Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt



Relaterede dokumenter
Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Jernchelat afprøvning efterår Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Industrifrugt Temadag


Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Spark afgrøden i gang!

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

Øvelser til større børn

Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold

1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares.

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

ANALYSERAPPORT /12 Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: LAB/JBE

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Det rigtige BILLEDE skaber fokus...

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Gødskning af kartofler

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Benyt regnearket Prislisten til at løse opgaverne 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og 1.8.

T RÆ 5 0 TRÆBRANCHENS OPLYSNINGSRÅD

Her er 100 mennesker. Hele denne gruppe = 100%, fordi 100% = det hele. Find ud af, hvor mange procent af disse 100 mennesker, der har følgende:

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf.

Magnesium. Connie s Guide:

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Glæd dine juletræer med mikronæring. Kvalitet koster ikke det betaler sig!

Matematik Afprøvet inspirationsmateriale 1

Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.

Faktaark: Studieliv og stress

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Rydning af skov i bondestenalderen

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

ESSENTIAL. med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab

Aage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?

fakta motors gear Lejer og tryklejer er af samme type som enkeltmotor gearet og som regel sker smøringen af lejerne med olie fra en påbygget

Foreløbig konklusion:

Lektion 1 - Beskæring til given størrelse

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

1 Indholdsfortegnelse.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/ , 6/ og 1/ alle Skagen og 20/ Dueodde.

Macro. Makro betyder i fotosammenhæng alt, hvad der er under mindste-afstanden i "normal" fokuseringsområdet.

Træningspavilloner Vejledning til øvelser

Koncept for indretning af naturfagslokaler

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Fotosyntese og respiration

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Transkript:

Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær viser, at der er forskel på, hvor meget næring de forskellige sorter og grundstammer kan optage. TEKST OG FOTO: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S Et udstationeret tætplantningsforsøg i surkirsebær viser, at der er forskel på både grundstammers og sorters evne til at optage forskellige næringsstoffer. I forsøget er der gennemført bladanalyser og NIR-målinger på fire surkirsebærsorter: KK2502157, KK250310, Tiki og Stevnsbær klon PH podet på fire grundstammer: Colt, Gisela 5, Gerema 1 og Edabriz. Grundstammen har betydning Forsøgene viser, at der er en fin sammenhæng mellem indholdet af kvælstof i bladene og NBI (Nitrogen Balance Index) målt med NIR-udstyret Dualex på de undersøgte kirsebærsorter podet på de forskellige grundstammer. På grupperingerne af nogle af de ensfarvede punkter i diagrammet i figur 1 kan man også se, at der må være en forskel, som relaterer sig til de enkelte grundstammer. Colt stabilt indhold af kvælstof Indholdet af kvælstof i blade fra træer, der er podet på Colt er næsten ens se de mørkeblå søjler længst til venstre i figur 2. De røde søjler, der står lige op ad de mørkeblå, er målinger med det håndholdte NIR-måleinstrument, Dualex. For de næste tre grundstammer Edabriz, Gisela 5 og Gerema er indholdet af kvælstof i bladene forskelligt afhængig af sorten. Store udsving i målinger med Dualex Resultaterne målt med Dualex er meget forskellige. Tager man for eksempel resultatet af bladanalysen fra kombinationerne KK 250310 på Edabriz og samme sort podet på Gisela 5, så er det analyserede indhold af kvælstof N henholdsvis 3,7 og 3,5 procent. Det er en forskel på cirka fem

procent til Edabriz fordel, mens den beregnede NBI for disse kombinationer er henholdsvis 41 og 47. En forskel på 14 procent til fordel for Gisela 5. Det betyder, at for at kunne anvende Dualexudstyr til kontrol af kvælstofindholdet i bladene under vækstsæsonen skal udstyret kalibreres både med hensyn til sort og til grundstamme. Se figur 2. Forskellig optagelse af næringsstoffer Forskellene mellem de iagttagede og beregnede resultater er interessante. Resultaterne af både bladanalyser og af NIR-målingerne viser, at også andre næringsstoffer varierer i optagelsen afhængig af enten grundstamme eller sort eller begge dele. I figur 3 og 4 kan man se, hvordan indholdet af kalium (K), calcium (Ca), magnesium (Mg), mangan (Mn), jern (Fe) og molybdæn (Mo) varierer dels mellem grundstammer, dels mellem sorter. For eksempel giver grundstammen Colt et mindre indhold af calcium, mangan og molybdæn i forhold til Gerema, uanset hvilken sort, der er podet på. Se figur 3. Indholdet af mangan synes at være meget sortsafhængigt på grundstammen Edabriz. For eksempel indeholder surkirsebærsorten PH mere end dobbelt så meget mangan i bladene som KK250310. Colt og KK250310 I figur 4 er det interessant at se, at kaliumindholdet i blade fra sorten KK250310 podet på Colt er lige så høje som Tiki på Colt. Det kan tolkes som, at denne sort bliver lige så produktiv som Tiki. 1. En svagtvoksende surkirsebærsort, der i forøget er anvendt som grundstamme. Sammenhæng mellem kvælstof og bærkvalitet I projektet Verdens bedste industrifrugt er det håndholdte NIR-udstyr Dualex anvendt til at bestemme indholdet af kvælstof i blade midt på sæsonen. Målinger med Dualex blev også anvendt i udstationerede forsøg med nye surkirsebærsorter og udvalgte grundstammer hos Vester Skovgård Planteskole og Frederiksdal Gods. Målet var at finde sammenhænge mellem næringsstofindholdet og eventuelle målelige forskelle i bærkvaliteten.

NBI 55,0 Sammenhæng mellem kvælstof i blade målt på to måder Vester Skovgård 2013 50,0 45,0 35,0 30,0 y = 15,129x - 7,3274 25,0 R² = 0,7525 2,5 2,7 2,9 3,1 3,3 3,5 3,7 3,9 4,1 %-N i bladtørstof Colt EDA G5 GE Alle Lineær (Alle) Figur 1. Sammenhæng mellem NIR-målt indhold af kvælstof og laboratorieanalyseret indhold af kvælstof fra blade af fire surkirsebærsorter på fire grundstammer. R 2 =0,7525 betyder, at der er en statistisk sikker sammenhæng. NBI (Nitrogen Balance Index = kvælstof balance indeks) er et beregnet indeks, som NIR-apparatet Dualex selv foretager på baggrund af indholdet af klorofyl og flavonoider i bladene. På grupperingerne af nogle af de ensfarvede punkter i diagrammet viser, at der må være en forskel, som relaterer sig til de enkelte grundstammer. 55 Indhold af kvælstof i blade målt med to forskellige metoder Vester Skovgård 2013 50 45 40 35 30 25 Figur 2. Indhold af kvælstof i blade fra surkirsebærsorterne KK2502157, KK 250310, Stevnsbær klon PH og Tiki på fire grundstammer: Colt, Edabriz, Gisela 5 og Gerema. Søjlerne til højre er resultatet af NIR-målinger, mens søjlerne til venstre er fra laboratorieanalyserne. Analyseresultaterne er ganget med en faktor 10 for at få begge søjler til at være synlige i samme diagram. Mørkeblå søjler: Indholdet af kvælstof i blade fra træer, der er podet på Colt, er næsten ens. 2157 PH TiKi 310 2157 PH 310 2157 310 PH 2157 PH TiKi Røde søjler viser er målinger med det håndholdte NIR-måleinstrument, Dualex. For grundstammerne Edabriz, Gisela 5 og Gerema er indholdet af kvælstof i bladene forskelligt afhængig af sorten.

120,0 Bladanalyser - sorter og grundstammer. Vester Skovgård 2013 100,0 80,0 60,0 20,0 0,0 2157 310 PH TiKi 2157 310 PH 2157 310 PH 2157 PH TiKi % x 20 Ca ppm x 0,5 Mn ppm x 200 Mo Figur 3. Bladanalyser fra tætplantede surkirsebær, der er udstationeret på Vester Skovgård Planteskole. Søjlerne viser indholdet af calcium (Ca), mangan (Mn) og molybdæn (Mo). For at gøre indholdet sammenlignelig og synlige i samme diagram er %-Ca ganget med en faktor 20, %- Mn med en faktor 0,5 og Mo med en faktor 200. Grundstammen Colt giver et mindre indhold af calcium, mangan og molybdæn i forhold til Gerema, uanset hvilken sort, der er podet på. 70,0 60,0 50,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Bladanalyser - sorter og grundstammer. Vester Skovgård 2013 2157 310 PH TiKi 2157 310 PH 2157 310 PH 2157 PH TiKi % x 20 K % x 100 Mg ppm x ⅓ Fe Figur 4. Bladanalyser fra tætplantede surkirsebær udstationeret på Vester Skovgård Planteskole. Søjlerne viser indholdet af kalium (K), magnesium (Mg) og jern (Fe). For at gøre indholdet sammenlignelig og synlige i samme diagram er %-K ganget med en faktor 20, %-Mg med en faktor 100 og Fe med en faktor 0,3. Kaliumindholdet i blade fra sorten Tiki podet på Gerema er næsten tre gange højere end i blade fra samme sort på Colt.

Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet og fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.