Grundejerforeningen Fursundparken Fursundparken den 11.5.2013/BN



Relaterede dokumenter
Grundejerforeningen Fursundparken Fursundparken den /BN

Referat generalforsamling i Grundejerforeningen Fursundparken lørdag d. 7. maj 2016 kl i Åsted Forsamlingshus Åstedet.

Grundejerforeningen Fursundparken Fursund den 18. maj 2009

Grundejerforeningen Klintsø

Generalforsamlingsreferat 2014 Ulstrup Forsamlingshus 24. maj kl

Grundejerforeningen Fursundparken Fursundparken den

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Foreningen Tyrings Ager

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Referat af Generalforsamling 2014

Grundejerforeningen Skærbo

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling Onsdag den 25. april 2012 på Terslev Skole

GRUNDEJERFORENINGEN REGNERSGAARD PLANTAGE REFERAT GENERALFORSAMLING D. 7. AUG. 2011

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Godthaabsminde Tirsdag d. 3.marts, 2009 i Højdevangskirkens menighedshus.

Beringsminde-Nyt årgang nr. 3 Juni 2010

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

2. Beretning Præsentation af bestyrelsen: Den består af Hanne Johansen (kasserer), Lars Elsgaard (webmaster), Peter Eg og Jan Nielsen (sekretær).

Referat generalforsamling Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Referat fra Generalforsamling 15. april 2010 Grundejerforeningen Svenstruphøj

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008.


Referat generalforsamling Gug plejehjem

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen Fyrrelunden. Referat af generalforsamlingen den 20. maj 2007

GRUNDEJERFORENINGEN REGNERSGAARD PLANTAGE REFERAT GENERALFORSAMLING D. 3. AUG 2008

Grundejerforeningen Skærbo

Generalforsamlingen Grundejerforeningen matrikel nr. 1DO. Baastrup

Referat fra Grundejerforeningen Damgårdens Jorder mandag den 16. marts 2015 i Fårup-Sabro Sognegård.

Kohavens grundejerforening

1990 Bestyrelsesmøde. Sødring d. 14 april 1990

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej

Referat fra generalforsamling i Tømrerbakkens grundejerforening den 28/

Ordinær generalforsamling

Generalforsamling i VBK

Der er ikke tegnet forsikring vedrørende legepladsen.

Charlotte Holmershøj fra DS vores kontaktperson havde desværre måttet melde afbud pga hovedbestyrelsesmøde.

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Referat af ordinær generalforsamling Tirsdag den 23. april 2013 på Terslev Skole

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl i Kulturhuset

GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN

Kalleruphuse Grundejerforening

G/F KLANPARKEN. Referat af ordinær generalforsamling 10. marts 2015

Der blev torsdag den 28. februar 2013 afholdt generalforsamling i Digterparken. Der var 17 fremmødte samt bestyrelsen (dog var formanden sygemeldt)

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Duemosen.

Holstebro, den 19. april Referat fra ordinær generalforsamling den 16. april 2009

Elektronisk post. Gå ind på vores hjemmeside: skovholm.dk

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

Grundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling

Referat af generalforsamlingen d. 15. maj 2015

Referat fra GENERALFORSAMLING. Søndag den 3. maj 2015 kl. 9:30. på Restaurant SØMÆRKET DAGSORDEN

Så er vi klar med årets sidste nyhedsbrev denne gang med referatet fra generalforsamlingen,

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN d.18. JUNI 2011 KL i Strøby Forsamlingshus.

Lørdag den 10. marts 2007

Formanden begyndte mødet med at byde velkommen og redegjorde for aftenens program.

Gartnerparkens Grundejerforening

Referat af generalforsamling 2016 i Grundejerforeningen Vesterled

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

Referat af den ordinære generalforsamling den 30. april 2013

Referat af Ordinær Generalforsamling

Referat ordinære generalforsamling i H/F Fælles Eje, søndag den 27. april 2014

Grundejerforeningen Store Vangen

Der er i vejchikanerne på Skovmosevej plantet roser, og der forhandles med kommunen om at ændre hele området til 40 kilometer zone.

Referat fra ordinær generalforsamling i. Grundejerforeningen Arresøgrundene.

af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling mandag den 23. marts 1987, kl på Hotel Fortunen D A G S O R D E N

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl

Sendt elektronisk den 29/ og omdelt i postkasser, hvor disse findes i sommerhusområdet.

Formands/bestyrelsesberetning ved Tif golfs afdelingsgeneralforsamling

Sdr. Vedby Grundejerforening Sdr. Vedby den 9. september 2007.

AB Antaresvænget

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag den 3. marts 2015 kl i Kostalden på Rødovregaard, Kirkesvinget 1

Referat fra ordinær generalforsamling i H/F Dahlia den 2. maj 2007

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Generalforsamling Stenløse Skytteforening

Grundejerforeningen KILENs general forsamling 26. februar 2004 på Parkskolen lokale 28 kl

Generalforsamling Snebærhavens Grundejerforening 3. marts 2015

Referat af afdelingsmøde den 12. september 2011

Referat fra Generalforsamlingen i Grundejerforeningen Syren-, Jasmin- og Gyvelparken onsdag den 26. marts 2008.

ForeningenTyrings Ager

Referat fra ordinær generalforsamling i Nørgård Koloniens Grundejerforening. Lørdag den 30. april 2011 kl. 10

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2010

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d kl

Referat fra ordinær generalforsamling i AIF

Grundejerforeningen Tingskiftet

Generalforsamlingen Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup

Referat fra generalforsamling for Grundejerforeningen Musvågevej 7. marts 2015

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

År 2013 den 9. februar kl afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

REFERAT fra generalforsamling i ejerforeningen Havkærvej 12-16, Tilst

G/F Egemosegård Referat fra Generalforsamling på kursuscenter Smålandshavet. Søndag 3. juni 2018 kl

Generalforsamling i Grundejerforeningen Aargab af 1976

Referat. Grundejerforeningen NØRREDAMMENs ordinære generalforsamling 2008.

Referat af ordinær generalforsamling den 29. april 2014

Ordinær generalforsamling. Lærerværelset, Sønderkærskolen Torsdag 22. marts 2012

Transkript:

Grundejerforeningen Fursundparken Fursundparken den 11.5.2013/BN Referat fra ordinær generalforsamling i Aasted Forsamlingshus lørdag den 11. maj 2013 Der foreligger følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent Der var ikke forslag fra deltagerne, og derefter foreslog bestyrelsen Niels Vils, som blev enstemmig valgt. Niels takkede for valget og sagde, at det havde han ikke prøvet før, så forsamlingen var selv ude om det. Niels appellerede samtidig alle til at medvirke til, at generalforsamlingen blev gennemført på en ordentlig måde. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og indkaldte forslag til stemmetællere. Jan, Bo og Anni blev valgt. 2. Beretning fra bestyrelsen Formand Frits Ohrt fremlagde bestyrelsens beretning således: Efter generalforsamlingen 2012 konstituerede bestyrelsen sig således: formand : næstformand: kasserer: sekretær: bestyrelses medlemmer: Frits Ohrt Verner Hansen Rita Jørgensen Bent Norup Edith Pedersen, Johnny Brok, Jens Johannesen I forbindelse hermed skal nævnes, at der før, under og efter generalforsamlingen var en kraftig kritik og beskyldninger mod specielt formand, kasserer og sekretær. En bestyrelse skal kunne tåle kritik, men den ubehagelige retorik og beskyldninger om direkte kriminel adfærd, som fortsatte på debatsiden på vores hjemmeside fik som konsekvens, at kassereren Rita, sekretæren Bent og bestyrelsesmedlem Edith valgte ikke at genopstille i 2013, ligesom formanden, undertegnede, valgte at afgå på næste generalforsamling. Som en politiker har sagt: nok er nok. Jeg vil her tillade mig at indskyde, at de skiftende bestyrelser, som jeg har stået i spidsen for, alle har haft som mål at gøre det bedst mulige for Fursundparken, men vi er jo også kun en slags mennesker, så noget lykkes, og noget lykkes ikke. Uden sammenligning i øvrigt kan jeg nævne, at der landspolitisk er indgået forlig om en ny vækstplan, som skal sætte skub i beskæftigelsen. Et af midlerne er genindførelse af håndværkerfradrag, som også skal kunne anvendes ved arbejder på fritidshuse. Som bekendt har der været lockout på lærerområdet, noget som vist alle bedsteforældre har været berørt af, måske kan det give anledning til en ny definition på det grå guld. Et regeringsindgreb gjorde en ende på denne lockout, så eleverne igen kan komme i skole og forberede sig til eksamen. 1

Året er heller ikke gået sporløst hen over Fursundparken: der har været et par indbrud, men vi er sluppet for de helt store tyvetogter. I lighed med sidste år vil jeg opfordre medlemmerne til at holde øjne og ører åbne og straks rette henvendelse til politiet, hvis man ser noget mistænkeligt. Badebroen har fået beskadiget et brofag, som er blevet udskiftet af vort utrættelige brokonsortium, som også i 2012/2013 har sørget for nedtagning hhv. opstilling af badebroen og i øvrigt holder løbende øje med broen og sørger for nødvendige reparationer. En stor tak til brokonsortiet. På arbejdsdagen den 20.5.12, udførtes div. reparationer ved strandstierne og bord/bænkepladserne, ligesom der blev ryddet op på alle naturstierne. Dagen sluttede med en frokost hos Edith. Tak for det. I forbindelse hermed skal jeg ikke undlade at nævne, at det er tilladt at medbringe en grensaks. Så har man mulighed for at klippe evt. forvildede grene af, så stien er farbar for alle. Husk bare, at der er tale om en natursti og ikke nogen markvej. Sct. Hans aften plejer vi ikke at gøre noget særligt ud af, men da den i 2012 faldt på en lørdag, havde Jens arrangeret et sammenskudsbål på stranden, et glimrende arrangement, som tåler gentagelse næste gang Sct. Hans Aften falder på en lørdag. Sommerfesten 2012 blev aflyst p.g.a. for lille tilslutning. Den nye bestyrelse må tage stilling til, om der skal være sommerfest i 2013. Vejene har klaret sig gennem året med sædvanlig god vedligeholdelse udført af vor vejmand, Jens, Som også skal have en stor tak for indsatsen. Som vanligt vil jeg henlede opmærksomheden på, at vedligeholdelsen af stikvejene påhviler de pågældende grundejere. Grus til udbedring af huller kan tages fra grusdyngen på Livøvej 10. Skulle man have brug for større mængde grus bedes man rette henvendelse til Jens, som sørger for bestilling. Hjemmesiden fungerer særdeles fint takket være Niels Vils og hjemmesideudvalget, som hele tiden sørger for at siden er ført a jour med diverse indlæg, forslag og meddelelser m.v. Også stor tak for det. Man kunne måske have ønsket, at der var lidt flere af medlemmerne, som ytrede sig på debatsiderne, men det er aldrig for sent. I forbindelse hermed skal jeg opfordre til at oplyse e-mail adresse til den nye bestyrelse. Det vil gøre det lettere at udsende f.eks. advarsler ved indbrudsbølger og billigere at indkalde til generalforsamling og andre aktiviteter, som naturligvis også kommer på hjemmesiden. Hjemmesiden kan også benyttes til at annoncere køb eller salg af fritidshus, grund eller diverse varer. I årets løb er foretaget den sædvanlige klipning af græs på stier, rabatter og tomme grunde, så området fremstår som velholdt, et udsagn, vi heldigvis ofte hører i forbindelse med ejendomskøb. Dette skal ikke opfattes som pral fra bestyrelsens side, som det af nogle blev udlagt på debatsiden, det er såmænd bare udtryk for glæde over, at medlemmerne har været enige om at holde området pænt- håber det må fortsætte under den nye bestyrelse. Tak for indsatsen til Erik og Eigil. 2

4S har afholdt et info-møde primært om nye regler for affaldssortering, der også indebærer anlæg af affaldsøer, som skal aflyse de private skraldestativer. Rita deltog i mødet. Planerne har været omtalt i Skive Folkeblad og resulterede i en skarp protest fra Grundejerforeningen Knud Strand. Vi har valgt en mere positiv indgangsvinkel til projektet, da vi ser det som en fordel, at den tunge trafik på stamvejene vil mindskes kraftigt. Fursundparken vil blive orienteret løbende og taget med på råd om tidsplaner og placeringer, men vores område er ikke blandt de første på listen. Der er p.t. etableret et forsøgsanlæg ved Vestervænget i Skive, derefter skal der etableres et anlæg ved Hostrup Strand i forbindelse med kloakering af dette område. Skive Kommune har barslet med planer om kloakering af sommerhusområder, heriblandt Fursundparken, man kan ikke sige nærmere om tidsplaner, men har oplyst, at Fursundparken ikke vil være blandt de første, som kloakeres. Pris for kloakering vil være ca 35.000 pr. fritidshus- hertil kommer nødvendige arbejder på egen grund. For nærmere oplysninger henvises til Skive Kommune, Teknisk Forvaltning. Skive Kommune udsendte i 2012 et papir om forundersøgelse af nyt vådområde mellem Fursundparken og Hinnerup Å. Der var varslet et orienteringsmøde inden sommerferien 2012, men vi har endnu ikke hørt noget. Den 7.8.2012 var der indvielse af Grynderup Sø med deltagelse af miljøminister Ida Auken og Skives borgmester, diverse byrådsmedlemmer og 400-500 andre interesserede. En festlig dag. Har man endnu ikke gået tur i området, kan jeg kun anbefale at spænde traveskoene på og tage turen fra P- pladsen Nørengvej, over med trækfærgen og videre til Nørengvej syd for campingpladsen. Der er også et fugletårn med udsigt over en del af søen. Turen kan også fint tages pr. cykel. Hele området er et løft også til Fursundparken. For at være på forkant har vi i efteråret 2012 sendt ansøgning til Skive Kommune om tilladelse til at etablere en klaplåge fra den sydlige ende af naturstien og ud mod Nørengvej. Ansøgningen er netop imødekommet, så det åbner mulighed for et lille projekt, hvis forslaget om adgang til Nørengvej vedtages af generalforsamlingen. Endelig har vi fået en invitation fra Fursundrådet til at deltage i Fursundegnens Messe den 14/9-2013 i Fursundhallen. Der er orienteringsmøde den 4/6 2013 kl. 19.00 i Fursundhallen. Invitationen videregives til den nye bestyrelse. Derudover har jeg kun de sædvanlige henstillinger: Lad være med at stille overfyldte poser ved affaldsstativet, ræve og andre dyr flænser poserne i stykker og roder i affaldet, som så skæmmer området og tiltrækker rotter. Hvis der er problemer med overfyldte poser f.eks. ved udlejning, så kontakt 4S og køb en større affaldsbeholder. Det er ikke rimeligt, at en enkelt grundejers problem bliver alles problem. Læs nærmere i den udsendte folder fra 4S. Skulle man komme til en fyldt vinteraffaldscontainer, så lad være med at efterlade affaldsposen ved siden af containeren, prøv i stedet, om der er plads i en af de andre vinteraffaldscontainere. Skulle der ikke være ledig plads i containeren, må man tage affaldet med hjem eller køre omkring 4S i Kåstrup. Det skal i hvert fald ikke deponeres i Fursundparken. 3

Containerne er placeret ved den nordlige ende af Livøvej og vestlige samt østlige ende af Venøvej. NB ovennævnte gælder også glas, papir og anden emballage. Klip træer og buske ind til skel, så renovationskørsel og græsslåning kan ske uhindret. Alle grunde er så store, at man ikke behøver stjæle af fællesarealerne. Vi har et særdeles godt samarbejde med 4S og spildevandsafdelingen, og det skulle gerne fortsætte, så evt. problemer klares i mindelighed. Klipning af græs på tomme grunde sker på bestyrelsens foranledning, hvis grundejeren ikke har klaret sagen i perioden 15.6-15.7 som bestemt af bestyrelsen i henhold til vedtægterne. Pris for klipning er 700,00. Den lave pris er betinget af, at entreprenøren kun skal sende 1 faktura til kassereren, som så har ulejligheden med at opkræve pengene hos den enkelte grundejer. Derudover fører kassereren tilsyn med, hvilke grunde, der skal slås græs på. På generalforsamlingen 2012 fremsattes forslag om anskaffelse af en hjertestarter til Fursundparken- et meget sympatisk forslag, som bestyrelsen har arbejdet videre med. Desværre har det vist sig at være temmelig arbejds- og omkostningskrævende, så forslaget er foreløbig lagt i mølpose. Som også nævnt tidligere år vil jeg bede medlemmerne bemærke, at bestyrelsen er valgt til at varetage hele grundejerforeningens interesseområde. Det kan undertiden medføre, at vi må gå på tværs af den enkeltes interesse, men vi forøger altid at klare evt. små problemer, inden de vokser sig store. Til slut vil jeg gerne takke de medlemmer, som har bakket os op, mine bestyrelseskolleger og ikke mindst deres ægtefæller, samt øvrige samarbejdspartnere for samarbejdet i det forløbne år og ønske alle medlemmer en god sommer. Badebroen er klar og jeg har bestilt solen. Bestyrelsens beretning blev enstemmigt godkendt. 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse Rita gennemgik regnskabet. Jeanette spurgte til, hvad udgifter til vedligeholdelse indebar. Rita redegjorde for dette. Poul Erik spurgte, om udgifterne til den nye sti. Jens og Rita svarede. Jan spurgte, om kystsikringen var godkendt af Natur- og fredningsstyrelsen. Bestyrelsen svarede, at det var det ikke. Poul Erik krævede afstemning om regnskabet, og Bent krævede derefter skriftlig afstemning. Regnskabet blev herefter godkendt med 26 for, 19 nej og 2 blanke. 4. Forslag fra bestyrelsen til budget for 2014, herunder kontingentforhøjelse på 100 kr. årligt Bestyrelsens forslag til budget blev behandlet, efter at medlemmernes forslag til ændringer var behandlet Budgettet med de vedtagne ændringer blev herefter godkendt med stort flertal. 4

5. Øvrige forslag fra bestyrelsen Ingen forslag. 6. Forslag fra medlemmerne Forslag fra Mette og Ivar Ulrich om, at større ændringer af Fursundparkens fællesarealer skal forelægges og vedtages på generalforsamling. Vedligeholdelse anses ikke for større ændringer. Forslaget blev godkendt enstemmig, men uden vedtægtsændring. Forslag fra Mette og Ivar Ulrich om at genvalg kan finde sted for højst en periode på 2 år. Efter 2 år ude af bestyrelsen kan ny opstilling finde sted. Der blev argumenteret for og imod forslaget, som herefter blev sat til afstemning efter reglerne om vedtægtsændringer. For forslaget stemte 20. Mod stemte 27. Forslaget er herefter bortfaldet. Forslag fra Johnny Brok vedrørende fjernelse af godtgørelse samt kørselsgodtgørelse til kasserer og formand samt godtgørelse til sekretær. Ivar støttede forslaget Svend Erik støttede forslaget. Jens forklarede de nugældende regler. Verner kunne ikke drømme om at bede andre om at varetage et sådant job, uden at de skal have en vis form for godtgørelse. Knud var imod, at der ydes honorar og argumenterede herfor. Verner oplyste, at der ikke er tale om honorar men om en skattefri godtgørelse. Ivar spurgte, om der var tale om et egentlig kørselsregnskab. Verner svarede, at det var der. Frits orienterede om reglerne for ydelse af skattefri godtgørelse. Knud oplyste, at vi skal skue fremad. Verner oplyste, at Johnny havde foreslået, at møder holdes i sommerhusområdet. Vi har hidtil holdt møder, hvor det var mest praktisk. For forslaget stemte 24, mod stemte 23. Forslaget er herefter vedtaget. Forslagene fra Mette og Ivar Ulrich, Knud Ramskov Hansen samt Verner Hansen vedrørende vederlag m.m. bortfaldt derfor. Forslag fra Jan Pico Geerdsen om, at møder, hvor bespisning indgår, som f.eks. generalforsamling, afholdes udgiften vedrørende deltagelse i bespisning af deltagerne selv og ikke af den fælles grundejerforeningskasse. Da Jan ikke var til stede, og der var usikkerhed omkring forståelsen vedtog generalforsamlingen enstemmigt, at forslaget bortfalder. Forslag fra Tove Gravesen om, at alle der deltager i den efterfølgende middag ved generalforsamlingen, betaler et symbolsk beløb på 50 kr. pr. person. Johnny foreslår skriftlig afstemning. For forslaget stemte 31. mod stemte 16. Forslaget er vedtaget. 5

Forslag fra Poul Erik Andersen om fjernelse af græsslåning af stamvejene Livøvej og Venøvej samt stierne, på nær stien til stranden. Jens orienterede om, hvordan græsslåningen foregår, herunder at der bliver ryddet op og affaldskurvene tømt. John gjorde opmærksom, at han fandt det beskæmmende, den måde generalforsamlingen foregik på. Vi skal passe på, at vi ikke fjerner enhver form for fællesskabsfølelse. Lone var rigtig godt tilfreds med den måde, området bliver plejet og vedligeholdt på, og vil være ked af, hvis det fjernes. Erik orienterer om, at der bliver en rygpumpe til salg, som han havde brugt til fjernelse af bjørneklo, tidsler og brændenælder. Han havde selv anskaffet den, da kassereren ikke ville betale den. Mette foreslog, at vi stoppede snakken og gik til afstemning. Forslaget blev nedstemt med stort flertal ved håndsoprækning. Forslag fra Kurt og Grete Poulsen om at opstille en bænk på naturstien i forbindelse åbningen ud mod Grynderup sø. De var ikke selv tilstede, men generalforsamlingen fandt forslaget godt og opfordrede bestyrelsen til arbejde videre med forslaget. I den forbindelse kan det oplyses, at Skive Kommune netop har givet tilladelse til, at sættes en klaplåge op, så adgangen bliver lovlig. Forslag fra Ulla og Knud Erik Balling om at opsætte retningsskilte, så man kan finde vej til grunden på Hjorbusk. Der var enighed om at videregive forslaget til den nye bestyrelse. Forslag fra Jeanette Pedersen om, at vi på generalforsamlingen diskuterer, om at bestyrelsen skal arbejde videre med tilladelse til at fælde træerne ned på strandengene. Carsten oplyste at man træffer rådyr, ræve og grævlinge, og han synes det er sjovere at se på dem end på frøer. Jørgen argumenterede for en oprydning. Bent foreslog, at generalforsamlingen henstiller til bestyrelsen, at den arbejder videre med forslaget, og eventuelt kommer med egentligt forslag på næste generalforsamling. Generalforsamlingen vedtog enstemmigt en henstilling til bestyrelsen herom. 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen 7.1. Valg af formand for 1 år. Svend Erik Ebbesen blev foreslået og valgt. 7.2. Valg af kasserer Johnny Blok blev forslået og valgt. 7.3. Valg af bestyrelsesmedlemmer Der skal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 1 medlem for 1 år Jeanette Pedersen, Poul Erik Andersen og Erling Jensen blev valgt for 2 år og Ivar Ulrich for 1 år. 6

8. Valg af 2 suppleanter 1, suppleant: Johnny Bækmand 2. suppleant: Anni Skovgaard 9. Valg af revisor og revisorsuppleant Knud Ramskov Hansen blev valgt som revisor. Der var ingen forslag til revisorsuppleant, så denne post står åbent. 10. Eventuelt Svend Erik takkede Jens og Bent for det hyggelige Sankt Hans arrangement sidste år. Takkede den afgående bestyrelse for det store arbejde, bestyrelse har udført. Ivar takkede også og fandt, at der nu var skabt klarhed omkring bestyrelsens arbejde fremover samt en stabil økonomi Frits orienterede om tilbud på fitnes og svømning, og at arbejdsdagen starter i morgen kl. 9. Frits takkede Niels for et godt udført job som dirigent, og for arbejdet som webmaster med en kurv med gode sager. /BN Referatet godkendt den 12. maj 2013 Niels Vils Dirigent 7