Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015
Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling. Det betyder at både kommunale, selvejende og private institutioner kan benytte sig af den kommunale frokostordning. For at sikre fleksibilitet kan den enkelte daginstitutions bestyrelse fravælge det kommunalt arrangerede frokostmåltid. Der er ifølge Dagtilbudslovens 17 forældrenes ret at etablere en forældrearrangeret frokostordning i dagtilbud. MÅLSÆTNING: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune Nærværende politik skal ses i sammenhæng med Tønder Kommunes overordnede Måltidspolitik, som kan findes på www.toender.dk under Familie og børn -> Dagtilbud til børn -> Pjecer og politikker. Nærværende måltidspolitik er udarbejdet som et udgangspunkt for de drøftelser, der skal finde sted i den enkelte daginstitution omkring mad og måltider. Den tager afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og skal støtte valget af sund kost i bl.a. daginstitutionerne. Med baggrund i Sundhedsstyrelsens 8 kostråd skal vi i Tønder Kommunes daginstitutioner sikre, at maden tager udgangspunkt i det enkelte barns behov i forhold til alder, samt de ernæringsmæssige anbefalinger til et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Den enkelte områdeinstitution / selvejende institution skal sammen med deres områdebestyrelse / bestyrelse udarbejde egne retningslinjer for institutionens/ filialernes mad og måltider, som hænger sammen med Tønder Kommunes overordnede politik på området samt nærværende måltidspolitik på dagtilbudsområdet. Det samme er gældende for de private daginstitutioner. > 2
Delmål Måltidet er en del af det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde i institutionen Børnene skal aktivt inddrages i måltidet. Når børnene spiser, skal det foregår i en rolig og hyggelig atmosfære, så måltidet bliver en positiv oplevelse for børnene. De voksne sætter rammer om spisningen, så også børn, der spiser langsomt, får en god oplevelse. Personalet spiser sammen med børnene og fungerer derved som sunde rollemodeller. Hygiejnen omkring måltiderne skal indgå som en naturlig og lærerig del i hverdagen. > 3
Den mad, der serveres for børnene, skal være sund og alsidig i henhold til Sundhedsstyrelsen anbefalinger Særlige anbefalinger til børn fra 6 måneder til 2 år Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider Maden skal være varieret (se de 8 kostråd nedenfor og Y-tallerken modellen) Maden skal indeholde lidt smør eller koldpresset olie, da små børn spiser små portioner og derfor har brug for ekstra energi. Men maden skal dog ikke være fed Maden skal være uden sukker, da tomme kalorier fra sukker fylder, så det er svært at dække barnets behov for vitaminer og mineraler, hvis de indtager sukker Anbefalinger fra 3 år og opefter De 8 kostråd: Spis frugt og grønt Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen > 4 Y-tallerken modellen
Bevægelse og motion Der skal sættes fokus på børns bevægelse, og det skal sikres, at alle børn får motion hver dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn er fysisk aktive minimum 60 minutter om dagen, gerne med sved på panden. Det er vigtigt at have særligt fokus på de børn, der foretrækker stille lege. Børns kost et fælles ansvar Ansvaret for børns kost er delt mellem flere parter. Først og fremmest er forældrene ansvarlige for deres børns kost. De institutioner, hvor barnet færdes, har også et ansvar, nemlig at skabe sunde rammer for børns måltider. Specielle forhold Allergi/speciel diæt ved tilvalg af den kommunale frokostordning Tønder Kommune skal tilbyde alle børn et sundt frokostmåltid. Dog kan børn med en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, der kræver en speciel kost, ikke altid tilbydes et frokostmåltid (i et sådant tilfælde må forældrene selv medbringe mad). Kulturelle udfordringer/fremmede kulturer Den mad, som serveres i Tønder Kommunes daginstitutioner, tager udgangspunkt i dansk madkultur. Der skal vises respekt for børn, som kommer med andre kulturelle og religiøse forskrifter. > 5
Retningslinjer Den enkelte områdeinstitution skal sammen med deres områdebestyrelse udarbejde egne retningslinjer for institutionens/filialernes mad og måltider, som hænger sammen med Tønder Kommunes overordnede politik på området samt nærværende måltidspolitik på dagtilbudsområdet. Det samme er gældende for de selvejende og private daginstitutioner Daginstitutionerne skal i deres retningslinjer: Beskrive, hvordan måltidet bruges i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde. Beskrive, hvad man konkret gør for at få bevægelse ind i hverdagen (ude og inde samt sommer og vinter) Forholde sig til hygiejnen. Forholde sig til sukkerindtagelse i hverdagen samt ved festlige lejligheder, så de tager udgangspunkt i de 8 kostråd. Forholde sig til, om måltiderne kan bestå af økologiske madvarer. Bestyrelserne skal inddrages i beslutningen. Ved tilvalg af den kommunale frokostordning: Beskrive, hvad børnene tilbydes af hoved/ og mellemmåltid, og hvad de enkelte måltider konkret består af. > 6
Særligt for børn op til 2 år Mælk Barnet skal have modermælk eller modermælkserstatning (MME) det første år i kop eller flaske Fra 1 år til 2 år anbefales letmælk herefter minimælk, skummetmælk eller kærnemælk. Enkelte børn har fortsat behov for letmælk helt til 3 år Fra 9 mdr. anbefales at give surmælksprodukter af sødmælkstypen (f.eks. A38 og yoghurt) som en del af en varieret kost. Det anbefales højest at give fra ½ til 1 dl daglig frem til 1 års alderen. Først fra 2 års alderen kan der gives mælkeprodukter med højt proteinindhold som f.eks. skyr, ymer og lign. Der kan som sædvane, tilbydes vand i kop til grødmåltider Fisk Der anbefales: Almindelig laks, sild, makrel, sej, rødspætter og torsk Fødevarestyrelsen fraråder, at børn under 3 år spiser rovfisk (gedde, aborre, haj, rokke, helleflynder, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, sandart, østersølaks, tunbøf og tun på dåse, pga. indhold af kviksølv). Glutenholdige kornsorter Børn kan få glutenholdige kornsorter (havre, hvede), fra de begynder med skemad, i variation med ikke- glutenholdige kornsorter (majs, ris boghvede, hirse) og i stigende mængder. Peanuts, gulerødder og lignende Server ikke hele nødder, peanuts, rå gulerodsstykker, popcorn og andet, der er hårdt at tygge, før barnet er mindst 3 år for at undgå fejlsynkning. Grøntsager Begræns de nitratholdige grønsager, som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem til 1-års-alderen > 7
Honning Børn under 1 år må ikke få honning, da der er fare for botulismeforgiftning (pølseforgiftning) Rosiner Begræns indtaget af rosiner til max. 50 g om ugen, da rosiner indeholder en svampegift, som barnet kun tåler i små mængder. Grønt drys Intet grønt drys i børnenes varme mad pga. bakterier, der kan vokse under opvarmning og danne nitrater Jern Børn over 6 mdr. skal have tilbudt kød og fisk ved flere måltider, gerne med lidt frugt til dessert, for at de får C-vitamin og dermed øget jernoptag. Børn har brug for mange vitaminer og mineraler, og derfor skal den mad, de indtager, være sund. Sukker Sukker er tomme kalorier, dvs. det giver kun energi og ingen vitaminer og mineraler. Derfor bør børn under 3 år ikke indtage sukkerholdige fødevarer. Børn over 3 år kan indtage begrænsede mængder sukker. Vi henviser til hæftet Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad udgivet af Sundhedsstyrelsen 2015. Hæftet kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk eller købes i boghandlen. > 8
> 9
INSPIRATION Tønder Kommune... www.toender.dk Sundhedsstyrelsen... www.sst.dk Fødevarestyrelsen... www.foedevarestyrelsen.dk Opdateret viden om mad, måltider og motion... www.altomkost.dk Komiteen for sundhedsoplysning...www.sundhedsoplysning.dk Børnehjertefondens univers om børn, mad, motion... www.rumlerikkerne.dk Materialer om sund mad og bevægelse for de 1-6-årige... www.legdigsund.dk Opskrifter om sund mad og sæsonens fødevarer... www.saesonforgodsmag.dk Sunde fødselsdage... www.frugtfest.dk Ideer til at være aktive med børn...www.fdf.dk/aktivitetsideer