At måle blodsukker i 7500 meters højde. Ascensia Club Diabetes og militæret? Tag hånd om din diabetes! Mad & motion Ascensia Dream Fund



Relaterede dokumenter
DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Type 1 diabetes patientinformation

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Bilag 2: Interviewguide

Nu bliver det seriøst!

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Type 1 diabetes hos børnb

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

GRAVIDITET OG DIABETES

Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat

Coach dig selv til topresultater

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

Hvor meget energi har jeg brug for?

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Hvor meget energi har jeg brug for?

Spis dig sund, slank og stærk

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Møllevangskolen 7. årgang

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Motion og diabetes patientinformation

Vi har samlet inspirationen her i denne lille ebog, som du kan lade dig inspirere af.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 4: Elevinterview 3

Denne dagbog tilhører Max

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Børn med type 1-diabetes

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Min Guide til Trisomi X

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Kik på børnene - råd fra diætisten

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Type 1-diabetes hos børn og unge

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Fact om type 1 diabetes

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved

Information til unge om depression

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Kort fortalt. Type 1-diabetes.

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)

Selvevaluering

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Kapitel 1. Noget om årets gang

Transkript:

2 2005 At måle blodsukker i 7500 meters højde Ascensia Club Diabetes og militæret? Tag hånd om din diabetes! Mad & motion Ascensia Dream Fund

2 2005 INDHOLD Ascensia Club 3 Kan personer med 4-5 type 1 diabetes komme i militæret? Ny undersøgelse lavet i Finland. Bjergbestigning af 6-7 Sisha Pangma (8013m) i Tibet. Tag hånd om din 8-9 diabetes! Mad: Sund mad i 10-11 vintermørket. Motion: Elitesvømmer12-13 på sprøjten! Læs om Ditte Marie, der 14 fortæller om sit liv med diabetes. Læs om den første 15 vinder af Ascensia Dream Fund - Solglimt. Hvem møder dig, når 16 du ringer til os? Redaktør og ansvarshavende: Maria Schybergson Udgives af: Bayer A/S Nørgaardsvej 32 2800 Kgs. Lyngby. Telefon: 45 23 50 00 www.ascensia.dk, www.bayer.dk Omslagsfoto: Gerhard Winkler Grafisk produktion: GRØSET Diabetes i millitæret. 4 6 Blodsukkermåling i 7500 metes højde. 8 Tag hånd om din diabetes. 10 Sund mad i vintermørket. 12 På eliteniveau med diabetes. Er der fejl i dine kontaktoplysninger? Har du ideer eller kommentarer til vores diabetesmagasin? Send os gerne en e-mail til: ascensia@bayer.dk Leder Kære Ascensia Club-medlem! I dette nummer har vi samlet artikler, som forhåbentlig både motiverer dig og gør dig glad. Bladet indeholder både internationale og nordiske artikler om diabetes. Du kan bl.a. læse om et meget aktuelt forskningsstudie, der netop nu er i gang i Finland med temaet: Kan personer med type 1 diabetes være i militæret? Side 4-5. På side 6-7 kan du læse om østrigeren Gerhard Winklers ekstreme bjergbestigning af Shisha Pangma (8013 m) i Tibet. Han har type 1 diabetes, men lader ikke det stå i vejen, når han vil op på toppen! Han giver os sit syn på, hvad personer med diabetes bør tænke på, når de skal ud på en krævende bjergbestigning. Midt i bladet giver vi dig nogle tips om, hvordan du kan tage hånd om din diabetes". Vi ser på temaet kodning/kalibrering af blodsukkerapparater og giver dig muligheden for at bestille et af vores Ascensia-apparater! Du kan også læse om mad på side 10 og 11. Vores kostråd og opskrifter er udviklet i samarbejde med den norske kostekspert Grete Roede. På side 12 og 13 kan du lade dig inspirere af Nadia, som trods sin diabetes er elitekonkurrencesvømmer. Hun giver dig også nogle gode træningstips! Til slut vil jeg ønske alle vores Ascensia Clubmedlemmer en god vinter og hyggelig læsning af vores Ascensia-blad Med venlig hilsen Maria Schybergson redaktør

Hvad er din drøm? Har du diabetes? Eller tilhører du en forening eller organisation, der arbejder for og med personer med diabetes? Har du en drøm, som du ønsker hjælp til at realisere? Bayer HealthCare uddeler to gange årligt op mod 50.000 Kr. Skal det være din drøm, der bliver til virkelighed? Klik ind på www.ascensia.dk for mere information. Som medlem af Ascensia Club modtager du Ascensia Diabetesmagasinet tre gange årligt. Diabetesmagasinet indeholder faglige nyheder, interessante interviews, spørgsmål, konkurrencer og meget meget mere. Vi tilbyder også vore medlemmer specielle tilbud og arrangerer spændende aktiviteter. GRØSET Medlemskabet i Ascensia Club giver dig udvidet ombytningsret og livsvarig garanti på dit Ascensia blodsukkerapparat samt sikrer udlevering af gratis batterier til dit Ascensia blodsukkerapparat. Desuden kan du få et gratis kabel til pc-programmet WinGlucofacts, som kan downloades på vores hjemmeside; www.ascensia.dk Alle vore nye medlemmer vil modtage en Ascensia velkomstgave.

Kan personer med diabetes Overalt i verden er personer med diabetes blevet fritaget for militærtjeneste. Man har regnet med, at personer med diabetes ikke kan behandle sygdommen under de strenge forhold i militærtjenesten. I Finland aftjener 82% af 19-20-årige mænd årligt deres værnepligt, hvilket er en høj procentdel sammenlignet med de øvrige nordiske lande. I 2001 igangsattes i Finland det første forskningsprojekt i verden, hvis hensigt var at udrede, hvilke muligheder unge mænd med type 1 diabetes har for at klare sig i militæret under de Træthed, beskidte forhold, kulde om vinteren og varme om sommeren er de mest udfordrende situationer med hensyn til måling af blodsukkeret. samme svære og omskiftelige forhold som de øvrige i tjenesten. Idéen til undersøgelsen opstod, idet mange unge mænd med diabetes ønskede at komme ind i militæret, men ikke måtte. På baggrund af forhandlingerne mellem det finske diabetesforbunds lægelige råd og Generalstabens afdeling for sundhedstjenester blev det besluttet at igangsætte en undersøgelse ved hjælp af frivillige personer med diabetes. Nu, fire og et halvt år efter igangsættelsen af forskningsprojektet, tyder resultaterne på, at udvalgte personer med diabetes kan aftjene deres værnepligt lige så godt som alle andre! Et velkomment forsøg Generalløjtnant Esa Tarvainen, kommende chef for Generalstaben, roser undersøgelsen med følgende ord: Dette er et meget velkomment forsøg. Diabetes er meget almindelig i Finland, og de finske mænd har et stort ønske om at komme i militæret. Militærtjenesten er en opmuntrende oplevelse for personer med diabetes, og de burde kunne leve et normalt liv i lighed med andre mennesker! I spidsen for forskningsgruppen står docent Timo Sane fra Universitetshospitalet i Helsinki. Sanitetsoberstløjtnant Matti Lehesjoki arbejder på Generalstabens afdeling for sundhedstjenester. Diabetessygeplejerske Anneli Rautuoja fra Generalstabens sundhedsstation har været den eneste diabetessygeplejerske i Forsvaret i 21 år. Meget nøjagtige kriterier 135 frivillige personer med diabetes meldte sig til undersøgelsesgruppen, 4 2 2005

komme ind i militæret? og på basis af en anbefaling fra egen læge og et personligt interview blev 47 af dem valgt til at være med i undersøgelsen. Udvælgelsen blev foretaget af forskningsgruppen. Deltagerne skulle blandt andet opfylde følgende nøjagtige kriterier: Mand i alderen 19-22 år, HbA1c i gennemsnit under 9%, velfungerende egenkontrol, ingen alvorlige følinger inden for de to seneste år, ingen andre sygdomme og det vigtigste af alt: et stort ønske om og motivation til at aftjene sin værnepligt og til at deltage i undersøgelsen. De sværeste situationer snavs og kulde Deltagerne i forskningsprojektet aftjente deres værnepligt i klasse A i signalregimentet i Riihimäki, en del i underofficersskolen i Lahti eller Parola og en del gennemgik reserveofficersskolen (RUK) i Hamina. 85% af deltagerne blev hjemsendt til reserven efter 180-362 døgns tjeneste. De aftjente værnepligten uden andre lettelser end, at de havde eget køleskab til insulinen. De mest udfordrende situationer med tanke på blodsukkermålinger opstod under de lange lejrophold - træthed, beskidte forhold, kulde om vinteren og varme om sommeren. Man blev desuden nødt til at tage hensyn til de uregelmæssige måltider under de lange kampøvelser, konstaterer Anneli Rautuoja. Personerne med diabetes havde ikke flere problemer i militæret end alle andre. Risiciene er Regler i Danmark Det er kun ganske få erhverv, der ikke kan forenes med at have diabetes. I forsvaret er diabetes kassationsgrund, hvorimod man godt kan komme i civilforsvaret. Men uddannelser, der kræver gode soldaterpapirer, som f.eks. politibetjent, er udelukket. Kilde: www.altomdiabetes.dk Diabetessygeplejerske Anneli Rautuoja og generalløjtnant Esa Tarvainen studerer den nye rapport. til og med mindre, fordi de måler deres blodsukker regelmæssigt, og de bliver generelt kontrolleret mere. Vi har oplevet nogle tilfælde af hypoglykæmi, men de er blevet behandlet godt på garnisonen, fortæller Anneli Rautuoja. Regelmæssig måling af blodsukker er vigtigt Ved undersøgelsen blev der brugt Ascensia Dex blodsukkerapparater, og i øjeblikket afprøver man Ascensia Contour blodsukkerapparater, et andet apparat fra Bayer, der er stabilt ved forskellige temperaturer, og nemt når man motionerer meget. Med cirka to-tre måneders mellemrum besøgte docent Sane og diabetessygeplejerske Rautuoja de værnepligtige i deres enheder og overførte blodsukkermålingerne til en bærbar computer ved hjælp af WinGlucofacts-programmet. Samtidigt blev soldaternes HbA1c målt. Generalløjtnant Tarvainen konstaterer: Uden det gode udstyr ville det ikke have været muligt at gennemføre undersøgelsen... Produktudviklingen gør aftjeningen af værnepligt lettere for personer med diabetes, og jeg håber på, at medicin og produktudvikling fortsat løbende vil gøre nye fremskridt. Generalløjtnant Esa Tarvainen roser mændenes præstation med følgende ord: Mændenes motivationsniveau er helt enormt! Gruppen har udført sine opgaver bedre end gennemsnittet. De har haft et ønske om at vise, hvad de kan, og deres ønske har været meget stærkt! Disse mænd kan være et eksempel for andre, der lider af hvilken som helst kronisk sygdom! 2 2005 5

At måle blodsukker i 7500 Winklers hårde kamp mod toppen af Shisha Pangma (8013 m) i Tibet. Gerhard Winkler er en 49-årig matematiklærer, som bor i Wien. Han er også en erfaren bjergbestiger. For 20 år siden blev han diagnosticeret med type 1 diabetes og i maj 2004 begav han sig ud på en 6-ugers ekspedition, der skulle føre ham til toppen af Shisha Pangma i Tibet. Under hele opstigningen målte han sit blodsukker hyppigt. Gerhard Winkler oplevede temperaturer helt ned til minus 40 grader og foretog målinger hele vejen op til 7500 meters højde. At klatre til toppen af et 8000 meter højt bjerg er ikke noget, man gør i en håndevending kroppen skal langsomt tilpasse sig den store højde og den iltfattige luft. Der er mange farer på vejen, og forberedelserne er omfattende. Den sidste bestigning af Shisha Pangma går forholdsvist hurtigt, men inden da skal man oprette basislejr 1 i 6350 meters højde og basislejr 2 i 7000 meters højde, hvilket kan tage flere ugers krævende indsats. Basislejr 3 ligger i 7500 meters højde og kan ikke oprettes før den endelige opstigning på grund af det hårde klima i denne højde. Da det lykkedes Winklers ekspedition at få basislejr 2 på plads, blev de ramt af en kraftig storm. Winkler og hans team var tvunget til at opholde sig i teltene i basislejren en hel uge, mens de ventede på bedre vejr. Da vejret endelig klarede op, og mandskabet havde samlet kræfter, begav de sig ud på den sidste etape. Gerhard Winkler afprøvede brugervenligheden og stabiliteten af Bayers Dex2 blodsukkerapparat under ekstreme forhold. Målingerne var absolut pålidelige, hvilket bekræftes af, at der samtidig blev udført målinger af en kontrolperson, som ikke har diabetes Vi oplevede temperaturer helt ned til minus 40 C og udførte målinger hele vejen op til 7500 meters højde, fortæller Winkler. På spørgsmålet om, hvad personer med diabetes burde tænke på, når de begiver sig ud på en bjergbestigning, svarer Winkler: Det er godt altid at have hurtigt virkende kulhydrater inden for rækkevidde, men det gælder jo alle aktive personer. Winklers kommentarer til, hvorfor han valgte at tage Ascensia blodsukkerapparat med på den ekstreme ekspedition: Ascensia Autodisc med 10 beskyttede teststrimler er praktisk, især på en vanskelig etape på 2-3 døgn. Så lægger man en kassette i og behøver derefter ikke bekymre sig om teststrimler før om 10 målinger. Apparatet kan opvarmes meget hurtigt i streng kulde, og den har en meget robust kappe. Det er bedst at opbevare apparatet mod kroppen hele tiden og kun tage det frem, når man skal måle. Analysemetoden er uafhængig af ilt, hvilket er vigtigt i store højder. Blodet suges automatisk op af strimlen. 6 2 2005

meters højde Uddrag af Winklers dagbog, de sidste to dage mod toppen: Den 11. maj 2004. Vi starter fra basislejren nede i dalen med retning mod toppen. Den første dag når vi helt planmæssigt frem til basislejr 1 (6350 m) og næste dag til basislejr 2 (6960 m). Den store højde kræver sine ofre. Nogle af klatrekammeraterne mærker symptomer på den farlige højdesyge og vender om. Vores gruppe på ti deltagere skrumper til seks. Med tung oppakning arbejder vi os op via en stejl skrænt på tværs fyldt med udragende klipper, helt op til det stejle stykke mod toppen. I 7500 meters højde rejser vi vores telte og laver mad. Nu har vi toppen inden for rækkevidde. Vi føler os stærke og glæder os til morgendagen, der skal føre os helt op. Fem, måske seks timer til så vil mødet med opstigningen være forbi. Men så skifter bjerget ansigt igen. Klokken ti om aftenen bryder der en orkan løs med vindhastigheder på 150-200 km/timen. Teltet, der er knapt en meter højt, presses helt ind mod vores næser. Vi ligger i 7500 meters højde, og søvn kan vi ikke tænke på. Ved firetiden om morgenen tvinges jeg langsomt til at indse, at vi desværre nok må opgive drømmen om at nå toppen. I går var vi stadig sikre på, at det skulle lykkes os, men i dag skal vi være glade over, at vi kan finde vejen ned fra dette snehelvede. Guderne ville ikke have os deroppe, men bortset fra nogle små forfrysninger har de ladet os komme helskindede ned igen. Fakta Der er 14 bjerge på mere end 8000 m i verden. Hidtil er der kun to personer med diabetes, der har besteget et 8000 meter højt bjerg: Ernest Blade fra Barcelona (Gasherbrum II, 8035 m, 1999) og Marco Peruffo fra Vincenza (Cho Oyu, 8201 m, 2002.) Det mest eftertragtede og dyreste bjerg at bestige (4000-5000 euro) er Mount Everest (8848 m). K2 (8611 m) betragtes som det vanskeligste bjerg i verden. Annapurna (8091 m) er klart det farligste bjerg, med en dødsrisiko på 51%. Shisha Pangma (8013 m) har en dødsrisiko på 11% og er Tibets højeste bjerg. Det højeste bjerg i Norden hedder Galdhöpiggen og ligger i Norge, 2469 meter over havet. 2 2005 7

Tag hånd om din diabetes Lev et godt liv, og tag hånd om din diabetes, det nedbringer risikoen for at udvikle alvorlige komplikationer. At leve et godt liv med diabetes handler om at være velreguleret. Det indebærer at spille en aktiv og deltagende rolle og håndtere sin diabetes med hård hånd. Én nøglefaktor til vellykket diabetesbehandling er korrekte og regelmæssige målinger af blodsukkeret. Hvorfor er det så vigtigt at måle blodsukkeret ofte? Hyppige målinger sætter dig i stand til at forstå og reagere på ændringer i dit blodsukkerniveau. Studier har påvist, at denne form for aktiv kontrol kan reducere risiciene for, at der opstår komplikationer på grund af diabetes. Ved at opretholde et blodsukkerniveau, der ligger tæt på normalområdet, kan du reducere risikoen for at udvikle øjensygdomme, nyrelidelser og nerveskader. Hyppige målinger af blodsukkeret kræver en indsats fra din side, men det behøver ikke at være svært. Start med at finde et godt blodsukkerapparat, som du er tryg ved at bruge og ét, som du ved, giver dig resultater, der er så nøjagtige som muligt. Det er trods alt de resultater, som du og din diabetesbehandler bruger til at finde den behandling, som bedst hjælper dig med at holde din diabetes i ave. Hvis du vil sikre dig, at du bruger dit blodsukkerapparat korrekt, er det vigtigt, at du ved, hvordan du kalibrerer eller koder apparatet. Nogle blodsukkerapparater kræver, at brugeren koder det, før der anvendes en ny beholder af teststrimler for at sikre nøjagtige og præcise resultater. Se brugervejledningen til dit apparat for at finde ud af, hvordan du koder det. En velreguleret diabetes giver dig fornyet energi. Send kuponen ind på denne side, så kan du få ombyttet dit blodsukkerapparat til et Ascensia blodsukkerapparat med ingen kodning - helt gratis. Sørg for, at du husker at kode apparatet korrekt ellers er det ikke sikkert, at resultaterne bliver nøjagtige. Et studie har for nylig påvist, at nogle fejlkodede apparater kan give resultater, som er op til 43% unøjagtige. Vær sikker på at de beslutninger du tager omkring dit helbred, er baseret på nøjagtige resultater. Hvis du ønsker at anvende blodsukkerapparater med Ingen Kodning er Ascensia Contour og Ascensia Breeze fx. blodsukkerapparater der ikke skal kodes, idet dette sker automatisk ved isætning af teststrimmel. Disse apparater fjerner en usikkerhed ved blodsukkermålinger og giver dig resultater, der er lige så nøjagtige som dem, du får fra et laboratorium, hver gang en vigtig faktor, når du er fast besluttet på at kontrollere din diabetes. Du kan leve et godt liv med diabetes! Samarbejd med din diabetesbehandler om hvordan du når dine behandlingsmål for bl.a. blodsukker, blodtryk og fedtindhold. Det er denne tilgang til behandling af diabetes, som sætter dig i stand til at leve et godt liv med diabetes og reducere risiciene for at udvikle alvorlige komplikationer. 1 Bayer Inc., Data på fil Varemærker tilhørende Bayer HealthCare LLC, der bruges under licens fra Bayer Inc. Ascensia Contour har Ingen Koding som standard. Billede: Hege Søberg. 8 2 2005

Hvorfor er det vigtigt at måle sit blodsukker, når man har diabetes? Fakta Hvad er kodning? Kodning er en elektronisk justering i apparatet, som tilpasser teststrimlen til apparatet for at sikre, at måleresultaterne bliver så nøjagtige som mulige ved hver måling. Flere apparater kræver manuel kodning. Ingen Kodning betyder, at brugeren ikke behøver at kode apparatet, da dette sker af sig selv, når strimlen sættes i apparatet! Hvorfor er kodning så vigtig? At kode et apparat kan sammenlignes med at indstille sin badevægt. Hvis viseren ikke står på nul, før du stiller dig op på vægten, vil den så vise rigtigt? Selvfølgelig IKKE! Det vil være det samme, hvis dit apparat er fejlkodet. Du vil ikke få et nøjagtigt måleresultat. Hvad betyder dette i praksis? Ved fejlkodning kan nogle apparater give resultater, som er op til 43 % forkerte 1. Det vil sige, at hvis det reelle blodsukkerniveau er 10,0 mmol/l, vil apparatet vise et resultat på helt op til 14,3 mmol/l. 1) Bayer Clinical Summary Report: The Effect of Coding (Feb. 2004). Foto: Hege Søberg. Hvad er blodsukker? Blodsukkeret beskriver mængden af sukker (glukose) i dit blod. For en person, som ikke har diabetes, ligger blodsukkeret normalt på mellem 3-7 mmol/l En person med diabetes bør have blodsukre der ligger så tæt på det normale som muligt. Det er vigtigt, at du sætter dine egne individuelle behandlingsmål sammen med din diabetesbehandler. Eksempler på situationer, hvor det kan være en god idé at måle blodsukkeret: - Hvis du føler dig utilpas. - I nye situationer, fx når du begynder på et nyt job, bliver oprørt eller tager på en anderledes ferie. - Hvis du ændrer din diæt. - Hvis du er syg, skal du måle blodsukkeret oftere end normalt. - Før og efter motion eller anden fysisk aktivitet. - Hvis du drikker alkohol. - Hvis du skifter insulintype eller insulindosis. - Hvis du begynder med tabletbehandling eller ændrer din medicinering. Find ud af dit eget blodsukkermønster. Alle personer med diabetes har forskellige behov, når det gælder blodsukkermåling det gælder om at finde en målerutine, der passer til dig! Det kan være en god idé at måle blodsukker så ofte, at du til sidst kan se et mønster i resultaterne, så bliver det nemmere for dig at se en forbindelse mellem det, du gør, dit blodsukker og hvordan du har det. Du kan fx komme i gang med at analysere dit blodsukkermønster på følgende måde: 1. Få et overblik: Ligger de fleste resultater over det ønskede niveau? Ligger de fleste resultater under det ønskede niveau? Varierer resultaterne som en rutsjebane? Dine resultater vil altid variere lidt, men dine værdier bør stort set holde sig inden for idealområdet, som din diabetesbehandler har givet dig. 2. Vær opmærksom på resultater, der er for lave, under 3-4 mmol/l. Har du ofte lavt blodsukker på samme tid af dagen? Har du lavt blodsukker, når du har motioneret? Ved du, hvorfor dit blodsukker var lavt? Havde du måske sprunget et måltid over? Har du undertiden lave blodsukre, som du ikke kender årsagen til, kan det være en god idé at drøfte det med din diabetesbehandler. Et uforklarligt lavt blodsukker kan måske skyldes, at din medicinering ikke er rigtig. 3. Kig derefter på blodsukker, der ligger over dit idealområde. På hvilken tid af dagen får du de høje resultater? Ved du, hvorfor de er høje? Alt for høje resultater kan skyldes, at du f.eks. har spist for meget, været mindre aktiv end normalt, eller at du får forkert medicinering. Kilder:, http://www.diabetes.dk, Hvis du har en pc, kan du få et godt overblik over dine blodsukre ved at bruge pc-programmet WINGLUCOFACTS. Du kan hente programmet gratis via vores hjemmeside; www.ascensia.dk. 2 2005 9

Mad Sund mad i vintermørket! December er en tid sammen med familie og gode venner. Store festmåltider kan derimod være en udfordring, hvis du passer vægten og blodsukkeret. Du behøver ikke at forsage alt godt eller opgive alle gode forsætter, men det gælder om at finde en gylden middelvej! Nogle tips når du skal til fest Det er klogt at spise regelmæssigt tidligere på dagen, før du går til selskab. Du vinder intet ved at spare plads i maven eller spare kalorier til et stort måltid. Er det koldt bord, skal du tage små portioner og hellere gå én gang til! Vælg fx skaldyr, kold laks, marinerede sild og mange grøntsager først. Forestil dig, at du deler tallerkenen i tre: En del grøntsager, en del ris, pasta, kartofler eller brød, og en del kød eller fisk. Rent kød er magrere end blandede produkter som medister og frikadeller. Skær synligt fedt fra, og tag kun lidt sovs. Så har du allerede sparet mange kalorier. Spiser du brød til maden, skal du vælge de grove typer. Ved at kombinere madvarer, der giver en høj blodsukkerstigning, med madvarer, der indeholder mange fibre, får du en langsommere blodsukkerstigning. Til dessert kan du vælge ren frugtsalat, frisk frugt eller en lille sorbet. Og hvis der er mulighed for det, så slip dig løs på dansegulvet. Så kan du bruge meget af det ekstra, du har spist, allerede samme aften! Alkohol Alkoholholdige drikke indeholder mange kalorier og kan bidrage til overvægt og fedtstoffer i blodet samt senere give en blodsukkerstigning. Alkohol har også den egenskab, at sukkerproduktionen i leveren hæmmes, og dermed falder blodsukkeret i første omgang. Det er vigtigt at kende alkoholens virkning på blodsukkeret og måle blodsukkeret oftere. Kombinér aldrig insulin og alkohol uden at spise. Alkoholrusen betyder desuden, at det er vanskeligt at mærke følingerne. Drik mindst et glas vand for hvert glas alkohol - så føles både kroppen og hovedet bedre dagen efter. Kontakt din diabetesbehandler for i samråd at finde ud af, hvad der er bedst for netop dig. Alkohol og kalorier: Brændevin 60% (4 cl), 146 kcal Brændevin 40% (4 cl), 94 kcal Likør 35% (5 cl), 124 kcal Rødvin (15 cl), 105 kcal Pilsner 4,4 % (0,5 l), 195 kcal Alkoholfrit øl (35 cl), 88 kcal Varm drik på kolde dage Julegløgg 4 portioner Dette skal du bruge: 1 liter ublandet sukkerfri solbærsaft 1 hel kanelstang 7-8 hele nelliker 1 tsk. hel kardemomme 1 dl æblemost saften af 1/2 citron Sådan laver du julegløgg: Bland saft, æblemost, krydderier og citronsaft i en gryde. Lad det hele småkoge i ca. 30 minutter. Lad saften stå køligt i nogle timer, og si krydderierne fra. Varm gløggen op til kogepunktet og hæld den over i krus. Serveres rygende varm. Pr. kop: 15 kcal 10 2 2005

Dejlig vintersuppe: Varm fiskesuppe 4 portioner Denne madside/artikel er udarbejdet i samarbejde med Grete Roede AS Dette skal du bruge: 200 g torskefilet 200 g rejer 100 g blåmuslinger 1/2 løg 1 gulerod 1/2 sellerirod 1/2 fennikel 5 dl fiskebouillon 1 dåse tomater 1 spsk. tacosauce 1 tsk. paprikapulver 1/2 tsk. salt 1/2 tsk. peber Sådan gør du: Rens og skær grøntsagerne ud i små stykker. Giv fiskebouillon og dåsetomater et opkog. Tilsæt grøntsagerne og lad det koge i 5 minutter. Skær fisken i passende små stykker og tilsæt den til suppen sammen med rejer og blåmuslinger. Lad suppen trække i 5 minutter. Smag til med tacosauce, paprikapulver, salt og peber. Serveres med godt brød. Pr. portion: 425 kcal Et blodsukkerfuldtræf Vinderen af vores opskriftskonkurrence blev Mette Hansen fra Esbjerg. Tillykke Mette, der er et gavekort på 800 kr. til Bog&Ide på vej til dig! Mettes fiskeopskrift (2 personer) 400 g hellefiskfilet 2 porrer, skåret i ringe 1 fennikel, skåret i tynde skiver 1 dl tør hvidvin 1 tsk citronpeber 50 g smør 1 dl fiskebouillon 150 g letkogte ris 1 tsk gurkemeje salt Sådan gør du: Porrer, fennikel, hvidvin, citronpeber, smør, fiskebouillon og gurkemeje varmes op og smages til med salt. I ildfast fad lægges først ris, derefter fisk, og til sidst grøntsagsblandingen. Bages i ovn ved 160 grader i ca. 30 minutter. Dette er både en sund og meget velsmagende ret. Vi bruger gerne lidt større portioner af porre samt vælger en stor fennikel. Og man kan selvfølgelig tage mindre smør - det smager stadigvæk godt. Har man en forret eller en efterret, kan denne hovedret faktisk godt vare til to dage og lader sig fint opvarme. Den har et højt indhold af både komplekse kulhydrater, grøntsager og en god kvalitetsprotein, og med et forholdsvist lavt fedtindhold. Men først og fremmest er den velsmagende. Venlig hilsen, Mette Hansen Rigtig svar fra krydsordet i sidste nummer. Opgaven gik ud på at du skulle finde navnene på 17 kendte personer. Det gemte ord som har med diabetes at gøre var Ascensia. 2 2005 11

Nadia er 19 år og dyrker svømning på eliteplan og en masse anden idræt på lidt mere motionsniveau. (Foto: www.dnpix.dk) Elitesvømmer på På Næstved Sygehus kunne man ikke måle mit blodsukker, så højt var det. Lægerne sagde direkte, at det var min enorme kondition, der havde reddet mig. Den 19-årige elitesvømmer Nadia Krogager Carlsson, fortæller om sit første møde med diabetes. Det var i 1999, det år jeg havde sat mig nogle mål i svømmesporten, som jeg var tæt på at nå. Jeg havde dog været lidt træt og ikke rigtigt haft den samme energi, som jeg plejede. I sommerferien var jeg med fritidsklubben i Sverige, men da jeg kom hjem, kørte mine forældre mig direkte på sygehuset. Nadia havde tabt sig 10 kilo på en uge, og så absolut ikke frisk ud. På sygehuset kunne man konstatere diabetes. Blodsukkermålingen var så høj, at den ikke kunne måles. Det var det højeste man nogensinde havde målt. Personalet på sygehuset fortalte Nadia, at det udelukkende var hendes fremragende kondition som elitesvømmer, der havde reddet hende igennem. Efter godt en uge på sygehuset, var Nadia igen hjemme og tog derefter med sine forældre på sommerferie med måleapparat og insulin som noget helt nyt i bagagen. Nadia har lige siden sin debut med diabetes klaret at håndtere det meste selv. Hun er 19 år gammel, fra Karrebæksminde og har dyrket svømning på eliteplan i over 10 år, og gør det stadig, samtidig med at hun går i 3.g. Det tog Nadia 1 1/2 år at komme op i samme fysiske form, som før hun fik diabetes. Men en skulderskade, en såkaldt svømmeskulder har voldt Nadia problemer igennem de sidste par år. Først da hun henvendte sig på Parkens Privathospital, kom der styr på behandlingen. Hendes fysioterapeut Simon Hagbarth, der arbejder på Klinik for Fysioterapi på Frederiksberg er selv gammel svømmer, og han har ganske roligt genopbygget hendes skulder til næsten gammel styrke. Nadia har deltaget ved de fleste store stævner og det er da også blevet til pæne placeringer ved Danske Årgangsmesterskaber, Danske Juniormesterskaber og Danske Mesterskaber ligesom ved BILKA CUP eller som det også kaldes Danish International Swim Cup. Nadia startede med at svømme i Herlufsholm. Derefter kortvarigt i Næstved og Ringsted, for i dag at svømme under cheftræner Vagn Pedersen i Korsør. Det er vigtigt at have en træner man er

Nadia har svømmet konkurrencesvømning i godt 10 år, og var blandt landets 25 bedste inden hun fik diabetes. Nu er hun igen ved at være på toppen. (Foto: www.danpix.dk). sprøjten! på bølgelængde med, og én der kan hjælpe med at sætte skub i ens udvikling. Det kunne godt knibe lidt i de tidligere klubber, når man var nået så langt som jeg, så derfor valgte jeg Korsør, hvor Vagn var blevet træner. Ham havde jeg haft tidligere, og flyttede så med, da han tog til Korsør, fortæller Nadia. Hun fik kørekort, da hun fyldte 18 år, så transporten fra Næstved til Korsør klarer hun selv i forældrenes bil. Også her er det vigtigt, at have styr på sit blodsukker, og det har Nadia! Det at Nadia har fået diabetes betyder, at hun måske lever lidt mere regelmæssigt end andre unge svømmere. - Men man skal passe på, ikke at blive fanatiker. Så bliver det for kedeligt. En gang fast food bliver det naturligvis også til en gang imellem.. Nadia måler blodsukre mindst 4 gange om dagen og tager insulin samtidig. Hun bruger NovoRapid om dagen og Insulatar som natinsulin. Men det er meget små doser jeg tager, fortæller Nadia, der udover svømning på eliteplan, også spiller fodbold, basketball og volleyball. Og skulle der blive tid til det, så tager jeg en løbetur i week-enden! Der er ingen problem i at dyrke sport på eliteplan, selv om du har diabetes, fortæller Nadia, - man skal bare være lidt mere opmærksom på, at blodsukkeret ikke er for lavt når man starter ud. Selv vil Nadia helst ligge på 6 mmol/l i blodsukker når hun starter, så er der lidt at gi af. Der er en ting, der irriterer Nadia ved at have fået diabetes, og det er, at andre personer ofte tager meget hensyn til hende, ved bl.a. at lave speciel mad. Jeg vil helst behandles som en helt almindelig ung pige. Så skal jeg nok selv sortere i den mad der serveres, så jeg får det, jeg har brug for. Derfor fortæller Nadia også kun de nærmeste venner, at hun har diabetes, og klart nok, så kan det godt være et problem, hvis pludselig Nadias blodsukre bliver meget lave så er det meget vigtigt, at personerne omkring hende kan hjælpe. Men det har endnu ikke været aktuelt. Det at have diabetes har ikke sat begrænsninger for Nadias sportsudfoldelser. Hvis jeg skal komme med et godt råd til andre unge diabetikere, så må det være, at selv om man måske ikke synes det er så sjovt at være aktiv, så kom i gang med noget sport og motion. Man får mange nye bekendtskaber og så kan det være, det måske ikke er så kedeligt alligevel! 2 2005 13

Ditte-Marie fortæller om sit liv med diabetes Jeg er en 29-årig grafiker og bor i Århus sammen med min kæreste Christoffer. I min fritid maler jeg, hygger mig med veninderne og laver lidt hjemmeside for min svigermor og for mig selv. www.ddsign.net. Jeg har haft diabetes siden jeg var et år gammel, så det er 28 år. I og med jeg var så lille kan jeg ikke huske noget omkring hvordan mit liv ændrede sig, men jeg kan huske, at jeg ikke måtte spise de samme ting som de andre til f.eks. børnefødselsdage o.l. Jeg fik jo diabetes dengang, hvor den eneste måde man kunne se om blodsukkeret var højt eller lavt, var at tisse i et lille reagensglas, komme en pille i og hvis den blev gul, var det dårligt og hvis den var blå var det godt. Ellers kunne man kun vide noget ud fra langtidsblodsukkeret. Så kan jeg huske, at jeg fik den første Novo pen da jeg gik i 2. klasse og derfra skete der jo en kæmpe udvikling mht. blodsukkerapparater og insulinpenne. En overgang havde jeg penne fra Nordisk Insulin og mit første blodsukkerapparat fik jeg som ca.10 årig. De forandringer jeg selv har taget som voksen er, at jeg har fået pumpe i stedet for at stikke mig med penne seks gange om dagen Da jeg var teenager så jeg oftest kun det negative jeg gad ikke min diabetes, men senere da jeg opdagede, at jeg havde det bedre, når jeg passer på mig selv, så har jeg det også bedre. Det har taget lang tid at blive gode venner med mig selv men bedre sent end aldrig. Jeg kan sige det sådan at det er trælst at have en madpakke, der lugter og som måske har ligget flere dage i skoletasken. Det er også rigtig trælst at have en dårligt reguleret sukkersyge man har det skidt lige så skidt som hvis man spiser den gamle madpakke. Det er sjovere hvis madpakken er frisk og lækker det smager altså bedre. Jeg må sige at min kæreste, Christoffer har taget det, at jeg har diabetes, utroligt pænt jeg fik insulinchok 2 uger efter at vi havde mødtes, og da havde jeg ikke sagt så meget om det endnu man skal jo lige se, om det er noget. Mine forældre er begge inden for sundhedsvæsenet, sygeplejerske og læge, så det har både været en fordel og en ulempe, at de har vidst så meget. Nu er det mest en fordel. Jeg bruger dem ofte til at spørge om nogle forskellige ting de kender mig jo, men jeg har faktisk et rigtigt godt forhold til personalet på Århus Sygehus. Det er lidt nyt for mig at være gode venner med personalet specielt diætisterne. Da jeg var barn, synes jeg mere at jeg fik skældud af dem, end at de kom med løsninger på de ting, jeg nu gik og rodede med. Det blev mere til sådan en samtale hvor jeg forsøgte at behage dem, eftersom reaktionen ellers blev: Spiste du chokolade? Jamen det må du jo ikke..! Da jeg kom op til diætist Birgit Schelde på Århus Sygehus sad jeg med samme tanker, da hun spurgte mig: Sig mig, hvor meget kan du spise af en RitterSport?. Så tænkte jeg, skal jeg nu sige en kvart for det lyder pænt...? Hvorpå Birgit når at sige: Ja, jeg ved ikke med dig, men jeg kan altså godt spise en hel. Der faldt en sten fra mit hjerte. Bare fordi man har sukkersyge er det jo ikke ensbetydende med at man ikke kan være sliksyg og have lyst til at spise en hel RitterSport og det er faktisk i orden også bare det at have lyst til det er OK. Til dagligt bruger jeg pc programmet WinGlucofacts, specielt for at se hvordan mine blodsukre svinger og som hjælp til at finde ud af, hvad jeg f.eks. gjorde sidst mit blodsukker var 16. Samtidig ved jeg nogenlunde hvordan tingene ligger, når jeg skal til kontrol. Jeg fik WinGlucofacts pc-programmet 1/2 år efter at jeg fik insulinpumpen og jeg synes det er rart at kunne se, hvor stabil jeg er. Det giver mig altså et kick, at kunne se at jeg ligger flot. Men jeg vil ikke sige, at jeg ligger bedre efter at jeg har brugt WGF, men det er et brugbart redskab i min hverdag. Af erfaringer til andre personer med diabetes, så kan jeg fortælle, at jeg plejer altid at sige at jeg ikke hedder Diabetes og har Ditte-Marie. Min diabetes er ikke det vigtigste i mit liv det er jeg. Derfor hedder jeg først og fremmest Ditte-Marie og så et sted langt nede i rækkerne, efter at jeg er grafiker, elsker at male og at jeg har en dejlig kæreste, så har jeg diabetes. Det lyder klicheagtigt, men det er mig, der styrer min diabetes og ikke omvendt. Et råd fra mig vil også være - lad være med at have dårlig samvittighed over at blodsukkeret er for højt det kan man ikke bruge til andet end at få det dårligt af. Mit blodsukker lå nogle gange så højt at jeg slet ikke gad måle det, men så opdagede jeg at, at hvis jeg målte tit, så fik man jo også nogle pæne tal frem efterhånden det var fedt, så gad jeg godt måle igen de små tal er immervæk sjovere. 14 2 2005

Solglimt den første drømmevinder af Ascensia Dream Fund For behandlingshjemmet, Solglimt, var deres drøm, at få et aktivitetsområde til deres børn og unge med diabetes. Derfor søgte de Ascensia Dream Fund om 50.000 kr. til at realisere drømmen og blev gennem en offentlig afstemning kåret som vinderen af den første Ascensia Dream Fund konkurrence. Dream Fund Solglimt er en døgninstitution for 18 børn og unge med svært regulerbar diabetes, der kommer fra hele landet og fra meget blandede miljøer. På Solglimt er det normalt at have diabetes, og mange af de børn og unge der bor på Solglimt, oplever det som en lettelse at være sammen med andre med samme sygdom. Det eneste de har tilfælles, er deres diabetes og Forstander Ole Hansen og Pædagog Henrik Koch, mener at dette projekt med aktivitetsområdet samtidig kan være med til at styrke deres indbyrdes sociale relationer. I september begyndte pædagogerne sammen med børnene at få projektet op af stå og d. 15. september kunne de holde rejsegilde med grill og grønsager. Sidst i september stod aktivitetsområdet færdig, og både eleverne og pædagogerne er stolte over området og har allerede taget det i brug. Aktivitetsområdet er blevet etableret i et afsides hjørne af Solglimts grund. På Baggrunden for at realiseringen af drømmen er blevet mulig er, at Bayer A/S har oprettet Ascensia Dream Fund, hvor alle der har diabetes eller tilhører en forening eller organisation, der arbejder for og med personer med diabetes, kan søge om op til 50.000 kr. til at få opfyldt netop deres drøm. Bayer A/S vil med denne fond gerne være med til at højne diabetikeres livskvalitet, ved at vise at diabetes ikke skal være nogen hindring i at få opfyldt sine drømme. Har du en drøm? www.ascensia.dk Tre elever fra "Solglimt" har allerede taget bålstedet i brug. området er der centralt blevet etableret et bålsted med mulighed for madlavning, og rundt om er der opført fire kraftige bænke af tømmer. I en vinkel bagved er bygget to shelters, der blev leveret som byggesæt af tømmer, og krævede meget fysisk arbejde for at få samlet. Solglimt vil senere hen plante en kraftig bøgehæk rundt om aktivitetsområdet, for at skabe læ, hygge og intimitet. Om stedet siger Forstander Ole Hansen og Pædagog Henrik Koch: de kan opholde sig ude om aftenen, lave bål, mad, snakke, hygge, snitte, synge, spille og sove sommeren igennem. Selv i forår, efterår vil der være mulighed for at opholde sig derude med et godt bål og Pædagog Henrik Koch får overrakt checken på 50.000 kr. varmt tøj. Det færdige område vil også have stor betydning for deres diabetes, da det indeholder en mængde fysisk aktivitet, som at lave bål, save og hugge brænde. Det vil i det hele taget anspore til mere fysisk aktivitet, bare det at være ude, i stedet for at være inde. På længere sigt kan det have en gavnlig virkning for vores elever, at få lyst og interesse i at opholde sig ude i naturen og være fysisk aktive. Stedet kan således være med til at give børnene og de unge et sammenhold og få dem til at glemme sin diabetes og føle sig som helt almindelige andre unge mennesker. Man skal ikke lade sin diabetes være en hindring for at foretage ting i livet, som man har lyst til. 2 2005 15

Ascensia Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produkspecialist Nordjylland, Århus og Viborg Amt Mobil: 40359994 E-mail; inge.yde.iy@bayer.dk Else Klausen Produktspecialist Ringkøbing, Ribe og Vejle Amt Mobil 20103171 E-mail; else.klausen.ek@bayer.dk Lene Avnegaard Produkspecialist Frederiksborg Amt, Frederiksberg og Københavns Kommune, Københavns Amt Mobil: 21650822 E-mail; lene.avnegaard.la@bayer.dk Bente Bregendahl Produkspecialist Sønderjyllands og Fyns Amter Mobil: 21458076 E-mail; bente.bregendahl.bb@bayer.dk Henrik Jensen Produkspecialist Bornholm, Roskilde Amt, Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster Mobil: 20116744 E-mail; henrik.jensen.hj@bayer.dk Bodil Worm Salgschef Diabetes Care Division Tlf.: 45235033 / Mobil: 40162295 E-mail; bodil.worm.bw@bayer.dk Lene Laursen Salg- og Marketingassistent Diabetes Care Division Tlf.: 45235044 E-mail; lene.laursen.ll@bayer.dk Tlf.: 4523 5000