MILJØREDEGØRELSE 2014



Relaterede dokumenter
MILJØREDEGØRELSE 2015

MILJØREDEGØRELSE 2013

Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.

MILJØREDEGØRELSE 2016

MILJØREDEGØRELSE 2017

MILJØREDEGØRELSE 2018

Grønt regnskab 2013 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

CEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde?

Maj Danske personbilers energiforbrug

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

CO2-REGNSKAB August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

Midttrafiks miljøkortlægning

CO2-reduktioner pa vej i transporten

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

FRA MILJØ TIL MILLION

Bilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger

Krav til det offentliges indkøb af transport

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Mere effektive godstransporter - bedre miljø

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr Statusopgørelse D

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D Dato:

Beskyt miljøet og bundlinjen

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling

Fremtidens bilteknologier

CO 2 -tiltag her og nu

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset

26. januar Beregninger af emissioner fra transport. Notat fra møde den 11. januar 2011 i København

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Opdateret Projektbeskrivelse

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Muligheder på trafikområdet

Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

IDEKATALOG TIL VOGNMÆND

Sådan laver du en CO2-beregning for indkøbte varetransporter (Version 1.0)

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Supplerende indikatorer

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING

CO 2 -tiltag her og nu

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. Tlf: alt

Bæredygtige Transporter

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Er transportbranchen klar til 38 % stigning?

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - 1

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

April 2012 STRATEGIPLAN

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Ny håndbog Vejledning i opgørelse og deklara6on af energiforbrug og CO2 emissioner fra transport

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Europaudvalget Miljø Bilag 2 Offentligt

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Transkript:

MILJØREDEGØRELSE 2014

INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7 3.5 Planlagt indsats for 2015...11 4. Basisoplysninger...12 5. Anvendt regnskabspraksis...13 6. Ord, forkortelser og udtryk...14 2

1. FORORD ICT Logistics er en logistik- og transportvirksomhed med hovedaktiviteter mellem Skandinavien/ Nordtyskland/Benelux/UK og SNG landende, de Baltiske land, Centraløsteuropa og Balkan-regionen. Vi vil være kundernes foretrukne samarbejdspartner på vores kernemarkeder. Midlet er innovative logistikløsninger med udgangspunkt i at optimere kundernes værdi, derfor lægger vi vægt på fleksibilitet og løsninger tilpasset den enkelte kunde. Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima. Det stiller krav til, at vi som transportvirksomhed arbejder proaktivt på at forbedre miljøeffektiviteten af de gennemførte aktiviteter, og at vi er åbne omkring det arbejde, vi gennemfører for at opnå forbedringer, og de resultater, vi opnår. I 2012 satte ICT Logistics de ledelsesmæssige rammer for miljøarbejdet. Der blev fastlagt en miljøpolitik, effekten af indsatsen måles årligt i en række KPI er, og handlingsplanen opdateres årligt. Vi har valgt året 2012 som vores basisår, dvs. det år, som danner grundlag for vores måling af forbedringer. Fra 2012 udsendes årligt en miljøredegørelse, som dokumenterer vores miljøarbejde og vores miljøeffektivitet i det forudgående år. Denne miljøredegørelse, som er vores tredje, viser det samlede energiforbrug og emissioner af kuldioxidækvivalenter (CO 2 e) fra ICT Logistics transportaktiviteter i 2014 samt udviklingen fra 2012 til 2014. Samlet er vores miljøperformance (CO 2 e udledningen pr tonkm) forbedret med 6,3 % siden op- starten af miljøarbejdet. Hovedparten af forbedringerne nåede vi det første år. De to vigtigste midler til at opnå bedre miljø vil være mere effektive transportmidler, dvs. flere km pr liter brændstof, og udvikling af logistikken, dvs. bedre udnyttelse af transportkapaciteten og færre km uden læs. Vi har som mål, at vi frem til 2017 vil reducere udledningen af CO 2 e pr tonkm med 15 % for ICT Logistics samlede transportsystem. Arbejdet for at skabe bedre miljø og nedbringe klimapåvirkningen af vores aktiviteter kan kun lykkes, når alle medarbejdere deler visionen om et bedre miljø og bidrager til at opnå forbedringer. Den årlige miljøredegørelse er således et vigtigt element i den løbende kommunikation til og dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere i øvrigt om midler til at nedbringe miljøbelastningen fra de transporter, der i stigende grad er en vigtig del af det moderne samfund. DK - Herning, april 2015 Leif Pedersen 3

2. MILJØDATA 2014 Udgangspunktet for miljøarbejdet i ICT Logistics er nedenstående miljøindikatorer, som tager udgangspunkt i miljøpolitikken. 2014 er tredje år, hvor der udarbejdes miljøberetning. Året 2012 er basis år, dvs. det år, vi måler forbedringer i forhold til. ICT Logistics miljøperformance i 2012, 2013 og 2014, miljøindikatorer note CIS/ Baltikum CO 2 udledninger, well -> wheel/ton km Central-/ Østeuropa CIS/ Baltikum Central-/ Østeuropa CIS/ Baltikum 2014 2013 2012 Central-/ Østeuropa kg CO 2 (e)/ton km Enhed/målt (M) eller beregnet (B) Egne biler 1 0,075 0,085 0,095 kg CO 2 (e)/ton km (M) Fremmede biler 2 0,088 0,070 0,090 0,066 0,095 0,079 kg CO 2 (e)/ton km (B) Alle biler 0,086 0,070 0,090 0,066 0,095 0,079 kg CO 2 (e)/ton km Skib 3 0,124 0,120 0,110 kg CO 2 (e)/ton km (M) Bane 4 0,022 0,022 0,022 kg CO 2 (e)/ton km (B) I alt 0,081 0,070 0,084 0,066 0,084 0,079 kg CO 2 (e)/ton km Modal split Andel af transportarbejde på Lastbil 72% 100% 69% 100% 68% 100% % (M) Skib 12% 16% 14% % (M) Bane 15% 15% 18% % (M) Andel tomkørsel på egne biler Andel tomkørsel på fremmede biler Energiforbrug / km på egne biler Energiforbrug / km på fremmede biler 5 23% 25% 20% % (M) 6 23% 5% 25% 5% 20% 5% % (M) 7 0,32 0,36 0,38 liter/km (M) 8 0,38 0,38 0,38 0,38 0,38 0,38 liter/km (B) Trailerflåde Long lease enheder Presenningtrailere 230 230 205 antal Gns. alder 37,0 25,3 24,8 gns. alder mdr. Trækkere (egne) Fordeling på euronorm Trækkere (underleverandører) Fordeling på euronorm 4,81 4,81-4,21 - gns. euronorm (M) 9 3,36 5,00 3,32 4,60 3,25 4,51 gns. euronorm (M) Se kommentarerne til noterne under afsnit 5. Anvendt regnskabspraksis 4

3. MILJØBERETNING Miljøredegørelsen for 2014 indeholder efter ledelsens vurdering de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelsen af de væsentligste miljøforhold for virksomheden. 3.1 MILJØPOLITIK Som transport- og logistikvirksomhed har vi ansvar for at sikre, at vores aktiviteter skåner miljøet bedst muligt. Vores mål er at være den foretrukne transport- og logistikpartner i vores kernemarkeder, og lige så for kunder, hvor miljø er et centralt fokusområde. Gennem løbende forbedringer er vi forpligtiget til at reducere de miljømæssige konsekvenser af vores aktiviteter og til at overholde alle lovmæssige krav. Fokus i vores miljøarbejde er: Inddragelse af partnere og medarbejdere Medarbejderadfærd og træning Moderne og effektivt materiel Åbenhed over for nye ideer og initiativer, som kan føre til yderligere optimering Målinger af vores miljø-effektivitet og åbenhed omkring de fremskridt, vi har gjort for at sikre et bedre miljø 5

3.2 MILJØFORHOLD De væsentligste miljøpåvirkninger for virksomheden er: Energiforbrug til og udledning af CO 2 e transportaktiviteterne i forbindelse med ICT Logistics samlede logistiksystem. Heri indgår også energiforbrug og CO 2 e fra underleverandører Herudover er øvrige udledninger fra vores transportaktiviteter (NOx, SO 2, HC og partikler) en væsentlig miljøpåvirkning. Vi har valgt at måle dem på sammensætningen af euronomen for vores egne lastbiler og for de lastbiler, som andre vognmænd benytter til at køre vores kunders gods. Vi har valgt at måle udviklingen i vores miljøeffektivitet på en række indikatorer, som er: CO 2 e udledningen pr tonkm fordelt på vores to landeområder Central- og Østeuropa og Baltikum/CIS landene. Vi måler udviklingen i CO 2 e pr tonkm på lastbil, bane og skib. Udviklingen i modalsplit, dvs. fordelingen i transportarbejdet fordelt på lastbil, skib og bane Andelen af tomkørsel med lastbil Energiforbrug målt som liter/km med lastbil Alderen af vores trailerflåde (trailere som er lejet på longlease) Fordelingen af trækkere fordelt på Euronorm 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS A/S Hos ICT har vi valgt følgende overordnede fokusområder for vores miljøarbejde: 6 Vores chauffører har fokus på energirigtig kørsel Vedligeholdelse af virksomhedens egne biler og trailere Samarbejde med vores faste underleverandører (vognmænd) om energirigtig kørsel og miljødata for deres aktiviteter for ICT Logistics Vi minimerer kørslen af tomme kilometer og reducerer miljøbelastningen for hvert ton gods vi kører ved at have fokus på kørselsruter og returlæsning Vores flåde af presenningtrailere på langtidsleje, som omfatter mere end 200 enheder 1, må ikke være mere end tre år, inden de udskiftes. Som det fremgår, er gennemsnitsalderen nu 37 måneder, dvs lige godt 3 år. Udviklingen skal ses i lyset af en nødvendig tilpasning til de aktuelle markedsvilkår på det russiske marked. Det er planen, at dele af trailerflåden vil blive fornyet i takt med, at markedsvilkårene på det russiske marked igen normaliseres Vi anvender skib mellem Centraleuropa og Baltikum. Det er en mere direkte rute (hermed sikres mindre udledning af CO 2 e), og vi aflaster vejnettet for lastbiltrafik. I 2014 udgjorde transport med skib 8 % af det samlede transportarbejde udført i regi af ICT logistics Vi anvender bane, hvor det er muligt og økonomisk fordelagtigt. Banetransport sker i vidt omfang til regioner i det centrale Rusland, hvor det ofte er vanskeligt at få returlæs med lastbil.

Banetransport udleder mindre CO 2 e pr tonkm. I 2014 udgjorde transport med bane 10 % af det samlede transportarbejde i regi af ICT Logistics Bemærkning til den aktuelle version: Anvendelse af skib og bane er blevet relativt mindre siden 2013. Baggrunden er, at udviklingen i Rusland har betydet mindre efterspørgsel i regioner, hvor anvendelse af bane og skib er relevant, samtidig med at ICT i 2014 har haft vækst på Central- og Østeuropa, som alene betjenes med vejtransport. 1 Ud over presenningtrailerne råder ICT Logistics også over ca. 60 specialtrailere. Disse har en mindre årskørsel og udskiftes derfor ikke så hurtigt som presenningstrailerne. 3.4 INDSATSEN OG RESULTATER 2014 ICT Logistics samlede transportaktiviteter, målt i tonkm, er steget med 5,6 % fra 2012 til 2014. De samlede udledninger af CO 2 e faldet med 1,1 % fra 2012 til 2014. Dvs. i forhold til 2012 (som er basisår) er der således sket en reduktion i udledningen af CO 2 e pr. tonkm på ca. 6,3 %. I 2014 betød de transportaktiviteter, som blev gennemført i ICT Logistics samlede logistiksystem, en samlet udledning på ca. 75.000 ton kuldioxidækvivalenter (CO 2 e). 84 % af de samlede udledninger kom fra lastbiltransport, medens skibstransport tegnede sig for 13 % og bane for 3 %. ICT Logistics samlede udledninger af CO 2 e 2012, 2013 og 2014 fordelt på transportmidler. Ton CO 2 e 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 tog skib fremmede biler egne biler 30.000 20.000 10.000 2012 2013 2014 7

Det samlede transportarbejde (målt som tonkm) er som anført tidligere steget med 5,6 % fra 2012 til 2014. Stigningen dækker over en samlet stigning i transport med lastbil på 15 %, et fald i transport med skib på 19 % og at fald i transport med tog på 25 %. Den mindre transport med tog skal dels ses i lyset en reduktion i transportopgaverne på de relationer, hvor det er relevant at benytte tog, samt at ændret prispolitik fra baneselskaberne har reduceret de relationer, hvor der er økonomisk grundlag for at benytte bane. 81 % af de samlede transportaktiviteter målt i tonkm blev i 2014 gennemført med lastbil, 8 % blev gennemført med skib, og 10 % blev gennemført med bane. Bemærk, at bane tegnede sig for 10 % af transportarbejdet men kun ca. 3 % af CO 2 e udledningerne. Udviklingen i transportarbejdet fra 2012 til 2014 fordelt på transportmidler. Indekseret udvikling. 2012 = 100 2012 2013 2014 20 40 60 80 100 120 egne biler fremmede biler skib tog Den gns. udledning af CO 2 e pr. tonkm var i 2014 77 g CO 2 e mod 83 g CO 2 e pr. tonkm i 2012. Der er således for ICT Logistics samlet sket en reduktion i udledningen af CO 2 e pr. tonkm på 6,3 %. Hvis udledningen pr tonkm havde været den samme i 2014 som 2012, ville det have betydet en merudledning på ca. 5.000 ton CO 2 e. Den forbedrede miljøeffektivitet er resultatet af en række forskellige forhold, som har haft positiv betydning for miljøeffektiviteten: Der er har været en bedre udlastning på lastbilerne i såvel CEO som CIS/BALT ICT Logistics egne lastbiler i Litauen og Rusland kørte i gns. godt 15 % længere på literen 8 En række andre forhold har haft en negativ betydning for udviklingen i miljøeffektiviteten målt som udledninger pr. tonkm fra 2013 til 2014: Andelen af returkørsel med lastbil uden læs steg i CIS/BALT fra 20 til 23 %. Udledningen af CO 2 e pr. lanemeter på de RO-RO ruter, som ICT Logistics A/S benyttede i 2014 steg i forhold til 2013. Rederiet begrunder stigningen med en række forhold, bl.a. har ombyg-

ningen af skibene i 2014, så de opfylder nye skærpede miljøkrav, betydet at der i perioder er anvendt skibe på de enkelte ruter, som ikke har været tilpasset efterspørgslen efter tonnage. Hertil kommer, at udviklingen i det russiske marked i 2014 har betydet fald i trafikkerne og dermed dårligere kapacitetsudnyttelse af skibene. Andelen af transporter med volumen gods er steget. Dette har ikke ændret kapacitetsudnyttelsen; men har til gengæld haft indflydelse på udviklingen, grundet en lavere gns. vægt, pr. enhed. Dette bidrager dermed til en positiv udvikling, gennem en lille reduktion, i emissionerne pr. tonkm. Der er var i 2014 forskel på udledningen af CO 2 e pr tonkm for de forskellige transportmidler. Ved transport med tog blev der udledt ca. 22 g CO 2 e pr. tonkm, medens der ved transport med skib blev udledt ca. 124 g CO 2 e pr. tonkm og ca. 86 g CO 2 e pr. tonkm ved transport med lastbil i Baltikum og CIS regionen. Udledningen af CO 2 e pr. tonkm ved transport med lastbil i Central- og Østeuropa var ca. 70 g CO 2 e pr. tonkm eller ca. 16 % mindre pr. tonkm i forhold til lastbiltransporterne i Baltikum og CIS regionen. Forskellen hovedsageligt skal ses i lyset af, at andelen af tomkørsel var mindre, 5 % i Central- og Østeuropa mod 23 % i Baltikum og CIS regionen. Udledning af g CO 2 e pr tonkm i 2012, 2013 og 2014 gns ICT tog skib fremmede biler egne biler 0 20 40 60 80 100 120 140 2014 2013 2012 9

Den gns. alder af flåden af presenningtrailere på langtidsleje var i 2014 37 måneder. Alderen af presenningstrailere på langtidsleje i 2012, 2013 og 2014. Måneder 2012 2013 2014 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Den gns. euronorm for ICT Logistics egne trækkende enheder var i 2014 4,8 medens den gns. euronorm for de trækkende enheder hos undervognmænd, der kørte for ICT logistics i 2014, var 3,36 for de trækkende enheder, der kørte i CIS/Baltikum, og 5,0 for de trækkende enheder, der kørte i Østog Centraleuropa. Som det fremgår af nedenstående figur, er der for alle tre kategorier sket en udvikling, så den gns. euronorm er blevet højere. Den største relative forbedring er sket for ICT Logistics egne trækkere. ICT Logistics anskaffede i 2013 22 nye EURO 5 lastbiler. Den gns. euronorm af trækkende enheder anvendt til gennemførelse af transportaktiviteter i 2012, 2013 og 2014 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2012 2013 2014 2,5 10 2,0 CIS/BALTIKUM CEO CIS/BALTIKUM CEO Trækkere (egne) Trækkere (underleverandører)

3.5 PLANLAGT INDSATS FOR 2015 I 2015 vil de vigtigste aktiviteter med sigte på at forbedre ICT Logistics miljøperformance være: Længere på literen med ICT Logistics egne lastbiler Som det er fremgået, er der siden 2012 gennemført en opfølgning for dieseløkonomi i forhold til ICT Logistics egne biler. Det har allerede en forbedret dieseløkonomi på 5 % fra 2012 til 2013. I 2013 blev der anskaffet 22 nye lastbiler med Fleet Board systemer, som giver mulighed for at understøtte chaufførens energieffektive kørsel. Fra 2013 til 2014 er der sket en yderligere effektivisering på 10 %, således at bilerne i 2014 kørte 15 % længere på literen sammenlignet med 2012. Målet for 2015 er at fastholde den opnåede forbedring samt at vurdere mulighederne for yderligere forbedringer. Samarbejde med udvalgte underleverandører (vognmænd) om mere energieffektiv kørsel Arbejdet i ICT Logistics egen vognmandsafdeling har givet vigtig viden om midler til mere effektiv udnyttelse af brændstof. Den viden og erfaring vil vi dele med vores faste underleverandører. I 2014 er der igangsat et pilotprojekt i samarbejde med udvalgte vognmænd om implementering af et system med benchmarking af dieselforbruget pr km og coaching af chaufførerne. Målsætningen er, at det frem til 2017 skal betyde, at ICT Logistics faste underleverandører i CIS/ BALT kører 5 % længere på literen. Bedre udlastning ved banetransport I samarbejde med en af ICT Logistics kunder er blev der i 2013 igangsat et udviklingsprojekt om bedre udlastning af kapaciteten i banetransporterne. Når systemet bliver implementeret, vil det betyde reduktion af udledningen af CO 2 e pr tonkm i på de banetransporter, som er omfattet af omlægningen. Mere miljø og bedre logistik For en række af de trafikker, som ICT Logistics i dag gennemfører mellem Centraleuropa og Rusland, kan der potentielt være en effektiviseringsmulighed (bedre udnyttelse af lastekapaciteten og færre tomme lastbilkm) ved at indføre et ekstra HUB i trafikken. Det vil typisk være, hvor kunden har flere produktionssteder i Vesteuropa med levering til Rusland. ICT Logistics vurderer sammen med udvalgte kunder, med udgangspunkt heri, løbende potentialet for mere effektiv logistik og bedre miljø. 11

4. BASISOPLYSNINGER Virksomheden: ICT Logistics A/S Transportbuen 6 7400 Herning CVR: 20 21 98 90 www.ict-as.dk Direktion og påtegningsberettiget: Direktør Leif Midtgaard Pedersen +45 70 266 288 lmp@ict-as.dk Branchebetegnelse: Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport DB03: 52.2990 Hovedaktivitet: International godstransport og logistik samt spedition Miljødataperiode: 1. januar 2014 31. december 2014 Rapport udarbejdet i samarbejde med: TransECO2 12

5. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ICT Logistics miljøredegørelse er udarbejdet med sigte på, at vores kunder og interessenter kan få et overblik over virksomhedens miljømæssige forhold. Noterne nedenfor angiver, hvorledes de enkelte data i miljøredegørelsen er fremskaffet. Note 1. Udviklingen i energiforbrug til lastbiler er opgjort på grundlag af det samlede antal vognkm (målt) og dieselforbruget ved kørslen med egne biler. Energiforbrug og udledning af CO 2 e er opgjort på grundlag af dieselforbruget. Ved beregning af energiforbrug og CO 2 e er der anvendt nøgletal fra standarden DS EN 16258, Methodology for calculation and declaration of energy consumption and GHG emissions of transport services ( freight and passengers). Transporteret godsmængde er opgjort på grundlag af en repræsentativ stikprøve af alle ICT Logistics transportopgaver gennemført i 2014. Note 2. Dieselforbrug for fremmede vognmænd er beregnet. Der er forudsat at lastbiler ejet af fremmede vognmænd i gns. har samme dieselforbrug pr. km, som ICT Logistics egne lastbiler i basisåret 2012. Kørte km er opgjort på grundlag af afregningen med vognmændene. Transporteret godsmængde pr. trailer opgjort på grundlag af en repræsentativ stikprøve af alle ICT Logistics transportopgaver gennemført i 2014. Note 3. CO 2 e udledninger fra skib er opgjort op grundlag af oplysninger fra de rederier, som ICT Logistics benytter. Transporterede trailere er opgjort på grundlag af afregning med rederiet: Godsmængde pr. trailer og andel tomme trailere er opgjort på grundlag af en repræsentativ stikprøve. Note 4. CO 2 e udledninger fra transport med bane er beregnet med udgangspunkt i Klimakompassets varetransportmodul. Ved beregningen er der taget udgangspunkt i det gennemførte transportarbejde med bane, og det er forudsat, at alle transporterne er gennemført med dieseltrukne tog i Rusland. Note 5. Andel tomkørsel med egen biler er opgjort på grundlag af ICT Logistics disponeringssystem. Note 6. Andel af tomkørsel på fremmede biler er for lastbiler i Baltikum og CIS landene beregnet, idet der er forudsat samme andel tomkørsel som for ICT Logistics egne lastbiler i regionen. Andel tomkørsel i Central- og Østeuropa er opgjort på baggrund af oplysninger fra de vognmænd, der samarbejdes med her. Note 7. Energiforbrug (km pr. liter diesel) på ICT Logistics egne lastbiler er målt på grundlag af antal kørte km og tanket diesel. 13

Note 8. Energiforbrug (km pr. liter diesel) for fremmede biler er beregnet, idet det er forudsat, at antal kørte km pr. liter diesel er det samme som for ICT Logistics egne biler i basisåret 2012. Note 9. Fordelingen af Euronorm på trækkere hos undervognmænd er opgjort på baggrund af indberetning fra vognmændene. 6. ORD, FORKORTELSER OG UDTRYK CO 2 e (kuldioxid-ækvivalenter) Kuldioxid (CO2) dannes ved forbrænding af fossilt brændstof. Kuldioxid er den globalt den vigtigste klimagas. På europæisk plan tegner transportsektoren sig for ca. 32 % af den samlede udledninger af CO 2. I den globale aftale om reduktion af klimagasser, Kyotoprotokollen, er klimagasserne ud over CO 2 fastlagt til: Metan (CH 4 ), Lattergas (N 2 O), Hydrofluorcarboner (HFC er), Perfluorcarboner (PFC er) og Svovlhexafluorid (SF 6 ) Udledning af de 6 klimagasser opgøres ofte som en samlet værdi CO 2 e (kuldioxidækvivalenter), hvor bidrag fra de 6 gasser lægges sammen vægtet efter deres bidrag til den globale opvarmning. CO 2 e værdierne opgøres som weel to whell, dvs. de samlede udledninger incl. bidrag fra processerne ved udvinding, raffinering og transport af brændstoffet frem til transportmidlets brændstoftank, og tank to whell, som alene er udledningerne fra forbrændingen i transportmidlets motor. NO x (Kvælstofoxider) er en samlet betegnelse for forbindelser af kvælstof (N) og ilt. Kvælstofoxider dannes ved al forbrænding og bidrager primært ved forsuring af undergrunden og grundvandet samt kan genere luftvejene. HC (Kulbrinter) dannes ved ufuldstændig forbrænding af fossilt brændstof. Kulbrinter er fællesbetegnelsen for methaner og ikke methan kulbrinter (non-methane hydrocarbons, NMHC). Visse kulbrinter er kræftfremkaldende. Derudover bidrager kulbrinterne til ozondannelse og drivhuseffekt. Partikler fra dieselmotorer udgør et betydelig sundhedsrisiko i nærmiljøet og forøger f.eks. risikoen for kræft. Ny motorteknologi (partikelfiltre) bidrager til nedbringelsen af partiklerne i udstødningsgassen. SO 2 (Svovldioxid) Svovldioxid dannes ved forbrænding af svovlen i dieselolie. Mængden af svovl er meget beskeden i de dieselolier, som i dag anvendes i lastbiler. Svovldioxid er den vigtigste årsdag til skovdød og forsuring af undergrunden og grundvandet. Svovldioxid kan også forårsage åndedrætsbesvær. Skibene, der sejler i det baltiske område skal fra 2015 sejle på olie, som er svovlfri. Alternativt skal røgen fra skibenes skorsten renses for SO 2. 14

EURO-NORMER Siden starten af 1990 erne har der i EU (og før det i FN-regi) været krav om, at tunge dieselkøretøjer over 3,5 ton ved 1. registrering skal overholde visse grænseværdier for udslip af luftforurenende stoffer de såkaldte Euro-normer. Normerne er gennem årene blevet skærpet i flere omgange. Ikrafttrædelse og grænseværdier fremgår af nedenstående. Grænseværdier for udslip af NO x, HC, CO og partikler (PM) fra tunge dieselkøretøjer (g/kwh) for EURO 3, 4, 5 og 6 lastbiler, samt tidspunkt for indførelse af motorteknologien. NO x HC CO PM EURO 3 - Typegodk. 1/10 2000, nye køretøjer 1/10 2001 5,0 0,66 2,1 0,10 EURO 4 - Typegodk. 1/10 2005, nye køretøjer 1/10 2006 3,5 0,46 1,5 0,02 EURO 5 - Typegodk. 1/10 2008, nye køretøjer 1/10 2009 2,0 0,46 1,5 0,02 EURO 6 Typegodk. 31/12 2012, nye køretøjer 31/12 2013 0,4 0,13 1,5 0,01 15

ICT Logistics A/S Transportbuen 6 DK-7400 Herning +45 70 266 288 CVR: 20 21 98 90