Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Opfølgning på de nationale resultatmål... 7 Adgang til data... 9 Foto: Ulrik Jantzen/ Das Büro Muligheder for brug af testresultaterne... 13 Grafisk tilrettelægger: Kommunikationssekretariatet ISBN: 978-87-603-3025-4 Undervisningsministeriet, 2015 Nyt profilområde i de nationale test i matematik på 3. klassetrin Vær opmærksom på, at der i forbindelse med den obligatoriske testrunde i skoleåret 2015/16 introduceres et nyt profilområde i testen i matematik på 3. klassetrin. Det nye profilområde hedder statistik og sandsynlighed og erstatter profilområdet matematik i anvendelse. I Fælles Mål udgør statistik og sandsynlighed et selvstændigt kompetenceområde, mens matematik i anvendelse i stedet indgår på tværs af forskellige områder. Derfor ændres profilområdet for at sikre bedre overensstemmelse mellem testens indhold og målene for undervisningen i matematik. Testen i matematik i 3. klasse består således af profilområderne tal og algebra, geometri og statistik og sandsynlighed. De normbaserede resultater i matematik i 3. klasse kan først ses i testsystemet forud for fraværsafviklingen i maj 2016. Dette skyldes, at resultaterne først kan beregnes, når et stort og repræsentativt antal elever har taget testen med det nye profilområde. De kriteriebaserede tilbagemeldinger vil først kunne tilgås forud for de frivillige test i efteråret 2016. 2 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner 3 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Om vejledningen Kort om testene De nationale test er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Testene er adaptive og tilpasser sig elevens niveau. Hvis eleven svarer rigderne for at offentliggøre og udveksle testresultater fra de nationale test. Læs mere om de nationale test og de gældende regler i folkeskoleloven på: http://uvm.dk/nationaletest Denne vejledning er målrettet kommunale forvaltningsfolk og skoleledere i arbejdet med at udvikle kvaliteten på skolerne på baggrund af resultater fra de nationale test. Materialet består af en beskrivelse af testenes formål og anvendelse samt en række konkrete cases, der belyser arbejdet med testene og mulighetigt på et spørgsmål, bliver næste spørgsmål sværere. Svarer eleven forkert, bliver næste spørgsmål lettere. Testene tester kun områder, som er velegnede til at teste med en it-baseret test. Brug testresultaterne hele året rundt De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne gennemfører de obligatoriske nationale test hvert år fra januar til april. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test. Skolerne kan også vælge at lade eleven gennemføre frivillige test. Der findes desuden to test i dansk som andetsprog, som udelukkende er frivillige test. De frivillige test kan også tages på klassetrinnet over og under det klassetrin, hvor testen er obligatorisk. For eksempel kan en test, der er obligatorisk på 8. klassetrin, anvendes frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin. Tabellen viser, i hvilke fag og på hvilken årgang de nationale test gennemføres. Krydserne viser, på hvilken årgang testene er obligatoriske. De lyse felter viser, på hvilken årgang testene kan tages på frivillig basis. Oversigt over de nationale test Fag og klassetrin 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi Biologi Fysik/Kemi x x x Dansk som andetsprog 4 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Hvad tester de nationale test? Hver test er inddelt i tre profilområder. For eksempel bruges testen i dansk, læsning til at fastslå elevernes faglige niveau inden for profilområderne Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse. Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. Opfølgning på de nationale resultatmål Fag Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Sprogforståelse Tal og algebra Læsning Naturgrundlaget Den levende organisme Energi og energiomsætning Profilområder Afkodning Geometri Ordforråd Kulturgeografi Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser Fænomener, stoffer og materialer Tekstforståelse Matematik i anvendelse* Sprog og sprogbrug At bruge geografien At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder Anvendelser og perspektiver Med folkeskolereformen indføres for første gang nationale mål for elevernes faglige udvikling. Følgende tre ud af i alt fire resultatmål baserer sig på resultater fra de nationale test: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduce res år for år uanset social baggrund. Den normbaserede femtrinsskala (se afsnittet Opgørelse af testresultater ) fastsætter testresultater i forhold til et landsgennemsnit og ikke i forhold til faglige kriterier for, hvornår elever er gode til at læse og regne. For at understøtte skolers og kommuners opfølgning på de nationale resultatmål er der udviklet supplerende kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik. I de kriteriebaserede tilbagemeldinger sammenholdes elevernes resultat med faglige kriterier for, hvad der kendetegner gode læsere, og hvad der kendetegner elever, der er gode til at regne. Den kriteriebaserede skala indeholder seks kategorier, der spænder fra Fremragende præstation til Ikke tilstrækkelig præstation. Skalaen og koblingen til de nationale resultatmål er illustreret herunder: Dansk som andetsprog Sprog og sprogbrug Ordforråd Læseforståelse De kriteriebaserede tilbagemeldinger i de nationale test set i forhold til de nationale resultatmål Niveauer Nationale resultatmål *Se note på s. 3. Fremragende præstation Rigtig god præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Opgørelse af testresultater God præstation Jævn præstation Der gives normbaserede tilbagemeldinger på alle nationale test. Det betyder, at resultater opgøres i forhold til fordelingen af testresultaterne for alle de folkeskoleelever på landsplan, der gennemførte obligatoriske test i 2010. Elevernes resultater vises på en skala fra 1 til 100 og fordeles herefter på en femtrinsskala som illustreret herunder. Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes år for år De normbaserede tilbagemeldinger i de nationale test Elevresultat 1-100 Elevresultat 1-5 91-100 En del over gennemsnittet 66-90 Over gennemsnittet 36-65 Gennemsnittet 11-35 Under gennemsnittet 1-10 En del under gennemsnittet Kommunalforvaltning og skoleleder kan med udgangspunkt i de seks kategorier følge kommunens eller skolens faglige progression og afgøre, om de nationale resultatmål indfries eller ej. Som figuren ovenfor viser, vil elever, der for eksempel scorer fremragende på den kriteriebaserede skala høre til gruppen de allerdygtigste elever. På denne måde kan man med udgangspunkt i de kriteriebaserede tilbagemeldinger afgøre, hvorvidt andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år, som et af resultatmålene foreskriver. Den kriteriebaserede skala er den samme i alle test i matematik og dansk, læsning. Derfor er det også muligt at sammenligne en elevs, klasses eller årgangs testresultater på forskellige klassetrin og derved følge den faglige progression over tid. 6 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner 7 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Et eksempel på de kriterier, der skal være opfyldt, hvis en elev skal opnå tilbagemeldingen fremragende præstation i alle tre profilområder i matematik på 6. klassetrin. Niveau Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse* Adgang til data Fremragende præstation Eleven forventes at kunne gennemføre komplekse beregninger med rationale tal sikkert og at have en talforståelse, der giver et særdeles godt grundlag for fortsat arbejde inden for profilområdet. Eleven forventes at have færdigheder og viden i at benytte geometriske metoder vedrørende flytninger, konstruktioner og geometriske beregninger, der giver et særdeles godt grundlag for fortsat arbejde inden for profilområdet. Eleven forventes at kunne anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer på en måde, der giver et særdeles godt grundlag for fortsat arbejde inden for profilområdet. Testresultater er til rådighed for kommuner og skoler på to platforme: Ledelsesinformationssystemet (LIS) Testsystemet Ledelsesinformationssystemet OBS: Vær opmærksom på, at der med de normbaserede og kriteriebaserede tilbagemeldinger er tale om to forskellige typer resultatvisninger på baggrund af de samme test. De normbaserede resultatvisninger viser elevernes relative dygtighed i forhold til andre elever, mens de kriteriebaserede resultatvisninger angiver, i hvilken grad eleven har nået et bestemt fagligt niveau. Ledelsesinformationssystemet (LIS) indeholder en samling af data, som giver den enkelte skoleleder og kommune mulighed for at udtrække oplysninger om testresultater både på skoleniveau og kommunalt niveau. I LIS er der adgang til de testresultater, der er nødvendige som led i opfølgningen på de nationale resultatmål. Det betyder, at der er adgang til kriteriebaserede resultater for testene i dansk, læsning og matematik. LIS understøtter muligheden for at inddrage resultaterne fra de nationale test i kommunens evalueringsarbejde, herunder i kvalitetsarbejdet og i arbejdet med opfølgningen på de nationale resultatmål. Du kan læse mere om de kriteriebaserede visninger af testresultater på www.uvm.dk/nationaletest Oversigt over de testresultater i dansk, læsning og matematik, der er adgang til i LIS på kommunalt niveau og skoleniveau Niveau Forvaltningen Skolelederen Har adgang til andelen af elever med gode og dårlige resultater samt andelen af de allerdygtigste elever på skole- og kommuneniveau andelen af elever i kommunen på hvert af de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i de enkelte test andelen af elever i kommunen, som er fritaget eller udeblevet fra de enkelte test. andelen af elever med gode og dårlige resultater samt andelen af de allerdygtigste elever på skoleniveau andelen af elever på hvert af de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i de enkelte test på skoleniveau andelen af elever, som er fritaget eller udeblevet fra de enkelte test på skoleniveau. *Se note på s. 3. 8 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner 9 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Eksempler på resultatvisninger fra LIS Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, kommune 100% 80% 25% 60% 20% 15% 73% 40% 81% 84% 79% 70% 69% 75% 10% 67% 73% 71% 71% 74% 20% 5% 0% 0% 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Oversigt over de testresultater, der er adgang til i testsystemet på kommunalt niveau, skoleniveau og lærerniveau Niveau Har adgang til Bemærkninger Forvaltningen skolernes normbaserede testresultater (fag/klassetrin) kommunens normbaserede testresultater (fag/klassetrin) skolernes kriteriebaserede resultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) Kommunens kriteriebaserede resultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) antal elever, der har deltaget i hver test på den enkelte skole og i alt i kommunen testresultater for kommunens skoler, der korrigerer for elevernes sociale baggrund. Kommunalbestyrelsen skal være orienteret om testresultater på skole- og kommuneniveau. Landsgennemsnit Kommune Andel elever, med gode resultater i dansk, læsning, 6. klasse, for kommunens skoler Skole A Skole B 73% 62% Kommunegns. Skolelederen skolens normbaserede testresultater (fag/klassetrin) normbaserede testresultater for de enkelte klasser og elever på skolen skolens kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik for de enkelte klasser og elever på skolen antal elever, der har deltaget i testene på skolen testresultater for skolen, der korrigerer for elevernes sociale baggrund. Skolebestyrelsen vil kunne få oplysninger på skole- og klasseniveau, men ikke på individniveau. Oplysningerne er kun tilgængelige for skolebestyrelsen via skolelederen. Skole C 67% Skole D 83% Skole E 79% Læreren norm- og kriteriebaserede resultater for hver elev og klasse samt hver elevs testforløb. Elever og forældre vil få oplyst testresultater for eleven og ikke for klassens øvrige elever. Dette sker skriftligt gennem et forældrebrev, som skolen sender ud. Skole F 73% Landsgns. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Elevernes sociale baggrund Testsystemet I testsystemet er der adgang til flere testresultater end i LIS. Til forskel fra LIS indeholder testsystemet testresultater for alle test, ligesom der er adgang til både norm- og kriteriebaserede resultatvisninger fra testene i dansk, læsning og matematik. Testresultaterne er tilgængelige i testsystemet dagen efter, at en test er gennemført. Forvaltningen får tal for kommunens skoler, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. De tal er baseret på en analyse af sammenhængen mellem testresultater og forskellige baggrundsfaktorer hos eleverne. Tallene fortæller, hvordan elever med lignende baggrundsforhold på landsplan har klaret testene. Tallene er udarbejdet for at gøre det muligt for skolerne og kommunerne at vurdere skolernes testresultater i forhold til skolernes elevgrundlag. Tallene er, ligesom testresultaterne, fortrolige. 10 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner 11 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Årsresultater og national præstationsprofil I testsystemet har kommunen også adgang til testresultater for kommunens skoler fra tidligere år årsresultater og tal, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Årsresultaterne viser, hvordan kommunens skoler klarede de obligatoriske nationale test et givet år. De gør det muligt at sammenligne testresultater over en årrække. Kommunen har adgang til årsresultater for hver enkelt skole og for kommunen samlet set. Skolelederne har adgang til årsresultater for egen skole. Hvert år offentliggøres en national præstationsprofil for de nationale test. Den viser, hvordan eleverne i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske nationale test. Kommunen og skolerne kan bruge landsgennemsnittene i den nationale præstationsprofil til at sammenligne egne testresultater med resultaterne på landsniveau. Muligheder for brug af testresultaterne Et spørgsmål, som mange forvaltningsfolk og skoleledere støder på i arbejdet med de nationale test, er, hvordan og hvornår testresultaterne kan anvendes. Hvordan kan man for eksempel dokumentere, om en skole eller kommune lever op til de nationale resultatmål, når testresultaterne er fortrolige? Det bærende princip bag fortrolighedsbestemmelserne er, at det ikke må være muligt at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. Kommuner og skoleledere må dog gerne udarbejde fortrolige oversigter til internt og professionelt brug, ligesom der er mulighed for at udveksle testresultater samt offentliggøre visse oplysninger om resultaterne på skole- og kommuneniveau. på forskellige skoler i kommunen i forskellige kommuner og læse-/matematikvejledere og Undervisningsministeriets læringskonsulenter Skoleledere på forskellige skoler i kommunen og lærere på forskellige skoler (også i andre kom muner) og skolebestyrelsen og Undervisningsministeriets læringskonsulenter Forvaltningen i en kommune i en kommune og kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udveksling af testresultater Det er tilladt at videregive testresultater, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. En kommune kan for eksempel ønske eller have brug for at evaluere en læseindsats på alle kommunens skoler. Her er det berettiget, at samtlige involverede skoleledere får adgang til og drøfter resultaterne fra de nationale test. Ligeledes vil skoleledere og lærerne kunne få adgang til relevante testresultater, hvis flere kommuner drøfter fælles indsatser for kvalitetsudvikling på skoleområdet. Testresultater må som udgangspunkt gerne udveksles til internt og professionelt brug fx mellem: Lærere på den enkelte skole Skolechefer i forskellige kommuner. Der er ikke tale om en udtømmende liste. Resultaterne må dog kun udveksles, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. Det er en betingelse, at testresultaterne ikke anvendes til en offentlig rangordning eller på anden vis offentliggøres. Det betyder, at testresultaterne ikke må indgå i for eksempel offentlige rapporter, offentligt tilgængelige notater eller informationer på hjemmesider. Om det er berettiget at udveksle testresultaterne, beror på en konkret vurdering af den enkelte situation. Vurderingen kan enten foretages af skolechefen eller skolelederen. OBS: Til forældrene må og skal alene udleveres testresultater for deres barn, som kan trækkes fra testsystemet. Der må ikke udleveres indholdet af testopgaverne, herunder de opgaver der er givet til eleven og elevens besvarelse. Forældre kan også få adgang til testresultater igennem deres arbejde i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen kan få adgang til testresultater igennem skolelederen. OBS:Reglerne om fortrolighed fremgår af 55 b i folkeskoleloven og af 4 i bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. (Bekendtgørelse nr. 1000 af 26. oktober 2009). På næste side ses en række eksempler på, hvornår det er sagligt begrundet at udveksle testresultater. 12 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner 13 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Eksempler for skolelederen Eksempler for forvaltningen Brug af testresultater i klasseteamet Brug af testresultater i læsenetværk Lærerne i et klasseteam arbejder sammen om, hvordan de fagligt bedst kan støtte en elev. I sådan en situation kan det være relevant, at lærerne ser testresultater fra alle de fag, hvor eleven har gennemført test, for i samarbejde at gennemgå og evaluere, hvad elevens udfordringer er, og hvilken indsats der er brug for. Brug af testresultater i lærersamarbejde på årgangen Inspiration til klasseteamet: Samarbejd om at løse elevers faglige udfordringer. Husk, at lærerne gerne må bruge elevernes testresultater i klasseteamet, også selvom eleven ikke er fagligt udfordret. Den kommunale læsekonsulent holder møder i læsenetværket, hvor kommunens udvikling på læseområdet følges, og læseindsatsen tilrettelægges. I møderne deltager læsevejledere fra kommunens skoler. Her kan det være relevant, at testresultaterne i dansk, læsning på skoleniveau og eventuelt på klasseniveau bruges som et værktøj til at følge udviklingen og til at vurdere, hvilke indsatser der virker. Endvidere kan man på den baggrund vurdere behov for fremtidige indsatser. Derimod vil det som udgangspunkt ikke være berettiget at videregive testresultaterne i for eksempel matematik i denne sammenhæng. Inspiration til den kommunale konsulent: Brug testresultaterne fra det pågældende fag som værktøj. Inkluder testresultater på skoleniveau og eventuelt også klasseniveau. Vær opmærksom på, at det ikke er berettiget at bruge testresultater fra andre fag i denne sammenhæng. To matematiklærere på 6. årgang samarbejder på tværs af klasserne om at afprøve forskellige undervisningsmetoder i matematik og søger i fællesskab at vurdere metodernes anvendelighed. Her kan det være relevant, at lærerne ser testresultaterne i matematik for hinandens klasser, men ikke i andre fag. Brug af testresultaterne i den pædagogiske ledelse 4. årgangs testresultater i dansk, læsning tages op på et pædagogisk ledelsesmøde. På mødet deltager skolens pædagogiske leder, afdelingslederen, læsevejlederen og årgangsteamet. Fokus på mødet er 4. årgangs udvikling i læsning fra 2. til 4. klasse, hvor bl.a. resultaterne fra de nationale test drøftes. I fællesskab lægges en plan for det videre arbejde med læsning for årgangen. Det vil i dette tilfælde være relevant, at den pædagogiske leder, læsevejlederen, afdelingslederen og årgangstemaet udveksler testresultaterne for 2. og 4. årgang. Inspiration til lærerteamet: Indgå fagligt samarbejde på tværs af årgangen. Husk, at lærerne gerne må bruge elevernes testresultater i lærersamarbejdet på årgangen. Inspiration til den pædagogiske leder: Hold møder, hvor ledelse, læsevejleder og årgangsteam mødes om testresultatet. Det giver god mulighed for dialog om klassens og den enkelte elevs faglige udvikling. Husk, at man gerne må udveksle testresultater i team og mellem skoleledelse og lærere, når det har et pædagogisk og fagligt formål. Brug af test i skoleledergruppen Skolechefen og skoleledergruppen samarbejder om at tilrettelægge indsatser for at fremme udviklingen i elevernes faglige niveau i matematik i kommunen. Skolechefen har observeret, at der på kommunalt niveau er bedre resultater i matematiktesten for 3. klasse end i matematiktesten for 6. klasse. Testresultaterne på skole- og kommuneniveau i de to matematiktest kan her være relevante at inddrage som et værktøj i skolechefens og skoleledergruppens samarbejde om at højne elevernes faglige niveau i matematik i kommunen som helhed. Andre testresultater vil derimod ikke kunne inddrages. Brug af test i kommunalbestyrelsen Inspiration til skolechefen: Brug testresultaterne som værktøj til at udpege indsatsområder for kommunen. Vær opmærksom på, at det ikke er berettiget at inddrage testresultater fra andre fag. Brug af testresultater i skolebestyrelsen Skolebestyrelsen skal ifølge folkeskoleloven blandt andet arbejde med at højne det faglige niveau på den enkelte skole. I den forbindelse er skolelederen forpligtet til at orientere skolebestyrelsen om skolens testresultater på skole- og årgangsniveau. Dette kan for eksempel være relevant, når skolelederen skal beskrive, hvorvidt skolen lever op til de nationale målsætninger inden for fagene dansk, læsning og matematik. Inspiration til skolelederen: Giv skolebestyrelsen besked om testresultaterne på både skole- og klasseniveau. Giv skolebestyrelsen et tydeligt billede af, om skolen lever op til de nationale målsætninger. Kommunalbestyrelsen skal diskutere kommunens skolers faglige udvikling. Resultaterne fra de nationale test indgår som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsens medlemmer har en dialog om denne del af kvalitetsrapporten, men dette foregår på et lukket møde for at sikre, at fortrolighedsbestemmelserne ikke overskrides. Det er ikke et krav, at kommunalbestyrelsesmøder skal afholdes lukket, når emnet er folkeskolernes kvalitet så længe testresultater ikke indgår. I en fremlæggelse til kommunalbestyrelsen kan det for eksempel være relevant: at fremhæve kommunens resultater sammenlignet med landsgennemsnittet at diskutere særlige forhold på skolerne, der kan have en betydning for resultaterne at undersøge andelen af elever, der har deltaget i de nationale test at dykke ned i tal for skolerne, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund at afgøre, hvorvidt kommunen lever op til de nationale resultatmål eller ej. 14 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner 15 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Offentliggørelse af testresultater Brug af testresultaterne til at udforme lokale målsætninger Undervisningsministeriets læringskonsulenter og kommunen samarbejder om at formulere lokale mål og tilrettelægge indsatser på baggrund af kvalitetsrapporten. Det vurderes, at der er for stor variation imellem skolernes testresultater i dansk, læsning nogle skoler lever op til målsætningen om, at mindst 80 procent af deres elever er gode til at læse, mens andre er langt fra at indfri den. For at uddybe forståelsen af testresultaterne gennemfører skolekonsulenten i kommunen fokusgruppeinterview med dansklærere, læsevejledere og skoleledere. Erfaringerne fra fokusgruppeinterviewene bliver behandlet sammen med læringskonsulenterne. Med hjælp fra læringskonsulenterne udformes lokale mål og indsatser på kommune-, skole- og lærerniveau, for at sikre den fremadrettede faglige progression. Inspiration til kommunen Brug læringskonsulenterne som sparringspartnere, når der skal udvikles lokale målsætninger som opfølgning på testresultaterne For at undgå rangordning af skoler og kommuner på baggrund af testresultater må kommunen ikke offentliggøre, hvorvidt en skole lever op til lokale målsætninger, der er direkte knyttet til resultater fra de nationale test. Selvom testresultaterne er fortrolige, kan det offentliggøres, om kommunen eller enkelte skoler indfrier de nationale resultatmål eller ej. Det er dog i alle tilfælde vigtigt ikke at offentliggøre resultater, som kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. Det er også muligt at offentliggøre, om kommunens eller enkelte skolers testresultater er blevet bedre eller dårlige sammenlignet med resultater fra tidligere skoleår. I den forbindelse er det vigtigt, at specifikke testresultater fra enkelte skoleår ikke kan udledes. Tre nationale resultatmål, der er bundet op på de nationale test Grundlæggende kan der offentliggøres to typer oplysninger om testresultater for eksempel i kvalitetsrapporten: 1. Oplysninger om, hvorvidt kommunen eller enkelte skoler indfrier resultatmålene eller ej. 2. Oplysninger om udviklingen i en skoles eller kommunes testresultater, i forhold til samme skole eller kommunes resultat tidligere år. 1,1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år uanset social baggrund. Læs om kommunernes kvalitetsarbejde og udarbejdelse af kvalitetsrapporter i KL s vejledning. Skolen eller kommunen kan altså, for at belyse om den lever op til resultatmål 1.1, offentliggøre udsagn om, hvorvidt andelen af elever med gode resultater ligger over eller under de 80 procent. Man kan for eksempel skrive: mindst 80 procent af eleverne på skole A/i kommunen er gode til at læse i de nationale test eller under 80 procent af eleverne på skole B/i kommunen er gode til at læse i de nationale test. Derudover kan kommunen eller skolen i forhold til resultatmål 1.2 og 2 offentliggøre udsagn som andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik er steget inden for de seneste tre år eller andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik er steget, og vi har således ikke opnået den reduktion, som er målet. der være grund til at offentliggøre oplysninger, der beskriver, ikke bare om der har været fremgang eller tilbagegang, men også hvor stor den i så fald har været. Sådanne udsagn kan offentliggøres på såvel skolesom kommuneniveau, idet de alene angiver udviklingen fra tidligere år og ikke siger noget om niveauet på en skole eller i en kommune. En kommune, som har oplevet en fremgang i andelen af de allerdygtigste elever, kan eksempelvis skrive: Sammenlignet med sidste skoleår er andelen af elever med en fremragende præstation steget med 3 procentpoint. I tilfælde af, at kommunen offentliggør tal for udviklingen er det afgørende, at testresultater for et eller flere år ikke kan udledes heraf. Med resultatmålene sættes der fokus på den faglige progression og herunder muligheden for at sammenligne testresultater for forskellige klassetrin (for eksempel 4. og 6. klassetrin ). I den forbindelse kan I mange kommuner suppleres de nationale resultatmål med lokale målsætninger. Hvis kommuner og skoler arbejder med lokale målsætninger, skal det sikres, at fortrolighedsbestemmelserne overholdes. OBS: Testresultaterne er fortrolige, og der må ikke kunne foretages en rangordning af skoler eller kommuner. Men der vil kunne ske en gruppering af, hvilke skoler og kommuner der har nået resultatmålene, og hvilke der ikke har. På næste side ses eksempler på, hvordan man kan offentliggøre testresultater i forhold til de nationale resultatmål. 16 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner 17 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Eksempler for forvaltningen og skolelederne Tolkning af resultater Udsagn om kommunens/skolens udvikling I I evalueringen af testresultaterne kigger skolechefen på læseresultaterne og ser, at andelen af de allerdygtigste læsere på 4. klassetrin er steget med 3 procentpoint i forhold til sidste år. Kommunen vælger at bruge udsagnet i den offentlige version af kvalitetsrapporten til at beskrive udviklingen fra tidligere år. Dette er ikke et brud på reglerne om fortrolighed, da udsagnet ikke siger noget om niveauet på skolen eller i kommunen. På den måde kan oplysningen ikke bruges til at rangordne skolerne, hverken i pågældende kommune eller på landsplan. Udsagn, som relaterer sig til opfyldelse af resultatmålene Ved endt skoleår kan kommunalbestyrelsen konkludere, at de har nået to ud af tre af de nationale resultatmål. De beslutter at offentliggøre dette, så borgerne i kommunen kan se, hvordan kommunen har klaret sig i forhold til resultatmålene. I den årlige kvalitetsrapport skriver kommunen derfor: mindst 80 procent af eleverne i kommunen er gode til at læse i de nationale test (resultatmål 1,1), andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik er steget inden for de seneste tre år (resultatmål 1,2) og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund er steget, og vi har således ikke opnået en reduktion, som måltallene foreskriver (resultatmål 2). Inspiration til skolechefen: Evaluer testresultaterne i forhold til skolens udvikling fra tidligere år. Beskriv dette i den offentlige version af kvalitetsrapporten. Inspiration til kommunalbestyrelsen: Evaluer testresultaterne i forhold til de nationale resultatmål. Beskriv, hvordan kommunen har klaret sig i forhold til resultatmålene uden at angive præcise procentdele. Inkluder udsagnene i den offentlige version af kvalitetsrapporten. Resultaterne fra de nationale test kan både bruges til at lokalisere udfordringer og positive resultater på skolerne. Sammenligner kommunen resultater over flere år, kan de bruges til at vise, om kommunen arbejder hen imod de nationale resultatmål. Resultaterne kan endvidere bruges som en dokumentation af det faglige niveau. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at testene hverken kan eller skal måle alt. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Evner inden for selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. Aktuel status Testene kan vise status på nogle konkrete områder, som det er vigtigt for forvaltning og kommunale politikere at vide noget om, ligesom de kan være et vigtigt redskab for den enkelte lærer i arbejdet med at tilrettelægge en målrettet undervisning. Men de kan ikke fortælle, hvad årsagen til eventuelle problemer er, og endnu mindre, hvad der er den rigtige løsning. Det beror på fortolkningen af resultaterne, viden om eleverne og skolerne og andre evalueringsresultater. Resultaterne fra år til år Den faglige udvikling kan følges ved at se på testresultater fra de obligatoriske test på en årgang år efter år, for eksempel 6. klassernes resultater i dansk, læsning. Det er dog vigtigt at huske, at der i små grupper én skole eller en lille kommune kan være variation, blandt andet fordi elevgrundlaget ændrer sig fra år til år. Kommunen kan bestemme, hvordan skolerne skal bruge de frivillige nationale test. Hvis kommunen benytter sig af den mulighed, kan en elevgruppes faglige fremskridt følges tættere inden for de områder, som testes. Kommunen kan få resultaterne fra de frivillige test fra skolelederen. Spørgsmål til tolkning af kommunens samlede resultater Ser vi nogle mønstre i resultaterne for kommunen og skolerne? Er der noget, der springer i øjnene eller overrasker, for eksempel et særligt godt eller dårligt resultat? Er der påfaldende afvigelser mellem skolerne? Hvordan er resultaterne set i forhold til landsgennemsnittet? Hvordan ser tallene, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund, ud? Indikerer resultaterne fra de nationale test, at der er behov for yderligere kortlægning? Har vi nogen anden type information, som nuancerer resultaterne fra de nationale test? Hvad kan vi gøre for at forbedre resultater, som vi ikke er tilfredse med? Opfølgning på overraskende resultater Tjek rammerne for testen, for eksempel om der har været særlige tekniske vanskeligheder ved gennemførelsen af testen, og hvor mange elever der har været med til testen. Undersøg, hvilke klasser der har deltaget i testen, og om der for eksempel har været en specialklasserække. Undersøg, om det er et tilbagevendende resultat over flere år, eller om det er særligt for det pågældende år. Spørg andre, der kan vide noget om årsagerne til det særlige resultat, for eksempel skolelederen. Sammenlign med andre data eller andre oplysninger, som kommunen har, for eksempel prøver eller evalueringer, og se, om de kan nuancere det billede, testresultatet tegner. Det kan også være en god idé at se på, om der er særlige forhold i elevernes baggrund. Her kan det også være relevant at se på tallene, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. 18 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner 19 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

20 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner