Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent

Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent Version 1.01.07.2013 Elever på SU/2013

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Uddannelsens formål... 3 Uddannelsens omfang, struktur og indhold... 6 Uddannelsens struktur... 7 Fagligt indhold på uddannelsen... 8 Det kriminalforsorgsfaglige område... 8 Det juridiske fagområde... 8 Det humanistiske fagområde... 8 Det samfundsvidenskabelige fagområde... 8 Det idræts- og sundhedsfaglige område... 8 Skolemodulernes struktur og indhold... 8 Læringsmål for skoleforløbet... 9 Virksomhedsforlagt undervisning... 11 Læringsmål for virksomhedsforlagt undervisning... 11 Praktikmodulernes struktur og indhold... 12 Læringsmål for praktikken... 12 Undervisnings og læringsformer... 15 Uddannelsesbog og uddannelsesplan... 15 Prøver og bedømmelsesformer... 16 Deltagelsespligt, mødepligt og orlov... 18 Specialpædagogisk støtte... 19 Sygeeksamen... 19 Internationalisering, samarbejde og videndeling... 19 Fritagelse for dele af uddannelsen... 19 Optagelseskrav... 19 Klagevejledning... 20 Andre bestemmelser:... 23 Dispensation... 23 Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 2

INDLEDNING Denne uddannelsesordning er udarbejdet i henhold til gældende cirkulære om Fængselsbetjentuddannelsen. Fængselsbetjentuddannelsen tilrettelægges og gennemføres i henhold til de til enhver tid gældende bekendtgørelser og cirkulærer på området. Det er uddannelsesordningens formål at give overblik over uddannelsens mål, indhold og omfang og de forskellige undervisningsaktiviteter, samt at fastlægge de nærmere regler, rettigheder og forpligtelser, der gælder for gennemførelse af fængselsbetjentuddannelsen. Den beskriver således også de krav, uddannelsen stiller til eleverne om eksempelvis praktik, prøver, mødepligt og merit. Endvidere giver uddannelsesordningen uddannelsescentrets pædagogiske og administrative personale et redskab til tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen, ligesom den skal give information om uddannelsen til censorer samt praktik- og tjenestesteder. UDDANNELSENS FORMÅL Fængselsbetjenten er ansat i den statslige myndighed Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen udgør sammen med politiet og anklagemyndigheden den udøvende del af det strafferetlige system i Danmark og har som hovedformål at medvirke til at begrænse kriminaliteten i samfundet. Derved bidrager Kriminalforsorgen til at sikre borgernes tryghed og sikkerhed. Kriminalforsorgen har ansvaret for driften af fængsler og arresthuse og dermed fuldbyrdelsen af fængselsstraf og gennemførelse af varetægtsfængsling - fængselsbetjentens hovedarbejdsområder. Fængselsbetjenten udøver således myndighed på statens vegne og skal indgå i et statsligt hierarki på en service- og klientorienteret måde. Kriminalforsorgen har behov for fængselsbetjente med stor faglig dygtighed, med respekt og forståelse for andre mennesker og med fokus på at levere arbejde af høj kvalitet. Fængselsbetjenten skal medvirke til at videreudvikle Kriminalforsorgen som arbejdsplads, til at sikre et sikkert og trygt arbejdsmiljø, en kultur som fremmer fastholdelsen af ekspertviden og tilegnelse af nye kvalifikationer og som fremmer tværfagligt samarbejde og erfaringsudveksling, hvor den enkelte medarbejders kompetencer udnyttes bedst muligt. Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 3

Fængselsbetjenten udfører kontrol- og sikkerhedsopgaver, som har til formål at sikre, at de dømte ikke undviger eller på anden måde unddrager sig straffuldbyrdelsen eller begår ny kriminalitet under straffuldbyrdelsen. Det kan f.eks. være opsyn og bevogtning, undersøgelse af indsattes person og opholdsrum, ledsagelse ved udgang eller opgaver i forbindelse med behandling af disciplinærsager, herunder udfærdigelse af rapporter. I denne forbindelse kan magtanvendelse i visse situationer tillige være nødvendig. Fængselsbetjenten varetager også en række forsorgsmæssige opgaver, der har til formål at vejlede og bistå den indsatte med hensyn til den pågældendes arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse og begrænse de ulemper, der følger af frihedsberøvelsen. Opgaver som involverer støtte, motivation og rådgivning af indsatte, pårørende m.fl. er således en central del af fængselsbetjentens arbejde På denne baggrund skal uddannelsen overordnet set kvalificere eleverne inden for såvel teoretiske som praktiske kriminalforsorgskundskaber, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling. Konkret skal uddannelsen støtte elevernes tilegnelse af viden, færdigheder og såvel faglige som personlige kompetencer til at varetage fængselsbetjentfunktionen på en professionel måde. For at kunne dette er det væsentligt, at man erhverver sig en forståelse af samspillet mellem samfundet, Kriminalforsorgens institutioner og individ/grupper, en forståelse af historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge og disses betydning for det kriminalforsorgsfaglige arbejde. Samtidig er det centralt at man udvikler og nuancerer sit menneske- og samfundssyn i forhold til det fængselsbetjentfaglige arbejde. På Fængselsbetjentuddannelsen fokuseres således ikke alene på udvikling af viden, indsigt og kompetencer men også på dannelse og etik. I forlængelse heraf formulerer Fængselsbetjentuddannelsens cirkulære uddannelsens formål således: 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning, praktikuddannelse og egen aktive tilegnelse opnår viden, færdigheder samt kompetencer som fængselsbetjent. Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 4

Faglige kompetencer 2. Fængselsbetjenten udøver myndighed på vegne af samfundet professionelt og i overensstemmelse med gældende regler og Kriminalforsorgens værdigrundlag. Stk. 2 Fængselsbetjenten udfører selvstændigt og i samarbejde med andre opgaver vedr. kontrol- og sikkerhed, herunder anvender lovlige magt- og sikringsmidler. Fængselsbetjenten støtter og motiverer indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse samt medvirker til at opretholde og udvikle et godt institutions- og afdelingsmiljø. Endelig deltager fængselsbetjenten i behandlingen af sager vedrørende indsatte angående besøg, udgang, overførsel, løsladelse o.l. Stk. 3. I forbindelse med eller som forudsætning for udførelsen af de i stk. 2 nævnte opgaver informerer, vejleder og rådgiver fængselsbetjenten de indsatte og disses pårørende samt medvirker til at skabe, opretholde og udvikle konstruktive relationer til de indsatte. Endvidere observerer og analyserer fængselsbetjenten de(n) enkelte indsattes situation, tilstand og adfærd og vurderer på grundlag heraf om, hvordan og ud fra hvilke kriterier, regler m.v., der evt. kan/bør reageres herpå samt meddeler evt. observationer og problemstillinger videre til kolleger og overordnede på en professionel korrekt måde. Personlige, sociale samt lærings- og udviklingskompetencer 3. Fængselsbetjenten har en grundlæggende forståelse for, at kontrol- og sikkerhedsmæssige opgaver overordnet set er lige så vigtige som opgaver med at støtte og motivere indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Fængselsbetjenten tilrettelægger og udfører sit arbejde professionelt og afbalanceret i overensstemmelse med denne grundlæggende forståelse. Stk.2. Fængselsbetjenten har indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer og forstår at faget er baseret på såvel teoretisk viden som praktiske erfaringer. Stk.3. Fængselsbetjenten forstår de etiske retningslinjer, der gælder for faget og har evne og vilje til at arbejde i overensstemmelse hermed. Stk.4. Fængselsbetjenten følger med i fagets udvikling, herunder ajourfører og videreudvikler egne faglige og personlige færdigheder og kompetencer samt Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 5

reflekterer over eget og kollegers arbejde, herunder giver og modtager konstruktiv kritik. Stk.5. Fængselsbetjenten forstår sin egen faggruppes kompetencer, arbejdsområder og beføjelser og kan på grundlag heraf indgå i et konstruktivt samarbejde med andre faggrupper. Uddannelsens omfang, struktur og indhold Fængselsbetjentuddannelsen er en fuldtidsuddannelse normeret til 3 studenterårsværk, svarende til 180 (3 x 60) ECTS-point. Uddannelsen varer 3 år og består af i alt 6 moduler. Skoledelen er organiseret i 3 moduler: Skolemodul 1 er på 3 måneder; skolemodul 2 er på 2 måneder og skolemodul 3 er på 3 måneder. Praktikdelen er organiseret i praktikmodul 1 på 9 måneder inkl. 1 måneds virksomhedsforlagt undervisning; praktikmodul 2 på 10 måneder med ½ måneds virksomhedsforlagt undervisning samt praktikmodul 3 på 9 måneder med ½ måneds virksomhedsforlagt undervisning. Den virksomhedsforlagte undervisning er korte perioder (oftest af en uges varighed, i alt 2 måneder), hvor eleverne tages ud af den almindelige tjeneste og får skoleundervisning, der foregår på et tjenestested. Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 6

Uddannelsens struktur 1.år 2. år 3. år Skole modul 1 2,5 måned KUC Prøve Intro til tjenestested 2 uger (SU) Sidemandsoplæring 2 uger (LØN) Praktik 1 Skolemodul 2 2 måneder KUC Prøve Praktik 2 VFU Skolemodul 3 3 måneder KUC Eksamen Praktik 3 VFU VFU VFU VFU VFU VFU VFU Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 7

FAGLIGT INDHOLD PÅ UDDANNELSEN Det faglige indhold på Fængselsbetjentuddannelsen er overordnet set placeret inden for 5 hovedfagområder (jf. cirkulære for Fængselsbetjentuddannelsen): Det kriminalforsorgsfaglige område Formålet med undervisningen indenfor fagområdet er, at eleverne udvikler evne til at forstå og udføre konkrete fængselsspecifikke opgaver. Det juridiske fagområde Formålet med undervisningen indenfor fagområdet er, at eleverne udvikler evne til at forstå og varetage fængselsbetjentfunktionen i henhold til gældende lovgivning. Det humanistiske fagområde Formålet med undervisningen indenfor fagområdet er, at eleverne udvikler evne til at forstå og varetage fængselsbetjentfunktionen og arbejdet med indsatte ud fra et etisk perspektiv, at eleverne udvikler evne til at forstå et individs og en gruppes situation, muligheder og betingelser for udvikling samt at eleverne formår at arbejde professionelt og målrettet med dette. Det samfundsvidenskabelige fagområde Formålet med undervisningen indenfor fagområdet er, at eleverne udvikler evne til at forstå og varetage fængselsbetjentfunktionen og arbejdet med indsatte i et samfundsmæssigt perspektiv og herigennem udvikler en bred forståelse af hvorledes muligheder og betingelser konstitueres. Det idræts- og sundhedsfaglige område Formålet med undervisningen indenfor fagområdet er, at eleverne udvikler evne til at forstå og varetage fængselsbetjentfunktionen og arbejdet med indsatte ud fra en forståelse af sammenhænge mellem kropslige aktiviteter, identitet, fællesskab og læring/udvikling. SKOLEMODULERNES STRUKTUR OG INDHOLD Skolemodulernes planlægning varetages af uddannelsens leder og uddannelseskonsulenter (undervisere) og sker under hensyntagen til fagområdernes indbyrdes vægtning (jf. cirkulære om fængselsbetjentuddannelsen). Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 8

Læringsmål for skoleforløbet Skolemodul 1 (individ) Efter modulet skal eleven have viden om relationen mellem indsat og fængselsbetjent og færdigheder i at arbejde konstruktivt hermed i henhold til gældende regler og lovgivning, herunder udvikle personlige kompetencer som fundament for relationsarbejdet. have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver på individniveau i henhold til gældende regler og lovgivning herunder magtanvendelse og kunne udføre grundlæggende passificeringsgreb. have viden om og forståelse for kriminalforsorgens principprogram og rollen som myndighedsperson samt gældende regler og lovgivning herom grundlæggende kunne anvende Kriminalforsorgens IT-systemer have viden om kriser og symptomer herpå samt kunne agere i typiske krisesituationer kunne indhente/søge oplysninger generelt og konkret om indsattes livssituation i henhold til gældende regler og lovgivning have viden om forandrings- og læreprocesser på individniveau samt kunne arbejde støttende og mål/udviklings- og ressourceorienteret med disse (i forhold til sig selv og indsat) i henhold til gældende regler og lovgivning have viden om sammenhængen mellem fysisk og mentalt velvære og skal have færdigheder i at arbejde med indsattes oplevelser, færdigheder og kundskaber i forbindelse med kropslig og bevægelsesmæssig aktivitet. Skal have viden om kommunikation generelt og kunne anvende kommunikation som arbejdsredskab Skal have viden om indsatte Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 9

Skolemodul 2 (organisation/institution) Efter modulet skal eleven have viden om Kriminalforsorgen som organisation og forstå kriminalforsorgens opgaver have viden om socialisering i institutioner og skal kunne anvende denne viden til at forstå og arbejde med indsattes situation i fængslet kunne medvirke til organisationens udvikling samt faglig udvikling have viden om resocialisering og kunne anvende denne viden til at (sam-)arbejde med indsatte i fængslet have viden om og kunne samarbejde med grupper af indsatte og andre ansatte have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver (på afdelingsniveau) i henhold til gældende regler og lovgivning og kunne udføre grundlæggende passificeringsgreb kunne anvende forhåndenværende IT-systemer have viden om idræt som pædagogisk redskab og have færdigheder i at arbejde med indsattes oplevelser, færdigheder og kundskaber i forbindelse med kropslig, bevægelsesmæssig og social aktivitet. Skolemodul 3 (samfund) Efter modulet skal eleven have viden om sociale problemer, deres fremtræden og årsager og skal selvstændigt og i samarbejde med andre herunder indsatte - kunne tage initiativ til at imødegå indsattes sociale problemer have viden om socialisering i det moderne samfund og skal kunne anvende denne viden til at forstå indsattes livssituation og arbejde professionelt med mennesker med forskellig baggrund Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 10

have viden om relevante dele af den sociale lovgivnings hjælpe- og støttemuligheder og kunne anvende de særlige regler heri, der gælder for frihedsberøvede have viden om behandlingstilbud udenfor Kriminalforsorgen samt kunne anvende regler om indsattes adgang til disse have viden om kriminalitetens udbredelse, årsager og virkninger og skal med denne viden forstå egen rolle have viden om samfundsmæssige sammenhænge og beslutningsprocesser af betydning for Kriminalforsorgen, samt forståelse af Kriminalforsorgens virksomhed i et samfundsmæssigt perspektiv have viden om en straffesagsgang VIRKSOMHEDSFORLAGT UNDERVISNING Det enkelte uddannelsesfængsel planlægger selv, hvornår i det enkelte praktikmodul, at undervisningen foregår. Det nærmere indhold i undervisningen planlægges i henhold til nedenstående mål i et samarbejde mellem uddannelsesfængslet og KUC. Undervisningen varetages af pædagogisk fagligt kvalificerede undervisere, der skal godkendes af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Undervisningen skal primært foregå som en sammenhængende periode af min. 1 uges varighed. Læringsmål for virksomhedsforlagt undervisning Virksomhedsforlagt undervisning 1 Efter modulet skal eleven have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver på individniveau herunder have viden om regler for magtanvendelse grundlæggende kunne anvende forhåndenværende IT-systemer have viden om kontaktpersonordningen og kunne udføre grundlæggende opgaver der knytter sig hertil Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 11

Virksomhedsforlagt undervisning 2 Efter modulet skal eleven have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver på institutionsniveau have viden om alle kontaktpersonens opgaver; herunder regler og relevant lovgivning kunne anvende forhåndenværende IT-systemer Virksomhedsforlagt undervisning 3 Efter modulet skal eleven: have viden om tilbud udenfor Kriminalforsorgen PRAKTIKMODULERNES STRUKTUR OG INDHOLD Ved indledningen af første praktikmodul planlægges der et introducerende forløb, der indfører eleven i lokale forhold. De første 4 uger i første praktikmodul er eleven friholdt tjeneste. Den praktikansvarlige er ansvarlig for planlægningen af Praktikintro og kan indgå i denne. Undervisningen op til praktikperioderne skal give forudsætninger for elevens mål og læring i praktikuddannelsen. Kriminalforsorgens uddannelsescenter inddrager løbende elevernes erfaringer fra praktikuddannelsen i undervisningen. Læringsmål for praktikken Læringsmålene er i det følgende placeret på de forskellige praktikmoduler. Enkelte læringsmål kan i konkrete tilfælde placeres på andre praktikmoduler. Praktikintro og Praktikmodul 1 (individ/relation) Efter praktikmodul 1, skal eleven have udviklet kompetencer, der gør eleven i stand til at modtage indsatte og udføre grundlæggende afdelingstjeneste. Herunder kunne afvikle gang-/ Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 12

beboermøder samt vejlede indsatte om talsmandsordningen og indsattes rettigheder i forbindelse med religionsdyrkelse kunne varetage de af kontaktpersonens opgaver, der er mulige under hensyn til kompleksiteten i opgaven og progressionen i uddannelsen. Herunder kunne tage kontakt til og opbygge relation til indsatte have kendskab til kriminalforsorgens program og behandlingstilbud, samt have kompetencer, der gør eleven i stand til at vejlede indsatte om samme have opøvet færdigheder i konkret anvendelse af grundlæggende magt og sikringsmidler kunne gennemføre og afvikle besøg på en, for den indsatte og dennes pårørende, hensigtsmæssig og respektfuld måde kunne administrere beskæftigelsen af indsatte på afdelingen, samt vejlede indsatte om deres beskæftigelses og undervisningsmuligheder have kendskab til lokale procedurer i forbindelse med beredskabsplaner have færdigheder i at udføre basale opgaver i forbindelse med statisk og dynamisk sikkerhed samt have grundlæggende viden om forskellen mellem og formålet med statisk og dynamisk sikkerhed have kendskab til rusmidler og deres virkning, regler for udlevering af medicin samt kunne tage kontakt til og samarbejde med relevante sundhedsmæssige faggrupper Praktikmodul 2 (institution/organisation) Efter praktikmodul 2 skal eleven kunne varetage alle kontaktpersonens opgaver på en nuanceret og kompleks måde, samt udarbejde handleplaner, der tager udgangspunkt i og hensyn til den indsattes aktuelle situation have færdigheder i anvendelse af magt og sikringsmidler, således at eleven formår at løse mere komplekse problemstillinger i relation til læringsmålet Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 13

kunne vejlede og rådgive pårørende og indsatte om besøg have færdigheder i at udføre komplekse opgaver i forbindelse med statisk og dynamisk sikkerhed samt have nuanceret viden om statiske og dynamiske sikkerhedsmæssige opgaver kunne motivere indsatte til at deltage i fritidsaktiviteter samt planlægge, gennemføre og evaluere fritidsaktiviteter kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til indsattes eventuelle deltagelse i program og/eller behandlingstilbud kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til indsattes forskellige kulturelle baggrunde samt have forståelse for, hvorledes dette har indflydelse på såvel relationer som afdelingsmiljø Praktikmodul 3 (samfund) Efter praktikmodul 3 skal eleven kunne forberede og ledsage ved udgang, således at der tages hensyn til den indsattes aktuelle situation og relationer. Endvidere skal eleven kunne udarbejde udgangsrapport samt evaluere udgangsforløbet kunne behandle udgangssager, herunder foretage misbrugsvurderinger og håndtere vilkår kunne behandle løsladelsessager, herunder lave indstillinger, håndtere vilkår samt foretage utilrådelighedsvurderinger kunne arbejde konstruktivt med indsattes fremtidsmuligheder med udgangspunkt i deres sociale og kulturelle baggrund kunne samarbejde om indsattes fremtidige muligheder med eksterne instanser, herunder anvende lovgivning på det sociale område specifikt i forhold til frihedsberøvede Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 14

UNDERVISNINGS OG LÆRINGSFORMER Uddannelsen er tilrettelagt efter principper om problembaseret læring og der tages udgangspunkt i følgende 1. Kundskaberne skal læres på en måde, så de er lette at genkalde sig i praksis 2. Fokus ligger på at give eleverne erfaringer med at tænke som en fængselsbetjent. 3. Problemer er udgangspunkt for undervisningen, og 4. eleverne arbejder selvstændigt med løsningen af disse. Uddannelsen veksler mellem flere undervisningsformer, hvor IT er integreret. Endvidere indgår såvel inden - som udendørs aktiviteter. Følgende er et bredt spektrum af undervisnings og læringsformer, som eleven møder Fællestimer med eksterne forelæsere Kurser og oplæg ved elever og/eller undervisere Praksislæring i praktikken Forelæsninger og workshops Forsøgs- og udviklingsarbejde Selvstudier, gruppearbejde og fordybelse Studiebesøg og ekskursioner Eksperimenter og værkstedsundervisning Faglig vejledning i forbindelse med opgaveløsning og prøver Interaktiv og dialogbaseret undervisning Projektarbejde og emnearbejde Uddannelsesbog og uddannelsesplan Uddannelsesbogen fastholder elevens faglige og personlige læringsmål, understøtter elevens læreprocesser og skaber samspil mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Endvidere giver uddannelsesbogen eleven: dokumentation for eget uddannelsesforløb og overblik over sin samlede uddannelse; Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 15

helhed og sammenhæng i uddannelsesforløbet, herunder mellem skole- og praktikuddannelse Uddannelsesbogen fungerer desuden som samarbejdsredskab mellem elev, uddannelseskonsulent, uddannelseskoordinator og praktikvejleder. Uddannelsesbogen indeholder alle de dokumenter, beviser, karakterer mm., som eleven erhverver gennem sin uddannelse. Endvidere sikre uddannelsesbogen, overblik over progression i forhold til læringsmål samt opfyldelse af uddannelsens generelle uddannelseskrav. Uddannelsesplanen indgår i uddannelsesbogen og indeholder: Uddannelses og evalueringssamtaler fra KUC og praktik Kompetencespind Samtale tjekliste til brug ved de løbende samtaler Uddannelsesaftaler Notater fra vejledningssamtaler Prøver og bedømmelsesformer Til vurdering af elevernes tilegnelse af den påkrævede viden, færdigheder og kompetencer anvendes uddannelses- og evalueringssamtaler samt prøver. Evaluerings- og vurderingsmetoderne tilpasses løbende så de korresponderer bedst muligt med de enkelte PBL-forløb. Uddannelses- og evalueringssamtaler Uddannelses- og evalueringssamtalerne er forankret i den enkelte elevs uddannelsesbog. Hensigten hermed er, at uddannelseskonsulent og elev i fællesskab løbende reflekterer over undervisningen og elevens udbytte heraf. På denne baggrund kan der sættes nye mål for eleven og undervisningen kan justeres indenfor det enkelte moduls rammer (modulets mål og tema). Samtalerne tager udgangspunkt i elevens arbejde på de enkelte moduler i forhold til modulets mål. Elevens mundtlige præstation indgår som evalueringsgrundlag. Prøver I slutningen af henholdsvis skolemodul 1 og 2 afholdes prøver med intern censur. På 3. modul afholdes intern prøve i konflikthåndtering og i slutningen af modul 3 afholdes en afsluttende prøve med ekstern censur, der afslutter skoledelen af uddannelsen. Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 16

Prøve efter modul 1 Udleveret materiale: case samt udvalgte mål fra modul 1 I grupper af 3 5 elever udarbejdes et skriftligt oplæg på 3 5 sider (i alt max 12.000 tegn med mellemrum), der behandler de 3 mål ud fra den udleverede case. Det skriftlige oplæg er grundlaget for en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve er individuel. Prøve efter modul 2 Udleveret materiale: udvalgte mål fra modul 2 I grupper af 3 5 elever udarbejdes en problemformulering, der anvendes som grundlag for behandlingen af de udvalgte mål. I gruppen udarbejdes et skriftligt oplæg på 3 5 sider (i alt max 12.000 tegn med mellemrum). Det skriftlige oplæg er grundlaget for en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve er individuel. Prøver efter modul 3 Konflikthåndtering Individuelt og i grupper prøves det samlede kompetenceniveau i forhold til konflikthåndterings teori og praksis. Vurderingen sker efter 7-trinsskalen. Afsluttende prøve Udleveret materiale: udvalgte mål fra alle tre moduler I grupper af 3 5 elever udarbejdes en problemformulering, der anvendes som grundlag til at arbejde med de udvalgte mål. I gruppen udarbejdes et skriftligt oplæg på 7 10 normal sider (i alt max 24.000 tegn med mellemrum). Det skriftlige oplæg er grundlaget for en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve er individuel. I det skriftlige oplæg formuleres en problemstilling, der behandles ud fra de udvalgte mål. I behandlingen inddrages empiri (interview, samtaler og / eller observation), der indsamles af gruppens medlemmer, med anvendelse af systematisk metode. Fælles for prøverne (undtaget prøven i konflikthåndtering) Det skriftlige oplægs valg af problemstillinger skal ligge inden for den samlede uddannelses problemstillinger; indenfor det fængselsbetjentfaglige område samt indenfor Kriminalforsorgens hovedopgave, som er formuleret i principprogrammet: at fuldbyrde straf. Her menes der de 2 ligestillede led i hovedopgaven: Kontrol og sikkerhed samt støtte og motivation. Der kan i arbejdet med opgaven inddrages det materiale der har været anvendt i uddannelsens undervisning - både det udleverede materiale og det som har været Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 17

anvendt i gruppearbejde. Med materiale menes bøger, artikler, film, oplæg fra eksterne oplægsholdere osv. I oplægget skal angives hvilke kilder, der er anvendt. Prøven er individuel og varer 25 min inkl. 5 minutter oplæg, votering og tilbagemelding om karakter. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. I vurderingen af den samlede præstation vægtes det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation ligeligt (50/50). I vurderingen af det skriftlige oplæg lægges der vægt på at der demonstreres: Evne til at udvælge relevante problemstillinger i forhold til modulets mål. Evne til at udvælge relevant teori og / eller metode fra modulet til at belyse, angive løsninger og / eller handlemuligheder i forhold til problemstillingerne ud fra et fængselsbetjent-fagligt udgangspunkt. Evne til at reflektere over de valgte teorier og metoder i forhold til de valgte problemstillinger. De mundtlige prøver afvikles således at gruppemedlemmer går til prøve i rækkefølge. Tilbagemeldingen om og begrundelsen for, de individuelle karakterer gives når alle gruppens medlemmer har aflagt mundtlig prøve. Her afgives ligeledes vurdering af det skriftlige oplæg. DELTAGELSESPLIGT, MØDEPLIGT OG ORLOV Eleven har mødepligt i såvel skole som praktikdelen. Herudover skal eleven opfylde de definerede krav om deltagelsespligt, der er knyttet til undervisning og vejledning. Deltagelsespligten er opfyldt, når kravene vedrørende mødepligt, aktiv deltagelse i den tilrettelagte undervisning og uddannelsesprodukter er opfyldt. For at blive indskrevet til eksamen skal eleven som hovedregel have deltaget i mindst 90 % af undervisningen på de enkelte moduler. Hvis eleven på grund af fravær ikke har været i stand hertil, vil lærerkollegiet foretage en samlet vurdering af om det vil være uddannelsesmæssigt forsvarligt at indstille til eksamen. Elever kan opnå orlov fra uddannelsen, hvis der foreligger en særlig begrundelse herfor. Orlov kan opnås to gange. Dog skal orlov ske under iagttagelse af, at Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 18

uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. I de 6 år medregnes ikke forsinkelse pga. fravær i forbindelse med fødsel, graviditet og adaption. Specialpædagogisk støtte Elever der har behov for det, kan tilbydes specialpædagogisk støtte, der imødekommer deres særlige uddannelsesforudsætninger. Støtten skal sikre, at eleven kan opfylde uddannelsens mål. Sygeeksamen Bliver eleven syg eller på anden måde er uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, der indgår i eksamen, tilrettelægger Uddannelsescentret en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. Uddannelsescentret kan fastsætte, at eksamen gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projekter m.v. Internationalisering, samarbejde og videndeling Kriminalforsorgen indgår i et skandinavisk såvel som europæisk og canadisk samarbejde om erfarings og videndeling. Endvidere samarbejder KUC internt med Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgens institutioner. Herudover samarbejder KUC med forskellige eksterne institutioner og organisationer, med henblik på erfaringsudveksling og videndeling. Fritagelse for dele af uddannelsen 21. I særlige tilfælde er der mulighed for fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Fritagelse meddeles af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Stk. 2. Fritagelse for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med fag og uddannelseselementer på relevant niveau. Fritagelse for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for kriminalforsorg eller beslægtede beskæftigelsesområder. Optagelseskrav For at blive optaget på uddannelsen til fængselsbetjent, skal man Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 19

være mindst 21 år gammel være lovlydig det vil sige; respektere og overholde gældende love og regler være i almindelig fysisk form og have et godt helbred have studiekompetence, der kan være opnået på én af flg. måder: Dansk niveau C, samfundsfag niveau C, engelsk niveau C samt et valgfag på C niveau og mindst 3 års erhvervserfaring eller Realkompetencebevis fra VUC med opfyldelse af ovenstående punkts faglige mål eller Erhvervsuddannelse, hvor fagene dansk, samfundsfag og engelsk indgår eller HG 2 og 3 års erhvervserfaring eller Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX eller HTX) eller Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF) eller Anden sammenlignelig uddannelse Herudover vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren har relevante personlige erfaringer og kvalifikationer såsom højskoleophold, frivilligt arbejde i eksempelvis humanitære og sociale organisationer, udenlandsrejser etc. Klagevejledning Procedure for behandling af eksamensklager ved Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. 1. Proceduren gælder for klager over prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen i forbindelse med Kriminalforsorgens Grunduddannelse (GF 1-5), fængselsassistenternes grunduddannelse og ledelsesuddannelsen (KL). 1.2.a. Klagen kan vedrøre: 1.2.b. eksamensgrundlaget 1.2.c. selve bedømmelsen 1.2.d. eksamensforløbet Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 20

2. En klage indgives til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 2.2. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. 2.3. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter kan dispensere fra 2.2, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 3. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere. 4. Bedømmerne kan: a) foretage ny bedømmelse b tilbyde reeksamination c) afvise klage 4.2. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det. I tilfælde af uenighed med hensyn til, om der skal foretages en ny bedømmelse eller tilbydes reeksamination, er censors - eller hvis flere censorer medvirker flertallets mening afgørende jf. dog punkt 4.3. 4.3. Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt under punkt 1.2, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. 4.4. Der skal gives tilbud om reeksamination, hvis bedømmerne mener, at der er en væsentlig mangel i et eller flere af de forhold, der er nævnt under punkt 1.2. Tilbuddet gives alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. 4.5. Reeksamination skal finde sted hurtigst muligt. 5. Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. 5.2. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen i punkt 5.1, skal Kriminalforsorgens Uddannelsescenter hurtigst muligt under- Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 21

rette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen kan forventes færdigbehandlet. 6. Foretages en ny bedømmelse i henhold til punkt 4.1.a., kan denne ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. 6.2. Foretages reeksamination i henhold til punkt 4.1.b, bortfalder resultatet af den første eksamination. En eventuel klage over reeksaminationen indgives til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i medfør af punkt 2.1. Anke 7. Bedømmernes afgørelse, jf. punkt 4, herunder en eventuel ny bedømmelse kan af klageren indbringes for Censorudvalget. Ved Censorudvalgets behandling af klagen medvirker skolerådsrepræsentanten fra den pågældende klasse. 8. Klageren indgiver anken til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Anken skal være skriftlig og begrundet. 8.2. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. 8.3. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter kan dispensere fra punkt 8.2, hvor u- sædvanlige forhold begrunder det. 9. Censorudvalget kan: a)forhøje karakteren b)beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere c)give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere eller d) afvise anken 9.2. Censorudvalget udpeger nye bedømmere 9.3. Vedtager Censorudvalget en forhøjelse af karakteren eller en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i 1.2, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvis Censorudvalget tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere forhold, der er nævnt i 1.2 Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 22

10. Censorudvalgets afgørelse er endelig. 11. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt. 12. Foretages en ny bedømmelse i henhold til punkt 9.1.b, kan denne ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. 12.2. Foretages reeksamination i henhold til punkt 9.1.c., bortfalder resultatet af den første eksamination. En eventuel klage over reeksamination indgives til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i medfør af punkt 2.1. Andre bestemmelser: 13. Deltageren kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling. Der kan ikke udstedes eksamensbevis, før sagen er afgjort. Dispensation KUC kan dispensere fra regler i uddannelsesordningen som ikke er fastlagt af lov og bekendtgørelser. Dispensationen skal være begrundet i usædvanlige forhold. Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent version 1.01.07.2013/elever på SU 23