LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1
S iden du har downloadet denne lille booklet, så oplever du sikkert, at dit barn har det svært med lektiesituationen og ofte reagerer med modstand og frustration. Mange børn viser modstand i forhold til lektier, og mange i en grad der udfordrer deres forældre, så lektiesituationen bliver det daglige stridspunkt med frustration, råben, magtesløshed og uhensigtsmæssige handlinger og beslutninger til følge. Forældre prøver ofte at løse situationen med overtalelse Kom nu, det tager jo kun et øjeblik eller sanktioner Hvis du ikke gør det, så slukker jeg for din computer eller med logisk tænkning Du kan jo nok se, at hvis du ikke lærer at læse, så får du aldrig en uddannelse. For nogle børn ser det måske ud som om, at disse strategier virker, men uheldigvis for de fleste så tilfører de bare endnu mere stress og frustration til situationen. Når børn viser modstand mod noget, så kan vi forstå det som en følelsesmæssig reaktion, og løsningen skal 2
selvfølgelig tage højde for det. Hverken overtalelse, sanktioner eller logisk tænkning gør det. Disse strategier er udelukkende baseret på logik og tænkning. For at mindske dit barns modstand må du møde det følelsesmæssigt. Hvis du er i tvivl om, hvad det betyder, så handler det i store træk om at være MED dit barn og ikke IMOD. Mine 3 tips handler om, hvordan du helt konkret kan gøre det. God læselyst Susanne 3
1 OPFAT DIG SELV SOM EN ALLIERET Af en eller anden grund, så udviser dit barn modstand i lektiesituationen. Det betyder, at dit barn er ked af det eller ude af balance. I sådan en negativ følelsesmæssig tilstand er det umuligt for dit barn at lære noget, og det er også umuligt for dit barn at fokusere på den opgave, som det sidder med. Hvad er det, dit barn har brug for? Dit barn har brug for dig som en allieret. Som en, der lytter til det og anerkender de følelser, som det har, og en der bliver sammen med det i en svær situation. Dit barn har helt konkret brug for, at du sidder ved siden af det, deltager, bakker op og er rolig. Dit barn har brug for at mærke, at lektiesituationen er en samarbejdssituation, og at du arbejder med og tror på et positivt resultat. Dette er, hvad du siger: Vi skal nok finde en måde at løse det på. Jeg er lige her og hjælper dig. Jeg går ikke fra dig. 4
2 HOLD DIN FRUSTRATION OG BEKYMRING FOR DIG SELV Hvis dit barn var sikkert på, at det kunne løse opgaven, så ville det ikke vise den modstand, som det gør. Sagt på en anden måde så føler dit barn sig allerede usikker på og bekymret for om det kan klare det, og det sidste dit barn har brug for er at se, at du også er usikker og bekymret. Hvis du ikke har tiltro til dit barn, hvordan kan dit barn så have tiltro til sig selv? Hvad er det, dit barn har brug for? Dit barn har brug for, at du balancerer situationen ved at være rolig og have tillid til dit barn. Jo mere frustreret dit barn er, jo større betydning har det, at du ikke er det. Undgå kritik og henvisning til negative situationer i fortiden Hvorfor skal det altid være så svært med dig eller negative forudsigelser om fremtiden hvis du skal kunne klare den næste prøve, må du tage dig sammen nu. Dit barn har brug for, at du i alt hvad du siger og gør - udstråler, at du tror på, at barnet kan klare situationen. 5
Dette er, hvad du siger: Du har klaret det før, så jeg ved du kan klare det. Lad os kigge på det, så finder vi en måde at løse det på. Det kan godt være, det er svært, men det er ikke umuligt. Vi gør det bare, så godt vi kan. Nu kigger vi på den første opgave, og så lader vi resten ligge indtil videre. Du skal se, det skal nok gå. Det bliver nemmere, når vi lige har fundet ud af, hvad opgaven går ud på. Det er helt okay lige at bruge lidt tid på at tænke. Jeg synes faktisk, det er rigtig godt, det du har lavet. Jeg kan se, du har gjort alt hvad du kan. Hvor er det hyggeligt at lave lektier sammen med dig. Sikke nogle gode ideer du har. Prøv lige at se, hvor godt det går. 6
3 OVERSÆT DIT BARNS ADFÆRD OG SPROG Når dit barn er ked af det, vredt eller ude af balance, så siger det sandsynligvis uhensigtsmæssige ting og handler provokerende. Det kan være rigtig svært som forælder ikke at lade sig provokere eller føle sig ramt af de ubehøvlede, personlige eller fjendtlige udtalelser, som fyger gennem luften. Hvad er det, dit barn har brug for? Dit barn har brug for, at du oversætter både ord og handlinger. Det er ikke de præcise ord, der kommer ud af dit barns mund, der er vigtige, men derimod det underliggende budskab. Dit barn har brug for, at du ignorerer fornærmelserne, fordi det er modstanden der taler. Reagerer du på udtalelser og handlinger, så øger du konfliktniveauet. Denne type udtalelser kræver oversættelse: Mor, jeg hader dig! Jeg er så dårlig, jeg ville ønske jeg var død! Du forklarer det altid forkert, far! Det er også din skyld, du hjælper mig heller aldrig! 7
Selvfølgelig hader dit barn dig ikke, så prøv ikke at føle dig såret og sige: Du skal ikke tale til mig på den måde. Selvfølgelig ønsker dit barn ikke at dø, så prøv ikke at blive bange og sige: Lad være med at sige det, det gør mig rigtig ked af det. Selvfølgelig forklarer du ikke altid tingene forkert, så prøv ikke at føle dig trådt på og sige: Det er ikke rigtigt, nu er du ikke fair. Selvfølgelig passer det ikke, at du aldrig hjælper dit barn, så prøv ikke at føle dig uretfærdigt behandlet og sige: Nu stopper du, jeg hjælper dig faktisk mere, end jeg burde Dit barn føler sig frustreret, og din oversættelse må nødvendigvis afspejle dette. Det handler om følelserne bag ved ordene. Dette er, hvad du siger: Jeg tror, du er ked af, at jeg bad dig om at lave lektier. Jeg kommer tilbage om et øjeblik, når du er klar til at gå i gang. 8
Jeg tror du er forvirret over, hvad du skal gøre. Måske kan vi læse opgaven samme og snakke om den. Jeg tror du er helt overvældet over alle de lektier. Jeg vil gerne hjælpe dig med at lægge en plan. Jeg tror, du er skuffet over din sidste karakter, og nu har du ikke lyst til at lave den næste opgave, fordi du er bange for at få en dårlig karakter mere. Din oversættelse er dit bedste gæt på, hvad det er for nogle følelser, der rumsterer i dit barn. Hvis du gætter rigtigt, så vil dit barn føle sig forstået. Modstanden vil blive mindre, motivationen større og situationen vil vende. Find mange flere gode råd til lektielæsningen i mit online forældrekursus Fra lektiehelvede til læringsstund på www.susannegudmandsen.com 9