Den ældrepsykiatriske funktion



Relaterede dokumenter
Årsberetning 2008 Demensklinikken

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Årsberetning 2010 DEMENSKLINIKKEN, OUH. Demensklinikken, OUH. Marts 2011

Gerontopsykiatrisk Afsnit P201

Indledning. side 2. Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4. Demenspolitik i Svendborg Kommune...side 6

ÅRSBERETNING Demensklinikken, OUH. Demensklinkikken, OUH. Marts 2012

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Psykiatrisk afdeling. Organisation:

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge.

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Psykiatrien i Region Sjælland

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Praktiksteds- beskrivelse

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Demensområdet. Svendborg Kommune Årsrapport Myndighedsafdelingen Demenskonsulenterne Charlotte Gehring Karoline Raundahl Louise Damgaard

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Praktikstedsbeskrivelse Sygeplejestuderende Center for Socialpsykiatri Døgnboligen, Grimstrupvej 101C, 4700 Næstved

Beskrivelse af klinisk undervisningssted Lokalpsykiatri Varde Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Esbjerg Ribe

Velkommen til nye medarbejdere

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Velkommen i Afsnit 3. Pjece til forældre/pårørende.

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Generel klinisk studieplan - Modul 8 Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling M, M-Ambulatoriet

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

DEMENSPOLITIK

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Velkommen til ortopædkirurgisk afdeling. O1 og O2. Slagelse Sygehus, Indgang 50 Se oversigtkortet på bagsiden

Kolding Misbrugscenter

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

9. Opfølgning efter demensudredning

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Organkirurgisk Afdeling Velkommen til Organkirurgisk Sengeafsnit

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Retspsykiatrisk Afsnit P401

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling

Beskrivelse af klinisk undervisningssted Afsnit R1 Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Esbjerg Ribe

Normering i retspsykiatrien

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Medicinsk behandling af depression hos demente

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Demensområdet Svendborg Kommune Årsrapport 2013

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens

Indholdsfortegnelse. Psykiatrisk Afdeling Odense Side 2 af 51 Universitetsfunktion

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Generel klinisk studieplan. Daghospitalet Viborg. Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde

Transkript:

Årsrapport 2010 Den ældrepsykiatriske funktion Sengeafsnit P201 samt teams Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Indholdsfortegnelse 1

Forord Denne årsrapport beskriver den ældrepsykiatriske funktion ved Psykiatrisk Afdeling, Odense omfattende Ældrepsykiatrisk Afsnit 201, Ældrepsykiatrisk Team og Akutteam for demente med psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser. Den indeholder en beskrivelse af, hvilke opgaver de enkelte teams og afsnittet varetager, idet vi ønsker at tilbyde undersøgelse, diagnostik og behandling af høj kvalitet efter de nyeste forskningsresultater og viden på området. Med rapporten håber vi at kunne give samarbejdspartnere og interessenter en beskrivelse af organisation, patientbehandling, forskningsaktivitet og andre aktiviteter i 2010. I året har der været betydelige reduktioner af personalenormeringerne på grund af budgettilpasning på Psykiatrisk Afdeling. Dette har betydet, at der er færre på arbejde i afsnit P 201 og antallet af patienter pr. medarbejder er øget betydeligt i de ambulante teams, hvor sygeplejerskerne nu også arbejder i afsnit P201 i weekenden, foruden at der er sket en reduktion i lægenormeringen i de ambulante teams. Funktionen er organiseret under Psykiatrisk Afdeling, Odense med en specialeansvarlig overlæge, Annette Lolk og afdelingssygeplerske Birgitte Bjørnskov, der begge refererer til afdelingsledelsen. Vi håber, at rapporten vil blive læst med interesse. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Birgitte Bjørnskov Afdelingssygeplejerske Overlæge Annette Lolk og afdelingssygeplejerske Birgitte Bjørnskov 2

Ældrepsykiatrisk afsnit P201 Afsnittets fysiske rammer Afsnittet er et åbent afsnit med 16 enestuer, hvoraf en stue er udstyret med loftslift. Der er samtalerum og et konferencerum, hvor der afholdes samtaler og møder. I afsnittet forefindes ADL køkken (et køkken til afprøvning af patienters daglige aktiviteter), træningslokale, en spisestue og en dagligstue. Desuden er der flere nicher. Udendørsarealet består af en have, som er delvis skærmet. Her forefindes en sansegynge. Afsnittet har desuden rådighed over en kolonihave i umiddelbar nærhed. Personalet Sengeafsnittet ledes af afdelingssygeplejerske Birgitte Bjørnskov og specialeansvarlig overlæge Annette Lolk. Plejepersonalet består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter/plejere Derudover er der tilknyttet læger i uddannelsesstillinger (klinisk basisuddannelse, introduktionsstilling og hoveduddannelsesstilling i psykiatri), ergoterapeut, socialrådgiver, sekretærer og serviceassistenter. Målgruppe for P201 I afsnittet indlægges patienter, der er 70 år eller ældre med psykiatrisk sygdom, hvor der er behov for undersøgelse og behandling under indlæggelse. Der modtages primært patienter, der lider af depression eller mani (affektiv lidelse), kroniske psykoser og demens med svært behandlelige psykiatriske symptomer eller adfærdsforstyrrelser. Yngre demente, der har behov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling modtages på P201 efter nærmere aftale. Ved behov for indlæggelse i lukket afsnit indlægges patienten på et af de lukkede afsnit og overflyttes til P201, så snart tilstanden tillader det. Afsnittet modtager primært patienter bosiddende i Odense, Kerteminde og Nyborg kommuner. Patienter fra Svendborg-, Langeland-, Ærø-, Fåborg-Midtfyn-området indlægges primært i Psykiatrisk Afdeling, Svendborg, men kan indlægges efter nærmere aftale, såfremt det drejer sig om en kompliceret ældrepsykiatrisk patient (diagnostisk eller behandlingsmæssigt), idet afsnittet har regionsfunktion indenfor ældrepsykiatri. Det vil sige patienter fra hele region Syddanmark kan under nævnte særlige omstændigheder indlægges i Odense. Udredning og behandling Mange af patienterne bliver indlagt akut via den psykiatriske skadestue, hvor der optages journal. Ved ikke akutte indlæggelser optages der journal i afsnittet. Der planlægges undersøgelser herunder blodprøver og EKG og patienterne observeres af plejepersonalet. De pårørende indkaldes til en lægesamtale i løbet af den første uge med henblik på at uddybe sygehistorien for at kunne stille den korrekte diagnose og planlægge den videre behandling. Den ældrepsykiatriske patient har ofte komplicerede somatiske sygdomme, hvorfor der foretages relevante undersøgelser herunder tilsyn fra andre afdelinger på Odense Universitetshospital. Psykofarmaka er væsentlig ved behandlingen af de ældres psykiske sygdomme og foregår efter afdelingens generelle instrukser for behandling under hensyntagen til, at ældre patienter ofte fejler flere sygdomme og dermed får flere forskellige slags medicin og er i øget risiko for bivirkninger. Der indberettes til det nationale indikatorprojekt (NIP) for skizofreni. De uddannelsessøgende lægers arbejde superviseres af overlægen bl.a på afsnittets to ugentlige tværfaglige konferencer. De øvrige hverdage holdes kortere konferencer, og der er en ugentlig fælleskonference med de ambulante teams. Der stiles mod, at alle patienter får en kontaktlæge, hvilket vil sige, at patienten har tilknyttet en fast læge, hvilket dog ikke altid er muligt p.g.a. vagter og kurser. Der planlægges samtaler med kontaktlægen og de pårørende vil kunne deltage ved behov. Pleje og omsorg Alle patienter får to faste kontaktpersoner. Plejepersonalet sørger for observationer af patientens symptomer og hjælp til pleje og omsorg. Plejepersonalets daglige arbejde tager udgangspunkt i miljøterapi, kognitiv terapi, skærmning og socialpædagogiske tilgange, som tilpasses den enkelte patient. Aktiviteter for patienterne Der er tilbud om gymnastik et par gange om ugen, bagegruppe, gåtur til kolonihaven, samt individuelle tilbud af forskellig art. 3

Ældrepsykiatrisk afsnit 201 Hospitalspræsten kommer fast i afsnittet hver 3. uge. Derudover er der mulighed for hjemmebesøg med ergoterapeut for at vurdere funktionsniveau samt for besøg på dagcenter eller lignende. Socialrådgiveren har mulighed for rådgivning af patient- og pårørende f.eks. ved behov for boligskift eller andre sociale problemstillinger. Afsnittet har 2 kliniske vejledere og 7 praktikvejledere. Ligeledes modtager afsnittet medicinstuderende i praktikantophold. Supervision og efteruddannelse af plejepersonale I afsnit P201 har der været afholdt supervision 4 gange i efteråret ved ekstern psykolog. 11 medarbejdere har nu gennemført den kognitive grunduddannelse for sundhedspersonale. En medarbejder har færdiggjort klinisk vejleder uddannelsen. En medarbejder har været på uddannelse i hjælpemidler til bariatriske patienter. To medarbejdere har deltaget i Demensdagene. To medarbejdere fra afsnittet har fået genopfrisket konflikthåndteringskurset. En medarbejder har deltaget i undervisningsforløb i ernæringsscreening og er nu ressourceperson på området for både afsnit og teams. To medarbejdere har været deltagere i 'vidensdeling på tværs' i gerontopsykiatrien. Der har været afholdt temadag i efteråret, hvor der var undervisning i hjertestop og demens. Emnerne var: Kost, motion og demens ved overlæge Kjeld Andersen. Demens og sang ved social- og sundhedsassistent, Liselotte Duch, som tidligere på året afsluttede sin diplomuddanelse i emnet. Arbejdet i Demensklinikken ved Lone Vasegaard, sygeplejerske i Demensklinikken. Hjertestopundervisning ved læge Jens Tofte. Planlægning af udskrivelse Mange af patienterne har behov for, at udskrivelsen planlægges nøje, hvilket sker ved et tæt samarbejde med pårørende og med mulighed for hjemmebesøg inden udskrivelsen. Selve udskrivelsen planlægges ved en lægesamtale med deltagelse af pårørende. Da en del af patienterne har behov for betydelig støtte fra hjemmeplejen, behov for aktiviteter eller ændrede boligforhold, arrangeres der møde med deltagelse af patienten, pårørende og relevante kommunale samarbejdspartnere med henblik på planlægning af hjælp og støtte efter udskrivelsen. Endvidere planlægges den ambulante opfølgning, der varetages af egen læge, Ældrepsykiatrisk Team eller Distriktspsykiatrisk Team. Andre aktiviteter i P201 Der afholdes tværfaglige konferencer, en ugentlig udviklingskonference med undervisning i relevante emner samt en ugentlig konference med deltagelse af Ældrepsykiatrisk Team. Uddannelse af studerende Afsnittet fungerer som uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende, ergoterapeutstuderende, socialrådgiverstuderende og sekretærelever. Der er afviklet MUS samtaler for hele personalet. Sygeplejestuderende i Afsnit P201 december 2010 4

Ældrepsykiatriske Teams De fysiske rammer De fysiske rammer består af kontorer på 1. sal i ambulatoriebygningen 220. Teamet råder over 4 lægekontorer, 3 kontorer til sygeplejersker og 3 sekretærkontorer. Endvidere er der et konferencerum. Hovedparten af patienterne undersøges og behandles i eget hjem (herunder plejehjem), hvorfor afdelingen har stillet to biler til rådighed for personalet. Enkelte patienter møder ambulant. Personalet Der er to ældrepsykiatriske teams samt et akutteam for demente med psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser. De to ældrepsykiatriske teams er normeret med i alt 4 overlæger, hvoraf en stilling er besat med en læge i uddannelsesstilling, 4 ambulantsygeplejersker, der refererer til afdelingssygeplejersken for P201 og 3 sekretærer. Overlæge Kjeld Andersen har 2 arbejdsdage om måneden i Demensklinik OUH. Akutteam for demente med psykiatriske symptomer eller adfærdsforstyrrelser er normeret med en overlæge, en ambulantsygeplejerske og en lægesekretær på deltid. Overlæge Annette Lolk har 50 % ansættelse i Demensklinik OUH. I forbindelse med besparelserne i afdeling P er den samlede normering af overlæger i den ambulante ældrepsykiatriske funktion reduceret med en overlæge. Fra 1.7.2010 har alle ambulantsygeplejerskerne deltaget i arbejdet i P201, hvor hver sygeplejerske har dagvagt fredag, lørdag og søndag hver 5. uge. Samlet har det medført en væsentlig reduktion i timerne i de ambulante tilbud (21 timer/uge). Overlæge Anne Marie Schmidt er gået på efterløn pr. 1.6.2010 og overlæge Flemming Mørkeberg Nilsson er ophørt pr. 1.12.2010. Overlæge Kirsten Almar er ansat pr. 1.10.2010. Ambulantsygeplejerske Inge-Lise Najbjerg har orlov fra 01.12.2010 til 01.12.2011. Under Inge-Lise Najbjergs orlov er sygeplejerske Lise Clemensen ansat i et vikariat fra 01.12.2010 til 01.12.2011. Overlæge Kjeld Andersen har pr. 01.12.2010 orlov 4 dage om ugen for at være projektleder i i DIPA (Den Integrative Psykiatriske Afdeling). Målgruppe For patienter, bosiddende i Odense, Nyborg og Kerteminde er aldersgrænsen 80 år eller ældre og for patienter, bosiddende i Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Langeland eller Ærø er aldersgrænsen 70 år. For patienter, der har en demenssygdom, er aldersgrænsen i hele området 65 år. I de ældrepsykiatriske teams diagnosticeres og behandles primært depressioner, manier, paranoide psykoser og psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser hos demente. Behandlingen er ambulant og tværfaglig ved samarbejde med praktiserende læge samt de kommunale demenskoordinatorer, personale (dels i hjemmeplejen, dels på plejecentre) i en såkaldt shared care model. Det vil sige, at de enkelte dele i ofte komplicerede problemstillinger (både fysisk og psykisk sygdom kombineret med sociale og plejemæssige behov) er uddelegeret mellem de ældrepsykiatriske teams, egen læge, hjemmehjælp/-pleje, demenskoordinator, personale på plejecenter m.fl. for at sikre, at alle aspekter bliver behandlet og overlap undgås. Akutteamet startede som et projekt i 2008 og har kun Odense, Nyborg og Kerteminde som optageområde. Sædvanligvis kan patienten højst være tilknyttet teamet i ½ år og skal da enten afsluttes til egen læge eller til det Ældrepsykiatriske Team. Der er søgt om satspuljemidler med henblik på en udvidelse af optageområdet, men der er desværre ikke bevilget midler hertil. Udredning og behandling Patienter til såvel Ældrepsykiatrisk Team som Akutteam for demente med psykiatriske symptomer eller adfærdsforstyrrelser skal være henvist af egen læge. Ved det første besøg deltager en overlæge og en ambulantsygeplejerske. Pårørende og relevant plejepersonale forventes at deltage, såfremt patienten accepterer det. For patienter med demens skal kommunens demenskoordinator være inddraget. I forbindelse med første besøg laves en behandlingsplan, der sendes til egen læge. Der iværksættes relevant psykofarmakologisk behandling og gives råd vedr. pleje. 5

Ældrepsykiatriske Teams Der planlægges opfølgende besøg ved sygeplejerske og/eller overlæge. Som i sengeafsnittet sker den medicinske behandling efter afdelingens generelle instrukser for behandling af psykiatriske sygdomme. Supervision af kommunalt plejepersonale Ambulantsygeplejerskerne kan give supervision til plejepersonalet vedr. patienter, der er i behandling i teamet. Det kan f.eks. dreje sig om patienter med sjældnere forekommende demenslidelser (dement patient uden sprog) eller skizofrene ældre patienter på plejehjem, hvilket kan give særlige plejeproblemstillinger. Plejepersonalet, der har med den pågældende patient at gøre, samles, problemstillingerne drøftes og der undervises. En supervision varer sædvanligvis 2½ time. Der har været afholdt 40 antal supervisioner. De Ældrepsykiatriske Teams varetager også efterbehandling af patienter, der har været indlagt på P201 og som er inden for målgruppen. Når patienten afsluttes til egen læge, sendes der ambulant udskrivningsbrev eller afslutningsnotat. Personale fra de Ældrepsykiatriske Teams 6

Behandlede patienter i 2009 og 2010 7

Andre aktiviteter Ud over det daglige kliniske arbejde, hvor hovedvægten lægges, har Den Ældrepsykiatriske Funktion en række opgaver over for patienter, pårørende, kommuner og samarbejdspartnere i videste forstand samt uddannelsesforpligtigelser. Pårørendeundervisning Der har været arrangeret 3 kurser (4 aftener a 2,5 time) for pårørende til patienter med demens i samarbejde med Demensklinikken OUH. Underviserne har været ambulantsygeplejerskerne Marianne Lundsgaard og Jørgen Bruntse samt overlæge Annette Lolk. Der har deltaget ca. 120 personer i alt. Der har været afholdt et kursus (4 aftener a 2,5 time) for pårørende om depression hos ældre, hvor ambulantsygeplejerske Ingrid Møller, overlæge Kjeld Andersen og socialrådgiver Ulla Hald har stået for undervisningen. Teamets mulighed for både at varetage psykofarmakologisk behandling og vejledning vedr. plejen er helt essentiel. Antallet af demente patienter vil stige betydeligt i de kommende år på grund af en stigende ældrebefolkning. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil antallet af demente i Kerteminde, Nyborg og Odense øges med 30 % (3.466 i år 2009 til 4.495 i år 2020) i løbet af det næste tiår. Det vil medføre, at der vil være behov for udvidelse af akutteamet for at klare det stigende behov for ambulant behandling, både i forhold til det nuværende optageområde men også i forhold til at kunne tilbyde et ambulant tilbud på samme niveau i resten af hovedfunktionen'. Hele rapporten kan findes på http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm272891. Teamet fortsætter, men det har ikke været muligt at få bevilget midler til at udvide teamet til at omfatte kommunerne Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg/Midtfyn. Supervision af ambulantsygeplejerskerne Ambulantsygeplejerskerne i Ældrepsykiatrisk Team og Akutteam for Demente har deltaget 8 gange i supervision med ekstern psykolog. Afslutningsrapport fra Akutteam for demente med psykiatriske symptomer eller adfærdsforstyrrelser Projektet var finansieret af satspuljemidler. Konklusionen var: 'Akutteam for demente patienter med psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser har kunnet behandle flere patienter end planlagt. Det er meget få patienter, som teamet har indlagt på psykiatrisk afdeling. Der er sket et markant fald i forbrug af sengedage på psykiatrisk afdeling af patienter med demens. Det er meget få patienter, der efter ambulant behandling i teamet i højst et halvt år, ikke har kunnet afsluttes til egen læge. Patienternes symptomer er blevet markant reduceret. Der er stor tilfredshed blandt pårørende, basispersonale og demenskoordinatorer. Samarbejdspartnere Alle teams og afsnit har et tæt samarbejde med pårørende, de kommunale hjemmeplejere og plejecentre. Der er et samarbejde med Psykiatrisk Afdeling, Svendborg. Indlagte patienter henvises til relevante somatiske afdelinger. Der er en månedlig fælleskonference på Demensklinikken med deltagelse af læger og sygeplejersker. Konferencen er med til at sikre sammenhæng i patientforløbene. Undervisningsopgaver Sygeplejersker Marianne Lyngholm (ML) og Ingelise Najberg (ILN) har undervist social- og sundhedsassistener i ældre og medicin den 3.6. ML har været klinisk vejleder for en sygeplejerskestuderende (15.9.-12/11) Læger Overlægerne Kjeld Andersen (KA) og Annette Lolk (AL) deltager i den formaliserede studenterundervisning på Syddansk Universitet som kliniske lektorer og ved eksamen. De er ligeledes vejledere på lægestuderendes prægraduate forskningsopgaver. 8

Andre aktiviteter Overlægerne Flemming Nilsson (FN) og KA er kursusledere for teoretisk kursus i ældrepsykiatri, som alle læger i hoveduddannelsesforløb i psykiatri skal deltage i. FN, AL og KA underviser på kurset. Der er to årlige kurser á 3 dage. Overlæge Karen Marie Olsen (KMO) har undervist i ældrepsykiatri på psykiatri-temadag for yngre læger KBU (klinisk basis uddannelse) den 4.5 og 16.11. AL har undervist på pårørendekursus arrangeret af Alzheimerforeningen den 17.3. AL har undervist i demens ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Summer School d. 25.8.Rigshospitalet, København. KA har undervist om demens på temadag for lægesekretærer januar 2010. KA har undervist om motion, kost og demens på temadag for P201. AL har undervist praktiserende læger i udredning og behandling af demens arrangeret af Lundbeck den 25.10 Nyborg og 1.11 i Odense. AL har undervist om demens for Alzheimerforeningen den 26.10 i Middelfart og den 3.11. i Svendborg. AL og KA har undervist på Lægedage 2010 i Bellacentret i Gerontopsykiatriens 5 D'er' den 17.11. Interesssegruppe 4.2.2010. KMO, KA, AL og FMN deltog. Demenssymposium for Region Syddanmark, arrangeret af Novartis den 4.3.. KMO, KA, AL, og FMN. AL var mødeleder. Deltaget i og været symposieledere for symposiet 'Udfordringer i Gerontopsykiatri' ved Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde 11.- 13.3. i Helsingør. KA og AL. 11. internationale Springfield Symposium 24.-27.3 i Geneve. KMO, KA, FMN og AL. Tema om ældre og selvmordsforebyggelse 31.5. KMO. Al har deltaget i paneldebat ved mødet Sorg og glæde i anledning af Rådgivnings- og kontaktcentrets 10 års jubilæum den 28.9. Netværkskonference for sundhedsfagligt personale i demensenheder, arrangeret af National Videnscenter for Demens 13.10. FMN, KA, KMO, Kirsten Almar (KIA) og AL. AL har deltaget i planlægningen af konferencen. Deltaget i Lundbeck symposium og ældrepsykiatrisk interessegruppes møde om demens 28.-29.10 i København. AL og KA. Deltaget i psykiatriens forskningdag den 24.11. KA og AL. Fokus på frontallapperne. Kursus arrangeret af Nationalt Videnscenter for Demens 26.11. i København. AL. Deltaget og medvirket i planlægning af 2 netværksmøder i den fynske samarbejdsmodel. AL. Deltagelse i kurser og møder Ambulantsygeplejerskerne Regionsmøder om Vidensdeling på tværs i gerontopsykiatrien den 13.1 og 8.2. Jørgen Bruntse (JB). Demenssymposium for Region Syddanmark den 4.3. Alle deltog. Møde om magtanvendelse ifølge serviceloven arrangeret af Servicestyrelsen den 21.4. JB. Deltagelse i Demensdagene 2010 3-4.5. JB og Ingrid Møller (IM). Deltaget i 2 netværksmøder i den fynske samarbejdsmodel for demens. JB, IM, ML, ILN og Marianne Lyngholm (MLY). Kursus i konflikthåndtering og tvang i praksis den 10.5. Alle deltog. Netværkskonference for sundhedsfagligt personale i demensenheder arrangeret af Nationalt Videnscenter for Demens. 13.10. JB, IM, ML, ILN og MLY. Vejlederkursus 25-26.11. MLY. Kognitivt kursus. ILN. Igangværende kvalitetssikringsprojekter Diagnostik og behandling af adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer ved demens. Systematisk registrering af symptomer ud fra The Neuropsychiatric Inventory (NPI) skala. Registrering sker før og efter behandling i henhold til gældende standarder, og forløbene valideres under afholdelse af regelmæssige audit af patientjournaler. Behandling af unipolar depression i ambulant gerontopsykiatrisk regi. Et kvalitetssikringsprojekt. Et projekt, hvor der registreres symptomer og sværhedsgrad af depression før og efter opstart af behandling ved hjælp af rating-skalaer. Forløbene vurderes løbende i lighed med ovennævnte projekt. Læger Symposium om delir arrangeret af Ældrepsykiatrisk 9

Andre aktiviteter Publikationer Andersen K., Lolk A., Martinussen T og Kragh-Sørense P. Very mild to servere dementia and mortality. A 14.-years follow-up. The Odense Study. Dement Geriatr Cogn Disord 2010;29; 61-67. Nielsen B, Nielsen AS, Lolk A., Andersen K. Elderly alcoholics in outpatient treatment. Dan Med Bull 2010; 57:A4209. Dam H., Bendsen B.b., Jakobsen K., Larsen B.B., Nilsson F.M., Pedersen A.G., Kessing L.V. Large differences in treatment of depression between departsments of psychiatry. Ugeskr Laeger 2010; 172:3183-7. Lolk A. Demens og andre organiske tilstand. Kapitel i Basisbog i psykiatri. Munksgaard 2010. Øvrige forskningsaktiviteter Ud over tidligere nævnte kvalitetssikringsprojekter har overlægerne Kjeld Andersen og Annette Lolk i flere år deltaget i befolkningsundersøgelsen Demenssygdomme blandt ældre. Odense Undersøgelsen, som har dannet basis for en række publikationer i internationale og nationale tidsskrifter. Igennem årene har deltagelse i sådanne undersøgelser desuden resulteret i et samarbejde med en række nationale og internationale samarbejdspartnere, bl.a. prof. Torben Martinussen, Forskningsenheden for Biostatistik, Syddansk Universitet og prof. Anders Green, Klinisk Epidemiologi, Syddansk Universitet, samt prof. Albert Hofman, Department of Biostatistics and Epidemiology, Erasmus University, Rotterdam, Holland og Lenore J. Launer, leder af Neuroepidemiology Section, National Institute of Aging, USA. Foredrag Ved Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde 2010. 11.-13.3.10 i Helsingør: KA: Nye udfordringer i gerontopsykiatrien. Foredrag om demens og dødelighed. Ved samme årsmøde foredrag ved AL: Ambulant behandling i et udadgående ældrepsykiatrisk team for demente med psykiatriske symptomer eller adfærdsforstyrrelser. KA: Kost, motion og demens. Demensdagene 2010 i Bellacentret 3.-4.5.10. KA: Foredrag om demens. Nye indsigter i psykiatrien. Folkeuniversitet Odense 14.4 og kolding 24.11. AL: Regionssamarbejde. Foredrag i anledning af Rådgivnings- og Kontaktcentrets 10 års jubilæum den 30.9. Odense. AL: Psykofarmakologisk behandling af adfærdsforstyrrelser. Symposium arrangeret af Lundbeck 28.10. KA: Depression hos ældre. Del af den offentlige foredragsrække ved Psykiatrisk Afdeling, Odense den 07.9. Diverse Deltagelse i fjernsynudsendelse TV2/Fyn+. Fod på Livet med Signe Ryge. Interview om Alzheimers sygdom og frontotemporal demens den 26.1. og 2.2. AL. Medlem af arbejdsgruppen i det Nationale Indikator Projekt (NIP) for depression. AL. Medlem af styregruppen for Danish University Antidepressant Group (DUAG) AL. Medlem af referencegruppen for Nationalt Videnscenter for Demens som repræsentant for Region Syddanmark. AL. Medlem af bestyrelsen for Dansk Psykiatrisk Selskab. AL - indtil marts 2010. Medlem af etisk udvalg under Dansk Psykiatrisk Selskab fra juni 2010. AL. Medlem af årsmødeudvalg under Dansk Psykiatrisk Selskab. AL. Medlem af arbejdsgruppe, der reviderer dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog om psykiatriens kerneopgaver og udfordringer. AL. Fra 2008 formand for styregruppen for Samarbejdsmodellen for Demens på Fyn AL. Deltager i arbejdsgruppe for Regional Samarbejdsaftale for demens og retningslinier for demensudredning i Region Syddanmark. AL. Sagkyndig speciallægekonsulent i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. AL. 10

Ny overlæge 2011 Ny overlæge i Gerontopsykiatrisk Team, John Teilmann Larsen - ansat 01.01.2011. John Teilmann Larsen er speciallæge i psykiatri og klinisk farmakologi, ph.d. 11

12

Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C www.psykiatrienisyddanmark.dk regionsyddanmark.dk 22148 - juni 2011 - Layout: Karen Lohmann, lægesekretær