Guide til beregningsmodel Økonomi i ressourceforløb 2013
Forord Med førtidspensionsreformen stilles der krav om, at kommunerne tilbyder ressourceforløb til de mest udsatte borgere i stedet for at bevilge førtidspension. Ressourceforløbene skal bestå af en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. For de fleste kommuner betyder indførelsen af ressourceforløb, at det er nødvendigt at opbygge stærke og nye samarbejder på tværs af kommunale forvaltnings- og sektorområder for at være i stand til at levere, styre og følge op på en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. I dag er det primært personer i ressourceforløb, der er i målgruppen for en tværfaglig indsats. Men i takt med at førtidspensionsreformen implementeres og som følge af de nye reformer om kontanthjælp og sygedagpenge vil et stadigt stigende antal personer tilgå en tværfaglig indsats. Målgruppens indsatsbehov er meget forskellig, og der kan være brug for at trække på mange typer af specialfunktioner og fagligheder, for at kommunen kan levere en indsats, som kan udvikle den enkeltes arbejdsevne. De meget forskellige indsatsbehov vil øge kompleksiteten i styringen af både indsatsen og økonomien. Det øger behovet for at tilrettelægge og styre økonomien og indsatsen på det tværfaglige område på en anden måde en hidtil og det er netop disse nye behov for styring af indsatsen og økonomien på det tværfaglige område, som har givet anledning til udvikling af ny beregningsmodel. Beregningsmodellen er udviklet som led i et projekt om den tværfaglige indsats i ressourceforløbene, som er igangsat af Beskæftigelsesregion Syddanmark og gennemført af mploy i løbet af foråret i 2013. Fire syddanske kommuner har deltaget og bidraget med viden, tal og sparring til projektet. Beregningsmodellen kan bruges som et simuleringsværktøj, der kan give et overblik over, hvad det betyder for den kommunale økonomi at foretage forskellige prioriteringer af målgrupper og indsats i den tværfaglige indsats. Modellen kan også vise de økonomiske perspektiver ved at opnå forskellige resultater af indsatsen. Beregningsmodellen skal ses som et første skridt og et input til, hvordan der kan arbejdes med styring af økonomien i den tværfaglige indsats. Samtidig kan modellens resultater give anledning til drøftelser af, hvilke lokale behov for styring af det tværfaglige område, der kan opstå fremover, og på hvilke områder kræver det, at der træffes beslutninger. Modellen er udviklet i Excel og brug af modellen gennemgås i nærværende guide trin for trin. Guiden beskriver, hvordan modellen kan anvendes enten som ren simuleringsmodel eller tilpasses den enkeltes kommunes egne indsatser og udgiftsniveauer. Guiden indeholder også eksempler og forklaringer på de tal, som udregnes i modellen. Modellen og brugerguiden er testet af de fire deltagende kommuner, som er Kolding, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Tønder Kommuner. 1
Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION TIL BEREGNINGSMODELLEN...3 2. OPBYGNING AF MODEL...4 3. AKTIVERING AF REGNEARKET...5 4. KOMMUNE OG BUDGETÅR...5 4.1. VÆLG KOMMUNE...5 4.2. VÆLG BUDGETÅR...5 5. PERSONER I RESSOURCEFORLØB...6 5.1. BESTAND I RESSOURCEFORLØB PRIMO BUDGETPERIODEN...7 5.2. TILGANG TIL RESSOURCEFORLØB...8 5.3. AFGANG FRA RESSOURCEFORLØB...9 5.4. TILGANG OG AFGANG - MANUEL FORDELING PÅ MÅNEDER... 10 6. INDSATSEN I RESSOURCEFORLØB... 12 6.1. TILBUD STRUKTURERES EFTER OPGAVETYPER I MODELLEN... 13 6.2. INDTASTNING AF TILBUD OG TILHØRENDE OPLYSNINGER... 14 6.3. METODE 1: SIMPEL FORDELING AF TILBUD... 16 6.4. METODE 2: FORDELING AF TILBUD PÅ BAGGRUND AF INDSATSGRUPPER... 17 7. YDELSE TIL PERSONER I RESSOURCEFORLØB... 19 8. ADMINISTRATIVE UDGIFTER... 20 9. OUTPUT - BUDGET... 22 9.1. DE SAMLEDE UDGIFTER TIL RESSOURCEFORLØB... 22 9.2. DE SAMLEDE UDGIFTER TIL INDSATS... 24 9.3. DE SAMLEDE UDGIFTER TIL INDSATSEN FOR SEKTOROMRÅDERNE... 27 10. OUTPUT - ENHEDSPRISER... 29 11. OUTPUT ØKONOMISKE PERSPEKTIVER... 31 11.1. ØGET INVESTERING I INDSATSEN I RESSOURCEFORLØB... 31 11.2. ØGET INVESTERING I FLERE RESSOURCEFORLØB... 32 11.3. ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED BESKÆFTIGELSESEFFEKTER... 33 12. OPFØLGNING... 35 12.1. OPFØLGNING ANTAL PERSONER... 35 12.2. OPFØLGNING INDSATS... 37 12.3. OUTPUT FOR OPFØLGNINGEN... 38 2
1. Introduktion til beregningsmodellen Beregningsmodellen er udarbejdet i Excel og består overordnet af fire elementer - en inputside, selve beregningsdelen, en outputside og en opfølgningsdel. Inputsiden er den del af modellen, hvor oplysninger om ressourceforløb indtastes. Det drejer sig på den ene side om oplysninger om antallet af personer i ressourceforløb og på den anden side om oplysninger om de tilbud, der forventes at indgå i ressourceforløbene. Resultaterne af de indlagte input bliver via beregningsdelen vist i modellens outputdel. Outputdelen består af tre dele budgettering, enhedspriser og økonomiske perspektiver. I budgetdelen er det muligt at aflæse de forventede udgifter til forsørgelse og indsats til personer i ressourceforløb. Udgifterne vises for det budgetår, der vælges i modellen, og fire år frem. Udgifterne kan aflæses på flere dimensioner. Blandt andet opdeles udgifterne på sektorområder og tilbud. Outputdelen indeholder også en række enhedspriser eksempelvis er det muligt at aflæse den gennemsnitlige udgift til et ressourceforløb. Outputdelen indeholder derudover beregninger, som viser de økonomiske perspektiver ved indsatsen i ressourceforløb. Det drejer sig om beregninger af konsekvenser ved forskellige indsatsresultater, og beregninger af, hvilke beskæftigelseseffekter en marginal opprioritering af indsatsen vil kræve for at være økonomisk neutral for kommunen. Endelig indeholder modellen en opfølgningsdel, hvor det realiserede antal personer i ressourceforløb og de realiserede aktiviteter/tilbud kan angives og sammenlignes med de forventede budgetudgifter og budgetantagelser. I det følgende gennemgås modellens forskellige dele, og brugeren guides igennem de forskellige trin i beregningsmodellen. 3
2. Opbygning af model Modellen er opbygget således, at der i nogle celler kan indtastes oplysninger, mens andre er låste for indtastning. De celler, hvor der kan/skal indtastes oplysninger er blå. I modellen har fanerne forskellige farver afhængigt af deres formål. Nedenfor ses en oversigt over fanefarverne. Rød: Start på modellen, hvor der indtastes nogle grundlæggende oplysninger Blå: Indtastning af oplysninger om personer i ressourceforløb Indtastning af de mulige tilbud, der kan indgå i et ressourceforløb Eventuel indtastning af ressourceforløbsydelse Orange: Output på baggrund af de indlagte input Grøn: Økonomiske konsekvensberegninger Lilla: Opfølgning i forhold til det faktiske antal personer og indsatsen i ressourceforløb 4
3. Aktivering af regnearket Hver gang modellen åbnes, vises en sikkerhedsadvarsel om, at makroer er deaktiveret. For at anvende modellen skal makroerne aktivers. Det er nødvendigt for, at de bagvedliggende beregninger i modellen kan køre automatisk. For at aktivere makroerne trykkes der på Aktiver indhold. Se nedenstående. 4. Kommune og budgetår 4.1. Vælg kommune På fanebladet Start vælges den kommune, der skal laves beregninger for. Det er vigtigt at vælge det rigtige kommunenavn, fordi kommuneoplysningen danner grundlag for de tal, der er langt ind i modellen på forhånd. Disse tal hentes fra et bagvedliggende hjælpeark i modellen. 4.2. Vælg budgetår På fanebladet Start vælges også det budgetår, der skal arbejdes ud fra. Hvis man eksempelvis ønsker at bruge modellen til planlægning af budgetåret 2014, vælges 2014 som det første budgetår. Trin på fanearket Start : Vælg kommune Vælg budgetår Se nedenstående eksempel fra modellen. Grundlæggende valg Vælg Kommune (Jobcenter/Region) Faaborg-Midtfyn Første budgetår 2014 5
5. Personer i ressourceforløb For at bruge modellen skal der tages stilling til, hvor mange personer, der skal have ressourceforløb. Det betyder, at der skal tages stilling til den forventede tilgang til ressourceforløb og den forventede afgang fra ressourceforløb. Derudover skal der tages stilling til det samlede antal personer i ressourceforløb (bestand). Se nedenstående definition af tilgang, afgang og bestand. Definition af tilgang, afgang og bestand: Tilgang Afgang Tilgang er de personer, der forventes at overgå til et ressourceforløb i et givent år. Afgang er de personer, der forventes at forlade et ressourceforløb i et givent år. Afgangen kan eksempelvis være til førtidspension, kontanthjælp, fleksjob, beskæftigelse etc. Bestand Bestand er det samlede antal personer i ressourceforløb på et givent tidspunkt. På arket Angiv bestand tilgang afgang indtastes oplysninger om tilgang, afgang og bestand. I modellen er der på forhånd indlagt tal for den forventede tilgang, afgang og bestand i ressourceforløb. De indlagte tal er baseret på statens skøn for brugen af ressourceforløb 1. De beregnede skøn er lagt ind i modellen for at vise forventninger til brugen af ressourceforløb i reformen. Disse tal kan være en hjælp til brugeren, når der skal indtastes oplysninger om antallet af personer i ressourceforløb. Disse tal skal/kan overskrives med kommunens egne forventede tal for tilgang, afgang og bestand. I antagelserne bag reformen skønnes det, at tilgangen og afgangen fra ressourceforløb vil være afhængig af alder. Derfor er de beregnede skøn fordelt på henholdsvis aldersgrupper over og under 40 år. I det følgende gennemgås de forskellige indtastningsmuligheder på arket. 1 For en nærmere beskrivelse se Dokumentation til beregningsmodel. 6
5.1. Bestand i ressourceforløb primo budgetperioden Øverst på arket Angiv bestand tilgang afgang skal der tages stilling til bestanden i ressourceforløb ved indgangen til den valgte budgetperiode. Hvis budgetåret er 2013, er bestanden nul, da ingen personer var i ressourceforløb ved indgangen af 2013. Dette er markeret med en rød bjælke i indtastningsarket. Hvis modellen bruges for budgetåret 2013 kan man gå videre til indtastning af tilgangen (se næste afsnit 5.2). Hvis budgetåret er 2014 eller senere skal der tages stilling til, om det indlagte beregnede skøn skal fastholdes eller justeres. Trin: Indtastning af bestand Tag stilling til om det indlagte skøn for bestanden skal fastholdes eller justeres. Hvis det indlagte skøn fastholdes, gøres der ikke yderligere. Hvis det indlagte skøn skal op- eller nedjusteres, gøres følgende: o Indtast det justerede antal for bestanden i det blå felt i alt. o Indtast det forventede antal af personer under 40 år i det blå felt Antal under 40 år Se nedenstående eksempel for budgetåret 2014. Manuelt Beregnet pba. statens skøn (Anvendes hvis det blå "I alt"-felt er tomt) Bestand i ressourceforløb (fordelt efter alder) Opgjort primo 2014 I alt 80 137 Antal under 40 år 30 55 Antal over 40 år 50 82 I eksemplet er der på forhånd indlagt tal, som viser, at 137 personer er tilgået ressourceforløb i 2013, hvoraf 55 personer er under 40 år. Disse tal er baseret på antagelserne bag førtidspensionsreformen for en given kommune. Derfor er bestanden i ressourceforløb primo 2014 opgjort til at være 137, hvoraf 55 personer er under 40 år se den blå cirkel. I eksemplet er det vurderet, at det indlagte skøn for bestanden primo 2014 er for højt, hvorfor der er indtastet et justeret skøn på 80 personer, hvoraf 30 er under 40 år se den røde cirkel. 7
5.2. Tilgang til ressourceforløb På arket Angiv bestand tilgang afgang skal der tages stilling til den forventede årlige tilgang til ressourceforløb. I modellen er det muligt at indtaste den forventede tilgang for hvert år i en 5-års periode. Trin: Indtastning af tilgang i et givent år Tag stilling til om det indlagte skøn for tilgangen skal fastholdes eller justeres. Hvis det indlagte skøn fastholdes, gøres der ikke yderligere. Hvis det indlagte skøn skal op-eller nedjusteres, gøres følgende: o Indtast det justerede antal for tilgangen i det blå felt i alt. o Indtast det forventede antal af personer under 40 år i det blå felt Antal under 40 år Se nedenstående eksempel med tilgangen i 2014. Manuelt Tilgang til ressourceforløb (fordelt efter alder) Beregnet pba. statens skøn (Anvendes hvis det blå "I alt"-felt er tomt) 2014 I alt 100 146 Antal under 40 år 40 60 Antal over 40 år 60 86 I eksemplet er det vurderet, at det indlagte skøn for den årlige tilgang i 2014 er for højt, hvorfor det er nedjusteret til 100 personer, hvoraf 40 er under 40 år se den røde cirkel. 8
5.3. Afgang fra ressourceforløb Der vil løbende være en afgang fra ressourceforløb til eksempelvis førtidspension, fleksjob, kontanthjælp etc. På arket Angiv bestand tilgang afgang skal der tages stilling til den forventede årlige afgang fra ressourceforløb. I modellen er det muligt at indtaste den forventede afgang for hvert år i en 5-års periode. Der skal i modellen ikke indtastes oplysninger om, hvilket forsørgelsesgrundlag personerne afgår til. Trin: Indtastning af afgang i et givent år Tag stilling til om det indlagte skøn 2 for afgangen skal fastholdes eller justeres. Hvis det indlagte skøn fastholdes, gøres der ikke yderligere. Hvis det indlagte skøn skal op- eller nedjusteres, gøres følgende: o Indtast det justerede antal for afgangen i det blå felt i alt. o Indtast det forventede antal af personer under 40 år i det blå felt Antal under 40 år Se nedenstående eksempel med afgangen i 2014. Manuelt Beregnet pba. statens skøn (Anvendes hvis det blå "I alt"-felt er tomt) Afgang fra ressourceforløb (fordelt efter alder) 2014 I alt 10 26 Antal under 40 år 0 2 Antal over 40 år 10 24 I eksemplet er det vurderet, at der i alt er 10 personer, der forlader ressourceforløbet, hvoraf alle er over 40 år se den røde cirkel. 2 Afgangen er baseret på tilgangen og bestanden (enten den selvangivne eller den skønnede) og statens skøn for den årlige afgang fra ressourceforløb. 9
5.4. Tilgang og afgang - manuel fordeling på måneder Som udgangspunkt fordeles den årlige tilgang og afgang automatisk på årets måneder. Den automatiske fordeling sker på baggrund af en antagelse om, at tilgangen og afgangen finder sted jævnt henover året. På baggrund af fordelingen på måneder omregnes den årlige tilgang og afgang til et antal helårspersoner. Dette gøres automatisk i modellen. Man kan vælge at fordele den årlige forventede tilgang og afgang på måneder manuelt. Denne mulighed gælder kun det valgte budgetår. Muligheden er valgfri og dermed ikke nødvendig for den videre brug af modellen. På baggrund af den manuelle fordeling på måneder omregnes den årlige tilgang og afgang til et antal helårspersoner. Dette gøres automatisk i modellen. Trin: Indtastning af tilgang/afgang fordelt på måneder Hvis man ikke ønsker at angive tilgang/afgang måned for måned, vælg Nej i feltet med den røde cirkel. Den årlige indtastede tilgang/gang bliver derefter automatisk fordelt jævnt henover året og omregnet til et antal helårspersoner. Angiv tilgang/afgang måned for måned? (hvis nej er angivet fordeles den årlige tilgang/afgang jævnt henover året) Nej Tryk her, hvis du ændrer indstillingen Hvis man ønsker at angive tilgang/afgang måned for måned vælg Ja i feltet med den røde cirkel og tryk derefter på den mørke blå knap for at bekræfte valget (modellen opdateres, hvilket tager ca. 15 sekunder). Gør derefter følgende: o Fordel den årlige forventede tilgang/afgang på måneder i indtastningsarket Månedlig tilgang afgang. o Den indtastede månedlige tilgang/afgang skal samlet set summe til den årlige tilgang/afgang. Se nedenstående eksempel. Antal under 40 år Antal over 40 år I alt Tilgang Afgang I forløb i alt Tilgang Afgang I forløb i alt Tilgang Afgang I forløb i alt 2014 I alt 40 0 60 10 100 10 Januar 2 32 5 55 7 0 87 Februar 4 36 5 2 58 9 2 94 Marts 4 40 5 63 9 0 103 April 6 46 8 1 70 14 1 116 Maj 4 50 8 78 12 0 128 Juni 4 54 4 1 81 8 1 135 Juli 2 56 4 2 83 6 2 139 August 2 58 4 1 86 6 1 144 September 6 64 5 1 90 11 1 154 Oktober 2 66 6 1 95 8 1 161 November 2 68 4 1 98 6 1 166 December 3 71 2 100 5 0 171 Antal helårspersoner 53 80 133 Indtastning -1 0 0 0 10
I eksemplet forventes der årligt at tilgå 40 personer under 40 år se blå cirkel. Disse personer skal fordeles henover året. I eksemplet er der således indtastet én person for meget i tilgangen blandt personer under 40 år ( 1 markeret med rødt). Fordelingen på måneder giver anledning til et antal helårspersoner i ressourceforløb fordelt på over og under 40 år se den gule firkant. 11
6. Indsatsen i ressourceforløb Indsatsen til personer i ressourceforløb skal være helhedsorienteret og tværfaglig, hvilket betyder, at kommunen skal tilbyde en indsats, der kan gå på tværs af sektorområder. Det er derfor vigtigt at tage stilling til hvilke indsatser, der lægges ind i modellen fra de enkelte sektorområder. I modellen er der på forhånd indtastet oplysninger om tilbud, som ressourceforløb kan bestå af. Oplysningerne om tilbud er baseret på en afdækning af ressourceforløb i de deltagende kommuner. Det er således muligt at anvende modellen med udgangspunkt i de gennemsnitsbetragtninger, der er lagt ind for de tilbud, der stammer fra afdækningen. Det er også muligt at lægge egne tal ind og regne på egne tal i modellen. Det kræver, at der laves en afdækning af egne tilbud, der kan indgå i ressourceforløb. Kortlægningen af egne tilbud kan være tidskrævende, men gør det samtidig muligt at få et mere præcist billede af økonomien i ressourceforløb for den pågældende kommune. I nedenstående ses en definition af tre begreber indsats, tilbud og opgavetyper som bruges i modellen. Definition af indsatser, tilbud og opgavetyper: Indsats Indsatsen er den samlede aktivitet, som fx udgør et ressourceforløb. Tilbud Tilbud er en afgrænset aktivitet, som er en del af indsatsen i det samlede ressourceforløb. Tilbuddet har et selvstændigt indhold, kan entydigt knyttes til et sektorområde, og der kan opgøres en selvstændig pris for deltagelse i tilbuddet. Opgavetype Opgavetypen er den opgave, som tilbuddet i ressourceforløbet er målrettet til at løse. 12
6.1. Tilbud struktureres efter opgavetyper i modellen I modellen struktureres tilbuddene efter opgavetype. Der er defineret 10 forskellige opgavetyper, som samlet set vurderes at være dækkende for de opgaver, der skal løses i ressourceforløbene. For hver opgavetype skal der tages stilling til, hvilke tilbud, der er egnet til at løse den pågældende opgave. Nedenfor ses de 10 opgavetyper og eksempler på mulige tilbud, der er relevante i forhold til opgaven, der skal løses hos borgeren: 1. Træning af sociale færdigheder Kan tilbydes i fx: Væresteder, Frivillige aktiviteter, Kommunalt beskæftigelsesprojekt, Virksomhedspraktik evt. i et virksomhedscenter 2. Voksenstøtte efter Serviceloven I form af fx: Støtte-kontaktperson, Bo-støtte, Hverdagsmestring 3. Mentor efter LAB I form af: Mentorstøtte og social mentor efter Beskæftigelsesloven 4. Kognitiv terapi, mindfulness og lignende Til behandling af fx: Depression, smerter, stress, angst, fobi, PTSD, lavt selvværd 5. Misbrugsbehandling Til behandling af misbrug af: Alkohol, stoffer, medicin 6. Livsstil Typisk gruppeforløb, der indeholder: Vejledning om kost og diæt, Vægttab, Rygestop, Motion 7. Genoptræning og kronikertilbud Tilbud med fokus på rehabilitering og træning fx: Fysioterapi, Ergoterapi, Kiropraktik, KOL-, Kræft- og hjerterehabilitering 8. Beskæftigelsesrettet tilbud Typisk tilbud efter LAB kap. 10-12: Virksomhedspraktik og løntilskud, Virksomhedscenter, Kommunalt beskæftigelsestilbud eller -projekt 9. Uddannelsesrettet aktiviteter Aktiviteter, der sigter mod uddannelse fx: Vejledning, FVU-test, Supplerende fag på VUC, Snusepraktikker og brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner 10. Familieterapeutisk indsats Samtaler, Vejledning, Familieterapi Et tilbud kan godt placeres flere steder i forhold til opgavetyperne. Eksempelvis kan virksomhedspraktik både være med til at træne sociale færdigheder, mens det i andre tilfælde har et mere direkte beskæftigelsesrettet formål. 13
6.2. Indtastning af tilbud og tilhørende oplysninger I modellen indtastes de mulige tilbud og oplysninger om tilbuddene i arket Angiv tilbud. På arket skal der indtastes tilbud, der kan indgå i et ressourceforløb samt hvilke sektorområder (ex. beskæftigelses-, social- eller sundhedsområdet), der leverer tilbuddet, og hvilke sektorområder der betaler for brugen af tilbuddene. Sondringen mellem leverandør og betaler er relevant, da leverandøren af tilbuddet ikke nødvendigvis er den, der betaler for brugen af tilbuddet. Derudover skal der indtastes oplysninger om den gennemsnitlige varighed på tilbuddet samt en uge- eller timepris. Disse oplysninger er relevante for at kunne beregne udgifterne til indsatsen i ressourceforløb. I modellen er der på forhånd indtastet en række tilbud og tilhørende oplysninger om tilbuddet baseret på en afdækning af ressourceforløbene i deltagende syddanske kommuner. Modellen kan bruges ved at tage udgangspunkt i de indtastede oplysninger. Alternativt kan de indtastede tilbud overskrives, og der indtastes i stedet oplysninger om tilbud fra egen kommune. De på forhånd indtastede tilbud fra afdækningen i de deltagende kommuner, kan også findes i hjælpearket Gennemsnitlige tilbud. Trin: Indtastning af oplysninger om tilbud Indtast de sektorområder/forvaltninger, der kan være ansvarlig for og/eller betaler for afholdelsen af tilbud, som kan indgå i ressourceforløb (maksimum 15) - se nedenfor I rækken til højre kan angives, hvilke sektorområder mv. der leverer tilbuddet og/eller betaler for afholdelsen af tilbud (Disse kan herefter vælges i listerne under "Leverandør" og "Betaler") Beskæftigelse Social Sundhed Uddannelse Indtast for hver af de 10 opgavetyper de tilbud, der er relevante for at løse den pågældende opgave. For hvert tilbud skal der angives følgende oplysninger: o Angiv en ugepris eller timepris for at deltage i tilbuddet o Angiv hvilken enhed prisen er opgjort i (timer eller uger) o Angiv tilbuddets gennemsnitlige varighed (timer eller uger) o Angiv hvilken forvaltning/sektorområde tilbuddet henhører under o Angiv hvilken forvaltning/sektorområde, der betaler for brug af tilbuddet o Angiv hvor stor en procentdel af prisen, der refunderes af staten Et tilbud kan godt placeres flere steder i forhold til opgavetyperne. 14
Se nedenstående eksempel med opgavetypen Træning af sociale færdigheder. Opgavetype/tilbud Pris pr. enhed Enhed Gns. varighed i timer eller uger Leverandør af tilbud (sektorområde) Betaler af tilbud (sektorområde) Statsrefusion (Hvor stor en %-del refunderes af staten) 1. Træning af sociale færdigheder Virksomhedspraktik i virksomhedscenter 500 uger 13 Beskæftigelse Beskæftigelse 50% Værkstedsaktivitet 475 uger 26 Beskæftigelse Beskæftigelse 50% Aktivitets- og samværstilbud 1750 uger 39 Social Social 0% Rådgivning om økonomi 375 uger 10 Beskæftigelse Beskæftigelse 50% NB. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem de indtastede oplysninger. Er prisen på tilbuddet eksempelvis opgjort i timer, skal varigheden ligeledes være opgjort i timer (samlede antal timer i tilbuddet). Eksempelvis 3 uger af 5 timer = 15 timer. Efterfølgende skal der tages stilling til, hvor intensiv indsatsen forventes at blive i ressourceforløbene, og hvor meget de enkelte tilbud forventes at blive anvendt i ressourceforløbene. I modellen gøres det ved, at der tages stilling til, hvor stor en andel af helårspersonerne, der skal deltage i de pågældende tilbud inden for hver opgavetype. Denne metode kaldes metode 1: Simpel fordeling af tilbud. Modellen indeholder også en anden metode til at opgøre intensiteten i indsatsen. Denne metode hedder metode 2: Fordeling af tilbud på baggrund af indsatsgrupper (se afsnit 6.4) Modellen er som udgangspunkt sat op til at bruge metode 1. Foretrækkes metode 2 skal der foretages et tilvalg ved at vælge Nej i nedenstående felt. Ønsker du at angive indsats for alle i ressourceforløb samtidigt (Metode 1)? (alternativet er at opdele personerne i ressourceforløb i et antal selvvalgte arketyper (indsatsgrupper) og angive den forventede indsats for hver af disse typer (grupper)) Nej Når oplysninger om tilbuddene er angivet og metoden er valgt, trykkes der på nedenstående knap. Modellen bliver nu opdateret, hvilket tager et kort øjeblik. Tryk her, når du har lavet de ønskede justeringer. (Knappen viser og tilpasser faneblade, du skal /kan bruge, og skjuler øvrige faneblade - det tager ca. 15-30 sekunder) Herefter er det kun muligt at se de faner, der er relevante i forhold til den valgte metode. I de to næste delafsnit beskrives trinene i de to forskellige metoder. 15
6.3. Metode 1: Simpel fordeling af tilbud Metode 1 tager udgangspunkt i arket Metode 1 Angiv indsats. Øverst på arket er det muligt at aflæse antallet af helårspersoner i ressourceforløb se nedenfor. Der skal nu tages stilling til, hvor stor en procentdel af disse personer, der skal deltage i de enkelte tilbud under opgavetyperne. 2014 2015 2016 2017 2018 Antal helårspersoner 133 214 284 344 404 Trin: Angiv brugen af tilbud ud fra metode 1 Indtast for hvert tilbud under opgavetyperne den forventede procentdel af helårspersoner, der deltager i tilbuddet. Når brugen af de forskellige tilbud er indtastet, trykkes der på den blå knap. Tryk her, når du har lavet de ønskede justeringer. (Knappen viser og tilpasser faneblade, du skal /kan bruge, og skjuler øvrige faneblade - det tager ca. 15-30 sekunder) NB. Hver gang der laves ændringer på arket, skal der trykkes på ovenstående knap for at registrere ændringerne. Se nedenstående eksempel med opgavetypen Træning af sociale færdigheder. Antal forløb med gennemsnitlig varighed Opgavetype/tilbud Andel helårspersoner som deltager i indsatsen 2014 2015 2016 2017 2018 1. Træning af sociale færdigheder Virksomhedspraktik i virksomhedscenter 10% 13 21 28 34 40 Værkstedsaktivitet 20% 27 43 57 69 81 Aktivitets- og samværstilbud 5% 7 11 14 17 20 Rådgivning om økonomi 3% 4 6 9 10 12 NB. Varigheden af hvert forløb antages at være den gennemsnitlige varighed indtastet under Angiv tilbud. Hvis det for eksempel forventes, at 20 pct. af de 133 helårspersoner i 2014 skal deltage i tilbuddet Værkstedsaktivitet for at træne sociale færdigheder angives 20%. Hvis det derimod forventes, at alle helårspersoner deltager i tilbuddet angives 100%. 3 Til højre for den angivne procent, er det muligt at aflæse antallet af forløb ved den angivne procentdel se den røde firkant. Antallet af forløb kan aflæses for hvert år i en 5-års periode ved den indtastede brug af tilbud. 3 Hvis man ønsker at angive, at alle berørte deltager i tilbuddet Værkstedsaktivitet, kan følgende omregning anvendes: Antal berørte/antal helårspersoner. Antal berørte kan aflæses i den øverste tabel på fanen Output Udgifter i alt. I eksemplet skal der således indtastes, at 135% af helårspersonerne deltager i tilbuddet (180/133=135%). 16
6.4. Metode 2: Fordeling af tilbud på baggrund af indsatsgrupper Metode 2 tager udgangspunkt i arket Metode 2 indsatsgrupper. Der skal her defineres forskellige indsatsgrupper, der afspejler forskellige indsatsbehov hos personer i ressourceforløb. Definition af indsatsgruppe: Indsatsgruppe En indsatsgruppe er en gruppe af borgere, hvis indsatsbehov er sammenfaldende, og som derfor har brug for nogenlunde samme type af indsats/ressourceforløb. På arket ses eksempler på mulige indsatsgrupper. Se nedenfor. Eksempler på grupper: 1) Faglærte el. ufaglærte med fysiske lidelser 2) Personer med diffuse trætheds- og smertelidelser eller depression 3) Indvandrere el. flygtninge med begrænset skolegang_danskkundskaber 4) Personer med misbrugsproblemer 5) Unge med psykiske lidelser 6) Voksne med psykiske lidelser 7) Øvrige Det er muligt at definere 10 forskellige indsatsgrupper i modellen. For hver indsatsgruppe skal der tages stilling til, hvilke opgavetyper, der skal løses og hvilke tilbud, der forventes at kunne løse opgaven. Trin: Angiv brugen af tilbud ud fra metode 2 (første del) Definer indsatsgrupper (der kan tages udgangspunkt i de grupper, der er indtastet på forhånd) Angiv for hver indsatsgruppe, hvor stor en andel gruppen forventes at udgøre i forhold til det samlede antal helårspersoner i ressourceforløb. Se nedenstående eksempel. Procentfordeling af helårspersoner på indsatsgrupper Arknavn (navngiv evt. selv indsatsgrupper) 2014 Gruppe 1 Faglærte el. ufaglærte med fysiske lidelser 20% Gruppe 2 Personer med diffuse trætheds- og smertelidelser eller depression 10% Gruppe 3 Indvandrere el. flygtninge med begrænset skolegang_danskkundskaber 10% Gruppe 4 Personer med misbrugsproblemer 20% Gruppe 5 Unge med psykiske lidelser 20% Gruppe 6 Voksne med psykiske lidelser 20% Gruppe 7 Øvrige NB. På tværs af indsatsgrupperne skal summen af procenterne være 100%. Nederst i indtastningsarket aflæses antallet af helårspersoner i de forskellige indsatsgrupper ved den angivne fordeling. 17
Antal helårspersoner fordelt på indsatsgrupper 2014 Faglærte el. ufaglærte med fysiske lidelser 27 Personer med diffuse trætheds- og smertelidelser eller depression 13 Indvandrere el. flygtninge med begrænset skolegang_danskkundskaber 13 Personer med misbrugsproblemer 27 Unge med psykiske lidelser 27 Voksne med psykiske lidelser 27 Øvrige 0 I alt 133 Når indsatsgrupperne og fordelingen er indtastet, trykkes på nedenstående knap. Klik her, når navnene på indsatsgrupperne er angivet/ændret Så vises der til højre Herefter for denne fremkommer fane en fane et indtastningsark for hver af de definerede indsatsgrupper. Arkene er for navngivet hver af med et gruppenummer samt indsatsgruppens navn. Følgende skal gøres på hvert indsatsgrupperne, indtastningsark hvor med en indsatsgruppe. indsatsen skal angives Trin: Angiv brugen af tilbud ud fra metode 2 (anden del) Vælg for indsatsgruppen de opgavetyper, der forventes at skulle løses (den samme opgavetype kan godt vælges flere gange) Vælg for hver opgavetype det tilbud, der vurderes til at kunne løse opgaven. Der kan her vælges blandt de opgaver, der blev indtastet på arket Angiv tilbud. Angiv hvor stor en andel af personerne i indsatsgruppen, der forventes at deltage i det pågældende tilbud. Når ovenstående er indtastet for alle indsatsgrupper, trykkes der på knappen på fanen Tryk her når indsats er angivet. Se nedenstående eksempel med en given indsatsgruppe. Antal forløb med Andel af helårspersoner, gennemsnitlig varighed Opgavetype Tilbud som deltager 2014 2. Voksenstøtte efter Serviceloven Socialpædagogisk støtte 20% 5 8. Beskæftigelsesrettede tilbud Holdaktivering 20% 5 1. Træning af sociale færdigheder Værkstedsaktivitet 50% 13 1. Træning af sociale færdigheder Virksomhedspraktik i virksomhedscenter 50% 13 Hvis alle helårspersoner i indsatsgruppen eksempelvis forventes at deltage i tilbuddet angives 100%. Til højre for procentangivelsen aflæses antallet af forløb ved den angivne procent. For den valgte sammensætning af tilbud kan den gennemsnitlige bruttoudgift til indsatsen per person i indsatsgruppen aflæses nederst på arket. Ligeledes kan den samlede bruttoudgift til indsatsen aflæses. Gns. bruttoudgift til indsats per helårsperson 31.525 Antal helårspersoner Bruttoudgift til indsats 2014 27 839.616 2015 43 1.351.372 2016 57 1.787.468 2017 69 2.165.768 2018 81 2.544.068 18
7. Ydelse til personer i ressourceforløb Som en del af modellen bliver der udregnet en gennemsnitlig ressourceforløbsydelse per helårsperson. Det sker på baggrund af nogle antagelser om sammensætningen af personer i ressourceforløb. Der er også muligt selv at angive et beløb for ydelsen i ressourceforløb. Dette kan gøres på arket Angiv ressourceforløbsydelse. På arket er det muligt at se, hvordan den gennemsnitlige ressourceforløbsydelse per helårsperson er beregnet i modellen. Ønsker man at fastholde det beregnede beløb, skal der ikke gøres yderligere. Alternativt indtastes et justeret udgiftsniveau. Det er muligt at justere udgiftsniveauet enten ved direkte at indtaste en gennemsnitlig udgift til ressourceforløbsydelse eller ved at indtaste andre antagelser om sammensætningen af personer i ressourceforløb og det tilhørende ydelsesniveau. Trin: Angiv ressourceforløbsydelse Tag stilling til om den beregnede udgift til ressourceforløbsydelse skal fastholdes eller justeres. Hvis det beregnede udgiftsniveau fastholdes, gøres der ikke yderligere. Hvis det beregnede udgiftsniveau skal justeres, er der følgende to muligheder: o Indtast direkte udgiften til ressourceforløbsydelse per helårsperson i feltet Evt. tast beløb for gennemsnitlig ressourceforløbsydelse manuelt o Juster sammensætningen af ydelsesgrupperne, der tilgår et ressourceforløb og/eller juster den tilhørende udgift til ydelsen per helårsperson. Se nedenstående eksempel. Anvendt gennemsnitlig årlig ressourceforløbsydelse per person (bruges i de videre beregninger) 160.817 Evt. tast beløb for gennemsnitlig ressourceforløbsydelse manuelt (Alternativt anvendes en gennemsnitlig ressourceforløbsydelse beregnet på baggrund af angivelserne nedenfor) Beregning af gennemsnitlig ressourceforløbsydelse Foruddefineret Andel af helårspersoner Selvangivet (Anvendes hvis der er indtastet noget i én eller flere af cellerne) Foruddefineret Ydelse beregnet pba. Sygedagpenge (ret til ydelse på sygedagpengeniveau) 10% 20% 208.260 Ledighedsydelse 10% 10% 185.380 Øvrige med børn 40% 30% 167.424 Øvrige uden børn 40% 40% 126.000 100% Udgift til ressourceforløbs -ydelse per helårsperson Selvangivet (Anvendes hvis indtastet) I eksemplet er sammensætningen af personer i ressourceforløb ændret (rød cirkel) i forhold til den antaget fordeling i modellen (blå cirkel). Det betyder et nyt udgiftsniveau for den gennemsnitlige ressourceforløbsydelse per helårsperson (grøn cirkel). Det justerede udgiftsniveau anvendes i de efterfølgende beregninger i modellen. 19
8. Administrative udgifter Som en del af modellen bliver der regnet på de administrative udgifter, der knytter sig til ressourceforløbene. De administrative udgifter omfatter udgifter til rehabiliteringsteamet, den kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler. Der er på forhånd lagt et skøn for de administrative udgifter ind i modellen. Dette skøn er baseret på en afdækning af udgifterne i de deltagende kommuner. I modellen er det også muligt at indtaste egne oplysninger om de administrative udgifter til ressourceforløb. Dette kan gøres på arket Angiv administrative udgifter. I forhold til udgifterne til rehabiliteringstemaet er det i modellen muligt at vælge om rehabiliteringsteamet kun behandler nye ressourceforløbssager eller om rehabiliteringsteamet både behandler nye og igangværende sager. Oplysningen er relevant i forhold til, om udgifterne skal holdes op imod tilgangen til ressourceforløb eller bestanden i ressourceforløb (berørte personer). På arket er det muligt at se, hvilke oplysninger der ligger bag de på forhånd beregnede administrative udgifter. Ønsker man at fastholde de angivne oplysninger, skal der ikke gøres yderligere. Ønsker man at justere alle eller nogle af de angivne oplysninger i forhold til kommunens egne tal, indtastes det i arket. Trin: Angiv administrative udgifter Tag stilling til om rehabiliteringsteamet kun behandler nye sager eller om de både behandler nye og igangværende ressourceforløbssager. Tag stilling til om beregningsgrundlaget for de administrative udgifter skal fastholdes eller justeres. Hvis beregningsgrundlaget skal justeres, indtastes egne oplysninger i kolonnen Selvangivet Se nedenstående eksempel. Vælg rehabiliteringsteamets opgave ift. ressourceforløb Rehabiliteringsteamet behandler kun nye sager Udgifterne til rehabiliteringsteam opgøres da per ny i ressourceforløb (tilgangen) Rehabiliteringsteam - Antallet af kommunale medarbejdere, der behandler en sag om ressourceforløb i rehabiliteringsteamet - Den gennemsnitlige timepris pr. kommunal medarbejder i teamet (inkl. overhead 20 pct.) - Den gennemsnitlige tid (timer) pr. møde for hver ressourceforløbssag (forberedelse + møde) Foruddefineret gennemsnit - Gennemsnitligt antal møder for hver sag i løbet af et år 1,0 Selvangivet (Anvendes hvis indtastet) 4,7 6 Koordinerende sagsbehandler - Antal årssager pr. år pr. koordinerede sagsbehandler (fuldtid) 45 50 - Gennemsnitlig årlig udgift pr. koordinerende sagsbehandler (løn + overhead 20 pct.) 281 1,4 504.600 Klinisk funktion - Skøn for den kliniske funktion (pris pr. udredning) 6.080 - Andel af ressourceforløbssagerne, hvor den kliniske funktion forventes at blive brugt 10% 20
NB. Det antages i modellen, at den kliniske funktion kun er relevant, når en person tilgår et ressourceforløb, mens udgifterne til den koordinerende sagsbehandler er relevant i forhold til bestanden i ressourceforløb (helårspersoner). I eksemplet er det valgt, at rehabiliteringsteamet kun behandler nye ressourceforløbssager (gul firkant). Det betyder, at udgifterne bliver holdt op imod tilgangen til ressourceforløb. 4 I eksemplet er det ligeledes vurderet, at 6 kommunale medarbejdere deltager i behandlingen af ressourceforløbssager (rød cirkel). Ligeledes er det vurderet, at en koordinerede sagsbehandler (fuldtid) kan behandle 50 ressourceforløbssager (blå cirkel). På baggrund af de angivne oplysninger bliver de gennemsnitlige administrative udgifter per helårsperson i ressourceforløb beregnet i modellen. 4 Hvis der i stedet er angivet, at rehabiliteringsteamet behandler både nye og igangværende sager, bliver udgifterne holdt imod antal berørte personer i ressourceforløb. Hvis der samtidig er angivet, at der i gennemsnit afholdes 1 møde om året for hver sag, svarer det til, at alle berørte personer får deres sag behandlet i temaet en gang om året. Er det derimod kommunens vurdering, at det eksempelvis kun er halvdelen af de berørte personer, der får behandlet deres sag i teamet en gang om året, kan der noteres 0,5 i feltet Gennemsnitlige antal møder for hver sag i løbet af et år. 21
9. Output - Budget På baggrund af de indlagte input i modellen er det muligt at aflæse forskellige resultater i modellens outputdel. I dette afsnit ses der på outputfaner om budgettet. Det budgetmæssige output kan anvendes forskelligt afhængigt af, om der er taget udgangspunkt i de indlagte tilbud fra afdækningen i de deltagende kommuner, eller om der er indlagt egne oplysninger om tilbuddene. Er der taget udgangspunkt i de indlagte gennemsnitsbetragtninger, som er baseret på tilbud i de deltagende kommuner, giver det budgetmæssige output et indtryk af omfanget af indsatsen i ressourceforløb. Er der taget udgangspunkt i egne oplysninger om tilbud, giver det budgetmæssige output et mere præcist billede af de forventede udgifter til ressourceforløb og kan dermed bruges som input til budgetplanlægningen. I det følgende gennemgås de outputfaner, der vedrører budgettet. 9.1. De samlede udgifter til ressourceforløb På outputfanen Output Udgifter i alt vises en oversigt over målgruppen i ressourceforløb og de samlede udgifter til ressourceforløbsydelse, indsatsen i ressourceforløb samt administration. Udgifterne vises både som bruttotal og nettotal (dvs. efter refusion), jf. oversigten nedenfor. Indhold på fanen: Output Udgifter i alt Oversigt over målgruppen i ressourceforløb Den samlede brutto- og nettoudgift til ressourceforløbsydelse Den samlede brutto- og nettoudgift til indsatsen i ressourceforløb Den samlede udgift til administration (omfatter udgifter til rehabiliteringstemaet, den koordinerende sagsbehandler og den kliniske funktion) I modellen vises en oversigt over målgruppen i ressourceforløb heriblandt antal berørte personer og helårspersoner i ressourceforløb. Se nedenfor. Deltagere 2014 2015 2016 2017 2018 Antal personer i ressourceforløb primo 80 171 251 311 371 Tilgang til ressourceforløb 100 100 100 100 100 Afgang fra ressoruceforløb 10 20 40 40 40 Antal personer berørt af ressourceforløb 180 271 351 411 471 Antal helårspersoner i ressourceforløb 133 214 284 344 404 Oversigten giver et overblik over antallet af personer i ressourceforløb i en 5-års periode og kan sammenholdes med de samlede udgifter til ressourceforløb. Som det fremgår, forventes antallet af personer i ressourceforløb at stige i takt med, at reformen indfases. 22
I modellen vises de samlede udgifter til ressourceforløb for hvert år i en 5-års periode. Den stigende bestand betyder, at udgifterne er stigende over den 5-årige periode. Se nedenstående eksempel fra modellen. Udgifter (* 1.000,- kr.) 2014 2015 2016 2017 2018 Ressourceforløbsydelse (brutto) 21.415 34.468 45.592 55.241 64.890 Refusionsprocent 30% 30% 30% 30% 30% Ressourceforløbsydelse (netto) 14.991 24.128 31.914 38.668 45.423 Indsats ressourceforløb (brutto) 3.930 6.326 8.367 10.138 11.909 Indsats ressourceforløb(netto) 3.194 5.141 6.800 8.239 9.678 Administration ressourceforløb 1.638 2.457 3.155 3.761 4.366 I alt (brutto) 26.984 43.251 57.114 69.139 81.165 I alt (netto) 19.823 31.726 41.869 50.668 59.467 Ovenfor ses den samlede brutto- og nettoudgift til ressourceforløbsydelse rød firkant. I modellen er der på forhånd antaget en refusionsprocent på 30 pct., men det er muligt at indtaste en anden refusionssats direkte i det blå felt. Dernæst ses de samlede brutto- og nettoudgifter til indsatsen i ressourceforløb blå firkant, og endelig de samlede administrative udgifter til ressourceforløb grøn firkant. På outputarket er nettoudgiften til ressourceforløb illustreret grafisk. I figuren er udgiften fordelt på ressourceforløbsydelse, indsats og administration. Ligeledes er antallet af berørte personer og helårspersoner illustreret grafisk. Se nedenfor. *kroner 1.000,- 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 Nettoudgifter til ressourceforløbsydelse, indsats og administration ift. ressourceforløb 0 2014 2015 2016 2017 2018 Administration Indsats Ressourceforløbsydelse Antal 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Antal helårspersoner og antal berørte i ressourceforløb 2014 2015 2016 2017 2018 Berørte personer Helårspersoner 23
9.2. De samlede udgifter til indsats På outputfanen Udgifter til indsats i alt kan de samlede brutto- og nettoudgifter til indsatsen i ressourceforløb aflæses på flere dimensioner, jf. oversigten nedenfor. Indhold på fanen: Udgifter til indsats i alt Udgifter til indsatsen i ressourceforløb fordelt på o Sektorområde, der leverer tilbuddet o Sektorområde, der betaler for tilbuddet o Opgavetyper o Tilbud Antal forløb per tilbud I ressourceforløb er det ikke nødvendigvis det samme sektorområde, der henholdsvis leverer og betaler for brugen af et tilbud. Derfor er det relevant at vise udgifterne til indsatsen fordelt på leverandør og betaler. I modellen er udgifterne til indsatsen også fordelt på de 10 forskellige opgavetyper, der forventes at være dækkende for de opgaver, der skal løses i ressourceforløb. Fordelingen af udgifter på opgavetyper er relevant for at kunne se, hvilket indsatsbehov målgruppen i ressourceforløb forventes at have og for at se, hvilke opgavetyper der udgiftsmæssigt fylder mest. Endelig er udgifterne til indsatsen opdelt på de tilbud, der forventes at kunne indgå i et ressourceforløb. Fordelingen af udgifter på tilbud er relevant for at kunne se, hvilke udgifter der forventes at bruges på tilbud til personer i ressourceforløb. Nedenfor vises eksempler fra modellen på de forskellige dimensioner. I eksemplerne vises bruttoudgifterne, men der findes tilsvarende opgørelser for nettoudgiften i modellen. Udgifter fordelt efter Leverandør af tilbud Udgifter fordelt efter leverandør af tilbud viser, hvor mange udgifter der knytter sig til de sektorområder, der leverer indsatsen til ressourceforløb. Oversigten giver dermed et overblik over, hvor meget de enkelte sektorområder bidrager til indsatsen i ressourceforløb. Nedenfor ses de samlede bruttoudgifter til indsatsen i ressourceforløb fordelt på Leverandør af tilbud Udgifter fordelt efter "Leverandør af tilbud" (brutto * 1.000,- kr.) 2014 2015 2016 2017 2018 Beskæftigelse 1.238 1.992 2.635 3.193 3.751 Social 2.135 3.436 4.544 5.506 6.468 Sundhed 431 694 919 1.113 1.307 Uddannelse 126 203 269 326 383 I alt 3.930 6.326 8.367 10.138 11.909 24
Udgifter fordelt efter Betaler I mange tilfælde er det sektorområde, der leverer et tilbud til ressourceforløb det samme sektorområde, der betaler for brugen af tilbuddet, men det gælder ikke altid. Derfor vises udgifterne til indsatsen både fordelt på leverandør og betaler. Udgifterne fordelt efter betaler viser hvilket sektorområde, der betaler for brugen af tilbuddet. Oversigten giver dermed et overblik over det forventede udgiftstræk i de enkelte sektorområder. Nedenfor ses de samlede bruttoudgifter til indsatsen i ressourceforløb fordelt på Betaler. Udgifter fordelt efter "Betaler af tilbud" (brutto * 1.000,- kr.) 2014 2015 2016 2017 2018 Beskæftigelse 1.472 2.370 3.135 3.798 4.462 Social 2.135 3.436 4.544 5.506 6.468 Sundhed 323 520 688 834 979 Uddannelse - - - - - I alt 3.930 6.326 8.367 10.138 11.909 På arket er udgifterne til indsatsen i de forskellige sektorområder også illustreret grafisk. Nedenfor ses bruttoudgiften til indsatsen i det første budgetår fordelt efter betaler og leverandør. Tilsvarende figur findes for nettoudgiften. * 1.000,- kr. 2.500 Bruttoudgift til indsats fordelt efter betaler og leverandør i første budgetår 2.000 1.500 1.000 500 - Beskæftigelse Social Sundhed Uddannelse Leverandør af tilbud Betaler af tilbud Udgifter fordelt efter opgavetyper Udgifter fordelt efter opgavetyper viser, hvilke af de 10 opgavetyper, der udgiftsmæssigt fylder mest. Det er med til at give et overblik over det indsatsbehov målgruppen i ressourceforløb forventes at have. Nedenfor ses de samlede bruttoudgifter til indsatsen fordelt på opgavetyper. 25
Udgifter til indsats fordelt på opgavetyper I alt brutto *kr. 1.000,- 2014 2015 2016 2017 2018 1. Træning af sociale færdigheder 885 1.424 1.884 2.283 2.681 2. Voksenstøtte efter Serviceloven 831 1.337 1.769 2.143 2.518 3. Mentor efter LAB 312 502 663 804 944 4. Kognitiv terapi, mindfullness og lignende 229 369 488 591 694 5. Misbrugsbehandling 538 865 1.144 1.387 1.629 6. Livsstil 126 203 268 325 381 7. Genoptræning og kronikertilbud 270 434 574 696 817 8. Beskæftigelsesrettede tilbud 610 982 1.299 1.574 1.849 9. Uddannelsesrettede aktiviteter 130 210 278 336 395 10. Familieterapeutisk indsats - - - - - 11. Øvrige tilbud - - - - - I alt 3.930 6.326 8.367 10.138 11.909 Udgifter fordelt efter tilbud Udgifter fordelt efter tilbud i ressourceforløb giver et overblik over, hvilke tilbud der udgiftsmæssigt forventes at fylde mest i ressourceforløbene. Nedenfor ses de samlede bruttoudgifter til indsatsen fordelt på tilbud. Udgifter til indsats fordelt på tilbud (brutto *kr. 1.000,-) 2014 2015 2016 2017 2018 Socialpædagogisk støtte 831 1.337 1.769 2.143 2.518 Aktivitets- og samværstilbud 454 731 967 1.172 1.377 Værkstedsaktivitet 411 662 875 1.061 1.246 Alkoholbehandling 362 583 771 934 1.098 Beskyttet værksted 312 502 663 804 944 Mentorstøtte 312 502 663 804 944 Holdaktivering 216 348 461 558 656 Etc. - - - - - Etc. - - - - - I alt 3.930 6.326 8.367 10.138 11.909 De tilbud der udgiftsmæssigt fylder mest kan afspejle, at tilbuddet er dyrt, og/eller at mange personer forventes at deltage i tilbuddet. På arket kan man aflæse antallet af forventede forløb i de forskellige tilbud. Det giver et overblik over den forventede brug af de enkelte tilbud og er med til at vise, hvad der ligger bag de forventede udgifter til tilbuddet. Antal forløb per tilbud sorteret efter bruttoudgift 2014 2015 2016 2017 2018 Socialpædagogisk støtte 11 17 23 27 32 Aktivitets- og samværstilbud 7 11 14 17 20 Værkstedsaktivitet 27 43 57 69 81 Alkoholbehandling 20 32 43 52 61 Beskyttet værksted 7 11 14 17 20 Mentorstøtte 11 17 23 27 32 Holdaktivering 7 11 14 17 20 Etc. - - - - - Etc. - - - - - I alt 205 330 437 529 621 26
9.3. De samlede udgifter til indsatsen for sektorområderne I modellen er der for hvert sektorområde et outputark, der viser de samlede brutto- og nettoudgifter til indsatsen i ressourceforløb. De viste sektorområder er de områder, som blev indtastet på arket Angiv tilbud. For hvert sektorområde kan de samlede brutto- og nettoudgifter til indsatsen i ressourceforløb aflæses på flere dimensioner, jf. oversigten nedenfor. Indhold på fanen: Indsats (sektorområde) For det pågældende sektorområde er følgende udgifter opgjort for Leverandør og Betaler (Alle udgifter er opgjort netto og brutto): Udgift til indsatsen i ressourceforløb fordelt på o Opgavetyper o Tilbud Antal forløb per tilbud Arkene for hvert sektorområde er således med til at give et mere uddybende billede af ressourcetrækket inden for de enkelte sektorområder. Udgifter fordelt efter opgavetyper Udgifter fordelt efter opgavetyper viser, hvilke af de 10 opgavetyper, der udgiftsmæssigt fylder mest for det pågældende sektorområde. Nedenfor ses udgifterne til indsatsen fordelt på opgavetyper inden for socialområdet. *kr. 1.000,- Udgift til indsats fordelt efter opgavetype 2014 Brutto Netto 1. Træning af sociale færdigheder 454 454 2. Voksenstøtte efter Serviceloven 831 831 3. Mentor efter LAB - - 4. Kognitiv terapi, mindfullness og lignende - - 5. Misbrugsbehandling 538 538 6. Livsstil - - 7. Genoptræning og kronikertilbud - - 8. Beskæftigelsesrettede tilbud 312 312 9. Uddannelsesrettede aktiviteter - - 10. Familieterapeutisk indsats - - 11. Øvrige tilbud - - Udgifter fordelt efter tilbud Udgifter fordelt efter tilbuddene i ressourceforløb giver et overblik over, hvilke tilbud der udgiftsmæssigt forventes at fylde mest for det pågældende sektorområde. 27
Nedenfor ses udgifterne til indsatsen fordelt på tilbud inden for socialområdet. *kr. 1.000,- Udgift til indsats fordelt efter tilbud (sorteret efter nettoudgift) 2014 Brutto Netto Socialpædagogisk støtte 831 831 Aktivitets- og samværstilbud 454 454 Alkoholbehandling 362 362 Beskyttet værksted 312 312 Stofmisbrugsbehandling 175 175 I alt 2.135 2.135 De tilbud der udgiftsmæssigt fylder mest kan afspejle, at tilbuddet er dyrt, og/eller at mange personer forventes at deltage i tilbuddet. På arket kan man aflæse antallet af forventede forløb i de forskellige tilbud for det pågældende sektorområde. Det giver et overblik over den forventede brug af de enkelte tilbud og er med til at vise, hvad der ligger bag de forventede udgifter til tilbuddet. Antal forløb med gns. varighed (sorteret efter nettoudgift) 2014 Socialpædagogisk støtte 11 Aktivitets- og samværstilbud 7 Alkoholbehandling 20 Beskyttet værksted 7 Stofmisbrugsbehandling 7 I alt 51 28
10. Output - Enhedspriser På baggrund af de indlagte input i modellen aflæses forskellige resultater i modellens outputdel. I dette afsnit ses der på outputfanen om enhedspriser. Enhedspriserne kan anvendes forskelligt afhængigt af, om der er taget udgangspunkt i de indlagte tilbud fra afdækningen i de deltagende kommuner, eller om der er indlagt egne oplysninger om tilbuddene. Er der taget udgangspunkt i de indlagte gennemsnitsbetragtninger, som er baseret på tilbud i de deltagende kommuner, giver enhedspriserne et indtryk af niveauet for den gennemsnitlig udgift til ressourceforløb. Er der taget udgangspunkt i egne oplysninger om tilbud, giver enhedspriserne et mere præcist billede af den forventede gennemsnitlige udgift til ressourceforløb i den pågældende kommune. På outputfanen Enhedspriser vises den gennemsnitlige brutto- og nettoudgift til et ressourceforløb på forskellige dimensioner. Se nedenfor. Indhold på fanen: Enhedspriser Følgende enhedspriser er opgjort per berørt og per helårsperson (Alle udgifter er opgjort netto og brutto): Den gns. udgift til ressourceforløbsydelse Den gns. udgift til indsatsen i et ressourceforløb Den gns. udgift til administrative udgifter. Den gns. udgift til indsatsen fordelt på opgavetyper (Den gns. udgift til indsatsen fordelt på indsatsgrupper, hvis metode 2 er valgt) Enhedsprisen for en person i ressourceforløb viser, hvad et ressourceforløb i gennemsnit forventes at koste. Enhedsprisen er opgjort for både helårspersoner og berørte personer i ressourceforløb. Udgiften per helårsperson viser, hvad en helårsperson i ressourceforløb forventes at koste om året i gennemsnit. Det gør det muligt at sammenligne udgiften til en person i ressourceforløb med udgiften til jobcentrets øvrige målgrupper. Udgiften per berørt i ressourceforløb er lavere og afspejler, at der løbende er personer, der tilgår og forlader et ressourceforløb. Se nedenstående eksempel. Bruttoudgift per helårsperson Nettoudgift per helårsperson Bruttoudgift per berørt Nettoudgift per berørt Samlede bruttoudgifter til ressourceforløb Forsørgelse (ressourceforløbsydelse) 160.817 112.572 118.975 83.282 Indsats 29.514 23.985 21.835 17.745 Administration 12.299 12.299 9.099 9.099 I alt 202.630 148.857 149.909 110.126 29
Ovenfor ses den samlede udgift til et ressourceforløb opgjort per helårsperson og berørt rød og blå firkant. Den samlede udgift er summen af den gennemsnitlige udgift til ydelsen og indsatsen i ressourceforløb samt de gennemsnitlige udgifter til administration. På arket er enhedsprisen for et ressourceforløb også illustreret grafisk. Nedenfor ses udgiften til ressourceforløb i det valgte budgetår fordelt på ressourceforløbsydelse, indsats og administration. I modellen er det også muligt at aflæse enhedsprisen til indsatsen i ressourceforløb fordelt på de 10 forskellige opgavetyper. Se nedenstående eksempel. Udgifter til indsats fordelt på opgavetyper 1. Træning af sociale færdigheder 6.645 5.029 4.916 3.720 2. Voksenstøtte efter Serviceloven 6.240 6.240 4.616 4.616 3. Mentor efter LAB 2.340 1.170 1.731 866 4. Kognitiv terapi, mindfullness og lignende 1.721 1.031 1.273 762 5. Misbrugsbehandling 4.037 4.037 2.986 2.986 6. Livsstil 945 504 699 373 7. Genoptræning og kronikertilbud 2.025 2.025 1.498 1.498 8. Beskæftigelsesrettede tilbud 4.583 3.461 3.390 2.561 9. Uddannelsesrettede aktiviteter 979 490 724 362 10. Familieterapeutisk indsats - - - - 11. Øvrige tilbud - - - - I alt 29.514 23.985 21.835 17.745 Opdelingen på opgavetyper er med til at give et overblik over meget de forskellige delelementer fylder udgiftsmæssigt. Hvis man i kommunen vælger at følge op på indsatsen i ressourceforløb i forhold til tilbud og priser, vil man med udgangspunkt i de opgjorte enhedspriser kunne sætte mål for, hvor meget de enkelte delelementer skal koste. På den måde kan enhedsprisen fordelt på opgavetyper bruges som et styringsværktøj. 30
11. Output Økonomiske perspektiver I modellen er det muligt at aflæse forskellige økonomiske perspektiver ved indsatsen. Det handler dels om udgifter og alternativudgifter ved en opprioritering af tilgangen og indsatsen i ressourceforløb, og dels om beregninger af konsekvenser ved forskellige indsatsresultater. 11.1. Øget investering i indsatsen i ressourceforløb På arket Øget investering vises de økonomiske perspektiver ved at investere i en mere intensiv eller dyrere indsats til deltagerne i ressourceforløb. Krav til beskæftigelseseffekten ved øget investering i indsatsen Formålet med at investere mere i indsatsen er at opnå bedre effekter af indsatsen det vil sige, at flere personer forlader offentlig forsørgelse til fordel for beskæftigelse. I modellen er det muligt at se, hvor stor beskæftigelseseffekten skal være for at dække den ekstra investering, der foretages. Der ses på tre forskellige investeringsniveauer i indsatsen. De tre investeringsniveauer svarer til, at den forventede angivne indsats i modellen øges med henholdsvis 10%, 15% og 20%. Det antages, at den ekstra indsats finder sted hvert år i en 3 års periode. Dette er vist i nedenstående eksempel (blå firkant). Samlet ekstra investering i indsats i ressourceforløb i Antal ekstra helårspersoner i job/uddannelse for at hente ekstrainvesteringen hjem *kr. 1.000,- Nettoudgiften til indsats i ressourceforløb År 2014 2015 2016 2014-2016 Samlet nettoudgift til indsatsen i ressourceforløb 3.194 5.141 6.800 - - Indsatsen øges med 10% 3.513 5.655 7.480 1.513 14 15% 3.673 5.912 7.820 2.270 22 20% 3.833 6.169 8.160 3.027 29 I eksemplet fremgår det, at hvis indsatsen i ressourceforløb øges med 10 pct. i forhold til det indtastede niveau i modellen, vil det betyde, at der er 14 personer, der skal gå i beskæftigelse eller uddannelse for at tjene investeringen hjem se rød cirkel. Hvad kan beregningerne bruges til? Beregningerne kan bruges til at vise, hvilke resultater kommunen skal opnå for at tjene den ekstra investering i indsatsen hjem. På den måde skaber beregningen sammenhæng mellem omfanget af de udgifter, der forventes anvendt på indsatsen, og hvilket krav det stiller til de resultater, der skal skabes af indsatsen. Beregningerne kan dermed indgå som en del af grundlaget for kommunens overvejelser om, hvorvidt og i hvilket omfang kommunen ønsker at foretage ekstra investeringer i indsatsen, og hvor stor investeringen i givet fald skal være. 31
11.2. Øget investering i flere ressourceforløb På arket Øget tilgang vises de økonomiske perspektiver ved at investere i ressourceforløb til flere personer. Krav til beskæftigelseseffekten ved øget investering i tilgangen til ressourceforløb Der ses på tre forskellige scenarier i forhold til antallet af personer, der tilgår et ressourceforløb. De tre scenarier svarer til, at den forventede tilgang øges med henholdsvis 5%, 10% og 15%. Det antages, at den øgede tilgang finder sted hvert år i en 3 års periode. Dette er vist i nedenstående eksempel. Samlet ekstra investering i indsats i ressourceforløb i Antal ekstra helårspersoner i job/uddannelse for at hente ekstrainvesteringen hjem *kr. 1.000,- Nettoudgiften til indsats i ressourceforløb År 2014 2015 2016 2014-2016 Samlet nettoudgift til indsatsen i ressourceforløb 3.194 5.141 6.800 - - Tilgangen i 2014-2016 øges med 10% 3.250 5.369 7.268 753 7 15% 3.278 5.483 7.502 1.129 11 20% 3.306 5.597 7.736 1.505 14 I eksemplet fremgår det, at hvis tilgangen til ressourceforløb øges med 10 pct. i forhold til det indtastede niveau i modellen, vil det betyde, at der er 7 personer, der skal gå i beskæftigelse eller uddannelse for at tjene investeringen hjem se rød cirkel. Hvad kan beregningerne bruges til? Beregningerne kan bruges til at vise, hvilke resultater kommunen skal opnå for at tjene den ekstra investering, det er at øge tilgangen, hjem igen. På den måde skaber beregningen sammenhæng mellem omfanget af de udgifter, der forventes anvendt på indsatsen til en større målgruppe, og hvilket krav det stiller til de resultater, der skal skabes af indsatsen. Beregningerne kan dermed indgå som en del af grundlaget for kommunens overvejelser om, hvorvidt og i hvilket omfang kommunen ønsker at give ressourceforløb til en større målgruppe, og hvor meget større målgruppen i givet fald skal være. 32
11.3. Økonomiske konsekvenser ved beskæftigelseseffekter Ifølge antagelserne i førtidspensionsreformen vil der være beskæftigelseseffekter ved investering i ressourceforløbene. I modellen er det muligt at aflæse hvilke økonomiske konsekvenser forskellige antagelser om beskæftigelseseffekten har. Dette kan aflæses på arket Beskæftigelseseffekter. I modellen ses der på fem forskellige scenarier for beskæftigelseseffekten. I alle scenarier er tidshorisonten 5 år. Det antages, at beskæftigelseseffekten er permanent det vil sige, at de personer, der kommer i beskæftigelse, ikke kommer tilbage til offentlig forsørgelse i de år, der regnes på i modellen efter effekten indtræder. Det antages desuden, at afgangen til beskæftigelse sker ved starten af år 3, 4 og 5, og at det er den samme andel af gruppen, der afgår i hvert af årene. De fem scenarier for beskæftigelseseffekten 2 pct. af den oprindelige tilgang er i beskæftigelse 5 år senere 4 pct. af den oprindelige tilgang er i beskæftigelse 5 år senere 6 pct. af den oprindelige tilgang er i beskæftigelse 5 år senere 8 pct. af den oprindelige tilgang er i beskæftigelse 5 år senere 10 pct. af den oprindelige tilgang er i beskæftigelse 5 år senere Nedenfor ses et eksempel fra modellen på de økonomiske konsekvenser ved forskellige antagelser om afgangen til beskæftigelse. Beregnet for de 100 personer, som, jf. budgettet, forventes at tilgå ressourceforløb i 2014 *kroner 1.000,- netto 2014 2015 2016 2017 2018 I alt Antal personer i beskæftigelse efter 5 år I alt 2% tilgået beskæftigelse 0 0 70 140 210 420 2 I alt 4% tilgået beskæftigelse 0 0 142 281 419 843 4 I alt 6% tilgået beskæftigelse 0 0 214 424 629 1.267 6 I alt 8% tilgået beskæftigelse 0 0 287 567 839 1.693 8 I alt 10% tilgået beskæftigelse 0 0 362 711 1.048 2.121 10 Fra eksemplet fremgår det, at en beskæftigelseseffekt på i alt 6 pct. efter 5 år svarer til, at 6 personer har forladt ressourceforløb til fordel for beskæftigelse rød cirkel. Den økonomiske konsekvens af, at 6 pct. af en tilgang kommer i beskæftigelse i stedet for at modtage kontanthjælp, betyder følgende: Mindreudgifter til forsørgelse og indsats på 0,2 mio. kr. i 2016 Mindreudgifter til forsørgelse og indsats på 0,4 mio. kr. i 2017 Mindreudgifter til forsørgelse og indsats på 0,6 mio. kr. i 2018 I eksemplet svarer en beskæftigelseseffekt på 6 pct. samlet set til mindreudgifter til forsørgelse og indsats på kontanthjælpsniveau til 1,3 mio. kr. netto med udgangen af 2018 blå cirkel. 33
Hvad kan beregningerne bruges til? Beregningerne kan bruges til at vise, hvad det økonomisk set betyder for kommunen, hvis kommunen formår at skabe bedre effekter af indsatsen. Det vil sige, hvis kommunen kan højne andelen af personer, der overgår fra ressourceforløb til beskæftigelse. På den måde skaber beregningen sammenhæng mellem omfanget af de udgifter, der forventes anvendt i ressourceforløbene og de resultater, der kan skabes med indsatsen. Beregningerne kan dermed indgå som en del af grundlaget for kommunens overvejelser om, hvad der lokalt er det rette niveau for beskæftigelseseffekten af ressourceforløb. Det vil sige, hvilket mål skal kommunen sætte for, hvor mange personer der forventes at forlade ressourceforløb til fordel for beskæftigelse. 34
12. Opfølgning Modellen indeholder en opfølgningsdel, som gør det muligt løbende at sammenligne den realiserede aktivitet med de forventede budgetudgifter til ressourceforløb, som findes i modellens budgetdel. I modellen er det muligt dels at følge op på det realiserede antal personer i ressourceforløb og dels den realiserede indsats. Opfølgningsdelen i modellen kræver, at kommunen laver en række opfølgninger, som de muligvis ikke har gjort hidtil. Det kan betyde, at der skal indarbejdes nogle arbejdsgange og opfølgningsprocedurer, der gør det muligt at følge op på henholdsvis personer i ressourceforløb og indsatsen. Udover løbende at kunne sammenligne den realiserede aktivitet med de forventede budgetudgifter til ressourceforløb, giver opfølgningen også kommunen en mulighed for at vurdere den forventede aktivitet til brug for budgetplanlægningen i det efterfølgende år. 12.1. Opfølgning Antal personer På arket Opfølgning antal personer indtastes det faktiske antal personer i ressourceforløb primo budgetåret samt tilgangen og afgangen. I modellen kan der følges op for det valgte budgetår. Trin: Opfølgning antal personer Indtast det faktiske antal personer primo budgetåret. Indtast for hver måned det faktiske antal personer, der tilgik et ressourceforløb samt det faktiske antal personer, der forlod et ressourceforløb. Indtastes der ikke et antal i en given måned antages, at tilgang/afgang er som i budgettet. Se nedenstående eksempel. 35
Opfølgning: Bestand primo 2014 Opfølgning Budget Angiv bestand primo 2014 90 80 (hvis det blå felt er tomt anvendes budgettallet) Opfølgning: Tilgang til og afgang fra ressourceforløb i løbet af 2014 2014 Tilgang opfølgning Tilgang budget Afgang opfølgning Afgang budget Opfølgning Antal personer (hvis der ikke er angivet et tal for hhv. tilgang eller afgang anvendes hhv. tilgang/afgang fra budgettet) Budget Antal personer Januar 7,0 0,0 97 87 Februar 9,0 2,0 104 94 Marts 12 9,0 0,0 116 103 April 14,0 1,0 129 116 Maj 12,0 0,0 141 128 Juni 8,0 0 1,0 149 135 Juli 6,0 2,0 153 139 August 10 6,0 1,0 162 144 September 11,0 1,0 172 154 Oktober 8,0 1,0 179 161 November 10 6,0 3 1,0 186 166 December 5,0 0,0 191 171 Antal 101 10 Antal fuldtidspersoner 148,3 133,2 I eksemplet var bestanden i ressourceforløb primo budgetperioden 90 og ikke 80 personer, som antaget i budgettet gul firkant. Ligeledes var det faktiske antal personer, der tilgik et ressourceforløb i marts måned 12 (rød cirkel) dvs. lidt højere end antaget i budgettet (blå cirkel). I kolonnen Opfølgning antal personer ses det korrigerede budget (grøn cirkel). Ovenstående opfølgningsark kræver således, at kommunen indsamler oplysninger om tilgangen og afgangen i de enkelte måneder samt antallet af personer i ressourceforløb primo budgetåret. Opfølgningen gør det muligt at sammenligne det budgetterede antal personer med det realiserede antal. Derudover kan opfølgningen bruges som input til budgetplanlægningen i det efterfølgende år, når kommunen skal angive et skøn for den forventede tilgang/afgang i ressourceforløb samt bestanden. 36
12.2. Opfølgning Indsats På arket Opfølgning tilbud angives den realiserede indsats i ressourceforløb. Der skal her angives i hvilken måned, opfølgningen finder sted. Det er for at tage højde for, at opfølgningen sker i forhold til antallet af helårspersoner, der er budgetteret med i opfølgningsperioden. Den realiserede aktivitet kan opgøres for hvert tilbud inden for de 10 opgavetyper. Det er muligt at justere intensiteten af indsatsen og/eller prisen på tilbuddene. Hvis der ikke foretages nogen justeringer, anvendes den budgetangivet intensitet og pris. Trin: Opfølgning tilbud Angiv den måned i budgetåret, hvor opfølgningen finder sted. Tag stilling til om den budgetterede brug af tilbuddene skal op- eller nedjusteres i forhold til den realiserede intensitet (antal enheder). Tag stilling til om den budgetterede pris på tilbuddene skal op- eller nedjusteres i forhold til budgetprisen. Se nedenstående med opgavetypen Træning af sociale færdigheder Budgeteret Opgavetype/tilbud Antal enheder Pris pr. enhed Antal enheder (hvis tom anvendes budgetangivelse) Opfølgning (Indtast her) Pris per enhed (hvis tom anvendes budgetpris) Forskel (negativ er færre realiserede enheder/uger Udgift end (*1.000,-) Antal enheder 1. Træning af sociale færdigheder Virksomhedspraktik i virksomhedscenter 43 uger 500 uger 0 0 Værkstedsaktivitet 173 uger 475 150 uger -23-11 Aktivitets- og samværstilbud 65 uger 1.750 uger 0 0 Rådgivning om økonomi 10 uger 375 uger 0 0 I eksemplet er intensiteten af tilbuddet Værkstedet reduceret til 150 uger (rød cirkel) i forhold til de 173 budgetterede uger (blå cirkel). Konsekvensen af justeringen kan aflæses i kolonnen Forskel, hvor differencen mellem den budgetterede og faktiske indsats er vist i antal enheder og udgifter (grøn cirkel). Ovenstående opfølgningsskema kræver således, at kommunen indsamler oplysninger om antallet af afholdte uger (eller timer) i de forskellige tilbud samt prisen. Opfølgningen gør det muligt for kommunen at sammenligne den budgetterede indsats med den realiserede aktivitet. Derudover kan opfølgningen bruges som input til budgetplanlægningen i det efterfølgende år, når kommunen skal angive et skøn for den forventede indsats i ressourceforløb. 37
12.3. Output for opfølgningen På arket Output opfølgning ses de realiserede udgifter på baggrund af opfølgningen af antal personer og indsatsen i ressourceforløb på arkene Opfølgning antal personer og Opfølgning tilbud. Det gør det muligt løbende at sammenligne de realiserede udgifter med de forventede budgetudgifter til ressourceforløb. Se nedenstående eksempel med Betaler af tilbud. Resterende budget (opfølgningsmåned angives under "Opfølgning tilbud_") Budget Realiseret Resterende Budget iht. realiseret Januar - april Januar - april Maj - december Maj - december Udgifter fordelt efter "Betaler af tilbud" (* 1.000,- kr.) Beskæftigelse 369 358 1.104 1.115 Social 534 534 1.600 1.600 Sundhed 81 81 242 242 Uddannelse - - - - I alt 984 973 2.946 2.958 På arket ses budgettet for den valgte opfølgningsperiode (rød cirkel). Disse budgetterede udgifter kan sammenlignes med de realiserede udgifter givet opfølgningen af antal personer og indsatsen i ressourceforløb (blå cirkel). Er der ikke foretaget nogen opfølgning er budgettet og de realiserede udgifter ens. Det er også muligt at aflæse budgettet for den resterende del af budgetåret (grøn cirkel) og sammenligne med det korrigerede budget på baggrund af opfølgningen af antal personer og indsatsen i ressourceforløb (gul cirkel). Opfølgningen gør det muligt for kommunen at sammenligne de budgetterede udgifter med de realiserede udgifter på baggrund af opfølgningen. Derudover kan opfølgningen bruges som input til budgetplanlægningen i det efterfølgende år. 38