BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? ELEVAKTIVITETER

BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? ELEVAKTIVITETER

INDHOLD Indledning 4 Før du går i gang 5 Fakta-jagt 6 Aktiviteter til bogens kapitler 7 Opgaver på tværs 21

4 INDLEDNING Banke, banke på hvem skal med i EU? fortæller om den Europæiske Unions historie og de ideer, værdier og visioner, der ligger bag Unionen. Desuden giver bogen dig et indblik i, hvilke udfordringer EU står over for nu med fokus på nye medlemslande. Det handler blandt andet om økonomisk ulighed, arbejdsløshed og organiseret kriminalitet. Men også om samhandel, demokratisering og styrken ved at stå sammen i en tid med økonomisk krise. Desuden kommer du til at kende nogle af de lande, der enten lige er blevet optaget i EU eller formodentlig er på vej til at blive det. I bogen får du noget at vide om en politisk union, som du nok ikke ved så meget om på forhånd. Men du får også viden om Europas og Danmarks historie og du og dine kammerater får mulighed for at tænke over og diskutere hvad det betyder, at I bor i et EU-land. hvad I har til fælles med andre borgere i EU og resten af Europa hvordan vi bedst kan skabe og bevare demokrati, velfærd og fred i Europa Her får du opgaveforslag og ideer til aktiviteter, som du og dine kammerater kan arbejde med, når I bruger bogen. De er tænkt som opgaver, der gør det nemmere for jer at forstå og huske de oplysninger, der er i bogen, og at sætte dem i sammenhæng med andre ting, I ved. Opgaverne og ideerne til aktiviteter kan gøre det sjovere at arbejde med bogen og inspirere jer til at lave projekter, undersøgelser, udflugter og studieture. I får også ideer til, hvordan I kan diskutere identitet, nationalisme og fællesskab i en krisetid. Du skal ikke lave alle øvelserne i hæftet eller bruge alle ideerne til aktiviteter. I kan dele dem mellem jer i klassen, eller I kan bruge nogle af dem i ét fag og andre af dem i et andet fag. Det kan I planlægge sammen med jeres lærer. God fornøjelse med bogen, øvelser og aktiviteter!

FØR DU GÅR I GANG 5 For at komme godt i gang med arbejdet med Banke, banke på hvem skal med i EU? skal du finde ud af, hvad du allerede ved eller forestiller dig om EU s historie og institutioner og om EU s ansøger- og kandidatlande. Måske har du allerede arbejdet med temaer som demokrati, migration og europæisk historie? Det er alt sammen relevant for arbejdet med denne bog. Men EU og EU s udvidelsesplaner handler også om meget andet. Brug et tankekort Kig på bogens forside og bagside. Læs bagsideteksten og kig hurtigt på bogens billeder. Tegn en cirkel på et hvidt A4-ark og tegn en række stråler (streger) ud fra cirklen. I cirklens midte skriver du EU. Ud for strålerne/stregerne, der strækker sig ud fra cirklen, skriver du alle de ord, du kommer i tanke om, når du hører begrebet»eu«. Kommer du slet ikke i tanke om noget, når du hører ordet»eu«, kan du lave et tankekort mere, hvor du skriver»europa«eller»europas grænser«i cirklen. Europa er ikke det samme som EU, men de to begreber har meget med hinanden at gøre. Når du er færdig med at arbejde med bogen, kan du kigge på tankekortet/tankekortene og skrive flere ord på. Du kan evt. strege ord ud, som ikke passer med den viden, du har fået ved at arbejde med bogen. Du kan også sætte cirkler rundt om de ord, som er særligt vigtige.

6 FAKTA-JAGT Før du går i gang med opgaverne til de enkelte kapitler eller de opgaver, der går på tværs af kapitlerne, er det godt at danne dig et overblik over, hvad EU er. Det kan du gøre ved at gå på fakta-jagt i bogen. Kig bogen igennem for tal og fakta læg især mærke til faktaboksene, kortene, tabellerne og lign. Sammenlign jeres svar i klassen. a. Tal om, hvad I nu ved. b. Diskutér, hvad I gerne vil vide om EU og EU s ansøgerog kandidatlande. Skriv en række spørgsmål op, som du gerne vil finde svar på i løbet af arbejdet med bogen. Svar på disse spørgsmål! a. Hvad betyder forkortelserne EF og EU? b. Hvornår blev Danmark medlem af EF? c. Hvor mange lande er medlem af EU lige nu? d. Hvor mange lande har søgt om medlemskab af EU? e. Hvor mange lande er i gang med at forhandle med EU om medlemskab? f. Hvem bestemmer, om et land kan blive medlem af EU?

AKTIVITETER 7 TIL BOGENS KAPITLER Her kommer en række opgaver, som hører til hvert af bogens kapitler. Du behøver ikke at lave opgaverne til alle kapitlerne eller lave dem i samme rækkefølge, som de står her. Du kan også springe videre til»opgaver på tværs«, hvor der er opgaver, som handler om nogle bogens temaer og ikke knytter sig til bestemte kapitler.

8 KAPITEL 1: FRA EF TIL EU - FÆLLESSKAB MED VOKSEVÆRK OG VISIONER (S. 15-30) Læs kapitlet og skriv dine svar på følgende spørgsmål ned: a. Hvad var ideen bag EF? b. Hvilke seks lande var med i EF fra begyndelsen? c. Hvorfor var det vigtigt, at både Tyskland og Frankrig var med? Europa blev delt i øst og vest, og USA og Sovjetunionen blev verdens to supermagter. a. Lav en tegneserie, der viser, hvordan Berlin blev delt. b. Beskriv med dine egne ord, hvad den kolde krig handlede om. b. Diskutér i, hvilke gode og dårlige ting der var ved livet i Østtyskland og i Vesttyskland. c. Undersøg mere om Berlinmuren. Spørg dine forældre, hvad de kan huske fra Murens fald. Skriv interviewet ned. Det må maks. fylde to A4-sider. Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud blev Europa samlet igen. Men der var store økonomiske, politiske og kulturelle forskelle på landene i Europa. a. Undersøg, hvilke lande der hørte til Øst, og hvilke der hørte til Vest før Murens fald. b. Diskutér fordele og ulemper ved kommunisme og kapitalisme. c. Diskutér i klassen, hvad der skal til for, at Europa er samlet. Er det, når alle Europas lande er medlemmer af EU? Når alle lande har samme valuta (fx euroen)? Når alle lande har omtrent samme økonomiske velstand? Eller noget helt andet? EU er blevet udvidet i flere omgange, og der er udsigt til, at EU kommer til at optage flere lande. a. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er ved at have få eller mange lande i en politisk union. b. Lav en tidslinje over Danmarks forhold til EU. Diskutér, hvilke fordele og ulemper et lille land som Danmark kan have ved at være med i en union som EU. c.»et nyt Europa er født. Velkommen i vores familie!«udtalte Danmarks daværende statsminister og daværende formand for EU, Anders Fogh Rasmussen, ved et EU-topmøde i København i 200 Diskutér, hvad Fogh Rasmussen mente med det. Hvordan kan EU ligne en familie? d. Undersøg, hvad Big Bang-udvidelsen er. Hvorfor blev den kaldt sådan? 5. Læs boksen»fakta: Imod og for«. a. Find hjemmesiden for Folkebevægelsen mod EU. Lav en liste over argumenter for, at Danmark skal melde sig ud af EU. b. Find hjemmesiden for Europabevægelsen. Lav en liste over argumenter for, at EU skal have større indflydelse. c. Lav en diskussion i klassen, hvor I deler jer i to hold, der skal argumentere for og imod EU. Vælg 1-2 personer, der skal være ordstyrere.

9 6. Danmark har fire EU-forbehold. Læs om dem i boksen»danmarks fire forbehold«. a. Lav en liste over argumenter for og imod hvert af de fire forbehold. b. Lav en afstemning i klassen om et eller flere af forbeholdene. c. Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er ved, at et medlemsland (fx Danmark) kan få forbehold. Synes I, at alle lande skal have mulighed for at få den slags forbehold? Hvorfor/hvorfor ikke? 7. Seks lande har søgt om optagelse i EU. Læs hvilke i boksen»flere lande banker på«. a. Skriv, hvad du ved om de seks lande. b. Diskutér, om I opfatter de seks lande som del af Europa. c. Find ud af, om der er nogle i klassen, der har besøgt landene. d. Forbered et oplæg på 10-15 minutter om et af landene for en yngre klasse på din skole. 8. EU s institutioner er anderledes end i en nationalstat. a. Læs om EU s institutioner i boksen»hvem gør hvad i EU?«(s. 27). b. Undersøg, hvem Danmarks medlem af EU-Kommissionen er. Hvad er vigtigt for at være en god EU-kommissær? c. Undersøg, hvem Danmarks medlemmer af Europa-Parlamentet er. Hvad synes I, at Danmarks medlemmer af Europa-Parlamentet især skal kæmpe for? d. Diskutér, hvordan EU skal indrettes for, at EU s over 500 millioner borgere har indflydelse på EU s politik.

10 KAPITEL 2: EU I STORMFULDT FARVAND - GÆLDSKRISE OG NATIONALISME (S. 31-44) Fri bevægelighed eller ej? a. Læs om Tallit og hans ven Colin i kapitel Hvad er deres argumenter for, at ikke alle EU-borgere skal have lov at rejse ind i Storbritannien? b. Læs resten af kapitlet og find argumenter for den fri bevægelighed. c. Diskutér reglerne om fri bevægelighed i klassen. Lav en liste med argumenter for og imod. Indvandringens minusser og plusser a. Find det afsnit i kapitel 2, der handler om økonomiske minusser og plusser ved indvandringen til fx Danmark fra de nye EU-lande. b. Kig på tallene og diskutér i klassen, om der er andre minusser og plusser, som skal med, hvis man skal gøre op, om indvandring inden for EU er godt eller skidt. Fri bevægelighed og Danmark a. 67% af alle EU-borgere mener, at den fri bevægelighed har været en fordel for deres land økonomisk set. Hvad mener I? Diskutér det i klassen. b. Lav en afstemning i klassen om, hvorvidt det har været en økonomisk fordel for Danmark, at der er fri bevægelighed i EU. c. Lav en række små interviews, hvor I stiller folk på gaden dette spørgsmål. Diskutér svarene. Indvandring og racisme a. Læs det afsnit i kapitel 2, der handler om fjendtlighed over for indvandrere, romaer, jøder og homoseksuelle. b. Beskriv mundtligt eller skriftligt, hvilke problemer der er med fjendtlighed over for mindretal i Ungarn. c. Beskriv mundtligt eller skriftligt, hvilke problemer der er med fjendtlighed over for mindretal i Tjekkiet. d. Beskriv mundtligt eller skriftligt, hvilke problemer der er med fjendtlighed over for mindretal i Grækenland. e. Diskutér, hvilke årsager der kan være til fjendtligheden. f. Diskutér, om der er problemer med fjendtlighed over for mindretal i Danmark. g. Diskutér, hvad EU kan gøre for at gøre mindretallenes forhold bedre. 5. Ulighed i Unionen a. Der er store, økonomiske forskelle på de 28 EU-lande. Kig på faktaboksen»ulighed i EU«(s. 39) og diskutér, hvad tallene siger. b. Find BNP for lande i andre dele af verden. Sammenlign med EU-landenes BNP. Diskutér, om EU-landene med den laveste BNP er fattige. c. Diskutér i klassen, om EU skal gøre noget for at skabe større økonomisk lighed mellem de 28 medlemslande. Find argumenter for og imod. d. Diskutér, om det er rimeligt, at Danmark skal betale mere til EU end de fleste andre lande (pr. indbygger), fordi vi er et rigt land. e. Læs teksten om»su til Pavel og Patricia«(s. 32). Diskutér, om det er rimeligt, at udenlandske studerende kan få SU (Statens Uddannelsesstøtte) i Danmark, hvis de arbejder før eller under studiet.

KAPITEL 3: 11 KAMELER GENNEM NÅLEØJET? - KRAV OG KRITERIER (S. 45-52) EU s grænser. a. Læs kapitel b. Find et kort over Europa og markér de lande, der er med i EU, med én bestemt farve. Markér de lande, som har søgt om medlemskab eller er kandidater, med en anden farve. c. Diskutér, hvor Europas grænser går, og hvor EU s grænser går. Københavnskriterierne a. Læs boksen om Københavnskriterierne (s. 48). b. Diskutér, hvorfor det netop er disse krav, EU stiller til nye medlemslande. c. Lav jeres egen liste med krav, I mener, at EU skal stille til nye medlemslande. Diskutér, hvilke af de nuværende lande og ansøgerlande, som lever op til jeres krav. EU s naboer a. Læs boksen»fakta: Gode naboer?«. b. Fordel EU s seks østlige og ti sydlige nabolande imellem jer i klassen. Find fakta om landene. Du kan fx finde fakta om indbyggertal, politisk styresystem, religion, BNP og menneskerettigheder. c. Brug fakta til at sammenlignenabolandene med et eller flere EU-lande. Hvilke forskelle og ligheder er der? d. Diskutér, om nabolandene kan blive medlem af EU på et tidspunkt. Hvorfor/hvorfor ikke? Kamelerne og nåleøjet a. Find lignelsen om kamelen og nåleøjet i Bibelen. Brug fx www.bibelselskabet.dk/brugbibelen. Diskutér, om lignelsen er et godt billede på ansøger- og kandidatlandes oplevelse af EU. b. Diskutér, om det er rimeligt, at et enkelt land kan forhindre, at et andet land bliver medlem af EU.

12 KAPITEL 4: VEJE OG OMVEJE - KROATIENS REJSE TIL EU-MEDLEMSKAB (S. 53-64) Et nyt kapitel i historiebogen a. I begyndelsen af kapitel 4 kan du læse om reaktionerne i Kroatiens hovedstad, Zagreb, da landet blev medlem af EU natten til den juli 201 Hvorfor tror du, at mange mennesker jublede? b. Kroatiens præsident sagde:»vi åbner et nyt kapitel i vores tykke historiebog.«hvad mente han med det? c. Lav en liste over nye kapitler i Danmarks tykke historiebog, du kender. Sammenlign med dine kammeraters lav en fælles liste. d. Diskutér, om Danmarks optagelse i EF januar 1973 var et nyt kapitel i Danmarks tykke historiebog. Hvorfor / hvorfor ikke? Krigsforbrydere a. Læs kapitel 4 og kig særligt efter oplysninger om, hvad EU krævede af Kroatien, så landet kunne blive medlem af unionen. b. Lav en liste over krav, EU stillede til Kroatien. c. Find artikler og oplysninger om Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag og om sager ved domstolen mod kroatiske krigsforbrydere. d. Diskutér, hvorfor demonstranter i Zagreb rev EU-flag i stykker og brændte dem af, da EU krævede, at Kroatien skulle udlevere en eksgeneral, der var mistænkt for krigsforbrydelser. d. Diskutér, om det var rimeligt, at EU krævede af Kroatien, at de skulle udlevere en formodet krigsforbryder til domstolen i Haag. Korruption a. Læs om korruption i boksen på s. 58. b. Find Transparency Internationals seneste korruptions-indeks på organisationens hjemmeside (http:// www.transparency.org/). Find de 28 EU-lande på listen. c. Diskutér i klassen, hvorfor Danmark ligger næsten i toppen af listen. d. Diskutér i klassen, hvorfor lande som Somalia, Nordkorea og Afghanistan ligger i bunden af listen. Stjerneflag og slaraffenland? a. Lav en liste over fordele for borgerne i Kroatien, da landet blev medlem. b. Diskutér i klassen, om EU er et slaraffenland for kroaterne. c. Find informationer om Kroatiens økonomi, levestandard og lign. Sammenlign med forholdene i Danmark. Diskutér, hvor I helst vil bo. d. Kroatien er et populært feriemål også for danskere. Find informationer om Kroatien som feriemål. Lav en liste over steder, du gerne vil se og opleve på ferie i Kroatien.

KAPITEL 5: 13 ISLAND - LILLEPUTLANDET DER MÅSKE HELST VIL SELV (S. 72-73) Uafhængig og udenfor a.»jeg tror, at Island klarer sig bedst ved at holde sig udenfor. Vi har jo alt det, vi har brug for,«siger Freya om Islands forhold til EU. Hvad mener hun med det? Hvilke ressourcer har Island? Lav en liste over Islands vigtigste ressourcer. b. Lav en liste over grunde, Island kan have til at stå uden for EU, og grunde, Island kan have til at melde sig ind i EU. d. Diskutér i klassen, om det vil være bedst for Island at være med i EU eller ej. e. Læs på s. xx, hvad Ingunn svarer på spørgsmålet»hvordan tror du, at det ville påvirke din hverdag, hvis Island kom med i EU?«Lav i fællesskab en liste over ting i jeres hverdag, som er påvirket af EU. For lille til at lege med de store? a.»jeg tror ikke, at vi vil få det bedre, hvis vi kommer i EU. Vi er så få islændinge, at vi vil drukne. Der er jo over 500 millioner borgere i EU, og i Island er vi langt under en halv million,«siger borgmester Páll Brynjarsson i den islandske kommune Borgabyggd. Diskutér, hvad han mener. b. Kig på tallene i boksen»fakta: En halv milliard EU-borgere«. Diskutér, hvilke fordele og ulemper et lille land kan have ved at være med i EU. c. Diskutér, om Danmark som Island er så lille, at vi risikerer at drukne i EU. d.»jeg synes også, at Tyskland ser ud til at dominere EU. Før dominerede Tyskland hele Europa med våben, og nu dominerer de med deres penge,«siger Páll Brynjarsson. Hvad mener han med det? Diskutér, om han har ret. e. Kig på citatet af Winston Churchill på s. 20 (kapitel 1). Diskutér, hvad han mente med:»små nationer vil være lige så meget værd som større og vil hente ære i deres bidrag til en fælles sag.«diskutér, om det er sådan, det er i EU i dag. Samarbejde eller medlemskab? a. Find oplysninger i kapitel 5 og på internettet om det samarbejde, Island har med EU. b. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er ved at samarbejde med EU, sådan som Island gør, uden at være medlem af Unionen. c. Find oplysninger om den økonomiske krise i Island. Diskutér, hvorfor Island under krisen var mere interesseret i at forhandle med EU end nu, hvor det igen går fremad med økonomien på Island. d. Diskutér, om det er et problem for EU, hvis Island ikke vil være medlem.

14 Norden og/eller EU? a. Læs boksen om»de nordiske lande og EU«på s. 7 b. Undersøg, hvilken form for samarbejde der er mellem de nordiske lande. c. Diskutér, om det vil være en fordel for de nordiske lande, hvis de alle var medlem af EU. d. Undersøg, hvilke ideer der har været om at lave en form for nordisk union. Diskutér, om det er en god idé som supplement eller alternativ til EU. e. Læs interviewet med Ingunn på s. xxx. Læg mærke til, hvad hun siger om at føle sig islandsk. f. Diskutér, hvad det vil sige at føle sig nordisk. Føler I jer nordiske, danske, tyrkiske, somaliske eller noget helt femte? 5. Glade nordboer a. Læs boksen»et godt liv i Island«på s. 68. b. Diskutér, hvad der skal til for, at I synes, at I har et godt liv. c. Læs interviewet med Ingunn på s. 72-7 Diskutér, om hun har et godt liv. d. Skriv tre ting ned, som er vigtige for, at du har et godt liv. Sammenlign din liste med dine klassekammeraters. Find ligheder og forskelle. d. Find fakta om danskerne som verdens lykkeligste folk. Læs fx artiklen http://www.lykkeforskning.dk/hvorforer-dk-verdens-lykkelig/4570010920 og hør radioudsendelsen her: http://www.dr.dk/arkivp1/detektor/ Udsendelser/2013/09/25161647.htm. Diskutér, om danskerne er et lykkeligt folk. Der er jo fx mange, der brokker sig over vejret, manglende rengøring på skoler og dårlige lærere. Kan man så godt være lykkelig alligevel? e. Lav en liste over ting, EU bør gøre for at skabe mere lykke i medlemslandene.

KAPITEL 6: 15 TYRKIET OG EU - ET STORMFULDT FORHOLD (S. 75-84) Et delt land a.»må jeg give jer et råd? I kan godt tage Istanbul med i EU, men resten af Tyrkiet skal I ikke invitere indenfor. Det bliver aldrig Europa.«Sådan siger en tyrkisk forretningsmand i kapitel 6. Diskutér, hvorfor han siger sådan. b. Hvilke forskelle er der på Istanbul og resten af Tyrkiet? Diskutér, om det er et problem for Tyrkiet? Og for EU? c. Hvilke forskelle synes I, at der er på forskelle dele af Danmark? Er det et problem? d. Se denne forelæsning om»det skæve Danmark«: http://www.dr.dk/dr2/danskernes+akademi/samfund_jura/det_skaeve_danmark2_htm. Diskutér, om EU kan gøre noget for at gøre Danmark mindre skævt. d. Kig på faktaboksen på s. 39 om ulighed i EU. Diskutér, om uligheden i EU er et problem og i så fald for hvem. Mindretal og menneskerettigheder a. Læs kapitel 6. Lav en liste over områder, som EU især har bedt Tyrkiet om at arbejde med. b. Undersøg mere om kurderne. Skriv en række fakta om kurderne ned. Brug internettet eller bogen»tyrkiet 1913-201 Fra Atatürk til Erdogan«(Frydenlund, 2013). c. Undersøg mere om alevierne. Skriv en række fakta om alevierne ned. Brug internettet eller bogen»tyrkiet 1913-201 Fra Atatürk til Erdogan«(Frydenlund, 2013). Økonomi og indvandring a. Økonomisk går det bedre i Tyrkiet end i EU generelt. Find fakta om Tyrkiets økonomiske vækst. Brug fx oplysningerne på Udenrigsministeriets side om samfundsforhold i Tyrkiet: http://tyrkiet.um.dk/da/ om-tyrkiet/tyrkiets-historie-og-politiske-situation/ b. Diskutér, om det er en økonomisk fordel for danske virksomheder at få Tyrkiet med i EU. c. Undersøg, hvorfor der kom tyrkiske gæstearbejdere til Danmark i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. d. Diskutér, hvad de tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark og andre EU-lande betyder for EU-borgernes syn på Tyrkiet. Europæisk eller asiatisk? a. Undersøg, hvordan Tyrkiet geografisk er placeret. b. Det er almindeligt at sige, at grænsen mellem Europa og Asien går ved Bosporusstrædet. Kig på et kort. Find ud af, hvor meget af Tyrkiet der ligger i Europa og hvor meget i Asien, hvis man bruger Bosporusstrædet som grænse mellem de to verdensdele. c. Diskutér, om Tyrkiet er et europæisk land. Lav en liste med argumenter for og imod. d. I 2004 blev den tyrkiske regeringsleder, Recep Tayyip Erdogan, kåret til»årets europæer«af Bruxelles-avisen European Voice. Læs om det på s. 77. Diskutér, hvorfor han blev kåret. e. Lav jeres egen kåring af»årets europæer«. Del jer i grupper. Hver gruppe vælger en person, som skal kåres til»årets europæer«. Find information om personen. Lav en præsentation af ham eller hende. Præsentér jeres kandidat for de andre i klassen. Lav en afstemning.

16 5. For og imod a. Læs kapitel 6. Find argumenter for og imod, at Tyrkiet bliver optaget i EU. b. Lav en liste over argumenter for og imod tyrkisk medlemskab. c. Brug listen til en diskussion i klassen om tyrkisk medlemskab af EU. d. Lav en afstemning i klassen: Skal Tyrkiet have lov at blive medlem af EU. Diskutér, om det er rimeligt, at borgerne i fx Østrig eller Frankrig ved afstemning afgør, om Tyrkiet kan blive medlem af EU. e. Den tyrkiske europaminister, Egemen Bagis, sagde i slutningen af 2011:»For hver dag, der går, har Tyrkiet mindre brug for Europa, og Europa mere brug for Tyrkiet.«Mustafa siger på s. 82:»Jeg tror ikke, at Tyrkiet har brug for EU.«Hvad mener de? Diskutér, om de har ret. f. Læs det sidste afsnit i kapitel 6 om Egemen Bagis forslag om, at Tyrkiet ikke skal optages i EU, men være knyttet til Unionen. Diskutér fordele og ulemper ved den løsning for Tyrkiet og for EU.

KAPITEL 7: 17 MAKEDONIEN - EN STRID OM ORD (S. 85-90) Navnestriden a. Læs faktaboksen»navnestriden«på s. 89. b. Find et kort over Balkan og markér de forskellige områder, som nævnes i faktaboksen, på kortet. c. Diskutér, hvordan en strid om et navn kan få så stor betydning. d. Makedonerne mener, at de nedstammer fra Alexander den Store. Læs om ham i teksten s. 86-88 og find flere oplysninger om ham nettet og i artikler og bøger. e. Diskutér, hvad det kan betyde for et lands indbyggere at have helte fra fortiden. Diskutér, hvilke helte danskere har. Hvilke historiske helte har du? Hvad betyder de? f. Læs citatet af den tidligere danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen på s. 88. Diskutér, hvad det betyder, og om I er enige med ham. Gældskrise og arbejdsløshed a. Læs faktaboksen»grækenlands krise«. Diskutér, om den græske krise har betydning for Grækenlands holdning til Makedoniens EU-medlemskab. b. Find tal for arbejdsløshed i Makedonien. Diskutér, om det vil hjælp arbejdsløse unge i Makedonien, hvis deres land bliver medlem af EU. c. Find tal for ungdomsarbejdsløshed i andre dele af EU. Kig fx på Spanien, Grækenland og Italien. Sammenlign med tallet fra Danmark. Diskutér, hvorfor ungdomsarbejdsløshed er et problem. d. Diskutér, hvad EU kan gøre for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Mindretal a. Læs faktaboksen om»makedonien og mindretallene«på s. 89. b. Find flere oplysninger om det albanske mindretal, deres sprog og historie. c. Find flere oplysninger om romaer og tyrkere i Makedonien. d. Diskutér, hvad der skal til for, at mindretal og flertal kan leve fredeligt sammen. e. Lav en liste over mindretal i Danmark og i jeres klasse. f. Undersøg, hvilke mindretal i Danmark der har særlige rettigheder.

18 KAPITEL 8: MONTENEGRO - FERIEMÅL MED FORHINDRINGER (S. 91-100) Ferieparadis a. Find oplysninger om Montenegros mest populære turistmål. Lav en plakat, der reklamerer for en rejse til Montenegro. b. Diskutér, hvad turisme kan betyde for et lands økonomi og for borgernes nationalfølelse. c. Lav en liste over turistmål i Danmark, I er stolte af. Diskutér, hvad de betyder for jeres følelse af at være danskere. På egne ben a. Læs kapitel 8. Læg mærke til oplysningerne om Montenegros løsrivelse fra Serbien. b. Diskutér, hvorfor Montenegro løsrev sig. c. 55,5% af montenegrinerne stemte ja til at løsrive sig fra Serbien. Hvad tænkte dem, der stemte nej, om løsrivelsen? d. Diskutér, hvad det betyder for et land, at det har været selvstændigt i under ti år. e. Læs om Danmarks historie på nettet eller i bøger. Skriv fakta ned om, hvornår Danmark har været selvstændigt, og hvornår Danmark har været en del af større riger. f. Undersøg, hvilket forhold der er mellem Danmark og hhv. Grønland og Færøerne. Diskutér, om det kan sammenlignes med forholdet mellem Montenegro og Serbien indtil 2006. Kirker og klostre. a. Læs kapitel 8. Læg mærke til oplysninger om religion i Montenegro. b. Undersøg, hvad de vigtigste forskelle er på ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom. Brug fx hjemmesiden www.kristendom.dk c. Diskutér, om protestantisk kristne i Danmark har mere til fælles med de ortodokse og katolske kristne i Montenegro end med muslimer i Danmark. d. Diskutér, hvad kirker og klostre kan betyde for en befolknings identitet. Schengen-samarbejdet a. Læs fakta om»schengen-samarbejdet«på s. 95. b. Diskutér, hvad det betyder for jer, at Danmark er med i Schengen-samarbejdet. c. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er ved Schengen-samarbejdet. d. Diskutér, hvad det betyder for borgerne i lande uden for Schengen-samarbejdet, at der er så stærk kontrol med de ydre grænser i Schengen-området. e. Undersøg, hvad udtrykket»fort Europa«dækker over. Diskutér, om det er et udtryk, der passer på EU og på Schengen-samarbejdet.

KAPITEL 9: 19 SERBIEN - KRIGEN SPØGER STADIG (S. 101-108) Serbien charmetrold eller syndebuk? a. Lav hver et tankekort over Serbien (se den indledende aktivitet for info om tankekort). b. Sammenlign jeres tankekort og diskutér dem. Hvor mange negative og hvor mange positive ord har I på jeres kort? Hvorfor? Diskutér, hvor I har jeres forestillinger om Serbien fra? c. En del serbere mener, at Serbien er blevet syndebuk efter borgerkrigen på Balkan. Diskutér, om det er rigtigt. d. Læs de første afsnit af kapitel 9. Diskutér, hvad Zoran Djindjic mener med sætningen»vi charmerer dem!«. Diskutér, om»charme«har betydning i international politik. Grand Prix-vinder a. Find Serbiens vindersang fra European Song Contest (Melodi Grand Prix) i 2007 og den danske vindersang fra 201 Lyt til dem. Diskutér, hvad det betyder for et land at vinde Melodi Grand Prix. b. Undersøg, hvilke lande der var med ved Melodi Grand Prix i Danmark 201 Diskutér, om I opfatter alle deltagerlandene som europæiske lande. Hvorfor / hvorfor ikke? c. Find artikler om, hvorfor nogle af EU-landene, fx Serbien, meldte fra til Melodi Grand Prix 201 Diskutér, om det er vigtigt for et lands indbyggere, at regeringen bruger penge på kulturbegivenheder som Melodi Grand Prix. NATO-bomber over Beograd a. Find oplysninger i bogen og andre steder om NATO s bombardement af Serbien i 1999. b. Undersøg, hvilken rolle Danmark spillede. c. Læs boksen med interviewet»jeg kan huske bomberne over Beograd«på s. 10 Diskutér, hvad det betyder for Jovanas syn på EU, at hun har oplevet bombardementerne i 1999. d.»det er, som om EU ikke kan lide os«, siger Jovana på s. 10 Hvorfor tror I, at hun har det indtryk? Diskutér, om EU bør gøre noget for at give serbere som Jovana et bedre indtryk af EU. Homoseksualitet og højreekstremisme a. Læs boks-teksten»grand Prix-stjerner og Gay Pride«på s. 105. b. Undersøg, hvad Gay Pride er. Find oplysninger om Gay Pride i forskellige lande, fx Danmark. c. Diskutér, hvorfor det er vigtigt for nogle bøsser, lesbiske og transseksuelle at deltage i Gay Pride. d. Diskutér, hvad forskellen er på forholdene for homoseksuelle i Serbien og Montenegro. e. Diskutér, om det er vigtigt, at EU blander sig i ansøgerlandes beskyttelse af seksuelle mindretal. f. Find fakta om danskernes holdning til homoseksuelle og i andre EU-lande. Diskutér, hvorfor der kan være store forskelle på disse holdninger i forskellige lande i EU.

20 KAPITEL 10: VESTBALKAN - STJERNEFLAGET BLAFRER FORUDE (S. 109-124) Albanien nationalfølelse og EU-drømme a. Læs om Albanien på s. 110-11 b. Diskutér, hvorfor albanerne bruger deres flag så meget. c. Diskutér, hvad Dannebrog betyder for jer. Hvornår bruger I det? Og hvorfor? d. Diskutér, hvorfor albanerne både har en stærk nationalfølelse og meget gerne vil med i EU. e. Diskutér, hvordan forholdet mellem dansk nationalfølelse og holdningen til EU er. Bosnien-Hercegovina borgerkrigen sætter sit præg a. Læs boksen om»borgerkrigen i Jugoslavien«på s. 116. b. Find oplysninger om Dayton-aftalen og om Bosnien-Hercegovinas opdeling i Føderationen af Bosnien og Hercegovina og Republika Sprska. Diskutér, om det er en god løsning på konflikten. c. Læs artiklen»serbien nægter at se fortiden i øjnene«fra Information den 1 juli 2012: http://www.information.dk/305886. Skriv en tekst på 1-2 A4 sider om, hvad du mener, der skal til for, at Bosnien-Hercegovina kan fungere bedre. Kosovo serbere og albanere i konflikt a. Læs boksen om»krigen i Kosovo«på s. 117. b. Læs om forholdet mellem serbere og albanere på s. xx-xx. Diskutér, hvad EU kan gøre for at skabe bedre forhold mellem serbere og albanere. c. Find oplysninger om EU s politistyrke EULEX i Kosovo. Diskutér, om det er en god ide, at EU sætter politi ind i lande uden for EU. d. Diskutér, hvad det betyder for et land, at det har været selvstændigt i under ti år. e. Læs om Danmarks historie. Skriv fakta ned om, hvornår Danmark har været selvstændigt, og hvornår Danmark har været en del af større riger. f. Undersøg, hvilket forhold der er mellem Danmark og henholdsvis Grønland og Færøerne. Diskutér, om det kan sammenlignes med forholdet mellem Kosovo og Serbien indtil 2008.

OPGAVER PÅ TVÆRS 21 På de næste sider finder du en række opgaver, aktiviteter og ideer til at arbejde med bestemte temaer, som går på tværs af bogens kapitler. Nogle af opgaverne lapper lidt over med opgaverne til de enkelte kapitler. Desuden lægger opgaverne op til at søge viden uden for bogen. Det er temaer som demokrati, økonomi, nationalisme og religion både i EU og i Danmark. DEMOKRATI Det diskuteres ofte, om EU er demokratisk eller ej. Nogle mener, at det er umuligt at have et demokratisk system med så mange borgere. Andre mener, at problemet snarere er, at borgerne ikke har forstået, hvor meget de kan bestemme ved at engagere sig i EU. Over halvdelen af de beslutninger, som tages i Folketinget, stammer faktisk fra EU de er en konsekvens af regler, der er besluttet i EU og så skal skrives ind i dansk lovgivning. a. Lav tankekort om demokrati. Sammenlign jeres kort. Lav fælles liste over demokrati. b. Læs boksen»ordbogen: Demokrati«(s. 49). Diskutér, om I er enige i det, der står. c. Diskutér, om Danmark, EU og jeres klasse er demokratisk indrettet. Hvad gør I i klassen for at leve op til medbestemmelse og demokrati? Europa-Parlamentet danske politikere i EU a. Læs om Europa-Parlamentet på side xx og xx i bogen. b. Undersøg, hvornår der sidst var valg til Europa-Parlamentet, og hvornår der er valg næste gang. c. Find ud af, hvilke danske politikere der sidder i Europa-Parlamentet, og hvilke mærkesager de har. Fordel opgaverne, så I tilsammen laver en beskrivelse af de danske Europa-Parlamentsmedlemmer. d. Læs boksen»parlament med vokseværk og på slankekur«(s. 59). Diskutér i klassen, hvor mange der bør sidde i Europa-Parlamentet. Valgkamp visioner for fremtidens Europa? a. Lav en valgkamp i klassen. b. Del jer op i grupper på 2-3 personer. Lav valgmateriale for en politiker, I selv opfinder. Hvem er politikeren? Hvad vil han/hun kæmpe for? Lav en plakat / folder, som kan bruges i valgkampen. c. Skriv en tale om kandidatens drøm om fremtidens Europa og EU. d. Præsentér jeres valgmateriale for hinanden vis plakaterne og hold talerne! e. Slut evt. af med et valg med at holde hemmelig afstemning mellem de fiktive kandidater.

22 Aktive deltagere eller sofavælgere a. Læs kapitel 4 om Kroatiens vej til EU. b. Kun ca. 20% af kroaterne stemte ved valget til Europa-Parlamentet i Kroatien i april 201 En af dem, der ikke stemte, forklarede sin beslutning sådan: Jeg støtter EU-medlemskabet, men det er ikke umagen værd at stemme på vores uduelige politikere. De har end ikke forsøgt at forklare folk, hvad de vil arbejde for. Diskutér, om det er et godt argument for ikke at stemme. c. Læs boksen»sofavælgere i stigning«på s. 58 og diskutér, hvilke grunde der kan være til, at færre og færre EU-borgere stemmer ved Europa-Parlamentsvalgene. d. Diskutér, hvad der skal til for, at folk stemmer ved Europa-Parlamentsvalg. Lav en liste med fem ideer til, hvordan politikerne kan få flere til at stemme ved næste Europa-Parlamentsvalg. e. Diskutér, om det er en god idé at gøre det lovpligtigt at stemme. Skriv fordele og ulemper op. f.»jeg har ingen mening om EU, for jeg ved ikke meget om det. Politik interesserer mig ikke,«siger Milica fra Montenegro på s. 99. Ingunn fra Island siger sådan her:»jeg må indrømme, at jeg ikke læser mange aviser eller ser mange tv-nyhedsudsendelser om politik.«hvorfor tror I, at de har det sådan. Diskutér, hvordan I selv har det med politik og med EU og hvorfor. ØKONOMI Markedsøkonomi eller planøkonomi a. Læs faktaboksen om»to ismer«på s. 2 b. Skriv en tekst på 1-2 A4-sider om, hvilke fordele og ulemper der kan være ved kapitalisme og kommunisme. c. Læs om markedsøkonomi og planøkonomi på side xx. Diskutér fordele og ulemper ved de to økonomiske systemer. Danmarks økonomi og EF a. Læs i kapitel 1 om Danmarks vej ind i EF. Læg især mærke til debatten om økonomiske fordele/ulemper ved EF-medlemskab. b. Find flere informationer om den danske debat for og imod EF-medlemskab i 197 Diskutér, om økonomi var det vigtigste i debatten. c. Forbered et oplæg om Danmarks forhold til EU og hold det for en yngre klasse på jeres skole. Dansk økonomi og EU s krav a. Læs boksen om Københavnskriterierne (s. 48). Diskuter, hvad det økonomiske kriterium vil sige. b. Diskutér, hvorfor et land skal have markedsøkonomi for at komme med i EU. c. Undersøg, hvordan økonomien i Danmark er organiseret. Hvad kaldes den form for økonomi?

23 Gældskrise og krisehjælp a. Læs faktaboksen om Grækenlands krise på s. 90. b. Find nye oplysninger om gældskrisen i Sydeuropa og Irland. c. Diskutér i klassen, hvad EU kan gøre ved krisen. d. Diskutér i klassen, om det er rimeligt, at de rige EUlande hjælper de fattige EU-lande, når der er økonomisk krise. Lav en liste med fordele og ulemper for et rigt land som Danmark ved, at EU-landene hjælper hinanden. NATIONALISME OG NATIONALFØLELSE Tankekort. a. Lav tankekort over ordene nationalisme og nationalfølelse. b. Diskutér, om nationalisme er positivt eller negativt. c. Diskutér, hvad det betyder for jer at være en del af en nation? d. Diskutér, om I har en nationalfølelse? Hvad er den skabt af? Sprog og fællesskab. a. Læs boksen om»sprogforvirring?«på s. 59. b. Undersøg, hvilke 24 sprog der bruges i EU. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der kan være ved, at der skal bruges så mange sprog i EU s hverdag. c. Diskutér, hvad sprog betyder for følelsen af fællesskab. Nationalisme og mindretal a. Læs om mindretallenes forhold i Tyrkiet (kapitel 6), Makedonien (kapitel 7), Serbien (kapitel 9) og Kosovo (kapitel 10). b. Diskutér, hvad der skal til for, at et mindretal har gode forhold. c. Diskutér, om nationalisme kan gå hånd i hånd med gode forhold for mindretal. d. Diskutér, hvorfor EU kræver, at nye medlemslande skal beskytte deres mindretal effektivt, før de må blive medlemmer af Unionen. Nationalt og regionalt a. Læs på side 99, hvad Milica siger om at være montenegriner. Læs på side xx om, hvad Ingunn siger om at føle sig islandsk eller nordisk. b. Diskutér, hvad der skal til for, at man føler sig som en del af et land, en verdensdel eller en politisk union. c. Diskutér forskelle og ligheder på den danske nation og EU.

24 5. Nationalisme og nynazisme a. Læs kapitel Læg særligt mærke til., hvad der står om nationalisme og nynazisme. b. Læs boks-teksterne om»nationalisme«og»nazisme og nynazisme«på s. 40-4 Diskutér forskelle og ligheder. Diskutér, hvordan nationalisme kan live til nynazisme og hvordan det kan undgås. c. Find flere oplysninger om Jobbik i Ungarn og Gyldent Daggry i Grækenland. d. Diskutér, hvorfor Jobbik og Gyldent Daggrry har fået så stor opbakning. Find på forslag til, hvad EU og henholdsvis den ungarske og græske regering kan gøre for at bremse racismen og nynazismen. e. Undersøg, om der er nynazisme og racisme i Danmark. Diskutér, hvad årsagerne kan være. EU OG EUROPA HISTORIE OG IDENTITET Lav to tankekort over henholdsvis EU og Europa. a. Diskutér jeres tankekort. Er der forskel på, hvilke ord I har skrevet om EU og Europa? b. Er der flest positive, negative eller neutrale ord på hvert af tankekortene? Diskutér hvorfor. EU s historie fælles historie? a. Diskutér, hvad forskellen på Europas historie og EU s historie er. b. Diskutér, om alle børn i Europa skal undervises i EU s historie. Hvorfor / hvorfor ikke? c. Diskutér, om Danmarks historie er vigtigere for jer end EU s historie eller omvendt. d. Find historiske begivenheder rundt omkring i bogen, som I synes, at alle børn i EU skal kende til. Identitet, etnicitet, sprog a.»jeg kunne godt tænke mig at studere i et EU-land og lære sprog. Men jeg vil ikke slå mig ned der. Jeg vil bo og arbejde i mit eget land, hvor jeg føler mig hjemme. Tyrkiet er mit land.«sådan siger Mihriban på s. 83 i bogen. Diskutér, hvorfor hun har det sådan. b.»jeg føler mig ikke specielt islandsk, også fordi min mor er norsk, så jeg er halvt norsk. Men jeg føler mig meget nordisk. Hvis jeg skulle bo i længere tid i et andet land, tror jeg, at jeg ville vælge Danmark eller Sverige. Det skulle være noget nyt, men ikke alt for fremmedartet«, siger Ingunn fra Island på s. 7 Diskutér, hvad det vil sige at føle sig nordisk. Hvordan adskiller det sig fra at føle sig dansk eller europæisk? c.»jeg kalder mig selv montenegriner. Ikke serber, men det er næsten det samme! Det gælder også sproget. Før i tiden sagde vi, at vi talte serbisk. Nu siger folk, at de taler enten montenegrinsk eller serbisk eller kroatisk, og jeg plejer at sige, at jeg taler montenegrinsk. Men der er ikke så stor forskel på sprogene. I skolen lærte vi serbisk, altså det, kaldte vi det dengang, og så engelsk«, siger Milica på s. 99. Undersøg, hvad forskellen på montenegrinsk og serbisk er. Diskutér, om små forskelle kan være vigtigere end store forskelle, når man skal definere, hvem man er. Tænk fx på, hvad forskelle og ligheder mellem dansk og svensk betyder for jer. d. Lav en liste over begreber, der er vigtige for din identitet hvem synes du, at du er? Er du først og fremmest ung, pige/dreng, københavner/århusianer (indsæt din egen by eller landsby), europæer, EU-borger, fodboldspiller, håndsboldspiller, festløve, europæer eller? e. Diskutér i klassen, hvorfor jeres lister ser ud, som de gør. Diskutér, hvad der kan få jer til at ændre på listen.

25 Europæer og/eller dansker? a. Læs boksen»dannebrog og stjerneflag«(s. 44). b. Find den danske Grundlov og præamblen til EU s forfatningstraktat. Sammenlign de to tekster og diskutér, hvilken af dem I er mest enige i eller bedst kan genkende jer selv i. c. Lav en spørgeundersøgelse i en klasse på jeres skole, hvor I spørger eleverne, om man kan være 100% europæer og 100% dansker samtidig. d. Kan I sætte % på de forskellige dele af jeres identitet? 5. Flag, hymner og mærkedage a. Find EU s nationalhymne og lyt til den (http://europa. eu/about-eu/basic-information/symbols/anthem/ index_da.htm). Hvad synes I om den? I skal begrunde jeres svar. b. Find et dansk flag og et EU-flag og hæng det op i klassen. Diskutér, hvad de to flag får jer til at føle og tænke. Hvad er forskellen? c. Undersøg, hvad EU-dagen / Europa-dagen den 9. maj går ud på (se fx på http://europa.eu/abc/symbols/9-may/index_en.htm). d. Læs artiklen:»det er EU-dag: Hvordan vil du fejre den?«: http://ekstrabladet.dk/nationen/article155121ece og lyt til denne radioudsendelse: http://www.dr.dk/arkivp1/eksistens/udsendelser/2012/05/0215270htm. Diskutér i klassen, om Europadagen bør fejres i Danmark, og hvordan I kunne tænke jer at markere dagen. e. Den danske Europabevægelse går ind for, at EU-flaget skal bruges mere i Danmark (s. 25). Diskutér i klassen, om det er en god idé. 6. Fællesskab og nye fortællinger a. Læs boksen»dannebrog og stjerneflag«(s. 44). b. Diskutér, hvorfor og hvordan EU-politikerne vil give de 500 millioner EU-borgere en stærkere følelse af fællesskab. c. Lav en liste over fællesskaber, du føler dig som en del af. d. Diskutér, hvordan I har skabt et fællesskab i jeres klasse. Hvordan kan man være med i fællesskabet? Hvad kan gøre, at man ikke føler sig som en del af fællesskabet? e. Diskutér, om I føler jer som en del af EU. Hvorfor / hvorfor ikke? f. Gå ind på hjemmesiden http://ec.europa.eu/debate-future-europe/new-narrative/index_en.htm og læs om EU s forsøg på at skabe en ny fortælling om Europa. Diskutér, om I er enige i fortællingen. g. Lav jeres egne fortællinger om EU og Europa i små grupper fx ved hjælp af YouTube-klip, tegninger og avisudklip. Fremlæg dem for de andre i klassen og lad de andre kommentere dem. MIGRATION Migration hvad er det? a. Læs boksen»ordbogen: Migration«på s. 38. b. Lav et tankekort for ordet migration. Diskutér med din sidekammerat, hvilke positive og negative ord, I har skrevet på jeres tankekort og hvorfor. c. Lav en liste over grunde til, at mennesker bliver migranter. d. Undersøg, om der er migranter i din klasse eller i din familie. Skriv ned, hvor de enkelte personer er migreret fra og til og hvorfor.

26 Romaer fattigdomsmigranter eller velfærdsturister? a. Læs boksen»ordbogen: Romaer«på s. 35. b. Find flere fakta om romaer, fx på www.romnet.dk, www.errc.org eller i bogen»romaer Europas største etniske mindretal«(turbine, 2012). Nævn tre vigtige ting om romaer. Sammenlign i klassen, og diskutér, hvorfor I har valgt, som I har gjort. c. Diskutér, hvad de enkelte lande i EU og EU kan gøre for at skabe bedre forhold for romaerne. d. Læs kapitel 2 i bogen. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der kan være ved, at romaer fra fattige dele af EU rejser til fx Storbritannien eller Danmark. e. Undersøg, hvad ordene fattigdomsmigrant og velfærdsturist betyder. Diskutér, om ordene er rimelige og gode at bruge. Har de en positiv eller negativ betydning? f. Diskutér, hvad man bør kalde fattige romaer, der kommer til Danmark fra fattige EU-lande. Migration og uddannelse a. Læs kapitel 2 i bogen og find oplysninger om SU (Statens Uddannelsesstøtte) b. Diskutér reglerne for SU i Danmark. Hvad synes I om, at udenlandske studerende, der arbejder i Danmark før eller under studiet, kan få SU? c. Diskutér, om det er godt eller skidt, at EU kan være med til at bestemme, hvem der må få SU i Danmark. d. Læs artiklen»tak til Danmark for, at jeg har tid til at finde et ordentligt job«i Information den 10. januar 2014 (http://www.information.dk/484357). Diskutér, hvad I synes om, at Karolina Krausakaité fra Litauen har fået SU, mens hun har læst jura på Københavns Universitet. e. Find bogens interview med Medi fra Albanien (s. 118-119) og Milica fra Montenegro (s. 99). Er det godt eller skidt for EU, hvis de får mulighed for at rejse til fx Danmark og arbejde? Migration og arbejde a. Diskutér, om det er godt eller skidt, at der er fri bevægelighed for arbejdskraften i EU. b. Find fakta om den fri bevægelighed i EU i bogen. Lav en liste med fakta. c. 14 millioner europæere arbejder i dag i et andet EUland. Skriv en kort historie om din fremtid, hvor du skriver om at arbejde i et andet EU-land. Hvad arbejder du med? I hvilket land? Hvorfor er du rejst til et andet land? Hvad er godt og skidt ved at bo i et andet EU-land? d. Lav en undersøgelse i klassen. Hvor mange har boet i et andet EU-land end det, hvor de er født? Hvorfor?

27 MENNESKERETTIGHEDER Menneskerettighedserklæringen. a. Find hele Verdenserklæringen om menneskerettigheder på www.menneskeret.dk. Sæt kryds ud for de tre artikler, du finder vigtigst. c. Diskutér i klassen, hvad menneskerettighederne betyder for jer. d. Forbered og hold et oplæg i en yngre klasse på din skole, hvor du fortæller om menneskerettighedenre. EU og menneskerettigheder a. Læs boksen om Københavnskriterierne på s. 48. b. Diskutér, hvad det politiske kriterium betyder. c. Diskutér, hvorfor EU kræver, at kandidatlandene skal sikre menneskerettigheder, før de kan optages i Unionen. d. Diskutér, hvilken betydning menneskerettighederne ville have for jer, hvis I levede i nogle af de lande, der beskrives i kapitel 6, 7, 8, 9 og 10 i bogen. Menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse a. Undersøg, hvad menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse har med hinanden at gøre. Brug fx www. menneskeret.dk b. Diskutér, hvorfor det er nødvendigt at tænke særligt på mindretalsbeskyttelse. c. Lav en liste over mindretal, som har behov for beskyttelse. d. Lav en liste over mindretal i jeres klasse. Diskutér, hvordan I kan sørge for, at mindretallene har det godt. Hvad vil det fx sige at tage hensyn? Mindretal under pres a. Læs kapitel 6 om Tyrkiet. Hvilke mindretal er nævnt i teksten? b. Undersøg mere om de nævnte mindretals forhold i Tyrkiet. Skriv en kort tekst om hvert mindretal og de rettigheder, de skal have ifølge EU. c. Læs kapitel 7 om Makedonien. Hvilke mindretal er nævnt i teksten? d. Undersøg mere om de nævnte mindretals forhold i Makedonien. Skriv en kort tekst om hvert mindretal og de rettigheder, de skal have ifølge EU. e. Læs boksen»grand Prix-stjerner og Gay Pride«i kapitel 9 om Serbien. f. Læs mere om homoseksuelles rettigheder, fx på www. lbgt.dk. Diskutér, hvad EU kan gøre for at sikre, at homoseksuelles rettigheder beskyttes i EU-lande. RELIGION OG KULTUR Religioner i EU a. Brug stikordsregistret bag i bogen til at finde oplysninger om religion i EU. Brug fx stikordene jødedom, kristendom, islam og muslimer. b. Fordel nogle af ansøgerlandene og de gamle lande imellem jer. Evt. i grupper. Find fakta om religion i disse lande: Hvilken religion(er) tilhører indbyggerne? Er der en statskirke eller en officiel religion i landet? Hvor meget betyder religion for indbyggerne? c. Fremlæg om religion i de enkelte lande i klassen.

28 Religion og politisk samarbejde a. Lav i fællesskab en liste over trosretninger og religioner, som findes i EU. b. Diskutér, om religiøse forskelle mellem EU-landene har betydning for samarbejdet i EU. c. Kig på Københavnskriterierne (s. 48). Find ud af, om der står noget om religion. Diskutér, om religion bør spille en rolle, når EU beslutter, om det vil optage et nyt land eller ej. d. Find interviewene med Mustafa fra Tyrkiet (s. 82) og Medi fra Albanien (s. 118-119). Læs, hvad de siger om religionens betydning for EU-medlemskab. Diskutér, om I er enige med dem. Religion og identitet a. Læs boksen på»har EU en religion?«på side 8 b. Diskutér, om religion er en vigtig del af den europæiske kultur. Find argumenter for og imod. c. Lav en liste over religioner, der er repræsenteret i jeres klasse. d. Diskutér, om religion betyder noget for, hvem I er, og hvad I tænker om jer selv. Diskutér, om religion spiller nogen rolle for den måde, I er sammen på i jeres klasse og på jeres skole. Religion og ateisme a. Læs de første afsnit af kapitel 9 (s. 110) om Albanien. b. Slå op i en ordbog, hvad ateisme betyder. c. Diskutér, hvordan ateister og religiøse mennesker kan leve sammen. d. Skriv en kort tekst (max 1 A4-side), hvor du argumenterer for, om skal gøre noget særligt for religiøse mennesker og/eller for ateister. KRIG OG FRED Verdenskrig og fredshåb a. Læs kapite1 i bogen (s. 15-30). b. Diskutér, hvad politikerne i Europa kunne gøre efter verdenskrig for at forebygge en ny krig. c. Find citaterne af Robert Schuman og Winston Churchill. Diskutér, hvad de mente. d. Skriv en kort tekst på ½-1 A4-side om, hvad du tror, at Robert Schuman og Winston Churchill ville tænke om EU, hvis de levede i dag? EU og fredsprisen a. Læs teksten om»eu og freden«på s. 12 b. Læs artiklerne:»og vinderen er EU«fra Information den 10. december 201 (http://www.information. dk/319489) og»eu s Nobelpris deler vandene«i Berlingske Tidende den 1 oktober 2012 (http://www.b.dk/globalt/eus-nobelpris-deler-vandene). c. Diskutér i klassen, om EU har fortjent Nobels Fredspris. d. Undersøg, hvem der har modtaget Nobels Fredspris de seneste ti år. e. Diskutér, hvem I synes, bør have Nobels Fredspris næste gang. Lav en liste over kandidater og stem om det i klassen.

29 Borgerkrig og EU-drømme a. Læs boksen om»borgerkrigen i Jugoslavien«(s. 116). Diskutér, om EU har et særligt ansvar for at forebygge krig og skabe forsoning i sine nærområder. b. Find oplysninger om massakren i Srebrenica, brug fx http://www.folkedrab.dk/sw52479.asp. Diskutér, om EU svigtede. c. Find oplysninger om krigsforbrydelser og om EU s krav til ansøger- og kandidatlande om samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Diskutér, om EU skal blande sig i, hvad ansøgerlandene gør ved formodede krigsforbrydere. d. Læs boks-teksten»jeg kan huske bomberne over Beograd«(s. 104). Diskutér, hvad det betyder for serbernes syn på EU, at flere EU-lande har været med til at bombe deres land. e. Lav en undersøgelse blandt jeres bedsteforældre eller oldeforældre. Spørg dem, hvad de husker fra verdenskrig eller andre krige, de har oplevet. Diskutér, hvad krigsminder betyder for ens forhold til andre lande. Kandidatlande og krigstrusler a. Læs om situationen i Kosovo (s. 112-113 og 117). Diskutér, om der er risiko for borgerkrig i Kosovo. b. Læs om situationen i Bosnien og Serbien i artiklen»serbien nægter at se fortiden i øjnene«fra Information den 1 juli 2012: http://www.information. dk/305886. Diskutér, om der er risiko for en ny borgerkrig i Bosnien. c. Læs interviewene med Adis (s. 120-121) og Ulvija (s. 122-123) fra Bosnien-Hercegovina og Tomica fra Kroatien (s. 60-61). Læg mærke til, hvad de siger om EU-medlemskabs betydning for sikkerhed og fred. Diskutér, om I er enige. d. Diskutér, om EU skal optage fx Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Serbien for at forebygge nye krige på Balkan. Skal EU også tage andre lande med for at forebygge krig?