SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 5 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1
Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. - fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2
57-årig kvinde søger læge pga. tiltagende træthed gennem måneder, tørhed i munden og universel kløe på huden. Blodprøver viser, at hun har svær anæmi, hypocalcæmi, hyperfosfatæmi, acidose og svært forhøjet serum-kreatinin. Patientens symptomer tyder på svær nyresygdom. Kendskab til nyrens mikroskopiske opbygning er i denne sammenhæng vigtig. 1. Redegør kort for opbygningen af nyrens mindste funktionelle enhed, nefronet. (JC) 2. Beskriv den ultrastrukturelle opbygning af den glomerulære filtrationsbarriere. (JC) Hun har tidligere været rask, er adopteret og kender derfor ikke sin biologiske familie. Ved ultralydsscanning ses nyrerne stærkt forstørrede, og hovedparten af nyreparenkymet er omdannet til cyster af varierende størrelse. Hun har polycystisk nyresygdom. 3. Beskriv kort baggrunden for forekomst af kreatinin i plasma, og redegør for anvendelsen af koncentrationen af kreatinin i plasma til vurdering af nyrernes funktion. (PB) 4. Redegør for sammenhængen mellem svært nedsat nyrefunktion og anæmi. (PB) 5. Redegør kort for reabsorptionen af H + i nyrens proksimale tubulus under normale forhold, herunder for eventuelle karakteristiske ændringer i præurinens ph. (PB) Ved indtagelse af normal dansk kost dannes per døgn ca. 60 millimol H +, der ved ophørt nyrefunktion ophobes i kroppen. 6. Beskriv kort den normale udskillelse af disse 60 mmol H +. (PB) 7. Angiv sammenhængen mellem arterielt blodtryk, hjertets minutvolumen og den totale perifere modstand, og redegør kort for reguleringen af hjertes minutvolumen og den perifere modstand. (PB) 8. Beskriv renin angiotensin aldosteron systemet med angivelse af de virkninger, som kan medvirke til blodtryksforhøjelse ved hyperaktivitet i systemet. (PB) Hendes blodtryk viser sig at være betydeligt forhøjet, og hun ordineres antihypertensiv behandling med Angiotensin Converting Enzyme (ACE)-hæmmer. Reninfrisætningen stimuleres af noradrenalin fra adrenerge fibre på de juxtaglomerulære celler via en påvirkning af beta1-adrenoceptorer. 9. Angiv på hvilke celler og i hvilke organer der findes beta1-adrenoceptorer i organismen. (KB) 10. Redegør for de mulige mekanismer ved den antihypertensive effekt af a) betaadrenoceptor blokkerende lægemidler, b) ACE-hæmmere og c) Angiotensin2 (AT2) antagonister. (KB) Patienten lider af anæmi. Årsagerne til den tilstand kan udover nyresvigt være mange, f.eks. mangel på jern, folsyre, B12 eller defekt i enzymet glukose-6-fosfat dehydrogenase. 3
11. Gør rede for optagelsen af jern fra tarmen, dets transport i blodet, optagelsen herfra og hvorledes jern deponeres intracellulært. (OSA) 12. Angiv 4 jernholdige proteiner og angiv disse proteiners funktion. (OSA) 13. Angiv en reaktion, hvori B12-vitaminet medvirker. (OSA) 14. Angiv en reaktion, hvori tetrahydrofolat medvirker. (OSA) 15. Angiv, hvorledes en nedsat aktivitet af glukose-6-fosfat dehydrogenase kan give anledning til anæmi. (OSA) 16. Gør rede for erythrocytens produktion af ATP. (OSA) 17. Angiv hæms nedbrydningsvej og angiv navnet på det terminale nedbrydningsprodukt. (OSA) 18. Angiv i hvilken form og angiv, hvor nedbrydningsproduktet udskilles. (OSA) I den følgende tid udvikler kvinden synsforstyrrelser i form af dobbeltsyn ved blik til venstre. Ved neurologisk undersøgelse findes venstre øje drejet let nasalt ved forsøg på at se lige frem, ligesom der ses mangelfuld drejning af venstre øje lateralt ved blik mod venstre. Der findes ens pupilstørrelse på de to øjne og normale lysreflekser på begge øjne. 19. Gør rede for hvilke(n) kranienerve(r), der sandsynligvis er beskadiget, og hvorfor resultatet er dobbeltsyn. (JZ) Ved MR-angiografi af cerebrum findes et aneurisme (en udposning af karvæggen) på a. carotis int.sin., inden dette kar afgiver sine endegrene. 20. Angiv disse endegrene, samt de kar der danner circulus arteriosus cerebri. (JZ) Hos nogle personer med manglende evne til at dreje f.eks. det venstre øje temporalt ses også manglende evne til at dreje det højre øje nasalt. 21. Gør rede for den sandsynlige placering af en mindre læsion i hjernestammen hos en sådan person, og hvilke øvrige symptomer en person med en sådan læsion sandsynligvis også vil have ud over påvirkning af øjenbevægelser. (JZ) Kvinden er meget overrasket over at have en så svær nyresygdom uden at have haft gener tidligere. Hun har i mange år arbejdet i sanitetsindustrien og mener i forbindelse hermed at være eksponeret for bly. Hun spørger derfor, om nyresygdommen kan være forårsaget af bly. 22. Angiv om nyren er et målorgan for blys toksicitet. (HRA) 4
23. Redegør for, hvordan kvindens erhvervsmæssige udsættelse for bly kan vurderes. (HRA) 24. Redegør, med udgangspunkt i nyrefunktionen, for begrebet reservekapacitet, og for om det kan være relevant i den aktuelle sag. (HRA) 5