Udfold dit talent VIA University College Dato: 12. februar 2015 Generel klinisk studieplan Hospitalsenheden Horsens Barselsafsnit Modul 11 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Barselsafsnittet. Kontaktadresse: Jytte Nymark Hospitalsenheden Horsens, Barselsafsnittet Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 7842 6507 jytte.nymark@horsens.rm.dk Beskrivelse af organisatorisk og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Barselsafsnittet er en del af Kvindeafdelingen på Hospitalsenheden Horsens. Kvindeafdelingen består desuden af Fødegangen, gynækologisk afdeling, gynækologisk ambulatoriet, svangreambulatoriet, Ultralyd og Fertilitetsklinikken. Barselsafsnittet varetager observation, pleje og behandling af barselspatienter samt nyfødte børn. Barselsafsnittet er normeret til 14 indlagte patienter, og afsnittet har udelukkende enestuer, hvor der er plads til, at faderen/pårørende kan overnatte på stuen sammen med kvinden og barnet. Plejepersonalet på Barselsafsnittet består af både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt jordemødre. Afsnittet er uddannelsessted får både sygeplejestuderende og jordemoderstuderende. Lægestaben består af både speciallæger og reservelæger. Siden 1998, har afsnittet arbejdet efter de spædbarnsvenlige principper (Ammepolitikken og WHO 10 skridt mod vellykket amning ) og i 2004 fik afsnittet den endelig godkendelse som spædbarnsvenlig afdeling. Vi arbejder stadig ud fra disse principper. Adresse: Hospitalsenheden Horsens 1/15
Barselsafsnit Sundvej 30 8700 Horsens Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Barselsafsnittet samarbejder internt med fødegangen, barselsambulatoriet, obstetriske læger, bioanalytiker, operationsgangen, anæstesien, fysioterapeuter, serviceassistenter og billeddiagnostisk afdeling. Eksternt samarbejder Barselsafsnittet med neonatal afdelingen i Skejby, børneambulatoriet i Horsens, Barselsafdelingen i Skejby, Fødegangen i Skejby og børnelægerne i Skejby. Desuden er der samarbejde med praktiserende læge, sundhedsplejerskerne og socialforvaltningen. Patientkategorier/borgerkategorier Alle førstegangsfødende tilbydes et ophold på 48 timer på barselsafsnittet. Hvis der er komplikationer med mor eller barn, kan de tilbydes et længere ophold. Flergangsfødende udskrives fra fødegangen efter fødslen. Hvis der er komplikationer hos den flergangsfødende eller barnet tilbydes de ophold på barselsafsnittet. Afsnittet modtager patienter fra fødegangen, når de har født eller fra opvågningen, hvis der har været akut sectio. Desuden modtages patienter til indlæggelse til planlagt sectio samt efterfølgende opvågning i Barselsafsnittet. Patienterne kan også blive indlagt akut fra Barselsambulatoriet eller i særlige tilfælde fra praktiserende læge/sundhedsplejen. Ammevejledning er en stor del af vores fokusområde. Afsnittets patientkategorier: Førstegangsfødende med og uden komplikationer hos kvinden og/eller barn Flergangsfødende med komplikationer hos kvinden og/eller barn Eksempler på komplikationer hos kvinden kunne være: Sectio akut/elektiv Ruptur i perineum, som er sutureret. Rupturen kan helt eller delvist medinddrage musculus sphincter ani Blødning post partum Tidligere kompliceret ammeforløb Kompliceret ammeforløb Infektion Vandladningsproblemer post partum Flerfoldsfødsler (oftest tvillinger) Sårbar gravid 2/15
Eksempler på komplikationer hos barn kunne være: Asfyksi under fødslen Læbe-gane-gummespalte Icterus observationer og lysbehandling Forløsning ved hård cup vurdering af smerter Observation for infektion herunder Gruppe b Streptococcer Risiko for hypoglykæmi Præmaturitet Nyfødte med forskellige handicaps Dysmaturitet Ernæringsproblematikker herunder sondeernæring Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Personalet på Barselsafsnittet ønsker at sætte fokus på de overgange i barselsforløbet, som kan have afgørende indflydelse på kvaliteten af behandlingen og plejen. Her tænkes specielt på samarbejde og kommunikation med Fødeafdelingen, operationsafdelingen, opvågningen, lægerne og primærsektoren. Dette har betydning for, at kvinden/familien kan opleve fødslen som et sammenhængende forløb. Det er afsnittets vision, at kvinden/familien opfatter afsnittets indsats som en naturlig del af den samlede indsats i svangre-/barselsomsorgen. Barselsafsnittet har patienter i både korte og lange indlæggelsesforløb, og der vil være mulighed for at observere og indsamle data i forhold til de normale funktioner, samt hvilke tiltag der iværksættes for at udvikle, bevare og styrke disse funktioner. Indsatserne skal ses i forhold til, at det generelt er raske kvinder, der er blevet gravide og som gennemfører en graviditet og fødsel. Observationer og pleje er også rettet mod det nyfødte barn for at understøtte barnets normale funktioner og sætte ind, hvor der er afvigelser fra det normale. Den kliniske uddannelsesperiode i Barselsafsnittet vil være præget af følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Information og vejledning til kvinden/familierne i deres nye rolle som forældre, herunder speciel indsats i forhold til psykiske og socialt belastede familier Observation og pleje af både den ukomplicerede og den komplicerede barselspatient. Det kan være i forhold til blødning, vandladning, amning (ex brystopererede), smerter, infektion og/ eller eksisterende medicinsk sygdom hos kvinden. Ammevejledning ud fra Ammepolitikken og WHO 10 skridt mod vellykket amning Observation og pleje af patient efter sectio. Det kan være i forhold til mobilisering, ernæring, udskillelse, kateter og smerter samt ved eventuel infektion. Observation og pleje af patient med fødselskomplikationer. Det kan eksempelvis være 3/15
læsion, der inddrager mellemkød og endetarmsmuskel (ruptur af musculus sphincter ani), andre bristninger, syninger og store blødninger Information og vejledning til patient om hygiejne i forhold til blødning og syninger Vejledning af forældre om omsorg til det nyfødte barn herunder ernæring og udskillelser samt hygiejne omkring barnet, som er modtagelig for infektioner Observation, pleje og behandling af det nyfødte barn Vejledning til kvinden/familien med anden etnisk baggrund end dansk under hensyntagen til forskelle både i sprog, kultur og sygdomsopfattelse. Pleje af kvinde/familie med traumatisk fødselsforløb Medicinering af kvinde og/eller barn - eksempelvis postoperativ smertebehandling Pleje af kvinde/familie med sociale og/eller psykiske problemer, herunder vurdering af forældreevne Typiske kliniske sygeplejeopgaver Patientperspektiv Generelt er patienterne raske kvinder, der indlægges i forbindelse med deres graviditet og fødsel. Det er oftest kvinder med stor egenomsorgskapacitet. Det er en patientgruppe, der har klare forventninger til opholdet, og som har søgt viden om den forestående fødsel/barselsperiode. Samarbejdet med kvinden/familien har høj prioritet. Det er et vigtigt mål at afklare hendes/deres forventninger og støtte hende/dem med beslutninger på det rette grundlag. I forhold til udførelsen af alle sygeplejeopgaver er det vigtigt at inddrage viden fra kvindens/familiens livshistorie, levevilkår og sociale netværk. I forbindelse med udførelse af kompleks og akut sygepleje er det vigtigt at medtænke og reflektere over kvindens/familiens oplevelse, vilkår og handlinger. Sygeplejeperspektivet Sygeplejen vægter forebyggende og sundhedsfremmende aspekter. Under de kliniske studier på Modul 11 er der fokus på de fire virksomhedsfelter dog med hovedfokus på udførende og formidlende aspekter. At udføre Dataindsamling er baseret på og knyttet til Kvindens helhedssituation. Den professionelle rolle og etik er vigtig i de komplicerede forløb, hvor det psykiske og sociale spiller en stor rolle i forhold til den samlede problemstilling. Observation og handling til den akutte patient er central og sker i samarbejde med andre fagprofessionelle (læger, bioanalytiker m.fl.). 4/15
Systematisk arbejde med tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) Pleje af den præ- og postoperative patient med fokus på fysiologiske behov som mobilisering, smertebehandling, hygiejne, udskillelse og ernæring. Håndtering af intravenøs væske og medicingivning herunder smertebehandling. Udførelse af ordinationer ved den cirkulatorisk påvirkede patient. Evaluering og dokumentation af plejeforløbet. Forholde sig til og handle efter politikker, retningslinjer, instrukser og rammeordinationer, som findes i edok. Samarbejde med de sociale myndigheder for at sikre barnets tarv, hvis patienten har sociale problemer. At formidle Information og vejledning til kvinden/familien ud fra dennes/deres forudsætninger eventuelt med inddragelse af pårørende. Opmærksomhed på betydning af det relationelle og kommunikative i patientkontakten. Dokumentere de indsamlede data i Midt EPJ Overlevering til næste vagt Underretter de sociale myndigheder, hvor familiens ressourcer ikke er tilstrækkelige til at tilgodese barnets behov Kontakt til sundhedsplejersken ved familier med særlige behov Samarbejde med andre fagprofessionelle med udgangspunkt i det forebyggende og sundhedsfremmende aspekt i forhold til kvinden og familie. At organisere og lede Organisere et operationsforløb fra patienten indlægges. Som del af dette give besked til involverede afdelinger og samarbejdspartnere og klargøre patienten med undersøgelse samt forberedelse med hygiejne, medicinering, faste og følge patienten til operation Sikre at relevante instanser er informeret før socialt ressourcesvage familier sendes hjem, samt dokumentation knyttet hertil. At udvikle Anvende og forholde sig til ny viden og eventuelle ændringer af instrukser 5/15
Søge ny viden og være parat til at diskutere denne i forhold til praksis Følge med og ændre i forhold til nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Det kan være ammevejledning, spædbarnsernæring, vitaminer m.m. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb er en patient, som skal have foretaget sectio, hvor der er mulighed for at deltage i indlæggelsessamtalen og modtagelsen/klargøring af patienten, evt. overvære sectio og efterfølgende udføre den postoperative sygepleje med udgangspunkt i principperne for det accelererede patientforløb. Sectio patienten kommer direkte fra operationsafsnittet til Barselsafsnittet, hvor patienten de første timer monitoreres med BT, puls og SAT. Her er der mulighed for at deltage i den første intensive overvågning af patienten og dernæst den generelle postoperative sygepleje. En sectio patient er typisk indlagt 2 døgn. Et typisk patientforløb er en patient der har en fuldstændig ukompliceret fødsel og barselsperiode, hvor der er mulighed for at arbejde med observationer af mor og barn, vejledning i amning, spædbarnspleje, PKU blodprøve, familiedannelse og planlægning af ambulant forløb. Der ses patienter med stort blodtab efter fødsel eller sectio, hvor der er mulighed for at arbejde med observationer i forhold til cirkulation. Der ses patienter med store bristninger efter fødsel, hvor der er mulighed for at arbejde med observationer i forhold til infektion, smertebehandling og mobilisering. Der ses patienter med vandladningsproblemer efter fødsel, hvor der er mulighed for at arbejde med katerisation og vejledning i blæretømning. Der ses patienter, der har problemer med amning af forskellige årsager, hvor der er mulighed for at arbejde med vejledning ud fra de spædbarnsvenlige principper (Ammepolitikken og WHO 10 skridt mod vellykket amning ). Der ses spædbørn, der er indlagt til observation for infektion, hvor der er mulighed for at arbejde med observationer af barnet. Der ses præmature børn, hvor der er mulighed for at arbejde med sondeernæring og mad efter skema. Der ses børn med hypoglykæmi, hvor der er mulighed for at måle blodsukker og vurdere barnet ud fra flow chart. 6/15
Sygeplejemetoder På Modul 11 skal du arbejde med nedenstående metoder: Kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patientens problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres situation Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter f.eks. TOKS, ISBAR og smertevurdering (NRS), vækstkurve til børn, flow chart til risikovurdering af hypoglykæmi hos børn Refleksionsmetoder Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen Modul 11, bilag 2) Anvendelse af eportfolio Fællesrefleksion med jordemoderstuderende Daglig refleksion med daglig vejleder Sygeplejekonference Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Forsknings- og udviklingsmetoder Kvalitetsudvikling herunder relevante retningslinjer - Den Danske Kvalitets Model - hjemmeside er www.ikas.dk Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet/området Anvende og udvikle metoder til patientsikkerhed herunder indberetning af UTH (utilsigtede hændelser) Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder 7/15
Den studerende skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som den studerende er involveret i. Derudover skal den studerende orientere sig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet og i Barselsafsnittet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På barselsafsnittet Horsens er den kliniske undervisning organiseret således, at der i afsnittet er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har afsnittet daglige vejledere, som er med til at varetage den daglige praksisnære vejledning af den studerende i patientsituationer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder. Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i den studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder sammen med den studerende vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet. eportfolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til patientsituationerne Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Der tilbydes fællesrefleksion med jordemoderstuderende Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til uge samtalen 8/15
. Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af samtaler. Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. Den studerende betragtes som en del af afsnittet og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis og understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Der er mulighed for studiebesøg på fødegangen, svangreambulatoriet incl. ultralyd, fertilitetsklinikken eller sundhedsplejen. Hertil bruges studiedage. Der er mulighed for aktiviteter sammen med afsnittets udviklingssygeplejerske, specialeansvarlige sygeplejerske, patientsikkert sygehus nøglepersoner eller hygiejne nøgleperson. Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen Modul 11 og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan. Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Barselsafsnittet forventer: At din tilstedeværelse i afsnittet i gennemsnit er 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet - under forudsætning af, at der er lærings- og vejledningsmuligheder At du i relation til planlægningssamtalen forbereder et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. 9/15
At du ajourfører sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem hele perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet At du er forberedt, deltager aktivt og dokumenterer samtaler mellem dig og din vejleder At du bevæger dig mod større grad af selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver i løbet af den kliniske undervisning At du er forberedt og deltager aktivt i egen og medstuderendes fastlagte og planlagte studieaktiviteter samt til fællesrefleksion med andre studerende i afsnittet At du er opsøgende i forhold til afsnittets læringsmuligheder At du kan modtage fremadrettet vejledning At du siger fra hvis en opgave falder udenfor din kompetence At du til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet At du er ansvarlig i forhold til din egen læring og kompetencer samt i forhold til samarbejdspartnere og patienter. Kliniske vejleders sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder på Barselsafsnittet hedder Jytte Nymark. Hun er uddannet klinisk vejleder og har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Jytte Nymark har desuden lang klinisk erfaring inden for det obstetriske speciale samt i undervisning af studerende og personale. I afsnittet er der foruden den kliniske vejleder en sygeplejerske der har gennemgået uddannelsen til klinisk vejleder samt flere der har gennemgået kursus for vejledere. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og udvikling. Jytte Nymark kan kontaktes på jytte.nymark@horsens.rm.dk Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Den studerende opgiver selvvalgt pensum på 90 150 sider. Pensum dokumenteres løbende i eportfolien dog senest 1 uge før intern klinisk prøve Pensum skal indeholde teori fra praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden. 10/15
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at blive indstillet til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at du som studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Deltager i den kliniske undervisning, der er planlagt. I samarbejde med den kliniske vejleder udarbejder individuel klinisk studieplan, følger op på og ajourfører denne. I den individuelle kliniske studieplan dokumenteres studier af sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver og kliniske metoder. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Er forberedt og deltager aktivt i fællesrefleksion med andre studerende. Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen). Studieaktiviteten understøtter projektet klinisk undervisning med fokus på sammenhængende patientforløb. Har afviklet planlagt studieaktivitet i form af seminar, hvor den studerende i forbindelse med projektet, deltager i en fokusuge. I fokusugen skal den studerende følge patienters pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer. Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Det selvvalgte pensum skal findes, anvendes og formidles løbende i hele perioden. Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio, herunder være forberedt skriftligt til forventningssamtalen, som finder sted i løbet af de første 14 dage samt dokumentere de løbende samtaler med klinisk vejleder. Ved afslutning af perioden medbringer en kopi og gennemgår evalueringsskema sammen med din kliniske vejleder. Se i øvrigt bekendtgørelses bestemmelser vedrørende studieaktivitet og tilstedeværelse Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Intern klinisk prøve afholdes i henhold til gældende kriterier. Litteratur 11/15
Sendes til den studerende sammen med velkomstbrev Udarbejdet af: klinisk vejleder Jytte Nymark, april 2015 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Trine Nordlund Nielsen mail: trine.nielsen@horsens.rm.dk tlf: 78425227 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Horsens af Klinisk koordinator Gitte Rohde, maj 2015 12/15
13/15
14/15
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal dokumentere i den individuelle kliniske studieplan. Patientforløb og ernæringsopgave skal være godkendt inden eksamen. Det er en forudsætning for at kunne indstille den studerende til den kliniske prøve, at denne har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet: Deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig Deltager i og er forberedt ved forventningssamtalen, som finder sted indenfor de første 5 arbejdsdage, ved midtvejssamtalen samt ved den afsluttende evalueringssamtale. Du skal sende modulets evalueringsskema til skolen. Udarbejde og ajourføre den individuelle kliniske studieplan Udarbejde patientforløb, der skal være godkendt inden eksamen Deltager og er aktiv i fælles refleksionen Dokumenterer den selvvalgte del af pensum Bedømmelse: Med henblik på at få godskrevet kliniske ECTS-point, skal den studerende ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern prøve. I prøven vurderes handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt at den studerende kan begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. 15/15