FORORD... 4 INDLEDNING... 5 RESUME AF ANBEFALINGER... 6 HVAD ER MISBRUG?... 6 STRATEGIER OG MÅLSÆTNINGER FOR MISBRUGSOMRÅDET... 7

Indholdsfortegnelse FORORD... 4 INDLEDNING... 5 RESUME AF ANBEFALINGER... 6 HVAD ER MISBRUG?... 6 STRATEGIER OG MÅLSÆTNINGER FOR MISBRUGSOMRÅDET... 7 PROJEKTBESKRIVELSE FOR ARBEJDET MED MULIG OVERDRAGELSE AF DEN FREMTIDIGE ALKOHOLBEHANDLING TIL KOMMUNERNE... 8 PROJEKTORGANISATION... 9 FOREKOMST AF MISBRUG AF RUSMIDLER I GRØNLAND... 9 DATA FRA BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN... 9 DATA FRA KOMMUNERNE... 10 DATA FRA BEHANDLINGSSTEDERNE... 11 REGISTRERINGSPRAKSIS PÅ MISBRUGSOMRÅDET... 12 MISBRUGSBEHANDLING I DAG... 13 MISBRUGSBEHANDLING I SUNDHEDSVÆSENET MEDICINSK BEHANDLING... 13 KOMMUNALE BEHANDLINGSTILBUD... 13 TILBAGEFALD... 17 FREMTIDIGE ALKOHOLBEHANDLINGSTILBUD... 19 GENERELT... 19 MOTIVATION OG VISITATION... 19 BEHANDLINGSTILBUD OG OPFØLGNING... 20 VIDENCENTER... 23 UDDANNELSE... 23 DOKUMENTATION, KVALITETSSIKRING OG KVALITETSUDVIKLING... 27 ØKONOMISK/JURIDISK GRUNDLAG... 28 TILSYN... 29 PLAN FOR OVERDRAGELSE/UDVIKLING... 29 BILAG 1. ALKOHOLFORBRUG I NORDEN... 30 BILAG 2. KOMMUNERNES BUDGET/FORBRUG TIL MISBRUGSBE-HANDLING... 31 2/343434

BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE FOR BOFÆLLESSKABER... 32 BILAG 4: EKSEMPEL PÅ SKEMA FOR SAGSFREMSTILLING... 33 3/343434

Forord Det er Naalakkersuisuts målsætning at øge den generelle livskvalitet i samfundet, fordi vi har brug for alle, som kan bidrage til vores fortsatte udvikling som folk. Derfor har Naalakkersuisut valgt at arbejde med områder, der kan sikre at flere bidrager til samfundsudviklingen. Misbrug af alkohol og andre rusmidler er problemer, der har store omkostninger for den enkelte, dennes familie og omgivelser samt samfundet generelt. Alt for ofte medfører umådeholdent indtag af alkohol og hash sundhedsmæssige og sociale problemer, der påvirker ikke blot enkeltpersoner med samfundet som helhed og ikke mindst den kommende generation. Omfanget af problemer er dokumenteret i statistikker fra sundheds- og socialvæsen samt politi ligesom flere aktuelle redegørelser og strategier udpeger misbrugsbehandling som et indsatsområde, der skal styrkes, hvis velfærden skal højnes blandt såvel voksne som børn. Strukturkommissionen traf i 2005 beslutning om at alkoholbehandlingsområdet skulle overdrages til kommunerne, men arbejdet blev sat i bero grundet det omfattende arbejde med etablering og opstart af de nye storkommuner. I forbindelse med afvikling af temadage om alkoholbehandling i 2010 startede arbejdet igen med etablering af en projektgruppe bestående af medlemmer fra Selvstyret og kommunerne, der fik i opdrag at udarbejde et forslag til fremtidens alkoholbehandlingstilbud. Resultatet af dette arbejde og projektgruppens indsats foreligger i denne redegørelse i form af anbefalinger til, hvordan misbrugsbehandlingsområdet generelt kan løftes, så der sikres et effektivt behandlingstilbud af høj kvalitet, samt forbedret støtte til pårørende. Med denne redegørelse informeres Inatsisartut om de planer, der ligger for fremtidens alkoholbehandling og den opgavefordeling, der forventes mellem Selvstyret og kommunerne. Jeg ser frem til det videre arbejde og ikke mindst til at høste resultaterne af de nye tiltag, der er lagt op til. 4/343434

Indledning Effektiv misbrugsbehandling inkl. opfølgning samt familiebehandling er afgørende for misbrugsramte personers muligheder for at overvinde deres misbrug og vende tilbage til et aktivt liv på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessektoren. Umådeholdent indtag af alkohol og andre rusmidler medfører og forværrer sociale problemer, har negativ påvirkning på familien og specielt børnene, medfører arbejdsløshed, boligløshed mv. Samfundet mister skatteindtægter pga. misbrugerens tabte arbejdsevne, og belastes yderligere af misbrugets sociale konsekvenser. Konsekvenserne af et rusmiddelmisbrug er synlig i mange sektorer: i sundhedsvæsenet, på arbejdsmarkedet, på børn- og ungeområdet og i den sociale sektor hos politiet og i retsvæsenet. Derfor er rusmiddelmisbrug indeholdt i de seneste analyse- og strategiarbejder såsom Den Regionale Udviklingsstrategi og Børn- og Ungestrategien, hvor det fremhæves, at bekæmpelse af alkoholmisbrug er afgørende for Grønlands udviklingsmuligheder på såvel det sociale som det økonomiske område. En forebyggende indsats er afgørende for at hindre, at problemerne opstår. Samtidig er der behov for et effektivt behandlingstilbud, der hjælper såvel misbruger som pårørende til et liv uden misbrug og giver dem redskaber til at kunne håndtere hverdagens udfordringer og forhindre tilbagefald. Det er nødvendigt, at indsatsen før og efter misbrugsbehandlingen styrkes, at der tages hånd om særligt udsatte grupper, samt at indsatserne som uddannelse og opkvalificering styrkes hos de, personer der arbejder med misbrugsbehandlingen. Endelig er det nødvendigt med dokumentation af området. På Strukturudvalgets anbefaling afholdte Departementet for Sundhed i 2010 i samarbejde med kommunerne 2 temadage om alkoholbehandling. Under disse blev de deltagende kommuner, departementer og fagfolk enige om, at der skulle laves en udredning på området samt udarbejdes et forslag til fremtidens misbrugsbehandlingstilbud inkl. visitation, opfølgning, uddannelse, kvalitetssikring og organisering. Endvidere skulle der tages stilling til tilsyn og udarbejdes en plan for mulig overdragelse og områdets videre udvikling. På denne baggrund blev der igangsat et projekt og denne redegørelse er resultatet af dette projekt. 5/343434

Resume af anbefalinger Der anbefales følgende initiativer: Anvendelse af fælles best practice for visitationspraksis i kommunerne Tilstedeværelse af en særlig sagsbehandler eller enhed med særlige kompetencer, der afklarer, koordinerer og følger op på indsatserne i hver kommune Etablering af et centralt videnscenter, der står for dataindsamling og sikrer evidensbaseret udvikling. Centeret er bl.a. bemandet med misbrugsbehandlere Etablering af et rejsehold, der gennemfører familie/pårørendeuddannelse og misbrugsbehandlinger lokalt o Der etableres et rejsehold for hver kommune, med deltagelse af misbrugsbehandlere fra videnscenteret samt sagsbehandlere fra kommunen Etablering af et særligt tilbud i sundhedsvæsenets regi for svært psykisk syge misbrugere Etablering af et centralt behandlingscenter for unge med svære sociale problemer Etablering af kommunale bofællesskaber for særlige målgrupper Udarbejdelse og formidling af instrukser til frontpersonale, samt uddannelsestilbud til alle berørte personalegrupper Fokus på problemstillinger i forhold til misbrugere i bygder Mulighed for, at hver kommune uafhængigt kan oprette egne supplerende indsatser Sikring af data og datakvalitet Generelt skal der tages forbehold for særlige behov samt specifikt forhold i bygderne. Hvad er misbrug? Denne redegørelse er rettet mod misbrugsbehandlingsindsatsen, og derfor er der fokus på behandlingskrævende mønstre for indtag af rusmidler. I redegørelse anvendes WHO s definitioner af misbrug og afhængighed, hvor der bl.a. skelnes mellem misbrug og afhængighed. WHO definerer en misbruger som en person, der indtager rusmidler i et omfang, der fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. WHO anvender betegnelsen afhængig, når en person lider af afhængighedssyndrom jf. WHO s diagnosesystem. En person kan få diagnosen afhængighedssyndrom, hvis der hos pågældende det seneste år har kunnet konstateres mindst tre af følgende karakteristika: trang svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleranceudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug vedblivende brug trods erkendt skadevirkning 6/343434

Strategier og målsætninger for misbrugsområdet Misbrug af rusmidler som alkohol og hash er som tidligere nævnt en central udfordring for samfundet og derfor er bekæmpelse af alkohol- og hashmisbrug også medtaget i mange strategier og programmer. Her fremhæves de mest essentielle. Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta (gældende til udgangen af 2012) opstiller følgende målsætninger vedrørende alkohol og andre rusmidler: børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles behandling af alkohol og rusmiddelmisbrug skal være gratis behandling skal være flerstrenget indførsel af og handel med hash skal begrænses det samlede alkoholforbrug i samfundet skal begrænses Skatte- og Velfærdskommissionen har bekæmpelse af alkoholmisbrug som et prioriteret område. Det anbefales, at den nuværende misbrugsbehandlingsindsats evalueres og at der prioriteres styrket misbrugsbehandling, herunder øremærkede kommunale midler til misbrugsbehandling samt opfølgning på behandlingseffekter. Endvidere anbefales det, at sagsbehandlerne på området opkvalificeres. Børne- og Ungestrategien lægger også vægt på at sikre børn og unge en misbrugsfri opvækst. Der er formuleret følgende målsætninger: Der skal tilbydes gratis og specialtilrettelagt misbrugsbehandling til alle børn og unge med misbrug. Alle gravide familier/ husstande og alle familier/ husstande med børn under 18 år skal kunne tilbydes gratis og målrettet misbrugsbehandling. Børn i misbrugsfamilier tilbydes relevant behandling og støtte. Alle børnefamilier og husstande med børn, som har været igennem en misbrugsbehandling, skal tilbydes relevant støtte og efterbehandling. Det pointeres, at effektiv misbrugsbehandling af høj kvalitet er afgørende for, at målene kan nås. Strukturkommissionens betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor fra 2005 omfatter bl.a. en række anbefalinger til, hvordan misbrugsbehandlingen i Grønland fremover bør organiseres. Konkret var anbefalingen, at ansvaret og bevillingerne til alkoholbehandlingsområdet skulle overdrages kommunerne. Begrundelsen var, at kommunerne har udtrykt ønske om, at behandlingen skal ske i nærmiljøet, da klienterne i mange tilfælde får tilbagefald, når de vender hjem fra behandlingen. Samtidig konstateredes det, at enkelte kommuner allerede havde valgt at ansætte lokale alkologer for at sikre klienterne mere lokal behandling. Siden 2005 har kommunerne fået overdraget flere ansvarsområder, bl.a. handicapområdet og kommunerne har i forbindelse med temadagene og forberedelsen af nærværende redegørelse givet udtryk for, at de i øjeblikket ikke er i stand til at løfte flere nye omfattende opgaver. Dette begrundes med, at er det svært for kommunerne lokalt at tiltrække og fastholde personale med de rette kompetencer. 7/343434

Deltagerne på temadagene om alkoholbehandling i 2010 der bestod af repræsentanter fra departementer, kommuner, SSPK, politi m.fl. opstillede følgende anbefalinger omkring en misbrugsbehandling: Indhold: Tilbud om primærbehandling og behandling af gengangere Efterbehandling samt familie/pårørendeuddannelse Et flerstrenget system med en vifte af tilbud målrettet efter behov (kompliceret psykiatri/normalborgere) Et etårigt forløb med handleplan og uddannede, gerne certificerede behandlere Helhedsorienteret tilbud, dvs. et tilbud, der integrerer indsatser på forskellige niveauer Et samspil imellem sundhedsfagligt og kognitivt tilbud, inkluderer familiebehandling Primært ambulant behandling, evt. gennem videokonference/telefon Abstinensbehandling/farmakologisk supplement Udredning og screening for øvrige fysisk/psykiske og sociale problemstillinger Evidensbaseret (hvor KANUKOKA og sundhedsvæsenet samarbejder om at sikre evidens) Behandlingen (indebærer intervention, udredning, screening) skal foregå med fokus på brugerens individuelle behov Kvalitetssikring af tilbud Evaluering af eksisterende tilbud i forhold til effekt på f.eks. børneområdet Organisering Kommunalt med socialforvaltningen som koordinerende (evt. i samarbejde med SHV), tilbuddene tilpasses efter konkret Efter vurdering visiteres til enten lokal behandling eller behandlingsinstitution (henviser til helhedsorienteret/tværfagligt tilbud) Lokalt/rejsehold/centralt behandlingsophold Ambulant/lokalt evt. med rejsehold, telemedicin Behandlingsinstitutioner/lokalt fokus Kommunalt + i nærmiljø, integreret Kommunal visitation og behandling af komplicerede misbrugstilfælde 3 måneders krav om Antabusbehandling afskaffes Visiterende institution ansvarlig for korrekt henvisning AA møder eller tilsvarende efterbehandling tilbydes Temadagene mundede ud i en aftale mellem Departementet for Sundhed og kommunerne om nedsættelse af en projektgruppe, der fik til opdrag at komme med anbefalinger til den kommende alkoholbehandling. Projektbeskrivelse for arbejdet med mulig overdragelse af den fremtidige alkoholbehandling til kommunerne Departementet for Sundhed og Kommunerne blev under Temadagene om Alkoholbehandling enige om, at projektet skulle omfatte følgende: 1. Viden om de nuværende tilbud i kommunerne og en evaluering af disse tilbud. a. Afdækning af misbrugsmønster (hvilke grupper), der er lokalt i kommuner og byer. b. Evaluering af det nuværende tilbud om behandling i hhv. Qaqiffiit og andre behandlingssteder. 2. Afdækning af markedet for misbrugsbehandling. 3. Afdækning af mulighed for opdeling af behandlingen i: a. Tilbud om almindelig alkoholbehandling. b. Tilbud om alkoholbehandling til misbrugere med en blanding af psykiatrisk (angst, depression etc.) og fysisk sygdom, tidlige behandlingssvigt af ambulant misbrugsbehandling, hashmisbrug og ludomani ol. 4. Tilbud til svært psykisk syge misbrugere et centralt behandlingscenter. 5. Afdækning af muligheder for efterbehandling samt familie/pårørendeuddannelse lokalt. Endvidere skulle der gennemføres undersøgelser af uddannelsesmuligheder for misbrugsbehandlere og kommunale visitatorer, undersøgelse af muligheder og behov for etablering af et videnscenter med 8/343434

rejseholdsfunktion, evt. tilknyttet et centralt behandlingscenter, samt vurdering af behov for og indhold i tilsyn og kvalitetssikring, samt evaluering. Ved temadagene besluttedes det, at misbrugsbehandlingstilbuddet skulle omfatte en samlet indsats, koordineret af kommunernes socialforvaltninger og tilrettelagt i tæt samarbejde med sundhedsvæsenet, et kommunalt visitationssystem, der kan visitere til og motivere for behandling, samt specifikke krav til visitatorer og behandleres uddannelsesmæssige baggrund Den samlede indsats skulle understøttes af en overordnet fælleskommunal misbrugs- og forebyggelsespolitik, og en plan for overdragelse skulle sikre, at evt. overdragelse af ansvarsområder foregår hensigtsmæssigt. Projektorganisation Projektet er organiseret ud fra PRINCE 2-modellen og er ledet af en styregruppe, bestående af repræsentanter fra Departementet for Sundhed, KANUKOKA og Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse. Under styregruppen er etableret en projektgruppe med repræsentanter fra Departementet for Sundhed, KANUKOKA, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, samt fra alle kommuner. Projektgruppen er ansvarlig for projektets gennemførelse og udarbejdelse af redegørelsen. Under projektgruppen er der etableret seks arbejdsgrupper: 1. Evaluering af det nuværende tilbud og kortlægning af udbud og efterspørgsel 2. Fremtidig misbrugsbehandling, herunder tilbud om alkoholbehandling af misbrugere uden andre problemstillinger end misbruget, tilbud om alkoholbehandling af misbrugere med andre problemstillinger end misbruget inkl. tidligere behandlede uden effekt, samt tilbud om alkoholbehandling til misbrugere med svære psykiske lidelser 3. Efterbehandling/forebyggelse og familie/pårørendeuddannelse 4. Uddannelse, videnscenter, tilsyn og kvalitetssikring 5. Juridisk og økonomisk grundlag 6. Fælleskommunal misbrugspolitik Arbejdet i projektgruppen og i arbejdsgrupperne har båret præg af en stor udskiftning af projekt/arbejdsgruppemedlemmer fra kommunerne idet det har været en udfordring at sikre det ønskelige kommunale engagement i arbejdet, særligt mht. at afse tilstrækkelige personaleressourcer. Kommunernes begrundelse for det manglende engagement er kombinationen af personalemangel, stort opgavepres i den daglige drift, samt af de mange sideløbende projekter. Forekomst af misbrug af rusmidler i Grønland Data fra Befolkningsundersøgelsen Ifølge Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 drikker 1,1 % af befolkningen alkohol hver dag og 11,6 % er storforbrugere af alkohol, dvs. at de har et hyppigt og stort forbrug. Storforbrug af alkohol er særligt udbredt i aldersgruppen 35-59 år. Undersøgelsen viser også, at ca. 55 % af de arbejdsløse mænd har et skadeligt alkoholforbrug (vurderet ud fra CAGE-testen), mens det er ca. 45 % af de ufaglærte i arbejde. Det skadelige alkoholforbrug falder yderligere i takt med uddannelsesgraden 9/343434

40,9 % kan betegnes som problematiske rusdrikkere, dvs. at de pågældende mindst én gang om måneden drikker mere end 5 genstande, og at 30 % ud fra CAGE-testen kan defineres som havende et skadeligt alkoholforbrug. Rusdrikkeri er ganske udbredt, mellem 40 og 50 % af borgerne i aldersgrupperne 18-59 år kan betegnes som rusdrikkere. Samtidig viser samme befolkningsundersøgelse, at 59 % af den samlede voksne befolkning på et tidspunkt i deres liv er blevet udsat for vold, mens 31 % har været udsat for seksuelle overgreb. Ifølge politiets statistikker sker overgreb af denne art ofte i forbindelse med umådeholdent indtag af alkohol. Data fra kommunerne Kommunerne har i forbindelse med en rundspørge vurderet, hvor stor en andel af deres klienter, der har et alkoholmisbrug. Rundspørgen er gennemført blandt socialrådgivere og familiebehandlere, som typisk er en gruppe sagsbehandlere, der møder mange klienter med sociale problemer, og herunder også misbrugsproblemer. Kommunerne oplever, at der er en udbredt rusdrikkerkultur blandt den del af befolkningen, som de har mest berøring med (klienter), og de opfatter hyppigt rusdrikkeri som et misbrug, der skal behandles, selvom der ikke nødvendigvis er tale om alkoholafhængighed. Vurderingerne fordeler sig således: Kujalleq: ca. 40 % af klienterne har et misbrug, hvoraf ca. 30 % erkender misbruget. Sermersooq: ca. 40-50 % af klienterne har et misbrug, hvoraf ca. 35-40 % erkender misbruget. Qeqqata: 70 % af klienterne har et misbrug, hvoraf det kun er meget få, der erkender misbruget. Qaasuitsup: har ingen opgørelse/vurdering af antallet. Kommunerne har ikke et klart billede af aldersfordelingen blandt misbrugerne, men oplever, at de særligt er omfattende blandt de 31-50-årige. Alle kommuner oplever 13-18-årige med alkohol- og/eller hashmisbrug, og der er også problemer med snifning i denne aldersgruppe. Misbrugsbehandlingsinstitutionerne oplever, at stadigt flere yngre misbrugere kommer i behandling, hvilket formentlig skyldes større opmærksomhed på misbrug blandt unge. I forbindelse med initiativet Tidlig Indsats er der konstateret en stor udbredelse af misbrug af rusmidler blandt unge socialt udsatte forældre. Alene i 2011 har 23 personer været i misbrugsbehandling i forbindelse med et forløb under Tidlig Indsats. Kommunerne vurderer, at mellem en tredjedel og halvdelen af klienterne med misbrug har hjemmeboende børn. For personer i behandling på Qaqiffik i Nuuk er tallet lidt højere, hvilket kan skyldes, at misbrugernes familiesituation tages i betragtning, når der visiteres til misbrugsbehandling. Kommunerne oplyser, at alkoholmisbrug meget ofte indgår som en faktor i anbringelsessager. I en enkelt kommune har alkoholmisbrug været konstateret i alle de anbringelsessager, som ikke skyldes forældres dødsfald. 10/343434

Kommunerne vurderer, at det kan være en motivation for at starte i alkoholbehandling, at man kan få sine børn hjem igen. Det er dog ikke kommunernes erfaring, at misbrugere, der er motiveret for dette, holder fast i deres afholdenhed, efter børnene er kommet hjem igen. Misbrug hænger ofte sammen med andre sociale problemer. Alle kommunerne udpeger arbejdsløshed som et udbredt problem blandt misbrugerne. Kommunerne Qaasuitsup, Kujalleq og Sermersooq finder også, at andre sociale problemstillinger såsom boligproblemer og kriminalitet kan være medvirkende årsag. Kommunerne oplever både misbrugere, der har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold og/eller seksuelle overgreb, og misbrugere, der udsætter andre for vold eller overgreb. Der findes ikke valide data på området, men f.eks. vurderer Kommuneqarfik Sermersooq, at 70-80 % af deres klienter med misbrug, har været udsat for vold og/eller andre overgreb, mens 60-65 % af misbrugerne vurderes at have udsat andre for fysisk og/eller psykisk vold og/eller seksuelle overgreb. Alle kommuner mener, at de misbrugere, de møder typisk har et begrænset netværk. Derudover består det netværk, de har ofte af andre misbrugere. Sermersooq vurderer, at mange af de psykisk syge i kommunen har et alkoholmisbrug, ligesom at 20-25 % af misbrugerne har en psykisk lidelse. Ingen af de andre kommuner vil give konkrete bud på, hvor mange af misbrugerne, der har en psykisk lidelse. Data fra behandlingsstederne Misbrug af alkohol er ikke den eneste form for substansmisbrug, der er udbredt i landet. Blandingsmisbrug af hash og alkohol er meget udbredt, og misbrugsbehandlingscentrene Katsorsaavik og Qaqiffik i Nuuk oplever, at lidt over halvdelen af deres patienter har et blandingsmisbrug. De har tillige konstateret enkelte tilfælde af ludomani. Ved Qaqiffik i Nuuk var klienternes gennemsnitsalder 40 år i både 2009 og 2010, men andelen af patienter mellem 19 og 30 år steg fra 12 % til 30 % i perioden. Lidt over halvdelen var kvinder. Behandlingsinstitutionen Katsorsaavik modtager en stor del af de gravide misbrugere, som er omfattet af Tidlig Indsats, samt klienter, der er henvist fra de sociale myndigheder. Katsorsaavik oplever, at mange af klienterne har store personlige problemer og har lidt af omsorgssvigt. Eksempelvis vurderes det, at 95 % har været udsat for seksuelle overgreb som børn. En del af Katsorsaaviks patienter er henvist fra de sociale myndigheder. Katsorsaavik oplever et væsentligt større tilbagefald for denne gruppe. Qaqqifik foretager ikke registrering på brugernes sociale situation og kan derfor heller ikke oplyse om evt. sammenhænge. Ligesom kommunerne vurderer behandlingsinstitutionerne, at de misbrugere, de møder typisk har et begrænset netværk og at dette som oftest består af andre misbrugere. 11/343434

Registreringspraksis på misbrugsområdet Valide data er afgørende for evalueringers kvalitet. Der foreligger ikke tilstrækkelige data til, at der kan gennemføres en statistikbaseret evaluering af misbrugsbehandlingen. Misbrugsområdet generelt er belyst i Befolkningsundersøgelserne ved at deltagerne i undersøgelsen besvarer en række spørgsmål om alkoholvaner. I denne type undersøgelse er der ofte en underrepræsentation af socialt udsatte. Misbrugsproblemer er relativt udbredte blandt socialt udsatte, der er derfor en risiko for, at Befolkningsundersøgelsernes vurderinger af udbredelse af misbrug i befolkningen er i underkanten af den faktiske situation. Befolkningsundersøgelserne belyser bl.a. alkohol misbrug ved hjælp af CAGE-testen, der er et udbredt værktøj til identifikation af misbrugsproblemer. Befolkningsundersøgelserne afdækker også respondenternes alder, køn, familieforhold samt forskellige sociale problemstillinger, f.eks. om respondenten har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Sundhedsvæsenet fører ikke særskilt statistik over, hvem der modtager medicinsk alkoholbehandling (antabus), derfor findes der ikke data vedr. antallet af medicinske misbrugsbehandlinger. Medicinindkøb registreres, så det er muligt at vurdere det samlede forbrug af antabus. Sundhedsvæsenet fører statistik over antallet af behandlinger ved det behandlingscenter, der er indgået samarbejdsaftale med. Det vil sige, at sundhedsvæsenet indtil 2012 har ført statistik over, hvor mange klienter henvist af det offentlige, der behandles ved Qaqiffik. Der føres også statistik over, hvilken kommune, klienterne er fra, om behandlingen gennemføres, samt hvilken type behandling, der gives. Misbrugsbehandlingscentrene fører også selv statistik over antallet af behandlinger inkl. frafald. Qaqiffik har endvidere registreret klienternes køn og alder. Katsorsaavik har indtil videre ikke nogen systematisk registreringspraksis og derfor er det eneste valide data herfra en oversigt over antal behandlinger. Særligt mangler en systematisk registrering af, hvor mange der behandles, hvilke misbrug, der behandles for, brugernes karakteristika inkl. sociale udfordringer og bosted, samt hvorvidt det er kommunen, arbejdsgiver eller personen selv, der betaler behandlingen. Kommunerne fører ikke systematisk statistik over misbrugssager og registreringsindsatsen er i det hele taget meget forskelligartet kommunerne imellem, hvorved tværgående analyser besværliggøres. Desuden er de eksisterende data af svingende kvalitet. Der mangler valide, tværgående data angående: Antal ansøgninger om misbrugsbehandling, og herunder om klientens bosted, alder, køn, beskæftigelsessituation, familieforhold, boligforhold, tidligere indsatser for klienten, samt andre eventuelle sociale udfordringer, som skal tages til indtægt. Antal afslag, herunder begrundelse for afslag, antal visitationer og herunder behandlingstilbud, begrundelse for visitering Antal gennemførte behandlinger Antal afbrudte behandlinger, herunder begrundelse for afbrydelse Budget/forbrug misbrugsbehandlinger, fordelt på behandlingstilbud Klientens deltagelse i efterbehandlingstilbud såsom AA og klientens status over tid, herunder om pågældende er misbrugsfri efter ½ år, 1 år og 3 år Vurderinger udgør en stor del af de oplysninger, kommunerne har bidraget med til denne redegørelse. Statistik vedr. behandlingstal, frafald osv. er i flere tilfælde indsamlet mere eller mindre manuelt af den 12/343434

enkelte sagsbehandler. Kommunernes budget/forbrugstal vedr. misbrugsområdet er også meget forskelligartede; nogle steder indgår familiebehandlinger, mens dette ikke er tilfældet andre steder. Misbrugsbehandling i dag I det følgende beskrives de offentlige misbrugsbehandlingstilbud, der eksisterede medio 2011, samt anvendelsen af disse. Formålet er at evaluere de nuværende tilbud og med afsæt i evalueringens konklusioner formulere et forslag til fremtidige misbrugsbehandlingstilbud. I efteråret 2011 blev alkoholbehandlingen for perioden 2012-2013 sendt i udbud. Behandlingsinstitutionen Katsorsaaviks tilbud vandtog vil de kommende to år få tilskud fra Selvstyret til at udføre misbrugsbehandling. I tekstboksen nedenfor ses en beskrivelse af behandlingstilbuddet. Misbrugsbehandling i Sundhedsvæsenet medicinsk behandling Sundhedsvæsenet tilbyder medicinsk alkoholbehandling i form af Antabus. Antabus er et lægemiddel, der giver utilpashed ved alkoholindtag. En typisk antabusbehandling forløber således: De første 2-3 døgn 800 mg pr. døgn Derefter - sædvanligvis - enten 200 mg pr. døgn eller 600-800 mg to gange om ugen Antabus kan anvendes alene, men anvendes også af og til som en del af klientens efterbehandling for at sikre, at der ikke opstår tilbagefald. Behandlingsinstitutionerne Qaqiffik og Katsorsaavik tillader som udgangspunkt ikke, at deres klienter er i antabusbehandling under misbrugsbehandlingen. Antal behandlinger Der findes ikke opgørelser over, hvor mange personer, der modtager antabus eller hvor mange pakker antabus, der uddeles. Antallet af indkøbte pakker giver dog et lille indblik i forbruget. Samlet set er der i årene 2008-2010 indkøbt 1182 pakker á 50 piller på 400 mg. Hver pakke dækker en behandling på ca. 11 uger. Kommunale behandlingstilbud Der er stor forskel på kommunerne m.h.t., hvilke misbrugsbehandlingstilbud, der tilbydes, og hvor mange klienter, der visiteres til misbrugsbehandling. Nedenfor ses et skema over, hvilke tilbud, der var i hver kommune i 2011 Kommune Kujalleq Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Behandlings Qaqiffik Qaqiffik Qaqiffik Qaqiffik ophold Katsorsaavik Frivilligt Andre kommunale tilbud AA-møder Motivationssamtaler AA-møder Sponsorordning Privatpraktiserende alkoholbehandler AA-møder Anbefaling af støtteforanstaltninger Privatpraktiserende alkoholbehandler Personlig handlingsplan AA-møder Lægekonsultation Personlig handlingsplan Behandlingsophold misbrugsbehandling og familiebehandlinger ved Qaqiffik og Katsorsaavik Alle kommuner tilbød i 2011 behandlingsophold ved Qaqiffik, mens Sermersooq også tilbød ophold ved Katsorsaavik og i enkelttilfælde også behandlingsophold i Danmark. Fra 1995 til 2011 havde 13/343434

Hjemmestyret/Selvstyret havde en entrepriseaftale med Frederiksberg Centret ApS, der sikrede, at Qaqiffik ydede misbrugsbehandling i Grønland. Grundlaget for både Qaqiffik og Katsorsaaviks misbrugsbehandling er Minnesotamodellen, hvor behandlerne selv er ædru alkoholikere. Minnesotamodellen består primært af gruppeterapi og opfatter alkoholmisbrug som en sygdom, der ikke kan kureres, men som kan behandles ved, at misbrugeren holder op med at bruge rusmidler. Der skelnes ikke mellem misbrug, alle vurderes til at være alkoholikere, hvad enten der er tale om hashmisbrug eller alkoholmisbrug. Alkoholmisbrugere, som også har et hashmisbrug, får dog udvidet opholdet fra 9 til 12 uger, men indholdet i behandlingsforløbet er næsten det samme som for rene alkoholmisbrugere. Qaqiffik tilbød behandling til alle over 18 år og krævede, at klienterne ikke var medicineret (enkelte alvorlige tilfælde undtaget), og de optog kun folk med psykiske sygdom, hvis der forelå en aftale med en psykiater. Anvendelse af antabus var ikke tilladt, med mindre der var tale om en behandlingsdom. I Qaqiffik i Nuuk var det 50-60 % af misbrugerne, der fik det lange forløb på grund af hashmisbrug. Hashmisbruget udelukkede ikke alkoholmisbrug, og behandlingen var derfor for begge typer misbrug. Det var obligatorisk for klienter på Qaqiffik at deltage i tre AA-møder (opfølgning på frivillig basis) om ugen under de seks ugers primærbehandling samt, at deltage i mindst et AA-møde om ugen i løbet af efterbehandlingen. Hvis man udeblev fra et AA-møde eller en behandlingssession, ville man blive bortvist efter én advarsel. Qaqiffik udfærdigede en slags journal for hver enkelt patient, omfattende patientens behandling, og eventuelle behov for opfølgning. Journalerne videresendtes til den ansvarlige kommune. Patientens arbejdsgiver kunne også inddrages, hvis der var særlige forhold for arbejdsgiveren at være opmærksom på, eller hvis det var arbejdsgiveren, der betalte for opholdet. Ligesom Qaqiffik tilbyder Katsorsaavik behandling til alle over 18 år. Katsorsaavik har de samme forbehold vedr. medicin inkl. antabus og psykiske sygdomme som Qaqiffik. Katsorsaavik anvender samme type i deres behandling, dog mere kognitivt baseret gruppeterapi - med særlig fokus på tilbagefald. Det betyder derfor, at de har en særlig tilbagefaldsbehandling for folk, der genoptager behandlingen efter tilbagefald. Denne type gengangere er der pt. 5-6 af om året hos Katsorsaavik. Evaluering Der anvendes ikke et særligt misbrugsbehandlingstilbud for rusdrikkere. De eksisterende misbrugsbehandlingstilbud anvender en behandlingsform rettet mod alkoholafhængighed, som ikke er specielt udbredt i Grønland. Dette betyder, at misbrugerne ikke nødvendigvis behandles optimalt. Efterbehandling og frivillige tilbud Personer, der har været i misbrugsbehandling, tilbydes i dag efterbehandling i form af møder i Anonyme Alkoholikere (AA). AA-møderne er frivillige og fungerer som støttegrupper for ædru, tidligere misbrugere. I Grønland bliver AA mest brugt som efterbehandling, da Katsorsaavik og Qaqiffik henviser til AA, men man kan også deltage i AA-møder inden og under behandling. Qaqiffik tilbød efterbehandlingsmøder en gang om ugen i et år efter behandlingen til folk i Nuuk og Ilulissat. Klienter fra andre bosteder fik et kursus i, hvordan man etablerer selvhjælpskurser og støtter 14/343434

hinanden til afholdenhed. Qaqiffik fandt, at AA-møder var afgørende for at sikre fortsat afholdenhed. AA oplyser, at der er møder i forskellige byer i alle kommuner 1, men der er ingen bekræftede tal på, i hvilke omfang møderne bliver besøgt i de forskellige byer. Ligesom ved Qaqiffik er det ved behandling i Katsorsaavik obligatorisk at deltage i AA-møder, og folk fra andre byer end Nuuk skal selv oprette grupper, der kan hjælpe hinanden i efterbehandlingen. Katsorsaavik har dog af og til sendt en behandler til Aasiaat for at hjælpe selvhjælpsgruppen her, da de har haft særligt mange i behandling herfra. For folk i Nuuk er der ugentlige møder gennem et halvt år efter behandlingen. Kommunerne stiller lokaler til rådighed for AA, men fører ikke kontrol med omfanget af brugen, da AA bygger på anonymitet og frivillighed, Det er udelukkende tidligere misbrugere, der styrer møderne og, der er ikke uddannet personale tilknyttet. Evaluering Kommunerne finder det problematisk, at AA-møderne er det eneste efterbehandlingstilbud, der tilbydes udenfor Nuuk og Ilulissat. Særligt mener de, at det er et problem, at der ikke følges op på klientens engagement og deltagelse fordi det er umuligt at følge, om klienten benytter sig af tilbuddet, og fordi det bliver vanskeligere at følge med i, om pågældende forbliver misbrugsfri. Andre kommunale tilbud: motivationsgrupper, private alkologer, rejsehold og familiebehandling I Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia får hver klient udarbejdet en personlig handlingsplan, hvor misbrugsbehandling f.eks. kan indgå. Dette sikrer, at der er sammenhæng mellem indsatserne. Kommuneqarfik Sermersooq opfordrer desuden til en samtale med en læge. Kommunen gør brug af rejsehold og har bl.a. i Tasiilaq gennemført et 6 ugers misbrugsbrugsbehandlingsprogram. Kommune Kujalleq tilbyder motivationssamtaler hos en socialrådgiver. Disse motivationssamtaler kan enten foregå personligt eller i en gruppe. I Qeqqata og Qaasuitsup Kommunia anvendes en privatpraktiserende alkolog, der rejser rundt i kommunerne og udfører misbrugsbehandling efter Minnesotamodellen samt udfører familiebehandlinger. Behandlingerne foregår primært i og omkring Maniitsoq og Ilulissat, og i enkelte tilfælde i Sisimiut og bygder. Alle kommunerne vurderer, at besøg af et rejsehold generelt må være en bedre løsning end et behandlingsophold, fordi klienten så behandles i sit lokalmiljø og herved bedre kan fastholde en misbrugsfri hverdag efter endt behandling. Desuden lider klientens familie ikke under fraværet og kan bedre tage del i klientens udvikling. Alle kommuner tilbyder familiebehandlinger, enten ved Qaqiffik eller ved rejsehold. På Qaqiffik foregår familiebehandlingerne som regel som ugekurser for 1-2 familiemedlemmer eller andre pårørende, som klienten i misbrugsbehandling har udvalgt. Klienten deltager ikke selv. Alle over 12 år kan deltage. 1 Qaasuitsup: Aasiaat, Ilulissat, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Attu, Kullorsiaq, Ikerasak, Upernavik, Qaanaaq. Qeqqata: Maniitsoq, Sisimiut. Kujalleq: Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq. Sermersooq: Nuuk, Paamiut, Tasiilaq. 15/343434

Den privatpraktiserende alkolog i Qeqqata og Qaasuitsup Kommunia tilbyder lignende familiekurser, dog af to ugers varighed. Antal behandlinger Nedenfor ses en oversigt over, hvor mange personer, kommunerne har visiteret til misbrugsbehandling, samt hvor mange, der har påbegyndt og afsluttet et forløb. Tallene i parentes viser antal personer, der har startet og afsluttet et behandlingsforløb på Qaqiffik. Blandt disse kan der være personer, som ikke er visiteret gennem kommunen, men selv har betalt for behandling eller fået den finansieret af arbejdsgiver. Status Qaasuitsup Sermersooq Qaqortoq Qeqqata I alt År (Kujalleq) 2010 Visiteret 156 36 12 7 211 Startet 161 (105) 34 (15) 0 (11) 7 (22) 202 (153) Afsluttet 136 (88) 4 (15) 0 (7) 7 (14) 147 (125) 2009 Visiteret 169 49 6 Ikke oplyst 224 Startet 167 (127) 50 (33) 4 (24) 12 (27) 233 (204) Afsluttet 141 (105) 2 (30) 4 (15) 12 (23) 159 (175) 2008 Visiteret 159 17 24 6 206 Startet 115 (89) 16 (55) 0 (19) 6 (28) 137 (191) Afsluttet 107 (82) 1 (37) 0 (18) 13 (26) 121 (163) I enkelte tilfælde visiteres der også til behandlinger uden for landet. Det er ikke til at sige, præcist hvor mange, der er visiteret til disse behandlinger. Der findes heller ikke præcise tal på, hvor mange, der enten selv betaler for misbrugsbehandling eller får bevilliget misbrugsbehandling af en arbejdsgiver. I Qaqiffik i Nuuk var det eksempelvis i 2009 13 ud af 89 optagne patienter. I 2010 var det 11 ud af 45. Katsorsaavik og Qaqiffik har stået for størstedelen af misbrugsbehandlingen i Grønland. Tabellen nedenfor viser, hvor mange personer, der i 2009 og 2010 gennemførte 6- eller 9-ugers misbrugsbehandling på behandlingsinstitutionerne. Tallet omfatter også personer, der ikke er visiteret til behandling af kommunen. 2009 2010 Katsorsaavik 75 49 Qaqiffik 125 175 I alt 174 250 Qaasuitsup og Qeqqata visiterer også klienter til en privatpraktiserende alkoholbehandler, pågældende udfører i gennemsnit mellem 15-20 misbrugsbehandlinger pr. år. Behandlingscentrene har hvert år haft mellem 200 og 200 familiemedlemmer, som har modtaget familiebehandling. Den privatpraktiserende alkolog har ca. haft 100 i familiebehandling om året. Visitationspraksis Ved visitering fokuserer alle kommunerne på borgerens motivation for behandling. Der lægges herunder vægt på samarbejdsvillighed, opbakning fra familie og borgerens egen indstilling. Kommunerne har af denne grund den grundregel, at klienten selv skal henvende sig med sit ønske om behandling. Det er også et fællestræk, at det er den enkelte sagsbehandler, der vurderer, hvorvidt borgeren er tilstrækkeligt motiveret til at kunne gennemføre et misbrugsbehandlingsforløb før indstilling til behandling samt bevilling af midler finder sted. 16/343434

Der er ret stor varians imellem de enkelte kommuners krav til de personer, der ønsker at få bevilliget misbrugsbehandling, hvilket igen bevirker, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af ansøgerne, der bevilliges misbrugsbehandling. I Qeqqata Kommunia er det eneste krav til klienter, der ønsker at komme i misbrugsbehandling, at de ikke har fast arbejde. Hvis klienten har fast arbejde, forventes det, at arbejdsgiver betaler behandlingen. Alle arbejdsløse ansøgere i perioden 2007-2010fik misbrugsbehandling bevilliget. I Kommune Kujalleq skal klienterne vise deres motivation ved at deltage ved AA-møder tre gange om ugen i en måned, før de kan bevilliges misbrugsbehandling. Det er socialrådgiveren, der står for kontakten og bevilliger behandlingen. Møderne er jo anonyme, så socialrådgiver kan kun kontrollere klientens deltagelse ved løbende at spørge ind til, hvordan det gik ved det enkelte møde. Kommuneqarfik Sermersooq bevilliger kun misbrugsbehandling, hvis klienten selv eller dennes evt. arbejdsgiver ikke kan betale for behandlingen. Visitationen bygger på en individuel samtale, hvor sagsbehandler og klient fastlægger en handleplan. Sagsbehandleren vurderer sammen med en alkoholbehandler fra Qaqiffik eller Katsorsaavik, om misbrugeren udviser tilstrækkelig motivation og ønske om personlig udvikling til at kunne gennemgå et behandlingsforløb og klienter med hjemmeboende børn prioriteres. Praksis varierer lidt, afhængig af hvor i kommunen klienten er bosiddende. I Qaasuitsup Kommunia stilles der krav til klientens personlige motivation for at stoppe misbruget ud fra hensynet til sig selv eller familien og ikke ud fra krav fra f.eks. arbejdsgiver. Det er udbredt, at klienter bevilliges misbrugsbehandling efter at de pårørende har været i familiebehandling. Der tilbydes ikke misbrugsbehandling til klienter med psykiske sygdomme. Det er socialrådgivere, socialog sundhedshjælpere eller en rådgivningsassistent, der står for kontakten og bevillingen til klienten. Tilbagefald Der eksisterer ikke valide data på antallet af personer, som falder tilbage til samme eller andet misbrug efter en gennemført misbrugsbehandling. Der findes ikke systematisk registrering af klientens situation efter, at behandlingsforløbet er afsluttet, men kommunerne vurderer, at mellem 20 og 40 % af klienter falder tilbage i misbrug indenfor det første år. Nedenfor ses en oversigt over, hvor mange personer, der starter og afslutter misbrugsbehandling i forhold til, hvor mange kommunerne vurderer, har fået tilbagefald. År Status Qaasuitsup Sermersooq Qaqortoq Qeqqata I alt (Kujalleq) 2010 Startet 161 34 0 7 202 Afsluttet 136 4 0 7 147 Tilbagefald 32 6 0 4 42 2009 Startet 167 50 4 12 233 Afsluttet 141 2 4 12 159 Tilbagefald 40 1 2 8 51 2008 Startet 115 16 0 6 137 Afsluttet 107 1 0 13 121 Tilbagefald 15 1 0 9 25 Kommunernes vurderinger af tilbagefald bygger på klientkontakt det pågældende år og viser hvor mange, der konstateres at have fået tilbagefald, uafhængig af tidspunkt for misbrugsbehandling. 17/343434

Behandlingscenteret Qaqiffik vurderer, at succes- og tilbagefaldsraten blandt de personer, de har haft i misbrugsbehandling, fordeler sig således at, 1/3 klarer sig godt efter behandlingen, 1/3 får tilbagefald, men søger derpå ny behandling med godt resultat, mens 1/3 får tilbagefald uden at genopsøge behandlingen. Der findes dog ikke tal, der bekræfter dette. Desuden oplyser Qaqiffik selv, at de 2010 og 2009 henholdsvis havde 1 og 0 personer i behandling for tilbagefald, hvilket er langt under 1/3. Katsorsaavik oplever en del frafald, men har ikke tal på omfanget. Begrundelser for tilbagefald Da kommunerne ikke systematisk registrerer, hvordan det går personer, der har været i misbrugsbehandling, er det ikke muligt at belyse, hvilke faktorer, der spiller ind ved tilbagefald. Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq vurderer dog, at risikoen for tilbagefald øges, hvis personen behandles udenfor sit vante miljø. Katsorsaavik oplever ligeledes, at frafald er mere udbredt blandt klienter, der er henvist fra de sociale myndigheder. Det vurderes, at det kan skyldes mangler motivation. Qaqiffik mener, at alkoholmisbrug er en sygdom der ikke er betinget af sociale forhold, og at tilbagefald ikke kan begrundes ved andet end misbruget som sygdom alene. 18/343434

Fremtidige Alkoholbehandlingstilbud Generelt Misbrugsbehandling skal være evidensbaseret og varetages af personale med særlig uddannelse. Misbrugsbehandling består af to elementer: en motivationsøgende del og en kognitiv- adfærdsmæssig del. Den motivationssøgende del går ud på at hjælpe misbrugeren til at beslutte at ændre sit forbrug af rusmidler og herefter støtte op om den forandringsproces, som denne beslutning indebærer. Der er derfor fokus på misbrugerens ambivalens i forhold til at ændre sine vaner, specielt med henblik på at fastholde motivationen. Der er evidens for, at: Motivationsøgende behandling har moderat effekt som selvstændigt behandlingstiltag Motivationsøgende behandling forud for anden behandling øger den samlede effekt af behandlingen Motiverende indsatser er særligt hensigtsmæssige overfor alkoholbrugere, som er ambivalente over for at ændre adfærd Kilde: MTV, Sundhedsstyrelsen, 2006 Den kognitiv-adfærdsmæssige del af misbrugsbehandlingen omfatter kortlægning af selve alkoholadfærden, miljøet omkring drikkeriet, de udløsende og de forstærkende faktorer, samt faktorer i omgivelserne. Der findes mange forskellige kognitive adfærdsmæssige behandlingsmetoder, alle indebærer dog ovennævnte elementer. Formålet er at støtte misbrugeren i at ændre sine vaner og dermed realisere sit ønske om at blive misbrugsfri. Behandlingen tager udgangspunkt i den enkeltes evne til at tænke, analysere, forestille sig og lære. Behandlingen omfatter såvel psykoedukation som social færdighedstræning, men hovedvægten er styrkelse af den enkeltes evne til at tænke realistisk, rationelt og analyserende, så pågældende får bedre handlemuligheder og bliver mere følelsesmæssigt velafbalanceret. Desuden omfatter behandlingen færdigheder til at ændre uhensigtsmæssig adfærd, så personen opnår afholdenhed eller nedsat forbrug. Behandlingen kan f.eks. indebære træning i stresshåndtering, træning i visualisering, træning i kommunikation, indlæring af alternative løsningsmodeller, og hjemmearbejde. Der er evidens for, at: Kognitiv- adfærdsmæssig behandling er effektiv behandling, der reducerer alkoholforbruget og bedrer det psykosociale udbytte. Færdighedstræning er effektivt i forhold til at reducere alkoholforbruget på både kort og længere sigt Færdighedstræning kan bruges med både afholdenhed og nedsat forbrug som mål Selvkontroltræning er moderat effektivt til at sænke alkoholforbruget, hvor en sådan sænkning er målet Kilde: MTV, Sundhedsstyrelsen, 2006 Motivation og visitation Frontpersonale Alt frontpersonale i kommunerne, der møder personer med misbrug eller deres pårørende, skal kunne identificere problemstillingen og ud fra denne henvise til rette instans i kommunen. Her tænkes bl.a. personale i kommuner, familiecentre, sundhedsvæsen og skoler. Særligt bør personale, der arbejder med børn og som dermed har skærpet indberetningspligt, sikres disse kompetencer. 19/343434

Frontpersonale med voksenkontakt og personale på børne- og ungeområdet skal tilbydes relevant kompetenceudvikling, og der skal udarbejdes klare retningslinjer for, hvad man gør, hvis man får mistanke om, at en kollega, klient, pårørende, etc. har et misbrug. Sagsbehandling Kommunerne skal indføre en fælles best practice omkring visitationsprocessen, så indsatsen omkring motivation og dokumentationsarbejdet styrkes. Best practice skal sikre, at klienten er bedre rustet til at gennemføre et behandlingsforløb, der sikrer sammenhæng mellem initiativerne og at det kan måles, om indsatserne har den forventede effekt. Best practice indebærer, at visitationsarbejdet i kommunen bl.a. skal omfatte: Afklaring og styrkelse af klientens motivation Udarbejdelse og løbende opfølgning/revidering af handleplan for klientens behandling, herunder: o Beskrivelse af formål, indhold og mål for indsatser til både klient og pårørende o Plan for opfølgning efter endt behandling Der skal være en sagsbehandler med særlige kompetencer i samtaleteknik og kendskab til misbrugsbehandlingsområdet i hver by. Man kan oprette en bestemt enhed, der råder over de ovennævnte kompetencer, men det vigtigste er, at sagerne behandles af personer med de særlige kompetencer samt, at sagsbehandlingen kontinuerligt fokuserer på sammenhæng, effekt, dokumentation og opfølgning. Sagsbehandleren/enheden forestår forberedelse og koordinering af klientens behandling, herunder: Motivationssamtaler med klient Varetagelse af eller støtte til udredning med henblik på udarbejdelse af handleplan Udarbejdelse af sagsfremstilling og handleplan Forestå opfølgning på den enkelte klient under og efter behandlingsforløb Koordinering af støttegrupper i samarbejde med gruppeleder Evt. supervisering af personale på steder, hvor misbrugsfaglig sagsbehandler/enhed er tilgængelig. For at sikre ensartethed og kontinuitet i arbejdet med sagsfremstillinger, kan der arbejdes med udgangspunkt i konceptet systematisk sagsfremstilling, der indebærer, at sagsfremstillingerne udarbejdes ud fra en fast skabelon. Et eksempel på en sådan ses i bilag 4. Behandlingstilbud og opfølgning Medicinsk behandling (Antabus) Sundhedsvæsenet tilbyder fortsat antabusbehandling til alkoholmisbrugere. Rejsehold Hver kommune skal have et rejsehold, bestående af 1-2 misbrugsbehandlere fra et centralt videnscenter samt sagsbehandlere fra den pågældende kommune. Rejseholdene gennemfører misbrugsbehandling og familie/pårørendeuddannelse under deres besøg i byen eller bygden. Samtidig giver de supervision til lokalt personale med fokus på at sikre korrekt opfølgning af klienten efter endt behandling. Eventuelt kan rejseholdet også bidrage til oplysnings- og 20/343434

forebyggelsesarbejdet overfor borgere og institutioner. Rejseholdene rejser efter en fast ruteplan eller efter behov. Støttegrupper og efterværn Det er kommunernes erfaring, at støttegrupper er gode til at motivere og fastholde klienten i et liv uden misbrug. I støttegrupper kan man lære af hinandens erfaringer og opnå en større erkendelse af sine egne problemer og ressourcer. Så vidt muligt bør der i hver by og bygd være en støttegruppe eller et andet socialt netværk, der fastholder og styrker motivationen til at forblive ædru. Der kan også være særlige støttegrupper for nyædru misbrugere, som har været udsat for omsorgssvigt eller seksuelt misbrug, eller støttegrupper for personer, som ønsker at blive misbrugsfri. Støttegrupperne oprettes med udgangspunkt i lokale forhold som befolkningsgrundlag og konkrete behov. Kommunerne står for koordinering og opfølgning på støttegrupperne, så der på ugebasis følges op på klienternes deltagelse. Hver støttegruppe har en gruppeleder, og hvis der er behov for det, kan der være en sagsbehandler eller terapeut tilknyttet støttegruppen, dette kan eksempelvis foregå via telefon- eller videokonference til byer og bygder. Hvis der ikke kan oprettes et netværk eller støttegruppe, etableres alternative løsninger i samarbejde med de instanser, der findes det pågældende sted. F.eks. kan klienten via videokonference være med i en støttegruppe, få støtte og vejledningen af sagsbehandler via telefonen eller pågældende kan have ugentlige samtaler med lokalt personale under supervision. Klienten skal henvises til en støttegruppe så snart han eller hun er motiveret til at blive misbrugsfri. Klienten deltager dermed i støttegruppen både før og efter misbrugsbehandling. Efter endt behandling vil klienten i en periode skulle deltage i en støttegruppe og have opfølgningssamtaler med sagsbehandler. I forbindelse med udarbejdelse og revidering af handleplanen vurderer sagsbehandler, hvor lang tid, klienten skal være tilknyttet den opfølgende indsats efter endt misbrugsbehandling. Ressourcestærke klienter har eksempelvis som regel ikke det samme behov for opfølgning som klienter med adskillige misbrugsforløb bag sig. Hvis sagsbehandler og klienten vurderer, at der i efterværnet er behov for yderligere tiltag såsom terapi og støtte til familien, kan disse også indarbejdes i handleplanen for opfølgning. I de fleste tilfælde vil der være 1 års obligatorisk opfølgende indsats i form af støttegruppedeltagelse og opfølgende samtaler med sagsbehandler. Desuden vil sagsbehandleren i 3 år jævnligt følge op på, om klienten stadig er ædru. Dette vil både støtte klienten i at forblive misbrugsfri og sikre vigtig dokumentation af indsatsernes effekt. Herefter er det op til klienten selv at tage kontakt til sagsbehandler, hvis han eller hun får behov får støtte. Tilbud til særlige målgrupper Døgncenter for unge socialt udsatte misbrugere I tilknytning til videnscenteret oprettes et døgncenter for socialt udsatte unge misbrugere. Centret er målrettet misbrugere i aldersgruppen 15-25, som kommer fra meget ressourcesvage familier, og som ikke kan indplaceres andre steder. På centret får de unge: Terapi, rettet mod alle følelsesmæssigt problemstillinger, herunder klientens misbrug Personalet yder samtaleterapi 21/343434