Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014



Relaterede dokumenter
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Udviklingsplan for Lind Skole

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Sortedamskolens ressourcecenter

Strategi for Sprog og Læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Lolland Kommunes læsestrategi

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

Nordbyskolens evalueringsplan

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Sprog- og læsepolitik

Inklusionspolitik på Nordfyn

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Skolernes mål og handleplaner

Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Principper for den løbende evaluering

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Princip for Undervisningens organisering

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Principper for evaluering på Beder Skole

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Handleplan for læsning

Transkript:

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud. Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven? Fra august 2009 har vi arbejdet med PALS. Skoleåret 09/10 var oplæringsår i forhold til lærerne. I skoleåret 10/11 igangsatte vi arbejdet på det generelle niveau sammen med eleverne. I slutningen af skoleåret 11/12 gik vi i gang med arbejdet på det individuelle niveau med eleverne. Hvad er udgangspunktet nu for at arbejde med inklusion? I forhold til arbejdet på det individuelle niveau har vi nu fået uddannet personale til forældrevejledning, FAV, SWIS og AKT. Kvalitetsmål / mål: Hvilke mål ønsker skolen at arbejde med i skoleåret 2013-2014? De generelle tiltag i PALS-modellen skal fortsat genindlæres, vedligeholdes og styrkes. Forældrevejledningen, FAV og AKT skal blive naturlige værktøjer bl.a. via beslutninger i skolens specialcenter. SWIS-data skal i højere grad konkret vurderes og føre til handlinger i forhold de enkelte klasser, grupper af elever og enkelte elever. Skoledistriktets daginstitution er nu en del af DUÅ. På den baggrund skal samarbejdet styrkes. Handleplan / tiltag: Hvilke tiltag sætter skolen i værk for at arbejde hen imod de valgte mål? Der skal fortsat udarbejdes periodeplaner for indlæring af forventningerne i regelsamlingen og de øvrige generelle tiltag. Skolens PALS-team følger udviklingen og sørger for den nødvendige repetition af komponenterne i PALSmodellen. Dette sker bl.a. på PR-møder. Visitering til forældrevejledning, FAV og AKT sker gennem skolens specialcenter. Der skal dannes et forum, hvor der tages stilling til handlinger på baggrund af SWIS-data. Dette forum skal holde møde ugentligt eller hver 14. dag.

Ledelserne fra daginstitutionen og skolen skal tage stilling til samarbejdes omfang og form. Succeskriterier / tegn: Plan for evaluering og dokumentation: Hvilken forskel ønsker skolen at se, når målene indfries? At det er naturlig del af undervisningen, at alle elever undervises i skolens regler og forventninger. At eleverne får en roligere adfærd. At undervisningstiden forøges. At der fortsat igangsættes individuelle forløb. Hvordan evalueres tiltagene? Hvordan dokumenteres udbyttet af tiltagene? Hvordan kommunikeres resultatet af tiltagene til interessenter (eksempelvis elever, forældre, medarbejdere). Hvert år i januar/februar tages PALS op i forbindelse med medarbejdersamtaler. Medarbejderne spørges til deres indsats i forhold til PALS. To gange om året gennemføres en evaluering sammen med klasserne. PALS-teamet udarbejder spørgsmål til evalueringen. Der udarbejdes referat fra alle klasser. I slutningen af hvert skoleår udfylder alle lærere Tjekliste A. Svarene på Tjekliste A indføres i IT-programmet PBS Surveys. Programmet viser tydeligt, hvor langt vi er med implementeringen af PALS. På baggrund af SWIS-data får vi et klart billede af niveauet og hyppigheden af uacceptabel adfærd. Resultaterne af ovenstående forelægges den samlede lærergruppe og skolebestyrelsen. pr. spørgsmål.

Årsmål 2. 95 % målsætningen Udfordring: I Herning Kommune er ca. 90 % af en ungdomsårgang i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse i 2011. For at understøtte målsætningen er det vigtigt med et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne under partnerskabsaftalen omkring indsatsen for at alle unge når en ungdomsuddannelse (UTA). Én af forudsætningerne for at opnå målsætningen er gode læsekompetencer. Det er ligeledes betydningsfuldt at fokusere på Det gode børneliv, hvor læring og udvikling forudsætter en fortsat pædagogisk kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Mål: at 91 % af en ungdomsårgang er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse at 45 % er sikre og hurtige læsere efter 1. klasse at sprogvurderingerne i børnehaven udpeger både de 5 % af børnene, der har behov for en fokuseret sprogindsats at der i forbindelse med alle skoleudsættelser udarbejdes en handleplan for den pædagogiske indsats med det enkelte barn, der skoleudsættes Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring 95 % målsætningen? Vi har i flere år haft læseindsats i 1. og 2. klasse og prioriteret resurser hertil. Desuden har skolens støttecenter også i flere år haft fokus på læsning i de yngste klasser. Det betyder at støttecentrets resurser er blevet prioriteret i forhold til de yngste elevers læseindlæring. Hvad er udgangspunktet nu for at arbejde med 95 % målsætningen? Vi har udformet en læsepolitik som sætter rammerne for skolens læseundervisning, således at læsning bliver en del af alle boglige fag. Kvalitetsmål / mål: Hvilke mål ønsker skolen at arbejde med i skoleåret 2013-2014? Vi vil tydeliggøre læseindsatsen på de enkelte klassetrin. Ved testning skal resultaterne som minimum være i middelområdet. Samtidig skal der være en konstant ambition om stigende niveau. Handleplan / tiltag: Succeskriterier / tegn: Hvilke tiltag sætter skolen i værk for at arbejde hen imod de valgte mål? Vi skal have implementeret skolens læsepolitik. Især skal der være fokus på en øget opmærksomhed omkring læsning i alle fag. Hvilken forskel ønsker skolen at se, når målene indfries? Vi vil sikre at mindst 45 % er sikre og hurtige læsere efter 1.

klasse og resultaterne fra læsetest fra de øvrige årgange minimum ligger i middelområdet. Plan for evaluering og dokumentation: Hvordan evalueres tiltagene? Hvordan dokumenteres udbyttet af tiltagene? Hvordan kommunikeres resultatet af tiltagene til interessenter (eksempelvis elever, forældre, medarbejdere). Testresultaterne drøftes på møder i skolebestyrelsen, i pædagogisk råd og ved skole-/hjemsamtaler. pr. spørgsmål. Årsmål 3. Skolens egen opfølgning på Kvalitetsrapporten Begrundelse for målet: Hver skole har udarbejdet en Kvalitetsrapport, og forventes med udgangspunkt heri at følge op med tiltag, der udvikler den pædagogiske kvalitet. Status: Hvilke tiltag har skolen udvalgt på baggrund af kvalitetsrapporten 2010-2011? Hvad er udgangspunktet nu for at følge op på kvalitetsrapporten? Kvalitetsmål / mål: Hvilke mål ønsker skolen at arbejde med i skoleåret 2013-2014? Handleplan / tiltag: Succeskriterier / tegn: Hvilke tiltag sætter skolen i værk for at arbejde hen imod de valgte mål? Hvilken forskel ønsker skolen at se, når målene indfries?

Plan for evaluering og dokumentation: Hvordan evalueres tiltagene? Hvordan dokumenteres udbyttet af tiltagene? Hvordan kommunikeres resultatet af tiltagene til interessenter (eksempelvis elever, forældre, medarbejdere). pr. spørgsmål.

Hvilke tiltag deltager skolen i / arbejder skolen med i 2013-2014? Ja Entreprenørskab LP PALS Læsning i alle fag Strategi og handleplan for sprog og læsning Team-samarbejde Ta' Pulsen Undervisningsdifferentiering Internationalisering Linjer i udskolingen Ipads Motivation af drenge Holddannelse Test af Cloud-løsning Undervisningsassistenter Nateku First Lego League Har skolen tilmeldt elever til 'Tilbud til elever med særlige forudsætninger'? Nej Andre væsentlige tiltag: