Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver, 7 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer, må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn tre årsager til.) skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen, tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne og billedopgaverne er afsat et antal linjer til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linjer. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af opgaverne nr. 26-35. Skriv tydeligt - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! I alt: 174 point 1
MULTIPLE CHOICE OPGAVER Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, fredag 18. december 2015 Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden? JA NEJ Opgave nr. A B C 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 2
1. Ved endometriose forstås: (s. 268) A. Sekretorisk endometrie i cervix uteri B. Endometrievæv uden for corpus uteri C. Inflammation i endometriet 2. Kompleks endometriehyperplasi med atypi: (s. 370) A. Har regelmæssig kirtelstruktur og regelmæssig kernestruktur B. Har regelmæssig kirtelstruktur men uregelmæssig kernestruktur C. Har uregelmæssig kirtelstruktur og uregelmæssig kernestruktur 3. Endometrioidt karcinom i corpus uteri: (s. 373) A. Ses oftest hos yngre kvinder B. Er opbygget af såvel maligne epiteliale celler som stromale celler C. Udgør ca. 80 % af de sporadiske endometriecancere 4. Salpingitis: (s. 381) A. Øger risikoen for ekstrauterin graviditet B. Skyldes i Danmark oftest virus C. Er associeret med ovariecancere 5. Serøse ovariekarcinomer: (s. 386) A. Er den sjældneste type af de epiteliale ovariekarcinomer B. Formodes at have tubalt oprindelsessted C. Er induceret af HPV 3
6. Halvmåne glomerulonefritis ses ved følgende systemsygdom: (s. 321) A. Vaskulitis B. Diabetes mellitus C. Amyloidose 7. Pusansamling i et allerede eksisterende hulrum kaldes: (s. 98) A. Absces B. Empyem C. Flegmone 8. Følgende er eksempler på tumorer som ofte metastaserer til knogler: (s. 74) A. Ventrikel og colon karcinomer B. Ovarie og testis karcinomer C. Mamma og prostata karcinomer 9. Lynch syndrom (som udgør en del af patienterne med Hereditær non- polyposis kolorectal cancer) skyldes mutation i: (s. 252) A. APC genet B. BRAF genet C. Mismatch repair gener 10. Hvilken af følgende tilstande er forløber til et planocellulært kacinom i huden? (s. 628) A. Morbus Bowen B. Morbus Paget C. Morbus Addison 4
11. Marfans syndrom er særligt associeret med: (s. 158) A. Abdominalt aortaaneurisme B. Bæraneurisme i cerebrum C. Dissekerende aortaaneurisme 12. En tilstand med nedsat knoglemasse og arkitektoniske strukturændringer er: (s. 534, pensumafgræsning, forelæsningsnoter) A. Osteomalaci B. Osteokondromatose C. Osteoporose 13. For en patient med leiomyosarkom vil fjernelse af regionale lymfeknuder: (s. 75, pensumafgrænsning, forelæsningsnoter) A. Ofte være relevant B. Sjældent være relevant C. Være afgørende for stadieindeling men ikke for prognosen 14. Ved hæmatom forstås: (s. 164-165) A. Blodansamling B. Benign neoplasi opbygget af blodkar C. Tumor i hæmatopoietisk væv 15. Ved akut myokardieinfarkt ses ofte? (s. 130) A. Ødem af underekstremiteter B. Ascites C. Lungeødem 5
16. Hvad ses i det tidlige aterosklerotiske plaque? (s. 151) A. Skumceller B. Kæmpeceller C. Plasmaceller 17. I hvilket af følgende nævi er kernerne tydeligt pleomorfe? (s. 634) A. Halo- nævus B. Blue- nævus C. Spitz nævus 18. Følgende er karakteristisk for et onkocytært epithel: (s. 672) A. Mange mitokondrier B. Mange mitogener C. Mange mitoser 19. Hyppigste maligne tumor på penis er: (s. 344) A. Planocellulært karcinom B. Adenokarcinom C. Urothelialt karcinom 20. Hvilken inflammatorisk celletype ses hyppigst ved allergisk rhinitis? (s. 648-649) A. Neutrofil granulocyt B. Basofil granulocyte C. Eosinofil granulocyt 6
21. Følgende udsagn om p16 er korrekt: (s. 57) A. Det er et angiogent protein B. Det er et tumorsuppressor protein C. Det er et onkogent protein 22. HER2 overekspression er nært korreleret til: (s. 409) A. Amplifikation af HER2 genet B. Aktiverende mutation af HER2 genet C. Metylering af HER2 genet 23. Ved ductectasi i mamma ses i relation til de cystisk dilaterede udførselsgange: (s. 412) A. Neutrofile granulocytter periduktalt samt makrofager i lumen B. Lymfocytter og plasmaceller periduktalt samt makrofager i lumen C. Lymfocytter og plasmaceller periduktalt samt talrige neutrofile granulocytter i lumen 24. Arvelig (hereditær) brystkræft udgør: (s. 419) A. 1 % af alle brystkræfttilfælde B. 10 % af alle brystkræfttilfælde C. 20 % af alle brystkræfttilfælde 25. Hvilken af følgende prognostiske faktorer er forbundet med høj risiko for recidiv af brystkræft og dermed mulighed for, at den pågældende patient vil blive tilbudt adjuverende behandling (kemoterapi)? (s. 424-425) A. Alder < 60 år B. Høj differentieringsgrad C. HER2 receptor status normal 7
KORTSVARSOPGAVER OPGAVE 26 (I alt 21 point) En 56- årig mand får på sygehuset målt en forhøjet creatinin på 320 micromol/l, og lægen mistænker et akut nyresvigt. 26.1: Nævn 4 renale årsager til akut renalt nyresvigt (akut tubulær nekrose): (tabel 9.6, s. 325) (4 point) Årsag 1: Akut interstitiel nefritis (AIN) Årsag 2: Halvmåne glomerulonefritis (sjældent andre former for glomerulonefritis) Årsag 3: DIC og trobotiske microangiopatier Årsag 4: Aortaaneurisme, aortadissektion, nyreembolier, nyrevenetrombose, sepsis, iskæmi. Patienten har også hypertension. 26.2: Nævn 3 forandringer som kan ses i arteriolerne ved hypertension: (s. 711-712) (3 point) Forandring 1: Hyalin arteriolosklerose Forandring 2: Fibrinoid nekrose af karrene Forandring 3: Hyperplastisk (proliferativ) forandringer af kar Hypertension er en risikofaktor for udvikling af aterosklerose. 26.3: Hvad er den makroskopiske betegnelse for de helt tidlige forandringer ved aterosklerose (s. 151) (2 point) Fatty streaks 8
Herefter følger et modent aterosklerotisk plaque. 26.4: Hvilke 2 hovedkomponenter består et sådant plaque af? Og nævn 2 hyppige lokalisationer: (s. 152-153, s. 155, s. 173) (4 point) Hovedkomponent 1: Ateromatøs lipidholdigt materiale Hovedkomponent 2: Fibrøs kappe Lokalisation 1: Abdominal aorta Lokalisation 2: Koronararterier (aa. carotis + aa iliacae og femorales) Som led i udredningen får patienten foretaget en ultralydscanning af nyrerne hvor der ses en tumor. 26.5: Nævn 2 hyppige benigne og 2 maligne primære tumorer i nyren hos voksne: (s. 329-330) (4 point) Benign tumor 1: Adenom Benign tumor 2: Onkocytom (nyrepelvis papillom) Malign tumor 1: Renalcellekarcinom Malign tumor 2: Urotelialt karcinom Man vælger at fjerne nyren og patologen laver en makroskopisk undersøgelse. 26.6: Nævn 4 karakteristika ved en tumor, som kan iagttages makroskopisk, der tyder på, den er malign: (s. 41-42) (4 point) Karakteristika 1: Svær at afgrænse / invasivt voksende (kontra ekspansiv) Karakteristika 2: Irregulær kontur Karakteristika 3: Heterogen snitflade med blødning og nekrose Karakteristika 4: Metastaser i omgivelser 9
OPGAVE 27 (i alt 20 point) En 52- årig mand henvender sig hos egen læge med forstørrede lymfeknuder på halsen. Lægen mistænker et malignt lymfom. 27.1: Nævn 4 andre patogenetisk forskellige årsager til lymfeknudesvulst: (s. 454) (4 point) Årsag 1: Infektion (TB, pyogene, virus (CMV, EBV, HIV mv)) Årsag 2: Ikke infektiøs reaktiv / immunologisk forandring (medikamina, serumsygdom, vaccinationsreaktioner, bindevævssygdomme) Årsag 3: Leukæmi Årsag 4: Metastaser 27.2: Non- Hodgkin lymfomer opdeles i 2 hovedgrupper, der hver især igen inddeles i to hovedundergrupper. Nævn disse grupper: (s. 462) (4 point) Hovedgruppe 1: B- celleneoplasier (el. lymfomer) Hovedgruppe 2: T- celle neoplasier (el. lymfomer) Undergruppe 1: Precursorneoplasier (el. lymfomer) Undergruppe 2: Perifere (matur) neoplasier (el. lymfomer) 27.3: Udover lymfadenopati ledsages malignt lymfom ofte af systemiske symptomer. Nævn 4 eksempler på disse symptomer. Hvad er den samlede betegnelse for disse symptomer? (s. 453) (5 point) Symptom 1: Feber Symptom 2: Nattesved Symptom 3: Vægttab Symptom 4: Hudkløe Betegnelse: B- symptomer 10
27.4: Hvis patienten har et højmalignt B- celle lymfom, hvad er den mest sandsynlige diagnose og beskriv kort morfologien: (s. 471) (4 point) Diagnose: Diffust storcellet B- celle lymfom. Mikroskopisk morfologi: Diffus infiltratration af enten centroblaster eller immunoblaster (afhængig af undertype), ofte med gennemvækst af kapslen. Positiv i B- celle markører (f.eks. CD20) og høj proliferationsrate. 27.5: Hvilken biopsiprocedure er den bedst egnede ved mistanke om malignt lymfom? Nævn 2 fordele ved denne prøvetype: (s. 455) (3 point) Biopsiprocedure: Excisions biopsi Fordel 1: Arkitekturen af lymfeknuden kan undersøges Fordel 2: Der er ekstra materiale til supplerende immunhistoriske / molekylære undersøgelser. OPGAVE 28 (i alt 9 point) En 35- årig kvinde, som netop er kommet hjem fra en kongresrejse til Australien, får pludselig voldsom åndenød og indlægges akut. Blodprøver og CT- scanning viser, at åndenøden skyldes flere små lungeembolier. 28.1: Hvad er det hyppigste udgangspunkt for disse embolier? (s. 193) (2 point) Dyb venetrombose 28.2: Nævn 3 faktorer af betydning for udvikling af trombose (Virchows triade): (s. 133+193) (3 point) Faktor 1: Ændring af blodflow Faktor 2: Endotelbeskadigelse Faktor 3: Blodets sammensætning/ koagulabiletet 11
Immobilisation (som følge af den lange flyvetur) kan have været medvirkende til det aktuelle forløb. 28.3: Nævn udover immobilisation 4 kliniske tilstande / faktorer som disponerer til tromboembolisk lungeemboli: (s. 193) (4 point) Faktor 1: Høj alder Faktor 2: Adipositas Faktor 3: Traume Faktor 4: Operation (hjerteinsufficiens, maligne sygdomme, hæmokoncentration (dehydratio), graviditet, intravenøse katetre, ændringer i koagulationsfaktorer) OPGAVE 29 (i alt 16 point) En 55- årig kvinde får på Lungemedicinsk Afdeling diagnosticeret et lungekarcinom. 29.1: Angiv den overordnede inddeling af lungekarcinomer i 2 hovedgrupper, hvoraf den ene underinddeles i 3 undertyper: (s. 200) (5 point) Hovedtype 1: Småcellet Hovedtype 2: Ikke- småcellet karcinom Undertype 1: Adenokarcinom Undertype 2: Planocellulært karcinom Undertype 3: Storcellet neuroendokrint/udifferentieret karcinom 29.2: Hvilke 2 typer af lungekarcinomer er stort set altid associeret med rygning? (s. 201) (2 point) Type 1: Planocellulært karcinom Type 2: Småcellet karcinom 12
29.3: Hvilken benign tumorlignende lungeforandring, typisk med mesenkymale komponenter, kan give differentialdiagnostiske problemer over for lungecancer? (s. 201) (2 point) Lungehamartom 29.4: Giv to eksempler på gener med klinisk relevante drivermutationer, som molekylærpatologisk kan påvises i visse lungekarcinomer og angiv hvilken type lungekarcinom den er associeret med: (s. 201) (3 point) Karcinomtype: Adenokarcinom Driver mutation 1: EGFR Driver mutation 2: ALK 29.5: Hvorfor kan påvisning af disse mutationer have betydning for patienter med lungekarcinom? (s. 201+204) (4 point) Driver mutation 1: Patienter med EGFR mutation kan være følsomme for EGFR TKI- behandling med gefitinib eller erlotinib. Driver mutation 2: ALK- EML4 genfusion medfører følsomhed for behandling med ALK- inhibitor som crizotinib OPGAVE 30 (i alt 16 point) I Danmark er cystisk fibrose (CF) den hyppigste letale genetisk betingede sygdom. 30.1: Angiv arvegangen ved CF: (s. 186-187) (2 point) Autosomal recessiv arvegang 13
Gendefekten forårsager forandringer i forskellige organer på baggrund af en defekt funktion af et epitelialt ion- kanal- protein, og det kliniske spektrum er stort med varierende symptomatologi. Sygdomsbilledet domineres dog oftest af lungeforandringer. 30.2: Nævn 4 patologiske forandringer i luftvejene ved CF: (s. 186) (4 point) Forandring 1: Hyperviskositet af sekret, sekretophobning Forandring 2: Hypertrofi og hyperplasi af submukøse kirtler Forandring 3: Nedsat mukociliær funktion, sekretophobning Forandring 4: Bronkiektasi 30.3: Nævn 4 eksempler på lungekomplikationer, som oftest ses i relation til CF: (s. 186-188) (4 point) Lungekomplikation 1: Infektion/pneumoni Lungekomplikation 2: Atelektase Lungekomplikation 3: Lungeabsces Lungekomplikation 4: End- stage fibrose (bronkiektasi, cor pulmonale) 30.4: Angiv 4 andre organer/organsystemer, som også kan være afficeret ved CF: (s. 187-188) (4 point) Organ 1: Pancreas Organ 2: Galdegange Organ 3: Tyndtarm Organ 4: Testis (ekrine svedkirtler) 14
30.5: Ved CF angiv en for lungelidelsen kurativ behandling: (s. 188) (2 point) Lungetransplantation OPGAVE 31 (I alt 5 point) Ved mikroskopisk diagnostik af en lavt differentieret tumor kan patologen bestille bl.a. farvning for pancytokeratin. 31.1: Hvad kaldes den type undersøgelse (metode)? (s. 112-113) (2 point) Metode: Immunhistokemi / immunhistologi / immuncytokemi 31.2: Hvilke principper hviler denne metode på? (s. 112-113) (3 point) Ved hjælp af immunhistokemiske metoder (med specifikke antistoffer) kan bestemte molekyler (antigener) i de forskellige celler påvises og tumorcellens fænotype bestemmes. OPGAVE 32 (I alt 10 point) Definer følgende (kort): 32.1: Barretts oesophagus: (s.216) (2 point) Cylindercelle- (intestinal) metaplasi af pladeepitelet sv. t. slimhinden i den distale esophagus hos patienter med længerevarende reflux. 32.2: Aortadissektion: (s. 157) (2 point) En akut rift i aortas væg, som medfører at blod spalter karvæggen med dannelse af en kanal (falsk lumen) i aortas tunica media. 15
32.3: Carcinoma in situ: (s. 70) (2 point) Carcinoma in situ er betegnelse for morfologiske forandringer i epitel karakteriseret ved histo- og cytologiske kriterier for malignitet uden invasion (intakt basalmembran). 32.3: Ulcus: (s. 219) (2 point) Substanstab af slimhinde/hud (overfladeepitel), der involverer alle lag. 32.4: Stadieinddeling: (s. 48-49) (2 point) Betegnelsen for den maligne neoplasis udbredelse. 16
BILLEDOPGAVER OPGAVE 33: Lever (I alt 20 point) På billedet ses snit af lever farvet med Massons trikromfarvning (leverceller røde, kollagen blåt). 33.1: Hvad er henholdsvis den medicinskpatologiske og almene betegnelse for kollagenaflejring i væv? (s. 101) (2 point) Medicinskpatologisk betegnelse: Fibrose Almen betegnelse: Arvæv (morphea, sklerose) 17
33.2: Beskriv patogenesen generelt ved kollagenaflejring i væv (ikke specifikt i leveren) inkluderende 3 eksempler på bagvedliggende årsager: (s. 102, s. 90) (4 point) Generelt: Efter inflammation ses opheling ved fibroblastproliferation, granulationsvævsdannelse og til sidst fibrose. Årsag 1: Infektiøs Årsag 2: Immunologisk Årsag 3: Vævsnekrose (Infarkt), (fysisk og kemisk skade) 33.3: Angiv hvilken tilstand i leveren forandringerne på billedet er udtryk for, hvordan denne tilstand defineres, 3 årsager dertil og 5 komplikationer: (s. 271 + 290) (10 point) Tilstand (sygdom): Levercirrose Definition: Diffus leveraffektion, hvor normal arkitektur er ophævet p.g.a. brodannende fibrose med afsnøring af regenerationsnoduli. Årsag 1: Alkoholisk steatohepatitis, NASH Årsag 2: Kronisk viral hepatitis Årsag 3: Autoimmun hepatitis (metabolisk) (primær / sekundær biliær cirrose, PSC, hæmokromatose, Wilson, Alfa 1 antitrypsin mangel. Komplikation 1: Øsofagusvaricer Komplikation 2: Splenomegali Komplikation 3: Ascites Komplikation 4: Leverinsufficiens Komplikation 5: Hepatocellulært karcinom 18
33.4: Nævn 2 tilstande som kan ses i de tidlige stadier af alkoholisk leversygdom. Beskriv kort for hver tilstand en karakteristisk forandring: (s. 278) (4 point) Tilstand 1: Steatose/alkoholisk fedtlever Morfologi 1: Degeneration med ophobning af fedt i levercellerne Tilstand 2: Steatohepatitis Morfologi 2: Akut inflammatorisk tilstand sammen med steatose 19
OPGAVE 34: Mundbunds cancer (I alt 12 point) Resektat af tumor fra mundhulen viser overfladen beklædt med vanligt epitel, mens der profund findes uregelmæssige formationer af keratiniserende epitel. 34.1: Hvilken epiteltype er der tale om og hvordan benævnes tumor? (s. 659 + 665) (2 point) Epiteltype: Tumortype: Pladeepitel Planocellulært karcinom 34.2: Hvad er den hyppigste årsag til mundhulecancer? (s. 665) (2 point) Rygning 20
34.3: Beskriv kort leukoplaki og erytroplaki: (s. 662-664) (4 point) Leukoplaki: Hyppig, hvidlig med hyperplasi og i nogle tilfælde dysplasi med mindre risiko for malignitetsudvikling Erytroplaki: Sjældnere, rød, praktisk taget altid dysplastisk og med malignitetspotentiale. 34.4: Hvad ville der være tale om, hvis man fandt en blød rød polypøs tumor, ofte med ulceration, og mikroskopisk opbygget af lobulære ansamlinger af kapillærer samt mange granulocytter? (s. 662) (2 point) Pyogent granulom 34.5: Hvad ville en puklet glat bleg tumor i midten af kindslimhinden ofte være? (s. 661) (2 point) Irritationshyperplasi/bidfibrom 21
OPGAVE 35: Colon (I alt 20 point) Billederne viser snit fra colon med en polypøs forandring (til venstre) med overgang til normal slimhinde dækkende stilken (i midten) og resten af tarmvæggen (med en del af tunica muscularis til højre). 35.1: Nævn 4 polyptyper, der ses i tarmen: (s. 239, 249-251) (4 point) Polyp 1: Inflammatoriske polyp Polyp 2: Hyperplastisk polyp Polyp 3: Juvenil polyp (Peutz- Jegher, lymfoid polyp) Polyp 4: Adenom (inkl. serrat adenom) 22
35.2: Beskriv forskellen mellem epitelet på polyppen (forstørrelse til venstre) og det normale epitel (forstørrelsen til højre) samt hvilken form for polyp, der er tale om: (s. 251) (10 point) Forskellen: Til venstre ses dysplasi med lidt forstyrret arkitektur inkl. polaritetsforstyrrelse, tab af bægerceller, øget kerne til cytoplasmaratio, kerneforstørrelse, kernehyperkromasi, øget mitoser, mens der til venstre er pænt basalt stillede kerner og bægercelledominans. Polyp: (Tubulært) adenom med (let) dysplasi 35.3: Hvad skal der til for at en kirteldannende tumor i colon skal opfattes som malign, og hvilket navn vil den få? (s. 253) (2 point) Beskrivelse: Gennemvækst af lamina muscularis mucosae Navn: Adenokarcinom 35.4: Hvordan adskiller analcancer (de mest anale af dem) sig fra colorektalt karcinom ætiologisk, klinisk, spredningsmæssigt og histologisk? (s. 259) (4 point) Ætiologisk: HPV inducerede Klinisk: Tolkes oftest initialt som benigne Spredning: Spredes til inguinale lymfeknuder Histologisk: Er planocellulært karcinom i stedet for adenokarcinom 23