Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal være nærværende og sikre sig at de nødvendige informationer modtages og videregives. Det pædagogiske personale skal være indlevende og kunne rumme barnets følelser i denne stund. Den der kender barnet tager så vidt muligt imod det. Det er rart at aflevere sit barn til en voksen som viser interesse og byder en velkommen. Ved bordet skal der som udgangspunkt kun sidde en/to voksne. Resten af personalet er på gulvet og er igangsættere af forskellige aktiviteter, det skal være aktiviteter som er inviterende til børn der lige er kommet. Det er vigtigt at der skabes en afslappende og rolig atmosfære. Der må gerne være stille musik. Mellemgangen kan evt. tages i brug til de lidt vildere lege. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op. Afhentning Det er vigtigt at der videreformidles hvilke børn der er tilbage og fortælle hvis der er særlige beskeder, som skal gives til forældrene inden personalet går hjem. Er der sket noget i løbet af dagen, som er ekstra vigtigt for forældrene at vide skal man ringe hjem til forældrene så de er informeret inden de henter deres barn. Det er vigtigt at personalet er i stand til at give forældrene tryghed, ved at vi ved hvordan barnets dag har været. Personalet skriver i stuens dagbog hver dag så forældrene har mulighed for at få daglig orientering om deres barns dag. De børn som bliver hentet omkring lukketid skal have en følelse af at være i fokus fra en voksen. Når barnet forlader Harmonien er det vigtigt at den voksne tager afsked med barnet på en rar måde, hvor der bliver vinket og sagt farvel. I tilfælde hvor barnet har slået sig og vi vurderer at det ikke er alvorligt men hvor det godt kan se slemt ud vil vi ringe hjem og informere forældrene for at give dem mulighed for at de kan hente barnet, men også for at undgå at forældrene bliver ubehageligt overrasket når der kommer for at hente deres barn. 2) Serviceniveau/kvalitetsniveau for kerneydelse: Aflevering og afhentning: Mødet med barnet: Vi siger godmorgen og velkommen til barnet og siger barnets navn. Spørge ind til om de har haft en god nat og morgen. Smiler eller nikker, så man viser forældrene at man har set at de er kommet. Man er nærværende ved at har fokus på det der sker lige nu. Man er positivt indstillet på det man skal, hvilket er at byde børnene velkommen. 1
Aktiviteter kan være historie læsning, stille musik, og andre aktiviteter på gulvet alt efter behov. Vi vil tage aflevering og afhentning op på et personalemøde, så alle er informeret. Vi vil fremlægge det med eksempler og gode historier fra hverdagen. Måltid Måltidet er et pædagogisk redskab hvorigennem vi styrker børnenes færdigheder i Harmonien. Måltidet er et pædagogisk middel blandt mange til at skabe fællesskab og sammenhæng i børnenes hverdag. Det er også et pædagogisk middel til at støtte barnets selvværd og selvhjulpenhed. Under måltidet er det vigtigt at vi arbejder under harmoniens værdier: Omsorg, indlevelse, respekt, positiv atmosfære. Netop fordi måltidet skaber fællesskab finder vi det afgørende at børnene bliver anerkendt og inddraget i processen omkring måltidet. Det betyder blandt andet at respektere, hvad det enkelte barn vælger at spise. Derfor er det vigtigt at kosten er sund, nærende og varieret. 2) Serviceniveau/kvalitetniveau for kerneydelse For at realiserer vores værdier har vi valgt, at børnene skal være med i hele processen omkring måltidet. Dette ved, at de er med til at dække bord, hente rullevogn, selv øse op osv. De sørger også selv for, at de har de ting de skal bruge, f.eks. at de har en kop, og har de glemt den henter de den selv når de bliver tørstige. Hvis de spilder, henter børnene også selv papir og får tørret op. De voksne er med i hele processen som vejledere. Vi lægger vægt på at de voksnes roller er klare og fordelt inden måltidet går i gang. Dette ved at en voksen står for håndvask, en er ansvarlig for rullevognen og den sidste voksne er ansvarlig for resten af børnene på stuen. I børnehaven har vi valgt at lave bordgrupper, så børnene ved hvor deres plads er ved måltidet. Dette giver børnene en forudsigelighed og tryghed. Samtidig er det med til at danne nye relationer børnene imellem. Ved frugt tid har vi også børnene med i processen. De er med til at skære frugten. Dette er udviklende for børnenes finmotoriske sanser. Det er også styrkende for deres selvværd, da de oplever at blive bedre for hver gang de er med. For at realisere dette har vi udarbejdet et arbejdspapir med rollefordeling/ansvarsfordeling for de voksne, som beskriver hvad der skal til for at kunne opfylde Harmoniens værdier. Måltidet vil blive taget op på personalemøder hvor vi evaluere. Hver stue vil på skift komme med en historiefortælling om hvordan de arbejder med måltidet. Legeplads: Vi ser legepladsen som et pædagogisk rum, hvor der kan være et samspil mellem den frie leg, de igangsatte aktiviteter, mødet på tværs af aldersgrupper og udelivet. Hvordan kan man bruge legepladsen så den bliver udnyttet bedst muligt. 2
2) Serviceniveau/kvalitetsniveau for kerneydelse Hvad skal der til: Gør dig nogle overvejelser omkring for eksempel regnvejr, er det for børnenes skyld de ikke kommer ud, eller er det fordi du ikke vil være våd. Har de regntøj med er der masser af muligheder på legepladsen. Mudderbad, fuld fart på rutschebanen, hulebygning, tænk selv videre. Tal højt, hvilke muligheder ser du og fortæl alle du møder om dine gode idéer. På legepladsen er det vigtigt at være på og til stede. Ligesom i andre aktiviteter skal personalet ikke blot være observatører igennem længere tid mens børnene leger, ligesom opmærksomheden primært skal rettes mod børnenes behov for personalets deltagelse, tilstedeværelse og nærvær. Personalet skal både inden og mens man er på legepladsen overveje hvilken rolle de har i forhold til pædagogiske tiltag og være igangsættende i pædagogiske aktiviteter: Hvad skal man lave på legepladsen, og hvem skal lave det. Aftal på forhånd hvad du eller i skal lave på legepladsen og tænk over hvilken rolle du vælger. Sørg for at alle har en rolle. Hvilke redskaber skal du bruge før at din aktivitet bliver vellykket. Det er i orden at fordybe sig forudsat fordybelsen sker i børnene, og være tydelig overfor sine kolleger om at de tager ad hoc opgaverne f.eks. toiletbesøg i fordybelsesperioden. Med mindre der er en omsorgsmæssig begrundelse for at handle anderledes (f.eks. børn der ikke er klar til at komme på legepladsen p.g.a. f.eks. fortsat sovning/spisning) er det det faste personale der går på legepladsen og evt. vikarer der lukker stuen af om eftermiddagen. Leg: Børnene som igangsættere. Når børnene starter lege sammen i forskellige sociale relationer, giver det et godt udgangspunkt for os som personale til at se hvor de står og går i deres udvikling. Legen er et godt rum for os hvor vi kan se hvad de har fået ud af forskellige ture og oplevelser. Børnene gennemleger forskellige situationer de har været i og her kan vi se om de har fået det ud af det som vi havde forventet i en given kontekst. Har man for eksempel erfaret at hvis man skærer en regnorm over i to dele, så er det kun den ene del der lever videre og at den anden del dør, giver det dem et erfaringsgrundlag som de kan tage med til andre situationer. Så de derved lærer af det og måske ikke næste gang deler alle regnormene de møder i to, men at de tænker tilbage på at deres handling ikke er uden konsekvenser. Legen kan også bruges til at måle om det vi siger til dem for eksempel i forbindelse med konfliktløsning, er noget de tager til sig og bruger når konflikterne opstår og der ikke er en voksen der griber ind. 2) Serviceniveau/kvalitetniveau for kerneydelse Det at der i forhold til børnenes leg i institutionen hele tiden er personale omkring dem ser vi som noget positivt, da vi dermed ud fra den pædagogiske ekspertise ser det enkelte barn(individet) i legen og dets relationer med de 3
andre børn, og kan styrke dets behov og udviklingstrin, ved at være til stede og deltagende i legens opbygning for at tilgodese at det enkelte barn får en positiv rolle i legen og relationerne. Uden at ville forstyrre børnene i alle facetter af deres legerelationer, men være til rådighed så kontakten barn/voksen er synlig. Når børnene er igangsættere er det vigtigt at se på legen, da dette kan give os et fint billede af, hvilke roller barnet påtager sig. Det er vigtigt at støtte disse lege, og støtte op omkring at det ikke altid er de samme der er baby, far, mor eller familiens hund- har den et kødben? Og hvem har i givet fald taget det? Det pædagogiske personale hjælper med at sætte ord på barnets følelser og handlinger, med mål for at synliggøre barnets ressourcer. Sovning: Vuggestuebørn: Med nye børn er det vigtigt at følge deres søvnrytme indtil vi i samarbejde med forældrene aftaler at ændre dette mønster enten på vores eller forældrenes foranledning. Når de nye børn skal starte med at sove i institutionen, kan forældrene være med i putteritualet, forudsat dette kan overføre tryghed til barnet i forhold til at acceptere og vænne sig til den nye situation. Dermed kan vi observere hvilke ritualer forældre og barn har, og evt. bruge nogle af disse når vi selv står med opgaven. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at ritualerne ikke nødvendigvis er påkrævne i relationen mellem barn/personale, da der ikke er grund til at vænne barnet til særlige tiltag som ikke er nødvendige, da de både kan være tidskrævende samt over tid skal aflægges igen med hvad det indebærer af afvænningsproblematik. Det er vigtigt at personalet er opmærksomt på egne begrænsninger i forhold til børn der er utrygge ved at falde i søvn og dermed f.eks. kede af det det kræver overskud at overføre tryghed til barnet, og man skal derfor kunne bede om vejledning hos en kollega, hvis man er i en situation man ikke magter. Vi skal i vuggestuen i god tid arbejde hen mod, at alle børn har aflagt deres middagssøvn før de starter i børnehaven, da der her ikke er oplagt mulighed for at sove til middag, og overgangen bliver for svær, hvis den sker fra den ene dag til den anden. Alternativ hvis barnet stadig har stort behov for at sove må vuggestuen arbejde med at afkorte søvnperioden, og der må så i en overgangsperiode laves aftale mellem vuggestue/børnehave om at barnet stadig kan sove i vuggestuen. Dette kan dog kun ske i et begrænset omfang, da heller ikke vuggestuen heller ikke altid har rådighed over sovepladser til børnehavebørn. Uanset om det er aflæggelse eller afkortning af middagssøvn skal dette naturligvis ske i samarbejde med forældrene, hvor vi er åbne overfor deres ønsker, men samtidig er ærlige omkring mulighederne og disses begrænsninger. 4
Forældresamarbejde: Vores forældresamarbejde skal bygge på tillid og åbenhed. Forældrene skal føle sig trygge ved at færdes i institutionen, og opleve at der bliver draget omsorg for deres børns og egne behov. Det vil vi gøre ved at sikre at forældrene inddrages i det daglige arbejde omkring barnet, og oplever at have indflydelse herpå. Det er vigtigt at forældrene forstår har indsigt i vores virksomhedsplan, læreplan og har forståelse for vores pædagogiske praksis, samt institutionens ressourcer og rammer. 2) Serviceniveau/kvalitetsniveau for kerneydelse: Det gode forældresamarbejde kræver en tæt dialog og der skal derfor skabes tid og rum for denne dialog. Ud over den daglige kontakt mellem det pædagogiske personale og forældrene er det Nødvendigt med en høj grad af dialog og informationsudveksling. Det kan være dialog og information om det enkelte barns trivsel og behov, som bl.a. kan tilgodeses ved et nødvendigt antal forældresamtaler. For at sikre at hele forældregruppen kan have indflydelse og indsigt i institutionens virke, forventes det, at der afholdes et nødvendigt antal forældremøder i løbet af året. Alle forældre skal hver dag mødes af en personale morgen og eftermiddag, som giver sig tid til at udveksle de daglige informationer om barnet. Det betyder, at alle personaler, skal sikre sig, at hver enkelt forældre er blevet mødt eller taget i mod af en personale. Behovet for samtale og dialog ved afhentning og aflevering kan selvfølgelig variere fra dag til dag. Men forældrene skal vide, at de har muligheden og tilbudet for dialogen. Det er personalets pligt og ansvar, at dialogen finder sted. Det er personalets ansvar at sørge for daglig informationsudveksling om de daglige aktiviteter og pædagogiske tiltag via stuens dagbog og nyhedsbreve. Det er ledelsens ansvar at informere forældrene om større tiltag og andre vigtige oplysninger for hele huset. I det daglige og til bestyrelses- og forældremøder, er det vigtigt at alle forældre føler sig hørt. At de bliver mødt med respekt og anerkendelse om de ønsker og behov, som de kunne have. Og at de bliver delagtiggjort i de muligheder og ressourcer, som vi har i Harmonien via hjemmeside, mødereferater, mails og nyhedsbreve. Indkøring: Indkøringsprocessen skal være tryg for både børn og forældre. Der skal være mulighed for fleksibilitet og informationsudveksling. Institutionen skal opleves som åben og imødekommende overfor barn og forældres behov. 5
Forældrene skal opleve indkøringsprocessen som tilfredsstillende. Dette ved at der gives tilstrækkelig og relevant information om institutionen til forældre og at der ligeledes gives tilstrækkelig information om barnet til det pædagogiske personale. Målet er at barnet efter indkøring falder til i institutionen. 2) Serviceniveau/kvalitetniveau for kerneydelse - En voksen fra stuen vælges som primær voksen, og denne varetager indkøringen af barnet, og skaber den føste kontakt til forældrene. - Der aftales hjemmebesøg/forventningssamtale. - Inden barnets første dag, gøres der klar til barnet på stuen. - Den primære voksen aftaler med forældre hvordan indkøringen skal forløbe, i forhold til deres muligheder, ønsker og behov. - Efter den egentlige indkøring fortsætter den nære kontakt med informationsudveksling mellem primærvoksen og forældre. En mere detaljeret liste for indkøringsproceduren findes i institutionenforældre der er anvist plads i institutionen, introduceres omhyggeligt i institutionens dagligdag og virke. Forældrene bliver vist rundt og får udleveret virksomhedsplan, der fortæller om vores målsætninger, pædagogisk praksis, forældrebestyrelsens arbejde og kompetencer samt praktiske oplysninger. Forældrene informeres om institutionens tanker om indkøring og efterfølgende samarbejde, og på hvilken måde det forventes at forløbe. Vi tager på hjemmebesøg for at forældrene, sammen med barnet, i trygge rammer møder den pædagog der forestår indkøringen, og modtager relevant information. Den dag barnet starter vises barn og forældre tilrette i institutionen og barnet introduceres til stuen, hele huset, personalet samt de børn som vil være omkring barnet. Forældrene tilbydes at blive i institutionen indtil de føler at barnet er tryg ved de nye omgivelser. Hele indkøringen tilpasses efter forældrenes behov og ønsker, og institutionens muligheder, så der i fællesskab kan skabes tryghed. Efter indkøringen fortsætter den tætte kontakt mellem voksen og forældre. For at kunne nå vores mål i forhold til vores mål i forhold til indkøring, går vi frem efter følgende indkøringsprocedure.. 6