Line Krarup Graversgaard, 97639

Transkript

1 Gadesygeplejerskens arbejde og omsorgen for de socialt udsatte Dette bachelorprojekt omhandler socialt udsatte og gadesygepleje. Vores formål er at belyse, hvordan gadesygeplejerskens arbejde kan være med til at forbedre socialt udsattes sundhed. Vi har selv været ude og undersøge dette felt blandt socialt udsatte og haft tæt kontakt til Holstebro Kommunes gadesygeplejerske. Vi har konkluderet, at for at gadesygeplejersken kan yde omsorg over for socialt udsatte, er det vigtigt, at hun skaber en tillidsfuld relation til dem. Gennem brobygning til andre sociale og sundhedstilbud, kan hun skabe kontakt for de socialt udsatte og eventuelt ledsage dem til forskellige undersøgelser og behandlinger. Det er vores erfaring, at vi som sundhedsfagligt personale vil møde socialt udsatte i vores arbejde, både som en del af vores kliniske studier gennem uddannelsen, men også som færdiguddannede. Derfor vil vi opfordre til at lade sygepleje til misbrugere blive en del af de studerendes pensum. På den måde kan vi få en faglig viden omkring disse mennesker og derigennem få nogle bedre redskaber til at yde omsorg og sygepleje for dem. Line Krarup Graversgaard, sweety_line@hotmail.com, Anita Straarup, anita_straarup@hotmail.com, Vejledere: Ann Vestergaard Holm Antal sider: 46 Fortroligt: Ja Projekt navn: Projekt Operation Sundhed Holstebro Kommune Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner - Praktiksted Gadesygeplejerskens arbejde og omsorgen for de socialt udsatte (gadesygepleje, socialt udsatte, omsorg, tillid) Sygeplejerskens relation til stofbrugeren, i arbejdet med lægeordineret heroinbehandling : Bachelorprojet i sygepleje Resumé: I dette bachelorprojekt tages der udgangspunkt i en klinisk problemstilling, som omhandler stofbrugeren, der er i behandling med lægeordineret heroin. Formålet med projektet er at belyse, hvad der gør det svært for sygeplejersken at arbejde med skadesreduktion, i relationen til stofbrugeren. Projektets empiri omfatter en dokumentar og et spørgeskema, der vil blive ana-lyseret og diskuteret ud fra Kari Martinsens filosofiske fænomener, suppleret med heroins farmakologiske virkning og et narrativt interview. Vi kan i projektet konkludere at det er sygeplejerskens moralske holdninger, der påvirker hendes relation til stofbrugeren, i arbejdet med skadesreduktion. På den baggrund vil vi komme med løsningsforslag til, hvordan sygeplejerskens dilemmaer kan mindskes, for eksempel ved en ændring af administrationsformen. Sanne Winther Jensen, 97719@viauc.dk, Pernille Andersen Brøsted, 97837@viauc.dk, Vejledere: Emmy Brandt Jørgensen Antal sider: 48 Bachelorprojekt - færdig (Lægeordineret heroin, omsorg, sygepleje) Åndelig omsorg i primær sektor Resumé Projektet omhandler sygeplejerskens opfattelse og inddragelse af åndelig omsorg og hvordan omsorgen udføres i relation til den lidende terminale borger. Den videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk og fænomenologisk og projektet er opbygget over to semistrukturerede interviews af sygeplejersker i primærsektoren. Der konkluderes, at sygeplejersken har en overvejende religiøs opfattelse af åndelig omsorg og tilpasser omsorgen

2 herefter, hvorved det eksistentielle aspekt overses. Trods interesse for udførelsen af åndelig omsorg, sanser eller handler sygeplejersken ikke på borgerens behov og der påføres lidelse frem for lindring. I takt med flere, nye og komplekse opgaver i primærsektor, ses et stigende fokus på åndelig omsorg og flere sygeplejersker specialiserer sig indenfor palliationen. Dog er den stadig et tabubelagt område, hvor et større fokus på kompetenceudvikling er nødvendigt for at sygeplejersken kan udføre, lede, formidle og udvikle en kvalificeret åndelig omsorg. Amanda Sønderby, 97720@viauc.dk, Sidsel Bendtsen, 97724@viauc.dk, Vejledere: Karen Vejrup Antal sider: 63 Åndelig omsorg i primær sektor (åndelig omsorg, palliation, relation, lidelse, terminal borger, primær sektor) Et projekt om sygeplejerskens støtte til mestring af ammeetablering hos førstegangsmoderen Projektet bygger på et litteraturstudie, og har til formål, via en humanvidenskabelig tilgang, at undersøge konsekvenserne af tidlig udskrivelse efter fødsel, ud fra hvordan førstegangsmoderen kan mestre ammeetablering som en del af moderrollen, og hvordan sygeplejersken kan støtte moderen hertil. Projektets undren udspringer af, at undersøgelser viser en stigning i antallet af genindlæggelser af nyfødte med ernæringsproblemer siden 2008, hvilket er sket i samme periode hvor retningslinjen omkring tidlig udskrivelse, indtrådte i Region Midt. I projektet konkluderes det bl.a. at moderens oplevelse af familieforøgelsen, konsekvenserne deraf, mestringsstrategier samt de psykosociale forhold har indflydelse på hendes mestring af situationen. Endvidere skal sygeplejersken vha. en række metoder, søge at bidrage til styrkelse af moderens selvtillid og selvsikkerhed ved amning, ved at øge hendes viden og forståelse af amning og ammeproblemer. Karina Haxhøg Madsen, karina.haxhoeg@gmail.com, 97633, Anne Katrine Lundgaard Nielsen, aklnielsen@yahoo.dk, 97636, Vejledere: Randi Kontni Antal sider: 32 Ingen - Ingen Bachelorprojekt om mestring af ammeetablering (sygepleje, ammeetablering, førstegangsmødre, mestring) Konsultationssygeplejerskens udfordringer i forhold til patienter med depression Egne erfaringer fra kliniske perioder peger på, at den deprimerede patient ofte genindlægges. Flere sundhedsfaglige instanser, blandt andet WHO, sundhedsstyrelsen og sundhedsfaglige tidsskrifter påpeger vigtigheden af forebyggelse for at undgå tilbagefald. Der afgrænses til følgende problemformulering: Hvordan kan det være at det er svært for den deprimerede patient at gennemføre anbefalet behandling? Hvilke problemstillinger og udfordringer giver det konsultationssygeplejersken når hun skal indgå i forebyggelsen af tilbagefald? Den videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk, men da problemformuleringen bevæger sig indenfor sundhedsvidenskaben, inddrages elementer fra natur-, human- og samfundsvidenskaben. Vi bruger Scheels teori om interaktionel sygeplejepraksis til at analysere og besvare dette. Projektet kan konkludere med at god relation mellem behandler og patient er vigtig i forhold til forebyggelse af tilbagefald, og her er konsultationssygeplejersken en vigtig nøglespiller

3 Hege Irene Karlsen, Kevin Jarl Barlien Tempel, Vejledere: Tove Loftager Antal sider: 36 Borgere (elever, patienter, kunder etc.) - Praktiksted depression_ba_projekt_korrektur_f_rdig.pdf (konsultationssygeplejerske, depression, tilbagefald, noncompliance, forebyggelse, recovery) Betydningen af fordomme i sygeplejen Formålet med projektet er, at gøre sygeplejersken opmærksom på de væsentlige overvejelser der er i forbindelse med, at møde en socialt udsat patient, på en sygehusafdeling. Den belyste problemformulering: Hvilke overvejelser er væsentlige for, at sygeplejersken kan etablere et mellemmenneskeligt forhold til den socialt udsatte patient? Projektet er udarbejdet som et litteraturstudie, hvor den videnskabsteoretiske forståelsesramme er fænomenologisk hermeneutisk. Til at bearbejde problemformuleringen anvendes teori af Joyce Travelbee og Einar Aadland. Konklusionen viser, at sygeplejerskens fordomme afspejler sig i sygepleje til patienten og at det overordnet er væsentligt, at sygeplejersken søger at ændre disse for, sammen med patienten, at kunne arbejde sig frem mod, at etablere et mellemmenneskeligt forhold. Sif Bang Møller-Jakobsen, 97688@viauc.dk, Vejledere: Kirsten Nielsen Antal sider: 29 Ingen - Ingen BA-projekt (fordomme, sygepleje, socialt udsatte) Humor i sygeplejen Dette bachelorprojekt omhandler hvorledes brugen af humor i relationen mellem sygeplejersken og den kronisk syge patient kan støtte patientens mestring. Projektet bygger på et litteraturstudie, hvor empirien bestående af to forskningsartikler analyseres og diskuteres med sygeplejeteoretiker Joyce Travelbee, sociolog Aron Antonovsky og humorforsker Sven Svebak. Baggrunden for at arbejde med denne undren baseres dels på erfaringer fra klinikken hvor vi har oplevet humoren blive anvendt i samspillet mellem sygeplejersken og patienten og dels på baggrund af forskningsartikler der påpeger, at humor har flere gavnlige effekter på menneskets sundhed. Det kan konkludereres at humor støtter patienten følelsesmæssigt og fysisk og der kan opnås omsorg gennem humor som er medvirkende til at støtte den kronisk syge patients mestring. Maiken Hygild Andersen, 97890@viauc.dk, Ann Mette Mortensen, 97783@viauc.dk, Vejledere: Anette Meldgaard Antal sider: 37

4 Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner - Praktiksted Projekt_Humor_i_sygeplejen.pdf (humor, sygepleje, kronisk syge patienter) Det etiske dilemma - filosofisk analyse og fortolkning af sygeplejerskers oplevelser og erfaringer Forskning viser, at etiske dilemmaer kan være en stor udfordring for sygeplejersker. Projektets formål er at undersøge, hvad sygeplejerskerne oplever som svært i det etiske dilemma samt hvordan deres skøn kommer til udtryk i plejen af den kritisk syge patient. Projektet tager udgangspunkt i Gadamers filosofiske hermeneutik som den videnskabsteoretiske tilgang. Empiri-indsamlingen til projektet er kvalitative semistrukturerede interviews af to intensivsygeplejersker. Gennem meningskondensering er følgende fem begreber udledt: skam, intuition, pårørende, erfaring samt relationen mellem læge og sygeplejerske. Til at analysere og fortolke de fem begreber anvendes sygeplejerskernes udtalelser, Gadamer samt projektets referencerammer, Einar Aadland og Kari Martinsen. Det konkluderes, at sygeplejerskerne mangler modet i de etiske dilemmaer og derfor føler tvivl. Modet vil hjælpe sygeplejerskerne til at driste sig ud i moralske handlinger, hvor de kan anvende deres skøn og sikre kvaliteten i sygeplejen. Elisa Stammose Heiselberg, ingelaise@hotmail.com, Helle Buchholtz Jensen, helle_bj1@hotmail.com, Vejledere: Susanne Helene Buch Nielsen Antal sider: 52 Bachelorprojekt i sygepleje (sygepleje, etiske dilemmaer, etik, kritisk syg patient, tvivl, mod, skam, skyld, intensiv) Sygeplejerskens overvejelser i forhold til etableringen af det mellemmenneskelige forhold med den socialt udsatte patient. Mål: Denne opgave har til formål at belyse, hvorledes sygeplejerskens værdier og fordomme har indflydelse på etableringen af det mellemmenneskelige forhold med den socialt udsatte patient. I den forbindelse blev følgende problemformulering konstrueret: Hvilke overvejelser er væsentlige, for at sygeplejersken kan etablere et mellemmenneskeligt forhold med den socialt udsatte patient? Metode: Opgaven er skrevet på baggrund af et litteraturstudie med udgangspunkt i en fænomenologisk-hermeneutisk metode. Joyce Travelbees bog Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen er opgavens hovedreferenceramme, men også førsteamanuensis Einar Aadland og sociologen Pierre Bourdieu vil blive anvendt til belysning af problemformuleringen. Det empiriske materiale består af to udenlandske forskningsartikler samt to danske rapporter, der tilsammen understøtter min formodning om, at der eksisterer en problematik inden for området. Resultat: Efter at have bearbejdet emnet er det min vurdering, at sygeplejerskens evne til at erkende egne værdier og fordomme udgør en væsentlig faktor i forhold til etableringen af det mellemmenneskelige forhold. Når sygeplejersken ikke til denne erkendelse, vil sygeplejebehovene i værste fald ikke blive opfyldt. Erkendelsen kan delvist ske gennem grundig selvindsigt, mens professionel supervision vil kunne fremme faglig vækst og udvikling. Teorien påviser ydermere, at det man virkelig mener, bliver afspejlet i ens adfærd, og ikke bare i hvad man siger man mener. Dette er endnu et argument for, hvorfor det er væsentligt, at sygeplejersken gør sig overvejelser om sine værdier, da hendes menneskesyn bl.a. er bestemt heraf, hvilket også afspejler kvaliteten af den sygepleje der ydes. Søgeord: nurses perceptions, nurse attitudes, stigma, homeless persons, substance abusers, sundhed, fordom, social udsat Pia Kjeldgaard, kjeldgaard.pia@gmail.com, 97739

5 Vejledere: Kirsten Nielsen Antal sider: 33 Ingen - Ingen Sygeplejerskens overvejelser i forhold til etableringen af det mellemmenneskelige forhold med den socialt udsatte patient. (social udsat, Joyce Travelbee, fordomme, værdier, Einar Aadland) Sygepleje til socialt udsatte patienter : - en drøftelse af omsorg, filosofisk forstået Dette projekt omhandler sygepleje til socialt udsatte. Omdrejningspunktet er at undersøge, hvordan det kan være, at det er svært for sygeplejersken at udføre sygepleje til den socialt udsatte patient. Den empiriske del af projektet består af to semistrukturerede interviews. Til at besvare problemformuleringen diskuteres meningsbærende enheder fra interviewene med udvalgte begreber fra Kari Martinsens omsorgsfilosofi ud fra en fænomenologisk tilgang. Det konkluderes ikke endegyldigt i projektet, hvordan det kan være, at det er svært for sygeplejersken at udføre sygepleje til socialt udsatte. Dog peger konklusionen på flere forhold og områder som, set i lyset af Kari Martinsens omsorgsfilosofi, ville være relevant at belyse med en større undersøgelse. Endvidere lægges der i projektets perspektivering op til, hvilke elementer en fremtidig undersøgelse kunne indeholde med henblik på at nå en større forståelse af projektets problemformulering. Rasmus Bomholt, rasmusbomholt@hotmail.com, Ida Iversen, ida1213@hotmail.com, Vejledere: Emmy Brandt Jørgensen Antal sider: 77 Borgere (elever, patienter, kunder etc.) - Informantgruppe Sygepleje til socialt udsatte - en drøftelse af omsorg, filosofisk forstået (sygepleje, socialt udsatte, Kari Martinsen, fænomenologi, mistillid, filosofi, omsorg, interview) Omsorgens vilkår : - Når børn er pårørende i voksenpsykiatrien Denne opgave omhandler omsorgens vilkår, for børn som er pårørende i voksenpsykiatrien. Opgaven har til formål at udvide forståelsen omkring, hvordan det kan være at det er svært for sygeplejersken at yde omsorg til børn, som er pårørende til psykotiske patienter, når patienten er indlagt på voksenpsykiatrisk døgnafdeling? Opgaven er udarbejdet via en fænomenologisk og hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Empirien bygger på kvalitative forskningsinterviews med to sygeplejersker og en pårørende. Til at analysere og diskutere de empiriske fænomener er anvendt filosofiske begreber fra Kari Martinsens omsorgsfilosofi. Der konkluderes i opgaven, at sygeplejersken i sit arbejde med den psykotiske patient står i situationer, som kan byde imod omsorgen for det pårørende barn. De i opgaven konkluderede fænomener, som kan byde omsorgen imod, er de arkitektoniske rammer på afdelingen, travlhed, fastlåste magtrelationer og flygtige relationer. Karina Kruse, kruse.karina@gmail.com, Vejledere: Emmy Brandt Jørgensen Antal sider: 33

6 Borgere (elever, patienter, kunder etc.) - Informantgruppe BA Karina Kruse (omsorg, børn, pårørende, voksenpsykiatri, psykiatri, psykotiske patienter, sygeplejersker) Musik i sygeplejen : En opgave om, at anvende musik, som et redskab for at imødekomme behovet for søvn og hvile hos den ortopædkirurgiske patient. Projektets formål er at belyse musikkens betydning for søvn og hvile i en ortopædkirurgisk kontekst, og dermed give sygeplejersken ny viden med henblik på at udvide hendes handlerepertoire og udvikle sygeplejen. Projektet arbejder ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang og inddrager en afgrænset del af et interventionsstudie. Projektet bygger på egen og andres empiri, som analyseres med Lars Heslets teori om musikkens påvirkning af mennesket, samt interventionsstudiets fire dimensioner og udvalgte begreber fra projektets referenceramme, Merry E. Scheel. I konklusionen præsenterer vi en model, der beskriver, hvordan sygeplejersken kan handle, når hun vil inddrage musik, herunder hvilke overvejelser der er vigtige i forhold til det sygeplejefaglige skøn. I projektets perspektivering bedømmes, hvilke konsekvenser udførelsen af en musikintervention vil have i forhold til sygeplejerskens virksomhedsområde. Malene Skovhus Jensen, Maleneskovhus@ofir.dk, Mette Grynderup Lunde, Me_the_sweetest_one@hotmail.com, Vejledere: Kirsten Nielsen Antal sider: 58 Ledere og medarbejdere i offentlige institutioner - Praktiksted Musik i sygeplejen (søvn og hvile, musik, ortopædkirurgi, sygepleje, Merry E. Scheel, interventionsstudie, musikintervention, udvikling af sygeplejen, sygeplejefaglige skøn) Familiecentreret sygepleje til børn af depressive forældre Fokus i projektet er med udgangspunkt problemformuleringen Hvordan kan vi som sygeplejersker udvikle familiecentreret sygepleje til hospitalsindlagte børn med en depressiv forælder?. Projektet er et litteraturstudie med afsæt i den hermeneutiske tilgang. Den sygeplejefaglige referenceramme er Merry Elisabeth Scheel, da hun arbejder med interaktionen mellem sygeplejerske, patient og dennes pårørende. Hendes forforståelse sættes i spil med John Bowlby, Karen Glistrup og Kari Killén som bidrager med vores teoretiske materiale, samt vores indsamlede empiri. Det konkluderes at sygeplejersken har kompetencerne til udvikling af familiecentreret sygepleje til denne gruppe. Det er muligt for sygeplejersken at tilegne børn og forældre frigørende handlingskompetencer gennem familiecentreret sygepleje. Derved bliver børn og forældre bedre til at tage vare på sig selv i forhold til sundhed og sygdom. Vi fandt potentiale for udvikling af sygeplejen indenfor området. Henriette Reinewald, reinewaldfam@mail.dk, Nadja Callesen, nadjacallesen@hotmail.com, Vejledere: Anne Mette Olesen Antal sider: 42

7 Ingen - Ingen Familiecentreret sygepleje til børn af depressive forældre (familiecentreret sygepleje, børn, depression, forældre, sygeplejerske, interaktionelle sygeplejepraksis) Opgaveflytningens betydning for omsorgen til patienten : En kvalitativ interviewundersøgelse Omdrejningspunktet i dette projekt er en undren over, hvilken betydning opgaveflytning har for omsorgen. Dette undersøges ud fra problemformuleringen: Hvilken betydning har opgaveflytning fra læger til behandlersygeplejersker for omsorgen til patienten? Projektet tager udgangspunkt i sygeplejens praksisniveau og er gennemført indenfor rammerne af det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med videnskabsteoretisk afsæt i hermeneutikken. Den sygeplejefaglige referenceramme er Kari Martinsens omsorgsteori. Det konkluderes bl.a., at behandlersygeplejersker ser omsorg som fundamental i behandlersygeplejen. Opgaveflytningen gør det vanskeligt for dem at tage vare på det hele menneske og dermed yde den omsorg, de gerne vil, pga. standardisering, dominans af teknisk-instrumentel sygepleje og samfundets krav om effektivisering og økonomisk prioritering. Slutteligt perspektiveres til implementering af skadeklinikker, og afdelinger bør være opmærksomme på opgaveflytningens betydning. Janni Sandberg Ellesen, jsellesen@hotmail.com, Anna Rugager Sangill, annarugager@hotmail.com, Vejledere: Ingrid Villadsen Kristensen Antal sider: 36 Opgaveflytningens betydning for omsorgen til patienten (opgaveflytning, sygepleje, behandlersygeplejersker, omsorg)