RESPEKT OG ANERKENDELSE



Relaterede dokumenter
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Pensum i Politisk teori, forår 2018

Pensum i Politisk teori, forår 2019

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

Kulturen på Åse Marie

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

Undervisningsbeskrivelse

Gruppeopgave kvalitative metoder

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl Kristian G.

AUTORITET OG SKOLELEDELSE TESE * TESE *

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Det Moderne Danmark. E

Undervisningsbeskrivelse

Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2.

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

Døden kræver en teambeslutning! - etiske udfordringer i en behandlingsdomineret kultur

Etik og ledelsesfilosofi

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Undervisningsbeskrivelse

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

Fra årsplan til emneudtrækning

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion.

Den tillidsskabende samtale.

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO

Den fri Hestehaveskole

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Undervisningsbeskrivelse

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

IDENTITET Arbejdsspørgsmål og kildesamling

Politisk Teori 2 Forår Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

SOCIALISERING. SOCIALISERING Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

At få fortællinger til at arbejde med børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

14 U l r i c h B e c k

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Studieoplæg til "Teser om pædagogik og kristendom"

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Undervisningsbeskrivelse

Beskrivelse af forløb:

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Filosofi med børn -og Kierkegaard

MEDBOGERSKAB. MEDBORGERSKAB Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i Katrine Jørgensen

Undervisningsbeskrivelse

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Hvem sagde variabelkontrol?

Psykologi B Samlet undervisningsbeskrivelse August maj 2011

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16, tekstrække.

Lokale fødevarer fødevarefilosofisk indslag om sammenhæng, mening, identitet og tilhørsforhold

En introduktion til Mikail Bakhtin

Om gruppe coaching og bagvedliggende forståelser

Transkript:

RESPEKT OG ANERKENDELSE AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk

AFSNIT A: ARBEJDSSPØRGSMÅL 01 Ordet respekt behøver ikke forbindes med ord som ærbødighed og lydighed. Hvad forbindes begrebet med her i filmen? Hvad handler respekt egentligt om efter din mening? Er der enighed i brugen af begrebet blandt de mennesker, du samarbejder med? 02 I filmen introduceres en forskel i brugen af respektbegrebet og anerkendelsesbegrebet. Hvorfor denne forskel? Hvad betyder det for integrationsarbejdet? 03 I filmen forklares det, at respekt er noget, alle forventer, men at denne forventning ikke kan imødekommes ligeligt. Hvordan forholder det sig? Hvad betyder det for integrationsarbejdet? 04 På en tavle i filmen ses ligningen anerkendelse = ros. Forklar, hvorfor denne ligning ikke stemmer. 05 I alle 7 film fokuseres der meget på relation og sammenhæng. Hvordan kommer det til udtryk i netop denne film. Hvad ville du selv have fokuseret mest på, inden du havde set filmen? 06 Hvorfor og hvordan kan socialpsykologisk, historisk og politisk viden inddrages i integrationsarbejdet? 07 Hvordan opbygges selvværd? Hvad betyder det for integrationsarbejdet? 08 Den gensidige anerkendelse, som i filmen kaldes respekt, har specifikke livsbetingelser i forskellige typer samfund. Hvordan forholder det sig i nutidens danske samfund i forhold til tidligere tiders Danmark og andre samfund, du måtte kende til? 09 I filmen udtaler en ung mand, som er født i Afghanistan, at han og hans venner har søgt alt slags arbejde, men er blevet afvist. Diskutér hans oplevelse. Forhold dig kritisk til hans udsagn. Drøft konsekvenserne af dine overvejelser over integrationsarbejdet. 10 I filmen gives der udtryk for forventninger til arbejdssøgning, arbejde og ledelse, som ikke behøver at stemme overens med dine egne erfaringer med og forventninger til dit arbejde og din organisation. Drøft de eventuelle forskelle. Find forklaringsmodeller til disse og overvej nogle konsekvenser for integrationsarbejdet. 11 Hvorfor kan man sige, at de nyligt tilkomne er endnu mere afhængige af anerkendelse? 12 Diskutér flg. udsagn: At former for respekt ikke er objektive, men relative, ses tydeligt ved, at enkelte unge, som har oplevet en vis form for respekt og anerkendelse, alligevel bliver kriminelle og respektløse over for (en del) andre. Hvad er konsekvenserne for integrationsarbejdet? 13 Socialrådgiver Dina Hvass taler i filmen om at turde lidt mere. Hvad mener hun med det? Hvorfor understreger hun i denne forbindelse, at hun ikke er en privat ven? 14 Dorthe Tostenæs, souschef for børnehaven Mågebo, taler om vigtigheden af at beskæftige sig med ting, som ikke nødvendigvis hører til i en daginstitution. Forhold dig til emnet. Uddyb dine argumenter. De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 2

15 Hvordan kan man delagtiggøre borgerne i institutioner? Skal man vise særlige hensyn til indvandrere i denne sammenhæng? 16 Hvorfor og hvordan skal undren kunne komme til udtryk? 17 Hvordan forbinder du tillid og mistillid med anerkendelse og respekt? 18 Hvordan kan der i forbindelse med integrationsarbejdet skabes rum for dialog? Ser du muligheder for at påvirke andre instanser og faktorer af betydning for integration. 19 Diskutér flg. udsagn og drøft dets eventuelle konsekvenser for integrationsarbejdet: Ved opkomsten af det moderne samfund reorganiseres de sociale anerkendelsesformer i forhold til andre typer af rolleforventninger. Det er ikke længere som fader, herremand, træl eller skomager, man får defineret sine rettigheder, men som menneske. 20 Filosoffen Axel Honneth forklarer, at muligheden for et uforstyrret selvforhold er betinget af tre former for anerkendelse: kærlighed, ret og respekt. Til de tre former for anerkendelse svarer ifølge Honneth tre typer af foragt eller ringeagtserfaring, som han kalder det (Mißachtung). Hvad siger det dig? Hvordan kan denne teori omsættes i integrationsarbejdet? AFSNIT B: CITATER TIL DISKUSSION 21 Pligten til at respektere min næste er indeholdt i den grundsætning ikke at reducere et andet menneske til middel for mine mål. Die Pflicht der Achtung meines Nächsten ist in der Maxime enthalten, keinen anderen Menschen bloss als Mittel zu meinen Zwecken abzuwürdigen. Immanuel Kant. 1798: Die Metaphysik der Sitten, Tugendlehre. 25. 22 Vi lovpriser folk i forhold til den agtelse, de viser os. Nous louons les gens à proportion de l estime qu ils ont pour nous. Charles de Montesquieu. 1755: Cahiers 23 For hvad handler vold om i grunden? Om fornægtelse af den andens grænser. Vold er udtryk for en manglende respekt for den anden i sin egenskab af netop at være en anden. Den er udtryk for et grundlæggende misforhold i en relation mellem mennesker, for den, som udsættes for vold, kan ikke blive fri for indtrængen. Det er fornægtelsen af den anden som anden, som er voldens væsen. Man tager magten over den anden og knuser dermed den andens frihed, man fornægter dens subjektivitet. ( ) For at kunne opnå selvrespekt skal man kunne respektere den anden, netop fordi den anden er anderledes og vil noget andet. Dominique Bouchet. Tidsskrift for Socialpædagogik. Nr. 5, 2000, s. 13 og 16. 24 Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Knud Ejler Løgstrup. Den etiske fordring. København: Gyldendal. 1991 (1956), s. 25 De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 3

25 For det første må vi bestemme karakteren af den anerkendelse, der sikrer alle retssamfundets medlemmer en lige høj grad af individuel autonomi. Allerede den unge Hegel ville kunne belære os om, at en sådan universel respekt ikke kan opfattes som en følelsesbaseret indstilling, men må ses som resultatet af en ren kognitiv forståelse, der tilmed sætter interne grænser for de følelsesmæssige impulser. Problemet her er at forklare den form for respekt, der på den ene side skal have løsrevet sig fra sympati og hengivenhed, men som på den anden side må kunne styre den individuelle adfærd. Det andet spørgsmål er, hvad det vil sige, at subjekterne under de moderne retsforholds betingelser gensidigt anerkender hinanden med hensyn til deres moralske tilregnelighed. ( )Hvis det er korrekt, at de individuelle rettigheder ved overgangen til det moderne løsriver sig fra de konkrete rolleforventninger, fordi de fra nu af principielt må gælde for alle mennesker som frie væsener, så har vi allerede indirekte angivet den retlige anerkendelses nye karakter. Axel Honneth. Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. På dansk ved Arne Jørgensen. København: Hans Reitzels Forlag 2006 (1992), s. 149-150. 26 Den, som gør sig til et orm, kan ikke klage over at blive trådt på. Immanuel Kant 27 Ikke ynke, ikke håne, ikke hade, men forstå. Baruch Spinoza. (1632-1677) 28 Ligestilling af et barn kræver også anerkendelse af barnet som det unikke individ, det er. Dette indebærer anerkendelse af det enkelte barns ressourcer og behov; anerkendelse af barnets unikke livshistorie, anerkendelse af barnets familierelationer og anerkendelse af barnet som medlem af sin specifikke familie. Arbejdet for ligestilling af anbragte børn og unge indebærer således et uløseligt dilemma mellem hensynet til ligebehandling af børn og hensynet til anerkendelse af den enkelte som specifikt individ. Marianne Skytte. Minoritetsfamilier og socialt arbejde. 3. reviderede udgave. København: Hans Reitzels Forlag. 2007, s. 223-224. 29 Høflighed er ingen dyd, og den kan ikke erstatte nogen dyd. Hvorfor så påstå, at det er den første dyd og måske kilden til alle de andre? ( ) Det nyfødte barn har ingen moral og kan ikke have det. Lige så lidt som spædbarnet og det lille barn indtil ret sent. Til gengæld opdager barnet meget tidligt, hvad et forbud er. ( ) Barnet lærer hurtigt at skelne mellem det onde (det man ikke må) og det der gør ondt (det der er farligt). Forbrydelsen, udspringer af den særligt menneskelige ondskab, Det Onde, der ikke gør ondt (i hvert fald ikke på sin ophavsmand), og som ingen umiddelbar, iboende fare rummer. ( ) Ifølge Kant kan man ikke af den måde, der handles på, udlede, hvordan man bør handle. Men det er børn alligevel nødt til de første år af deres liv; det er deres eneste mulighed for at blive menneskelige. ( ) Skik og brug kommer før værdi, lydighed kommer før respekt, efterligning kommer før pligt. Hvorfor høflighed ( sådan gør man ikke ) altså kommer før moral ( sådan bør man ikke gøre ). André Comte-Sponville. En lille bog om store dyder. Oversat at Jesper Tang. København: Samleren. 1995, s. 15-16. 30 Vi har set, at det at være sig selv har en intim forbundethed med jeg-du forholdet. En lignende intim forbindelse kan konstateres mellem det at have og bevare en identitet, en jeg-identitet og på den anden side at have interpersonale forhold. Det at forblive den samme, bevare sin identitet gennem den bestandigt vekslende situation, gennem de bestandigt vekslende roller kræver en bestandig genoprettelse og kontinuerlig forandring af ens identitet. I dette bestandige arbejde, som jo består i en bestandig given mening og gyldighed til det, man kommer ud for, en bestandig fortolkning af begivenhederne, som er en forvandling af det private til noget gyldigt, noget personligt, har man behov for anerkendelse af andre. ( ) Man stiller en slags krav til hinanden, men det er ikke krav om andres underkastelse, men normative krav, det er et forsøg på at få bekræftet gyldigheden at det, man er og gør. ( ) en accept er altid noget frivilligt. Mogens Pahuus. Den enkelte og de andre. Om at være sig selv uden at være sig selv nok. København. Gyldendal 1993, s. 87-88. De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 4

31 Man er ingens næste, man gør en anden til sin næste ved gennem handling at gøre sig til hans næste. Simone de Beauvoir. Pyrrhus et Cinéas. Paris: Gallimard. 1944. (Oversat af DB fra fransk original) 32 Al-li ma i aaz rouhou ma i aazouh ennass. Man kan ikke være agtet af andre, hvis man ikke agter sig selv. Arabisk ordsprog. 33 Jeg ønsker ikke en mur opført omkring mit hus og mine vinduer dækket til. Jeg ønsker, at alle verdens kulturer skal blæse igennem mit hus så frit som muligt. Men jeg nægter at lade mig blæse om kuld af nogen. Mahatma Gandhi. Citeret fra Cuéllar, Javier Pérez de (Ed.): Global etik. Kulturens Brundtland rapport. Rapport for verdens kommissionen for kultur og udvikliing. København: Mellemfolkeligt Samvirke. 1998, s. 78. AFSNIT C: UDVALGTE REFERENCER En længere bibliografi findes på Dominique Bouchets hjemmeside. Appadurai, Arjun. 2004. The capacity to aspire : Culture and the terms of recognition. Pp. 59-84 in Culture and public action, edited by Vijayendra Rao and Michael Walton. Stanford, California: Stanford Social Sciences, Stanford University Press. Audard, Catherine (Ed.). 2002. Le respect. De l estime à la déférence : une question de limite. Paris: Autrement. Bouchet, Dominique. 2000. Er Narcissus foran sit grænseløse spejl blevet pervers og paranoid. Om nødvendigheden af at få sat grænser for at kunne finde sig selv og møde de andre. Om forholdet mellem vold og identitet i det demokratiske samfund. Tidsskrift for Socialpædagogik. Nr. 5: 11-19. Canto-Sperber, Monique (Ed.). 1996. Dictionnaire d éthique et de philosophie morale. Paris: Presses Universitaires de France. Comte-Sponville, André. 1995. En lille bog om store dyder. Oversat af Jesper Tang. København: Samleren. Fraser, Nancy and Axel Honneth. 2003. Redistribution or recognition? A political-philosophical exchange. Translated from German. London and New York: Verso. Gutmann, Amy (Ed.). 1994. Multiculturalism. Examining the politics of recognition. Princeton, New Jersey, USA: Princeton University Press. Habermas, Jürgen. 1994. Struggles for recognition in the democratic constitutional state. Pp. 107-148 in Multiculturalism and the politcs of recognition, edited by Amy Gutmann. Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Hill, Thomas E. 1991. Autonomy and self-respect. Cambridge & New York: Cambridge University Press. Honneth, Axel. 2003. Behovet for anerkendelse. En tekstsamling. København: Hans Reitzels Forlag. Honneth, Axel. 2006 (1992). Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. På dansk ved Arne Jørgensen. København: Hans Reitzels Forlag. Laufer, Romain, and M. Orillard (Eds.). 2000. La confiance en question. Paris: L Harmattan. Lasch, Christopher. 1995. Communitarianism or populism? The ethic of compassion and the ethic of respect. Pp. 92-114 in The revolt of the ellites and the betrayal of democracy, edited by Cristopher Lasch. New York & London: Norton & Company. Lazzeri, Christian and Alain Caillé. 2004. La reconnaissance aujourd hui. Enjeux du concept. Revue du MAUSS. Premier semestre 2004: 88-115. Løgstrup, Knud Ejler. 1991(1956). Den etiske fordring. København: Samlerens Bogklub, Gyldendal. Luhmann, Niklas. 1999 (1968). Tillid. En mekanisme til reduktion af social kompleksitet. København: Hans Reitzels Forlag. Mortensen, Nils. 1999 (1968). Aktualiteten af Luhmanns tillidsanalyse. Introduktion Pp. 7-27 in Tillid. En mekanisme til reduktion af social kompleksitet, edited by Niklas Luhmann. København: Hans Reitzels Forlag. Pharo, Patrick. 2001. La logique du respect. Paris: Édition du Cerf. Ricœur, Paul. 2002. Le soi digne d estime et de respect. Pp. 88-99 in Le respect. De l estime à la déférence : une question de limite, edited by Catherine Audard. Paris: Autrement. Ricœur, Paul. 2002. En hermeneutisk brobygger - Tekster af Paul Ricoeur oversat af Gerd Have og redigeret af Mads Hermansen og Jacob Dahl Rendtorff. København: Klim, Gyldendals Bogklubber. Sachs, David. 1981. How to distinguish self-respect from self-esteem. Philosophy and Public Affairs 10: 346-360. Sennett, Richard. 2003. Respect. The formation of character in a world of inequality. London: Allen Lane / Penguin Books. Skytte, Marianne. 1997. Om etniske minoritetsbørns omsorgssituation. Pp. 142-155 in Interkulturel psykologi, edited by Julio G. Arenas. København: Hans Reitzels Forlag. Skytte, Marianne. 2007. Minoritetsfamilier og socialt arbejde. 3. reviderede udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Taylor, Charles. 1994. The politics of recognition. Pp. 25-73 in Multiculturalism and the politics of recognition, edited by Amy Gutmann. De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 5