Odense Kommune [Skriv titlen på dokumentet] [Skriv undertitlen på dokumentet] Knud Nielsen [Vælg en dato]
Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag:... 2 Behandling... 3 Neurofeedback... 3 Familiebehandling... 4 Behandlingsskabelon... 4 Visitation... 4 Indskrivningsmøde... 4 Familiesamtale... 4 Neurofeedback... 4 Familiebehandling... 5 Netværksmøde:... 5 1
Målgruppe Familier med børn og forældre, der har: Udviklingsforstyrrelse som ADHD/ADD eller autismespektrum Indlæringsvanskeligheder Adfærdsproblemer Angst Depression PTSD Tilknytningsforstyrrelser og traumer Effekter De hjernemæssige forudsætninger, som skal til for, at vi kan indlære gode samspilsmønstre i nære og fjerne relationer, samt skolemæssigt styrkes med neurofeedback. Sideløbende bearbejdes og ændres dysfunktionelle samspilsmønstre i eller udenfor familien med terapeutiske familiesamtaler. Et forløb kan kun iværksættes i kombination med familiebehandling. Teoretisk/empirisk grundlag: Den teoretiske base udgøres af neuropsykologiske teorier og empiriske undersøgelser af effekten af neurofeedback, samt familieterapeutiske teorier og nyere udviklingspsykologi, herunder tilknytningsteorier. Affectregulation and the Origin of the Self, The neurobiology of Emotional Development, Allan Schore The developing Mind, Daniel Siegel The Emotional Brain, Joseph LeDoux The neuroscience of Psychotheraphy, Building and Rebuilding the Human Brain, Louis Cozolino Zen and the Brain, James H. Austin Hjernens dirigent, Elkhonon Goldberg Primer of EEG, With a Mini-Atlas, A.J. Rowan og E. Tolunsky Affektregulering i udvikling og psykoterapi,j.h. Sørensen, red. Professional Course in Neurofeedback, EEGinfo (Kompendium) Historical Archives: The Beginning.Journal of Neurotherapy, Vol. 14,291-2, M. Arns Neurofeedback for Autistic Spectrum Disorder: A Review of the Literature, Applied Psychophysiology an Biofeedback, 35, 83-105, R. Coben, M. Linden & T Myers Neurofeedback Treatment for ADHD: A Comparison with Methylphenidate, Applied Psychophysiology an Biofeedback, Vol. 28, T. Fuchs, N. Birbaumer, W. Lutzenberger, J.H. Gruzelier & J.Kaiser 2
A Review of Neurofeedback Treatment for Pediatric ADHD, Journal of Attention Disorders, XX (X), N, Lofthouse, L.E. Arnold, S. Hersch, E. Hurt & R. DeBeus QEEG guided Neurofeedback Therapy in Personality Disorders, Clinical EEG and Neuroscience, Vol. 40 (1), T. Surmeli & A. Erlem Selfregulation of Amygdala Activation, Using Real-Time fmri neurofeedback, Neurofeedback, PloS ONE, Vol. 6 (9), V. Zotev, F. Kruger, R.P. Alvarez, W.K. Simmons, P. Bellgowan, W.C. Drevets & J. Bodurka Child trauma, Attachment and Biofeedback Mitigation, Paediatric Clinic, Faculty of Medicine, University of Skopje, N. Pop-Jordanova & T. Zorcec Behandling Neurofeedback Den hjerneaktivitet, som ligger til grund for vores vågenheds-opmærksomhedsniveau, følelsesregulering, hukommelse, tænkning, koncentration, motivations opfattelses og handleevne, foregår ubevidst og automatisk. Den er derfor meget svær at ændre alene med pædagogiske tiltag og samtaleterapi. Selvom afskærmning, struktur, kendte procedure og pauser er meget hjælpsomme redskaber for add/adhd ramte voksne og børn, forbedrer de ikke i sig selv opmærksomhedsspændvidde, koncentrationsevne og impulskontrol. Her må der ofte medicin til. På samme måde kan traumatiserede børn og voksne ikke altid via samtaler alene opnå bedre følelsesregulering, selvom samtaler er et nødvendigt led i behandlingen. Det skyldes netop, at traumer og stress forårsager skader i den del af nervesystemet, som unddrager sig de højere kognitive- og sproglig funktioner. En bedre regulering af den mere primitive del af hjernen, kan derfor være en vigtig betingelse for effekten af andre behandlingstiltag. Neurofeedback er én ud af flere ikke-sproglige behandlingsmetoder, som sigter på at påvirke ubevidste og ikke-sproglige hjerneprocesser på en måde som styrker følelsesregulering og eksekutive funktioner. Indenfor neurofeedback sker det via det, man kan kalde højteknologisk adfærdsterapi. Her er det ikke observerbar adfærd, som vi får feedback på, men hjernens aktivitet. Hjerneaktiviteten måles vha. elektroder, som placeres på personens hoved. Gennem en forstærker sendes data til en computer og vises på skærmen som hjernebølger (svingninger pr. sekund). Computersoftware giver herefter feedback på hjernebølgerne i form af spil, film, musik m.m., som ændrer billede-og lydkvalitet, samt hastighed - og størrelse afhængig af den registrerede hjerneaktivitet. Når den ønskede hjerneaktivitet kommer over et vist niveau og den uønskede hjerneaktivitet under et bestemt niveau, belønnes personen f.eks. ved at spillets hastighed øges, billedet bliver stort og klart m.m. Bevæger man sig derimod ud af denne tilstand, skrumper billedet eller spillet går i stå. Herved kan hjernen trænes til at øge nogle hjernebølger og hæmme andre. Meningen er, at man efter gentagen træning kan gå ind i den ønskede tilstand uden hjælp fra softwaret, altså selv gå ind i 3
en tilstand af fokuseret ro og selv regulere de følelser, som opstår i mødet med andre og verden. Denne effekt opnås bedst med systematisk træning to gange ugentligt i en periode på min. 20 uger. Familiebehandling Med neurofeedback kan forudsætningerne for at indgå i sociale- og læringsmæssige situationer styrkes betydeligt, men behandlingen eller træningen, giver ikke i sig selv den relationelle forståelse af selv og andre, som er så vigtig for, at vi kan trives i de forskellige sammenhænge, som vi hele tiden indgår i: familie, skole, job, fritid m.m. Neurofeedback kan selvsagt heller ikke påvirke den feedback, som vores familie, venner, lærere, kollegaer hele tiden giver os. Hvis et barn ikke kan sidde stille på stolen i klassen, forhindrer uroen selvfølgelig barnet i at modtage undervisningen. Her kan neurofeedback hjælpe. Men neurofeedback kan jo ikke ændre ved kvaliteten af den undervisning, som den nu mere rolige elev vil modtage. På samme måde kan neurofeedback ikke ændre på de dysfunktionelle samspilsmønstre, som kan præge børn og voksnes måde at være sammen med hinanden på i familien eller andre fælleskaber. Træningen kan heller ikke i sig selv give barnet redskaber til at sætte ord på tanker og følelser og derved danne bro til den bevidste og sproglige selvforståelse, kun styrke betingelserne for denne proces. Derfor kombineres neurofeedback altid med familiebehandling, som typisk vil bestå af terapeutiske familiesamtaler og/eller psykoedukation. Ved svære tilknytningsforstyrrelser kan et behandlingsforløb med fordel sammensættes som en kombination af theraplay og neurofeedback på den ene side og familiebehandling på den anden. Derved arbejdes der også med de dybere lag i hjernen på et relationelt niveau, samtidig med at der skabes sammenhæng til vores bevidste funktionsmåde. (se Theraplay behandlingsmodel) Behandlingsskabelon Visitation Familien visiteres til Familie-og Ungehuset via B&U-socialrådgivningen på baggrund af en socialfaglig undersøgelse eller en foreløbig handleplan. Familien indskrives til et forløb med min.10 timer om måneden i 6 måneder. Herefter nedsættes timantallet til 6 timer om måneden. Indskrivningsmøde Rammer og primære mål for forløbet afklares med familien og B&U socialrådgiver. Familiesamtale Udredningsinterview med henblik på planlægning af neurofeedback-træningen. Information til skole/institution om træningsforløbet Afklaring af familiens ønsker og behov, samt af metoder for familiebehandlingen Kontrakt med familien Neurofeedback Træningen finder sted 2 gange ugentligt i min. 20 uger. 4
Familiebehandling Forløbet vil typisk bestå af en kombination af familiesamtaler og psykoedukation. I den første periode foregår familiebehandlingen 2 gange månedligt. Netværksmøde: Her inddrages det private og offentlige netværk omkring børnene med henblik på: Øget forståelse for evt. symptomer via psykoedukation Hensigtsmæssige måder at møde børn/forældre på i deres daglige liv Relationsdannelse i det større netværk omkring forældre/børn Koordineret indsats Afholdes min. én gang i forløbet. 5