Indhold A... 2 B... 2 D... 2 E... 3 F... 4 I... 4 K... 5 L... 5 M... 6 N... 6 P... 6 S... 7 V... 8
A Agrippinsk skepticisme og her især Agrippinas fem modi beskriver dialektisk ageren i Sextus skole. Agrippa (ca. 1. 2. årh.e.kr.), er kun kendt fordi Sextus Empiricus (ca. 160-210 e.kr) henviser til ham. Sextus Empiricus var en af de mest fremtrædende figurer indenfor den pyrrhonianske skepticisme - den skepticistiske skole, Agrippina også tilhørte: Agrippinas hovedproblemstilling, er at vi hyppigt står overfor uoverensstemmelser over samme emne; dog har vi intet rimeligt grundlag for at foretrække det ene synspunkt frem for det andet. Agrippinas fem modi hører til den antikke skepticismes mest berømte argumenter. Analytisk filosofi er en samlebetegnelse for den orientering mod sproget, som kendetegner den angelsaksiske filosofi i begyndelsen af 1900-tallet. De analytiske filosoffer undersøger det sprog, filosofferne udtrykker sig i, for ad den vej at klargøre problemstillinger. Hovedrepræsentanter for retningen er Russell, Wittgenstein og Ayer. Antik skepticisme: Det er intet særsyn, at oldgræske filosofier indeholder skeptiske elementer. Men selve begrebet antik skepticisme, relaterer dog enten til medlemmer af Platons Akademi i sin skeptiske periode (ca. 273 1. årh. f.kr.) eller til miljøet omkring den græske filosof Pyrrho af Elis (ca. 365 270 f.kr.). Derfor taler man også om enten akademisk eller phyrronisk skepticimse. B Bayesianisme: Grundtanken: I stedet for at være et alt-eller-intet-fænomen, opstår vished gradvist. Disse grader af vished kan formaliseres indenfor sandsynlighedsteoriens aksiomer. I videnskabsfilosofien muliggør denne opfattelse af evidens en strukturering af praktisk videnskab. Opkaldt efter den engelske statistiker, filosof og præst Thomas Bayes (c. 1701 1761). Filosofisk begrebsanalyse: en undersøgelse og udredning af begrebers mening. I visse dele af den moderne filosofi betragtes analyse af videnskabens og dagliglivets begreber som filosofiens vigtigste og måske eneste legitime opgave! Eksempler på begrebsanalytiske spørgsmål: Hvad er det gode? Hvad er retfærdighed? Hvad er sandhed? Hvad er viden? Hvad er bevidsthed? D René Descartes (1596-1650) / kartesiansk skepticisme. Filosofiens moderne æra begynder med RD. Hans afgørende skridt, var at give filosofien en udbredt epistemologisk vending. Des-
cartes målsætning er at konstruere et nyt verdenssyn og vores viden om verden fra bunden af. Som grundlag for denne nye konstruktion, accepterer han udelukkende ting som ikke kan betvivles. Han anvender skeptiske argumenter til at frafiltrere alle tvivlsomme standpunkter: Kun de standpunkter der kan modstå den mest skeptiske efterprøvning, skal bestå. Igennem denne betvivlesens metode, opnår skeptiske problemstillinger en central betydning. Tre trin i Kartesiansk skeptikeres argumentation (underbestemthed): 1. Benægter at vores formodninger er baseret på direkte sanseerfaring af omverdenen. Vi slutter os til formodninger om omverdenen på basis af vores sanseerfaring (evidens) dvs. den ydre erfaring er kun anledning og årsag til erfaringen. 2. Benægter at der er en logisk (deduktiv) forbindelse mellem erfaringsevidens og omverdenens karakter. (Bevidstheden som en lukket beholder, hvor alt kunne være intakt selv hvis verden var radikalt anderledes) 3. Benægter at vi kan begrunde vores tillid til erfaringen induktivt. Konklusion: Ud fra alt hvad vi har tilgængeligt gennem sanseerfaringen, har vi ligeså god grund til at tro at vi er i det skeptiske scenario som at tro at vi er i den virkelighed vi normalt tror vi er i. Med andre ord: Vores erfaringsevidens underbestemmer radikalt hvad vi har rationel grund til at tro om verden hinsides den sanselige fremtrædelse. Domslogik: logisk undersøgelse af domme, som er opbygget udelukkende ved hjælp af udsagnslogiske konnektiver som 'og', 'eller', 'ikke' og 'hvis...så' Eksempel (Wittgenstein): Anne Dorte elsker sin mor, og Anne Dorte elsker sin far. Denne sætning består af to elementarsætninger med individuelle sandhedsværdier: Anne Dorte elsker sin mor. Anne Dorte elsker sin far. De to sætninger er sat sammen med et domslogisk konnektiv (og, eller, ikke), så de i dette tilfælde danner en konjunktion. Sandhedsfunktionens sandhedsværdi bliver derved kun sand, hvis Anne Dorte både elsker sin mor og sin far. E Epistemologi (Erkendelsesteori) Den filosofiske gren, der er optaget af menneskelig viden. E står for en række forskellige, divergerende opfattelser af den menneskelige erkendelse og dennes grundlag og gyldighed. E dermed det område af filosofien, som er optaget af viden, evidens og rationalitet.
F Falsifikationistisk videnskabsfilosofi: Kernen i det videnskabelige arbejde er bestræbelserne for at afdække og fjerne fejl i vore teorier. Det sker ved hjælp af den hypotetisk-deduktive metode (>Popper). Før Popper var det normalt at antage at akkumuleret erfaring fører til videnskabelige hypoteser. For Popper derimod går de frit formodede hypoteser forud, og bliver testet af erfaring. Kun de hypoteser, der består denne efterprøvning, repræsenterer videnskabelig viden: Vores erfaring afslører dermed vores misforståelser og gennem erfaringen lærer vi at rette dem. Kun hypoteser som kan falsificeres af erfaringen, er videnskabelige. Filosofi: Et forsøg på at spørge og besvare en række meget basale spørgsmål om universet, verden og menneskets plads heri. filosofi begynder, hvor forestillinger om universets oprindelse og væsen bliver afkoblet fra myter og religion, og bliver håndteret som teorier der kan argumenteres for. Gottlob Frege (1848 1925) var en tysk matematiker, logiker og filosof, som virkede ved universitetet i Jena. Frege genopfandt grundlæggende logikken, ved at konstruere det første kalkulérbare formelle system, dvs. den kvantificérbare logik. Dermed var Frege afgørende for tilblivelsen af moderne logik og analytisk filosofi. Freges logik var revolutionerede, og betegner skellet mellem moderne logik og den ældre, aristoteliske tradition. Fundamentalisme: En position indenfor den epistemiske begrundelse: Et syn på begrundelsens eller videns struktur: Al viden og begrundet/berettiget tro, hviler i sidste ende på et fundament af viden som ikke beror på følgeslutninger dvs. et a priori grundlag for viden, uafhængig af erfaring. G Gettier-Problemet (videnskabsteori): Den amerikanske filosof Edmund Gettier (1963): Der findes mulige situationer hvor man kan have en opfattelse som er både sand og vel underbygget af evidens, men som dog alligevel ikke kan betegnes som viden, fordi den ikke lever op til de vedtagne betingelser for viden. Denne opdagelse stiller nye store udfordringer til definitionen af hvad det vil side at have viden om sandhed eller fakta. Det stiller samtidigt spørgsmålet om det i det hele taget er muligt, knivskarpt at definere hvad det vil sige at vide. I Induktion: Følgeslutninger, hvor bestemte cases bliver anvendt som argument for en generalisering hinsides disse cases - modsat deduktion. Hume har problematiseret induktionen som metode ved hjælp af sit berømte eksempel med de hvide svaner: Uanset hvor mange hvide svaner man har observeret, vil man aldrig kunne udlede, inducere, at alle svaner er hvide (hvad de jo heller ikke er) Inkommensurabilitetsproblemet: Inkommensurabilitet betyder usammenlignelig eller uforenelig noget, der ikke er sammenligneligt eller målbart efter en fælles standard. Begrebet er
et udtryk fra matematikken, hvor det dækker over, at man ikke altid kan udregne et præcist resultat. Fx skal en cirkels areal udregnes ved hjælp af det irrationelle tal pi, der kun kan tilnærmes. Paradigmer er ifølge Kuhn inkommensurable, og han anvender inkommensurabilitetsbegrebet for at argumentere for sin paradigme-teori om videnskabelige revolutioner. K Kohærens-teorien: En position indenfor den epistemiske begrundelse: En antagelse eller en mængde antagelser er kun begrundet, når antagelsen hænger sammen med et sæt af antagelser, og dette sæt udgør et sammenhængende system. Konfirmation: Et understøttende forhold mellem en observation og en hypotese eller en teori. Begrebet anvendes således når observerbare fænomener er i teorier og hypotesers favør (NB: En konfirmation er ikke noget bevis). Thomas Kuhn og de videnskabelige revolutioner : Thomas Samuel Kuhn (1922 1996): Amerikansk videnskabshistoriker. Måske det 20. århundredes mest indflydelsesfulde videnskabsfilosof. Hans bog The Structure of Scientific Revolutions fra 1962, er et af de mest citerede akademiske bøger nogensinde. Heri fremsætter Kuhn sin teori om paradigmeskift eller videnskabelige revolutioner : Kuhn skelner mellem normalvidenskab, dvs. de perioder, hvor en videnskab udvikler sig inden for det samme grundmønster (paradigme), og de perioder, hvor der sker en videnskabelig revolution ved at man bevæger sig fra et grundmønster til et andet (paradigmeskift). Ifølge Kuhn er et paradigmeskift ikke kun kendetegnet ved, at man anlægger en ny synsvinkel på etablerede kendsgerninger, men at man etablerer nye kendsgerninger og for så vidt befinder sig i en anden virkelighed end før paradigmeskiftet. I den forstand er Kuhn anti-realist og står i et modsætningsforhold til Popper. Paradigmer er ifølge Kuhn inkommensurable, og han anvender inkommensurabilitetsbegrebet for at argumentere for sin paradigme-teori. Kuhns bidrag til filosofien markerer ikke kun et brud ift. en række positivistiske doktriner, men indledte også en ny videnskabsfilosofisk stil, som tilnærmede videnskabsfilosofien videnskabshistorien. L Logik, (af gr. logike, af logikos 'angående talen, fornuften', afledt af logos), den filosofiske lære om de grundlæggende principper og regler for korrekte slutninger. om argumenter er logisk konsistente i forhold til de regler, argumentet hviler på. Logik er: - Den rationelle tænknings videnskab og - teorien om rationelt overbevisende argumenter.
Logik bygger på en forestilling om, at det er muligt at opnå sikker erkendelse, hvis blot man tænker og argumenterer rigtigt. Logik er således læren om og reglerne for den korrekte og konsekvente tænkning og argumentation. Logisk positivisme: En videnskabelig orienteret empirisme, som opstod på baggrund af nye landvindinger indenfor logik, sprogfilososfi og matematisk filosofi. Opstod i mellemkrigstidens Wien (Wienerkredsen). Bevægelsens pionerer mente, at al filosofi skulle tage sit udgangspunkt i den kølige analyse af påstande drevet af aversionen til normativ etik, og endda med sigtet at udslette al metafysik. Rudolf Carnap (1891 1970) var en tysk filosof, som kom til at spille en ledende rolle for Wienerkredsen, som den logiske positivisme udsprang fra: Et af den logiske positivisme centrale kendetegn, er skelnen mellem observerbare og teoretiske påstande. Indenfor den logiske positivisme forstås videnskab som et sæt af sætninger, og det er det filosofiens opgave at beskrive de rent logiske relationer mellem disse sætninger (deduktive relationer), samt forholdet mellem disse sætninger og evidens (induktiv logik). M Metafysik er den tænkning, der handler om de grundlæggende og nødvendige træk ved virkeligheden, det, uden hvilket virkeligheden ikke kan gøres begribelig. M er således den gren af filosofien, der beskæftiger sig med de "store" spørgsmål om verdens begrundelse, væsen og mest almene træk, dvs. det der ligger bag ved (og begrunder) den konkrete, fysiske verden dvs. generelle spørgsmål om virkelighedens natur. N Naturalisme: Naturen er det eneste virkelige grundlag for erkendelse. Alt overnaturligt afvises, og naturen eller universet er således ikke styret af guddommelige eller andre overnaturlige kræfter. Naturalismen dominerede især tænkningen i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor navnlig Darwins teorier var medvirkende til, at også mennesket blev opfattet naturalistisk, dvs. som et højtudviklet dyr. P Karl Raimund Popper (1902-1994). Østrigsk-engelsk filosof. Popper er især kendt for sin såkaldt falsifikationistiske videnskabsfilosofi: Kernen i det videnskabelige arbejde er bestræbelserne for at afdække og fjerne fejl i vore teorier. Det sker ved hjælp af den hypotetiskdeduktive metode. - Poppers udgangspunkt: al menneskelig erkendelse er fejlbarlig. - Grundholdning: Kritisk rationalisme.
Prædikation: Et sprogfilosofisk fagudtryk, som betegner en sproglig handling som tillægger en genstand egenskaber. Prædikationen er dermed den grundlæggende sætningsdannende funktion, som er forbindelsen mellem et subjekt og et prædikat, hvor prædikatet udsiger noget om subjektet. I primære prædikationer udgøres prædikatet af et finit verbal eller af et verbal plus prædikativ. I sætningerne Anne løber rundt i haven. Anne vælter lampen. Døren er rød, består prædikationerne af subjekterne Anne og døren og hhv. prædikaterne løber, vælter og er rød. Prædikatslogik: funktionslogik, relationslogik, den del af moderne logik, som vedrører udsagn, der indeholder kvantorer og prædikater (som er symboler for egenskaber). S Semantik: læren om sproglig betydning. Et væsentligt spørgsmål i filosofisk semantik har været, hvad der er sprogets mindste selvstændige, meningsbærende enhed. Siden 1940'erne har mange filosoffer været tilhængere af semantisk holisme: De betragter mening som en egenskab ved en større sproghelhed, et sprogspil eller et helt sprog. Generelt set kan man skelne mellem tre hovedretninger inden for den filosofiske semantik: 1. En formel, hvor ordenes mening tages for givet, og hvor der fokuseres på relationerne mellem forskellige typer af sproglige udtryk; 2. en mere erkendelsesteoretisk, som fokuserer på "meningsdannelsen", dvs. sammenhængen mellem mening og menneskelig erfaring; og endelig 3. en praktisk, der ser mening som noget, der afhænger af de konkrete omstændigheder for sprogbrugen. Det sidste synspunkt fører ofte til en afvisning af, at man kan udarbejde en systematisk filosofisk semantik. Skepticisme: det ikke er muligt for mennesket at nå frem til sikker viden eller absolut sandhed via sansning eller tænkning. Derfor må man vælge mellem det mere og mindre sandsynlige og undlade at fælde kategoriske domme. Skepticismen udfordrer således selve rationalismen med sofistikerede argumenter. I sin nutidige form, er skepticismen kraftigt påvirket af den britiske filosof David Hume (1711 1776), som opdagede mange svagheder i den menneskelige erkendelses natur hvilket gjorde ham skeptisk ift. menneskets evne til at forsvare egne handlinger og standpunkter. Men skepticismens rødder ligger i den græske oldtid her i sær hos Phyrro af Elis og Agrippa. T Testningsholisme (videnskabsteori): W.V.O. Quine (1908 2000): Al viden er på ethvert givent tidspunkt, altid forbundet i et netværk. Viden i dette netværk berører kun perifert vores umiddelbare sanseerfaringer. En konsekvens af dette, er at al og enhver viden bliver kun testet ift. erfaring forstået holistisk som en helhed: helheden af al empirisk data, er al videnskab.
Der er således kun én måde en opfattelse kan testes på: At finde ud af om opfattelsen falder godt ind i nettet af forbundne opfattelser, som stemmer godt overens med vores generelle erfaring. Dette åbner op for muligheden for at al viden i dette netværk revideres på baggrund af nye og andre sanseerfaringer eller empirisk evidens. Derfor findes der ingen uanfægtelig analytisk viden i traditionel forstand. V Videnskabsfilosofi: de principielle og filosofiske overvejelser om, hvad videnskab er, og hvilke metoder forskellige videnskaber anvender. VF handler således om hvordan man kan vurdere og diskutere videnskaben og dens metoder og resultater. Videnskabsteori er en filosofisk disciplin, der studerer videnskabernes metoder, sandhedskriterier og forudsætninger. Dvs. at VT er et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne selv som sin genstand: "forskning om forskning". Typiske områder for videnskabsteori: hvad vil det sige, at vi har fundet viden? hvornår ved vi, at en teori er rigtig eller forkert? Hvornår kan en teori siges at være bevist? Disciplinen opstod i beg. af 1900-tallet, især i form af logisk positivisme, som tog den teoretiske fysik som model for al videnskab (>Popper).