Teknisk grunlg Skni Livsforsikring A A/S 01-01-2015
Inhol Inhol... 2 1. Anvente grunformer... 7 1.1 Prmeterefinitioner... 7 1.2 Oversigt over grunformer... 7 1.2.1 Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser... 7 1.2.2 Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser... 7 1.2.3 Nettopssiver for totllivsforsikringer... 8 1.2.4 Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser... 8 1.2.5 Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser... 8 1.3 Iniviuelle grunformer... 9 1.3.1 Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser... 9 1.3.2 Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser... 13 1.4 Tolivs grunformer... 15 1.4.1 Nettopssiver for totllivsforsikringer... 15 1.5 Kollektive grunformer... 19 1.5.1 estemmelser verørene kollektive forsikringer... 19 1.5.2 Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser... 20 1.5.3 Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser... 21 1.6 Tillte forsikringsformer... 21 1.6.1 Forsikringsyelser... 22 1.6.2 Mksimum for risiko... 22 1.6.3 Minimum for risiko... 22 1.6.4 Omregning f yelser til højt forrentet grunlg... 22 2. eregningsgrunlg... 23 2.1 eregning f forsikringspræmier, yelser og reserver... 23 2.1.1 Risikoelementer... 23 2.1.2 Rente... 26 2.1.3 Nettogrunlg... 26 2.1.4 Generelle begrænsninger... 27 Sie 2 f 83
2.1.5 ruttogrunlg... 27 2.2 Tilbgekøb... 28 2.2.1 Tilbgekøbsværi for forsikringer... 29 2.2.2 Generelle regler ve tilbgekøb... 30 2.2.3 Overførsel... 30 2.3 Fripolice... 30 2.3.1 Fripolice for forsikringer tegnet før 1.7.1994... 30 2.3.2 Fripolice for forsikringer tegnet efter 30.6.1994... 31 2.4 Soliriske ækninger... 31 2.4.1 Ientifiktion f grunformer, er kn ingå i solirisk ækning... 31 2.4.2 Præmieberegning før omforeling... 31 2.4.3 Omforeling f præmie... 31 2.5 Forsikringer me forhøjet øsrisiko og/eller invliitetsrisiko... 32 2.5.1 Forhøjet øsrisiko... 32 2.5.2 Forhøjet invliitetsrisiko... 35 3. Kontribution... 37 3.1 Regler for beregning og foreling f et reliseree resultt... 37 3.1.1 Det beregningsmæssige kontributionsprincip... 37 3.1.2 Det forelingsmæssige kontributionsprincip... 39 3.1.3 Reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser... 39 3.1.4 Principper for forrentning f gruppernes skyggekonti... 39 3.1.5 Princip for neskrivning f skyggekonto... 39 3.1.6 Foreling f rente-, risiko- og omkostningsresultt... 39 3.1.7 Uligning mellem beregningselementer inen for policen... 41 3.2 onusregultiv... 41 3.2.1 Inlening... 41 3.2.2 Forrentning... 41 3.2.3 eregning og nvenelse f bonus... 42 3.2.4 Tekniske regler m.v.... 43 3.2.5 Ikrfttræen... 45 3.3 Stser... 46 3.3.1 Nottion... 46 Sie 3 f 83
3.3.2 Princip for årlig regulering f stser... 46 3.3.3 Rente... 47 3.3.4 Omkostninger... 47 3.3.5 Risiko... 49 3.3.6 Anre forhol... 50 4. Principper for genforsikring... 51 4.1 Principper for ktstrofeækning... 51 4.1.1 eløbsgrænser for ktstrofeækning... 51 4.2 Principper for personækning... 51 4.2.1 eløbsgrænser for personækning... 52 4.3 Principper for Intern AAD... 52 4.3.1 eløbsgrænser for Intern AAD... 52 4.4 Stser... 53 5. Helbresregler... 54 5.1 Generelle regler... 54 5.1.1 Risikobeløb... 54 5.1.2 Risikosum... 54 5.1.3 Obligtorisk forsikringsorning... 54 5.1.4 Ineling... 54 5.1.5 Afgivelse f ttest for unersøgelse for HIV-ntistof... 54 5.1.6 Untgelser... 55 5.2 Privttegnee forsikringer, firmforsikringer uen obligtorisk optgelse smt obligtoriske forsikringsorninger me uner 5 forsikree... 55 5.2.1 Nytegninger... 55 5.2.2 Reguleringer... 55 5.2.3 Ænringer... 55 5.2.4 Usættelser... 55 5.2.5 Tilbgekøb... 56 5.3 Obligtoriske forsikringsorninger... 56 5.3.1 Nytegning... 56 5.3.2 Reguleringer... 56 5.3.3 Ænringer... 56 Sie 4 f 83
6. Mrkesværigrunlg... 57 6.1 Definitioner... 57 6.2 eregninger... 57 6.2.1 Den retrospektive hensættelse for hver forsikring, D... 57 6.2.2 Værien f en retrospektive hensættelse for hver forsikring, VD... 58 6.2.3 Værien f e retrospektive hensættelser, VD... 58 6.2.4 Livsforsikringshensættelser for hver forsikring før eventuelt tillæg for tilbgekøbsværi, LH.... 58 6.2.5 Grnteree yelser for hver forsikring, G... 59 6.2.6 Værien f grnteree yelser, VG... 59 6.2.7 Grnteret fripoliceyelse for hver forsikring, F... 59 6.2.8 Værien f grnteree fripoliceyelser, VF... 59 6.2.9 Risikotillæg... 60 6.2. Grnteree yelser, GY... 60 6.2.11 onuspotentile på fremtiige præmier, FP... 60 6.2.12 onuspotentile på fripoliceyelser, FY... 60 6.3 Aministrtionsomkostninger.... 60 6.3.1 Aministrtionsintægter uen fgng, oi... 60 6.3.2 Aministrtionsugifter uen fgng, ou... 60 6.3.3 Aministrtionsugifter for fripolice, ouf... 61 6.3.4 Aministrtionsresultt uen fgng, AR... 61 6.3.5 Aministrtionsresultt me fgng, AR... 61 6.4 INR... 61 6.5 Stser for opgørelse f livsforsikringshensættelser til mrkesværi... 61 6.5.1 Risiko... 61 6.5.2 Stser for omkostninger... 66 6.5.3 Diskonteringsrentests... 66 7. Overførselsftler... 67 8. Appeniks... 68 8.1 rhvervsfktor... 68 8.1 Formelbeskrivelse... 79 8.1.1 Integrtionsformler... 79 Sie 5 f 83
8.1.2 tlivsstørrelser... 81 8.1.3 Tolivsstørrelser... 82 8.1.4 Annuiteter... 83 Sie 6 f 83
1. Anvente grunformer 1.1 Prmeterefinitioner Alle grunformer er opbygget u fr e generelle nettopssiver efineret i fsnit 2.eregningsgrunlg. 1.2 Oversigt over grunformer 1.2.1 Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 1 Livsvrig livsforsikring 115 Ophørene livsforsikring 125 Livsbetinget livsforsikring 135 Simpel kpitlforsikring Rteforsikringer: 165 Ophørene livsforsikring i rter 175 Livsbetinget livsforsikring i rter 185 Simpel kpitlforsikring i rter Renteforsikringer: 2 Livsvrig livrente 211 Opst livrente 215 Ophørene livrente 216 Opst ophørene livrente 225 Supplerene yelse 235 Arverente 240 Iniviuel børnerente 250 Iniviuel wisenrente 265 Opst rverente me strks begynene risiko 275 Kunstig rverente 1.2.2 Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser Sumforsikringer: 315 Invliesum Rteforsikringer: 365 Invlieyelser i rter Renteforsikringer: Sie 7 f 83
414 Livsvrig invlierente me ophørene risiko 415 Ophørene invlierente 419 Ophørene invlierente me ophørene risiko 429 Supplerene ophørene invlierente me ophørene risiko 1.2.3 Nettopssiver for totllivsforsikringer Sumforsikringer: 5 Livsvrig livsforsikring på kortest liv 515 Ophørene livsforsikring på kortest liv 525 Livsbetinget livsforsikring på to liv 530 Livsvrig overlevelsesforsikring 535 Ophørene overlevelsesforsikring Renteforsikringer: 6 Livsvrig overlevelsesrente 612 Livsvrig overlevelsesrente me ophørene risiko 615 Ophørene overlevelsesrente 617 Ophørene overlevelsesrente me ophørene risiko 620 Kunstig overlevelsesrente 630 Opst, livsvrig overlevelsesrente me strks begynene risiko 635 Opst, ophørene overlevelsesrente me strks begynene risiko 645 Arverente på kortest liv 655 Arverente på længst liv 660 Livsvrig livrente på kortest liv 661 Opst, livsvrig livrente på kortest liv 665 Ophørene livrente på kortest liv 666 Opst, ophørene livrente på kortest liv 1.2.4 Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 845 Kollektiv børnesum Renteforsikringer: 840 Kollektiv børnerente 841 Kollektiv vlgfri børnerente 850 Kollektiv wisenrente 1.2.5 Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser Renteforsikringer: Sie 8 f 83
945 Kollektiv børnerente me ubetling fr forsørgers ø, invliitets eller lerspensionering 1.3 Iniviuelle grunformer 1.3.1 Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 1 Livsvrig livsforsikring n, S +θ = 1 K 1 () = M D 115 Ophørene livsforsikring S +θ = 1, S +n = 0 K 115 () = M M +n D + n efterlønsler + 25 125 Livsbetinget livsforsikring S +θ = 0, S +n = 1 K 125 (, n) = D +n D 135 Simpel kpitlforsikring S +θ = v n θ, S +n = 1 K 135 (n) = v n Rteforsikringer: 165 Ophørene livsforsikring i rter S +θ = g, S +n = 0 Sie 9 f 83
K 165 (, n, g) = M M +n D + n efterlønsler + 25 g 175 Livsbetinget livsforsikring i rter S +θ = 0, S +n = g K 175 (, n, g) = D +n D g 185 Simpel kpitlforsikring i rter S +θ = v n θ g, S +n = g K 185 (n, g) = v n g Renteforsikringer 2 Livsvrig livrente n = 0, S +0 = K 2 () = 211 Opst livrente S +θ = 0, S +n = +n K 211 (, n) = N +n D 215 Ophørene livrente n = 0, S +0 = :m K 215 (, m) = N N +m D 216 Opst, ophørene livrente Livrenten ubetles i højst m år fr ler + n til ler + n + m Sie f 83
S +θ = 0, S +n = +n:m K 216 (, n, m) = N +n N +n+m D 225 Supplerene yelse Yelsen ubetles i g år fr s ø ubetlingen ophører og senest r + g år efter tegning. I fsnit 2 sættes n = r + g. S +θ = { g for θ < r (g θ+r) for θ r, S +r+g =0 K 225 (, r, g) = g M M +r + D +r D + r + g efterlønsler + 25 N +r N +r+g D 235 Arverente S +θ = (n θ), S +n = 0 K 235 (, n) = n :n + n efterlønsler + 25 240 Iniviuel børnerente r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0, jf. bestemmelserne for en tilsvrene kollektive yelse 840. β = ntl børn, n γ = r et γ te brns ler, γ = 1,, β. n = m (n 1, n 2,, n β ) S +θ β = (nγ θ), S +n = 0 γ=1 (n γ θ) Sie 11 f 83
K 240 (, n 1, n 2,, n β, r) = ( nγ :n γ ) β γ=1 250 Iniviuel wisenrente r betegner ophørsleren for wisenrenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0, jf. bestemmelserne for en tilsvrene kollektive yelse 850. β = ntl børn, n γ = r et γ te brns ler, γ = 1,, β. n = m (n 1, n 2,, n β ) S +θ β = w (nγ θ) γ=1 (n γ θ), S +n = 0 β K 250 (, n 1, n 2,, n β, r) = w ( nγ :n γ ) = w K 240 (, n 1, n 2,, n β, r) γ=1 w = 0,05 for mæn og 0,30 for kviner. Ve tegning f forsikring me iniviuel wisenrente skl minst en f følgene betingelser være opfylt: o Forsikringen er tegnet i henhol til en overenskomst, hvor er ikke kn vælges mellem tegning me og uen wisenrente o Forsikringen omftter ve etblering overlevelsesrente. Såfremt overlevelsesrenten ve senere omskrivning bortfler, skl en iniviuelle wisenrente også bortfle, meminre ænringen skyles ø eller skilsmisse. 265 Opst rverente me strks begynene risiko Arverenteubetlingen begyner ve s ø, og tiligst r år efter tegningen. Ubetlingen ophører r + g år efter tegningen. I fsnit 2 sættes n = r + g. S +θ = { vr θ g for θ < r (r+g θ) for r θ < r + g, S +r+g = 0 K 265 (, r, g) = (r+g) :(r+g) r + :r = v r g N +r N +r+g D Sie 12 f 83
+ r + g efterlønsler + 25 275 kunstig rverente Arverenteubetlingen begyner g år efter s ø, ersom enne intræffer inen r år efter tegningen. Ubetlingen ophører r + g år efter tegningen. I fsnit 2 sættes n = r + g. S +θ = { vg (r θ) for θ < r 0 for r θ < r + g, S +r+g = 0 K 275 (, r, g) = v g ( r :r + r + g efterlønsler + 25 1.3.2 Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser Sumforsikringer 315 Invliesum S i +θ = 0, S +θ = 1, S +n = 0 K 315 (, n) = M i i M+n D Rteforsikringer + n efterlønsler 365 Invlieyelser i rter S i +θ = 0, S +θ = g, S +n = 0 K 315 (, n, g) = M i i M+n D g + n efterlønsler Renteforsikringer 414 Livsvrig invlierente me ophørene risiko Sie 13 f 83
S i i +θ = 0, S +θ = +θ, S +n = 0 K 414 (, n) = N i i N+n D + n efterlønsler 415 Ophørene invlierente S i i +θ = 0, S +θ = +θ:(n θ), S +n = 0 K 415 (, n) = :n :n + n 67 419 Ophørene invlierente me ophørene risiko Dersom forsikree bliver invli inen ler + n, ubetles er en invlierente fr invliitetens intræen og intil ler + m. S i i +θ = 0, S +θ = +θ:(m θ), S +n = 0 K 419 (, n, m) = :m D +n D +n:(m n) :n, + n efterlønsler, + m 67 429 Supplerene ophørene invlierente me ophørene risiko Dersom forsikree bliver mellem 1/2 og 2/3 invli inen ler + n, ubetles en hlve invlierente så længe enne tilstn vrer, og længst til ler + m. S i i +θ = 0, S +θ = k +θ:(m θ), S +n = 0 n 0 K 429 (, n, m) = D +θ D i μ +θ i S +θ θ = k K 419 (, n, m), + m 67 Konstnten k fstsættes for hvert enkelt selskb for et år gngen me Finnstilsynets gokenelse. Sie 14 f 83
1.4 Tolivs grunformer 1.4.1 Nettopssiver for totllivsforsikringer Sumforsikringer: 5 Livsvrig livsforsikring på kortest liv n, T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 1 K 5 ( 1, 2 ) = M 1, 2 D 1, 2 515 Ophørene livsvrig livsforsikring på kortest liv T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 1, T 1 +n, 2 +n = 0 K 515 ( 1, 2 ) = M 1, 2 M 1 +n, 2 +n D 1, 2 1 + n efterlønsler + 25, 2 + n efterlønsler + 25 525 Livsbetinget livsforsikring på to liv T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n = 1 K 525 ( 1, 2 ) = D 1 +n, 2 +n D 1, 2 530 Livsvrig overlevelsesforsikring n, T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 530 ( 1, 2 ) = M 1, 2 1 D 1, 2 535 Ophørene overlevelsesforsikring T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 Sie 15 f 83
K 535 ( 1, 2, n) = M 1, 2 1 1 M 1+n, 2+n D 1, 2 1 67 Renteforsikringer: 6 Livsvrig overlevelsesrente n, T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 6 ( 1, 2 ) = 2 1, 2 612 Livsvrig overlevelsesrente me ophørene risiko T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 612 ( 1, 2, n) = 2 1, 2 D 1+n,2+n D 1,2 ( 2 +n 1 +n, 2 +n) 1 + n efterlønsler + 25 615 Ophørene overlevelsesrente T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ:(n θ), T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 615 ( 1, 2, n) = 2 :n 1, 2 :n 1 + n 67 617 Ophørene overlevelsesrente me ophørene risiko T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ:(m θ), T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 617 ( 1, 2, m, n) = 2 :m 1, 2 :m D 1+n,2+n D 1,2 ( 2 +n:(m n) 1 +n, 2 +n:(m n) ) 1 + n efterlønsler + 25, 1 67 620 Kunstig overlevelsesrente Ubetlingen begyner: o g år efter 1 s ø, ersom enne intræffer r år efter tegningen, Sie 16 f 83
o o r + g år efter tegningen, ersom 1 s ø intræffer mellem r år og r + g år efter tegningen strks ve 1 s ø, ersom enne intræffer senere en r + g år efter tegningen. I lle tre tilfæle ubetles overlevelsesrenten livsvrigt til 2. n T 1 +θ, 2 +θ = N 2 +θ+g D 2 +θ N 2 +r+g D 2 +θ for θ < r for r θ < r + g, T 2 +θ, 1 +θ = 0 { N 2 +θ D 2 +θ for θ r + g K 620 ( 1, 2, r, g) = D 2 +g D 2 ( 2 +g 1, 2 +g:r ) N 1 +r+g, 2 +r+g D 1, 2 1 + r + g efterlønsler + 25, 1 67 630 Opst, livsvrig overlevelsesrente me strks begynene risiko Overlevelsesrenten ubetles livsvrigt til 2 fr 1 s ø ubetlingen strter og tiligst r år efter tegningen. n T 1 +θ, 2 +θ N 2 +r for θ < r = { D 2 +θ 2 +θ for θ r, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 630 ( 1, 2, r) = N 2 +r D 2 N 1 +r, 2 +r D 1, 2 635 Opst, ophørene overlevelsesrente me strks begynene risiko Ubetlingen f overlevelsesrenten strter ve 1 s ø, og tiligst r år efter tegningen ubetlingen ophører ve 2 s ø, og tiligst n år efter tegningen. Sie 17 f 83
T 1 +θ, 2 +θ N 2 +r N 2 +n for θ < r = { D 2 +θ for θ r, 2 +θ:(n θ) T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n = 0 K 635 ( 1, 2, n, r) = N 2 +r N 2 +n D 2 1 67 N 1 +r, 2 +r N 1 +n, 2 +n D 1, 2 645 Arverente på kortest liv Arverenteubetlingen begyner ve første øsfl blnt e forsikree ubetlingen ophører n år efter tegningen. T 1 +θ, 2 +θ = (n θ), T 2 +θ, 1 +θ = (n θ), T 2 +n, 1 +n = 0 K 645 ( 1, 2, n) = 1, 2 :n 1 + n efterlønsler + 25, 2 + n efterlønsler + 25 655 Arverente på længst liv Arverenteubetlingen begyner når båe 1 og 2 er øe - ubetlingen ophører n år efter tegningen. T 1 +θ, 2 +θ = (n θ) 2 +θ:(n θ), T 2 +θ, 1 +θ = (n θ) 1 +θ:(n θ), T 2 +n, 1 +n = 0 K 645 ( 1, 2, n) = n 1 :n 2 :n + 1, 2 :n 1 + n efterlønsler + 25, 2 + n efterlønsler + 25 660 Livsvrig livrente på kortest liv Livrenten ubetles så længe båe 1 og 2 er i live. n = 0, T 1 +0, 2 +0 = 1, 2 K 660 ( 1, 2 ) = 1, 2 Sie 18 f 83
661 Opst, livsvrig livrente på kortest liv Livrenteubetlingen begyner om n år og vrer så længe båe 1 og 2 er i live. T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n= 1 +n, 2 +n K 661 ( 1, 2, n) = N 1 +n, 2 +n D 1, 2 665 Ophørene livrente på kortest liv Livrenten ubetles så længe båe 1 og 2 er i live ubetlingen ophører og senest om m år. n = 0, T 1 +0, 2 +0 = 1, 2 :m K 665 ( 1, 2, n) = 1, 2 :m 666 Opst, ophørene livrente på kortest liv Livrenteubetlingen begyner om n år og vrer så længe båe 1 og 2 er i live, og højst i m år. T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n= 1 +n, 2 +n:m K 666 ( 1, 2, n, m) = N 1 +n, 2 +n N 1 +n+m, 2 +n+m D 1, 2 1.5 Kollektive grunformer 1.5.1 estemmelser verørene kollektive forsikringer 1.5.1.1 Kollektiv orning etingelserne for t etblere forsikringer me kollektive yelser er, t e tegnes i henhol til en overenskomst, er ve overenskomstens oprettelse opfyler minst et f følgene krv: Overenskomsten omftter forsikringer for minst personer. I forsikringerne skl e kollektive yelser være bestemt efter fste principper. Overenskomsten giver grnti for inmelelse til forsikring f e i fremtien nstte personer i minst 5 år. Orningen skl minst omftte eller komme til t omftte 3 personer. I forsikringerne skl e kollektive yelser være bestemt efter fste principper. Det er enviere en betingelse, t et ikke rejer sig om en bestn, hvori e enkelte personer er intråt, eller hvorf er uskyes enkelte forsikree eller grupper efter regler, er snsynliggør en uvælgelse til væsentlig ugunst for selskbets øvrige forsikree. Det smme gæler regler for vlgmulighe me hensyn til børnepension. Sie 19 f 83
1.5.1.2 Kollektive børne- og wisenrenter (børnepension) De kollektive børnerenter og wisenrenter skl ophøre senest ve brnets fylte 24 år. 1.5.2 Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 845 Kollektiv børnesum r betegner ophørsleren for børnesummen, r 24. Dækningen ophører ve ler + n. betegner forælerintensiteten. S +θ r = τ r++θ τ 0 K 845 (, r, n) = D +θ 0 n D μ +θ S +θ θ Renteforsikringer: 840 Kollektiv børnerente r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0. betegner forælreintensiteten. n S +θ r = τ r++θ τ τ = r s +θ 0 K 840 (, r) = 0 D +θ D μ +θ r θ c τ r++θ 0 τ τ 841 Kollektiv vlgfri børnerente r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0. Dækningen ophører ve ler + n. S +θ = r τ r++θ τ τ 0 r 1 ep ( τ r++θ τ) 0 n K 841 (, r, n) = D +θ μ +θ S +θ θ 0 D Sie 20 f 83
850 Kollektiv wisenrente r betegner ophørsleren for wisenrenten, r 24. Wisenrenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. n S +θ r = w τ r++θ τ τ = w r s +θ 0 w = 0,05 for mæn og 0,30 for kviner. K 850 (, r) = 0 D +θ D μ +θ r θ w c τ r++θ 0 τ τ = w K 840 (, r) 1.5.3 Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser Renteforsikringer: 945 Kollektiv børnerente me ubetling fr forsørgerens ø, invliitet eller lerspensionering r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0. + n er forsørgerens ler ve pensionering, + n 67. = c τ r++θ τ τ = r s +θ S +θ 0 r i S +θ r = c τ r++θ τ τ = r s +θ 0 = c τ r++n τ τ = r s +n S +n 0 r K 945 (, n, r) = D +θ 0 r n D (μ +θ i + μ +θ )θ c τ r++θ τ τ + D +n 0 D r c τ r++n τ τ 0 1.6 Tillte forsikringsformer Forsikringsyelserne i en forsikring skl opfyle betingelserne i neenståene fsnit 1.6.1. Forsikringsyelserne i bonustillægsforsikringer skl tillige opfyle betingelserne i fsnit 1.6.2. Sie 21 f 83
Alle beregninger såvel ve tegningen som ve senere regulering/ænring sker me nvenelse f e nførte beregningselementer. 1.6.1 Forsikringsyelser De i en forsikring ingåene forsikringsyelser skl være enten en f e tillte grunformer eller en kombintion f to eller flere f e tillte grunformer me vilkårlige positive yelser. Forsikringsyelserne skl i lle tilfæle opfyle såvel e uner e enkelte grunformer nførte særbetingelser som e generelle begrænsninger i fsnit 2. 1.6.2 Mksimum for risiko Ingen forsikring må fremgå me en risikoækning, er inkl. eventuel bonustileling er større en en risikoækning, er gennem en pågælene forsikringsrisikoyelse kn erhverves for en gælene præmie og nettoreserve på G82 i %. 1.6.3 Minimum for risiko nhver forsikring skl inehole en vis forsikringsrisiko 1.6.4 Omregning f yelser til højt forrentet grunlg Ve overgng til ktuel pension kn selskbet give mulighe for omregning til et højt forrentet omregningsgrunlg, jf. fsnit 2. Omregning sker lene på en ktuelle yelse (livsvrig eller ophørene), og skl en tilknyttet grnti også omregnes. For kollektive forsikringer sker omregning i tilfæle f ø kollektivt. n ophørene livrente og en tilhørene opst livrente f smme størrelse kn ve omregningen betrgtes som en yelse. Forholet mellem en ktuelle yelse før og efter omregningen må ikke overstige 20 (%) (%), 20 hvor nnuiteterne er beregnet me opgørelsesrenter svrene til en tekniske rente i % og en tilhørene omregningsrente j %, jævnfør fsnit 2. Sie 22 f 83
2. eregningsgrunlg 2.1 eregning f forsikringspræmier, yelser og reserver 2.1.1 Risikoelementer betegner fylt ler for en mn y betegner fylt ler for en kvine betegner fylt ler for en mn eller kvine 2.1.1.1 Alersberegning Aleren beregnes som fylt ler ve uløb, præmieophørsto eller pensioneringstispunkt me frrg f forsikringens vrighe. Såfremt leren ikke kn bestemmes herve, nvenes fylt ler på tegningstoen. 2.1.1.2 Norml øelighe Der benyttes følgene øelighestvler Gælene fr 01-04-11 01-04-00 01-07-99 tiligere Mæn GM G00M G82M G82M Kviner GK G00K G82K G82K Unise GU G00U G82U nvenes ikke Unise nvenes ve ingåelse f forsikringsftle omfttet f Lov om ligebehnling f mæn og kviner inen for e erhvervstilknyttee sikringsorninger. betegner øsintensiteten. 2.1.1.2.1 G82M 0,0005 2.1.1.2.2 G82K y 0,0005 2.1.1.2.3 G82U 0,00025 2.1.1.2.4 G00M 0,0005 2.1.1.2.5 G00K y 0,0005 5,880,038 5,728 0,038y 6,30,027 5,40,042 5,1 0,043y Sie 23 f 83
2.1.1.2.6 G00U 0,0005 5,30,0424 2.1.1.2.7 GM ((1 ft ) ( M b M c M ) ft g M h M ) For vribelværier, se 2.1.1.2.9. 2.1.1.2.8 GK ((1 ft y y ) ( K b K c y K ) ft y g K h y K ) For vribelværier, se 2.1.1.2.9. 2.1.1.2.9 GU M ((1 ft ) ( M b M c M ) ft g M h M ) K ((1 ft ) ( K b K c K ) ft g K h K ) Hvor ft 1 1 1 rctn( ( 65)) 2 2 2.1.1.3 Norml invliitet Der benyttes følgene invliitetstvler Vribelnvn og -væri M b M M 0,59 c M g M h M K b K c K g K h K K 0,41 0,0004 5,5 0,042 5,181 0,043 0,0002 5,7 0,037 5,15 0,042 Gælene fr 01-04-00 01-07-99 tiligere Mæn GA82U GA82U G82M Sie 24 f 83
Kviner GA82U GA82U G82K Unise GA82U GA82U nvenes ikke i betegner intensiteten for overgng fr ktiv til invli. i betegner intensiteten for overgng fr invli til ø. Ve trifering nvenes erhvervsfktor ef, jf. ppeniks, fsnit 8.1, som fspejler stillingseller erhvervskombintioner me forøget invliitetsrisiko, sålees t pssivet gnges me ef. Ve beregning f nturlige priser gnges enne me ef. Den beskrevne invliitet omftter ækning ve invliitetsgr på 2/3 og over. 2.1.1.3.1 GA82M i 0,0004 4,540,060 μ i = μ 2.1.1.3.2 GA82K i y = i y 0,0006 i y 4,71609 0,060y 2.1.1.3.3 GA82U i 0,0006 4,71609 0,060 = i i 2.1.1.4 Kollektive børnerenter 2.1.1.4.1 Risikoelementer for kollektive børnerenter me unise forsørger Forælreintensitet c c 0,15 ( 28) 11( 15) 0 for 15 2 for 15; 2.1.1.5 U74-livrenter 2.1.1.5.1 Risikoelementer for livrenter uen ret til bonus Risikoelementerne er ientiske me e ve tegningen gælene, i henhol til Sie 25 f 83
fællesgrunlget herfor. 2.1.2 Rente 2.1.2.1 Teknisk rente Den tekniske rente betegnes i et følgene i % p.. 2.1.2.2 Kombineret omkostnings- og sikkerhestillæg Kombineret omkostnings- og sikkerhestillæg fstsættes som en reuktion f rentestyrken i 5 1,050 1,050 på log, og minst log, hvor i % er en vlgte tekniske rente. 1,045 1,045 2.1.2.3 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten, en tekniske rente reuceret me et kombineree omkostnings- og sikkerhestillæg, nvenes ve beregning f nettopssiver jf. fsnit 2.1.3.1 og præmiebetlingsrenter jf. fsnit 2.1.3.2. 2.1.2.4 Tegningsgrunlg Tegningsgrunlget nvenes til trifering f police, vs. fstsættelse f yelser og præmier, smt til fstsættelse f genkøbsværier. Renten i e nvente tegningsgrunlg fremgår f fsnit 3.3. 2.1.2.5 Omregningsgrunlg Intil 1.1.1996 kunne forsikree, ve påbegynelse f ktuel ubetling, vælge en forhøjet strtyelse ve nvenelse f en omregningsrente. Ve enne omregning blev strtyelsen grnteret, mens efterfølgene forøgelser, jf. fsnit 3.2, ikke er grnteree. Den højeste omregningsrente, utrykt som teknisk rente, blev 16 % p.. 2.1.2.6 Grunlg for bonusyelser onusopspringskonti er lene retrospektivt efineret, og hr en grnteret rente på 0 % p.. Livsforsikringshensættelsen er lti sloen på bonusopspringskontoen. 2.1.3 Nettogrunlg 2.1.3.1 Nettopssiv Ve nettopssivet for en forsikring eller forsikringsel forstås kpitlværien f lle selskbets øjeblikkelige og fremtiige forpligtelser. Nettopssivet for månelige yelser beregnes, som om yelserne forflt kontinuert. 2.1.3.2 Præmiebetlingsrente Ve præmiebetlingsrenten for en forsikring eller forsikringsel forstås kpitlværien pr. 1 vlutenhe præmiebetling. 2.1.3.3 Kontinuert nettopræmie Den kontinuerte nettopræmie bestemmes som forholet mellem nettopssivet og præmiebetlingsrenten, begge ele beregnet ve Instll tegningen. qution itor n oubleclick here to view eqution. Sie 26 f 83
2.1.3.4 Nettoinsku Nettoinskuet N I bestemmes som nettopssivet ve tegningen. 2.1.3.5 Nettoreserve Nettoreserven beregnes som nettopssivet me frrg f nettoktivet, iet er ve nettoktivet forstås en kontinuerte nettopræmie multipliceret me præmiebetlingsrenten. I tilfæle f invliitet foretges en iniviuel beømmelse f snsynligheerne for t forsikree 5 år fr beømmelsen vil befine sig i en eller flere f følgene tilstne ) Vrigt invli me invliitetsgr på 2/3 eller erover b) Rsk c) Dø For hver f e 3 tilstne ngives snsynlighe 0 %, 25 %, 50 %, 75 % eller 0 %, sålees t summen er 0 %. Nettoreserven beregnes herefter som summen f e pågælene snsynligheer multipliceret me henholsvis ) Nettopssivet b) Nettoreserven i eventuel tilstn me tillæg f 2 multipliceret me summen f invliitetsbetingee årlige yelser c) Nettoreserven i eventuel tilstn me tillæg f 2 multipliceret me summen f invliitetsbetingee årlige yelser 2.1.4 Generelle begrænsninger n forsikring må ikke opbygges sålees, t ens nettoreserve på noget tispunkt kn blive negtiv. n forsikring, er ineholer invliitetsyelse, må ikke være sålees opbygget, t nettoreserven kn fle ve invliitetens intræen, eller sålees opbygget, t nettoreserven kn stige ve rektivering. 2.1.5 ruttogrunlg 2.1.5.1 Præmie og insku Ve præmie forstås enhver fremtiig i policen forust inbetling smt en el f første inbetling, er svrer til e fremtiige i policen forustte inbetlinger. Anre inbetlinger er insku. Når uløbsleren for præmie er lvere en 60 år, er en korteste præmiebetlingsvrighe ve nytegning 5 år. Sie 27 f 83
2.1.5.2 ruttopræmie (m) p Rtepræmien m, er forfler 1 - årligt foru, beregnes ve formlen: m ( m) ( m) p m (12) 1 0,89 m ( m) 1 STK( m) STYKRAT hvor 1 er beregnet me en til i % svrene opgørelsesrente, og me opgørelsesrente 9 % p.. ve teknisk rente 5 % p.. STK(m) og STYKRAT fr 1.7.1994 er nført i fsnit 3.3. For forsikringer tegnet før 1.7.1994 er e tiligere nmelte tillæg gælene. For forsikringer, hvor er kn uløses yelser ve mere en en persons ø eller invliitet, multipliceres STK(m) me 2. For forsikringer tegnet i henhol til overenskomst mellem på en ene sie forsikringsselskbet og på en nen sie rbejsgiveren og evt. rbejstgeren bortfler STK(m) og STYKRAT, meminre et rejer sig om orninger me stærkt risikoprægee forsikringer og en enkelte forsikrings årspræmie er minre en 4.000 kr. 2.1.5.3 ruttoinsku ruttoinskuet I 1 I (1 OMKIND) I beregnes ve N STKIND. OMKIND og STKIND fremgår f fsnit 3.3. Styktillægget STKIND nvenes ve nytegning f forsikring uen præmiebetling, hvor bruttoinskuet (eksklusiv eventuelt styktillæg) er minre en.000 kr. Styktillægget STKIND er 0 (nul) i nre tilfæle. 2.2 Tilbgekøb etingelser for tilsgn om tilbgekøb uen fgivelse f helbresoplysninger: For etlivsforsikringer kn er gives tilsgn om tilbgekøb, ersom nettopssivet ve forsikrees ø på tilbgekøbstispunktet er større en nettoreserven. For tolivsforsikringer kn er gives tilsgn om tilbgekøb, ersom et for begge forsikree gæler, t nettopssivet ve forsikrees ø er større en nettoreserven på tilbgekøbstispunktet. Hvis nettopssivet ve forsikrees ø er minre en nettoreserven, kn er gives tilsgn om tilbgekøb f så stor en el f forsikringen, som mosvres f nettopssiv ve forsikrees ø. Såfremt er sker tilbgekøb efter enne bestemmelse, skl øsflsrisikoen reuceres tilsvrene., Sie 28 f 83
Der kn og lti gives tilsgn om tilbgekøb, såfremt forsikringen efter omskrivning til fripolice på tilbgekøbstispunktet ikke omftter nogen løbene yelse over et grunbeløb, på 5.300 kr. årligt, reguleret efter personskttelovens 20, eller sum over gnge førstnævnte beløb. For forsikringer, er er bseret på ftle mellem rbejsgiver, forsikringsselskb og rbejstger kn et ftles, t er gives tilsgn om tilbgekøb i forbinelse me frtræelse fr en pågælene rbejsgiver efter følgene regler: A. Tilbgekøb strks ve frtræelse kn ske hvis: 1. Tilbgekøbsværien tilfler Arbejsgiveren i henhol til lov nr. 3 f 9.6.1971 me senere ænringer. 2. Forsikree emigrerer. 3. Forsikree får nsættelse som tjenestemn. Tilbgekøb kn ske i et omfng, tilbgekøbsværien overføres til stten eller kommunen som betling for tillæg f pensionsler.. Tilbgekøb mellem 1 og 2 år efter frtræelse kn ske, hvis forsikree på tilbgekøbstispunktet: 1. Ikke er pensioneret eller fylt 67 år 2. Ikke er tjenestemn eller tjenestemnsspirnt 3. Ikke er og ikke skl optges i en pensionsforsikringsorning eller i en pensionsksse, - smt - 4. Ikke hr nsættelse i en stilling, hvor rbejsgiveren vil eltge i præmiebetlingen på en mebrgte police.. Overførsel efter reglerne nført uner fsnit 2.2.3. Tilsgn om tilbgekøb i nre tilfæle uen fgivelse f helbresoplysninger kn ikke gives. 2.2.1 Tilbgekøbsværi for forsikringer Tilbgekøbsværien beregnes som nettoreserven reuceret me en procentel herf. Den frrgne procentel ugør følgene: 20 % i første, net og treje forsikringsår; 15 % i fjere forsikringsår; 12 % i femte forsikringsår; % i sjette forsikringsår; 8 % i syvene forsikringsår; 6 % i ottene forsikringsår; 4 % i niene forsikringsår og 2 % i tiene og følgene forsikringsår intil ler 59 år. Fr og me ler 59 år bortses fr ntl forsikringsår, forsikringen hr været i krft, og en frrgne procentel ugør: Sie 29 f 83
1 % ve ler 59 år, 0 % ve ler 60 år og erover. Dog gæler følgene untgelser: ) Tilbgekøbsværien f en fripolice, omregnet til fripolice efter fsnit 2.3.2, ugør 0 % f ennes nettoreserve på tilbge købstispunktet. b) Tilbgekøbsværien f en ren inskusforsikring ugør 0 % f nettoreserven på tilbgekøbstispunktet jf. beregning f bruttoinsku uner fsnit 2.1.5.3. c) Tilbgekøbsværien f en forsikring etbleret ve kombintion f præmiebetling og betling f insku beregnes ve pro rt opeling f nettoreserven i elreserver svrene til henholsvis summen f inbetlte præmier og summen f inbetlte insku. i. Tilbgekøbsværien for elreserven svrene til summen f inbetlte præmier beregnes efter hovereglen nført ovenfor. ii. Tilbgekøbsværien for elreserven svrene til summen f inskusbeløb beregnes efter untgelsen uner pkt. b). 2.2.2 Generelle regler ve tilbgekøb For etlivsforsikringer er ler forsikrees fylte ler på tilbgekøbstispunktet. For tolivsforsikringer, hvor er kn uløses yelser ve mere en en persons ø eller invliitet, er ler en ælste forsikrees fylte ler på tilbgekøbstispunktet. For nre tolivsforsikringer er ler forsørgerens fylte ler på tilbgekøbstispunktet. Ve tilbgekøb f en forsikring, hvor forsikringsbegivenheen er intråt ve øsfl eller ve forsikringstiens uløb, og hvor forsikringen kun ineholer yelser, hvis ubetling ikke er betinget f, t nogen personer er i live, er tilbgekøbsværien lig forsikringens nettoreserve. Særregel ve tilbgekøb f forsikring inenfor e siste 12 måneer før uløb: Såfremt er på tilbgekøbstispunktet højst er 12 måneer til uløb, ugør tilbgekøbsværien nettoreserven. 2.2.3 Overførsel Ve overførsel i henhol til overførselsftlerne beregnes overførselsværien som nettoreserven på overførselstispunktet. Ve overførsel til Skni Link Livsforsikring A/S beregnes overførselsværien som nettoreserven på overførselstispunktet. 2.3 Fripolice 2.3.1 Fripolice for forsikringer tegnet før 1.7.1994 Fripolice beregnes sålees, t nettopssivet f enne bliver lig me forsikringens nettoreserve. Sie 30 f 83
Fripolice sættes og til 0 (nul), ersom tilbgekøbsværien ikke er positiv på omregningstispunktet, jf. fsnit 2.2.1. Såfremt fripolicen ikke opnår en sumyelse uner min_epot, eller en løbene yelse minre en min_epot/, hvor størrelsen er ngivet i fsnit Fejl! Henvisningskile ikke funet., kn selskbet vælge t genkøbe forsikringen og ubetle tilbgekøbsværien efter selskbets gælene regler for tilbgekøb. 2.3.2 Fripolice for forsikringer tegnet efter 30.6.1994 Fripolice beregnes sålees, t nettopssivet f enne bliver lig me forsikringens tilbgekøbsværi. Ve omregning til elvis fripolice nvenes normlt reglen, t nettoreserve før omregning er lig me nettoreserve efter omregningen. Men i e tilfæle, hvor en løbene årspræmie nesættes me 80 % eller mere, kn selskbet forlnge, t policen eles i en ren fripolice / evt. tilbgekøb og en fortsættene police me præmiebetling etbleret som nytegning. Såfremt fripolicen ikke opnår en sumyelse uner min_epot, eller en løbene yelse minre en min_epot/, hvor størrelsen er ngivet i fsnit Fejl! Henvisningskile ikke funet., kn selskbet vælge t genkøbe forsikringen og ubetle tilbgekøbsværien efter selskbets gælene regler for tilbgekøb. 2.4 Soliriske ækninger 2.4.1 Ientifiktion f grunformer, er kn ingå i solirisk ækning De pågælene grunformer er risikoækning for etlivsforsikringer eller kollektive forsikringer uen ubetling ve opnået ler. 2.4.2 Præmieberegning før omforeling For hvert klenerår, eller for en perioe f intil 3 på hinnen følgene klenerår, beregnes præmien før omforeling pr. grunform pr. forsikret på et givet beregningstispunkt i 4. kvrtl foru for første klenerår som ( ) S S, hvor er hel fylt ler ultimo første klenerår. Risikopssiverne er bestemt ve grunlget gælene for nytegning primo kleneråret me e på beregningstispunktet gælene ækningsbeløb. Risikointensiteterne er bestemt som e primo kleneråret gælene intensiteter for nytegning efter frrg f risikobonus i henhol til bonusregultivet. I risikointensiteterne kn er ingå helbres- eller erhvervsskærpelser. Risikopræmien beregnes for lle e på beregningstispunktet omfttee melemmer f gruppen 2.4.3 Omforeling f præmie. For en givne gruppe me N forsikree bestemmes præmiesummen for en givne i( ) i1,..., N grunform som, hvor i ngiver forsikret nr. i. Denne præmiesum omforeles efter i i Sie 31 f 83
F,..., en forelings nøgle i i 1 N bliver, sålees t risikopræmien for forsikret nr. i efter omforeling p i Fi F i i1,..., N i i1,..., N ( ) Forelingsnøglen kn være forskellig for e forskellige ækninger, og skl utrykke en hensigtsmæssig omforeling. Følgene 2 hoveformer er typiske: F i 1 for lle i, sålees t præmien bliver ens for lle. F ækningssummen for police nr. i, sålees t præmien pr. krone ækning bliver i ens for lle. 2.5 Forsikringer me forhøjet øsrisiko og/eller invliitetsrisiko For forsikree me forhøjet øsrisiko kn i steet for en i fsnit 2.1.1.2.j nførte øsintensitet nvenes en f e i fsnit 2.5.1.j nførte, hvor j = 1, 9. For forsikree me forhøjet invliitetsrisiko kn i steet for en i fsnit 2.1.1.3 nførte intensitet for overgng fr ktiv til invli nvenes en f e i fsnit 2.5.2 nførte, k=1,, 3. nhver f e i fsnit 2.1.1.2.j og 2.5.1.j nførte øsintensiteter kn sålees kombineres me enhver f e i fsnit 2.1.1.3.k og 2.5.2.k nførte intensiteter for overgng fr ktiv til invli, iet e i fsnit 2.1.1.2 og 2.1.1.3 foreskrevne nvenelser respekteres. Den smlee præmie henholsvis et smlee insku for en forsikring tegnet på en forsikret me forhøjet øsrisiko og/eller forhøjet invliitetsrisiko, må og lrig blive minre en et beløb, er fås ve for enne forsikree t nvene e i fsnit 2.1.1.2.j og fsnit 2.1.1.3.j nførte intensiteter. 2.5.1 Forhøjet øsrisiko Forsikringer tegnet på tvle D7 eller tvle D8 må ikke hve positiv risikosum efter et fylte 70. år. 2.5.1.1 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit 2.1.1.2.1 D2: D3: D4: D5: D6: D7: 0,002500 0,003000 0,004000 0,006000 0,0000 0,018000 5,956 0,038 6,032 0,038 6,8 0,038 6,184 0,038 6,260 0,038 6,336 0,038 Sie 32 f 83
Sie 33 f 83 D8: 0,038 6,412 0,034000 2.5.1.2 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit 2.1.1.2.2 D2: 0,038 5,804 0,002500 y y D3: 0,038 5,880 0,003000 y y D4: 0,038 5,956 0,004000 y y D5: 0,038 6,032 0,006000 y y D6: 0,038 6,8 0,0000 y y D7: 0,038 6,184 0,018000 y y D8: 0,038 6,260 0,034000 y y 2.5.1.3 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit 2.1.1.2.3 D2: 0,027 6,354 0,00125 D3: 0,027 6,408 0,00150 D4: 0,027 6,462 0,00200 D5: 0,027 6,516 0,00300 D6: 0,027 6,570 0,00500 D7: 0,027 6,624 0,00900 D8: 0,027 6,678 0,01700 2.5.1.4 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit 2.1.1.2.4 D2: 0,042 5,454 0,00125 D3: 0,042 5,508 0,0015 D4: 0,042 5,562 0,002 D5: 0,042 5,616 0,003 D6: 0,042 5,670 0,005 D7: 0,042 5,724 0,009 D8: 0,042 5,778 0,017
2.5.1.5 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit 2.1.1.2.5 D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: y y y y y y y 0,00125 0,0015 0,002 0,003 0,005 0,009 0,017 5,154 0,043y 5,208 0,043y 5,262 0,043y 5,316 0,043y 5,370 0,043y 5,424 0,043y 5,478 0,043y 2.5.1.6 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit 2.1.1.2.6 D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: 0,00125 0,0015 0,002 0,003 0,005 0,009 0,017 5,354 0,0424 5,408 0,0424 5,462 0,0424 5,516 0,0424 5,570 0,0424 5,624 0,0424 5,678 0,0424 2.5.1.7 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit 2.1.1.2.7 Tvlerne er efineret me ugngspunkt i GM, men me neenståene vrible ænret. De nre vrible ænres ikke. Tvle b M M 5,584 D2 0,00115 5,668 D3 0,0014 5,752 D4 0,0019 5,836 D5 0,0029 5,92 D6 0,0049 6,004 D7 0,0089 6,088 D8 0,0169 g M 5,267 5,353 5,439 5,525 5,611 5,697 5,783 Sie 34 f 83
2.5.1.8 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit 2.1.1.2.8 Tvlerne er efineret me ugngspunkt i GK, men me neenståene vrible ænret. De nre vrible ænres ikke. Tvle K b K 5,774 D2 0,00095 5,848 D3 0,0012 5,922 D4 0,0017 5,996 D5 0,0027 6,07 D6 0,0047 6,144 D7 0,0087 6,218 D8 0,0167 g K 5,234 5,318 5,402 5,486 5,57 5,654 5,738 2.5.1.9 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit 2.1.1.2.9 Tvlerne er efineret me ugngspunkt i GU, men me neenståene vrible ænret. De nre vrible ænres ikke. Tvle b M M 5,584 D2 0,00115 5,668 D3 0,0014 5,752 D4 0,0019 5,836 D5 0,0029 5,92 D6 0,0049 6,004 D7 0,0089 6,088 D8 0,0169 g M K 5,267 5,353 5,439 5,525 5,611 5,697 5,783 b K 5,774 0,00095 5,848 0,0012 5,922 0,0017 5,996 0,0027 6,07 0,0047 6,144 0,0087 6,218 0,0167 g K 5,234 5,318 5,402 5,486 5,57 5,654 5,738 2.5.2 Forhøjet invliitetsrisiko 2.5.2.1 Forhøjet invliitetsrisiko for forsikree me normlinvliitet jf. fsnit 2.1.1.3.1 I2: I3: I4: I5: μ μ μ μ 0 001200 i, 0 001800 i, 0 002800 i, 0 004600 i, 4, 843 0, 060 4, 93794 0, 060 5,01712 0, 060 5,08407 0, 060 Sie 35 f 83
I6: I7: I8: μ μ μ 0 008000 i, 0 014600 i, 0 027600 i, 5,14206 0, 060 5,19321 0, 060 5,23897 0, 060 2.5.2.2 Forhøjet invliitetsrisiko for forsikree me normlinvliitet jf. fsnit 2.1.1.3.2 I2: I3: I4: I5: I6: I7: I8: μ μ μ μ μ μ μ 0 001480 i y, 0 002120 i y, 0 003160 i y, 0 005000 i y, 0 008440 i y, 0 015080 i y, 0 028120 i y, 4,97136 0, 060y 5,05851 0, 060y 5,136 0, 060y 5,19321 0, 060y 5,24757 0, 060y 5,29587 0, 060y 5,33934 0, 060y 2.5.2.3 Forhøjet invliitetsrisiko for forsikree me normlinvliitet jf. fsnit 2.1.1.3.3 I2: I3: I4: I5: I6: I7: I8: 0,00148 i 0,00212 i 0,00316 i 0,00500 i 0,00844 i 0,01508 i 0,02812 i 4,97136 0,06 5,05851 0,06 5,136 0,06 5,19321 0,06 5,24757 0,06 5,29587 0,06 5,33934 0,06 Sie 36 f 83
3. Kontribution Principperne følger gælene lovgivning, beskrevet i ekentgørelse om kontributionsprincippet, i et efterfølgene betegnet som Kontributionsbekentgørelsen. 3.1 Regler for beregning og foreling f et reliseree resultt 3.1.1 Det beregningsmæssige kontributionsprincip Det beregningsmæssige kontributionsprincip verører forelingen f perioens resultt mellem grupper og egenkpitl, jf. Kontributionsbekentgørelsen. Neenfor beskrives, hvilken el f perioens resultt er foreles til egenkpitlen hvor perioen som ugngspunkt er et klenerår. genkpitlen tileles fkstet f e ktiver, er hører til egenkpitlen. Der er investeringsfællesskb mellem forsikringstgernes og ejernes nel f ktiverne, forrentningen sker erfor me nøgletl N1 (fkst før pensionsfkstskt). genkpitlen tileles heruover risikoforrentning beregnet som summen f: 0,25 % f e gennemsnitlige livsforsikringshensættelser og kollektivt bonuspotentile for forsikringer omfttet f kontribution 20 % f et eventuelt positivt reliseret omkostnings- eller risikoresultt for regnskbsperioen for forsikringer omfttet f kontribution. r selskbets omkostnings- hhv. risikoresultt negtivt, er stsen 0 % Hvis et ikke er muligt t tilele egenkpitlen en beskrevne risikoforretning fult u i en regnskbsperioe, vil en mnglene risikoforretning blive overført til selskbets skyggekonto, jf. regnskbsbekentgørelsen. Summen f fkstet på egenkpitlens ktiver og risikoforrentningen foreles på grupper i henhol til e livsforsikringsmæssige hensættelser, er kn henføres til e enkelte grupper og gruppens nel f kollektivt bonuspotentile. Det forelte beløb pr. gruppe kles herefter egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen. Perioens reliseree resultt frtrukket summen f egenkpitlens rimelige nel f gruppernes reliseree resultt for perioen uneropeles igen på e enkelte grupper efter principperne beskrevet i fsnittene foreling f omkostningsresultt, foreling f risikoresultt og foreling f renteresultt neenfor. eløbene på grupper kles herefter gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen. Anvenelsen f e enkelte gruppers rimelige nel f et reliseree resultt for perioen fhænger f størrelsen f gruppens reliseree resultt for perioen, størrelsen f gruppens skyggekonto smt størrelsen f gruppens kollektive bonuspotentile. De forskellige kombintioner herf er beskrevet neenfor. Sie 37 f 83
3.1.1.1 Reliseret resultt større en nel til egenkpitl Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er større en egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen, tilskrives egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen til egenkpitlen. Herefter foreles gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen efter følgene kombintioner f størrelsen f gruppens kollektive bonuspotentile henholsvis skyggekonto. Hvis gruppens skyggekonto er nul, overføres gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen til gruppens kollektive bonuspotentile, mens egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen tilskrives egenkpitlen. Hvis gruppens skyggekonto er større en nul, men minre en gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen, tilskrives egenkpitlen et beløb svrene til gruppens skyggekonto, er herefter sættes til nul. Det resterene beløb, vs. forskellen mellem gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen og gruppens skyggekonto, tilskrives gruppens kollektive bonuspotentile. Hvis gruppens skyggekonto er større en gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen, tilskrives egenkpitlen et beløb svrene til gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen. Gruppens skyggekonto reuceres herefter tilsvrene. 3.1.1.2 Reliseret resultt minre en nel til egenkpitl Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er minre en egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen, giver et følgene kombintioner lt efter størrelsen f gruppens kollektive bonuspotentile henholsvis skyggekonto. Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er negtivt og gruppens kollektive bonuspotentile kn inehole gruppens reliseree resultt for perioen, neskrives gruppens kollektive bonuspotentile me gruppens negtive reliseree resultt for perioen, er herefter sættes til nul. genkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt overføres herefter til gruppens skyggekonto. Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er negtivt og gruppens kollektive bonuspotentile ikke kn inehole et reliseree resultt for perioen, neskrives gruppens kollektive bonuspotentile til nul, og forskellen mellem gruppens kollektive bonuspotentile og gruppens negtive reliseree resultt for perioen overføres herefter til gruppens skyggekonto smmen me egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen. Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er positivt, sættes gruppens reliseree resultt for perioen til nul, og forskellen mellem gruppens reliseree resultt for perioen og egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen overføres herefter til gruppens skyggekonto. Sie 38 f 83
3.1.2 Det forelingsmæssige kontributionsprincip onus tilskrives som beskrevet i et f selskbet nmelte bonusregultiv, er skl ujævne usving i rente, risiko og omkostninger. onus kn tilskrives i et hvilket som helst f ovenståene scenrier, såfremt er, uner hensyn til Kontributionsbekentgørelsens regler, vureres t være mulighe for ette. 3.1.3 Reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser Hvis fkstet f e ktiver, er hører til en rentegruppe, ikke er tilstrækkelige til t ække en forrentning, er tilskrives rentegruppen vs. rentegruppens fkstresultt for perioen er negtivt kn selskbet vælge t reucere rentegruppens bonuspotentile på fripoliceyelser. Gruppens smlee reuktion kn ikke overstige forskellen mellem gruppens smlee hensættelse og gruppens smlee genkøbsværi. Reuktionen sker sålees på rentegruppeniveu, rentegrupperne ingår i et fællesskb verørene fkst. Hvis gruppens kkumuleree fkstresultt overstiger gruppens smlee bonuspotentile på fripoliceyelser, bliver en resterene el tilskrevet perioens resultt, er herefter foreles efter principperne beskrevet ovenfor. Hvis bonuspotentile på fripoliceyelser er blevet reuceret for rentegruppen, må rentegruppens reliseree resultt for perioen ikke blive positivt, jf. Kontributionsbekentgørelsen. Det kn erfor være nøvenigt me en korrektion f rentegruppens reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser smt rentegruppens reliseree resultt for perioen. Korrektionen fungerer sålees, t et eventuelt positivt resultt nvenes til t nebringe rentegruppens reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser hvis muligt til nul. Hvis rentegruppens positive reliseree resultt for perioen overstiger rentegruppens reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser, nulstilles bonuspotentile på fripoliceyelser først, og en resterene el foreles herefter efter principperne beskrevet ovenfor. Hvis et positive reliseree resultt for perioen for rentegruppen ikke overstiger reuktionen f bonuspotentile på fripoliceyelser, reuceres gruppens bonuspotentile på fripoliceyelser me et positive reliseree resultt for perioen, er herefter sættes til nul. 3.1.4 Principper for forrentning f gruppernes skyggekonti Selskbets sts for forrentning f skyggekonti i e 18 kontributionsgrupper (16 rente-, 1 omkostnings- og 1 risikogruppe) ugør fkstet før skt på e ktiver, er er tilknyttet egenkpitlen (N1). 3.1.5 Princip for neskrivning f skyggekonto Selskbets skyggekonto neskrives årligt me nelen f livsforsikringshensættelser, er er genkøbt eller overført til nre selskber i løbet f året. 3.1.6 Foreling f rente-, risiko- og omkostningsresultt Resultterne foreles pr. police, og en forsikringstger kn hve en eller flere policer. Sie 39 f 83
Neenfor følger beskrivelsen f foreling f renteresultt, risikoresultt og omkostningsresultt. 3.1.6.1 Foreling f renteresultt Selskbet hr investeringsfællesskb, hvilket inebærer smme investeringspolitik for lle grupper. Derme bliver et llokeree fkst til hver rentegruppe fstst forholsmæssigt i forhol til gruppens smlee epot. Dette llokeree fkst til rentegruppen benævnes rentegruppens investeringsresultt. Hver rentegruppe hr fået en epotrente frtrukket betling for yelsesgrnti, er mosvrer eres respektive risiko. Dette benævnes rentegruppens renteugift. Rentegruppens renteresultt beregnes herefter som rentegruppens investeringsresultt frtrukket rentegruppens renteugift. Rentegruppens renteresultt foreles herefter forholsmæssigt på en enkelte police i forhol til policens epot korrigeret for en kkumuleree væriregulering tilhørene gruppen. 3.1.6.2 Foreling f risikoresultt Selskbet hr én risikogruppe, hvilket inebærer, t er er smme forventet skeugift for lle policer. Derme bliver et llokeree risikoresultt til en enkelte police perioens smlee risikoresultt i forhol til en smlee risikopræmie gnget me e risikopræmier, er er opkrævet på en enkelte police i perioen. Her nvenes et risikoresultt og risikopræmie for invlierisiko, et risikoresultt og risikopræmie for øsflsrisiko og et risikoresultt og risikopræmie for oplevelsesrisiko. Herefter opgøres et smlet risikoresultt pr. police. 3.1.6.3 Foreling f omkostningsresultt Selskbet hr én omkostningsgruppe, hvilket inebærer, t lle policer er unerlgt e smme omkostningsforelingsregler. Den llokeree omkostningsugift til en enkelte police er givet ve følgene forelingsregler: hvor i ngiver, t er er tle om en i te police. Omk. ugift i = Anel f præmie i + Styktillæg i D selskbet er i fgng er er ingen omkostninger forbunet me nytegning. Anel f præmie i er bestemt ve ANDLPRM f præmien for en enkelte police. Styktillægget er givet som Styktillæg i = emærk t styktillægget er et smme for hver police. Omk. ugift ANDLPRM Totlpræmie #Policer Omkostningsintægten er summen f e opkrævee omkostninger på 2. orensgrunlget på policen. Omkostningsresulttet pr. police er herefter forskellen mellem omkostningsugift og omkostningsintægt. Sie 40 f 83
3.1.7 Uligning mellem beregningselementer inen for policen Hvis er er oversku på et beregningselement, er ikke kn ække unersku på e resterene to beregningselementer inen for en police, vil er blive nvent forholsmæssig foreling f overskuet på e to unerskusgivene beregningselementer. Hvis er er unersku på et beregningselement, er er minre en et smlee oversku på e resterene to beregningselementer inen for en police, vil er blive nvent forholsmæssig foreling f unerskuet på e to overskusgivene beregningselementer. 3.2 onusregultiv 3.2.1 Inlening 3.2.1.1 Grunlæggene forhol Dette bonusregultiv beskriver els regler for beregning f bonus, els regler for nvenelse f bonus. For så vit ngår reglerne for beregning f bonus, ugør isse en el f et i henhol til Lov om Finnsiel Virksomhe til Finnstilsynet nmelte tekniske grunlg. De nførte stser nmeles løbene til Finnstilsynet. For så vit ngår reglerne for nvenelse f bonus, ingår isse i ftlegrunlget mellem forsikringstgeren og Skni Livsforsikring A A/S. Nærværene onusregultiv kn efter nmelelse til Finnstilsynet ænres, sålees t ænringer også vil være gælene for lleree tegnee forsikringer. Alleree forelt bonus berøres og ikke herf. 3.2.1.2 erettigelse til bonus Nærværene bonusregultiv omftter lle bonusberettigee forsikringer i Skni Livsforsikring A A/S. Sålees er livrenter uen ret til bonus og gruppelivsforsikring ikke omfttet f nærværene bonusregultiv. onusretten er gælene i en perioe, forsikringen er i krft. 3.2.2 Forrentning 3.2.2.1 Depotrente Forrentning finer ste me epotrente, som ingår i bonusberegningen, jf. fsnit 3.2.4.1. Depotrenten er gælene for 1 måne gngen, og fstholes intil ny nmeles Depotrenten kn være minre en grunlgsrenten eller enog negtiv. Der fstsættes tillige en særlig epotrente, som nvenes for en el f en forsikrings reserve, er måtte være fritget for pensionsfkstbesktning. Sie 41 f 83