Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Transkript

1

2 Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon... 5 Visitation... 5 Indskrivningsmøde... 5 Familiesamtale... 5 Familiebehandling... 5 Netværksmøde... 6 Konsultativ bistand... 6 Statusmøder... 6 Udskrivningsmøde/afslutning

3 Målgruppe Familier med børn i alderen 4-18 år, hvor børnene har været udsat for vold eller har oplevet vold i deres familie. Effekter Volden skal ophøre, og barnet skal opleve en mere sikker og stabil tilværelse, hvor dets trivsel og udvikling er i fokus. Relationerne i familien styrkes, så barnet på sigt kan hjælpes til en sund følelsesmæssig udvikling, der minimerer voldens følgevirkninger. Teoretisk/empirisk grundlag Den teoretiske base udgøres af familieterapeutiske teorier (systemisk/narrative) og nyere udviklingspsykologi, herunder tilknytningsteorier, samt krise- og traumeteori med fokus på mekanismer og reaktioner ift familievold hos børn og voksne. Vi har bl.a. læst: I voldens kølvand, J. Herman Smertegrænsen, L. Sørensen Affektregulering i udvikling og psykoterapi, J.H. Sørensen, red. Narrativ Traumebehandling, Michael White Traumer set med barnets øjne, Peter Levine Neuroaffektiv psykoterapi med børn, Susan Hart Drengen der voksede op som hund, Bruce Perry Mentalisering i klinisk praksis, Allen, Fonagy og Bateman Reflekterende processer, Tom Andersen Fra interaktion til relation, Susan Hart og Rikke Schwartz Servicestyrelsens videns indsamling, ud - og indland. (kompendium ift best practice). Servicestyrelsens udgivelser ifm med projekt Kvinder og børn i familier med vold, 3 bøger. Vi er desuden inspirerede af: Kursusdage ved psykolog Janne Østergaard, Servicestyrelsen Kursusdag ved Susan Hart og Ask Elklit. Familieliv uden vold, kursusforløb i narrativ terapi og børnemindmapping, kompendium. (10 kursusdage, 4 vejledningsdage v. Bodil Burian) 4 kursusdage, 3 vejledningsdage i kunstterapi ved Birthe Hansen. Familieliv uden vold, Kunstterapi, kompendium v. Birthe Hansen, UCL Workshops med Susan Hart og Jukka Mäkkälen 2

4 Behandling Behandlingsmæssigt er udgangspunktet en helhedsorienteret tilgang, hvor der arbejdes med koordination og med relationerne i familien og netværket. Traumeteori peger på familievold som en væsentlig risikofaktor for at udvikle komplekse traumer. For både børn og voksne viser følgevirkningerne sig på mange forskellige livsområder - psykisk, fysisk og socialt, og ofte følger der mange sekundære traumer med i kølvandet. Vi tager udgangspunkt i, hvad traumet betyder for børn og voksnes samlede livssituation og lægger vægt på fleksibilitet og relationskompetence i behandlingsarbejdet. Der opereres med en vifte af behandlingsmuligheder, som løbende kan tilpasses familiens behov, og de faser, familien befinder sig i. Familien kan have brug for krisehjælp, såfremt der ikke har været et forløb via regionens børnehus. Der er ofte tale om tilknytnings- og udviklingstraumer hos både børn og voksne i familier med vold. Der kan ligeledes være tale om andre vanskeligheder og strategier, som samlet set betyder, at en genopretning af familiens liv med gode relationer i og uden for familien tager tid, og indsatsen må forventes at være længerevarende. Koordination Fokus på, at der arbejdes i samme retning i de ofte talrige indsatser omkring familien. Det koordinerende arbejde understøttes af kontaktordninger og samarbejdsaftaler mellem de relevante myndigheder, tværfagligt og tværsektorielt, samt løbende afholdelse af netværksmøder. Familien kan i starten af forløbet have brug for praktisk bistand ift sikkerhedsplaner, etablering i bolig og nærmiljø og netværk. Her kan der være tale om en fase, hvor familien skal skabe en sikker og tryg base, der kan danne grundlag for en stabil hverdag med støttende relationer. Dette kan være en forudsætning for, at det egentlige behandlingsarbejde kan igangsættes. Samtaler/Børnemindmapping Udvikler barnets forhold til nære og/eller betydningsfulde personer i barnets netværk. Åbner for forståelse og nærhed imellem familiens medlemmer Hjælper til at befri barnet for internaliserede tanker og selvforståelser i forhold til det at leve i en familie med vold. Giver barnet mulighed for at udvikle positive mestringsstrategier. I mindmapping betyder det, at det livslandskab, som barnet tegner dels udtrykker kontekster og relationer fra barnets levede liv, dels bliver til i en kontekst og en relation til behandleren og de vidner, som tager del i mappingen. 3

5 En grundtanke i narrativ terapi er, at vores liv og identitet organiseres i fortællinger, og at vidnerne til vores fortællinger kan have en værdifuld terapeutisk effekt, f.eks. når vi har voldsomme oplevelser og tillidsbrud bag os. (Jfr. Michael White ( )). Traumatiske hændelser er netop karakteriseret ved at skabe diskontinuitet i vores oplevelse af livet og os selv, det kan være svært at finde mening i det skete, at tro på sin egen værdi for andre og evne til at bane sig vej videre i tilværelsen. Ekstern bevidning er en praksisform, hvor fortælleren, får mulighed for at høre deres egne ord genfortalt af andre personer, som har betydning for dem, på en måde, som lægger op til anerkendelse af fortælleren i stedet for de vurderinger, domme og hypoteser, som ofte sniger sig ind i vores tilbagemeldinger til hinanden. Som bevidner hæfter man sig i stedet ved det, som personen har sagt og udtrykt og relaterer det til sit eget liv en proces, som både kan betyde en forandring i perspektiv for fortæller og bevidner, som styrker relationer og som kan bidrage til at genskabe sammenhæng og mening i opfattelsen af sig selv, andre og af livet. Ikke-sproglige aktiviteter Vi forsøger at videreudvikle den systemisk/narrative ramme på grundlag af Susan Harts neuropsykologiske forskning. Tanken er, at finde en vej til at nå ind omkring de forstyrrelser, som Susan Hart omtaler imellem hjernens tre systemer (frontallap, limbisk og reptil-systemet) forstyrrelser, som kan være følgevirkninger af vold og overgreb. Her supplerer vi det sproglige udtryk med andre udtryksformer i det terapeutiske arbejde. Vi anvender kunstterapeutiske redskaber, som giver mulighed for at bearbejde oplevelser og følelser, der ikke så nemt lader sig indfange af ord. Og vi arbejder med at inddrage kropslige udtryksformer via familieaktiviteter, og afslapningsøvelser via fantasirejser. Der arbejdes med traumeforløsende lege, og med at styrke relationerne i familien med fokus på barnets tilknytning, bl.a. via Theraplay. Theraplay Theraplay giver via lege og aktiviteter barnet kompenserende erfaringer i fysiske samregulerings- og synkroniseringsprocesser gennem omfattende brug af berøring, øjenkontakt, rytme og sprogmelodi I Theraplay skabes en atmosfære af intense mødeøjeblikke, hvor barnet ikke kun bliver set, men også bliver tænkt på, og oplever at have en effekt på en andens sind. 4

6 Theraplay fremmer hjernens udvikling, særligt ift de arousalregulerende og følelsesmæssige områder. Samtidig skabes forandringer i barnets indre arbejdsmodeller. Tilgangen giver forældrene et nyt syn på og nye oplevelser af deres barn og hjælper dem med at samregulere med barnet i dets nærmeste udviklingszone. Theraplay skaber en mulighed for at udvikle dybtliggende følelsesmæssige strukturer i hjernen, reparere dissociationer og ændre usikre tilknytningsmønstre. Herved udvikles og udvides barnets affektive mentaliseringskapacitet ved at integrere de basale hjernestrukturer med præfrontal cortex. Behandlingsskabelon Visitation Familien visiteres til familiehuset via B&U socialrådgivningen på baggrund af en socialfaglig undersøgelse eller en foreløbig handleplan. Familier, hvor vold finder sted eller har fundet sted, indskrives til forløb med min. 12 timer om måneden. Indskrivningsmøde Rammer og primære mål for forløbet afklares med familien og CBU socialrådgiver. Familiesamtale Kontekstafklaring for behandlingsforløbet: I talesætte volden, psykoedukativ tilgang til familien: hvad gør vold ved os, børn og voksne. Kontrakt med familien Møde børnene: vigtigt at børnene føler sig set hurtigt i forløbet (er med) og får en oplevelse af, at behandleren anerkender mor og har et reelt ønske om at hjælpe respektfuldt. Herefter foretages en vurdering af, hvordan behandlingsforløbet for familien skal sammensættes. Vi vælger imellem en vifte af følgende muligheder i samarbejde med og ud fra en vurdering af den enkelte families behov. Behandlingsplanen indskrives i samarbejdsaftalen, og revideres løbende. Familiebehandling Familieaktiviteter, Børnemindmapping, Theraplay, kunsterapi: hvor leg, kreative og kropslige udtryk supplerer det sproglige udtryk. 5

7 Voksensamtaler: praktiske samtaler, narrative samtaler og genogram. Koordinerende arbejde: kontakt til andre relevante myndigheder og fagfolk med henblik på en samlet indsats, hvor alle arbejder i samme retning. Der kan desuden være tale om ledsagefunktioner ift møder, lægebesøg mm. Netværksmøde Her inddrages/aktiveres det private og offentlige netværk omkring børnene med henblik på: Øget forståelse for evt. symptomer via psykoedukation. Hensigtsmæssige måder at møde børn /forældre på i deres daglige liv. Relationsdannelse i det større netværk omkring forældre/børn. Koordineret indsats. Konsultativ bistand Der tilbydes konsultativ bistand til skoler/daginstitutioner og evt. aflastningsfamilier i forhold til at forstå følgevirkninger af vold, samt til afklaring af handlemuligheder i forhold til en mistanke om vold. Statusmøder Status ift. handleplansopfølgning. Udskrivningsmøde/afslutning Der skrives afsluttende status. 6