpenge, optjenes der for hver 37 timers arbejde, der udføres i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 06.00, 3 timers afspadsering. Ved egentlige aften- og nattjenester (dvs. hvor mere end 4 timer ligger inden for tidsrummet fra kl. 15.00 til kl. 07.00) optjenes afspadsering i stedet i hele dette tidsrum. Ud over optjening af afspadsering ydes der desuden tillæg efter aftalen om natpenge, hvilket svarer til kr. 22,61 pr. time på hverdage fra kl. 17.00 samt lørdage efter kl. 14.00. 1.14. Din arbejdstid Din ugentlige arbejdstid som offentlig ansat er gennemsnitlig 37 timer inkl. frokost. Arbejder du periodevist mere end 37 timer om ugen, afspadseres dine ekstratimer i forholdet 1:1. Bibliotekarforbundet [ 11 ]

Der er normalt lokalaftaler om fleks/afspadsering på de fleste arbejdspladser. Hvis du imidlertid har merarbejde i større omfang, kan du være omfattet af merarbejdsaftalen, som betyder en bedre honorering end 1:1, i og med at merarbejdet afspadseres eller betales med 1½ time for hver merarbejdstime, uanset hvornår det har fundet sted. Betaling pr. merarbejdstime er den pågældendes årsløn, inkl. eget pensionsbidrag, divideret med 1924 (timer pr. år) og med tillæg på 50 procent. Forudsætningen for, at dit merarbejde falder ind under merarbejdsaftalen er, at dit merarbejde skal være af midlertidig karakter og have et større omfang (normalt ikke mindre end 4 uger), være tjenstligt pålagt eller en nødvendig forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten eller på forhånd aftalt/godkendt. Arbejder du på et område, hvor der kan opstå merarbejde, bør du sikre dig en aftale med din overordnede om, at arbejdet er tjenstligt, inden du giver dig i kast med større opgaver. Du skal også føre regnskab med merarbejdet dag for dag, således at antallet af timer kan dokumenteres. Det fremgår ikke af overenskomsten, men på det offentlige område inkluderer arbejdstiden en betalt frokostpause på 29 min., såfremt tjenestens tarv tillader det, og du er til rådighed for arbejdsstedet. Kaffepauser er almindelige på mange arbejdspladser, men holdes efter enten lokal aftale eller efter sædvane/kutyme, der ofte ikke er nedskrevet. 1.14.1 Forhøjet ugentlig arbejdstid plustid Der er mulighed for at indgå aftale om forhøjet ugentlig arbejdstid kaldet plustid. Plustid er timer ud over 37 timer pr. uge, og den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan maksimalt udgøre 42 timer. Lønnen forhøjes forholdsmæssigt med det aftalte timetal, og der indbetales tillige pension af den forhøjede løn efter de sædvanlige principper. For tjenestemænd i kommuner/regioner indbetales pension efter samme pensionsprocent som for overenskomstansatte p.t. 17,5 procent. For tjenestemænd i staten indbetales der dog pension med 18 procent af lønnen for timer ud over de 37. En aftale om plustid kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre andet aftales lokalt. Bliver du ledig eller går på efterløn i forlængelse af en periode med plustid, vil det medføre en reduktion i dagpenge og efterløn i forhold til overskydende timer (over 37 pr. uge) i beregningsperioden. 1.14.2 Deltidsansattes ret til flere timer Kommuner og regioner er i henhold til aftale om deltidsansattes afgang til højere timetal forpligtet til at udbyde ledige timer til allerede deltidsansatte, inden timerne kan udbydes eksternt til andre end dem, der er omfattet af tilbudspligten. Formålet er, at deltidsansatte får mulighed for at komme på fuld tid. Ledige timer er defineret som timer opstået ved stillingsledighed eller opnormering dvs. de skal være permanente. Der er dog ikke pligt for kommunen/regionen til at genbesætte ledige timer opstået ved stillingsledighed. Tilsvarende aftale gælder ikke i staten. Tilbudsforpligtelsen er afgrænset til tjenestestedet. Ved tjenestested forstås som udgangspunkt en arbejdsplads, hvor der i ledelsesfunktionen indgår beslutnings- eller indstillingsret ved ansættelser. Det er dog muligt at udstrække definitionen af tjenestested (f.eks. til hele kommunen/regionen). Desuden skal tilbuddet som udgangspunkt gives til deltidsansatte inden for det overenskomstområde, som de ledige timer er fastlagt til. Retten til flere timer gælder dog kun, hvis du kan opfylde de krav, der knytter sig til de ledige timer i forhold til kvalifikationer og fleksibilitet (f.eks. arbejdstid, -sted og -opgaver). Det er dog en forudsætning, at din tillidsrepræsentant siger ja til muligheden på din arbejdsplads. Herefter er det frivilligt for dig, om du ønsker at være omfattet af plustidsaftalen. [ 12 ] Bibliotekarforbundet

Arbejder du på et område, hvor der kan opstå merarbejde, bør du sikre dig en aftale med din overordnede om, at arbejdet er tjenstligt pålagt, inden du giver dig i kast med større opgaver. Bibliotekarforbundet [ 13 ]

Oversigt over barselsvilkår Ansættelsesområde Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov for offentligt ansatte (uger) (uger) (uger) 6 uger til deling eller 6 uger 6 uger 6 uger til hver hvis hver sin overenskomst Mor Far Mor Mor Far Mor Far Mor Far Stat Stat 6 14 2 6 6 3 3 Stat Kommune 6 14 2 6 6 6 6 Stat Privat* 6 14 2 6 6 Kommune Kommune 8 14 2 6 6 4 2 Kommune Stat 8 14 2 6 6 6 6 Kommune Privat* 8 14 2 6 6 Region Region 8 14 2 6 6 1 5 Region Stat 8 14 2 6 6 6 6 Region Privat* 8 14 2 6 6 Privat* Privat* 4 14 2 Privat* Stat 4 14 2 6 6 Privat* Kommune 4 14 2 6 6 *Efter funktionærloven har privatansatte ret til halv løn under graviditets- og barselsorloven. Far har ret til 2 ugers barselsorlov på dagpenge. Lokal aftale/overenskomst kan indeholde bedre vilkår for privatansatte. Med rødt: Eksempler på fordeling af 6 uger 1.15. Dine barsel- og omsorgsvilkår Barselsreglerne på det offentlige område opererer med en fraværsret med og uden barselsdagpenge og en fraværsret med løn. Ved de offentlige overenskomster er der aftalt supplerende bestemmelser til loven om fraværet, løn og optjening af ferie og pension under graviditets-, barsel- fædre- og forældreorloven. For forældre i beskæftigelse er der en samlet lovmæssig ret til fravær i op til maks. 112 uger: 4 uger før fødslen til mor (graviditetsorlov) + 14 ugers barselsorlov til mor + 2 ugers fædreorlov + 32 ugers forældreorlov til mor og 32 ugers forældreorlov til far. Hertil kommer, at der er mulighed for 14 (8+6) ugers forlængelse til mor og 14 (8+6) ugers forlængelse til far. Retten til barselsdagpenge er i alt på 52 uger for forældrene tilsammen. 4 uger før fødslen til mor, 2 uger til far efter fødslen, 14 uger til mor efter fødslen og 32 uger til begge forældre til sammen efter den 14. uge efter fødslen (forældreorlov). Efter fødslen er der derfor 48 uger, som nedtrappes med de uger, barnets forældre får løn. Når offentlige arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet, forudsætter de, at den ansattes ret til barselsdagpenge efter loven som hovedregel tilfalder arbejdsgiver. Derfor må man som ansat ikke medvirke til, at dagpengene reduceres for arbejdsgiveren, for så kan lønnen bortfalde/reduceres. Som ansat i kommunen/regionen får du fuld løn i 8 uger før forventet fødsel og i 6 uger for forventet fødsel i staten. Efter fødslen har du som mor ret til barsel med fuld løn i 14 uger og som far ret til 2 ugers fædreorlov. Efter barselsorloven følger forældreorloven kaldet 6+6+6 modellen. Den giver 6 ugers løn til mor og 6 ugers løn til far. De sidste 6 uger i modellen giver enten 6 uger med løn til mor eller til far, eller de 6 uger kan deles mellem mor og far. Er mor og far ansat [ 14 ] Bibliotekarforbundet

Samlet lønperiode efter fødsel Samlet dagpengerest Samlet løn- og dagpengeperiode (uger) (uger) efter fødsel (uger) Mor Far Mor+Far Til deling mellem forældre Mor+Far 23 11 34 14 48 26 14 40 8 48 26 2 28 20 48 24 10 34 14 48 26 14 40 8 48 26 2 28 20 48 21 13 34 14 48 26 14 40 8 48 26 2 28 20 48 14 2 16 32 48 14 14 28 20 48 14 14 28 20 48 på hver sin offentlige overenskomst (kommune/region/stat), er der 6 uger til både mor og far. Derved kan mor og far få i alt 24 ugers forældreorlov tilsammen med løn, hvis f.eks. mor er ansat i staten og far i kommunen. Efter perioder med løn følger perioder med barselsdagpenge. Generelt gælder, at orlov med løn skal holdes før orlov med dagpenge. Barselsbestemmelserne giver også mulighed for at forlænge forældreorlovsperioden med 8 eller 14 uger, mod at der sker reduktion i dagpengeperioden. Ønskes orloven derfor forlænget, skal du give bopælskommunen besked om, at dagpengene først skal nedsættes, når perioden med fuld løn er ophørt, så der ikke sker bortfald/reduktion i lønnen. I forhold til din arbejdsgiver, skal du som mor varsle din barselsorlov senest 3 måneder før forventet fødsel. Senest 8 uger efter fødslen skal begge forældre varsle, hvordan de vil afholde deres barsels- og forældreorlov. Far skal også varsle sin fædreorlov (2 uger) med 4 uger før forventet afholdelse. Fra den 1. december 2012 er det ikke længere hjemkommunen, men Udbetaling Danmark, der administrerer og udbetaler barselsdagpenge. Brug www.borger.dk. Mens du er på barselsdagpenge i de ulønnede perioder, optjener du fuld pension. I kommuner og regioner dog i maks. 20 ulønnede uger. I staten optjenes ikke fuld pension ved forlængelse af forældreorlov. Når du optjener pension, optjenes også ferie med løn forudsat, at du er i fortsat ansættelse i det efterfølgende ferieår. Fratræder du imidlertid inden den ferie, som er optjent under orloven, er afviklet, vil du kun få beregnet feriegodtgørelse på 12,5 procent af den faktiske indtægt, hvilket ikke svarer til fuld løn under ferie. Barselsreglerne åbner op for stor fleksibilitet, og der gælder særlige forhold omkring udskydelse af barselsorlov, genopta- Bibliotekarforbundet [ 15 ]

gelse af arbejdet, placering af ferie m.v. Se www.bf.dk Børn og barsel. Der gælder tilsvarende regler for adoptivforældre. I staten er der endvidere aftalt en ret for registrerede partnere til at holde 2 sammenhængende ugers orlov med løn umiddelbart efter fødslen. Du skal have været samlevende med din partner i mindst 2,5 år forud for fødslen. Efter barselsloven har alle forældre ret til fravær i samlet 52 uger med dagpenge. I de perioder, hvor du derfor ikke kan holde barselsorlov med løn, er der mulighed for barselsdagpenge. 1.15.1 Omsorgsvilkår Bliver dit barn syg, har du tjenestefrihed til at passe dit barn på dets første og anden sygedag. Dit barn skal være under 18 år, og barnet skal have ophold hos dig. Fraværet skal være nødvendigt af hensyn til barnet, og det skal være foreneligt med forholdene på arbejdspladsen. Du har derudover ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. år til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Omsorgsdage kan anvendes i tilknytning til dit barns sygdom, hvis det strækker sig ud over 2 dage, eller hvis dit barn skal køres ind i vuggestue/børnehave eller blot har brug for én dag (hjemme) med far og mor. Omsorgsdage skal varsles tidligst muligt, og der skal tages hensyn til forholdene på arbejdspladsen. Arbejder du i staten, er der mulighed for at konvertere afspadsering til omsorgsdage. Endvidere er der mulighed for tjenestefrihed i forbindelse med ulykker og akut sygdom i familien, ret til frihed med løn i op til 5 dage inden for 1 år til børn under 14 år, der skal indlægges på et hospital, samt mulighed for tjenestefrihed med løn i forbindelse med alvorligt syge børn og i forbindelse med pasning af døende i hjemmet. 1.16. Dine ferievilkår Ferie afvikles i perioden 1. maj til 30. april - mens ferieoptjening sker i perioden 1. januar til 31. december det foregående kalenderår. Du har ret til 6 ugers ferie med løn forudsat, at du har været ansat i hele optjeningsåret. Der er aftalt en særlig feriegodtgørelse på 1,5 procent i staten / 1,95 procent i kommuner/regioner af den ferieberettigede løn. [ 16 ] Bibliotekarforbundet

Der er mulighed for at overføre ferie fra ét ferieår til et andet for uafholdt ferie ud over 4 uger. Der er særlige vilkår omkring udbetaling af den 6. ferieuge. I staten kan du få den udbetalt, med mindre din arbejdsgiver varsler, at den skal afholdes. Kommuner/regioner kan fastsætte, at den ansatte skal give besked senest den 1. oktober året før, hvis den 6. ferieuge ønskes udbetalt. Du kan vælge at få feriegodtgørelsen (12,5 procent) i stedet for ferie med løn. Hvis du ønsker dette, virker det fra optjeningsåret 2013, og du skal i så fald give din arbejdsgiver besked inden udgangen af 2012. Udbetaling af feriegodtgørelse kan være en fordel, hvis du planlægger at gå ned i tid. Om feriegodtgørelse hvis du fratræder arbejdsmarkedet Hvis du forlader arbejdsmarkedet pga. sygdom eller alder, skal feriegodtgørelse for al tilgodehavende ferie udbetales direkte til dig. Hvis du overgår til fleksibel efterløn, anses du ikke for at forlade arbejdsmarkedet og vil få udbetalt feriepenge i forbindelse med, at ferie holdes. Dog kan du få feriepenge udbetalt på fratrædelsestidspunktet, hvis du samtidigt erklærer, at du forlader arbejdsmarkedet og dokumenterer, at du modtager alders- eller førtidspension eller pension fra en pensionsordning også selvom om du samtidig modtager fleksibel efterløn. Men uanset hvornår feriegodtgørelse udbetales, vil det medføre fradrag i efterlønnen. Om ferie ved fratræden Hvis du selv siger op, gælder de almindelige regler i opsigelsesperioden. Det betyder, at du har pligt til at holde den ferie, der er varslet korrekt. Du kan ikke forlange at holde ferie i opsigelsesperioden, hvis det ikke er aftalt i forvejen. 1.17. Personalegoder Personalegoder kan være goder, der stilles til rådighed for de ansatte som et velfærdsgode, eller goder der tilbydes den enkelte i form af skattebegunstigede personaletilbud. I tilfælde af arbejdsgivers opsigelse og evt. fritstilling gælder særlige regler. Om feriegodtgørelse ved fratræden Ved fratræden opgøres den ferie, du har til gode. Dvs. såvel ferie fra tidligere optjeningsår, som endnu ikke er holdt, og ferie, der er optjent i indeværende år. Ved fratræden omregnes antallet af optjente ferietimer til feriedage. Der beregnes feriegodtgørelse på 12,5 procent, som træder i stedet for løn + særlig feriegodtgørelse. Hvis den særlige feriegodtgørelse på 1,5 procent i staten og 1,95 procent i kommuner/regioner er udbetalt i fratrædelsesåret, sker der derfor forholdsmæssig modregning for ikke afholdte ferietimer. Den 6. ferieuge vil altid blive udbetalt kontant, såfremt den ikke er afholdt ved fratrædelsen. Der gælder særlige regler, hvis du ved fratrædelsen har flere end 25 feriedage til gode (f.eks. hvis du har overført ferie). Velfærdsgoder er kollektive goder som f.eks. gratis kaffe/ the, frugt, personalefester, massage o.lign. Disse goder kan benyttes af medarbejderne, uden at det har lønmæssige eller skattemæssige konsekvenser. Skattebegunstigede personaletilbud er ordninger, hvor arbejdsgiver tilbyder den ansatte at vælge personalegoder i stedet for løn. En række af disse goder finansieres via løntræk i bruttolønnen, de såkaldte bruttolønsordninger. På det statslige område er der ikke mulighed for indgå aftaler om bruttolønsordninger. Kommunen/regionen skal indgå en rammeaftale med den faglige organisation for at kunne tilbyde medarbejderne disse skattebegunstigede ordninger. Når der er indgået en sådan rammeaftale, er det så op til den enkelte medarbejder om vedkommende vil benytte sig af tilbuddet. Både overenskomstansatte og tjenestemænd kan indgå aftaler om brutto- Bibliotekarforbundet [ 17 ]

lønstræk, men det er en betingelse, at personalegoderne kan finansieres inden for lokalt aftalte løndele. Inden indgåelse af aftaler om personalegoder er det vigtigt at have klarhed over de skattemæssige regler, der gælder for visse personalegoder. Du kan læse nærmere herom på www.bf.dk. Har haft en gennemsnitlig årlig arbejdsindkomst fra 57 til 59 års alderen, som er under et bestemt indkomstloft, jf. nedenfor: For dig, der fyldte 60 år i 2008 og fylder 64 år i 2012, udgør indkomstloftet 523.000 kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2005 til 2007. 1.18. Seniormuligheder De gode konjunkturer frem til midten af 2008 betød, at der var en udtalt mangel på arbejdskraft i Danmark. Det har resulteret i forskellige initiativer, som især giver seniorer et økonomisk incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet. Barrierer for at arbejde mere er samtidig fjernet, såsom aldersbegrænsninger i overenskomster og pligtig afgangsalder for tjenestemænd. 1.18.1 Skattenedslag for 64-årige Der er indført en midlertidig ordning om skattenedslag for 64-årige på op til 100.000 kr. (=tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidraget), hvis de opfylder følgende kriterier: Fylder 64 år i perioden 2010-2016 Arbejder på fuld tid fra 60. til 65. år, hvor fuld tid defineres som minimum 27 timer pr. uge (fuld tid beregnes ud fra ATP-indbetalinger) For dig, der fyldte 60 år i 2009 og fylder 64 år i 2013, udgør indkomstloftet 536.000 kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2006 til 2008. For dig, der fyldte 60 år i 2010 og fylder 64 år i 2014, udgør indkomstloftet 552.000 kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2007 til 2009. For dig, der fyldte 60 år i 2011 og fylder 64 år i 2015, udgør indkomstloftet 563.000 kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2008 til 2010. For dig, der fyldte 60 år i 2012 og fylder 64 år i 2016, udgør indkomstloftet 569.000 kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2009 til 2011. Hvis man er over disse indkomstlofter, kan man ikke komme i betragtning til ordningen. Oversigt over Skattenedslag for 64-årige Indkomstår 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Fødselsår Personens alder 1946 57 58 59 62 63 64 1947 57 58 59 61 62 63 64 1948 57 58 59 60 61 62 63 64 1949 57 58 59 60 61 62 63 64 1950 57 58 59 60 61 62 63 64 1951 57 58 59 60 61 62 63 64 1952 57 58 59 60 61 62 63 64 Skemaet viser hvilke årgange, der omfattes af ordningen, de tre indkomstår, hvor den gennemsnitlige indkomst ikke må overstige indkomstloftet, samt hvor meget de forskellige aldersgrupper maksimalt kan optjene. Læs mere på www.atp. dk under Skattenedslag for seniorer. Aldersgruppe, der kan optjene maks. 60.000 kr. Aldersgruppe, der kan optjene maks. 80.000 kr. Aldersgruppe, der kan optjene maks. 100.000 kr. Tre år, hvor indkomsten i gennemsnit ikke må overstige indkomstgrænsen [ 18 ] Bibliotekarforbundet

1.18.2 Seniordage/bonus I landets kommuner har seniorer ret til seniordage, som du kan afholde enten som hele eller halve dage eller i timer efter aftale med din arbejdsgiver. Du kan også konvertere dine seniordage til ekstraordinær pensionsindbetaling eller til en årlig bonus. På det regionale område har forbundets få tjenestemandsansatte ret til en årlig seniorbonus. Antallet af dage eller størrelsen af bonus afhænger af din alder, se skemaet her nedenfor. Både i kommuner og regioner gælder det, at du træffer dit valg for et år ad gangen. Oversigt over seniordage/bonus Alder Kommunalt Regionalt ansatte ansatte tjenestemænd Antal Bonus i procent af seniordage sædvanlig løn 60 2 0,8 61 3 1,2 62 4 1,6 63 4 1,6 64 4 1,6 65 år og derover 4 1,6 1.18.3 Senioraftaler På det offentlige arbejdsmarked er der lavet rammeaftaler/ cirkulærer om seniorpolitik, der kort fortalt indebærer muligheden for lokalt at indgå aftale om nedsat arbejdstid (og deri løn), men hvor pensionsvilkårene kan fastholdes, som om medarbejderen er på fuld tid. På det kommunale/regionale område kan man indgå aftale for medarbejdere over 52 år. På det statslige område skal medarbejderen være fyldt 60 år. Senioraftaler er en mulighed ikke en ret. Med senioraftaler kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en tid, hvor der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ledere har derudover en særlig mulighed for at aftale at gå ned i ansvar enten i stedet for eller sammen med nedsat arbejdstid. På det kommunale/regionale område kan man indgå aftale for ledere over 52 år. På det statslige område skal medarbejderen være over 55 år og have haft ledelsesansvar i mindst 10 år. Bibliotekarforbundet [ 19 ]

Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende pensionsydelse og andre pensionistydelser. Bibliotekarforbundet

For alle medarbejdere på det kommunale/regionale område er der mulighed for at aftale en fastholdelsesbonus, som indebærer, at en bonus kan udbetales, såfremt medarbejderen ikke fratræder inden en bestemt dato/årstal. På det statslige område er det muligt for medarbejdere over 62 år at aftale op til en dags frihed med løn pr. måned. Senioraftaler er en mulighed ikke en ret. Med senioraftaler kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en tid, hvor der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft, eller hvor man ønsker at fastholde særlige kompetencer. Til senioraftalen kan der endelig også tilknyttes en fratrædelsesaftale, som reelt er en opsigelse frem i tiden. Her kan yderligere pensionsforbedringer aftales som kompensation for medarbejderens opsigelse, idet medarbejderen ved opsigelsen afskærer sig fra muligheden for at opnå de (økonomiske) goder, der følger med at forblive på arbejdsmarkedet (løn, højere pension, skattenedslag for 64-årige, optjening af bonus på efterlønsordningen, seniordage/bonus). Senioraftale og efterløn Har du fået en senioraftale og er med i efterlønsordningen, kan du vælge at supplere din indtægt med efterløn (kaldet supplerende efterløn), såfremt du har modtaget dit efterlønsbevis. Der er dog et krav om, at du ikke må have flere end 29,6 ugentlige arbejdstimer for at kunne supplere med efterlønnen. Vær også opmærksom på, at der vil være modregning i den delvist udbetalte efterløn afhængig af værdien af dine pensionsordninger. Din a-kasse kan være behjælpelig med en beregning for dig. Er du interesseret i senere at have mulighed for at optjene skattefri præmie, skal du vente med at få supplerende efterløn til du har opfyldt 2-års reglen (= 2 år med efterlønsbevis samt at du har arbejdet mindst 3.120 timer). Har du opfyldt 2-års reglen kan du både få efterløn og optjene bonus, såfremt din arbejdstid er under 29,6 timer. 1.18.4 Efterløn og tilbagetrækningsreformen Tilbagetrækningsreformen blev vedtaget af Folketinget 21. december 2011. Reformen betyder, at: Folkepensionsalderen hæves til 67 år. Efterlønsperioden nedsættes fra 5 til 3 år. Efterlønsydelsen hæves til dagpengeniveau, som er på cirka 200.000 kr. om året. Skattefri præmie bevares Folkepensionsalderen kan stige yderligere, første gang for årgang 63. Skærpede modregningsregler i efterlønnen i forhold til værdien af egne pensioner. Reformen indføres med en overgangsordning og gælder fuldt ud for dem, der er født i andet halvår af 1959 og frem. Se tabellen Oversigt over efterløns- og folkepensionsalder på næste side. 1.19. Om folkepension 1.19.1 Folkepension og ATP Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og andre pensionistydelser. Med virkning fra 1. juli 2008 er der indført et særligt bundfradrag på op til 30.000 kr. årligt pr. kalenderår for arbejdsindkomst, så du som pensionist kan have en højere arbejdsindtægt, uden det går ud pensionstillægget og andre pensionistydelser. Ændringen har særlig interesse for dig, der ønsker at arbejde få timer om ugen eller har periodiske arbejdsforhold. Få en højere folkepension og ATP ATP står for arbejdsmarkedets tillægspension og er en kollektiv livslang pensionsforsikring. Din pension herfra afhænger af, hvor meget du har indbetalt i løbet af dit arbejdsliv. ATP udbetales automatisk fra det tidspunkt, du bliver folkepensionist, men du kan også vælge at udsætte udbetalingstidspunktet ud over folkepensionsalderen, dog senest frem til dit 75. år. Herved bliver den månedlige udbetalte ATP højere. For hver måned du udsætter udbetalingen, stiger din pension med 0,8 procent. Det gælder for den del af din pension, der er optjent før 1. januar 2002. Den del, der er optjent efter denne dato, stiger med 0,6 procent. Læs mere herom inde på ATP s hjemmeside på www. atp.dk. Bibliotekarforbundet [ 21 ]

Det er muligt at udskyde folkepensionen, hvis du gerne vil arbejde. Det kaldes opsat pension. Herved vil du når du bliver pensionist få en højere folkepension, end du ellers ville have fået. Pensionen stiger med mindst 6 procent for hvert år, den udskydes, eftersom stigningen er kraftigere, jo længere tid pensionen udskydes. Betingelsen for at kunne opsætte pensionen er, at du arbejder mindst 1.000 timer om året, ca. 19 timer om ugen. Du kan maksimalt udskyde pensionen i 10 år, men du kan også udskyde den i blot få måneder. Du kan få mere at vide om muligheden i din bopælskommune. 1.20. Din pensionsaftale 1.20.1 Som overenskomstansat er du sikret en kollektiv pensionsordning Som overenskomstansat har du en obligatorisk pensionsordning. Din arbejdsgiver indbetaler månedligt det overenskomstaftalte pensionsbidrag til bibliotekarenes pensionsselskab PFA. Du kan ikke selv vælge et andet pensionsselskab. Det samlede pensionsbidrag udgør p.t. 17,5 procent af den pensionsgivende løn i kommuner/regioner. I staten er pensionsprocenten p.t. 17,1. Rent teknisk er en tredjedel at betragte som dit eget bidrag, og to tredjedele er at betragte som din arbejdsgivers bidrag. Du har mulighed for at konvertere 1,1 procent af den aftalte pensionsprocent til løn, hvis du kommunalt/regionalt ansat, og 0,3 procent, hvis du er statsansat. Størrelsen af din samlede pension afhænger af antallet og størrelsen af de indbetalte bidrag samt forrentningen af din pension. Har du haft orlov uden løn i en periode, været arbejdsløs eller været på deltid, reduceres pensionen. Pr. 1.1.2012 er det blevet muligt for kommunalt og regionalt ansatte at spare mere op til sin arbejdsmarkedspension end den pensionsprocent, der er aftalt i overenskomsten. Den enkelte kommune eller ansættelsesmyndighed fastsætter lokalt sin egen procedure for de tidsfrister m.v. der vil være Oversigt over efterløns- og folkepensionsalder Født Alder Efterløns- Folkepensions- Efterløns- Ny modregnings- Ultimo 2012 alder alder periode regler 1953:1 59 60 65 5 Nej 1953:2 59 60 65 5 Nej 1954:1 58 60½ 65½ 5 Nej 1954:2 58 61 66 5 Nej 1955:1 57 61½ 66½ 5 Nej 1955:2 57 62 67 5 Nej 1956:1 56 62½ 67 4½ Ja 1956:2 56 63 67 4 Ja 1957:1 55 63 67 4 Ja 1957:2 55 63 67 4 Ja 1958:1 54 63 67 4 Ja 1958:2 54 63 67 4 Ja 1959:1 53 63½ 67 3½ Ja 1959:2 53 64 67 3 Ja 1963-66 65* 68 3 Ja 1967-66* 69 3 Ja * Alderen forhøjes, hvis danskernes gennemsnitlige levetid forøges med mindst 0,6 år første gang med virkning fra 2027. [ 22 ] Bibliotekarforbundet

gældende, såfremt man ønsker at forhøje sin pensionsindbetaling. For tjenestemænd gælder det, at den ekstra pensionsindbetaling kan ske via den supplerende pensionsordning. Tjenestemandspensionen dækker 3 hovedområder: 1) alderspension 2) invalidepension og 3) ægtefælle-og børnepension. De overenskomstansatte i PFA er omfattet af ordningen PFA PLUS, som er et markedsrenteprodukt. Du kan frit vælge mellem 4 forskellige investeringsprofiler A-D i PFA Plus. I alle profiler er der en aftrapning af risiko i forhold til det tidspunkt du kan gå på pension. Vælger du ikke aktivt en profil, indplaceres du på profil B. Ad 1) Alderspension udbetales, når du fratræder din stilling som tjenestemand for at gå på pension. Alderspensionen udbetales livsvarigt og kan tidligst udbetales fra dit 60. år. Din arbejdsgiver (personaleafdelingen) kan beregne din forventede pension for dig. I staten er det Økonomistyrelsen, som foretager de konkrete beregninger. Du finder flere oplysninger på www.oes.dk. I PFA er du også omfattet at en forsikringspakke, hvor dit helbred og liv er forsikret med en standard dækning. Der er mulighed for at forhøje dækningerne. Du finder dækningerne i skemaet på side 25. Du kan læse mere om bibliotekarenes pensionsordning på bibliotekarens pensionssite i PFA: http://pensionssite.pfa.dk/bibliotekarforbundet_90 site På pensionssitet kan du også bestille tid til en personlig rådgivning. Ad 2) Invalidepension omfatter både almindelig svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension samt tilskadekomstpension: Almindelig svagelighedspension er du berettiget til, hvis du afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed. Det er imidlertid en betingelse, at du har haft 10 års ansættelse. Hvis du ikke har mindst 10 års ansættelse, er du ikke berettiget til at modtage almindelig svagelighedspension, men er derimod berettiget til opsat pension (se nedenfor). Almindelig svagelighedspension udbetales som en livsvarig Overenskomstansatte kan også altid få rådgivning om deres pensionsordning ved at kontakte PFA på tlf. 70 80 82 40. 1.20.2 Som tjenestemand er du omfattet af en tjenestemandspension Tjenestemandspensionen beregnes ud fra: din opnåede pensionsalder og dit løntrin ved din fratrædelse. Et års beskæftigelse på fuld tid (optjent efter det fyldte 25. år) svarer til et års pensionsalder. Ved deltidsansættelse optjenes pensionsalderen forholdsmæssigt efter timetal. Du kan højst optjene 37 pensionsalderår. Bibliotekarforbundet [ 23 ]