En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard (BIQV@viauc.dk), 04-06-13 08:34

En rapport lavet i Pure. Udarbejdet af: Birthe Qvistgaard (BIQV@viauc.dk), 04-06-13 08:34 Studenterprojekter Liste af Studenterprojekter Sorteret efter: Ændringsdato Børn som pårørende til somatisk syge forældre : Den ambulante sygeplejerskes håndtering i forhold til at forældre får mulighed for at inddrage egne børn Resumé Formålet er at undersøge: Hvordan tilrettelægger sygeplejersken i den ambulante praksis, vejledningen til forældre med multipel sclerose, så de kan opnå frigørende handlekompetence til at inddrage børnene i sygdomsforløbet, og hvorfor disponerer hun således? Undersøgelsesmetoden er semistrukturerede interview. Tilgangen er humanvidenskabelig. Sygeplejeteoretiker Merry Scheel s teori om interaktionel sygeplejepraksis udgør referencerammen, og begreberne sygeplejefaglig skøn og frigørende handlekompetence benyttes sammen med Hilde Hiim og Else Hippes helhedsmodel for læringsprocessen til at belyse hvordan sygeplejerskerne handler. Med Habermas system- og livsverdensteori fortolkes sygeplejerskens handlemåder, hvorfor hun gør som hun gør. Undersøgelsens resultat er, at sygeplejerskerne primært er styret af den systemverden sygehuset repræsenterer, med risiko for at patienterne ikke opnår frigørende handlekompetence. I perspektiveringen lægges vægt på helhedspleje og opkvalificering. Anette Madsen, 120587@viauc.dk, 120587, 60151392 Maibrit Ask Rasmussen, 120613@viauc.dk, 120613, 50902105 Vejledere: Hanne Møjbæk Nørgaard Antal sider: 34 Børn som pårørende til somatisk syge forældre patienter (Forældre, Handlekompetence), sygeplejerske (Handlemåder, Empowerment) Etik, følelser og faglighed ved uønsket udskrivelse fra hospice Dette bachelorprojekt undersøger problematikken ved uønsket udskrivelse fra hospice. Vi har lavet semistrukturerede interviews med tre sygeplejersker og via Kvales analysemetode, fandt vi frem til følgende centrale temaer: sygeplejerskens faglighed, etiske overvejelser og hvorledes den svære situation ved uønsket udskrivelse kan afhjælpes vha. meningskondensering. Disse er analyseret og bearbejdet ud fra Scheels teori om interaktionel sygeplejepraksis samt Aadlands syn på etik. Gennem analyse og fortolkning af empirien og teorien kan det konkluderes, at sygeplejerskens syn på faglighed, hendes følelser og etiske overvejelser påvirkes negativt i den svære situation ved uønsket udskrivelse. Resultaterne viser, at det er vigtigt med tydelig information, åbenhed og klare linjer overfor patient og pårørende for at afhjælpe situationer ved uønsket udskrivelse. Der foregår en kontinuerlig udvikling indenfor hospiceverdenen, her kan nævnes et palliativt dagtilbud, hvor formålet er, at alvorligt syge patienter skal kunne være hjemme så meget som muligt og samtidig få kontakt til den specialiserede palliative indsats. Det palliative dagtilbud kan hjælpe med til, at virkeliggøre dette ønske, fremme livskvaliteten i den sidste tid og give en værdig livsafslutning. Laila Bundgaard Pedersen, 120641@viauc.dk, 120641, 30229233 Tatiana Leonidovna Zorina, 120644@viauc.dk, 120644, 40241911 Lotte Abel Rosenberg, 120629@viauc.dk, 120629, 28696589 Vejledere: Antal sider: 40

Etik, følelser og faglighed ved uønsket udskrivelse fra hospice etik (hospice) Stigmatisering af indlagte personer med et afhængighedsforhold til illegale rusmidler på medicinske afdelinger Dette projekt har til formål at belyse stigmatiseringens opståen i mødet mellem sygeplejersken og patienten med et afhængighedsforhold til illegale rusmidler på medicinske afdelinger samt hvilken indflydelse det har på patientens identitetsopfattelse. Endvidere har den til formål at belyse hvilken betydning oplevelse af sammenhæng har for patientens mestring af de stressorer, som hans misbrug medfører. Problemformuleringen bearbejdes ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, hvor fænomener fra en ph.d.- afhandling, udarbejdet af Nanna Kappel, bearbejdes med et teoretisk perspektiv. Dette teoretiske perspektiv ses ud fra en sociologisk vinkel, med teori af Erving Goffman og Aaron Antonovsky. Det konkluderes, at stigmatisering kan opstå gennem kategorisering og regelsæt, hvilket kan påvirke patientens identitetsopfattelse. Det kan endvidere konkluderes, at en høj oplevelse af sammenhæng kan hjælpe patienten til bedre at mestre de stressorer, som en stofmisbrug medfører. Birgitte Nielsen, 120606@viauc.dk, 120606 Tanja Pulapa Madsen, 120592@viauc.dk, 120592 Vejledere: Ellen Bye Jensen Antal sider: 35 Stigmatisering af indlagte personer med et afhængighedsforhold til illegale rusmidler på medicinske afdelinger stigmatisering, udsatte Holdningens betydning til ældre med alkoholproblemer i hjemmeplejen Dette projekt omhandler, hvilken betydning sygeplejerskens holdning har for hendes handlinger og omsorg til den ældre borger med et problematisk alkoholforbrug. Projektet bygger på en humanvidenskabelig tilgang med en hermeneutisk vinkel. Der er blevet foretaget tre kvalitative semistrukturerede interviews med sygeplejersker fra primærsektoren, hvilke analysen vil tage udgangspunkt i. I analysen vil interviewet blive belyst med udvalgte begreber fra Martinsens omsorgsteori og Honneths anerkendelsesteori. Disse begreber anvendes blandt andet til at belyse, hvilken påvirkning en holdning af respekt og magtesløshed kan have for handlingerne. Projektet har vist at sygeplejerskens holdning har indflydelse på hendes handlinger, hvilket har indflydelse på den omsorg, borgeren får. Derudover kan viden omkring ældre og alkohol påvirke handlingerne. Der perspektiveres til, hvordan projektet kan videreføres blandt andet ved hjælp af et forløbsprogram og forslag til, hvordan dette kan videre bearbejdes. Majbritt Fugl Nielsen, 121961@viauc.dk, 121961 Anne Sabroe, 120588@viauc.dk, 120588 Vejledere: Ellen Bye Jensen Antal sider: 30

Holdningens betydning til ældre med alkoholproblemer i hjemmeplejen sygeplejerske (Holdning, Handling), sygepleje (Primærsektor, Hjemmeplejen), ældre (Over 65 år, Alkohol), omsorg (Kari Martinsen), anerkendelse (Axel Honneth), hermeneutisk metode, interview "At miste forældre er svært - men at have syge forældre kan være sværere" Dette bachelorprojekt omhandler sygepleje til unge piger, hvis mødre har mammae-cancer. Vi ønsker at besvare følgende problemformuleringen; Hvorledes kan basissygeplejersken på en onkologisk afdeling, muliggøre at unge piger, der er pårørende til mødre med mammae-cancer, tilegner sig frigørende handlekompetence og mestring? Projektet tager udgangspunkt i et litteraturreview med en tematisk analysetilgang. Ud fra denne tilgang er vi nået frem til tre udvalgte temaer; At være datter til en kræftsyg mor, betydning af inddragelse i sygdomsforløbet og betydningen af det sagte og usagte i familien. Vi har benyttet Merry E. Scheel som sygeplejefaglige referenceramme og suppleret med Aaron Antonovsky s teori om mestring, samt Anne Stokkebæks teori om udviklingspsykologi. Resultatet af projektet viser, at det er væsentligt, at sygeplejersken har en grundlæggende viden om den unge piges udvikling i puberteten. Derudover skal hun via samtaler opnå en unik viden om den unge piges situation, samt følge sundhedsfaglige retningslinjer og anbefalinger. Tilsammen bidrager dette til, at den unge pige opnår frigørende handlekompetence. Jeanette Dybdahl Damsgaard, 120622@viauc.dk, 120622 Line Nathalie Hornbech Henriksen, 120593@viauc.dk, 120593 Mia Kjærgård Hansen, 108565@viauc.dk, 108565 Vejledere: Helle Stensgaard Karlsen Antal sider: 49 "At miste forældre er svært - men at have syge forældre kan være sværere" brystkræft, pårørende, unge Sygeplejens betingelser : - Når kvinder med brystkræft oplever ændret kropsopfattelse efter fjernelse af brystet Projektets formål er at opnå forståelse af, hvilke oplevelser kvinder, som har fået foretaget mastektomi på grund af brystkræft, kan have i forhold til ændret kropsopfattelse, og hvilken betydning det kan have for sygeplejen til disse kvinder. Via en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang er projektet udarbejdet som et litteraturreview, hvor empirien består af tre forskningsartikler. Gennem hermeneutisk analyse er Bob Prices teori om kropsopfattelse og Kari Martinsens omsorgstanke om det sansende øje anvendt som referenceramme. Det konkluderes, at kvinderne omtalt i projektet kan opleve ændret identitet, påvirket seksualitet, reduceret kvindelighed og unormalitet i forhold til ændret kropsopfattelse. Sygeplejerskens kendskab til kvindernes oplevelser har betydning for sygeplejen, og i opnåelsen heraf må sygeplejersken derfor være bevidst om, hvilket øje hun ser med. På grund af sundhedsvæsenets vilkår kan det dog være svært for sygeplejersken at se det hele menneske. Helle Kruse, 120591@viauc.dk, 120591 Maja Mikkelsen, 120630@viauc.dk, 120630 Vejledere: Antal sider: 48 Sygeplejens betingelser - Når kvinder med brystkræft oplever ændret kropsopfattelse efter fjernelse af brystet

brystkræft, sygepleje, sygeplejerske, patienter, kræftpatienter, krop, seksualitet, kvinder, forebyggelse At tale med de terminale cancerpatienter om de åndelige behov Projektet ønsker at belyse emnet: hvordan hospicesygeplejerskerne taler med de terminale cancerpatienter om de åndelige behov, og måden hvorpå de gør det. Empirien, der danner grundlag for analysen, er hovedsageligt eget empirisk materiale, der består af to hermeneutisk/fænomenologiske semistrukturerede interviews af to hospicesygeplejersker. Derudover benyttes andres empiri. Analysen tager afsæt i fire temaer: Præsentation af eget empirisk materiale, Hvordan omsorgens tilnærmelsesmåde spiller en rolle i mødet med patienternes åndelige behov, Skønnets og erfaringens betydning for sygeplejerskernes måde, at tale med patienterne om de åndelige behov og Samfundets, rummets og tidens betydning i forhold til de åndelige behov. Med afsæt i Kari Martinsen og Norbert Elias, belyses emnet. Sammenfattende fandt vi frem til at: tilliden, erfaringen, tiden og samfundet har en betydning for emnet. Perspektiveringen tager afsæt i muligheden for videre bearbejdning af emnet, samt implementering af de åndelige behov. Anita Østergaard Andersen, 120633@viauc.dk, 120633 Patricia Giesow Jensen, 120624@viauc.dk, 120624 Pernille Niebuhr Andersen, 120603@viauc.dk, 120603 Vejledere: Anette Meldgaard Antal sider: 44 Fortroligt: Ja At tale med de terminale cancerpatienter om de åndelige behov kræftpatienter, palliation, patienter, pårørende, sygepleje, sygeplejerske Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Formålet med dette projekt er at undersøge intensivsygeplejerskens overvejelser i forbindelse med de pårørendes tilstedeværelse. Problemformuleringen er: Hvilke overvejelser gør intensivsygeplejersken sig omkring tilstedeværelsen af pårørende hos patienten på intensivafdelingen? Til besvarelse af problemformuleringen anvendes eget indsamlet empiri i form af to semistrukturerede interviews med intensivsygeplejersker som informanter. Den videnskabsteoretiske tilgang, der anvendes, er den hermeneutiske tilgang. Som sygeplejefaglig referenceramme anvender vi Kari Martinsens og udvalgte begreber fra hendes omsorgsfilosofi. Ud fra vores analyse og diskussion kan det konkluderes, at sygeplejersker gør sig overvejelser omkring at beskytte patientens blufærdighed og værdighed. Relationen til de pårørende, tiden og tilliden mellem de pårørende og sygeplejersken indgår som elementer i sygeplejerskens overvejelser. Marianne Bredgaard Grarup, mariannebredgaard@gmail.com, 108386 Gitte Hykkelbjerg Neessen, gitte-1989@hotmail.com, 120605 Vejledere: Randi Kristine Kontni Antal sider: 60

Den_endelige_BA_opgave_28.5_1.pdf pårørende Overbelægningens betydning for sygeplejen Det danske sundhedsvæsen har gennemgået store strukturreformer de sidste år, hvilket bl.a. har medført overbelægning på mange hospitalsafdelinger. Empiri er indsamlet gennem to livsverdensinterview på en akut sengeafdeling. I projektet defineres den gode sygepleje, herefter analyseres hvilke konsekvenser overbelægningen har for denne. Der bliver sat et sociologisk perspektiv på sygeplejerskens arbejde og hvad faglighed er. Afslutningsvis konkluderes der at basissygeplejerskerne prioriterer bedst muligt i forhold til den enkelte patient ud fra hendes individuelle skøn og bevidsthed om, hvad der er vigtigst at udføre først. Specielt det relationelle bliver nedprioriteret på trods af sygeplejerskens ønske om den ideelle pleje. Der vil i fremtiden være flere borgere der skal passes og samtidig specialiseres sygdomsbehandlingen på færre og mere bæredygtige sygehuse, med færre sengepladser. Flere specialiserede sundhedsopgaver skal derfor i fremtiden løses i den primære sektor. Anne Huus Gaardsvig, annehg@live.dk, 153780 Louise Kjeldsen Jensby, louisejensby@hotmail.com, 120623 Maria Lindberg Andersen, maria-lindberg@live.dk, 120645 Vejledere: Randi Kristine Kontni Antal sider: 34 overbelægningens betydning for sygeplejen sygepleje (kvalitet, faglighed, stress, prioriteringer, overbelægning, sygeplejersker) Sygeplejerskens støtte til pårørende : Når en nærtstående rammes af kræft Formålet med dette bachelorprojekt er at udvikle sygeplejen til pårørende, når en nærtstående rammes af kræft, så disse styrkes til at mestre deres situation. Projektet fokuserer på mødet mellem sygeplejerske og pårørende gennem et fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv, hvor der via et feltstudium med afklarende samtaler er indsamlet empiri, som bl.a. er fortolket ud fra Benner og Wrubels teori om omsorg, stress og mestring. Der konkluderes bl.a. i projektet, at den pårørendes mestringsevne kan påvirkes af konteksten som bl.a. indebærer sundhedsvæsenets pakkeforløb. Desuden konkluderes, at sygeplejerskens fokus på den pårørendes mestringsstrategi samt, hvorvidt den pårørende er i stand til at forstå og modtage information, har afgørende betydning for, hvorvidt sygeplejersken kan støtte den pårørende til mestring. Konklusionen perspektiveres bl.a. til at være aktuel i hjemmesygeplejen. Desuden fremlægges betydningen af sygeplejerskens mange afbrydelser som et udviklingspotentiale. Anni Bro Andersen, 120609@viauc.dk, 120609 Mona Førrisdahl Wiersma, 96513@viauc.dk, 96513 Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 35 Borgere (elever, patienter, kunder etc.) - Informantgruppe

Sygeplejerskens støtte til pårørende - når en nærtstående rammes af kræft pårørende, kræft, brystkræft Kommunikation i indlæggelsessamtalen Mål: At belyse, hvordan sygeplejersken i sit virksomhedsområde kan støtte patienten til frie handlekompetencer i indlæggelsessamtalen, samt hospitalsledelsens fokus på kommunikation. Konstruktion af problemformulering Hvordan kan man forstå sygeplejerskens mulighed for at støtte patienten til frigørende handlekompetence gennem kommunikation i indlæggelsessamtalen? Hvilken betydning har hospitalsledelsens fokus på kommunikation? Metoden: Et litteraturstudie med udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang. Merry Scheels bog Interaktionel Sygeplejepraksis udgør opgavens hovedreferenceramme. Valg af sekundær teori: Vibeke Zoffmann og Marit Kirkevolds fund af relationstyper. Det empiriske materiale består af en dansk forskningsartikel Hvordan varetager sygeplejersker patienternes perspektiv i indlæggelsessamtaler, til understøttelse af, at der eksisterer en problematik inden for området. Resultat: Fundene er, at sygeplejersken opnår støtte til frie handlekompetencer via brug af Scheels 3 handlemåder. Endvidere bør hospitalsledelsen skærpe indsatsen på kommunikation. Søgeord: sygepleje, kommunikation, indlæggelsessamtale, patient, relation, magt, klagesag og patientklager. Kitt Skovhede, 120620@viauc.dk, 120620 Mette Frost Lynderup, 120642@viauc.dk, 120642 Vejledere: Antal sider: 37 Kommunikation i indlæggelsessamtalen sygepleje (Kommunikation, Ledelse) Betydningsfulde faktorer i relationen mellem sygeplejersken og patienten med Cancer Mammae Dette bachelorprojekt omhandler relationen mellem sygeplejersken i Onkologisk regi og den kvindelige patient med Cancer Mammae. Ud fra en tekstanalytisk tilgang og med anvendelse af filosof og sygeplejeforsker Kari Martinsens teorier om relation og tillid, analyseres udvalgte artikler. I analysen synliggøres det, at det er vigtigt at der er en tæt relation med tillid mellem sygeplejersken og kvinden med Cancer Mammae, for at kvinden kan åbne sig op og tale om sine inderste tanker. Alternativt gives der et bud på at kvinderne kan modtage behandling med cytostatika i eget hjem, da de i en undersøgelse herom, oplever høj kvalitet af sygeplejen. Konkluderende vurderes projektet at være et pilotstudie grundet kritik af forkert metodevalg samt mangelfuld empiri. Monica Borup Uglsø Jensen, 115070@viauc.dk, 115070 Vejledere: Antal sider: 46 Fortroligt: Ja Betydningsfulde faktorer i relationen mellem sygeplejersken og patienten med Cancer Mammae kvinder, brystkræft, sygepleje, støtte, mestring

Sygeplejerskers dokumentation af patientreaktioner Formålet med projektet er at besvare flg. problemformulering: Hvorledes kan sygeplejersken ved sin dokumentation af patientreaktioner medvirke til at sikre kontinuiteten i sygeplejen til den nydiagnosticerede kroniske cancerpatient, således at denne opnår frigørende handlekompetence? Projektet bearbejdes ud fra tre semistrukturerede interviews med sygeplejersker på en medicinsk specialafdeling. Andres empiri inddrages i form af tre artikler. Empirien er analyseret og diskuteret med dele af Merry Scheels teori i Interaktionel Sygeplejepraksis samt Johan Cullbergs kriseteori. Det konkluderes, at sygeplejersker har besvær ved at dokumentere patientreaktioner, hvilket påvirker kontinuiteten i plejen. Sygeplejersken sikrer kontinuitet ved at inddrage Scheels handlemåder i dokumentationen. Herved medvirker dokumentation til, at patienten opnår frigørende handlekompetence. Perspektiveringen omhandler, hvorledes dokumentation kan udvikles, så patientreaktioner bliver lettere at dokumentere. Susan Dahl, 120608@viauc.dk, 120608 Tenna Rydder Henriksen, 120631@viauc.dk, 120631 Ann Sofie Sonne, 171340@viauc.dk, 171340 Vejledere: Niels Ardal Antal sider: 69 Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner - Praktiksted Sygeplejerskers dokumentation af patientreaktioner diagnosticering, mestring, kronisk syge, kræft, sygepleje, sygeplejerske, interview, dokumentation Tiden i omsorgen : Time in caring Hensigten med dette litteraturstudie er at opnå en indsigt i, hvordan sygeplejerskens omsorg udfolder sig i feltet og få perspektiver på, hvordan et fokus på den objektive tid kan påvirke omsorgen. Opgaven er udformet som et litteraturstudie med inddragelse af en kvalitativ og kvantitativ forskningsartikel, som er blevet analyseret ved en hermeneutisk analyse. Igennem projektet har vi gjort brug af Pierre Bourdieus sociologiske refleksive metode. I fortolkningen og analysen af vores selvskabte empiri er sygeplejeteoretiker Kari Martinsen og sociolog Pierre Bourdieu inddraget. Studiet perspektiveres til nytteetikkens fremtidsudsigter. Resultatet af litteraturstudiet viser, at måden hvorpå sygeplejersken udfolder sin omsorg i feltet er under påvirkning fra en række tænkeredskaber i og omkring feltet. Derudover udledes der, at sygeplejerskens fokus på den objektive tid, herunder klokketiden, er af negativ betydning for udfoldelsen af omsorg i feltet. Tina Bastrup Jakobsen, tinajakobsen@live.dk, 120585 Nanna Tseganesh Sjøgaard, nannasjoegaard@hotmail.com, 120554 Miriam Lyngholm Jakobsen, 120628@viauc.dk, 120628 Vejledere: Karen Schjøtz Vejrup Antal sider: 53 Omsorgen i tiden sygepleje

Hvilken betydning har stigmatisering for sygeplejerskens forforståelse i mødet med den stofmisbrugende patient, og hvordan formår hun at se patienten med det sansende øje og dermed undgå mistillid og skam hos patienten? Dette bachelorprojekt har til formål at undersøge, hvilken betydning stigmatisering har for sygeplejerskens forforståelse i mødet med den stofmisbrugende patient, og hvordan hun formår at se patienten med det sansende øje og dermed undgå mistillid og skam hos patienten. Projektet er udarbejdet som et litteraturreview, som bygger på en systematisk litteratursøgningsproces samt to analysefaser. Ud fra denne er der udvalgt fire temaer, som analysen tager afsæt i. Fundene i opgaven tyder på at, sygeplejersken har en tendens til at møde den stofmisbrugende patient med en forforståelse som bygger på stigmatisering. For at sygeplejersken kan skabe tillid, viser opgavens fund at hun gennem sine handlinger og tilstedeværelse må vise den stofmisbrugende patient, at hun er hans tillid værdig. Endvidere viser opgavens fund, at det er vigtigt at sygeplejersken ser helheden i mennesket, dette indebærer ud fra en sygeplejefaglig vinkel, at sygeplejersken i mødet med den stofmisbrugende patient er sansende i sin tilstedeværelse, derved kan der blive grobund for tillid imellem parterne, i stedet for mistillid og dermed undgå skam. Faghir Bent Bashri, faaghir@hotmail.com, 96508 Mette Richardy-Smedsgaard, Metterichardy@hotmail.com, 97672 Vejledere: Susanne Helene Buch Nielsen Antal sider: 43 bachelor_2013_endelig_resultat_rettet_af_katrine_1_.docx sygepleje Tryghed og tillid på tværs af sektorer : Patientens oplevelse af overgangen mellem sekundær og primær sektor Dette projekt omhandler skrøbelige ældre medicinske patienters medinddragelse i eget pleje- og behandlingsforløb og sygeplejerskens varetagelse af overgangen fra hospitalet og til videre pleje på kommunens midlertidige ophold. I et behandlingsforløb føler patienterne ofte, at der mangler medinddragelse i den sygepleje der ydes i deres eget pleje- og behandlingsforløb, der kan skabe utryghed igennem en følelse af, ikke at føle sig klar til overgangen mellem hospital og eget hjem. Projektet viser at sygeplejersken bør medinddrage patienten i pleje- og behandlingsforløbet, for eksempel ved at anvende dialogen og herigennem kan der skabes afsæt til en god relation. Der fokuseres på det midlertidige ophold og igennem det organisatoriske arbejde, fremkommer en udfordring for sygeplejersken i varetagelsen heraf. Til slut stilles der en undren over, hvorledes de nødvendige kompetencer, der kan opnås igennem professionsbachelor uddannelsen indenfor sygepleje, kan sidestilles kravene fra praksis. Nicoline Jensen, 108412@viauc.dk, 108412 Maja Lyck, 97755@viauc.dk, 97755 Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 52 Tryghed og tillid på tværs af sektorer kronisk syge, sygepleje, pleje, patienter, sygeplejerske, ældre Livet med kronisk nyresvigt - Imellem meningsløshed og meningsfuldhed Centralt i dette bachelorprojekt er at undersøge, hvordan livet bliver meningsfuldt for patienter med kronisk, dialysekrævende nyresvigt. Dette er med henblik på, at sygeplejersken kan få forståelse for, hvordan hun kan hjælpe patienten til eller understøtte denne i at opleve meningsfuldhed. Projektet har en empirisk del og en teoretisk del. Den empiriske del består i to semistrukturerede interviews, som er meningskondenseret med afsæt i Kvale & Brinkmann (2009). Den teoretiske del udgøres af Livsfilosofi lykke og lidelse i

eksistens og litteratur af Mogens Pahuus samt Det overhørte råb om mening og Psykologi og eksistens af Viktor Emil Frankl. Til besvarelse af problemformuleringen er den indsamlede empiri analyseret med de to ovenfor nævnte teorier. Konklusionen er, at livsmod, livslyst, evne til selvtranscendens samt at ændre holdning til dialysebehandling som værende meningsløs, udgør væsentlige elementer i, hvordan livet bliver meningsfuldt for patienter med kronisk, dialysekrævende nyresvigt. Birgitte Brøgger, 108398@viauc.dk, 108398 Lonnie Friis Culmsee, 108540@viauc.dk, 108540 Vejledere: Susanne Helene Buch Nielsen Antal sider: 33 Borgere (elever, patienter, kunder etc.) - Informantgruppe Bachelorprojekt_20.12.2012.pdf sygepleje (meningsfuldhed, meningsløshed, kronisk nyresvigt, Viktor E. Frankl, Mogens Pahuus) Sygeplejerskens møde med den psykiatriske patient med en dobbeltdiagnose : Undersøgelser har vist at angst og aggressivitet er karakteristisk hos psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Hvordan udfordrer disse reaktioner sygeplejersken i plejen og skærmning af psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose? I dette projekt forsøges det at belyse, hvorfor angst og aggressivitet synes at være karakteristiske reaktioner hos psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Det forsøges belyst, hvordan disse reaktioner udfordrer sygeplejersken i psykiatrien i plejen og skærmning af psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Patientgruppen psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose er afgrænset til patienter med den psykotiske lidelse skizofreni, hvor patienten samtidig har en misbrugsproblematik. Denne patientgruppe tegner sig for størstedelen af de psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose. Emnerne og projektets berettigelse findes relevante, idet de psykiatriske patienter med en dobbeltdiagnose er den hurtigst voksende patientgruppe i psykiatrien. 50-70 % af patienter med skizofreni skønnes samtidig at have et misbrug. Patientgruppen i projektet er præget af adfærdsændringer med reaktioner som angst, aggressivitet og vold. Hanne Andersen, 108411@viauc.dk, 108411, 26985154 Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 25 Hanne Andersen E2009 BA psykiatri